Bekendtgørelse om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen i Grønland

Transkript

1 Bekendtgørelse nr. 806 af 13. juli 2006 Bekendtgørelse om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen i Grønland (Hhx-bekendtgørelsen for Grønland) I medfør af 1, stk. 3, 3, stk. 2, 8, stk. 2, 9, stk. 2, og 20, stk. 3, i anordning nr. 787 af 20. juni 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen og efter samråd med Landsstyret, samt i medfør af anordningens 9, stk. 2, og efter indstilling fra Landsstyret, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens formål og varighed 1. Uddannelsens formål er at give en almen og merkantil erhvervsgymnasial uddannelse, der giver eleverne adgang til videregående uddannelser efter de herom gældende regler. Stk. 2. Uddannelsen indgår desuden som del af et grundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse og giver adgang til afkortet erhvervsmæssig grunduddannelse i Grønland efter de herom gældende regler. 2. Uddannelsen bygger på folkeskolens udvidede afgangsprøve eller tilsvarende og varer 35 måneder. Den indledende del af uddannelsen varer 11 måneder og omfatter gymnasiale fag og undervisning, der giver eleverne forudsætninger for at skifte til en erhvervsmæssig grunduddannelse. Stk. 2. Uddannelsen afsluttes med højere handelseksamen. Undervisningsmin., Afdelingen for gymnasiale uddannelser, j.nr Kapitel 2 Den indledende del 3. Den indledende del omfatter erhvervsuddannelsesfag, som tilrettelægges, så eleven kan fortsætte i en erhvervsmæssig grunduddannelse i Grønland. Stk. 2. De obligatoriske gymnasiale fag i den indledende del er dansk, grønlandsk, engelsk og virksomhedsøkonomi. Stk. 3. Ud over de i stk. 1 og 2 nævnte fag indgår ét af fagene tysk B, fransk B, spansk B, kulturforståelse B eller matematik B, jf. 5, stk.1. Stk. 4. Der gennemføres årsprøver som afslutning på den indledende del, jf. 23. Skolen kan tilbyde elever, der ønsker at skifte til en erhvervsmæssig grunduddannelse, mulighed for at deltage i prøver i fagene i den erhvervsmæssige grunduddannelse inden for handels- og kontorområdet og gymnasiale enkeltfagsprøver i stedet for årsprøver. Kapitel 3 Udbud af obligatorisk undervisning og øvrige fag 4. Skolen udbyder følgende obligatoriske fag og anden obligatorisk undervisning på de angivne niveauer og med de angivne timetal, jf. dog 12, stk. 3. AT Schultz Grafisk

2 Obligatoriske fag 2 Fag Samlet antal timer 1. år 2. år 3. år á 60 min. Dansk A Grønlandsk A Engelsk B eller eller eller 0 Virksomhedsøkonomi B Afsætning B International økonomi B Samtidshistorie B Erhvervsret C Anden obligatorisk undervisning Undervisning Samlet antal timer 1. år 2. år 3. år á 60 minut- ter Erhvervsuddannelsesfag Erhvervscase Informationsteknologi B Stk. 2. Niveaubetegnelserne C, B og A er fælles for de gymnasiale uddannelser. Stk. 3. Timetallene omfatter undervisning i fagene og øvrige undervisningsmæssige aktiviteter i tilknytning hertil, herunder den tværgående undervisning, jf. 9, stk. 3. Tidsforbrug i forbindelse med eksamen er ikke omfattet af de angivne timetal. Stk. 4. Ud over de 60 timers obligatorisk undervisning i informationsteknologi, som angivet i stk. 1, gives integreret undervisning heri i erhvervscase og i andre fag i henhold til de læreplaner, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen. Skolen fastsætter den nærmere tilrettelæggelse heraf. 5. Skolen udbyder 1. år matematik B og mindst ét fremmedsprog (begyndersprog eller fortsættersprog) på B-niveau, jf. 3, stk. 3. Fagene udbydes med de angivne timetal, jf. dog 12, stk. 3, og med afslutning på de angivne niveauer, jf. læreplanen for det pågældende fag. Skolen kan beslutte, at det samlede antal timer i de enkelte fag fordeles på 1. og 2. år eller på alle 3 år. 3, stk. 3 fag Samlet antal timer 1. år 2. år 3. år á 60 minutter Fortsættersprog B eller eller eller 0 Begyndersprog B eller eller eller 0 Matematik B eller eller eller 0 Kulturforståelse B eller eller eller 0 6. På uddannelsens 3. år udbyder skolen mindst 3 af de følgende fag som 1-årige valgfag med de angivne timetal og på de angivne niveauer.

3 3 1-årige valgfag Fag 3. år Afsætning A 125 Engelsk A 125 Virksomhedsøkonomi A 125 Informationsteknologi A 125 Matematik A 125 Begyndersprog A 125 Fortsættersprog A 125 Kulturforståelse B 200 Kulturforståelse C 75 Matematik C 125 Innovation C 75 Organisation C 75 Markedskommunikation C 75 Finansiering C 75 Stk. 2. Skolen kan udbyde fag fra andre grønlandske gymnasiale uddannelser som valgfag, jf. 12, stk Skolen kan gøre oprettelsen af de udbudte valgfag afhængig af antallet af tilmeldinger. Skolen skal dog oprette tilstrækkelige valgfag til, at eleven kan opfylde kravene i 10, stk Det skal fremgå af skolens udbuds- og tilmeldingsmateriale, hvilke fag der udbydes i skolens uddannelser. Kapitel 4 Undervisning på tværs af fagene 9. På uddannelsens 2. år tilrettelægges mindst 60 timers undervisning som casebaserede forløb med udgangspunkt i erhvervsnære problemstillinger (erhvervscase), jf. 4, stk. 1. Undervisningen i erhvervscase går på tværs af fagene med primært udgangspunkt i faglige problemstillinger fra virksomhedsøkonomi og afsætning. Informationsteknologi skal indgå. Stk. 2. Herudover tilrettelægger skolen i løbet af hvert skoleår et antal projektperioder og andre former for tværgående undervisning, som fx temadage, ekskursioner, samt særlige forløb vedrørende metodiske og generelle faglige færdigheder, som fx basisgrammatik, basal talbehandling, skrivekursus og studieteknik. Stk. 3. Tværgående undervisning efter stk. 2 medregnes i de enkelte fags timetal, jf. 4, stk. 1, og 5, i det omfang, faget indgår i aktiviteten. Kapitel 5 Sammensætningen af uddannelsen 10. Uddannelsen sammensættes af obligatoriske fag, anden obligatorisk undervisning og valgfag. Stk. 2. Obligatoriske fag og anden obligatorisk undervisning gennemføres på det niveau, med de timetal og på det tidspunkt i uddannelsens forløb, der er angivet i 4, stk. 1, jf. dog 12, stk. 3. Stk. 3. Grønlandsk A udbydes som modersmål og som begyndersprog (Grønlandsk sprog og kultur). Skolen fordeler eleverne på fagene grønlandsk som modersmål og grønlandsk som begyndersprog efter en vurdering af den enkelte elevs faglige standpunkt og ønsker. Efter 1. semester kan eleverne ikke overflyttes til det andet fag. Stk. 4. Eleven skal gennemføre ét af fagene begyndersprog B, fortsættersprog B, matematik B eller kulturforståelse B, jf. 3, stk. 3. på år eller 1-3. år. Stk. 5. Fortsættersprog B, jf. 5, kan vælges af elever, der har modtaget to til tre års prøveforberedende undervisning i sproget i folkeskolen eller har tilsvarende forudsætninger. Begyndersprog B kan kun vælges af elever, der ikke har disse forudsætninger i sproget. Stk. 6. Valg af valgfag på B- eller A-niveau, jf. 6, bortset fra kulturforståelse B, forudsætter, at eleven har gennemført eller er i færd med at gennemføre faget på henholdsvis C- eller B-niveau. Eleverne skal gennemføre mindst ét valgfag på A-niveau. Stk. 7. Fag iht. 3, stk. 3, og valgfag iht. 6 kan efter skolens godkendelse gennemføres på en anden gymnasial uddannelsesinstitution. 11. I uddannelsens 3. år udarbejder hver elev en større skriftlig opgave. Stk. 2. Opgaven udarbejdes i løbet af én uge, der efter skolens bestemmelse placeres i perioden 15. november til 15. marts. Stk. 3. Opgaven udarbejdes efter elevens valg i et af de fag, eleven undervises i på 3. år, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Skolen kan tillade, at eleven skriver opgaven i et obligatorisk fag, et fag i henhold til 3, stk. 3, eller et valgfag iht. 6, som eleven

4 4 har afsluttet på uddannelsens 2. år, hvis skolen ikke har oprettet faget på 3. år. Stk. 5. Eleven kan ikke udarbejde større skriftlig opgave i fag fra andre uddannelser, uanset om disse udbydes af skolen efter 6, stk. 2, eller gennemføres på en anden gymnasial uddannelsesinstitution, jf. 10, stk. 7. Kapitel 6 Tilrettelæggelse af undervisningen 12. Skolen tilrettelægger undervisningen efter bekendtgørelsens regler og de læreplaner, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen. Skolen skal sikre, at de mål, der fremgår af læreplanerne, nås, inden der afholdes prøve i pågældende fag. Stk. 2. Undervisning og prøve i fag fra andre uddannelser, jf. 6, stk. 2, gennemføres efter reglerne for faget i den pågældende uddannelse. Stk. 3. Skolen kan tilrettelægge undervisningen med mindre afvigelser fra den fastsatte placering af fagenes timetal og deres indbyrdes vægt på uddannelsens enkelte år, jf. 4, stk. 1, og 5, stk. 1, når pædagogiske forhold gør det hensigtsmæssigt, og når fagets samlede timetal og sædvanlige afslutningstidspunkt fastholdes. Stk. 4. Ud over undervisningen og øvrige undervisningsmæssige aktiviteter kan skolen i begrænset omfang gennemføre fællesaktiviteter, der har til formål at styrke de sociale og kulturelle sammenhænge, som danner grundlag for undervisningen. Timeforbruget til fællesaktiviteter fordeles forholdsmæssigt på uddannelsens fag. 13. Undervisningen har baggrund i faglig teori og metode og i praktiske, erhvervsmæssige forhold. Uddannelsens studieforberedende sigte skal afspejle sig i undervisningens tilrettelæggelse, og der skal indgå undervisningsformer, som kan udvikle elevens selvstændighed og evne til ræsonnement, generalisering og abstraktion. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så fagene gensidigt støtter hinanden og med henblik på en passende og jævn fordeling af elevernes arbejdsbyrde. Stk. 3. Eleverne bidrager til den nærmere planlægning af undervisningens indhold og valg af arbejdsformer. 14 Når en elev har fået godkendt merit efter reglerne herom, har eleven ikke krav på at deltage i undervisning eller prøve i det fag, det meritgivende fag erstatter. Stk. 2. Skolen kan fritage en elev for undervisning i et fag, hvis eleven har tilstrækkelige forkundskaber til at gå til prøve i faget. Eleven aflægger prøve på vilkår som selvstuderende. I sådanne tilfælde gives der ikke årskarakter i faget. Kapitel 7 Formål for de enkelte fag mv. 15. I fagene matematik C, B og A, dansk A, grønlandsk A som modersmål, grønlandsk A som begyndersprog, engelsk B og A, fransk begyndersprog B, fransk fortsættersprog B og A, spansk B, tysk begyndersprog B, tysk fortsættersprog B og A, virksomhedsøkonomi B og A, finansiering C, organisation C, innovation C, markedskommunikation C, kulturforståelse C og B, er fagenes formål beskrevet i bilagene til denne bekendtgørelse. 16. I afsætning B og A er formålet med undervisningen at sætte eleven i stand til at kunne arbejde selvstændigt og helhedsorienteret med væsentlige problemstillinger, som vedrører virksomhedens markedsføringsfunktion. Eleven skal opnå forståelse af, at markedsføringsfunktionen fungerer i et samspil med virksomhedens øvrige funktioner. Eleven skal ved hjælp af faglige begreber og modeller kunne identificere de centrale forhold vedrørende virksomheden og dens nationale og internationale omverden i relation til markedsføringsfunktionen. Eleven skal kunne indsamle, analysere og vurdere relevante markedsinformationer og på basis heraf kunne udarbejde vurderinger af markederne samt stille forslag til indholdet af en markedsføringsplan for arbejdet på markedet. 17. I erhvervsuddannelsesfag er formålet, at eleven opnår sådanne kvalifikationer, at eleven kan fortsætte i en erhvervsmæssig grunduddannelse i Grønland. Skolen fastsætter undervisningens nærmere indhold. 18. I informationsteknologi B og A er formålet med undervisningen, at eleven opnår indsigt i informationsteknologiens muligheder i forbindelse med indsamling, bearbejdning og formidling af data. Herunder skal eleven opnå forståelse af og kunne forholde sig til informationsteknologiens samfundsmæssige konsekvenser. Eleven skal være orienteret om aktuelle udviklingstendenser inden for hardware og software, og eleven skal kunne anvende et bredt udsnit af ud-

5 5 styr og programmer til indsamling, bearbejdning, formidling og udarbejdelse af konkrete løsningsforslag i virksomhedsrelevante og forskellige faglige sammenhænge. Eleven skal herunder kunne vurdere, på hvilken måde og i hvilken udstrækning aktuelle informationsteknologiske værktøjer kan anvendes på en given problemstilling. Eleven skal opnå forståelse af samspillet mellem individ, virksomhed og informationsteknologi, herunder forståelse af betydningen af virksomhedens it-strategi og it-politik. Endvidere skal eleven opnå forståelse af samspillet mellem individ og teknologi, således at eleven kan anvende relevante begreber og metoder til udvikling og vurdering af brugerfladers hensigtsmæssighed. 19. I international økonomi B er formålet med undervisningen, at eleven udvikler sin samfundsforståelse og viden om økonomiske sammenhænge, således at eleven bliver i stand til at analysere samspillet mellem de økonomiske sektorer både nationalt og internationalt. Gennem indsigt i økonomisk teori og metode skal eleven kunne beskrive, analysere og vurdere den økonomiske udvikling i Grønland, Danmark og andre lande og selvstændigt kunne vurdere forskellige udformninger af den økonomiske politik. Eleven skal opnå indsigt i økonomiske problemstillinger og forståelse af internationale handelsog samarbejdsmønstre. 20. I samtidshistorie B er formålet med undervisningen at give eleven grundlag for at forstå de nationale og det internationale samfund som resultat af sammenhængende historiske udviklingsprocesser. Gennem en skærpelse af den historiske bevidsthed skal undervisningen styrke elevens identitet og omstillingsevne og således afklare de personlige handlemuligheder i en verden præget af kulturel mangfoldighed og vedvarende forandring. 21. I erhvervsret C er formålet med undervisningen, at eleven udvikler sin forståelse af og viden om juridiske begreber og retlige problemstillinger i relation til individet, virksomheden og samfundet både nationalt og internationalt. Eleven skal kunne forstå og identificere juridiske problemstillinger, således at eleven opnår forståelse af de grundprincipper, der gælder i et demokratisk retssamfund, og opnår indsigt i metoder til forebyggelse og løsning af retlige konflikter. 22. I erhvervscase er formålet med undervisningen, at eleven udvikler sin evne til at arbejde med erhvervsnære problemstillinger ud fra en tværfaglig og helhedsorienteret synsvinkel. Eleven skal kunne identificere og analysere udvalgte virksomhedsproblemer og udarbejde forslag til løsning heraf under anvendelse af fagenes metoder og modeller samt relevante informationsteknologiske værktøjer. Eleven skal kunne vurdere muligheder og problemer i forbindelse med implementering af foreslåede løsninger. Kapitel 8 Årsprøver og eksamen 23. Skolen afholder to eller tre årsprøver i de sidste 4 uger af 1. år, herunder en årsprøve som projekt på tværs af fagene samt en eller to årsprøver i fag efter skolens nærmere bestemmelse. Stk. 2. Årsprøve som projekt tager udgangspunkt i erhvervsuddannelsesfagene, og de gymnasiale fag fra den indledende del, jf. 3, stk. 2, kan inddrages. Projektforløbet skal resultere i et produkt, som forelægges ved en intern, mundtlig prøve. Skolen fastlægger nærmere regler herfor. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens evne til at anvende faglige teorier og metoder på tværs af fagene. 24. Prøver til eksamen sammensættes efter reglerne i bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser i Grønland. Stk. 2. Ved prøver til eksamen er alle skriftlige hjælpemidler samt lommeregnere tilladt, medmindre andet er fastsat i de enkelte læreplaner. Endvidere er brug af computer tilladt under hensyntagen til reglerne i skolens eksamensreglement, jf. bekendtgørelse om eksamen ved de erhvervsgymnasiale uddannelser i Grønland. 25. Eleven skal aflægge tre prøver til eksamen efter 2. år, heraf mindst en mundtlig og mindst en skriftlig, og syv prøver efter 3. år. Stk. 2. Prøverne efter 2. år skal aflægges i erhvervscase eller informationsteknologi B og i to fag herudover. Elever, der ikke viderefører engelsk som valgfag på A-niveau, skal altid aflægge den skriftlige prøve i engelsk B. Stk. 3. Der skal altid aflægges skriftlige prøver på niveau A samt mundtlige prøver i tilknytning til projekt i fag på niveau A.

6 26. Prøver i de fag, der indgår i eksamen, gennemføres efter nedenstående plan, idet S er skriftlig prøve, M er mundtlig prøve, og P er projekt. 6 Fag Dansk A Grønlandsk A Engelsk B Engelsk A Andre fremmedsprog B Andre fremmedsprog A Virksomhedsøkonomi B Virksomhedsøkonomi A Afsætning B Afsætning A International økonomi B Samtidshistorie B Erhvervsret C Erhvervscase Informationsteknologi B Informationsteknologi A Matematik C Matematik B Matematik A Organisation C Markedskommunikation C Finansiering C Innovation C Kulturforståelse C Kulturforståelse B Stk. 2. Der gives en karakter for hver prøve. Karaktererne indgår i eksamen med den vægt, der er fastsat i bekendtgørelsen om de erhvervsgymnasiale uddannelser i Grønland, idet karaktererne i mundtlig og skriftlig prøve i matematik C dog indgår med tilsammen vægten 1. Stk. 3. Karakteren for erhvervscase og for informationsteknologi niveau B indgår i beregningen af gennemsnittet af årskarakterer og eksamenskarakter hver med vægten 1. Stk. 4. Karakteren for den større skriftlige opgave er en eksamenskarakter og indgår i beregningen af gennemsnittet af eksamenskarakter med vægten Et projekt kan gennemføres af en elev eller i en gruppe af elever. I fag på niveau A skal Prøveform S og M S og M S og M S og M M S og M S og M S og M M P og M M M M M M P og M M S og M S og M M M M M M M skolen sikre, at der er tilstrækkeligt grundlag for individuel bedømmelse. Stk. 2. Projekter skal normalt være afleveret senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. Skolen sender et eksemplar af rapporten til censor, før der afholdes prøve i projektet. Stk. 3. Mundtlig prøve knyttet til et projekt tager udgangspunkt i elevens projekt. Eksaminator og censor drøfter inden prøven, hvilke problemstillinger eleven skal uddybe under prøven. Ved prøven fremlægger eleven sit projekt, og eksaminator stiller spørgsmål med udgangspunkt i projektet og fremlæggelsen, medmindre andet er fastsat i læreplanen for det pågældende fag. 28. Pensumopgivelser til mundtlig prøve anføres på et særligt pensumindberetningsskema inden undervisningstidens ophør. Skemaerne

7 7 opbevares af skolen, der sender kopi til censor umiddelbart efter offentliggørelse af eksamensplanen. Kapitel 9 Forsøg, dispensation og klager 29. Landsstyret kan efter samråd med Undervisningsministeriet tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som led i forsøg. Forsøgstilladelse gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan. 30. Landsstyret kan efter samråd med Undervisningsministeriet dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. 31. Klager over skolens afgørelser efter bekendtgørelsen afgøres af Landsstyret, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Klagen indgives til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, kan eleven senest 4 uger efter afvisningen meddele skolen, at klagen fastholdes. Skolen skal derefter videresende klagen til Landsstyret ledsaget af skolens udtalelse med de nødvendige oplysninger til behandling af klagen. Stk. 3. Klager, der vedrører uddannelsens faglige indhold eller niveau, afgøres af Undervisningsministeriet, hvis de efter Undervisningsministeriets vurdering er af principiel karakter. Stk. 4. Klager i forbindelse med optagelse afgøres efter bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser og til studieforberedende enkeltfagsundervisning i Grønland. Klager i forbindelse med eksamen afgøres efter bekendtgørelse om eksamen ved de erhvervsgymnasiale uddannelser i Grønland. Kapitel 10 Ikrafttræden 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2006 og har virkning for de elever, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2006 eller senere. Stk. 2. Samtidigt ophæves bekendtgørelse nr. 281 af 7. maj 2002 om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen i Grønland (Hhx-bekendtgørelsen for Grønland). Reglerne i bekendtgørelse nr. 281 af 7. maj 2002 anvendes dog indtil sommereksamensterminen 2008, inkl. sygeeksamen, for de elever, der før den 1. august 2006 har påbegyndt undervisningen eller tilmeldt sig eksamen. Stk. 3. Elever, der har påbegyndt undervisningen i henholdsvis august 2004 og 2005, kan efter skolens afgørelse tilbydes undervisning efter 3, stk. 3, og valgfag i henhold til denne bekendtgørelse. Stk. 4. Undervisningsministeriet kan give tilladelse til, at skolens leder kan tilrettelægge særlige forløb for elever, der har påbegyndt undervisningen i 2004 og 2005 men endnu ikke afsluttet uddannelsen, med henblik på at aflægge eksamen efter denne bekendtgørelse. Undervisningsministeriet, den 13. juli 2006 TORBEN CHRISTOFFERSEN f. JARL DAMGAARD Uddannelsesdirektør / Kirsten Krogstrup

8 8 Bilag 1 Hhx-bekendtgørelsen Grønland August 2006 Bekendtgørelsens indhold Kapitel 1 Uddannelsens formål og varighed ( 1-2) Kapitel 2 Den indledende del ( 3) Kapitel 3 Udbud af obligatorisk undervisning og valgfag ( 4-8) Kapitel 4 Undervisning på tværs af fagene ( 9) Kapitel 5 Sammensætningen af uddannelsen ( 10-11) Kapitel 6 Tilrettelæggelse af undervisningen ( 12-14) Kapitel 7 Formål for de enkelte fag ( 15-22) Kapitel 8 Årsprøver og eksamen ( 23-28) Kapitel 9 Forsøg, dispensation og klager ( 29-31) Kapitel 10 Ikrafttræden ( 32) Læreplaner Bilag 2. Afsætning B og A Bilag 3. Dansk A Bilag 4. Engelsk B og A Bilag 5. Erhvervscase Bilag 6. Erhvervsret C Bilag 7. Finansiering C Bilag 8. Fransk begyndersprog B Bilag 9. Fransk fortsættersprog B og A Bilag 10. Grønlandsk A Bilag 11. Informationsteknologi B og A Bilag 12. Innovation C Bilag 13. International økonomi B Bilag 14. Kulturforståelse C og B Bilag 15. Matematik C, B og A Bilag 16. Markedskommunikation C Bilag 17. Organisation C Bilag 18. Samtidshistorie B Bilag 19. Spansk B Bilag 20. Tysk begyndersprog B Bilag 21. Tysk fortsættersprog B og A Bilag 22. Virksomhedsøkonomi B og A Bilag 23. Større skriftlig opgave Redaktionel oplysning til læreplanerne: Normalside: En normalside svarer til 1300 typeenheder prosatekst eller 30 verselinier poesi. Normalside forkortes i nogle af bilagene til ns. Skriftligt arbejde: I bilagene anvendes betegnelsen eksamenslignende opgaver som vejledende mål for omfanget af skriftligt arbejde, der stilles eleven og rettes af læreren uden for undervisningstiden.

9 9 Bilag 2 Hhx-bekendtgørelsen Grønland Afsætning August 2006 AFSÆTNING B OG A Afsætning B (Læreplanen dækker forløbet indtil B-niveau) 1. Undervisningens mål Undervisningen skal sikre, at eleven 1) opnår forståelse af de funktioner, der varetages af de enkelte led i distributionskæde, 2) kan redegøre for de forhold i virksomhedens afhængige og uafhængige omverden, som kan øve indflydelse på dens afsætningsmuligheder, og har forståelse af miljøafstandsforholdet i relation til internationale markeder, 3) kan gennemføre markedsanalyser på basis af sekundære data og har kendskab til væsentlige markedsanalysetyper, 4) har kendskab til virksomhedens ressourceområder, herunder de forhold der bestemmer dens eksportberedskab og eksportmotiver, 5) kan gennemføre en segmentering af et marked og på baggrund af denne foretage valg af målgruppestrategi og positioneringsstrategi og har kendskab til forskellige kriterier for valg af eksportmarked, 6) opnår forståelse af muligheder og begrænsninger i virksomhedens anvendelse af grund- og kontaktparametre med udgangspunkt i en valgt strategi, og 7) kan anvende informationsteknologi ved indsamling og bearbejdning af markedsinformation. 2. Undervisningens indhold Markedsforhold Undervisningen omfatter følgende hovedområder: 1) Distributionskæden Der gennemgås de funktioner, de enkelte led i distributionskæden varetager, samt de forhold, der er afgørende for forhandlingspositionen hos de enkelte led. 2) Efterspørgselsforhold Der tages udgangspunkt i opdelingen på konsument- og producentmarkedet med henblik på at arbejde med og foretage en vurdering af de centrale forhold vedrørende forbrugs- og købsadfærden på de to delmarkeder. 3) Konkurrenceforhold Der tages udgangspunkt i en analyse af konkurrencesituationen, herunder en virksomheds identifikation af dens konkurrenter på forskellige niveauer afhængigt af substitutionsgrad, samt forskellige konkurrencebegreber og -former. Konkurrentanalysen omfatter en analyse af den enkelte konkurrent, konkurrencens styrke, herunder krydselasticitet, samt konkurrentadfærd. 4) Virksomhedens uafhængige omverden Der tages udgangspunkt i arbejdet med de forhold, der øver indflydelse på virksomhedens afsætningsmuligheder. 5) Miljøafstand Undervisningen i miljøafstand tager sigte på at vurdere virksomhedens muligheder på et eksportmarked. Markedsanalyse Selve arbejdsprocessen i forbindelse med gennemførelsen af en markedsanalyse gennemgås. Eleverne skal indsamle data fra sekundære kilder, der kan anvendes i forbindelse med kortlægning af markedsforholdene. Emnet kildekritik indgår i undervisningen. Der lægges vægt på præsentation af analyseresultaterne på en enkel og overskuelig måde. Undervisningen omfatter væsentlige markedsanalysetyper og -metoder, der kan anvendes ved indsamling af primære data. Interne forhold Arbejdet med vurdering af virksomhedens ressourcegrundlag tager udgangspunkt i en værdikædeanalyse. Resultatet af denne vurdering ind-

10 10 går i en SWOT-analyse. På grundlag heraf diskuteres alternative målfastlæggelser, og der vælges konkurrencestrategi. Som led i vurderingen af en virksomheds ressourcer indgår en bedømmelse af dens forudsætninger for at påbegynde eksport. Markedsstrategi Med udgangspunkt i konsumentenhedsbegrebet dannes segmenter ud fra relevante segmenteringskriterier. Segmenterne vurderes, og valg af målgruppe foretages. Segmentering gennemføres på såvel konsument- som producentmarked. Undervisningen skal indeholde en gennemgang af alternative positioneringsstrategier, som vælges med udgangspunkt i konkurrenternes position i målgruppens bevidsthed og virksomhedens ønskede position. Parametermix vælges på baggrund af fastlagte strategier. Undervisningen i kriterier for valg af eksportmarked omfatter de forhold, der er bestemmende for et lands eller en regions attraktivitet som marked for virksomheden. Handlingsparametre Undervisningen omfatter vurdering af de enkelte handlingsparametres effekt, omkostninger og reversibilitet samt vurdering af deres indbyrdes sammenhænge. Vedrørende parameteranvendelsen tages der hensyn til relevant lovgivning. I relation til parametrenes anvendelse på eksportmarkedet arbejdes der med tilpasningsforholdet. Parametergennemgangen omfatter grund- og kontaktparametre på konsument- og producentmarked. PLC-kurvens faser inddrages i undervisningen med henblik på parameteranvendelse på forskellige livsløbsstadier. I forbindelse med planlægning af kommunikationsindsatsen arbejder eleverne, på baggrund af reklameplatform, med løsning af konkrete kommunikationsopgaver. Der lægges vægt på, at elevernes kreative evner kommer til udfoldelse. Internettets muligheder og begrænsninger som en del af virksomhedens parametermix behandles i undervisningen. 3. Eksamen Prøven er mundtlig. Der gives 40 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter. En eksamensopgave består af ukendt materiale i form af en mindre case. Opgaven skal give eksaminanden mulighed for at vise evne til beskrivelse, analyse og vurdering af faglige problemstillinger. En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold. Afsætning A (Læreplanen dækker forløbet fra B- til A-niveau) 1. Undervisningens mål Undervisningen skal sikre, at eleven 1) kan vælge en konkret vækststrategi ud fra viden om interne forhold og markedsforhold, 2) er i stand til med udgangspunkt i interne forhold og markedsforholdene, herunder også eventuelle miljøafstande, at foretage en prioritering af kriterier for markedsudvælgelse, 3) har kendskab til relevante informationskilder og selvstændigt kan indsamle oplysninger, der tjener som beslutningsgrundlag for markedsudvælgelse, 4) har kendskab til udvalgte regioner og enkeltlande, der må anses for betydningsfulde for grønlandsk og/eller dansk eksport, 5) er i stand til med udgangspunkt i konkrete markeder at vurdere forskellige strategier til markedsindtrængning, 6) har indsigt i anvendelsen af de enkelte handlingsparametre ved opstilling af handlingsalternativer, specielt hvad angår parametrenes internationale dimensioner, og 7) kan anvende informationsteknologi ved indsamling og bearbejdning af markedsinformation. 2. Undervisningens indhold Strategisk planlægning Undervisningen i virksomhedens interne forhold indeholder en analyse af organisation og eksportorganisation, virksomhedens økonomi, porteføljeanalyser med udgangspunkt i relevante modeller, virksomhedens offensive eller defen-

11 11 sive eksportmotiver og andre forhold, der har betydning for virksomhedens eksportberedskab. Virksomhedens internationalisering ses som et faseforløb, hvor det internationale engagement gradvist øges, og hvor operationsformerne på de enkelte markeder ændrer sig i takt med virksomhedens stigende internationaliseringsgrad. Virksomhedens eksportberedskab ligger til grund for en gennemgang af virksomhedens vækstmuligheder. Valg af strategi foretages med udgangspunkt i såvel virksomhedens ressourcer som relevante forhold i omverdenen. I undervisningen arbejdes der med forskellige typer af strategier og vurdering af disse. Valg af eksportmarked I undervisningen arbejdes der med de kriterier og modeller, der kan benyttes ved valg af eksportmarked. Der inddrages kriterier, som vedrører interne forhold samt den afhængige og uafhængige omverden. Med udgangspunkt i disse kriterier vurderes miljøafstanden til konkrete markeder, og der lægges særlig vægt på analyse af kulturelle forhold. I undervisningen skal der lægges stor vægt på informationssøgning fra sekundære kilder, herunder databaser, således at eleverne får kendskab til forskellige regioner og enkeltlande, der er af interesse for grønlandske og/eller danske eksportvirksomheder. Der tilstræbes selvstændighed i søgnings-, bearbejdnings- og præsentationsprocessen. Der arbejdes med selvvalgte lande og produkter. Markedsindtrængning Strategier til markedsindtrængning skal også omhandle målgruppefastlæggelse og den ønskede konkurrencemæssige position. I den forbindelse indgår geografiske forhold som et relevant segmenteringskriterium under hensyntagen til virksomhedens begrænsede ressourcer. Generelt for parameteranvendelsen diskuteres standardisering og differentiering. Distribution Forskellige former for distribution med udgangspunkt i produktion henholdsvis i Grønland og i udlandet indgår i undervisningen og vurderes ud fra forskellige synsvinkler. I tilknytning til gennemgangen af distributionsparameteren inddrages transportformer, transportformidling og transportforsikring. Produkt I arbejdet med produktparameteren diskuteres blandt andet mulighederne for markedsføring af mærkevarer over for handelsmærker. Ud fra konkrete eksempler understreges serviceparameterens stigende betydning. Begreberne systemeksport, turnkey, standarder og produktansvar indgår i undervisningen. Pris Under gennemgangen af prisparameteren inddrages forskellige principper og begrænsninger for prisfastsættelse. Mulighederne og betingelserne for prisdifferentiering på eksportmarkederne, transfer pricing og modkøb indgår i undervisningen. Der arbejdes med valg af valuta og mulighederne for kurssikring vurderes. Herudover gennemgås forskellige betalingsformer, finansieringsmuligheder, leveringsbetingelser og garantistillelse. Promotion Der fokuseres især på personligt salg og reklame. Anvendelsen og vægtningen af disse parametre skal ske under hensyntagen til de kulturelle forhold. Central eller decentral organisering af promotion diskuteres i undervisningen. Opstilling af handlingsalternativer Handlingsalternativer består i sæt af parameterkombinationer udarbejdet på basis af opstillede strategier. Mulighederne for anvendelse af standardiseret markedsføringsstrategi diskuteres. Alternativerne vurderes ud fra deres effekt og omkostningerne ved deres gennemførelse, og der foretages endeligt valg af alternativ. Det tilstræbes, at elevernes kreative evner kommer til udfoldelse ved udarbejdelse af handlingsalternativerne. Eksamensprojekt Undervisningen omfatter udarbejdelse af et eksamensprojekt, der omfatter ca. 15 timer, og som indeholder centrale problemstillinger fra faget. Projektets omfang skal være på maximalt 15 sider.

12 12 I projektet skal eleven arbejde individuelt og selvstændigt med afsætningsmæssige problemstillinger, som har en tydelig international dimension. Projektet skal indeholde såvel en analyse- som en beslutningsdel. 3. Eksamen Eksamen omfatter et projekt og en mundtlig prøve. Til den mundtlige prøve gives 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Eksaminationen består af to dele. Den ene del af eksaminationen sker med udgangspunkt i det udarbejdede eksamensprojekt. Den anden del af eksaminationen sker med udgangspunkt i en opgave, der består af ukendt materiale i form af en mindre case. Opgaven skal give eksaminanden mulighed for at vise evne til beskrivelse, analyse og vurdering af faglige problemstillinger. Eleven vælger selv rækkefølgen af de to deleksaminationer. En eksamensopgave må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold. Der gives to karakterer: En for eksamensprojektet og en for præstationen under den mundtlige eksamination. I karakteren for præstationen under den mundtlige eksamination vægtes de to dele lige.

13 13 Bilag 3 Hhx-bekendtgørelsen Grønland Dansk August 2006 DANSK A (Læreplanen dækker det samlede forløb indtil A- niveau) 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Dansk som andetsprog indtager en særstilling, dels i kraft af dets placering i folkeskolen, dels fordi den gymnasiale uddannelse er dansksproget og endelig i kraft af sprogets centrale placering i elevernes videregående uddannelser. Faget placerer sig således et sted mellem modersmål og fremmedsprog. Dansk går i dialog med uddannelsens øvrige fag, især med henblik på at styrke den tværfaglige skrivning og læsning. 1.2 Formål I dansk er formålet i særlig grad at forberede eleverne til videregående uddannelse. Eleverne skal styrke deres evne til at bruge det danske sprogs udtryksmuligheder til at udtrykke deres viden og holdninger skriftligt og mundtligt. Formålet er endvidere gennem arbejdet med sprog og tekster at bidrage til elevernes muligheder for social og individuel udfoldelse. Faget skal styrke elevernes lyst og evne til at tale, skrive, lytte og læse, til konstruktivt at arbejde med deres egen og andres brug af dansk og til at analysere og fortolke samt at reflektere over indhold og form i de tekster, de møder i uddannelsen og i deres omverden i øvrigt. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.2 Faglige mål Eleven skal kunne: a) demonstrere en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, herunder benytte en genkendelig udtale af dansk, b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg, c) beherske forskellige skriftlige fremstillingsformer og udvise evne til at reflektere og formidle skriftligt, d) demonstrere færdighed i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion, e) lytte aktivt med opmærksomhed og forståelse, f) læse større sammenhængende tekster med udbytte og kunne anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder, g) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster, h) demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen, i) give en perspektivering af dansksprogede tekster, herunder historiske og kulturelle, teknologiske og/eller økonomiske perspektiveringer, j) analysere, fortolke og perspektivere medieprodukter, herunder elektroniske medier, og k) anvende informationsteknologiske redskaber til mundtlig og skriftlig præsentation og dokumentation. 2.2 Kernestof Kernestoffet er det sproglige, det litterære og det mediekulturelle stofområde, som skønsmæssigt vægtes i forholdet 5:3:1. De tre stofområder indgår i et tæt samspil i undervisningen. Det sproglige stofområde I stofområdet indgår: det danske sprog og dets særlige status i Grønland som andetsprog, ordforråd, grammatik og sprogbrugsanalyse,

14 14 sproglige analyseteknikker og sproglig iagttagelse i forbindelse med tekstanalysen og sprogformer, tekster og teksttyper, der er centrale i uddannelsen som helhed. Det litterære stofområde Der læses en række væsentlige tekster inden for de litterære hovedgenrer fra tiden før 1900 samt fra 1900 til og med nyeste tid. I stofområdet indgår: En række litterære emner, herunder periode, forfatterskab, genre og tema. Mindst fem værker, hvoraf mindst fire er blandt kategorierne roman, drama, novellesamling, digtsamling og ræsonnerende prosa, og hvoraf et kan være et medieprodukt. Mindst et værk er fra tiden før Et af værkerne læses i forbindelse med et sprogligt forløb. Forskellige former for tekstanalyse. Tekster, der repræsenterer væsentlige kulturelle og bevidsthistoriske strømninger, herunder tendenser i samtiden. Ligheder og forskelle mellem grønlandsk og dansk erfaringsverden og kultur på baggrund af de tekster, eleverne arbejder med. Det mediekulturelle stofområde I stofområdet indgår: Mediekulturelle tekster, herunder tekster fra lyd- og billedmedier samt computerkommunikation. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i særlig grad tilgodese den enkelte uddannelses profil. Det supplerende stof kan omfatte bestemte perioder, temaer og faglige tekster, herunder: Litterære tekster inden for historiske perioder. Teknologiske tekster, med relevans for teknologisk dannelse. Merkantile/økonomiske tekster med relevans for merkantil dannelse. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til afgangsniveauet i den grønlandske folkeskole. Undervisningen tilrettelægges, så der tages ligeligt hensyn til elevernes forudsætninger og særlige interesser og de faglige mål, som skal nås i løbet af perioden. I undervisningen indgår de faglige kompetencer i et samspil. Således indgår det sproglige arbejde som et integreret led i tekstlæsningen, idet indsigt i sprogets opbygning og funktion udnyttes som grundlag for den nuancerede og dokumenterede analyse, fortolkning og perspektivering. Undervisningen tilrettelægges med en faglig progression gennem de tre uddannelsesår. 3.2 Arbejdsformer Danskfaget benytter sig af en række forskellige arbejdsformer, som tilpasses konstaterede forskelle i elevernes forudsætninger, det faglige mål og det valgte emne. Arbejdsformerne i dansk spænder fra klassesamtale over gruppefremlæggelser til længerevarende selvstændigt projektarbejde under vejledning. Arbejdsformerne anvendes i en bevidst valgt progression, der stiller forskellige krav til elev- og lærerroller. Det tilstræbes, at de sproglige emner, de litterære emner, de mediekulturelle emner og skriftlige arbejder integreres i undervisningsforløbene, ligesom de litterære tekster placeres i en litteraturhistorisk sammenhæng. Det skriftlige arbejde Det skriftlige arbejde omfatter fremstillingsformer med særlig vægt på projektarbejde. På uddannelsens første år samles en del af den skriftlige undervisning i et skriftligt basiskursus omfattende grundlæggende begreber og erfaringer af betydning for skriveprocessen. Kurset har et omfang på timer og afholdes i løbet af det første uddannelsesår. I løbet af 1. semester introduceres den projektorienterede arbejdsform, og der afholdes et introduktionskursus i projektarbejde, hvortil der afsættes timer. I 2. semester skrives en projektrapport. I andet år skrives mindst en projektrapport, og i 3. år skrives en projektrapport. Projektrapporten på 3. år kan indgå ved den skriftlige eksamen (b-modellen). Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til eksamenslignende opgaver svarende til den skriftlige prøve på 6 timer (a-

15 15 modellen). En projektrapport svarer for hver elev til to besvarelser af eksamenstypen. 3.3 It It anvendes i rapportering og formidling i skrift og visualisering. It anvendes som søgeværktøj til oplysninger om danskfaglige emner via internettet og andre databaser. Der lægges vægt på udvikling af systematik og kritisk sans. Ophavsretlige forhold og etik i omgangen med kilder indgår i undervisningen. Anvendelsen af it indgår i et samspil med fagets mediekulturelle område, således at den danskfaglige analyse forbindes med det udstyr og de programmer, eleverne anvender i faget og i de øvrige fag. 3.4 Samspil med andre fag Faget behandler og udvikler kompetencer, som samtidig anvendes i hele fagrækken. Faget samarbejder således med alle fag inden for fagrækken om skriftlig og mundtlig formidling og om form og indhold, som er karakteristiske for fagene. Specielt indgår: forløb om skrivning på tværs af fag i uddannelsen, herunder projektskrivning, og forløb om mundtlig formidling på tværs af fag. I den tværfaglige skrivning og læsning indgår de skriftlige og mundtlige kompetencer ligeledes i et samspil med danskfaget som omdrejningspunkt med henblik på formuleringen af fælles krav til eleverne i uddannelsens forskellige fag. Faget samarbejder med andre fag om humanistiske og æstetiske perspektiver. Faget samarbejder i særlig grad med grønlandsk om tekstanalyse og bevidsthistorie. Med øvrige sprogfag samarbejdes om en fælles terminologi og dens anvendelse på det sproglige og tekstuelle stofområde. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Elevernes faglige standpunkt evalueres ved hjælp af en indledende screening, der undervejs i forløbet følges op af test. Efter afslutningen af hvert undervisningsforløb foretages en evaluering, således at eleverne opnår en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen af det faglige standpunkt, og således at den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen styrkes. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål. 4.2 Prøveformer Der afholdes en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Med hensyn til den skriftlige prøve vælger skolen en af to prøveformer.: a. en skriftlig prøve på 6 timer. I de første 1½ time arbejdes der gruppevis med materialet, og der må tages notater. Derefter besvarer eksaminanden opgaven individuelt. Eksaminanden skal vælge mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et tekstmateriale. b. en projektrapport/mundtlig prøve. I slutningen af 5. semester udarbejdes en projektrapport med et danskfagligt indhold. På baggrund af et oplæg fra eleven udarbejder læreren projektets problemformulering. Læreren fungerer endvidere som vejleder i projektperioden. Omfanget svarer til højst 15 normalsider. Prøven varer ca. 30 min. Samtalen om projektrapporten tager udgangspunkt i et kort oplæg fra eleven. Der lægges vægt på projektets problemstillinger, analysemetoder og konklusioner. Endvidere gøres den anvendte litteratur til genstand for uddybende spørgsmål, ligesom eleven skal gøre rede for arbejdsprocessens forløb og begrunde de faglige og metodiske valg, der er truffet. Særskilt diskuteres projektrapportens skriftlige kommunikationsværdi mht. disposition, sproglige formuleringer, tegnsætning mv. Formålet med den mundtlige del er, at eleven verificerer projektrapportens autenticitet og herunder gør rede for processen og overvejelser over rapportens form og indhold. Den mundtlige prøve Prøven varer ca. 30 min. Eksaminanden får en opgave ved lodtrækning. Der kan stilles enkelte vejledende spørgsmål til brug under forberedelsen. Hvert eksamensspørgsmål skal indeholde et eller flere delspørgsmål i sproglig iagttagelse i prøveteksten. Der gives ca. 60 min. forberedelsestid, hvor alle faglige hjælpemidler må benyttes. Prøven har udgangspunkt i en eller flere for

16 16 eksaminanden ukendte tekster. Omfanget er op til ca. 6 normalsider afhængig af tekstens genre og sværhedsgrad. Prøven gennemføres på baggrund af et oplæg fra eleven. Som en del af eksaminationen oplæser eksaminanden et mindre tekststykke på dansk. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden. Teksterne vælges af eksaminator, og der skal være oplyst forfatter og udgivelsesår samt ordforklaringer og ved brudstykker evt. et kort resumé. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve a lægges vægt på eksaminandens behandling af emnet, sproglige fremstilling og evnen til at disponere, analysere, argumentere og formidle. Der lægges ligeledes vægt på selvstændighed og originalitet. Der gives en karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse af eksaminandens skriftlige præstation. Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve b lægges der vægt på elevens skriftlige sprogbeherskelse og evne til at udtrykke komplekse sammenhænge klart og forståeligt, til at disponere og argumentere og til at formidle viden erfaring og oplevelse. Der gives en karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse af eksaminandens skriftlige præstation og overvejelser over rapportens form og indhold. Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve lægges der vægt på eksaminandens: a) evne til at udtrykke sig nuanceret og forståeligt på dansk, herunder ordforråd og abstraktionsevne, b) evne til sprogiagttagelse, c) detaljerede forståelse af tekstens/teksternes indhold, og evne til at fremdrage væsentlige sider af teksten, d) evne til at anvende fagets grundlæggende metoder herunder analyse og fortolkning, e) evne til at sætte teksten ind i en sammenhæng, der rækker ud over teksten selv og f) evne til engageret og klart at formidle sit budskab. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

17 17 Bilag 4 Hhx-bekendtgørelsen Grønland Engelsk August 2006 ENGELSK B OG A Engelsk B (Læreplanen dækker forløbet indtil B-niveau) 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter anvendelse af engelsk i tale og skrift samt arbejdet med sprogets opbygning og grammatik. 1.2 Formål Det er formålet med undervisningen, at eleverne gennem arbejdet med engelsk opnår evnen til at forstå et autentisk og anvende et varieret engelsk sprog, således at de kan orientere sig i og agere i en globaliseret verden. Det er desuden formålet, at eleverne opnår viden om britiske, amerikanske og andre engelsksprogede områders samfundsforhold og kulturer, og at deres forståelse af egen kulturbaggrund og identitet derved udvikles. Faget skal skabe grundlag for, at eleverne kan kommunikere på tværs af kulturelle grænser i almene og faglige sammenhænge. Undervisningen i fagets forskellige discipliner bidrager til at udvikle elevernes sproglige og kulturelle viden og bevidsthed og dermed deres generelle studiekompetence. 2.1 Faglige mål og fagligt indhold Eleverne skal kunne: a) forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, b) læse engelske tekster meningsfyldt op, c) beherske et varieret ordforråd, der gør det muligt at deltage i en samtale og diskussion på engelsk, d) give en sammenhængende, struktureret mundtlig og skriftlig fremstilling på forholdsvis flydende og korrekt engelsk af relevante sagsforhold med forståelse for kommunikationssituationen, e) gøre rede for indhold og synspunkter i forskellige typer af engelske tekster, f) perspektivere den enkelte tekst i forhold til samfundsmæssige, kulturelle, historiske og faglige sammenhænge, g) anvende en grundviden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien, USA eller andre engelsktalende områder til analyse og perspektivering af aktuelle eller historiske forhold, h) analysere og fortolke forskellige teksttyper om almene og faglige emner under anvendelse af faglig terminologi, i) orientere sig i et større engelsksproget stof, j) anvende relevante hjælpemidler, opslagsværker og informationskilder samt k) benytte hensigtsmæssige sprogindlæringsstrategier Kernestof Kernestoffet er: a) det engelske sprogs grammatik, herunder syntaks, lydsystem, ortografi og tegnsætning, idiomatik, ordforråd og orddannelse, c) principper for tekstopbygning og tekstsammenhæng, d) kommunikationsformer og kommunikationsstrategier i almene og faglige sammenhænge, e) tekstanalytiske begreber, f) et udvalg af litterære tekster af engelsksprogede forfattere inden for flere litterære hovedgenrer, g) et udvalg af hovedsagelig nyere ikke-litterære tekster, h) væsentlige historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA samt

18 18 i) historiske og aktuelle forhold i andre dele af den engelsktalende verden. Litterære og ikke-litterære tekster i kernestoffet skal være ubearbejdede og på autentisk engelsk. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, således at eleverne opfylder de faglige mål. Der indgår tekster og andre udtryksformer, som har udgangspunkt i den engelsktalende verden, samt stof på engelsk fra andre fagområder. Tekster på engelsk skrevet af ikke-engelsksprogede forfattere kan indgå i et vist omfang. I det supplerende stof finder uddannelserne deres faglige profil. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes faglige niveau. Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem forskellige undervisningsformer og forløb. Arbejdet med sprog, tekst og kultur integreres, således at eleverne oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof og kommunikationssituation. Der skal arbejdes med at lytte, læse og kommunikere, og den enkelte elevs sprogudvikling og sprogproduktion både skriftligt og mundtligt skal prioriteres højt. Undervisningen skal hele tiden tilpasses den faglige progression, så eleverne møder større krav og kompleksitet i stofvalg. Arbejdssproget er overvejende engelsk Arbejdsformer Arbejdet med faget organiseres i 5-7 emner med udgangspunkt i fagets kernestof og i det supplerende stof. Den faglige progression står centralt i dette arbejde. Undervisning og arbejdsformer, der fortrinsvis er lærerstyrede, skal gradvis udvikles til arbejdsformer, der giver eleverne større selvstændighed og ansvar. Arbejdsformer og metoder skal varieres og passe til de faglige mål. Eleverne skal opnå en nuanceret og fleksibel udtryksfærdighed i både skrift og tale. Arbejdet med fagets skriftlige side skal tilrettelægges, så det indgår som støtte for tekst- og emnearbejdet og som støtte for sprogindlæringen. Det skriftlige arbejde skal også indgå som en selvstændig disciplin og tilrettelægges, så eleven udvikler evne til at beherske det engelske sprogsystem i en fri skriftlig fremstilling og til at udtrykke sig klart og nuanceret på hovedsagelig korrekt engelsk. Undervisningen i skriftlig udtryksfærdighed tilrettelægges, så eleverne trænes i arbejdet med et bredt spektrum af genrer, som understøtter de faglige mål. Undervisningens fokus skal være på skriveprocessen, forskellige hensigtsmæssige skrivestrategier og på det færdige produkt og dets kvaliteter. Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til eksamenslignende opgaver jævnt fordelt. En del af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser. 3.3 It It anvendes som et redskab til støtte for skriftlig og mundtlig kommunikation, til informationssøgning og ved udvikling og afprøvning af sproglige færdigheder, og it integreres i undervisningen, hvor det er relevant. 3.4 Samspil med andre fag Faget kan indgå i samspil mellem fagene. Den mundtlige og skriftlige sprogfærdighed kan i dette samspil styrkes ved, at eleverne tilegner sig og formidler dele af det faglige stof på engelsk. Engelsk kan med udgangspunkt i fagets kernestof og det supplerende stof bidrage til at udbygge og belyse det faglige indhold i og perspektivet på stofområder, som behandles i samspillet. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Elevernes faglige standpunkt evalueres ved hjælp af en indledende screening, der undervejs i forløbet følges op af test. Efter afslutningen af hvert emne foretages en evaluering, således at eleverne opnår en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, og således at den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen styrkes.

19 19 For at eleverne kan få et redskab til at vurdere egen videnstilvækst, skal der desuden foretages selvevaluerende test. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål Prøveformer Der afholdes skriftlig og mundtlig prøve inden for kernestof og supplerende stof. Den skriftlige prøve Grundlaget for den skriftlige prøve er et 2-delt, centralt stillet opgavesæt. Hele sættet udleveres ved prøvens start. Prøvens varighed er 5 timer. Ved første del af opgavesættet må hjælpemidler ikke benyttes. Efter 1 time indsamles alle besvarelser fra første del af opgavesættet, hvorefter alle hjælpemidler herefter må benyttes til anden del af opgavesættet. Den mundtlige prøve Skolen vælger for det enkelte hold inden den 1. oktober i året inden prøven mellem en af følgende to prøveformer: a) En mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale med et omfang på ca. 2-4 normalsider med tematisk tilknytning til et af de studerede emner. Der prøves i præsentation, samtale, tekstforståelse og perspektivering. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 60 minutters forberedelsestid. b) En mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale med et omfang på ca normalsider med tematisk tilknytning til et af de studerede emner. Der prøves i præsentation, samtale, tekstforståelse og perspektivering. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 24 timers forberedelsestid. Et prøvemateriale må i begge prøveformer højst anvendes ved 3 eksaminationer den samme dag og ikke ved følgende eksamensdage på samme hold. I forberedelsestiden er alle faglige hjælpemidler tilladt. Ved prøveform a) må eksaminanden ikke have kommunikation med omverdenen. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksaminandens beherskelse af det engelske sprog, forståelse af forlægget og færdighed i skriftlig fremstilling på engelsk. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den samlede besvarelse, dog sådan at første opgavesæt vægtes med 1/5 og delprøve 2 med 4/5. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på et flydende og hovedsageligt korrekt engelsk kan præsentere, analysere, fortolke og perspektivere det ukendte tekstmateriale og anvende den viden, der er opnået i arbejdet med det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på evnen til at formidle egne synspunkter og argumenter. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Engelsk A (Læreplanen dækker det samlede forløb indtil A- niveau) 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag, et kulturfag og et kommunikationsfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter anvendelse af engelsk i tale og skrift foruden en teoretisk viden om fagets stofområder. 1.2 Formål Det er formålet med undervisningen, at eleverne gennem arbejdet med engelsk opnår evnen til at forstå og anvende det engelske sprog, således at de kan orientere sig i og agere i en globaliseret verden både personligt og fagligt. Det er desuden formålet, at eleverne opnår viden om britiske, amerikanske og andre engelsksprogede områders samfundsforhold og kulturer, og at deres forståelse af egen kulturbaggrund og identitet derved udvikles. Faget skal skabe grundlag for,

20 20 at eleverne kan kommunikere på tværs af kulturelle grænser i almene og faglige sammenhænge. Undervisningen i fagets forskellige discipliner bidrager til at udvikle elevernes sproglige og kulturelle viden og bevidsthed og dermed deres generelle studiekompetence. 2.1 Faglige mål og fagligt indhold Eleverne skal kunne: a) forstå forholdsvis komplekst mundtligt og skriftligt engelsk om almene og faglige emner, b) læse engelske tekster meningsfyldt op, c) beherske et varieret ordforråd, der gør det muligt ubesværet at deltage i en samtale og diskussion på engelsk om mundtlige og faglige emner, d) give en længere, velstruktureret mundtlig og skriftlig fremstilling på flydende, korrekt engelsk af komplekse sagsforhold med forståelse for kommunikationssituationen, e) gøre rede for indhold, synspunkter og stilforskelle i forskellige typer af engelske tekster, f) analysere og fortolke forskellige nyere og ældre teksttyper om almene og faglige emner under anvendelse af faglig terminologi, g) perspektivere den enkelte tekst i forhold til samfundsmæssige, kulturelle, historiske og faglige sammenhænge, h) reflektere over forskellige udtryksformer på et æstetisk grundlag, i) anvende en grundviden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien, USA eller andre engelsktalende områder til analyse og perspektivering af aktuelle eller historiske forhold, j) anvende en grundviden om det engelske sprogs opbygning og grammatik til sproglig analyse, tekstforståelse og formidling, k) orientere sig i et større engelsksproget stof, l) anvende relevante hjælpemidler, opslagsværker og informationskilder samt m) benytte hensigtsmæssige sprogindlæringsstrategier Kernestof Kernestoffet er: a) det engelske sprogs grammatik, herunder syntaks, lydsystem, ortografi og tegnsætning, b) idiomatik, ordforråd og orddannelse, c) principper for tekstopbygning og tekstsammenhæng, d) kommunikationsformer og kommunikationsstrategier i almene og faglige sammenhænge, e) tekstanalytiske begreber, f) et bredt udvalg af litterære tekster fra forskellige perioder, g) et bredt udvalg af nyere litterære og ikke-litterære tekster, h) væsentlige historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA samt i) historiske og aktuelle forhold i andre dele af de engelsktalende områder. Litterære og ikke-litterære tekster i kernestoffet skal være ubearbejdede og på autentisk engelsk. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, således at eleverne opfylder de faglige mål. Der indgår tekster og andre udtryksformer, som har udgangspunkt i den engelsktalende verden, samt stof på engelsk fra andre fagområder. Tekster på engelsk skrevet af ikke-engelsksprogede forfattere kan indgå i et vist omfang. I det supplerende stof finder uddannelserne deres faglige profil. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes faglige niveau. Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem forskellige undervisningsformer og forløb. Arbejdet med sprog, tekst og kultur integreres, således at eleverne oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof og kommunikationssituation. Der skal arbejdes med at lytte, læse og kommunikere, og den enkelte elevs sprogudvikling og sprogproduktion både skriftligt og mundtligt skal prioriteres højt. Undervisningen skal hele tiden tilpasses den faglige progression, så eleverne møder større krav og kompleksitet i stofvalg.