B-prøven - En lærerhåndbog

Transkript

1 B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal det besluttes, hvilken prøveform klassen skal op til. Er der flere afgangsklasser på skolen, kan de hver især vælge mellem de forskellige prøveformer.. Forløbet i B - prøven 1. Overblik over årets stofområder. 2. Udarbejdelse af fordybelsesområder inden for stofområder. 3. Lodtrækning af fordybelsesområde - 10 dage inden skriftlig prøve. 4. Fordybelsesperiode (10 lektioner) med vejledning. 5. Udarbejdelse af synopse. 6. Aflevering af synopse herefter er der ingen vejledning. 7. Mundtlig prøve og karaktergivning. Beslutning om fordybelsesområder Tilrettelæg fordybelsesområderne med udgangspunkt i de faglige forløb, som opgivelserne består af. Nogle forløb kan stå alene som et fordybelsesområde, nogle kan deles i flere områder, andre kan spille sammen på kryds og tværs. Fordybelsesoverskrifterne skal kunne guide eleverne på vej i deres søgning og valg af prøveoplæg. Eleverne deltager i udformningen af fordybelsesområder. Side 1 af 9

2 Fordybelsesområde Et fordybelsesområde præciserer stofområder, der er arbejdet med. Det kan være stofområder både fra 8. og 9. klassetrin. Et fordybelsesområde er et udsnit af stofområder og opgivelser samlet i en overskrift. Fx Romantikken, Lyrik set gennem sange og salmer, epik, reklamer og forfatterskab. Fordybelsesområdet giver eleverne afsæt for søgning af prøvetekster - primærtekster. Fordybelsesområdet giver eleverne rammen for søgning og udvælgelse af prøvetekst. Fordybelsesområderne giver eleverne rammer for undersøgelse, analyse, fordybning, og perspektivering. Fordybelsesområdet samler et udsnit af opgivelserne, uddybelser, og perspektiveringer. Fordybelsesområderne skal alsidigt dække det opgivne stof. Antallet af fordybelsesområder skal være så mange, at den sidste elev, som trækker, skal have fire områder at trække imellem. Et fordybelsesområde kan gå igen i alt to gange. Kan trækkes to gange. Oversigten over fordybelsesområder og tekstopgivelser skal indeholde tekstopgivelser, der knytter sig til fordybelsesområdet. Lodtrækning af fordybelsesområder Lodtrækningen foregår tidligst 10 skoledage før den første skriftlige prøvedag. Eleverne kan vælge at trække lod og forberede sig parvis. Når fordybelsesområderne er besluttet, er klassen klar til lodtrækning. Lodtrækningen finder sted tidligst ti skoledage før den skriftlige prøve. Eleverne kan trække lod i par og arbejde sammen i par. Pararbejde skal det aftales i god tid, inden lodtrækningen begynder. Side 2 af 9

3 Hvis eleverne trækker parvis, skal de aflægge prøve i forlængelse af hinanden, så de ikke kan tale sammen om prøven. Fordybelsesperiode Tilrettelæg perioden med 10 lektioner pr. klasse. Lektionerne kan lægges i blokke af 2, 3 eller 4 lektioner. I perioden søger og vælger eleverne deres prøveoplæg, arbejder med analyse, fortolkning, perspektivering og udformer deres synopse. Synopsen er elevens disposition for den mundtlige prøve samt begrundelse for og beskrivelse af prøveoplægget, præsentation af oplæsningsstykke og en kildeliste. Vejledning Læreren vejleder i Valget af prøveoplæg og analysetilgange. Udformning af synopse. Godkendelse af prøveoplæg. Læreren vejleder ikke i analysen og fortolkningen af prøveoplægget og heller ikke i disponering af fremlæggelsespunkter til prøven. Vejledningen er slut når synopsen er afleveret. Eleven arbejder videre på egen hånd frem mod prøven. Aflevering af synopse og prøveoplæg Eleven afleverer to eksemplarer af hver et sæt til censor og et sæt til læreren og gemmer også et til sig selv. Side 3 af 9

4 Valg af prøveoplæg Prøveoplægget er en tekst eller anden udtryksform, der ikke er bearbejdet i undervisningen. Når eleven har trukket sit fordybelsesområde, undersøger eleven hvilke tekster og andre udtryksformer, der kan arbejdes videre med i fordybelsesperioden. Eleven læser en del tekster, ser film og billeder og vælger til slut prøveoplæg. Prøveoplægget skal godkendes af læreren, inden eleven går i gang med at arbejde. Hvis eleven vælger en spillefilm eller en roman, skal det præciseres, hvilket uddrag, der er det endelige prøveoplæg.. Sproget i prøveoplægget skal være dansk. Det kan være en tekst, der er oversat, men det kan eksempelvis ikke være en film, der er på et andet sprog end dansk. Prøveoplæg kan ikke være udformet af eleven selv, hvilket betyder, at det ikke kan være en tekst, eleven selv har lavet. Synopsen Synopsen er en kort oversigt over elevens oplæg til prøven. Synopsen er et menukort - selve middagen serveres til prøven. Synopsen fylder 2 A 4-sider. Synopsens indhold Forsiden - side 1 Elevens navn og klasse Titel på fordybelsesområdet Side 4 af 9

5 Præsentation af prøveoplægget og begrundelse for sammenhængen med fordybelsesområdet. Elevens og lærerens underskrift Fortæl kort om din valgte tekst og dens sammenhæng med det trukne fordybelsesområde. Synopsen side 2 Disposition En disposition over den mundtlige prøve. Analyse - og fortolkningspunkter En oversigt over analyse- og fortolkningspunkter. Eleven skal udtrykke, hvilke analyse-og fortolkningspunkter, der er fokuspunkter. Eleven skal udtrykke, hvordan han/hun har tænkt sig at fortælle om analyse- og fortolkningspunkter. Eleven skal ikke skrive referat eller selve analysen, men fortælle hvordan han/hun har tænkt sig at opbygge sin præsentation til prøven. Tekstarbejdet, analyse og fortolkning står helt centralt. Det er vigtigt, at eleven kan begrunde sin analyse ud fra tekstiagttagelser i prøveoplægget. Eleven skal med tekstnedslag vise, hvad der fortolkes ud fra. Oplæsning Præsentation af oplæsningsstykket. Eleven skal læse ca. ½ normalside op fra prøveoplægget. En normalside udgør 1300 bogstaver. Eleven skal begrunde det valgte oplæsningsstykke. Oplæsningen kan ligge forskellige steder under prøven alt efter, hvordan det passer med elevens disposition. Oplæsningsstykket kan fx deles i to, så det understøtter elevens tekstiagttagelser og tekstnedslag, som bruges i en fortolkning. Stemme, mimik og betoning er en vigtig del af oplæsningen. Side 5 af 9

6 Hvis prøveoplægget er en anden udtryksform, finder eleven en tekst, som har relation til fordybelsesområdet og prøveoplægget. Eleven markerer oplæsningsstykket i prøveoplægget. Perspektivering Præsentation af perspektiveringsområder. I perspektiveringen sammenligner og forklarer eleven, hvilken sammenhæng der er mellem prøveteksten og tekster fra den daglige undervisning, herunder stofopgivelser og fordybelsesområdet. Der kan fx perspektiveres til: Temaer, litterære perioder, forfatterskaber, sprog, komposition, genre, andre fordybelsesområder, fortælleteknik, ligheder og forskelle. Sammenhængen mellem prøveoplægget og fordybelsesområdet skal tydeligt fremgå i såvel synopsen som i den mundtlige prøve. En oversigt over anvendte kilder, som eleven har brugt i fordybelsesarbejdet. Aflevering Synopsen afleveres i 2 eksemplarer: En til lærer og en til censor. Eleven skal også selv have et eksemplar. To eksemplarer af prøveoplægget. En til lærer og en til censor. Eleven skal også selv have et eksemplar af prøveoplægget. Eleven skal markere oplæsningsstykket på ½ normalside i det afleverede prøveoplæg. På forsiden skal både elev og lærer underskrive, inden synopsen afleveres. Synopsen vurderes ikke, men det er vigtigt, at eleven gør sig umage, da den danner grundlag for prøven. Eleven har med synopsen præsenteret sit menukort med sine beskrivelser af overvejelser omkring fordybelsesområdet. Side 6 af 9

7 Mundtlig prøve 25 minutter. Eleven har ca. 10 minutter til præsentation af sit oplæg. Derefter er der ca. 10 minutters drøftelse af oplæg, perspektivering og opgivelser. I de 25 minutter indgår også votering og karaktergivning. Prøve består af Elevens præsentation af sit arbejde med oplægget (analyse, fortolkning og perspektivering) Oplæsning af et relevant tekststykke Samtale om fordybelsesområdet og relevant danskfagligt stof. Eleven har ca. 10 minutter til præsentation og oplæsning. De efterfølgende 10 minutter er til samtale om oplægget og om andet relevant danskfagligt stof primært fra opgivelserne. Eleven skal ikke bruge tid på at referere prøveoplæggets indhold. Et kort resumé kan være en god indgang til analyse og fortolkning og kan hjælpe eleven i gang, men det er analyse, fortolkning og vurdering, der skal fokuseres på. Der prøves i fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse, gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation, demonstrere analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer, gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler, gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer, forholde sig analytisk og vurderende til sagprosa og andre udtryksformer, vise indsigt i fordybelsesområdet, tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen, Side 7 af 9

8 anvende et nuanceret og sikkert begrebs- og ordforråd, udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form, læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste og lytte aktivt i samtale. Kilde: Nøgleord Analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering. Eleven må gerne medbringe notater fra sit arbejde til støtte for sin fremlæggels. Oplæsning fra et manuskript vil være til mere skade end gavn, så det er vigtigt, at eleven er fortrolig med oplægget og sin bearbejdning af det. Vurdering af prøven Fremlæggelsen skal være godt planlagt. Eleven skal formulere sig klart og tydeligt. Oplæsningen skal være sikker og vise, at eleven forstår teksten. Samtalen med lærer og censor skal vise, at eleven kan lytte opmærksomt og indgå i en samtale om sit fordybelsesområde. Fortolkningen og vurderingen skal bygge på analytiske iagttagelser i prøveteksten. Eleven skal vise indsigt og forståelse i fordybelsesområdet. Eleven skal komme med en vurdering af teksten. Eleven skal perspektivere til forskellige dele af det opgivne stof. Side 8 af 9

9 Alle disse punkter indgår når lærer og censor vurderer din præstation ved prøven. Kilde: Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk side Side 9 af 9