Dispensation til digegennembrud til overkørsel ved Gurrevej 395 A, Kvistgård

Transkript

1 Inger Susanne Rething Christiansen Olesvej Virum Mailet dd til ejer og rådgiver Center for By, Land og Vand Natur og Miljø Prøvestensvej Helsingør Cvr nr Dato Sagsnr. 18/6254 Sagsbehandler Anne Louise Busk Skov og landskabsingeniør Tlf Dispensation til digegennembrud til overkørsel ved Gurrevej 395 A, Kvistgård Adresse Gurrevej 395A, 3490 Kvistgård Matr. nr. 7g, Gurre By, Tikøb Ejendom Kære Inger Christiansen Kære Árni Atlason og Thomas Iwersen (rådgiver) Du har søgt om at opføre et enfamilieshus på helårsgrunden Gurrevej 395 A, der i dag henligger ubebygget. Projektet indebærer at der etableres en 4,2 m bred overkørsel, hvor der ligger et beskyttet stendige. Udstykningen til helårsbeboelse samt overkørslen er blevet godkendt i en matrikulær sag i Vi dispenserer hermed til digebruddet. Digebruddet kræver dispensation fra digebeskyttelsen (museumslovens 29a), da der tale om et ældre dige langs landsbygaden i Gurre Landsby. Vilkår: Nåletræer fældes (afsaves ved roden). Stub og rødder må ikke optrækkes. Det resterende dige må ikke beplantes.

2 SIDE 2 Redegørelse og vurdering Kulturhistorisk værdi Gurre landsby blev udskiftet i Sporene fra stjerneudskiftningen kan stadig erkendes i landskabet i dag. Stendiget (orange streg) har formentlig rødder i udskiftningstiden. Kulturhistorisk set er her ikke tale om et længere digeforløb som f.eks. et ejerlavseller sogneskel, men om en rest af en lokal digestruktur, som sandsynligvis har indrammet jorderne til ejendommene N9 og N7 : Gentegning af originalt kort over Gurre, anno Fra lokalplan. Diget ud for helårsgrunden er generelt tydeligt, dog er lavningen på havesiden (syd) fyldt op af jord. På den konkrete placering af overkørslen er diget er ca. 0,5 1 m højt, uden tydelige sten. Diget er her tilgroet med krat.

3 SIDE 3 Aktuel tilstand (nord/vejside) Længere mod vest fremstår diget mere markant; det bliver gradvist højere og stensætningen er tydelig. Matrikelskel vest Biologisk værdi Diget vurderes på den konkrete placering af overkørslen ikke at have høj biologisk værdi: Som ledelinje er værdien begrænset, da diget mod naboejendommen (Gurrevej 393) i umiddelbar forlængelse af overkørslen - i praksis er biologisk nedlagt. Diget er omlagt og fremstår kantsten-lignende i én stens højde. Toppen er fladet ud og beplantet med dværgmispel.

4 SIDE 4 Overkørsel Matrikelskel øst Diget ud for Gurrevej 395A er tilgroet og på sydsiden er stenene dækket af jord og haveplanter. Dog vil et dige altid i forhold til det omkringliggende landskab være et mere stabilt habitat, og diget her ved overkørslen kan fungere som skjul-, rede og overvintringsplads for en række arter. Væsentlighedsvurdering i forhold til Natura 2000 og bilag IV arter. Alle projekter skal vurderes konkret i forhold til en eventuel forringende virkning af internationale naturbeskyttelsesområder samt plante- og dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV. Huset vil ligge side om side med områdets øvrige parcelhuse og inden for landsbygrænsen. Projektet i sin helhed vurderes derfor ikke at medføre ændringer for udpegningsgrundlaget (dyr og planter) for habitatområdet Gurre Sø, der ligger 500 vest for ejendommen. Diget og digets beplantning kan være ledelinje for bilag IV listede arter, herunder markfirben og flagermusarter. Vi har ikke konkret kendskab til forekomster af disse arter. Diget er ikke er en oplagt ledelinje for arterne, da det er jorddækket og har havepræg på sydsiden, tilgroet/domineret af have-arter og ligger tæt på trafikeret vej. Diget har ikke store gamle træer, men er mere krat-lignende. Det er alt i alt vores vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt eller medføre beskadigelse af plantearter eller yngle- og rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Særlige forhold Med udgangspunkt i at man i 2005 har godkendt udstykningen og forudsat etablering af en overkørsel, når grunden skulle bebygges, vurderer vi, at ejer med

5 SIDE 5 rette må kunne forvente at etablere en overkørsel her. Denne særlige omstændighed vurderer vi vejer tungt i det konkrete tilfælde. På baggrund af en samlet afvejning meddeler vi dispensation fra digebeskyttelsen på vilkår om forbedrende tiltag af det resterende dige. Begrundelse Vi vurderer, at der bør gøres en undtagelse fra den ellers restriktive bestemmelse af hensyn til ejers forventning om at kunne etablere en overkørsel til sin ejendom. I forbindelse med lokalplanen har man peget på digestrækningen som bevaringsværdig. Derfor har vi villet sikre tiltag, der forbedrer den visuelle fremtræden og biologiske værdi af diget. Fældning af grantræerne sikrer diget mod udskridning af stenene ved eventuelle stormfald og giver bedre solindstråling. Diget må ikke beplantes, for at undgå at man på længere sigt ændrer diget som levested for dyr og planter, og for at sikre digets fysiske fremtræden. Diget fra øst mod vest. De vindudsatte nåletræer fjernes som sikring mod stormfald og vil give mere solindstråling til diget.

6 SIDE 6 Digets naturlige opvækst og vegetation bl.a. blåklokke, som er en typisk nøjsomhedsart. Bemærk Dispensationen er omfattet af klageadgang vi offentliggør tilladelsen på vores hjemmeside (se nedenfor) Du må ikke udnytte dispensationen, før klagefristen er udløbet. Dispensationen skal udnyttes, inden der er gået 3 år. Hvis den ikke er udnyttet inden, bortfalder den. Afgørelsen er truffet efter Digebestemmelsen (museumslovens 29 a) Klageadgang er fastlagt i museumslovens 29 t (se nedenfor) EU's habitatdirektiv, Bilag IV listen over særlig sårbare og truede dyrearter

7 SIDE 7 Lovgivningen Digebestemmelsen og planlægningen Museumslovens 29 a (digebestemmelsen) indebærer et generelt forbud mod at ændre eller fjerne kulturhistoriske diger i landzonen. I den første digebekendtgørelse fra 1992 gjaldt beskyttelsen kun sten- og jorddiger som havde en digesignatur på nogle eksisterende 4-cm kort. 4-cm kortene er dog ikke er optimalt administrationsgrundlag, fordi de ikke viser alle beskyttelsesværdige diger. Lave målebordsblade Digesignaturen ses vest for gården.

8 SIDE 8 4-cm kort Ingen digesignatur på strækningen langs Gurrevej Ortofoto I forbindelse med opførelse af et nyt hus på nabogrunden Gurrevej 393 er diget omlagt. Ved gården Gurrevej 395B har der historisk været en overkørsel. Den orange markering er den nuværende registrering.

9 SIDE 9 Først i 2006 blev det præciseret, at beskyttelsen også gælder havediger, hvis der er tale om ældre diger langs landsbygader, som samtidig afgrænser haver mod gaden. Ved lokalplanen 7.2 Gurre Landsby har man besluttet, at diget her er et bevaringsværdigt element for landsbyens karakter. Skønt Gurrevej er en gennemgående vej og ikke umiddelbart opleves som en landsbygade, har man i lokalplanlægningen taget stilling til landbygrænsen og stendigerne og har ønsket at sikre digerne ved at have bestemmelser om bevarelse. Klageadgang Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen på kommunens hjemmeside. Det vil sige fristen for at klage er til og med 3. oktober Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Klageportalen til Miljøog Fødevareklagenævnet. Du kan også nå Klageportalen fra Borger.dk eller Virk.dk. Du må ikke udnytte tilladelsen, før de 4 uger er gået. Hvis der bliver klaget, har klagen den virkning, at tilladelsen kun må udnyttes, hvis Klagenævnet bestemmer det. Klageberettigede er: Modtageren af afgørelsen. Ejeren af ejendommen. Offentlige myndigheder. Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis formål er beskyttelse af natur og miljø. Landsdækkende foreninger og organisationer, som varetager væsentlige rekreative interesser. Det er Klagenævnet, der bestemmer, om afsenderen er berettiget til at klage.

10 SIDE 10 Til klageberettigede Hvis Klagenævnet modtager en klage, kvitterer Nævnet for ansøgningen og ansøger får besked. Nævnet videresender også klagen til kommunen. Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Klager og ansøger får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Klagegebyret er 900 kroner for privatpersoner og 1800 kroner for virksomheder og organisationer. Klagenævnet påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt. Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside. Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. En eventuel retssag på baggrund af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder fra datoen for afgørelsen. Med venlig hilsen Anne Louise Busk Kopi til orientering Foreninger: Danmarks Naturfredningsforening DN og DN-Helsingør: helsingoer@dn.dk og dn@dn.dk Danmarks Ornitologiske Forening DOF: natur@dof.dk og helsingoer@dof.dk Dansk Botanisk Forening: nbu@botaniskforening.dk og oestkredsen@botaniskforening.dk Friluftsrådet, Nordsjælland: nordsjaelland@friluftsraadet.dk Myndigheder: Museum Nordsjælland: post@museumns.dk s Museer:

11 SIDE 11 Slots- og Kulturstyrelsen: Miljøstyrelsen: