1 : 13. bips nyt. læs om:

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 1 : 13 læs om: 4 nye offentlige krav d. 1. april 20 generalforsamling produktionsplanlægning på superhospital 40 bygningsmodeller fra Bangladesh

2 CCS hjælper, når offentlige krav om digitalt byggeri træder i kraft 1. april leder 2 Den har været længe under opsejling, og nu er der sat dato på: Den reviderede IKT-bekendtgørelse, der betyder, at langt flere offentlige bygherrer i fremtiden kræver digitalt byggeri. Det er en klog beslutning at udbrede digitaliseringen, men det er ingen hemmelighed, at vi i bips og cuneco gerne havde set bekendtgørelsens faglige substans ændret på flere centrale punkter. Det ændrer imidlertid ikke på, at den nu er en realitet. Et påtrængende spørgsmål er derfor, hvordan man bærer sig ad med at leve op til kravene. Svaret er, at vi her, knap to år inden cuneco-projektet afsluttes, kan præsentere en løsning på ét af bekendtgørelsens indbyggede problemer. Til flere af kravene findes der velgennemprøvede løsninger. Fx er både projektweb og digitalt udbud/tilbud snart udbredt. Anderledes brydsomt er det med bekendtgørelsens krav om klassifikation af byggeobjekter. Her har branchens virksomheder indtil videre ikke haft meget at gribe i, for de klassifikationsmetoder, der hidtil har eksisteret, matcher af flere grunde ikke behovene. Det ændrer vi på nu. Inden de nye krav træder i kraft d. 1. april, er Cuneco Classification System (CCS) nemlig klar til brug. På den høring, der finder sted omkring dette blads udgivelse, præsenterer vi den del af CCS, vi fremover skal bruge til at klassificere og identificere rum og bygningsdele. Det sætter os i stand til at leve op til de ministerielle krav, men det er selvfølgelig kun en sidegevinst. Det afgørende er det forhold, at vi med CCS til bygningsdele og rum radikalt forbedrer vores muligheder for at udveksle data. Den forbedring bringer os et stort skridt tættere på at indfri de digitaliseringsgevinster, vi nu længe har talt om. Godt nok kan man i princippet bruge CCS rum- og bygningsdelsklassifikation allerede dagen efter høringen, men måden man tilgår klassifikationstabellerne ændres markant i den kommende tid. Foran os ligger et vigtigt arbejde med at væve dem ind i de programmer, branchen i forvejen bruger. Det er et arbejde, vi allerede har taget hul på. Faktisk bliver softwareimplementeringen testet lige nu lidt nord for Aarhus, hvor Det Nye Universitetshospital bliver projekteret. Inden længe vil det samme ske på andre, noget mindre afprøvningsprojekter. Og udover at indarbejde CCS i projekteringsprogrammerne udgiver vi en app, som giver nem adgang til opslag i klassifikationstabellerne. Den er allerede færdig, og jeg glæder mig til at se den blive vist frem til temamødet efter foreningens generalforsamling d. 20. marts. Her giver vi det store overblik over, hvad CCS kan. Det bliver med andre ord et begivenhedsrigt forår. Jeg håber, vi ses onsdag d. 20. marts. Lars Coling Formand for bips Forside: Ribe Domkirkeplads. Foto: SCHØNHERR

3 indhold nyt 4 fra 1. april er der nye krav til dig, der bygger for kommunen 8 Creo brugte bips Dokumenthåndteringsmanual, allerede inden den udkom 11 A 104 på fynsk hospital 12 BIM-manager: Man udvikler sig mest, når kravene er strenge 14 nu mangler vi bare BIM Bornholm 8 indhold 3 cuneco 16 bygherrer tager godt imod cunecos nye metode til leverancespecifikationer 18 to høringsseminarer om CCS klassifikation 19 temamøde: branchen sætter nye standarder årsrapport 20 årsberetning handlingsplan anvendt regnskabspraksis 29 den uafhængige revisors påtegning resultatopgørelse og balance cases 32 BIM i landskabet 36 på DNU bruger entreprenøren rådgivernes model med succes 38 hvad skal der til, for at entreprenøren kan bruge bygningsmodellen? bengalere gør bygningsdrift billigere udstillerne skriver 43 Tekla hjælper med at bygge Norges længste bro 32 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 1 : 2013 Oplag: Redaktion Lars Coling, formand for bips, ansvarshavende Gunnar Friborg, bips Stig Neumann, bips Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Sekretariat for bips Gunnar Friborg Inge Kobberø Helle Petersen Stig Neumann Kim Streuli bips Lyskær Herlev Telefon Fax [email protected] Sekretariat for cuneco Torben Klitgaard Søren Spile Maja Skovgaard Anne Gram Mette Øbro Hans Erik Lund Grafisk tilrettelæggelse Charlotte Bigler, Byggecentrum Tryk Rosendahls ISSN Bestyrelse Lars Coling (formand), Holm & Grut Arkitekter Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia Bent Feddersen, Rambøll Klaus Kaae, NCC Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ Aksel Frandsen, Kirkebjerg Christian Koch, Aarhus Universitet Jens Kristiansen, Velux Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Árni Laksáfoss, Danica Ejendomme

4 Af Stig Neumann, bips fra 1. april er der nye krav til dig, der bygger for kommunen Snart udvides reglerne for, hvornår det offentlige skal bygge digitalt. Myndighederne forventer, at ca. 250 projekter hvert år bliver omfattet, når også kommuner, regioner og den almene sektor fremover skal kræve digitalt byggeri af deres leverandører. nyt 4 Rationalet bag den seks år gamle IKT-bekendtgørelse er, at branchen udvikles, hvis offentlige bygherrer kræver digitalt byggeri, når de afgiver ordrer. Indtil videre har kun større statslige projekter været omfattet. Fra 1. april i år udvides bekendtgørelsen til også at omfatte kommunalt, regionalt og alment byggeri med entreprisesummer på mere end 20 mio. kr. Det betyder, at endnu flere virksomheder landet over vil møde krav om 3D-projektering, digitalt tilbud og digital aflevering (se faktaboks). I forbindelse med udvidelsen er flere af kravene blevet ændret i forhold til den bekendtgørelse, branchen hidtil har kendt. At de nye krav kommer på dette tidspunkt, og at tærskelværdierne lyder, som de gør, er i store træk fastsat af Folketinget med vedtagelsen af Lov om offentlig byggevirksomhed. Embedsmænd i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og i Bygningsstyrelsen har efterfølgende formuleret bekendtgørelsens specifikke krav. Morten Steffensen, fuldmægtig i Bygningsstyrelsen, har spillet en central rolle i det arbejde. Er man i tvivl om, hvordan man håndterer kravene, vil jeg råde folk til at tage fat i nogen, der allerede har gjort sig erfaringer på området. Der er flere store kommuner, der er nået langt. Vi her i Bygningsstyrelsen vil meget gerne være behjælpelig med at klæde bygherrer og virksomheder på. Og så bør man bruge bips og de standarder, der findes i bips-regi. Jeg vil generelt opfordre bygherrerne til at være skarpe i deres krav til deres leverandører. De skal ikke bare tage et nej for et nej eller høre på, at sådan plejer vi aldrig at gøre. Fremover kan de pege på bekendtgørelsen og sige, at det er et entydigt krav. Hele intentionen med loven og med bekendtgørelsen er at indfri de produktivitetsgevinster, som vi ved findes. Så bygherrerne og deres leverandører må simpelthen se at komme op i omdrejninger. Man kan også vende det om og sige, at hvis ikke man digitaliserer, snyder man sig selv for de gevinster, der ligger i digitaliseringen, og man mister dermed penge. Bygherrerne og deres leverandører må simpelthen se at komme op i omdrejninger. Se at komme op i omdrejninger Hvad tror du, bygherrer og virksomheder siger til, at I nu udvider kravenes anvendelsesområde? De vil sige, at det er svært. Og al begyndelse er også svær. Men når de er kommet i gang og har implementeret det, tror jeg, de vil undre sig over, at de nogensinde har kunnet klare sig uden. Det viser erfaringer fra forskellige videnskabelige studier. Der er selvfølgelig initiale omkostninger, men på den lange bane overstiger gevinsterne langt omkostningerne. Hvad sker der, hvis en offentlig bygherre lader være med at stille kravene? De offentlige bygherrer står til ansvar over for deres respektive kontrolmyndigheder. De statslige bygherrers kontrolmyndighed er eksempelvis Rigsrevisionen. Men vi går generelt ud fra, at det offentlige overholder egne regler. Hvis de offentlige bygherrer skulle vælge ikke at følge reglerne ja, så opnår de først og fremmest ikke de produktivitetsgevinster, som vi ved er forbundet med implementeringen. Frit valg af klassifikation Lad os se nærmere på nogle af bekendtgørelsens krav. I skriver, at byggeobjekterne skal klassificeres, men I skriver ikke efter hvilket system. I nævner fx ikke CCS det klassifikationssystem, cuneco er ved at udvikle. Hvorfor?

5 Åbenheden i forhold til valg af klassifikationssystem er prisen for, at vi kan stille de samme krav i offentlige og almene byggesager [der sorterer under henholdsvis Bygningsstyrelsen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, red.]. Det almene byggeri udviklede den såkaldte Forvaltnings Klassifikation for nogle år siden, fordi de ikke mente, DBK opfyldte deres behov. Omvendt ønskede Bygningsstyrelsen på vegne af resten af det offentlige byggeri heller ikke at adoptere Forvaltnings Klassifikationen. Det har været med til at bestemme, at vi ikke nævner et konkret system. Morten Steffensen forklarer, at man desuden ligger under for et tidspres. Den reviderede IKT-bekendtgørelse skal evalueres allerede i midten af Derfor vurderede vi, at vi ikke kunne vente på, at CCS- og Forvaltnings Klassifikationsfolk kunne nå at harmonisere systemerne. Så vi må acceptere, at vi ikke kan referere til ét fælles klassifikationssystem, selvom vi sådan set gerne ville. Her er kravene Offentlige bygherrer skal i de projekter, der omfattes af IKTbekendtgørelsen, sørge for: nyt 5 IKT-koordinering Klassifikation af digitale byggeobjekter (efter valgfrit system) Filudveksling og -arkivering på projektweb Objektbaseret bygningsmodellering i konkurrence og under projektering og udførelse Digitalt udbud og tilbud Digital aflevering af projektdokumentationen Digital mangelinformation Morten Steffensen, Bygningsstyrelsen, har spillet en central rolle i arbejdet med de nye krav til kommuner, regioner og det almene. Kravene gælder ved statslige projekter med en anslået entreprisesum på over 5 mio. kr., ekskl. moms og ved kommunale og regionale projekter med en anslået entreprisesum på mere end 20 mio. kr., ekskl. moms. Når de er kommet i gang og har implementeret det, tror jeg, de vil undre sig over, at de nogensinde har kunnet klare sig uden. Det ville være oplagt at tage bekendtgørelsen frem igen til eventuel revidering, når cuneco er færdig i De gælder ligeledes i alment byggeri med en entreprisesum på mere end 20 mio. kr., ekskl. moms. Kravene gælder, uanset om der er tale om nybyggeri, om- og tilbygning, renovering eller vedligehold.

6 nyt 6 CCS er heller ikke klar til brug endnu. Jeg ville meget nødig være med til at gentage fejltagelsen fra tidligere, hvor man stillede krav om DBK, selvom systemet ikke var færdigudviklet. Det ville man gøre, hvis man stillede krav om CCS i dag. Bekendtgørelsen kommer altså, kort tid inden cuneco viser sine resultater. Kunne du have ønsket dig en anden timing? På sin vis ja. Men på den anden side kan der også gå lang tid, uden der sker noget. Jeg synes, det er godt at få kravene ud nu. Hvis man hele tiden venter to år mere, taber det offentlige penge, fordi man går glip af de produktivitetsgevinster, som digitaliseringen medfører. Jeg synes, det ville være oplagt at tage bekendtgørelsen frem igen til eventuel revidering, når cuneco er færdig i Men det er ikke en diskussion, der er aktuel endnu. Intet krav om udbud med mængder Udbud med mængder var tidligere et krav, men nu er det frivilligt. Hvorfor det? Det er et område, hvor mange taler om store gevinster. Ja, fx mener Dansk Byggeri, det skal være et krav. Men vi vil bl.a. gerne give mulighed for funktionsudbud. Det har flere peget på, bl.a. TEKNIQ. Man kan selvfølgelig godt forestille sig at udbyde 1 stk. elevatorsystem, men det er ikke, hvad man normalt forstår ved udbud med mængder. Og man skal huske, at der ikke er noget, der forhindrer bygherren i at udbyde med mængder, for IKT-bekendtgørelsen skal kun opfattes som minimumskrav. Funktionsudbud er nu ikke hele grunden til, at vi har ændret på kravet om udbud med mængder. Fx har forskellige aktører påpeget, at teknikken til at kunne gennemføre et automatiseret udbud med detaljerede mængder på baggrund af udtræk fra en bygningsmodel ikke er helt på plads endnu. Det er en illusion, at man bare kan trykke på en knap, og så sprøjter mængdelisterne ud. Formand Lars Coling behandler bekendtgørelsen i sin leder på s. 2 bips-standarder er væk Tidligere var det et krav, at byggesagens beskrivelser og mangellister skulle følge bips standarder. Hvorfor er de krav fjernet fra den udgave, I nu præsenterer? For os at se ligger gevinsten ved implementeringen af de her krav ikke i, at det nødvendigvis er bips standarder, der bliver fulgt. Det er, at det bliver gjort, og at det bliver gjort på en forholdsvis standardiseret måde. At fjerne kravet om at bruge bips standarder er efter min mening også med til at gøre bekendtgørelsen mere robust. bips standarder bliver løbende ændret og revideret. Endelig giver det bedre muligheder for at udenlandske virksomheder, der har andre nationale standarder, kan byde ind. Men vi vil selvfølge henvise til bips standarder i de tilhørende vejledninger. Beklager langstrakt forløb Hvornår kommer de vejledninger, der understøtter bekendtgørelsen? Og kan du sige lidt mere om ikrafttrædelsen? Begge bekendtgørelser er netop underskrevet i de respektive ministerier, og de træder i kraft pr. 1. april Jeg vil gerne benytte lejligheden til at beklage, at der har været så stor forvirring om, hvornår bekendtgørelsen træder i kraft. Man har talt om den 17. sep og om d. 1. januar Men det er nu blevet d. 1. april Der er en vejledning til hver af de to bekendtgørelser. Én fra Bygningsstyrelsen, der ligger under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, og én fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Der er desværre nødt til at være to vejledninger, ligesom der nødvendigvis skal være to bekendtgørelser. Det skyldes lovtekniske forhold om ressortområder og rammelove forklarer Morten Steffensen. Men bekendtgørelserne og kravene er fuldstændig enslydende, bortset fra anvendelsesområdet, og at de tager udgangspunkt i hver deres rammelov. Selve substansen er nøjagtig den samme helt ned til de enkelte ord. Vejledningerne bliver derimod lidt forskellige. Præcis hvad forskellen bliver, udestår endnu. BIM-manager Mads Valentin kommenterer det manglende krav om mængdeudtræk i interviewet på s. 12

7 nyt 7

8 Af Stig Neumann, bips. Illustrationer: Creo Arkitekter Creo brugte bips Dokumenthåndteringsmanual, allerede inden den udkom Med et par års erfaring i bips-værktøjet A 104 Dokumenthåndtering giver Creo Arkitekter nu de gode råd videre. Den fynske tegnestue fortæller, hvordan medarbejderne former filnavne og mappestruktur efter bips standard. nyt 8 Da den første høringsudgave af bips A 104 Dokumenthåndtering blev sendt ud for nogle år siden, besluttede Creo Arkitekter sig for at implementere den. Vel vidende at den ville forandre sig inden den endelige udgivelse. De implementerede den for at fremtidssikre sig, som tegnestuechef Simon Borg udtrykker det, og fordi de aldrig fandt sig tilrette med den gamle struktur. Filnavn og sidefod A 104 udstikker 41 af disse metadataelementer områder, hvor man kan tilføje oplysninger om dokumentet og dermed gøre det søgbart. Hos Creo bruger man tre af dem, når man navngiver filer: virksomhedstype, indholdstype og dato. Efter de tre felter bestemmer Creo-medarbejderne selv, hvad de vil skrive. Et dokument kan have dette filnavn: Inden vi gik over til Dokumenthåndteringsmanualen, brugte vi ibb s gamle struktur. Den syntes vi hverken var dynamisk eller ligetil at bruge. Den var lidt for kompleks. Vores folk fandt selv på, hvad de ville kalde dokumenterne, og der manglede struktur, siger Simon Borg. I dag er der anderledes styr på dokumenterne hos Creo. Tegnestuen arkiverer nemlig hvert eneste brev, tegning, tidsplan og budget ved hjælp af de metadataelementer, Dokumenthåndteringsmanualen definerer. Creo Arkitekter foreslog bl.a. at bruge A 104 på et stort hospitalsprojekt i Aabenraa. Illustration: Creo Arkitekter

9 Simon Borg 90 % af de koder, man bruger, er de samme fra gang til gang, så når man først er kommet i gang, er det let. nyt Virksomhedstype (arkitekt) Indholdstype (kommunikation) Dato Frit felt A_KOM_ _brev_vedr._indstilling.doc 9 Creo bruger som nævnt høringsversionen. Oversætter vi koderne i overensstemmelse med den gældende version af A 104, vil filnavnet se således ud: Vidensområde (arkitektur) Udveksling, afsendt Indholdstype (økonomi) Dato Frit felt K01_C03_X1_ _brev_vedr._indstilling.doc Dokumentet arkiveres efterfølgende i en mappestruktur, der ligeledes afspejler A 104 s kategorier. Det betyder, at dokumentet udover at blive klassificeret med virksomhedstype, indholdstype og dato også klassificeres efter projektnavn og fase. Dokumentets sti og filnavn kan altså se således ud: Projektnavn Fase \Projekter\Odense\2010\ SHS Aabenraa - Fase 1\ 0_Kommunikation\0_01 Klient - bygherre\01 Sendt\ A_KOM_ _Brev_vedr._indstilling.doc Hos Creo bliver denne sti automatisk trykt i dokumentets sidefod, så den fulde klassificering fremgår, selv når dokumentet bliver udskrevet. Igen kan vi oversætte Creos koder til dem, der optræder i den gældende version af A 104: Projektnavn Fase \Projekter\Odense\2010\ SHS Aabenraa\Fase 1\ Økonomi\Bygherre\Afsendt\K01_C03_X1_ _ brev_vedr._indstilling.doc

10 nyt % er det samme fra gang til gang Da Simon Borg og kollegerne i sin tid indførte A 104, skrev de en pixibogsvejledning på få sider, der forklarer principperne. Det viste sig at være nok i Creos tilfælde. Folk bliver trætte i ansigterne, hvis man lægger 20 sider foran dem, siger Simon Borg. Han giver en stribe råd til kolleger i andre virksomheder, der læser med her, og som selv vil i gang med Dokumenthåndteringsmanualen: Læs manualen grundigt, sæt dig ned med udvalgte medarbejdere, og læg en plan for implementeringen. Det indebærer blandt andet, at I vurderer, hvordan den nye praksis adskiller sig fra den måde, I er vant til. Få dernæst hold på timingen er det fx at foretrække, hvis man skifter til den nye fremgangsmåde ved et årsskifte eller ved en ny sags begyndelse? Undervis da medarbejderne, og stik dem gerne en kortfattet vejledning på en enkelt side eller to. Husk endelig at følge op på, at den nye struktur bliver overholdt. Det er ikke så svært efter den første tilvænning, siger Simon Borg: 90 % af de koder, man bruger, er de samme fra gang til gang, så når man først er kommet i gang, er det let. Fx bruger jeg som tegnestuechef tit kategorierne økonomi og kommunikation. Andre kolleger bruger andre kategorier. Mange downloads, men lille bygherreefterspørgsel Tanken med A 104 er, at samarbejdet mellem virksomhederne går lettere, hvis hele branchen bruger den samme metode til at klassificere filer. Selvom bips sekretariat får mange opkald fra virksomheder, der vil indføre standarden, og selvom den hver eneste dag bliver downloadet ca. 5 gange et forholdsvis højt tal for den type værktøj så oplever Simon Borg endnu ikke, at alle samarbejdspartnere er hoppet med på vognen. Heller ikke bygherrerne efterspørger A 104 direkte endnu. Men de kan godt værdsætte tilgangen alligevel. Vi brugte fx A 104 på et stort kvalitetsfondsprojekt i Aabenraa, hvor bygherren ikke i forvejen havde en webportal med en fastlagt struktur. Der foreslog vi så at bruge A 104, og det tog de til sig. Det projekt startede i 2010 og kører stadig. A 104 er tilgængelig for alle bips medlemmer. Find den under Aftale og kommunikation på bips.dk Inden vi gik over til Dokumenthåndteringsmanualen, brugte vi ibb s gamle struktur. Den var lidt for kompleks. Vores folk fandt selv på, hvad de ville kalde dokumenterne, og der manglede struktur. I sommeren 2012 udgav bips A 104 Dokumenthåndtering. Den sætter rammerne for, hvordan man arkiverer og genfinder dokumenter. Princippet er metadata: Hvert dokument bliver på en række punkter tilknyttet oplysninger om dets indhold. Nu fortæller to bips-medlemmer bygherren OUH og Creo Arkitekter om deres arbejde med værktøjet.

11 Af Stig Neumann, bips. Illustrationer: Region Syddanmark A 104 på fynsk hospital Den er godt tænkt, men der skal automatik til, hvis det skal lykkes, siger bygherren på Region Syddanmarks kommende superhospital om A 104. Projektkonsulent på bygherresiden Lars Loft Reuter råder læserne til at anskaffe sig software, hvor koderne fra A 104 Dokumethåndtering er indarbejdet. nyt Når man bygger et hospital til 6,9 mia. kr., bliver der genereret mange dokumenter. Dokumenter, man skal kunne finde frem igen, særligt undervejs i udbud og udførelse. Derfor besluttede projektkonsulent på Nyt OUH Lars Loft Reuter at lade bips dokumenthåndteringsstandard indgå i kontraktgrundlaget med rådgiverkonsortiet Medic OUH. 11 I planlægningsfasen, hvor vi skriver mange notater og referater og har en stor korrespondance, er genfinding ikke så central igen. Men når vi laver udbud og har et kontraktuelt grundlag til en entreprenør, og vi begynder at kommunikere omkring revideret projektmateriale ja, der giver det meget værdi for os som bygherre. Der går jura i skidtet, hvis man er uenig om, hvilket materiale man bygger efter, siger han. Råd: Skab koderne automatisk A 104 oplister 41 såkaldte metadataelementer. Det er områder, hvor man kan føje oplysninger til sit dokument. Dokumenthåndteringsmanualen er teoretisk godt tænkt. Det, at man selv vælger, hvor mange metadataelementer man giver dokumenterne, skaber en fin fleksibilitet. Vores problemstilling er, at kodningen hurtigt giver et meget langt filnavn, som er svært at huske og forstå. Hvis man vil have ordentlig kvalitet i kodningen, bliver man nødt til at have en automatik, der kan generere koderne samt en beskrivende tekst, siger Lars Loft Reuters. Han tror ikke, at en sammensat medarbejderskare har disciplin til konsekvent at slå op i værdilister, når de navngiver filer. Han opfordrer derfor til, at rådgiverne bruger et stykke software, der har indarbejdet de 41 metadataværdier. Afklar begreberne på forhånd Lars Loft Reuters kommer med en anden anbefaling til dem, der kaster sig over A 104: Bliv enige om, hvad I forstår ved de begreber, I hæfter på dokumenterne. Hvis jeg sidder med et notat om økonomi, skal det så klassificeres som et referat eller som økonomi? Eller hvis jeg laver en håndskitse på manifold, skal det så klassificeres som geometri? spørger han. Selvom man altså skal klare et par forhindringer automatisering og begrebsforståelse er værdien ved A 104 utvetydig: For flergangsbygherrer er det vigtigt, at man kan tilgå dokumentationen på samme måde fra sag til sag. Også selvom der er forskellige rådgivere og forskellige rådgiveraftaler. A 104 kan gøre det meget nemmere at skifte fra sag til sag. Hos rådgiverkonsortiet Medic OUH er man endnu ikke nået langt nok til at fortælle bips nyt, hvordan man oplever A 104 på den igangværende sag. Bliv enige om, hvad I forstår ved de enkelte metadataelementer, lyder rådet fra bygherren bag 6,9 mia. kr. stort hospital.

12 Af Stig Neumann, bips. Foto: Arkitema Architects BIM-manager: Man udvikler sig mest, når kravene er strenge BIM-manager i Arkitema Architects fortæller åbenhjertigt om det, der fungerer, og om der, hvor skoen trykker. Til det sidste hører overgangen fra designfasens grove model til en projekteringsmodel med egentlige bygningsdele. nyt 12 Mød en BIM-ekspert I denne serie besøger vi BIMeksperter fra bips medlemsvirksomheder. De fortæller, hvor de til daglig oplever muligheder og begrænsninger og hvilke tendenser de ser i horisonten. Mads Valentin 2006 Uddannet bygningskonstruktør 2006 Ansat i Arkitema 2010 BIM-manager for Arkitemas tre skandinaviske tegnestuer Mads har ansvar for og koordinerer Arkitemas BIM-brug og står for både software, IKT-aftaler og efteruddannelse. Han etablerer BIM-setuppet på tegnestuens projekter, bl.a. på store hospitals- og universitetsbyggerier.

13 At være BIM-manager i Arkitema må være taknemmeligt arbejde, for i løbet af de sidste tre år har den århusianske arkitektvirksomhed investeret massivt i bl.a. den hardware, der skal til for at håndtere de stadig mere ressourcekrævende bygningsmodeller. Også medarbejderuddannelsen har fået et skub. Resultatet er, at man i dag afvikler alle sager i 3D. Samtlige medarbejdere, der deltager i projekteringen, behersker programmet Revit og kan fx redigere Arkitemas objektfamilier. Vi oplever i øjeblikket ingen begrænsninger eller ulemper ved 3D i projekteringsfasen, i forhold til dengang vi tegnede i 2D. Vi hører ikke længere de samme frustrationer fra projektgrupperne, som vi gjorde for 4-5 år siden, hvor vi stadig var på begynderstadiet. Det afspejler sig også i effektiviteten og i virksomhedens indtjening, siger Mads Valentin, BIM-manager i Arkitema. Skitsering ændres radikalt Så vidt, så godt. Der, hvor man løber ind i problemer, er i overgangen til projekteringen. Pludselig skal vi også kvalitetssikre en 3D-model, samtidig med at vi selvfølgelig skal kvalitetssikre vores tegninger. Vi skal langt hen ad vejen modellere, som der skal bygges ude på byggepladsen, og det tager tid. For år tilbage modellerede mange delvist i 3D og snød så lidt med en 2D-streg, men de seneste år og i fremtiden skal det hele tegnes i 3D. Det er også noget af det, vi fokuserer på i Arkitema. Alt undtagen detaljeringer skal tegnes i 3D, siger Mads Valentin. Selvom det altså tager tid, kunne han godt ønske sig, at udbud med mængder blev ved med at være et krav i de store, offentlige projekter: Vi har rykket os mest på de store, offentlige projekter, hvor vi har fået strenge IKT-krav om mængder på tilbudslisten og om aflevering af modellen til driftssystemer. I den nyeste IKT-bekendtgørelse er udbud med mængder mere eller mindre frivilligt, og det kan sætte en stopper for udviklingen ude hos rådgiverne. Udbud med mængder er virkelig det, der tvinger rådgiverne til at tænke i 3D hele vejen igennem. Men det kræver samtidig, at honoraret følger med, siger han. nyt 13 Vi havde håbet, at vi i højere grad kunne genbruge modellerne fra designfasen i projekteringen. Det er noget, vi arbejder meget hårdt på. Mads Valentin sigter til, at Arkitema bruger tredimensionale mass elements (grove, digitale klodsmodeller) til ganske tidligt i forløbet at fastlægge bygningens overordnede geometri og arealdisponering. Med programmerne Project Vasari og Ecotec Analysis simulerer medarbejderne sol-, vind- og energiforhold med afsæt i de simple modeller. Hvordan påvirkes eksempelvis behovet for køling, hvis man gør sydfacadens vinduer 10 % større? Når vi går videre til næste fase, skal vi lave klodsmodellerne om til vægge, lofter, etagedæk og andre bygningsdele. Lige præcis den overgang er svær, og det er netop den proces, vi forsøger at effektivisere i øjeblikket, siger Mads Valentin. Han tøver ikke, når han siger, at 3D-baserede funktions- og energianalyser i den tidligste fase bliver en tendens, branchen kommer til at se mere til: Måske man i fremtiden får computeren til helt på egen hånd at designe facadeudformning, vinduesstørrelser, rumfordeling og andre geometriske forhold simpelthen ved at indtaste parametre. Offentlige projekter trækker udvikling Mads Valentin er enig med dem, der mener, at udbud med mængder er vejen frem. I Arkitema har de prøvet det enkelte gange, men har også indset det ekstraarbejde, man påtager sig, når mængderne skal trækkes direkte fra modellen. Alle, der kommer fra skolerne i dag, kan tegne i Revit. Der har været en periode, hvor dem, der kunne Revit, har haft en fordel, men jeg tvivler på, det bliver ved med at være sådan Ikke længere nok at være softwarehaj BIM-eksperten ser yderligere en tendens, når han kigger på Arkitemas rekrutteringspraksis. Måske vil vi de kommende år se, at gamle dyder som arkitektfaglig og byggeteknisk viden bliver et vigtigere kriterium, når der skal ansættes. De sidste par år har vi i Arkitema fokuseret på at ansætte folk med Revit-kompetencer, men fremover vil vi måske gå lidt væk fra det og komme til at fokusere mere på folk, der ved noget om byggeri. Det, man fokuserede på i gamle dage. Alle, der kommer fra skolerne i dag, kan tegne i Revit. Der har været en periode, hvor dem, der kunne Revit, har haft en fordel, men jeg tvivler på, det bliver ved med at være sådan. Når man i Arkitema lærer medarbejderne op i Revit, bruger man udover interne kurser hjemmesiden lynda.com. Det er en undervisningsportal med instruktionsvideoer i en lang række programmer. I dag ligger der videoer af et par minutters varighed alene til Revit Architecture. Videoerne er sirligt inddelt i sværhedsgrader og emmer.

14 Af Stig Neumann, bips nu mangler vi bare BIM Bornholm Regionale BIM-netværk popper op over hele landet, efter BIM Aarhus sidste år viste, at der er interesse for korte, gratis BIM-seminarer. nyt 14 Det nystartede netværk BIM Aarhus imponerede i 2012 hele branchen ved at tiltrække hundredevis af deltagere til deres første arrangementer. Var det virkelig muligt? Og så endda i provinsen! Succesen har inspireret andre regioner, så der i dag er hele fire lokale BIM-netværk. De er enige om opskriften: gratis eftermiddagsseminarer, hvor indbudte talere fortæller om dagens tema. Netværkene er knap så teknisk fokuserede som bips cad erfa-klubber, der også er lokalt forankrede. I stedet blander de aftaleforhold, organisationsstruktur, internationalisering og implementeringsstrategier med de mere softwaretekniske problemstillinger. Vi har snakket med tovholderne fra de forskellige initiativer. Her er, hvad de sagde. BIM Nord Man skal deltage, hvis man vil vide mere om, hvordan man får gavn af BIM i virksomheden. Det gælder både, hvis man allerede er kommet i gang, og hvis man er helt ny. En vigtig del er at møde kolleger fra andre virksomheder og få vidensdelt. Ét emne, vi i fremtiden kan tage op, er honorar. Tager man sig ekstra betalt for BIM-projektering? Det er selvfølgelig et konkurrenceparameter, men vi kan godt lære af hinanden alligevel. Vi kunne også rette et arrangement mod bygningsmodellen de krav, bygherren stiller til den, den måde, rådgiveren udfører den, hvordan entreprenøren bruger den, og hvordan den overleveres til drift, siger Maria Thygesen, MT Højgaard. Hun fortæller, at BIM Nord er brugerstyret, og at det er op til deltagerne at komme med input til emnerne. BIM Nords første arrangement finder sted d. 12. marts og handler om den nye IKT-bekendtgørelse og de medfølgende vejledninger. Læs mere:

15 BIM Fyn Vi interesserer os for de problemstillinger, virksomhederne står med, når de projekterer med BIM. Vi kobler på den måde regionens erhvervsliv sammen med Erhvervsakademi Lillebælts Videncenter, hvor vi har musklerne til at løse de problemer, virksomhederne står med. Det har mange af de lokale virksomheder ikke selv økonomisk rum til. Et eksempel kan være, hvordan man overfører SketchUp-modeller til Revit uden at miste data. Eller hvordan man smelter statikog arkitektmodeller sammen, når man projekterer vægge, fortæller Tom Frostgaard fra Erhvervsakademi Lillebælt. Han lægger vægt på, at alt, hvad der udvikles og udtænkes i BIM Fyn, skal være frit tilgængeligt. BIM Fyns første arrangement fandt sted i februar og handlede om, hvordan BIM kan bidrage til projekters tids- og økonomistyring. Kontakt Tom Frostgaard, Erhvervsakademi Lillebælt, for mere information. BIM:CPH Vi retter os først og fremmest mod den arkitektoniske side af BIM. Man har længe talt om, at BIM kan spare penge på projekterne gennem fx mængdeudtræk. Men hvad får man som arkitekt, der har et æstetisk udgangspunkt, ud af BIM? Arkitektur skal ikke drukne i spekulationer om økonomi, men tværtimod bevare en menneskelig og æstetisk dimension. Det er desuden vigtigt for os, at det, netværket beskæftiger sig med, giver mening for dem, der sidder med BIM i virksomhederne. Det handler om at målrette mere teoretiske initiativer til praksis, siger Anders Hermund, Kunstakademiets Arkitektskole. Det første seminar i BIM:CPH-regi finder sted i foråret hos Henning Larsen Architects. Kontakt Anders Hermund for mere information. BIM Aarhus Vi vil vidensdele på et højt BIM-fagligt niveau. Vi lader deltagerne mødes i et neutralt forum og tale sammen på tværs af fag og firma mødes med nogen, der sidder i andre funktioner og ikke ligner dem selv. Det er vigtigt, at deltagerne føler, de får noget med hjem hver gang. Det skylder vi dem, når vi beder dem tage to timer ud af deres travle hverdag. Det er karakteristisk for Aarhus, at mange i branchen kender hinanden og arbejder sammen på kryds og tværs. Måske kender folk hinanden lidt bedre her i Aarhus end i København, og måske er det en del af forklaringen på, at vi har oplevet så stor tilslutning siger Marianne Friis, schmidt hammer lassen architects. nyt 15 BIM Aarhus planlægger i 2013 seks netværksmøder og en enkelt konference. Læs mere:

16 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco bygherrer tager godt imod cunecos nye metode til leverancespecifikationer cuneco 16 Alexander Brechling Larsen, Københavns Ejendomme Kristian Birch Petersen, Exigo Consult cuneco har modtaget høringskommentarer til en ny informationsniveaumetode, der skal medvirke til at give mere præcise specifikationer for leverancer i byggeprocessen. Særligt bygherrerne tager godt imod den nye metode og forventer, at det bliver et vigtigt værktøj i samarbejdet med rådgiverne. I slutningen af november præsenterede cuneco sit oplæg til en metode, der skal give klare og præcise specifikationer om leverancer og udveksling af informationer igennem hele byggeprocessen frem til driften af det færdige bygværk. Informationsniveaumetoden kaldes metoden, og den er en del af CCS cuneco classification system, som cuneco udvikler til branchen som grundlag for bedre udveksling af informationer. Vigtigt værktøj i samarbejdet mellem bygherre, rådgivere og entreprenører I alt 11 organisationer og virksomheder har indsendt 179 høringskommentarer til oplægget. Der er både konstruktive kritikpunkter og rosende ord til cunecos oplæg. Særligt bygherrerne tager varmt imod cunecos informationsniveaumetode. Københavns Ejendomme er en af dem, der har bidraget med høringskommentarer, og de ser frem til at tage metoden i brug: Vi forventer, at det bliver mere konkret med den nye informationsniveaumetode. Det bliver et vigtigt værktøj for os, når vi samarbejder med rådgiverne, så vi kan blive meget mere præcise i forhold til at specificere deres leverancer. Fx at modellering af skakter præciseres til, nøjagtig hvilke det drejer sig om, og hvilken geometri de skal modelleres med, eksemplificerer Alexander Brechling Larsen, CAD/BIM-koordinator i Københavns Ejendomme og fortsætter: Vi skal i gang med at lave IDM er (Information Delivery Manuals, red.). Blandt andet for kollisionskontrol, arealer og mængder. Altså, hvor vi konkretiserer leverancerne for hvert område i pakker. Her forventer vi at kunne bruge informationsniveauer til at definere indholdet i pakkerne i fremtiden. Standard med plads til afvigelser Alexander Brechling Larsen ser desuden frem til en veldefineret, men også fleksibel standard at gå ud fra: Vi forventer det samme som af A 104 (bips manual til dokumenthåndtering, red.), som er bygget op om standardlister, så det fortæller præcist, hvad indholdet er på informationsniveau 1, 2, 3 osv. Det håber vi, cuneco kommer med. Det er godt at have standarder at følge langt hen ad vejen, men det er også godt, at metoden giver frihed til at afvige, hvis det er nødvendigt, forklarer Alexander Brechling Larsen og afslutter: Vi venter spændt på det endelige resultat fra cuneco og det konkrete indhold i informationsniveauerne, så vi kan gå i gang med at bruge det! Det er positivt, at vi nu kommer nærmere en konkret definition af informationsniveauerne. I øjeblikket er det bips C202 (bips CAD-manual, red.) vi henviser til, når vi skal lave leverancespecifikationer. Men den er ikke særlig konkret og meget prosaorienteret. Det er de store penselstrøg, der er brugt. Metoden tager altså højde for den mangfoldighed af måder, vi indgår aftaler på i byggebranchen. Det er bl.a. der, informationsniveaumetoden har sin styrke.

17 Du kan se alle høringskommentarer til informationsniveaumetoden på: cuneco.dk/informationsniveauer cuneco Høringskommentarer bearbejdes Kristian Birch Petersen, Exigo Consult, der har været projektleder for udviklingen af informationsniveaumetoden, er lige nu i gang med at gennemgå samtlige høringskommentarer. Han summerer kort op: Vi har fået mange konstruktive høringssvar. Det positive er, at bygherrerne ser det som et vigtigt værktøj. De er en vigtig målgruppe. Metoden rammer i høj grad deres behov for at have et værktøj til at lave mere præcise aftaler med branchens aktører. Andre synes, vores oplæg virker for komplekst, og det tager vi til os, når vi nu skal revidere oplægget, siger han og fortsætter: De spørgsmål, der går igen, går bl.a. på sammenhængen til internationale standarder. Hvordan cunecos metode spiller sammen med DANSKE ARKs og FRIs ydelsesbeskrivelse. Og hvor forskellen mellem buildingsmarts IDM-metode og cunecos informationsniveaumetode ligger. Det vil vi redegøre for i vores svar til høringskommentarerne, afslutter Kristian Birch Pedersen. Indholdet i informationsniveauerne defineres Projektgruppen og cunecos faglige styregruppe gennemgår og svarer nu på hver enkelt høringskommentar. Dernæst revideres informationsniveaumetoden. Sideløbende pågår arbejdet med bl.a. at definere struktur for views altså den måde man ser på objekter og deres egenskaber i en specifik sammenhæng, fx i forhold til geometri og en energisimulering. Arbejdet vil bl.a omfatte, at der fastlægges views og informationsniveauerne defineres for udvalgte generelle views. Derefter følger projekter, hvor informationsniveaumetoden fyldes op med konkrete informationer for brug i praksis. cunecos svar til høringskommentarerne offentliggøres på cuneco.dk Informationsniveaumetoden kort fortalt Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult, projektleder for udviklingen af informationsniveaumetoden, forklarer. Hvad er informationsniveaumetoden? Informationsniveaumetoden er kort fortalt en metode byg-herrer, projekterende og udførende kan anvende til entydigt at specificere, hvilke informationer en aktør skal levere til hvem hvornår i løbet af byggeprocessen og til driften. I dag findes der informationsniveauer i F103 bips objektstruktur. Hvad er forskellen mellem de tidligere informationsniveauer og den nye informationsniveaumetode? Beskrivelsen af informationsniveauer i bips F103 har en meget simplificeret og fastlåst sammenhæng mellem den gængse fasemodel og informationsniveauer, og beskrivelsen er tæt knyttet til bygningsmodeller i deres helhed. Metoden er nu gjort fleksibel, så man kan operere med forskellige informationsniveauer for forskellige objekter (bygværker, brugsrum og bygningsdele, red.) samtidig med, at man kan fokusere på emner som fx placering, form, mængder og informationer for aflevering til drift. Med den nye informationsniveaumetode kan man fx nuancere de informationer, der skal leveres for de enkelte objekter på et hovedprojekt. Fx kan fundamenter skulle leveres på informationsniveau 4, facadevægge på informationsniveau 3, mens ventilationssystem skal leveres på informationsniveau 2. Metoden kan anvendes på det simple niveau, hvor der foreskrives det samme informationsniveau for alle dele af et bygværk, men også en meget nuanceret specifikation for udvalgte dele af bygværket fx søjler og bjælker. Metoden tager altså højde for den mangfoldighed af måder, vi indgår aftaler på i byggebranchen. Det er bl.a. der, informationsniveaumetoden har sin styrke. 17

18 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco Foto: Peter Troest to høringsseminarer om CCS klassifikation Med CCS klassifikation og identifikation kan du bevare overblikket over byggeriets enkelte dele hele vejen gennem byggeproces og drift. Se hvordan, og kommenter på CCS klassifikationstabeller på cunecos kommende høringsseminarer. cuneco 18 En af de centrale fordele, man kan opnå med CCS, er, at man kan skabe overblik over samtlige bygningsdele, rum og bygværker i sit byggeprojekt. Det sker ved brug af CCS klassifikation og identifikation, som bruges til at klassificere hvert enkelt objekt og til at give det et unikt id. Tilsammen fortæller klassifikationen og id et, at vi fx har at gøre med et vindue, hvilken væg og hvilket rum det er placeret i, og hvad dets unikke løbenummer er. Klassifikationskode og id er designet, så det kan aflæses i de forskellige softwaresystemer, der anvendes i branchen. Fordelen er, at når først man har sat en klassifikationskode og et id på et objekt, ændrer det sig ikke, og dermed kan man bevare overblik over de enkelte dele af byggeriet gennem hele byggeprocessen og i driften. Hold øje med høringsseminarer i foråret På to høringsseminarer i foråret kan du dels se, hvordan man kan strukturere informationer ved hjælp af CCS, og dels kommentere på de klassifikationstabeller, der er udarbejdet. Det ene høringsseminar fokuserer på bygningsdele, det andet på bygværker og brugsrum. På begge seminarer får du desuden en introduktion til CCS identifikation, som er den måde man kan identificere de enkelte objekter (også kaldet CCS strukturelle aspekter ). Denne metode er tidligere blevet præsenteret ved et høringsseminar i marts sidste år. Siden er der blevet ændret i metoden, og derfor er de reviderede resultater åbne for endnu en runde høringskommentarer. høringsmaterialet Al høringsmaterialet bliver tilgængeligt på cuneco.dk senest 2 uger før høringsseminarerne. Hold øje på cuneco.dk, eller tilmeld dig nyhedsbrevet for løbende information. Høringsseminar: CCS klassifikation og identifikation af bygningsdele Den 9. april Sted: Charlottehaven, Hjørringgade 12C, 2100 København Ø Tilmelding til Maja Skovgaard, [email protected], senest den 2. april 2013 To CCS-høringer er på vej. Mød op, og sig din mening. Høringsseminar: CCS klassifikation og identifikation af bygværker og brugsrum Under planlægning. Hold øje på hjemmesiden, eller tilmeld dig nyhedsbrevet på cuneco.dk

19 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco Foto: Peter Troest temamøde: branchen sætter nye standarder Vi er på vej med cuneco classification system (CCS), der skal være med til at kitte informationer, processer og aktører sammen. Få overblikket over CCS, og deltag i debatten på temamødet d. 20. marts efter bips generalforsamling. cuneco 19 Få overblikket over, hvad CCS kan, og se bl.a. den nye CCS-app. Det er på temamødet onsdag d umiddelbart efter bips generalforsamling. Hvad er CCS! I bips er vi halvvejs gennem cuneco-projektet, som udvikler CCS et tilbud til branchen om et fælles grundlag til entydig udveksling af informationer. På temamødet får du et overblik over, hvad CCS består af. Se bl.a. de første værktøjer og apps fra cuneco, og se eksempler på, hvordan branchens forskellige aktører kan bruge CCS fra idéen til driften af et bygværk. Nye standarder og nye produkter på vej mod bips version 2.0 Halvvejs gennem cuneco-projektet betyder også, at vi er halvvejs mod et nyt bips, bips version 2.0 med nye standarder og nye produkter. På temamødet kan du høre, hvad cuneco kommer til at betyde for både den foreningsmæssige og den forretningsmæssige del af bips. Hvordan bliver CCS en succes i og for branchen? Succesen af CCS afhænger af, at branchen bredt set tager CCS i brug og oplever værdi af de nye værktøjer og metoder. Hør om cunecos implementeringsstrategi, og deltag i debatten om, hvad der skal til for at kitte branchen sammen, frem for at enkeltaktører går hver deres vej. Tid, sted og tilmelding Temamødet finder sted den 20. marts 2013 kl efter bips generalforsamling i Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K. Det er gratis at deltage. Tilmeld dig hos Maja Skovgaard på [email protected] senest den 15. marts 2013.

20 Fotos: bips konferencen 2012, Vladington Photography årsberetning 2012 årsrapport 20 bips har i 2012 arbejdet på to niveauer. For det første har vi udviklet og vedligeholdt foreningens værktøjer. Beskrivelser, cad, aftale- og kommunikationsforhold, udførelse og drift er nøgleordene. For det andet har vi engageret os i arbejdet med udvikling af byggesektorens fælles sprog, klassifikation, egenskaber, building- SMART og internationale standarder. Begge områder til gavn for foreningens medlemmer. Som noget nyt har vi i 2012 indledt et større arbejde med vores værktøjers form. Kort fortalt består det i at undersøge mulighederne for mere brugervenlige og digitaliserede værktøjer, der kan bruges på flere platforme. Sagt på en anden måde er det en bevægelse væk fra de nuværende dokumentbårne værktøjer, der primært baseres på doc- og pdf-filer. Det er et vidtrækkende arbejde, der vedrører både bips og cuneco, og som langt fra er færdigt har skabt strategi for afklaring, prototyper og håndfaste planer. I 2013 begynder realiseringen. Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar december 2012 for foreningen bips. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Samtidig er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Herlev, den 20. marts 2013 bips sekretariat Gunnar Friborg Direktør bips sekretariat Gunnar Friborg Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Inge Kobberø Helle Petersen Stig Neumann Kim Streuli Sekretariat for cuneco Torben Klitgaard Søren Spile Maja Skovgaard Anne Gram Mette Øbro Jonas Lindhart Henrik Rosenberg Bestyrelse Lars Coling (formand) Niels Ole Karstoft (næstformand) Klaus Kaae Jens Kristiansen Bent Feddersen Christian Koch Aksel Frandsen Àrni Laksáfoss Lauritz Rasmussen Kristian Hagemann

21 årsrapport Videncentret cuneco cuneco har fire indsatsområder - klassifikation, egenskaber, informationsniveauer og opmålingsregler og der er sket meget på dem alle i Inden for klassifikation er det grundlæggende udviklingsarbejde afsluttet, og inden for de resterende indsatsområder er arbejdet sat i gang med henblik på at blive afsluttet i andet halvår Når projektperioden udløber, skal resultaterne driftes, og det kræver selvsagt ressourcer. I 2012 igangsatte bips og cuneco dialogen om, hvordan det skal ske. Vi etablerede et advisory board, der skal bistå med forretningsmæssig sparring i udviklingen af de forretningsmodeller, der skal sikre grundlaget for et bæredygtigt samarbejde mellem bips/cuneco, byggeriets virksomheder og it-leverandørerne efter var også året, hvor cuneco lancerede testversionen af det nye klassifikationssystem cuneco classification system, i daglig tale kaldet ccs. Med det er grundlaget skabt til et nyt, internationalt funderet og it-venligt klassifikationssystem, som lanceres i sin endelige form i ccs er rygraden i cunecos udviklingsarbejde, og samarbejdet mellem cunecos faglige udviklingsteam, afprøvningerne af ccs på DNV Gødstrup sygehusprojektet samt branchens it-leverandørers integration af ccs blev centralt for cunecos arbejde i De foreløbige resultater er lovende, og afprøvningerne fortsætter intensivt og udvides til at omfatte test af hele cunecos faglige udviklingsarbejde i Branchens aktører er løbende blevet inddraget i 2012 gennem de høringer, som er udløbet af udviklingsarbejdet. I alt deltog ca. 200 personer på de tre høringer, der afholdtes ved præsentationerne af de foreløbige resultater inden for centrets hovedområder. cuneco fik i 2012 udvidet sin tidsramme, og udviklingsprojektet afsluttes nu ved udgangen af 2014 og ikke d som oprindeligt planlagt. Dermed opnås mere tid til implementering af cunecos arbejde i branchens virksomheder. bips konferencen 2012 bips afviklede den årlige konference d. 10. og 11. september på Nyborg Strand under overskriften: Løft blikket din hverdag er i forandring. De to dage satte digitaliseringen i perspektiv: Hvordan ændrer vores daglige arbejde sig? Hvor opstår der nye muligheder, hvor ligger udfordringerne, og hvordan omsætter vi forandringerne til produktivitet? I alt deltog ca. 230 branchefolk over de to dage, der var delt op på 8 spor. Som et nyt indslag afholdt vi et innovation lab. Det satte de rette ramme for, at konferencedeltagerne kunne komme med input til foreningens fremtidige udviklingsarbejde. Den efterfølgende evaluering af konferencen viste, at der igen var relativt mange førstegangsdeltagere. Den samlede deltagerskare, der i øvrigt repræsenterede et bredt udsnit af byggebranchen, udtrykte i den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse tilfredshed med konferencen og med det faglige udbytte men også ønsker til kommende konferencer og kom med mange gode forslag.

22 årsrapport 22 Beskrivelsesområdet På beskrivelsesområdet har fokus været rettet mod dels at gøre en række nye arbejdsbeskrivelser færdige, dels at revidere eksisterende beskrivelser. Der blev udgivet og genudgivet 26 arbejdsbeskrivelser i løbet af 2012: Byggesag, arbejder generelt, befæstelser, beklædninger påmurede, beplantning, beton generelt og pladsstøbt, betonelementer leverance, betonelementer montage, byggeplads, bygningsautomation, bygningsinstallationer, el, fast inventar, fuger, glas generelt, glasfacader og -tage, gulve, jord, jordarbejder for ledninger, lofter monteret, pæle montage, stål generelt, teknisk isolering, træ generelt, ventilation og vvs. Yderligere arbejdsbeskrivelser har fået indarbejdet renoveringsafsnit et udviklingsarbejde, der har været støttet under programmet Renovering 2010 (GI og Realdania). 8 arbejdsbeskrivelser har været under udarbejdelse i 2012 og bliver afsluttet og udgivet i For yderligere 2 arbejdsbeskrivelser og for byggesagsbeskrivelsen er en større revision sat i gang. Cad- og bygningsmodelområdet Opdatering af Tegningsstandarderne for Generelt, Arkitekt og Konstruktion er færdiggjort og publiceret på hjemmesiden. Formålet har været at udarbejde en tegningsstandard, der både understøtter 2D- og 3Drepræsentation i første omgang inden for arkitektog konstruktionsdisciplinerne. Derefter følger en revision af de resterende tegningstandarder. C203, Tegningsstandarder Del 1-7 er oversat til engelsk. Der er igangsat et projekt for udarbejdelse af Pixi bog med udvikling af principper for opbygning af bygningsmodel-objekter. Arbejdet har relevans for udvikling af objektbiblioteker. Erfa-klubberne, som i forhold til bips to bygningsmodelfora udgør en slags referencegrupper, har i 2012 haft en række spændende aktiviteter på programmet. Nogle af erfa-klubberne har bidraget direkte med input til bips aktiviteter. Aftale og Kommunikation To værktøjer har i 2012 været i fokus: IKT-specifikationerne og Dokumenthåndtering. Et mindre revisionsprojekt er sat i gang for at sikre, at IKT-specifikationerne er koordineret med den reviderede IKT-bekendtgørelse, der træder i kraft den Samtidig foretages en opdatering af emnet aflevering af data for drift. Et andet projekt vedrører en større nyudvikling af IKTspecifikationerne på basis af interessentworkshop og medlemsundersøgelse for en samlet revision af både værktøj og indhold i løbet af Her startes der op med et forprojekt, der skal fastlægge principper for anvendelse, indhold, forhold til ydelsesbeskrivelser og byggesagskrav og værktøjets form, inden det egentlige udviklingsarbejde igangsættes. A 104 Dokumenthåndtering udkom Den var længe ventet, og mange virksomheder og SW-leverandører kastede sig straks ud i implementeringen af den nye standard, som afløser den gamle ibb-publikation 10, Arkiv- og dokumentstruktur. Alle centrale begreber og metadata i Dokumenthåndtering foreligger på engelsk, og virksomhederne har dermed også mulighed for at bringe den med ud i samarbejde på internationale projekter. Udførelsesområdet Førhen inddrog Udførelsesforum hovedsageligt udførende virksomheder. I 2012 blev det reetableret som et funktionsforum, der er sammensat, så det rummer de parter, der medvirker ved udførelsen lige fra bygherren til materialeleverandøren. På udførelsesområdet har der været fokus på at udbrede kendskabet til mobile it-løsninger og til BIMviewere og gratis BIM-programmer. Værktøjet ved navn Oversigter over BIM-viewere og gratis BIM-programmer blev opdateret i forbindelse med et fremstød over for de udførende på Dansk Byggeris it-messe i foråret. Her slog vi også et slag for, at de udførende i højere grad anvender bips basisbeskrivelser. Ved udgangen af 2012 blev der igangsat et projekt, der skal sikre bedre overensstemmelse eller en direkte fusion mellem bips to mangellisteværktøjer U104 og C207. buildingsmart-området cuneco-projektet er nu repræsenteret i buildingsmartforummet og i den nordiske bestyrelse. Der er sket en reorganisering af buildingsmart på bips.dk og udsendt syv nyhedsmails til nu 950 modtagere. Igennem året er bips og cunecos projekter og resultater blevet kommenteret af buildingsmart-forummet. Desuden er projektet IDM-metodeguide sat i gang. Det er et projekt, der munder ud i en vejledning i, hvordan man udarbejder Information Delivery Manuals. buildingsmart-forummet har i Danmark afholdt tre åbne netværksmøder. Emnerne var: Juridiske aspekter ved BIM, Opkvalificering hos bygherren og IDM. Der var interesserede deltagere ved hvert arrangement.

23 En dansk gruppe deltog i det internationale building- SMART Summit i Oslo, og der har været buildingsmart -indlæg ved en række danske arrangementer. I buildingsmart Nordic har der været holdt... introduktionsseminar i Tallinn for de baltiske lande to workshops om OpenINFRA (BIM og anlæg) og Data Dictionary bips har sikret, at der har været dansk og nordisk buildingsmart-deltagelse i internationale projekter som Roadmap 2020 facility management (FMie) anlæg (OpenINFRA) building programming (BPie) BIM guidelines Godkendelse af IFC og IDM del 2 som internationale standarder Fora og styregrupper bips brugerfora og styregrupper i både bips og for cuneco-projektet udgør krumtappen i at koordinere og beslutte projekter, der skal udvikle værdiskabende værktøjer for medlemsvirksomhederne i bips. I 2012 satte fire nye fora fokus på behov og muligheder. It-leverandørforum har i flere sammenhænge været sparringspartner på projekter i cuneco og bips og været med til at sikre, at de kommende resultater kan implementeres i software. En række fagpersoner fra it-virksomheder er allerede med og bliver også fremover involveret i flere udviklingsprojekter. De to etablerede fora på bygningsmodel- og cad-området, Bygningsmodel Designforum og Bygningsmodel Managementforum, er kommet godt i gang og diskuterer løbende ud fra virksomhedsbehov udvikling af nye og revision af eksisterende værktøjer. De første projekter er igangsat. Desuden blev Bygningsejer- og driftsforum etableret. Det er i gang med at definere sit virkeområde for at kunne give behovsmæssige input til udviklingsarbejdet og fungere som faglig sparringspartner for de andre fora og på projekterne med foks på aftaler, kravstillelse og data for drift. årsrapport 23

24 Fotos: bips konferencen 2012, Vladington Photography handlingsplan 2013 årsrapport 24 Også i 2013 vil vi udvikle og vedligeholde værktøjer, der standardiserer informationsudvekslingen i byggeriet. Målet er fortsat at gøre samarbejdet enklere og produktiviteten højere. I foreningens syv fora sidder medarbejdere fra et udpluk af branchens virksomheder. I foraene har man fingeren på pulsen, og det er her udviklingsideerne bliver formuleret. Styregruppen, der ligeledes er besat af repræsentanter fra virksomhederne, koordinerer ideerne, sætter de bedste forslag i gang og sikrer, at foreningens udviklingsarbejde sker i samklang med internationale strømme. I 2013 vil bips og cuneco arbejde på værktøjernes form. I dag er de bygget op omkring doc- og pdf-filer, men med den digitale udvikling er tiden inde til at gå formen efter i sømmene. Det skal ses i lyset af cunecos resultater, der skal stilles til rådighed på en enkel og brugervenlig facon. Når værktøjernes form ændres et stort arbejde, der ikke afsluttes i 2013 må vi desuden kaste et kritisk blik på abonnements- og betalingsstrukturerne. Vi er allerede gået i gang, og i 2013 kommer vi nærmere en løsning. Beskrivelsesområdet 2 beskrivelser, herunder byggesagsbeskrivelsen, er under revision og genudgives i løbet af I løbet af 2013 påtænker vi at udgive yderligere 8 nye arbejdsbeskrivelser. Derudover bliver en del arbejdsbeskrivelser genudgivet i reviderede udgaver. Der arbejdes på fire projekter med relation til beskrivelserne: Anvisning for kontrol, der harmoniserer begrebsanvendelsen for dette område på tværs af byggeriets aktører. Revision og udbygning af en eksisterende, men ikke ajourført publikation for el-området med illustrationer og vejledningstekst, som kan supplere arbejdsbeskrivelserne på dette område. Udvikling af et tolerancebestemmelsesværktøj til anvendelse af alle byggeriets parter og i beskrivelserne. En referencedatabase, der udformes som en oversigt på hjemmesiden over gældende referencer (normer og standarder), som anvendes blandt andet i Beskrivelsesværktøjet, men som også kan tænkes anvendt i andre værktøjer blandt andet i cunecos egenskabsdatabase. Beskrivelsesforum arbejder med at udvikle en handlingsplan for beskrivelsesområdet for perioden Handlingsplanen skal blandt andet beskrive værktøjets udvikling i en større værktøjsmæssig sammenhæng og med inddragelse af resultater fra cuneco-området.

25 årsrapport Bygningsmodel- og cad-området Styregruppen og de nedsatte Bygningsmodelfora vil sammen med bips medlemmer færdiggøre og definere en række nye projekter, som tager udgangspunkt i virksomhedernes aktuelle behov. Besluttede projekter, som skal færdiggøres i 2013: Pixi-bog om principper for opbygning af objekter Revision af tegningsstandarder 2D/3D del 5-7 på installationsområdet Opdatering af Lagstruktur (konsekvens af reviderede tegningsstandarder) Bygningsmodel værdien ud i udførelsesfasen Sektionering af bygningsmodeller Videncenteret cuneco I 2013 lanceres 1. version af de slutprodukter, som cuneco kan tilbyde branchen i cuneco vil integrere sit udviklingsarbejde i branchens projekter: Udvidelse af de afprøvningsprojekter, der skal kvalitetssikre anvendelsen af eks. CCS Samarbejde med alle aktører, der ønsker af overgå fra de eksisterende klassifikationssystemer, eks. SfB og DBK til CCS Samarbejde med en bred vifte af branchens it-leverandører på baggrund af de erfaringer, der indsamles via afprøvningsprojekterne. 25 Andre mulige emner er: Afklaring af grundlag for en ny manual, som kan komme til at erstatte C102, Cad-manual 2008 Afklaring af, om bips skal udarbejde en samlet BIM-manual for dansk BIM-praksis, som involverer alle discipliner og viden om state of the art Der skal på bygningsmodelområdet tages stilling til og arbejdes med konkretisering af informationsniveauer og brugen af egenskabsdata i bygningsmodeller. Dette skal foregå i samarbejde med cuneco-projektet. Kommunikation og aftale Styregruppen har besluttet følgende projekter, som skal færdiggøres i 2013: Et Fast-Track-projekt med opdatering af IKTspecifikationer i henhold til ny IKT-bekendtgørelse og indvundne erfaringer med hensyn til aflevering af data til drift Et forprojekt med henblik på at fastlægge forudsætningerne for en videreudvikling af bips IKTspecifikationer både med hensyn til indhold, anvendelse og selve værktøjets form. Yderligere hovedindsatser i 2013 er: Forberedelse af den egentlige implementering af cunecos standarder i de mange virksomheder, der løbende giver udtryk for at være interesseret i at komme godt fra start i 2014 og derefter Lancering af en række testversioner af apps og it-services, der understøtter brugen af cunecos standarder, eks. opslag i egenskabsdatabaser mm. som platform, hvorfra cuneco s slutpro dukter skal videregives til branchen Udvikling af konkrete forretningsmodeller, der skal sikre en økonomisk bæredygtig model for videreudvikling og drift af cunecos resultater i bips regi efter 2014 Inddragelse af videninstitutionerne i afprøvninger og forberedelse af integration af cunecos standarder som en del af undervisningsgrundlaget på videninstitutionerne i fremtiden. Fortsat videndeling og dialog med branchen gennem høringer i forbindelse med udviklingsprojekterne, på cuneco.dk samt ved seminarer og konferencer rundt om i landet og i samarbejde med partnerskabet bag cuneco.

26 Udførelsesområdet Udførelsesforum vil ud fra branchens behov sikre udvikling, opdatering og løbende drift af arbejdsmetoder og værktøjer til udførelsen. Udførelsesforum arbejder overordnet med best practise for brug af BIM hos de udførende ved f.eks. udbud/tilbud, kalkulation, planlægning/tidsplaner, aflevering, tolerancer og byggemøder. bips deltager i Dansk Byggeris it-messe for små og mellemstore håndværksvirksomheder. bips vil introducere basisbeskrivelser via prøveabonnementer til reduceret pris for at få de udførende med på denne -standard. Koordinering af mangellistepublikationer forventes færdig i løbet af første halvår årsrapport 26

27 årsrapport buildingsmart Forummet er udvidet med flere deltagere, fra BIM Aarhus og UCN, med henblik på en koordinering af aktiviteter. Således er det vedtaget, at flere fremtidige arrangementer gennemføres som videomøder med adgang flere steder i landet. En IDM-metodeguide forventes udgivet 1. halvår. Der afholdes kursus om digitalt samarbejde i regi af Byggecentrum. Der afholdes en række nordiske arrangementer i 2013, blandt andet: Bygherreseminar om OpenBIM og bæredygtighed med henblik på et styrket nordisk bygherresamarbejde Tredje nordiske workshop om OpenINFRA (anlæg) buildingsmart Data Dictionary. Der er nordisk deltagelse i følgende internationale projekter: Specifikation af egenskaber til drift til IFC4 i FMie (Facilities Management information exchange) Kravsspecification fra bygherre i BPie (Building Programming information exchange) Koordinering og udarbejdelse af fælles BIM-guidelines Pilotprojekt om produktinformation Oprydning i buildingsmart Data Dictionary. It-leverandørområdet It-leverandørforum arbejder for at fremme sammenhængen i og mellem byggeriets it-systemer og medvirker til en it-mæssig kvalitetssikring af bips udviklingsprojekter og værktøjer. Der vil blive afholdt et eller flere møder i 2013 med præsentation og drøftelse af blandt andet cunecos projektresultater i samarbejde med it-leverandørerne. Tværgående aktiviteter Den samlede koordinering, prioritering og styring af projekterne i bips og cuneco vil i 2013 fortsat blive håndteret af de nedsatte styregrupper for henholdsvis bips- og cuneco-projekterne. I 2013 bliver bips-konferencen holdt fra den 16. september igen på Nyborg Strand. bips er i gang med diskussion og nyudvikling af koncept for afholdelse af den årlige konference og nedsætter en konferencegruppe, der vil fastlægge dette års temaer og begynde at indhente indlæg, der kan have bred interesse for medlemskredsen. Foreningen optrapper fortsat aktivitet og indhold på bips.dk, cuneco.dk og detdigitalebyggeri.dk og håber, at mange af byggeriets virksomheder og brugere vil benytte de muligheder for kommentering og faglig deltagelse og feed back, der hermed er åbnet op for. Budget for 2013 I stedet for at foretage større stigninger i kontingenter og abonnementer hvert 2. eller 3. år har bestyrelsen besluttet, at der hvert år skal ske jævn prisstigning i henhold til byggeomkostningsindeksets stigning inden for det sidste år. Inden for den samlede stigning kan der løbende kigges på, om der er behov for en bedre fordeling af stigninger mellem værktøjsområder eller mellem små og store virksomheder. Forslag vedrørende kontingent og abonnementforhold lægges frem på generalforsamlingen til medlemmernes godkendelse. 27 It-leverandørforum vedligeholder en referencegruppe for it-leverandører til byggeriet. It-leverandørforum varetager løbende formidling til og erfaringsudveksling med referencegruppen.

28 anvendt regnskabspraksis årsrapport 28 Generelt Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A. Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Generelt om indregning og måling Foreningens aktiver og forpligtelser samt indtægter om omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinier under hensyntagen til foreningens art og omfang. Skat Foreningen er ikke skattepligtig bortset fra nettoindtægter af erhvervsmæssige aktiviteter. For regnskabsåret er nettoresultatet af disse aktiviteter negativ, hvorfor der ikke påhviler foreningen nogen skat. Obligationsbeholdning Obligationer måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Værdireguleringer indregnes i resultatopgørelsen. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Forpligtelser Forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.

29 den uafhængige revisors påtegning Til medlemmerne i Foreningen bips årsrapport Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Foreningen bips for regnskabsåret 1. januar december 2012, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2012 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Supplerende oplysning vedrørende forståelse af revisionen Budgettet har, som det fremgår af årsregnskabet, ikke været underlagt revision. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. 29 En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for foreningens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 20. marts 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Henrik Wellejus statsautoriseret revisor

30 resultatopgørelse pr og budget for 2013 årsrapport 30 Resultat 2012 Resultat 2011 Budget 2013 Note kr. kr. kr. (ej revideret) Indtægter Kontingenter Abonnementer Royalty Projekttilskud/Honorarer Andre indtægter Indtægter Omkostninger Honorar til medlemmer Honorar til sekretariatet Markedsføring, generelt Nyhedsblad Hjemmeside Seminarer og konferencer Publikationer Administrativt sekretariat Øvrige omkostninger Omkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat

31 balance pr. 31. december 2012 årsrapport Note kr. kr. Aktiver IT udstyr Note kr. kr. Projekttilskud Øvrige Periodiseret forudbetaling Cuneco 2013/ Anlægsaktiver Debitorer Projekttilgodehavender Tilgodehavende moms Øvrige tilgodehavender Periodeafgrænsning Tilgodehavender Note kr. kr. Overført overskud Saldo 1. januar Årets resultat Saldo Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver i alt Passiver Indskud fra organisationer Indskud fra andre medlemmer Overført overskud Note kr. Anlægsaktiver Kostpris Tilgang Kostpris Afskrivninger Årets afskrivninger Afskrivninger Regnskabsmæssig værdi Egenkapital Leverandørgæld Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver i alt

32 Af Frank Hasling Pedersen, SCHØNHERR Foto: SCHØNHERR BIM i landskabet BIM i landskabet skal tænkes anderledes end BIM i bygninger. Førende danske landskabsarkitekter udpeger to indsatsområder. cases 32 Landskabsarkitektfaget deltager aktivt i udviklingen af BIM. For BIM er sagen, mener de fleste inden for byggebranchen, skønt begrebet ikke just er en ny opfindelse. Alle, som dagligt har brug for bygningsinformationer, vil i teorien have gavn af BIM. Men hvad er BIM andet end den sunde fornuft i at dele sine bygningsinformationer med andre på den mest hensigtsmæssige måde? Forstår alle i byggebranchen, hvad BIM er? Og tør man indrømme, hvis man ikke forstår, hvad det hele går ud på? En række førende danske landskabstegnestuer har i 2012 sat sig sammen for at diskutere, hvad vi forstår og ikke forstår ved BIM, og hvordan det gøres til en del af vores fælles udvikling. Motivationen er enkel: Vi skal fortsat være konkurrencedygtige med det formål at skabe byrum, anlæg og landskaber af høj kvalitet. Det opnår vi bedst ved at arbejde sammen om en udviklingsindsats, der imødegår fagets udfordringer. Hvis vi også i fremtiden skal føre sunde konkurrencer med og mod hinanden så kræver det, at vi er med til at kridte vores bane op, før andre gør det for os. Med det som udgangspunkt har vi henover sensommeren diskuteret de udfordringer, vi har til fælles, og hvordan de enkelte tegnestuer møder dem hver især.

33 Frank Hasling Pedersen, SCHØNHERR, fortæller om de drøftelser, landets førende landskabsarkitekter sidste år havde om BIM. Forstår alle i byggebranchen, hvad BIM er? Og tør man indrømme, hvis man ikke forstår, hvad det hele går ud på? cases 33 Landskabsarkitektur er et arrangement af forholdsvis få elementer sammenlignet med byggeri. Det betyder, at BIM skal tænkes anderledes. Her Kousgaards Plads i Herning. Landskabsarkitektur er ikke teknisk kompliceret Blandt flere emner blev især diskuteret, hvordan landskabsarkitekten indskrives i et byggeprojekt af større eller mindre karakter. Hvordan skaber vi værdi for bygherrer, samarbejdspartnere og ikke mindst det udførte projekt? Og hvad betyder udviklingen af BIM for vores rolle og vores mulighed for at skabe værdi? Det gode landskabsarkitektarbejde opnås ved et omhyggeligt arrangement af ganske få midler, set i sammenligning med mere komplekse bygningsopgaver, som eksempelvis boreplatforme, sygehuse, skoler eller boliger for den sags skyld byggerier med enorme mængder af bygningsinformationer, hvor BIM i høj grad giver mening. Landskabsarkitektens arbejde handler i stedet om enorme skalaspring; fra planlægning til plantebed; fra højden på et trappetrin til omfanget af en skov. Her ligger nøglen til at forstå, hvorfor BIM i landskabet bør tænkes anderledes end i bygningen. Landskabsarkitekten har også behov for at dele informationer, men vi har slet ikke brug for det samme kompleks af informationsstyring, som byggefagene gør brug af. Spørgsmålet er således ikke, hvordan vi gør landskabsprojektering mere kompliceret, men hvordan vi gør BIM mere enkel at anvende til byrum, landskab og planlægning. Landskabsarkitektfaget arbejder på at gøre en indsats, hovedsageligt inden for følgende to områder.

34 cases 34 Der findes endnu ikke landskabsobjekter tilsvarende de parametriske byggeobjekter. Der er brug for mere solide trædesten, før faget som helhed begiver sig videre. Landskabsarkitekterne ønsker sig enklere IKT-aftaler og software, der matcher det relativt lave tekniske kompleksitetsniveau, der præger organiseringen af fladerne mellem husene. Her Ribe Domkirkeplads.

35 BIM i landskabet bør tænkes anderledes end i bygningen. Indsats 2: Software og landskabsobjekter De fleste parter i byggebranchen sidestiller landskabsarkitekter og bygningsarkitekter, hvad angår deres arbejdsmetoder. Ganske rigtigt har arkitekter indtil nu anvendt de samme tegneprogrammer og formater. Særligt AutoCADs.dwg-format har i årevis været nærmest synonymt med arkitektarbejde. Men med den objektbaserede projektering, BIM, som i Danmark primært udføres med Revit og ArchiCAD, er.dwgdogmet på landets tegnestuer under hastig forandring. Indsats 1: Enklere IKT-aftaler Ofte ses det, at bygherrer forelsker sig i IKT-aftaler, der kan det hele og er fuldt ud fremtidssikrede. Bygherrerådgivere tager sig i samme forbindelse godt betalt for at viderestille alle krav til rådgiverne. Al ære for det. Men som rådgiver er det nærliggende at spørge, om en IKT-aftale skal kunne det hele for at være fuldt fremtidssikret. Det er relevant at spørge, om den fulde pakke nødvendigvis understøtter den mest værdiskabende proces og frembringer det bedste projekt for bygherren. Særligt når dele af rådgivergruppen slet ikke er i stand til at efterleve kravene. Eller når bygherren ikke nødvendigvis selv forstår kravenes fulde omfang. I lyset af denne forandring er mange bygherrer og bygherrerådgivere slet ikke bekendt med de helt konkrete barrierer, som den objektbaserede BIM-metode har for landskabsprojektering: Der findes endnu ikke landskabsobjekter tilsvarende de parametriske byggeobjekter, som øvrige parter i byggebranchen arbejder med. Der findes heller ikke et program, som effektivt kan arbejde med en objektbaseret landskabsmodellering. Der er flere programmer på markedet, som gerne erklærer sig egnede til formålet, men den fremherskende erfaring blandt landskabsarkitekter er, at læringskurven er for stejl og investeringerne for omfattende til at betragte dem som reelt værdiskabende i forhold til traditionelle projekteringsmetoder. De fleste landskabstegnestuer vil meget gerne tage del i udviklingen, men kan ikke påtage sig risikoen ved at investere i ny software, som alligevel ikke helt møder behovet. Eller sagt på en anden måde: Der er brug for mere solide trædesten, før faget som helhed begiver sig videre. cases 35 Det er en generel erfaring i landskabsarkitektfaget, at bygherrer slet ikke har den fornødne indsigt til at forstå den kompleksitet, som projektering og udveksling bygger på. Og her er IKT-aftalen desværre sjældent til hjælp. Ofte er IKT-aftalen tværtimod så kompleks, at den medfører større forvirring end indsigt for parterne i byggesagen. Og hvem vil indrømme, at de ikke forstår, hvilke konsekvenser aftalen om udveksling egentlig har for hele arbejdsprocessen? Den mest effektive vej til indsigt er klar tale og overskuelige informationer. Når indsigten er opnået for alle parter, kan man formulere mere specifikke krav til udvekslingen i en IKT-aftale. Landskabsarkitektfaget vil derfor gerne arbejde for en mere overskuelig beskrivelse af byggesagens arbejdsprocesser, så de fælles krav bygger på en reel og fælles forståelse. Først da opfylder IKT-aftalen sit formål: at gøre det nemmere for parterne i en byggesag at indgå klare og entydige aftaler om byggesagens digitale ydelser og tekniske spørgsmål. CCS som udvej En af disse trædesten kan meget vel blive cunecos klassifikation for bygningsobjekter, såfremt den kan udvikles til anvendelse inden for landskab og planlægning. Før CCS-klassifikation kan overvejes som et reelt alternativ, må den grundlæggende forståelse være til stede under udviklingen: at uderum som nævnt er arrangementer af ganske få elementer set i forhold til bygningens ekstreme tekniske kompleksitet. CCS skal derfor kunne håndtere de store skalaspring; fra planlægning til plantebed; fra højden på et trappetrin til omfanget af en skov. Med den rette bearbejdning har CCS potentiale til at udvide sit anvendelsesområde til også at rumme de store skalaspring fra enorm og detaljeret bygningskompleksitet til overordnede planlægningsparametre. Nøgleordene for et sådant system er enkelhed og fleksibilitet. Arbejdet med CCS for landskabsobjekter er i fuld gang i skrivende stund og kan meget vel bidrage til, at BIM i landskabet - Landskabs Informations Modellering i en nær fremtid reelt vil kunne anvendes til byrum, landskab og planlægning.

36 Af Stig Neumann, bips Foto: Poul Nyholm, Rådgivergruppen DNU på DNU bruger entreprenøren rådgivernes model med succes Location based scheduling hjælper MT Højgaard med at finde frem til de bedste bemandingsplaner. Metoden er baseret på, at entreprenøren har adgang til rådgivernes bygningsmodeller, og at modellerne er strukturerede og indeholder de rigtige informationer. Det er desværre ikke altid tilfældet. cases 36 Lidt uden for Aarhus opfører MT Højgaard lige nu Det Nye Universitetshospital (DNU), og her bliver udførelsen på flere måder understøttet af rådgiverkonsortiets bygningsmodeller. De blev gjort tilgængelige for entreprenørerne, allerede inden licitationen var afgjort. Projektet er forbilledligt, fordi bygningsmodellerne vandrer videre fra rådgivergruppen og gør gavn i udførelsen. Entrepriserne blev udbudt med mængder, som MT Højgaard imidlertid skulle verificere, inden det endegyldige tilbud lå fast. Til det formål brugte den store entreprenørvirksomhed de udleverede bygningsmodeller. BIM-koordinator Maria Thygesen fortæller, at MT Højgaard fandt omkring 1 % flere mængder, end der var oplyst i udbuddet. Det kunne man i princippet også have fundet ved manuel opmåling, men det havde taget markant længere tid. Flere undersøgelser viser, at den automatiserede, modelbaserede mængdeoptælling er ca. 80 % hurtigere end en den manuelle pendant såfremt modellen er struktureret korrekt. Hvad det vil sige fortæller den følgende artikel mere om. Rådgivernes model blev ikke lagt til side, da opgaven var vundet. Fra det tidspunkt fik den en central rolle i produktionsplanlægningen nærmere bestemt gennem en såkaldt location based scheduling (LBS). Her kobler man modellens bygningsdele med produktionsrater og information om tidsforbrug. Det gør, at man på et overskueligt diagram kan se, hvor hurtigt de enkelte delopgaver bliver udført med en given bemanding. På den måde bliver det lettere at allokere den rette bemanding til de forskellige arbejder, så man sikrer en planmæssig og jævnt fremadskridende produktion. Fx undgår man, at flere faggrupper arbejder samme sted på samme tidspunkt og dermed risikerer at forsinke hinanden. Undgår at arbejde om natten Når vi har lagt data om tidsforbrug ind i modellen, er det forholdsvis enkelt at lave forskellige analyser, hvor vi afprøver, hvad der sker, hvis man monterer i én rækkefølge frem for en anden, og hvad der sker, hvis man ændrer bemandingen, siger Kristian Birch fra konsulentvirksomheden Exigo, der hjalp MT Højgaard med LBS en. Han giver et eksempel: Vi havde en idé om, at det kunne være smart at støbe i et bestemt interval, og at ét sjak forskallede, et andet armerede, og et tredje støbte. Det viste sig dog, da vi afprøvede scenariet med bygningsmodellen, at det ville give en ujævn bemanding, hvor man i nogle sektioner tilmed ville risikere at skulle arbejde hele natten for at være klar til at støbe den efterfølgende dag. En alternativ fremgangsmåde klarede sig bedre i den afslørende LBS-analyse. Ved at ændre på rækkefølgen af aktiviteter blev bemandingen mere kontinuerlig og produktionen hurtigere. Den modelbaserede produktionsplanlægning kan angiveligt skære 10 % af tidsforbruget.

37 Det koster kr. om dagen at holde DNU-byggepladsen i gang. Det giver et stort incitament til at nedbringe tidsforbruget. cases 1200 linjer er svært at overskue LBS-analysens output er et diagram, der kan rummes på ét skærmbillede. Det er bygget op omkring skrånende linjer, der i den ideelle produktion uden overskridelser eller arbejdsstop løber parallelt med hinanden. Overlapper de, er der problemer. Klarhed er et nøgleord, og DNU s LBS-diagram står med sin intuitive form i kontrast til projektets Gantt-diagram, der med 1200 linjer er sværere at overskue. Når vi har lagt data om tidsforbrug ind i modellen, er det forholdsvis enkelt at lave forskellige analyser, hvor vi afprøver, hvad der sker, hvis man monterer i én rækkefølge frem for en anden. 37 I Exigo garanterer man, at en LBS-analyse, der tager udgangspunkt i modellens mængder, kan skære 10 % af udførelsestiden. Man skal dog huske, at konsulentvirksomheden næppe sætter sit lys under en skæppe, når de bliver spurgt om fordelene. Hos MT Højgaard oplever man ikke desto mindre, at planlægningen bliver mere overskuelig, og at det er med til at give en mere kontinuerlig udførelse. Og man hilser enhver tidsbesparelse velkommen, for det koster kr. om dagen at holde DNU-byggepladsen i gang. LBS afhænger i DNU-sagen af, at entreprenøren modtager en bygningsmodel, som er klassificeret entydigt, som Kristian Birch forklarer i den følgende artikel. Men dybest set er modellen blot en måde at strukturere og samle den viden, der ellers ligger spredt i excelark, på tilbudslister og i hovedet på medarbejderne. Her er DNU Når Det Nye Universitetshospital (DNU) står færdigt, bliver det base for ansatte og patienter. Hospitalsbyen rummer eksisterende m², der bygges sammen med m² nybyggeri med bygningshøjder fra 4 til 18 etager. Hospitalsbyens grundareal er på 100 hektar svarende til mere end parcelhusgrunde. De nye bygninger skal stå færdige i Location based scheduling hjælper MT Højgaard med at planlægge udførelsen. MT Højgaard satser på LBS i 2013 I forbindelse med produktionsplanlægningen har MT Højgaard brugt programmet Vico Office. Det er et stykke software, hvor man importerer bygningsmodellerne og efterfølgende udfører forskellige analyser af tidsforbrug og økonomi. I MT Højgaard udbreder vi brugen af LBS, fordi det giver et rigtig godt grundlag for udførelsen og for en kortere udførelsestid. De, der planlægger projekterne, skal kunne lave en LBS, og alle andre skal kunne aflæse et LBS-diagram, ligesom de i dag kan aflæse et Gantt-diagram, siger Maria Thygesen. Hun vurderer, at brugerfladen i Vico Office kan læres på et par dage, hvis man guides af en, der kender det. At kende programmet er imidlertid ikke det samme som at kunne indfri de fordele, DNU-projektet har budt på. En præmis er nemlig, at man kan få adgang til rådgivernes modeller, og at de ydermere har den rette struktur og opbygning. Det fortæller Kristian Birch i den følgende artikel.

38 Af Stig Neumann, bips Foto: Poul Nyholm, Rådgivergruppen DNU hvad skal der til, for at entreprenøren kan bruge bygningsmodellen? cases 38 Der er mange fordele ved, at entreprenøren overtager rådgivernes bygningsmodel. Det er MT Højgaards arbejde på DNU et eksempel på. Kristian Birch, der lever af at rådgive entreprenører og bygherrer om mulighederne, peger her på, hvad der skal til, for at det lykkes. Hvis rådgivernes 3D-modeller skal overdrages til entreprenøren, skal det skrives ind i projektets IKT-specifikationer, altså det aftalegrundlag, der definerer projektets IKT-mæssige rammer. Et forhold, Kristian Birch altid anbefaler bygherren at skrive ind. Bygherren betaler jo for at få lavet modellerne, siger han. Selv hvis det kontraktligt er sikret, at entreprenøren modtager modellerne, er der ingen garanti for, at han kan bruge dem i sin produktionsstyring. Planlægningsmetoden på DNU afhænger af en struktureret bygningsmodel, der er klassificeret entydigt. Korrekt kodning er afgørende Det afgørende er, at modellernes bygningsdele er navngivet eller kodet systematisk og konsekvent. Det er for så vidt underordnet, om de er kodet med SfB, DBK eller CCS. I forhold til bemandingsplaner og mængdeoptælling er det faktisk tilstrækkeligt, hvis bare modellens objekter er navngivet ensartet, så en væg hedder væg hele vejen igennem. Bare der er en struktur. Hvis det ikke er tilfældet, er der et stort ekstraarbejde. En anden ting, vi går op i, når vi hjælper entreprenører, er, at modellerne er kvalitetssikrede og ikke er fulde af kollisioner. At det, der er modelleret, rent faktisk kan bygges, siger Kristian Birch. Hvis % af bygningsdelene er klassificeret korrekt, så er der tale om en succes. Desværre er det modsatte tit tilfældet. I dag er der meget fokus på at lave IKT-aftalerne og kun lidt opmærksomhed på at sikre, at de bliver overholdt. Han fortæller, at hvis % af bygningsdelene er klassificeret korrekt, så er der tale om en succes. Desværre er det modsatte tit tilfældet.

39 Ingen følger op på IKT-specifikationer Selvom bygherren beskriver kodning og navngivning klart i kontraktgrundlaget, er det langt fra sikkert, at rådgiverne overholder kravene. Udfordringen er, at mange bygherrer mangler den tekniske viden til at følge op på det. Én ting er at skrive kravene i IKT-specifikationerne, noget andet er at følge op på dem. I dag er der meget fokus på at lave IKTaftalerne og kun lidt opmærksomhed på at sikre, at de bliver overholdt, siger Kristian Birch. Hvis det ikke er skrevet ind i kontraktgrundlaget, at entreprenøren skal have adgang til modellerne, eller hvis modellerne ikke har en kvalitet, der gør det meningsfyldt for entreprenøren at bruge dem, kan det ifølge Kristian Birch ofte betale sig at bygge en op fra grunden. Han sender tegningerne til en samarbejdspartner i Østeuropa, der sender en entreprenøregnet 3D-model retur. cases 39 Selv hvis entreprenøren kan overtage rådgivernes model, er der ingen garanti for, at han kan bruge den. Det er afgørende, at objekterne er navngivet konsekvent, fortæller Kristian Birch og Maria Thygesen. LUDOC gør dit beskrivelsesarbejde lettere og fungerer 100 % med bips B Prøv det gratis i 30 dage ring til eller mail til [email protected]

40 Af Stig Neumann, bips Foto: Årstiderne Arkitekter 60 bengalere gør bygningsdrift billigere Årstiderne Arkitekter får udarbejdet bygningsmodeller i Bangladesh. Det skaber gode jobs i begge lande og sænker prisen på de arbejder, der udføres, når en lejer flytter ud af en almen bolig. cases 40 Når en lejer flytter ud af en almen bolig, bliver væggene malet, og gulvet slebet. Det står boligselskabet som regel for. Men i stedet for at sende arbejdet i udbud inviterer man tit bare en lokal håndværker, som måler op, afgiver en pris og udfører arbejdet. Det er en forholdsvis dyr metode, for opmålingsarbejdet koster, og det er heller ikke sundt for prisfastsættelsen, at opgaven ikke udsættes for den konkurrence, der ligger i en licitation. Årstiderne Arkitekter giver et bud på et alternativ med deres eseebase-system. Det nye er, at man konstruerer en bygningsmodel af ejendommen og trækker mængderne ud. De mængder danner grundlaget for rammeaftaler med typisk malere, gulvslibere og rengøringsvirksomheder. Det kan af flere grunde reducere prisen på de arbejder, der knytter sig til ind- og fraflytning, fortæller Per Klitte fra Årstiderne Arkitekter. Dels fordi opmålingsgebyret forsvinder, når arbejdet udbydes med mængder. Dels fordi metoden typisk reducerer mængderne med et par procent i forhold til håndværkerens egen opmåling. Og dels fordi de store rammeaftaler er så attraktive for de udførende, at de i tilbudsrunden kan presse prisen en tand og stadig være meget tilfredse med den langsigtede opgave. For boligselskabet er der en tilbagebetalingstid på 2-4 år, siger Per Klitte, der naturligvis ikke forpasser muligheden for at rose sit produkt. Grunden til den gode forretning er, at bygningsmodellerne er billigere, end vi er vant til. De bliver nemlig fremstillet i Bangladesh. Modeller på informationsniveau 4-6 eseebase-eventyret begyndte i 2006, da Årstiderne Arkitekter med støtte fra Danida oprettede en tegnestue i Bangladesh, hvor lønningerne er betragtelig lavere end i Danmark. Per Klitte lægger vægt på, at der er tale om gode jobs med ordnede forhold, fine kontorforhold og frokostordning og så videre. I alt sidder der 60 mand på den sydøstasiatiske tegnestue og modellerer danske boligblokke. Initiativet har endda skabt 12 arbejdspladser i Danmark, som ikke ville være blevet til noget, hvis det ikke var for afdelingen i Bangladesh. Når en ny ejendom skal digitaliseres, starter det med, at den danske del af Årstiderne Arkitekter indhenter de gamle tegninger og kontroller, om de er ajourført. Afhængigt af tegningsmaterialets kvalitet, skal der foretages større eller mindre justeringer. Derefter sender danskerne det til Bangladesh, hvor man i forvejen har fået entydige instruktioner i, hvordan modellerne skal bygges op. Efter 7-8 uger og lidt korrespondance mellem kontinenterne, bliver der sendt en bygningsmodel tilbage til Jylland. Bygningsmodellen ligger på, hvad der svarer til informationsniveau 4-6, og rummer fast inventar, vinduer, lette vægge osv. Kort sagt de objekter og de oplysninger, der skal til, for at man automatisk kan trække de relevante mængder ud. Opmålingsreglerne har Årstiderne Arkitekter selv udarbejdet gennem udviklingsperioden med afsæt i malernes priskurant. Med model og mængdeudtræk på plads har man lagt fundamentet til rammeaftaleudbuddet. Initiativet har skabt 12 arbejdspladser i Danmark, som ikke ville være blevet til noget, hvis det ikke var for afdelingen i Bangladesh.

41 Tegnestuen blev oprettet med hjælp fra Danida for fire år siden. I dag producerer medarbejderne nøjagtige bygningsmodeller på baggrund af tegninger, de modtager fra Danmark. cases 41 Der sidder 60 mand på Årstiderne Arkitekters tegnestue i Bangladesh og modellerer dansk boligbyggeri.

42 cases 42 Også energianalyser Når rammeaftalen først er på plads, går også fraflytningssynet lettere. Den lokale vicevært kan med en tabletcomputer i hånden gennemgå lejemålets stand og sende rekvisitionen til håndværkeren direkte fra adressen. Det skærer flere arbejdsgange bort i forhold til den tidligere situation. Selvom mængdeudtrækket og det hurtige elektroniske flyttesyn er de primære gevinster, er der andre fordele, i det øjeblik man har modellen. Fx kan boligselskabet trække visualiseringer og grundplaner ud og gøre det lettere for kommende lejere at forstå lejlighedens opbygning. Endelig kan modellen, hvis boligselskabet ønsker det, bruges til energianalyser. Per Klitte lægger vægt på, at et system som eseebase ikke er noget, man bygger op fra den ene dag til den anden: Der ligger et stort arbejde i at få modellernes detaljeringsgrad på plads, så mængderne kan trækkes nøjagtigt ud. Hvis ikke det er tilfældet, skal man slås med håndværkerne. Den her arbejdsform kræver også, at man har erfaring med udbud og med at vurdere, hvad der reelt er billigst. Derfor er det ikke noget, fx en it-virksomhed kan klare, det kræver byggefaglig viden. Det har taget fire år at bygge systemet op og få samarbejdet med de asiatiske kolleger i stand. Per Klitte og hans kolleger kom på ideen, da man for år tilbage stoppede op og satte spørgsmålstegn ved grundlæggende dele af det at drive arkitektvirksomhed. Kun 2-3 % af pengene i byggeri ligger i rådgivnings- og designfasen, mens omkring % ligger i bygningens drift. Årstiderne Arkitekter er den virksomhed i Danmark, der bygger flest almene boliger, og eseebase er en måde, vi kan specialisere os inden for det område, siger Per Klitte. Bygningsmodellerne fra Bangladesh danner baggrund for mængdeudtag, som bliver brugt til at forhandle rammeaftaler med de håndværkere, der sætter almene boliger i stand. Indtil videre er ca boliger på typisk m² blevet digitaliseret. Dertil kommer sygehuse og andre offentlige og private bygninger. Der ligger et stort arbejde i at få modellernes detaljeringsgrad på plads, så mængderne kan trækkes nøjagtigt ud. Hvis ikke det er tilfældet, skal man slås med håndværkerne.

43 Af Jakob Schultz, Tekla Foto: MT Højgaard Tekla hjælper med at bygge Norges længste bro UDSTILLERNE FRA BIPS KONFERENCEN FÅR ORDET Hardangerbroen bliver den længste i Norge. MT Højgaard udfører med hjælp fra 3D-software alt stål- og montagearbejde. udstillerne skriver 43 Hardangerbroen bliver med sine m længere end selveste Golden Gate Bridge i USA. Nøjagtighed både i udformningen af stålkonstruktionen og i planlægningen af montagearbejdet er en absolut nødvendighed for ikke at miste dyrebar tid på byggepladsen. Det har været væsentligt for os at kunne lave nøjagtige modeller og visualiseringer af montagesituationerne for at være så godt forberedt som muligt til opgaven, siger Torben Johannesson, designdirektør i MT Højgaards Design & Engineeringafdeling. I alt skal MT Højgaard montere mere end ton stål i broen, hvoraf bærekablerne alene vejer ton. Præcise 3D-modeller MT Højgaards opgave har været at levere og montere de hovedkabler og brokasser, som bygherren har designet. Entreprenøren har selv designet det hjælpeudstyr, som skal til for at gennemføre montageopgaven. Hjælpeudstyret er komplekst, og for at minimere fejl i processen er det modelleret i Tekla Structures. I den digitale 3D-model har det været muligt for MT Højgaard at lave nøjagtige tegninger til udstyret. Dermed har man elimineret de fejl, som kan opstå, når der skal laves komplekse konstruktioner baseret på flere tusinde arbejdstegninger. Fordelen ved selv at modellere og lave arbejdstegninger er, at eventuelle problemer og andre projektafklaringer Hardangerbroen er 30 m længere end Golden Gate Bridge. En del af montagearbejdet er modelleret og simuleret i Tekla Structures. Filmene giver os mulighed for på forhånd at gennemspille og gennemdiskutere de meget komplicerede montageoperationer ved skrivebordet. identificeres og løses, inden projektet går i værksted. Et meget vigtigt element i Tekla-modelleringen har været de gevinster, MT Højgaard har opnået i forbindelse med montageplanlægningen, siger Torben Johannesen. Udrydder fejl Hjælpeudstyret består blandt andet af en gangbro, som hænger fra pylon til pylon, og som er uundværlig under opførelsen af broen. Man har også fremstillet spindeudstyr, som bruges til at spinde hovedkablerne på stedet ved at føre tynde tråde frem og tilbage. MT Højgaard har brugt de detaljerede modeller konsekvent og har udarbejdet flere film, der bruges til at simulere montagerne, så man er på forkant med eventuelle problemer. Modellerne og filmene er uundværlige, i forhold til hvor komplekst montagen er. Filmene giver os mulighed for på forhånd at gennemspille og gennemdiskutere de meget komplicerede montageoperationer ved skrivebordet. Det kan vi gøre i god tid, inden den finder sted i virkeligheden, og det betyder, at vi er langt bedre forberedt, end hvis vi ikke havde haft modellerne og filmene siger Torben Johannesen og giver et eksempel: Som et konkret resultat af de detaljerede visualiseringer blev vi opmærksom på nogle bolte, som ikke pladsmæssigt kunne monteres som forudsat. At vi fik det korrigeret, inden montagen var i fuld gang, var guld værd.

44 Margasinpost-SMP ID-nr Se cunecos nye app! Og få præsenteret hvordan du kan få overblikket over branchens nye klassifikationssystem CCS. Det er onsdag d. 20. marts i København. Læs mere på cuneco.dk