Psykiatri og Handicap

Transkript

1 Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Bregnerødvej maj

2 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bofællesskabet Bregnerødvej 55 Bregnerødvej Birkerød Leder: Ditte Andersen Pladser: 6 Målgruppe: Voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Normering: 4 medarbejdere. 3,27 årsværk Dato og tidspunkt for tilsyn. Onsdag den 28. maj 2008 kl Annette Fehmerling, kontorchef i Psykiatri og Handicap Tilsynsmedarbejdere. Marianne Carlsson, socialfaglig konsulent i Psykiatri og Handicap Tilsynsform. Anvendte tilsynsmetoder. Indledning. Diaglogbaseret tilsyn Samtale samt rundvisning i bofællesskabet. Samtalerne er foregået ud fra en interviewguide med aftalte fokuspunkter. På baggrund af samtalerne og observationerne er der foretaget en samlet vurdering i rapporten. Tilsynet sker på baggrund af Retssikkerhedsloven 16 og i henhold til Rudersdal Kommunes retningslinjer for tilsyn med dag- og botilbud for voksne. Fokusområderne i dette tilsyn er: Omgangstonen mellem beboere og personale og personale imellem. Fastholdelse/rekruttering af personale. Fravær blandt personale. Magtanvendelse. Beredskab. Handleplaner. Anbefalinger/henstillinger fra sidste tilsyn Rapporten er et øjebliksbillede af forholdene i bofællesskabet Bregnerødvej på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De oplysninger, der ligger til grund for rapportens vurdering og anbefalinger, fremgår af vedlagte beskrivelse af tilsynsbesøget. Tilsynets samlede vurdering er foretaget på baggrund af tilsynsbesøget, eventuelt tilsendt skriftligt materiale samt bofællesskabets kvalitetsstandard. 2

3 Samlet vurdering. Ud fra rundvisning, samt samtale med beboere og medarbejdere, vurderer tilsynet, at Bregnerødvej er et velfungerende bofællesskab, hvor medarbejderne tager udgangspunkt i den enkelte beboer og dennes behov. Tilsynet vurderer, at der er en god respektfuld tone mellem beboere og medarbejdere. Medarbejderne udtrykker stor respekt for beboerne og lægger vægt både på den måde, man taler sammen på indbyrdes, og på den måde man snakker om, og med beboerne på. Medarbejder gruppen består af 4 personer, hvoraf de 3 er næsten nystartede. Medarbejderne giver udtryk for stort behov for skriftlige retningslinier om forholdene i bofællesskabet samt for arbejdet med den enkelte beboer. Medarbejderne har nu igangsat dette arbejde, og arbejder sammen hen imod at få lavet et arbejdsfællesskab, hvor alle medarbejdere arbejder ud fra de samme metoder og principper. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er opmærksomme på, hvordan man behandler hinanden. Hvis der opstår konflikter, forsøges de løst mellem de involverede parter. Medarbejderne giver udtryk for, at de føler sig hørt af ledelsen og får mulighed for den faglige udvikling, som der er behov for i arbejdet. Medarbejderne fortæller dog, at de mangler at der bliver afholdt MUS samtaler. Beboerne udtrykker tilfredshed med at bo i bofællesskabet. De synes, det er gode lejligheder, de har, og at medarbejderne er flinke. En beboer giver udtryk for, at han gerne vil flytte og er derfor skrevet op til anden bolig. Beboerne føler, at de har stor selv- og medbestemmelse om stort set alle forhold. Beboerne føler dog ikke, at de har medindflydelse på, hvem der skal flytte ind i den lejlighed, der snart bliver ledig. Beboerne udtrykker usikkerhed i forhold til, hvem den nye medbeboer er, og hvornår vedkommende skal flytte ind. Beboerne har en følelse af, at de før i tiden blev inddraget meget mere omkring nyindflytninger. Tilsynet vurderer at beboerne ved hvad der skal gøres i tilfælde af brand eller akut opstået sygdom. Det fremgår imidlertid, at der er en vis usikkerhed om, hvorvidt der er blevet afholdt brandøvelse, eller hvordan brandslukkeren bruges. 3

4 Anbefalinger/henstillinger/pålæg. Tilsynet anbefaler, at der laves en synlig beredskabsplan, og at beboerne instrueres i planen samt hvordan brandslukkeren virker. Tilsynet anbefaler, at beboerne inddrages og orienteres grundigt i forhold til besættelse af den snart vakante lejlighed. Tilsynet anbefaler, at der bliver afholdt MUS samtaler med medarbejderne. 4

5 B. Tilsynsbesøget A. Rundvisning Der er én beboer hjemme, da tilsynsmedarbejderne kommer. Denne beboer viser sin lejlighed frem og viser haven. Beboeren forklarer, at beboerne har forskellige pligter i haven, men at der også kommer folk fra kommunen og hjælper. Beboerens lejlighed bærer præg af, at han selv har indrettet den efter sin egen smag. Fælleslokalet er et godt stort og lyst lokale. B. Samtale med medarbejdere Interviewene foregår ved spisebordet i fælleslokalet, og undervejs er der afbrydelser af forældre til to beboere samt andre beboere, der kommer hjem. Der deltog to medarbejdere i tilsynet, hvoraf den ene havde været ansat ca. 1 måned. Under interviewet kommer en forældre ind i stuen og fortæller, at bygningen er i en frygtelig stand og mangler vedligeholdelse. Derudover påpeger forælderen, at medarbejderne mangler beskrivelser og retningslinier for det tekniske i huset, og hvor man kan henvende sig. Medarbejderne orienterer om, at de har informeret ledelsen på SAC, og at souschefen er i gang med at undersøge forholdene og ansvaret for diverse reparationer. Forælderen stiller sig tilfreds med besvarelsen. Følgende emner blev drøftet: 1. Omgangstone. 2. Fastholdelse af personale. 3. Sygdom. 4. Magtanvendelse. 5. Beredskab. 6. Handleplaner. 7. Anbefalinger/henstillinger fra sidste tilsyn. Ad.1. Omgangstonen. Medarbejderne fortæller, at nogle beboere af og til skal støttes i kontaktformen, da de verbalt kan overskride hinandens grænser. Det kan dreje sig om tilfælde, hvor der bliver brugt ironi som ikke forstås af alle i bofællesskabet. Medarbejderne fortæller, at der skelnes mellem ironi og humor, hvor humor godt kan forstås og bruges af alle. Medarbejderne fortæller, at beboerne indbyrdes er meget omsorgsfulde og hjælpsomme over for hinanden. Der omtales i den forbindelse en specifik beboer som er svagtseende, og hvor de andre beboere er flinke til at hjælpe ham. Medarbejderne fortæller, at beboerne har en yderst høflig og rar omgangstone- og form i forhold til medarbejderne. Ligeledes mener medarbejderne, at de selv taler respektfuldt til beboerne. Såfremt medarbejderne overværer, at en kollega ikke snakker pænt til en beboer, vil de ikke tage emnet op i situationen, men snakke om det på et senere tidspunkt. Medarbejderne kan dog ikke mindes, at det er sket på noget tidspunkt, og har ikke en formodning om at de vil opleve det. Medarbejderne bruger ikke øgenavne, hverken i forhold til beboerne eller hinanden. De fortæller, at to af beboerne bruger pigenavne til hinanden, men vurderer ikke at det er problematisk, da det tydeligt er et sjovt spil, der kører mellem dem. Under samtalen observerer tilsynet, at medarbejdernes stemmer dæmpes, så beboerne der opholder sig i huset ikke kan overhøre samtaler, der vedrører andre beboere. Medarbejderne 5

6 snakker meget respektfuldt om hver enkelt beboer, og siger ikke noget, der er irrelevant i forhold til tilsynets spørgsmål. Ad. 2. Fastholdelse af personale. De tilstedeværende medarbejdere er forholdsvis nyansatte. Det forklarer, at de føler sig godt modtaget både af organisationen RAS, og ligeledes af beboerne i bofællesskabet. Den ene medarbejder fortæller dog, at vedkommendes start blev oplevet som meget kaotisk på grund af personaleforhold, men at der nu er roligt i bofællesskabet. Medarbejderne føler, at der gøres meget fra RAS side for at tilgodese den faglige udvikling. De har deltaget i en neuropædagogisk uddannelse, de modtager supervision efter behov, og der tilbydes forskellige kurser. Derudover bliver der afholdt fællesmøder på tværs af områderne, møder udelukkende for bofællesskabsmedarbejdere samt fælles sociale arrangementer for at styrke samarbejdet på tværs. Medarbejderne vurderer, at alle fællesarrangementerne er med til at give dem faglig sparring og mulighed for at drøfte faglige problemstillinger med kolleger. Medarbejderne fortæller, at arbejdet med APV lige er færdiggjort. Medarbejderne fortæller, at de 4 medarbejdere i bofællesskabet Bregnerødvej har afsat mødedage, så de indbyrdes kan udarbejde retningslinier og drøfte en fælles holdning til bofællesskabet og beboerne, så de kan arbejde med et fælles mål. Medarbejderne fortæller, at der ikke har været afholdt MUS samtaler længe, men mener at det skyldes den turbulente tid ledelsen på RAS har haft. Medarbejderne fortæller, at de ser frem til, at der kommer gang i samtalerne. Ad. 3. Sygdom. Medarbejderne fortæller, at de i tilfælde af eventuel sygdom vil ringe til RAS, som beslutter hvorvidt der skal indsættes vikar, eller hvordan der i øvrigt skal forholdes i den forbindelse. Ligeledes informerer RAS videre til kolleger, hvis det er nødvendigt. Hvis medarbejderne føler sig stressede, eller hvis der er problematikker, der vil kunne føre til stress, vurderer medarbejderne, at de vil modtage den hjælp, der skal til, via ledelsen eller via supervision. Der har på RAS været afholdt temadage om stress og arbejdsglæde, og medarbejderne mener ligeledes, at der kommer endnu til temadag om stress. Ad. 4. Magtanvendelse. En medarbejder fortæller, at det i enkelte tilfælde har været nødvendigt at presse en beboer til at gå til læge. Episoderne er ikke blevet vurderet som magtanvendelse, men som omsorg for beboeren. Medarbejderne udtaler, at de er reflekterende i forhold til, hvornår det er magt og hvornår det er omsorg, der ligger til grund for et eventuelt motivationsarbejde. Beboerne i bofællesskabet er velfungerende, hvorfor det ikke er nødvendigt at benytte fysisk magtanvendelse. Ad. 5. Beredskab. Medarbejderne ved ikke om der er en beredskabsplan, men viser tilsynet, at der er hængt en brandslukker op i stuen. Medarbejderne er i tvivl om, hvorvidt beboerne er instrueret i brugen af den. 6

7 Tilsynet observerede, at der ikke var nogen røgalarm i stuen, og medarbejderne påpegede, at de vil tage sig af det med det samme. Ad. 6. Handleplaner. Medarbejderne har ikke kendskab til om der er handleplaner på alle beboerne. Medarbejderne fortæller, at arbejdet med at lave pædagogiske planer er i gang. Medarbejderne orienterer om, at der er samarbejdsaftaler med beboerne, som bliver lavet i forbindelse med indflytning i bofællesskabet. Ad. 7. Anbefalinger/henstillinger fra sidste tilsyn. Tilsynet anbefalede at beboerne skulle hjælpes med at strukturere weekenderne, evt. med personaledækning nogle weekender. Medarbejderne fortæller at der er personale begge dage i weekenden, men at det kan være svært at lave aktiviteter med beboerne, da de alle selv er meget aktive hver for sig. Tilsynet anbefalede, at der skulle opsættes brandslukker hvilket er sket. Tilsynet anbefalede mulighed for supervision. Medarbejderne fortæller, at der altid har været mulighed for supervision. Tilsynet anbefalede, at der blev klarhed over arbejdsopgaver i forhold til beboerne. Medarbejderne fortæller, at der er lavet kvalitetsstandarder, og at arbejdet med handleplaner er ved at blive iværksat. Tilsynet anbefalede, at der udarbejdes retningslinier i bofællesskabet. Medarbejderne fortæller at nu, hvor de er fuldt bemandende, har de planlagt at påbegynde arbejdet med at udarbejde retningslinier og planer. C. Samtale med beboerne. Der deltog 2 beboere i tilsynet. Begge beboerne var meget informative. Den ene beboer var mest talende og hjalp derfor den anden beboer med at udtrykke og forklare sig. Følgende emner blev drøftet: 1. Omgangstone. 2. Modtagelse af nye beboere. 3. Medbestemmelse. 4. Sygdom. 5. Beredskab. 6. Anbefalinger/henstillinger fra sidst. Ad. 1. Omgangstonen. Beboerne forklarer, at den gode omgangstone er, når man taler pænt til folk. Ligeledes må man ikke slå hinanden. En beboer fortæller, at han og en anden beboer har mange konflikter, men at den anden beboer nu flytter, og at han så håber, at det bliver bedre. Beboerne fortæller at medarbejderne siger, de selv skal løse problemerne, når de opstår. Beboerne fortæller, at de hjælper hinanden, hvis der er behov for det, og at de kan gå på besøg hos hinanden, men at de skal banke på først og få lov til at komme ind. Beboerne fortæller, at der er en god omgangstone mellem beboere og medarbejdere. Øgenavne har de kun brugt en gang på en ferie, hvor beboerne kaldte en medarbejder Rødhætte og en anden for Askepot. Efter ferien faldt øgenavnene efterhånden bort. 7

8 Ad. 2. Modtagelse af nye beboere. En beboer flyttede ind for 3-4 år siden og syntes, han fik en god modtagelse. Beboerne fortæller, at de den gang var med til at bestemme, hvem der skulle flytte ind. Når der nu bliver en ledig bolig, føler beboerne ikke, at de er blevet involveret i beslutningen om den nye beboer og fortæller, at det er kommunen, der bestemmer. Beboerne er meget usikre på, hvornår den nye skal flytte ind, og hvem denne er. Beboerne fortæller, at de vil tage imod den nye beboer med åbne arme, spørge til hans fritidsaktiviteter og interesser og byde på en kop kaffe. Men de har ikke nogen fast praksis for, hvordan man tager imod en ny beboer. Ad. 3. Medbestemmelse. Beboerne fortæller, at der er husmøder, men er usikre på hvornår. En beboer fortæller, at der nogle gange går 3 måneder mellem, og nogle gange 2 uger. Men samtidig fortæller beboeren, at det kan være fordi han ikke altid kan deltage, fordi han skal arbejder. På husmødet taler de om omgangstonen i bofællesskabet, eller om hvordan man har det. Beboerne bestemmer selv, hvilken mad de vil have, og hvem der skal lave den. Beboerne fortæller, at der er overskud i kostkassen, men de spiser alligevel rigtigt godt og meget. Overskuddet mener beboerne kan bruges til rigtig god mad, når bofællesskabet fylder 10 år om ikke så længe. Samlet set mener beboerne, at de selv bestemmer alt om deres egne forhold og om fælles forhold i bofællesskabet. Ad. 4. Sygdom. Beboerne fortæller at hvis de bliver syge, skal de sygemelde sig til deres mester på respektive arbejdspladser. Er der en beboer, der er syg, serverer de andre mad på vedkommendes værelse, eller hjælper på anden måde. Beboerne fortæller, at de har en seddel på opslagstavlen med tlf. nr. til lægevagten, hvor de kan ringe til, hvis det er nødvendigt. Ad. 5. Beredskab. Beboerne fortæller at der ikke har været afholdt brandøvelse, men at de alle har udgang til haven og skal gå der ud. Beboerne fortæller, at de vil hjælpe den svagtseende beboer hvis der skulle opstå brand. Der er brandalarm på alle værelserne og beboerne ved, at der skal ringes 112 i tilfælde af brand. Beboerne fortæller at 2 af dem har et 12 timers førstehjælps kursus. Ad. 6. Anbefalinger/henstillinger fra sidst. Beboerne blev ikke spurgt direkte til anbefalinger fra sidste gang, da tilsynet vurderede, at der var svaret undervejs på de forhold, der vedrørte dem. Tilsynet spurgte beboerne, om de havde nogle tilføjelser eller noget på hjerte, som de gerne ville fortælle. En beboer mener ikke, at der bliver ryddet godt nok op på fællesarealerne. Der står kopper og bestik i køkkenet, som ikke er sat i opvaskemaskinen. På spørgsmål om fællesaktiviteter, fortæller beboerne, at de alle har egne aktiviteter, og at weekenderne bliver brugt spredt fra hinanden. Et par af dem, vil gerne lave noget i fællesskab i weekenden. 8

9 9

10 10