MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

Transkript

1 MIDT- OG VESTSJÆLLANDS Referat af møde nr i Kredsrådet for Midt- og Vestsjællands Politi Mandag den 17. september 2018 LEDELSESSEKRETARIATET Skovbogade Roskilde 14. oktober 2018 Mobil: sth021@politi.dk Deltagere: Medlemmer af Kredsrådet: Politidirektør Svend Larsen, Midt- og Vestsjællands Politi Borgmester Martin Damm, Kalundborg Kommune Borgmester Marie Stærke, Køge Kommune Borgmester Henrik Hvidesten, Ringsted Kommune Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune Borgmester Anette Mortensen, Stevns Kommune Borgmester Thomas Adelskov, Odsherred Kommune Borgmester Pernille Beckmann, Greve Kommune Borgmester Carsten Rasmussen, Lejre Kommune Øvrige deltagere: Chefpolitiinspektør Torben Mølgaard Jensen, Midt- og Vestsjællands Politi Stabschef Frank Mathiesen, Midt- og Vestsjællands Politi Chefanklager Bitte Dyrberg, Midt- og Vestsjællands Politi Politiinspektør Brian Bang-Rasmussen, Midt- og Vestsjællands Politi Kirsten Kemp, Chefjurist, Holbæk Kommune Sekretariatschef Alessandra Giraldi, Midt- og Vestsjællands Politi Fuldmægtig Signe Dalsgaard Thomsen, Midt- og Vestsjællands Politi (referent) Afbud: Borgmester Joy Mogensen, Roskilde Kommune Borgmester Christina Hansen, Holbæk Kommune Politiinspektør Michael Flemming Rasmussen, Midt- og Vestsjællands Politi Politiinspektør Henrik Grauholm Mikkelsen, Midt- og Vestsjællands Politi Dagsorden: 1. Velkomst 2. Godkendelse af referatet af kredsrådsmøde nr. 2/ Orientering fra Midt- og Vestsjællands Politi 4. Orientering fra kommunerne 5. Tema: Ungdomskriminalitetsreformen

2 Ad. pkt. 1 Velkomst Svend Larsen bød velkommen til kredsrådsmødet og takkede borgmestrene for de bilaterale møder, der har været afholdt i løbet af august og september måned. Svend Larsen ser frem til de sidste møder, der mangler at blive afholdt. Svend Larsen orienterede ligeledes om, at Henrik Grauholm Mikkelsen er startet som politiinspektør for beredskabet i kredsen. ny Ad. pkt. 2 Godkendelse af referatet af kredsrådsmøde nr. 2/2018 Referatet blev godkendt uden bemærkninger. Ad. pkt. 3 Orientering fra Midt- og Vestsjællands Politi Svend Larsen orienterede om, at der ikke er mange store udfordringer i kredsen på nuværende tidspunkt. Kredsen har været igennem tre hårde år med mange udlån til opgaver andre steder. Størstedelen af politifolkene er kommet tilbage til kredsen, men de har stadig en del tilgodehavende frihed, som forventes afviklet i år. Derudover er der fokus på at få ryddet op i de sagsbunker, der er blevet oparbejdet i løbet af de sidste par år. Resten af året skal der ligeledes bruges en del ressourcer på LTF retssagen, som starter i oktober måned og forventes afsluttet i det nye år. Dernæst orienterede Svend Larsen om et landsækkende fokusområde i dansk politi, som også fylder i kredsen. På baggrund af blandt andet Tibetsagen og en række sager, hvor politiet kunne have ydet en bedre service til borgerne, har man valgt at igangsætte en intern reflektionsproces i hele dansk politi. Formålet med reflektionsprocessen er at sætte fokus på og arbejde med organisationskulturen i politiet og de værdier, der er fundamentet for, at borgerne kan have tillid til politiets opgavevaretagelse og oplever, at de har fået en god behandling af politiet. Svend Larsen spurgte ind til, om det er noget borgmestrene kan genkende i deres opfattelse af Midt- og Vestsjællands Poiliti. Flere af borgmestrene nævnte, at de har hørt om episoder, hvor borgere har været utilfredse med politiets håndtering af en given sag. Thomas Adelskov nævnte i den forbindelse, at han beder borgerne skrive til ham, og så sender han forespørgslerne videre til kredsen. Hans erfaring er, at Midt- og Vestsjællands Politi er gode til at besvare hans henvendelser i forbindelse med disse sager. Martin Damm supplerede med, at mange af disse sager handler om kommunikation. Et afslag på en henvendelse kan gives på mange måder. Hvis det gøres på en ordentlig måde, så kan man tage mange dårlige sager i opløbet. Dette var der bred enighed om. Svend Larsen orienterede efterfølgende om, at der efter en del år med fokus på operativ parathed og centralisering af forskellige områder inden for politiet nu kommer landsdækkende tiltag, som i højere grad har fokus på nærhed og tryghed. Dette vil kommunerne komme til at høre nærmere om på et efterfølgende kredsrådsmøde. 2

3 Pernille Beckmann spurgte i den forbindelse ind til, om det var muligt, at politiet er mere til stede i de boligområder, der ikke er SUB-områder. Opfattelsen i Greve er, at politiet primært kommer i SUB-områderne. Der er almene boligområder, som har lignende udfordringer, som dem, der er i Askerød. Derudover opfordrede hun til, at politiet informerede kommunen om, hvornår de er til stede i for eksempel Askerød, så kommunen kan understøtte politiets besøg ved at orientere borgerne om det. Torben Mølgård Jensen svarede, at politet også kommer andre steder end i SUB-områderne, men noterede Pernille Beckmanns opfordring. Dernæst orienterede Torben Mølgård Jensen om den nuværende indsats mod bander i kredsen, som fortsat er et område, der prioriteres højt. Torben Mølgård orienterede om, at terrortruslen i Danmark er uændret. I forbindelse med lokale arrangementer foretager kredsen en konkret vurdering ud fra nogle forskellige kriterier om hvorvidt og hvordan politiet skal være til stede under arrangementet. I den forbindelse hører kredsen gerne fra kommunerne, hvis de undrer sig over, at politiet ikke har deltaget i et specifikt arrangement, eller hvis kommunen synes, at politiet bør deltage ved et fremtidigt arrangement eller event. Dernæst orienterede Torben Mølgård Jensen kort om, at det som følge af, at der på finansloven for 2018 er afsat bevilling til politiet til øget videoovervågning, er blevet besluttet at sætte videokameraer op på tre lokationer i kredsen efter aftale med de tre kommuners borgmestre. Det drejer sig om Roskilde, Kalundborg og Holbæk. Derudover er der udpeget tre lokaliteter i forhold til at opsætte videoovervågning ved motorveje. Formålet med videokameraerne er, at optagelser kan bruges som bevismateriale ved behov. Derefter gennemgik Torben Mølgård Jensen kort kredsrådsstatistikken og nævnte, at udviklingen overordnet set ser fornuftig ud, hvad angår den borgernære kriminalitet i kredsen. Pernille Beckmann spurgte ind til, hvordan udviklingen ser ud i forhold til indbrud i varebiler, da hendes indtryk er, at de har mange tilfælde heraf i Greve Kommune. Torben Mølgård Jensen svarede, at kredsen har haft en del af denne type indbrud. Det er et område, hvor der kan være store svingninger i antallet af indbrud fra måned til måned. Der er fra centralt hold fokus på området og der efterforskes i det. Svend Larsen foreslog, at gerningsområdet kommer med fremadrettet i kredsrådsstatistikken. Dette var der bred enighed om, var en god ide. I forlængelse af dette spurgte Pernille Beckmann ind til om, det er set andre steder i kredsen, at nybyggerområder bliver udsat for indbrud, hvor det nye inventar i husene bliver stjålet. Torben Mølgård Jensen bekræftede, at denne type af tyverier foregår. Torben Mølgård Jensen fulgte op på den temadag om krisestyring, som kredsen afholdt d. 4. september og orienterede om, at hvis nogen kommuner ønsker en øvelse rettet specielt mod deres kommune, så vil Midt- og Vestsjællands Politi gerne hjælpe med dette. Brian Bang-Rasmussen orienterede om Al Capone samrbejdet. Der har været afholdt et indledende møde, hvor rammerne for det fremadrettede samarbejde blev sat. Efterfølgende er der blevet afholdt møder med Roskilde Kommune, Stevns Kommune og Lejre Kommune. Møder med 3

4 de resterende kommuner afholdes inden for den nærmeste fremtid. Møderne med kommunerne har været givtige og har givet konkret input til videre efterforskning. Thomas Adelskov kommenterede til dette, at han meget gerne hører fra politiet, hvis de oplever træghed i samarbejdet med kommunen. Dette ønskede flere af borgmestrene. Bitte Dyrberg orienterede kort om den store LTF retssag, som finder sted i retten i Roskilde. Retssagen kører frem til foråret Det er et stort setup, som involverer både anklagemyndigheden og politiet, idet der er en del bevogtning og transport knyttet til retssagen. Ad. pkt. 4 Orientering fra kommunerne Punket udgik, da borgmestrene ikke mente, at punktet var nødvendigt, eftersom Svend Larsen og Torben Mølgård Jensen netop har været på besøg hos de fleste af kredsens borgmestre, hvor det, der var relevant at få håndteret, blev drøftet. Ad. pkt. 5 Tema. Ungdomskriminalitetsreformen Frank Mathisen orienterede kort om, hvad kredsen på nuværende tidspunkt ved om den kommende ungdomskriminalitetsreform, som forventes at træde i kraft d. 1. januar Den politiske aftale, der ligger til grund for reformen, blev indgået i juni 2018 mellem Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Lovforlaget er i høring frem til d. 1. oktober 2018 og er således ikke fremsat i Folketinget endnu. Reformen har betydning for og stiller krav til politikredsenes og kommunernes indsats overfor børn og unge mellem 10 og 17 år og på forebyggelsesområdet generelt. Aftalen ændrer ikke på den nuværende kriminelle lavalder på 15 år. Overordnet set er ungdomskriminaliteten faldet de sidste år, men der er en hård kerne af kriminelle børn og unge, som man ønsker at sætte ind over for. Frank Mathiesen orienterede om de væsentligste elementer fra reformen: Der skal oprettes et Ungdomskriminalitetsnævn i alle politikredse, hvor der blandt andet skal sidde dommere som formand og næstformand samt repræsentanter fra henholdvis kommune og politi. KL udpeger den kommunale repræsentant, og Rigspolitiet udpeger repræsentanten fra politiet. Nævnet skal træffe afgørelser i sager om børn og unge mellem 10 og 17 år, som er mistænkt for at have eller har begået alvorlig kriminalitet, personfarlig kriminalitet eller er i fødekæden til hård kriminalitet. Ansvaret for at behandle sådanne sager løftes hermed fra kommunerne over i nævnet. Der skal derudover oprettes centrale sekretariater, som blandt andet skal betjene nævnet. Der blev spurgt til, hvem der får ansvaret for at henvise børnene og de unge til Ungdomskriminalitetsnævnet. Frank Mathiesen svarede, at det er politiet, der får til opgave med at vurdere, screene og henvise de årige børn og unge, der er mistænkt for personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet i kombination med barnets eller den unges udsathed. Rigspolitiet udarbejder et screeningsværktøj til brug for dette. Børn mellem henvises til nævnene af domstolene i forbindelse med behandling af det strafbare forhold. Frank Mathiesen orienterede endvidere om, at der i lovforlaget er indarbejdet skarpe tidsfrister i forbindelse med henvisningen til Ungdomskriminalitetsrådet. De årige der idømmes fængselsstraf for personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet kan på baggrund af dommen efterfølgende blive henvist til at få deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. 4

5 Kirsten Kemp spurgte ind til, om man vil fortsætte med ungesamrådene. Bitte Dyrberg svarede, at ungesamrådene ikke er nævnt i det materiale, kredsen på nuværende tidspunkt har modtaget om reformen, men at kredsen vil følge op på Ungdomskriminalitetsnævnenes kobling med ungesamrådene. Frank Mathiesen afsluttede med at oplyse, at kredsen vil tage emnet op igen, når lovforslaget er blevet vedtaget, og når de forskellige retningslinjer og snitflader mellem kommune og politi ligger fast. Ad. pkt. 6 Eventuelt Der var ingen punkter til eventuelt. 5