INSPIRATION TIL LÆRERE

Transkript

1 INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry (AI - eller på dansk: Værdsættende Undersøgelse) er en god metode til at arbejde med kulturen i klassen/på holdet. Øvelserne skaber fælles opmærksomhed på alt det, der fungerer godt i gruppen, og som er en vigtig ressource. Og gennem øvelserne får deltagerne sat ord på de fælles ønsker til fremtiden, hvad angår gruppens trivsel. Her gennemgås to AI processer af forskellig varighed. Øvelserne er udviklet til brug i grundskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne. Spørgsmål og fokus kan tilpasses jeres behov. I har måske brug for at sætte fokus på trivsel, sammenhold, motivation, undervisningsformer eller noget helt femte, som har betydning for kulturen i klassen/på holdet. Det er en fordel at være to ansvarlige for processen det kan være en kollega fra teamet eller en vejleder eller anden fagperson. Jeres rolle er at styre processen og sikre, at alle kommer til orde i en åben og nysgerrig dialog. Appreciative Inquiry Appreciative Inquiry (AI) som metode understøtter forandringer og udvikling ved at koble alle de gode ting fra i dag med udviklingen af en fremtidsvision. Den grundlæggende antagelse i AI er: At vi motiveres bedst til nytænkning og forandring, når vi mødes af anerkendelse Ved at fokusere på det, der virker, får vi naturligt mere af det Vi orienterer os generelt i retning af de mest lovende og attraktive fremtidsbilleder. Når vi taler om fravær, er det nærliggende at tænke problemorienteret. Vi er tilbøjelige til at se problemerne og konsekvenserne ved fravær, fejl og mangler hos den enkelte eller i systemet og på at løse problemet med fravær fx via særlige tiltag eller sanktioner. I den anerkendende tænkning har man i stedet opmærksomhed på ressourcer, værdier, behov og ønsker for fremtiden under antagelsen om, at der bag et hvert problem gemmer sig en uforløst drøm. Det betyder, at man identificerer det værdifulde og det, der allerede virker godt, og sammen skaber billeder af en ønskværdig og opnåelig fremtid. AI har som sin store styrke, at metoden kan benyttes af alle, og at den skaber motivation, engagement og energi hos de, der tager del i processen. Den anerkendende samtale holder sit fokus på succesoplevelser, bedste erfaringer, tilstedeværende ressourcer samt eksisterende styrker og kompetencer som ressourcer, man kan bygge videre på. 1

2 Principperne i en AI proces En AI proces kan gennemføres på mange måder med helt kort varighed eller som en proces over flere dage. Principperne er simple: Træk succeshistorierne frem Skab opmærksomhed om alt det, der virker, ved at dele historierne Skab sammen en fremtidsvision, der tager udgangspunkt i det, der virker, og det, vi gerne vil have mere af. Vi gennemgår her to forskellige øvelser: En interviewøvelse, der kan gennemføres over 1 eller 2 lektioner uden brug af yderligere materialer, og en mere omfangsrig workshopproces. Kort interviewøvelse Intro ca. 10 minutter: Fortæl om formålet med øvelsen. Formålet formuleres positivt. Fx: Vi vil blive klogere på, hvad der gør det attraktivt at komme i skole Større trivsel i klassen/på holdet Udvikling af klassekulturen Mere tilstedeværelse og nærvær. Fortæl om den proces, I skal i gang med. Forklar hvad den anerkendende metode går ud på. Lad eleverne stille opklarende spørgsmål og uddyb de ting, de er i tvivl om. Interview i par ca. 30 minutter: Efter introduktionen sættes eleverne sammen i par. Gerne med én, de ikke går sammen med i hverdagen. Eleverne instrueres i, at de nu skal interviewe hinanden og finde frem til det, som fungerer allerbedst i forhold til øvelsens formål. Interview som metode styrker opmærksomhed, nærvær og en anerkendende dialog. Eleverne skiftes til at interviewe hinanden i ca. 15 minutter ud fra spørgsmål om styrker og succeshistorier. Udvælg 3-4 spørgsmål, som du skriver på tavlen. Find inspiration i spørgsmålene nedenfor. Intervieweren tager noter undervejs. Eksempler på undersøgende spørgsmål: Hvad er dine bedste oplevelser i forhold til (emnet)? Hvad kendetegner oplevelserne er der fællestræk? Hvornår er du rigtig glad for at gå i skole/være på uddannelsen? Hvad giver dig mest energi i din dagligdag på holdet/i klassen? Hvad tror du, at andre værdsætter ved dig som person og som klasse-/ studiekammerat? Hvad fungerer rigtigt godt i klassen/på holdet i forhold til (emnet)? Hvornår har du det bedst i skolen/klassen/på uddannelsen/holdet? Hvad skal der til? Hvem gør hvad? Hvad sker der? Hvad sker der ikke? 2

3 Hvilken form for undervisning holder du allermest af? Hvorfor? Hvis andre ser på jer fra en helikopter, hvad vil de så få øje på, som giver liv til dig/jer? Hvad er de mest betydningsfulde historier, som andre (forældre, lærere, undervisere, kammerater) fortæller om jer som klasse/hold? Hvad drømmer du om også kunne lade sig gøre hos jer? Hvis du havde en tryllestav og kunne forandre noget i forhold til (emnet) hvad ville du så ændre? Plenum (eller grupper + plenum) ca minutter: Efter interviewøvelsen fortæller deltagerne i plenum hovedpunkterne i det, de har talt om. Underviseren skriver nøgleordene op på tavlen eller på flipovers. Hvis der er mange deltagere, kan man i stedet samle parrene i grupper med fx 6 personer, som deler deres indtryk, inden der samles op i plenum. Det er med til at fordybe dialogen og gøre opsamlingen i plenum mere håndterbar. Brainstorm i større grupper ca. 30 minutter: Del deltagerne op i 4 eller 6-mandsgrupper. Grupperne bliver i lokalet, så alle kan se ordene på tavlen/flipoveren. Hver gruppe skal nu på baggrund af input fra interviewøvelsen, brainstorming og diskussion i grupperne finde frem til deres fælles ønsker og drømme for (emnet). Understreg, at det er vigtigt at turde bruge ord som ønsker eller drømme, fordi det gør det nemmere at komme væk fra indvendinger som det kan ikke lade sig gøre, det har vi prøvet før. Hver gruppe skriver deres ønsker/drømme ned på en flipover. Brainstormen kan ske ud fra 3 eller 4 af følgende spørgsmål: Hvad drømmer vi om også kan lade sig gøre i forhold til (emnet)? Hvad er så de vigtigste guldkorn fra interviewøvelsen, som vi kan bruge fremadrettet? Hvordan kan vi få mere af det, der virker godt i dag? Hvis vi ser et år ind i fremtiden, og vi er blevet Danmarks bedste klasse/hold i forhold til (emnet) hvordan ser hverdagen så ud? Hvad gør vi selv, lærerne, ledelsen eller andre? Hvad gør de ikke? Hvilke positive forskelle er der sket i forhold til nu? Hvilke 3 skridt er de første, vi skal tage, for at lykkes med at opfylde denne fremtidsdrøm? Fælles opsamling og handling ca minutter: Grupperne fremlægger. Det er tilladt at stille forståelsesspørgsmål, men I skal ikke diskutere forslagene nu. Derefter kategoriserer proceslederen i samarbejde med deltagerne forslagene under nogle hovedemner, fx forskellige typer af tiltag, eller efter hvad I selv umiddelbart kan handle på, og hvad der kræver inddragelse af andre. 3

4 Øvelsen slutter med, at I aftaler, hvad I vil gøre. Hvem der gør hvad og hvornår vil vi følge op? Det er en god idé at starte med noget, som kan give små, hurtige, synlige succeser. Et spørgsmål som: Hvad er det første skridt, der vil gøre en forskel?, kan være godt at stille. Afrunding: Slut af med, at alle kommer på banen og med få ord fortæller, hvordan det har været at deltage, og hvad de tager med fra dagen. Og husk at fejre jeres fremskridt 4

5 Brug den anderkendende metode på en workshop En AI proces kan også gennemføres som en mere grundig proces på en workshop. Workshoppen sætter fokus på det, som skaber værdi og mulighed for vækst. Med dette udgangspunkt bygges bro mellem det bedste af det, som allerede er, og den mest attraktive drøm for fremtiden. Overvejelser før du i gangsætter en større AI proces Overvej fra starten, hvem du skal involvere i processen. Skal det blot være klassen/holdet, eller er der andre, som med fordel kan inddrages (undervisere, vejledere, eller andre elever). Emnet skal give mening for deltagerne, og de skal have mulighed for at handle på de ideer, der kommer frem. Hvor mange kan være med, og hvor lang tid tager det? Man kan være fra få til mange deltagere. Færre deltagere gør det lettere for alle at høre hinandens gode historier og dele oplevelser undervejs. En workshop kan vare fra en halv dag til flere dage alt efter temaets kompleksitet og antallet af deltagere. Normalt vil man afsætte 4-6 timer. Det er en fordel at være to procesansvarlige. Husk At sætte tid af til, at deltagerne kan dele drømme, forslag og gode erfaringer med hinanden, inden næste øvelse går i gang! At dele gode erfaringer med hinanden inspirerer og styrker fællesskabet i sig selv Læg mærke til undervejs, om deltagerne har brug for lidt mere eller mindre tid til opgaverne. Juster tidsplanen om nødvendigt. Intro Fortæl om formålet med workshoppen. Formålet formuleres positivt. Fx: Vi vil blive klogere på, hvad der gør det attraktivt at komme i skole Fokus på trivslen i klassen/på holdet Udvikling af klassekulturen Hvordan kan vi skabe mere tilstedeværelse og nærvær? Fortæl om den proces, I skal i gang med. Forklar hvad den anerkendende metode går ud på. Lad deltagerne stille opklarende spørgsmål og uddyb de ting, de er i tvivl om. Nedenfor følger en gennemgang af de fire hovedfaser i AI metodens proces: Discovery, Dream, Design og Destiny. Discovery opdagelsesfasen I denne fase er der fokus på deltagernes egne erfaringer. I Discovery fasen deles deltagerne op i par, hvorefter parrene interviewer hinanden ud fra 3-4 spørgsmål, som tilpasses emnet. Deltagerne holder fokus på styrkerne og de gode historier, fx: Fortæl om en rigtig god oplevelse du har haft i forhold til (emnet) 5

6 Hvad gjorde netop denne oplevelse til noget helt særligt? Hvordan påvirkede oplevelsen dig? Ud fra det, du har fortalt, hvilke tre kvaliteter er så rigtigt vigtige for dig? Se også de undersøgende spørgsmål gennemgået under den korte interviewøvelse. Del deltagerne op i tomandsgrupper og giv dem ca. 20 minutter til hvert interview, altså ca. 40 minutter i alt. Efter 40 minutter mødes alle igen, og deltagerne reflekterer i plenum med udgangspunkt i, hvilke kvaliteter/principper/værdier som var sigende for den erfaring/oplevelse, de blev interviewet omkring. Deltagerne skriver deres kvaliteter ned på en post it (én kvalitet på hver) og hænger dem op på en væg, så alle kan se dem. Deltagerne går rundt og kigger på bidragene mhp. at gøre bidragene til fælles viden. Dream drømmefasen I drømmefasen drømmes der om den ønskede fremtid. Det er en invitation til alle om at løfte perspektiverne, bruge deres forestillingsevne og til at tale om, hvordan fremtiden kunne se ud, hvis styrkerne og mulighederne dannede grundlaget for den videre udvikling. I drømmefasen kan du fx bede deltagerne om at tegne den ønskede fremtid, baseret på de kvaliteter, som de anså for vigtigst uden at tænke på økonomi, regler og andre mulige hindringer! Stil fx et af følgende spørgsmål alt efter dit fokus: Hvis vi var Danmarks bedste klasse/hold i 2015, hvordan så hverdagen så ud? Hvad er særligt i øjenfaldende med hensyn til (emnet) hvordan skiller vi os ud? Hvad ser, hører, mærker man, når man besøger klassen/holdet? Lad deltagerne få minutter, hvor de sidder for sig selv og skaber drømmen ud fra de vigtigste kvaliteter, der kom frem i øvelsen før (de må meget gerne vælge andres kvaliteter). Lad gerne deltagerne tegne deres drøm Herefter fortæller deltagerne hinanden om drømmen enten i plenum (hvis der er tale om en mindre gruppe) eller i grupper, hvis I er mange. Afslutningsvis indsamles tegningerne med drømme og håb, hvorpå der er skrevet de kvaliteter, som de tager udgangspunkt i. Sørg for, at de "udstilles", så alle kan se dem. Hvis deltagerne har siddet i grupper, er det vigtigt med en opsamling i plenum. 6

7 Design broen imellem drøm og virkelighed Designfasen følger op på drømmefasen. Her omsættes drømmene til noget brugbart/konkret. Det kan være i form af konkrete aktiviteter/arrangementer, indretning af et fællesareal eller ideer til udviklingstiltag. Fokus i denne fase er på at sortere bidragene efter emner. Begynd fx med, at deltagerne selv grupperer "post-it" sedlerne med kvaliteterne i nogle overordnede overskrifter. Det kunne fx være "Bruge rummet på nye måder", "Mere fællesskab", "Anderledes undervisning" mv. Herefter kan du bede deltagerne om at arbejde videre i mindre, selvvalgte grupper ud fra disse overskrifter. Drømmene/tegningerne fra forrige fase bruges som inspiration til arbejdet. Opgaven er at komme med konkrete ideer til aktiviteter eller tiltag. Destiny realiseringsfasen I denne fase prioriterer deltagerne i fællesskab, hvad der er vigtigst at tage fat på (fx: Hvilket første skridt vil gøre den største forskel i den ønskede retning?). Der indgås aftaler om, hvem der gør hvad, hvornår og hvilke ressourcer (tid, viden, opbakning, udstyr osv.), der skal til for at realisere ideerne. Det aftales også, hvornår deltagerne følger op. Grupperne præsenterer deres konkrete ideer fra design fasen I plenum kategoriseres forslagene fx i typer af tiltag eller alt efter jeres mulighed for at handle på dem I fællesskab besluttes, hvilke forslag I vil gå videre med. Aftal: Hvem gør hvad hvornår? Slut af med, at alle kommer på banen og med få ord fortæller, hvordan det har været at deltage, og hvad de tager med fra dagen. Husk at fejre de små succeser og husk, at forandring kræver vedvarende opmærksomhed på det, man ønsker skal ske. Læs mere Læs mere om Appreciative Inquiry, anderkendende metoder og systemisk tænkning. Der findes rigtig meget materiale på nettet både korte artikler, erfaringsmateriale, letlæste bøger og teoretiske artikler. Søg på emneordene eller på nogle af hovedtænkerne bag metoderne: Peter Lang, David Cooperrider, Gregory Bateson. 7