Høringssvar fra KL over faglig høring vedrørende udkast til standardregulativer (bilag 11 og 12 til udkast til a f-

Transkript

1 Miljøstyrelsen Strandgade København K Jord & Affald Att.: joaff@mst.dk Høringssvar fra KL over faglig høring vedrørende udkast til standardregulativer (bilag 11 og 12 til udkast til a f- faldsbekendtgørelsen november 2009) KL har modtaget udkast til standardregulativer i høring, og vi skal på den baggrund udtale følgende, idet der tages forbehold for politisk behandling af sagen. Generelt skal vi henvise til KL s høringssvar over udkast til affaldsbekendtgørelsen, som på mange områder har direkte konsekvens for standardregulativerne. Som udgangspunkt er regulativerne rimelig let tilgængelige og opdelingen i generel og særlig del er fin. KL bakker op om mere ensartethed i regulativerne samtidig med, at kommunerne fortsat har en høj grad af frihed til at tilrettelægge ordninger efter lokale forhold. Den 20. november 2009 Jnr K04 Sagsid Ref ACH ach@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /14 Tidsplanen er urealistisk Rammerne for kommunens implementering af reglerne opfatter vi som urimelige og ikke realistiske. Tidsrummet for udarbejdelsen af regulativerne er nærmest ikke-eksisterende, forudsat kravet om 8 ugers høring står til troende. Inden høringen skal forslaget således politisk behandles, og efter høringen skal de endelige regulativer vedtages. Vi anbefaler, at når alle regler er udstedt og systemet funktionsdygtigt og færdigtestet gives kommunerne 6 måneder til politisk behandling, høring og annoncering m.m.

2 Regulativsystemet skal testes i kommunerne før det tages i brug Miljøstyrelsen opfordres på det kraftigste til at lade enkelte kommuner ge n- nemteste standardregulativerne, inden de sendes ud til brug i samtlige kommuner. Det er nødvendigt at sikre, at regulativerne også kan fungere i praksis. Vel vidende, at det vil kræve ekstra tid, vil denne test tid være givet godt ud, da det kan minimere antallet af børnesygdomme, og dermed reducere tidsforbruget i samtlige kommuner, når standardregulativerne skal implementeres i fuld skala. Samtidig vil det minimere en eventuel skepsis i kommunerne, hvis der leveres et gennemprøvet system, som viser sig at fungere i praksis. Vi anbefaler også nedsættelse af en brugerorganisation, der kan få systemet til at virke bedst muligt. Ud med gentagelser mellem bekendtgørelse og regulativer KL anbefaler ikke at gentage bestemmelser fra affaldsbekendtgørelsen i regulativerne. Det er aftalt i forbindelse med den følgegruppe Miljøstyrelsen har nedsat i forbindelse med NSTAR, at regulativerne skal være juridiske dokumenter, med fokus på at regulere bestemmelser for affaldshåndteringen for henholdsvis borgere og virksomheder. Det er Miljøstyrelsens opgave at sikre lovgrundlaget er opdateret. Med den gentagelse der er lagt optil mellem bekendtgørelse og regulativer, vil de enkelte kommunalbestyrelser skulle vedtage et nyt regulativ hver gang der sker ændringer i lovgrundlaget. Dette virker ikke hensigtsmæssigt og er ikke en del af den kommunale opgaveløsning. Der bør findes en løsning herpå. Begge regulativer bør generelt deles mere op i underparagraffer eller stk. Der er mange informationer under mange af paragrafferne, samt alle ordningerne i den særlige del i regulativerne. Det er meget lidt brugervenligt til kommunernes håndhævelser af regler. I tidligere udkast har der været skemaer med ordninger og/eller fraktioner. Det vil være godt med et eller flere skemaer der giver dette overblik. Der er generelt mange henvisninger til affaldsbekendtgørelsens bilag uden at bekendtgørelsen står nævnt, især i 3. En simpel kvalitetssikring af dokumentet ville have fanget disse. Læsevejledningens status er uklar Vi bifalder, at der er lavet en læsevejledning. Men det er generelt uklart, hvilken status læsevejledningen har. Hvis det er tanken, at den skal gøres til en vejledning til standardregulativerne, så skal dokumentet gennemarbejdes, og det skal synliggøres, hvorvidt den er juridisk bindende. 2

3 Der er som Miljøstyrelsen skriver i vejledningen flere paragraffer, der er direkte gentagelse fra affaldsbekendtgørelsen. Ved kommunernes håndhævelse af reglerne, skal der så henvises til bekendtgørelsen eller til regulativet for de paragraffer, der går igen begge steder? Der er flere eksempler på, at der i læsevejledningen er en tolkning af affaldsbekendtgørelsen og regulativteksten, som ikke kan læses hverken i bekendtgørelse, miljøbeskyttelsesloven eller bemærkningerne til denne. Da hverken det digitale system til regulativerne eller selve teksten er færdigt og testet i kommunerne, er det vanskeligt at kommentere på. Det anbefales som vi tidligere har gjort opmærksom på, at standardregulativerne opbygges med inspiration i Bygningsreglement Nemlig med reglerne i vestresiden og vejledning i højresiden af skærmbilledet. Uklart hvordan valgfri tekst og fritekst skal bruges Det er uklart, hvordan valgfri tekst og fritekst skal bruges. Under fritekst står der nogle steder "skal udfyldes", andre steder "frivillig at udfylde" og tredje steder slet ingen ting. I boksene med valgfri tekst skal der nogle gange sættes et eller flere krydser. Der skal alle steder være mulighed for, at der slet ikke sættes krydser, så den valgfrie tekst fravælges (ved at sætte "ingen krydser"), og udelukkende udfylde fritekst, da teksten i boksen ikke altid er dækkende. Der savnes en systematik og entydighed. Det er endvidere uklart for kommunerne, hvad der sker med paragraffer der ikke udfyldes. Jord som er affald Det ønskes afklaret, om høringsbrevets bemærkning om, at Miljøstyrelsen forventer, at kommunalbestyrelserne udarbejder et selvstændigt regulativ for jord, som er affald, er dækket af kommunens jordflytningsregulativ som følge af jordflytningsbekendtgørelsen. Alternativt bør standardregulativerne omfatte jord som er affald. Frit valg mellem kommunalbestyrelse eller byråd Mange steder bruges begrebet kommunalbestyrelse. Dette er i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsen, men sjældent med terminologien i kommunerne, hvor der ofte bruges XX Byråd eller lignende. Der bør derfor være mulighed for, at de steder, hvor der står kommunalbestyrelsen, kan erstattes med den terminologi, der anvendes i den konkrete kommune. Generelle bemærkninger til erhvervsaffald Indholdsfortegnelsen er ikke opdateret. fx. mangler afsnittet om klinisk risikoaffald, og der er generelt rod i nummereringen. 3

4 Det er uklart om alle de overskrifter, der er i standardregulativet, skal medtages i kommunens regulativer. Hvad med affald, der anvises til sortering? Skal det betragtes som en ordning, så der skal laves et separat afsnit for det? Regulativet indeholder afsnit om en række ordninger. De fleste af disse er direkte nævnt i affaldsbekendtgørelsen, men der er afsnit om en ordning for klinisk risikoaffald og en ordning for tømning af olie- og benzinudskillere. Hvor er lovkravet til, at kommunen etablerer ordninger for dette? Flere af de ordninger, der er lavet afsnit om, omfatter enkeltfraktioner som eksempelvis metalemballage og plastemballage. I mange kommuner er den ordning, som eksisterer for disse affaldstyper udelukkende, at de kan aflev e- res på genbrugspladserne. For disse afsnit bør der derfor være mulighed for udelukkende at bevare overskriften, og så have et felt til fritekst, hvor der kan henvises til ordningen for genbrugspladser eller lignende. I læsevejledningen punkt 2.4 står der, at kommunerne er frit stillet med hensyn til hvilken ordning, de vil beskrive. Betyder det, at de nævnte paragraffer om ordninger kun er forslag, og kommunerne kan lade dem udgå helt? Generelt skal det præciseres, at når der er tale om virksomheder, gælder det virksomheder på p-nummer niveau. Dette er vigtigt både i forhold til benyttelsespligt, sorteringspligt, gebyrer osv., og det er altafgørende for, at kommunerne har mulighed for at opkræve gebyrer for virksomheder beliggende i kommunen. Generelt mangler der en præcisering af, hvad det vil sige, at kommunen klassificerer affald, jf. vores bemærkninger til affaldsbelkendtgørelsen. Virksomhederne mangler en liste, der viser, hvilke affaldstyper, der skal sorteres til genanvendelse. Pt. findes der udelukkende en ufuldkommen liste som bilag til affaldsbekendtgørelsen. For at kommunerne kan efterleve sin tilsynsforpligtigelse er det nødvendigt, at Miljøstyrelsen udarbejder en udtømmende liste over, hvilke affaldstyper, virksomhederne har pligt til at sortere til genanvendelse. Hvis Miljøstyrelsen ikke udarbejder en sådan liste, og dermed overlader det til den enkelte kommune, at definere hvilke affaldstyper, der skal genanvendes i den pågældende kommune, så er det vel nødvendigt, at regulativet indeholder en liste over hvilke fraktioner, der skal genanvendes? Kommunerne har dog fortsat ikke mulighed for at anvise genanvendeligt affald til genanvendelsesanlæg, så dette arbejde ligger i Miljøstyrelsen. Der er altså en potentiel konflikt i, at kommunen kræver en fraktion genanvendt, men ikke har pligt til at kunne anvise til et anlæg. Arbejdet med at finde et anlæg, der kan genanvende, er altså op til virksomhederne selv. 4

5 Kommunen kan altså uden at have nogen form for forpligtigelse klassificere affald til genanvendelse, uagtet at det ikke er samfundsmæssigt rentabelt. Regulativ for erhvervsaffald 1, 3 afsnit: Regulativet må nødvendigvis omfatte det genanvendelige affald, som virksomhederne kan aflevere på genbrugspladserne. Desuden menes der vel kildesorteret genanvendeligt affald. 3: Der henvises til en række bilag. Det må nødvendigvis være bilag til affaldsbekendtgørelsen og ikke til standardregulativet - dette skal anføres i teksten. Ligeledes er der en række forkerte bilagshenvisninger - det skal kvalitetssikres. Det bør også fremgå af regulativet, at det er kommunerne der afgør om et stof eller en genstand er affald/genanvendeligt affald jf. 4 i bekendtgørelsen. Vi henviser i øvrigt til vores høringssvar over affaldsbekendtgørelsen. 4, andet afsnit er en pudsig formulering, da regulativet ikke omfatter kild e- sorteret genanvendeligt affald, som ikke afleveres på genbrugspladsen. Formuleringen stemmer altså ikke overens med virkeligheden. 5.1, afsnit 1: Der mangler at blive nævnt en ordning for ikkegenanvendeligt farligt affald. 5.1, afsnit 7: Det virker uden sammenhæng, at der er en regel for dispensation for 4 år ad gangen, når 47 i affaldsbekendtgørelsen har en regel om 3 år for opbevaring af registeroplysninger om farligt affald. 5.2: Hvor kan virksomheden se, hvilke fraktioner, der er krav om frasorteres til genanvendelse? Kommunen kan netop ikke have en ordning for fx gips, byggeaffald og planglas, da kommunerne ikke længere må beskæftige sig med det genanvendelige erhvervsaffald. Således kan virksomhederne ikke se, at disse affaldstyper skal sorteres til genanvendelse. Det er således nødvendigt, at Miljøstyrelsen udarbejder og til stadighed vedligeholder en liste over hvilke affaldstyper, virksomhederne har pligt til at genanvende. Det er forvirrende og ikke brugervenligt for virksomhederne at skulle kigge i regulativet efter sorteringsregler for ikke-genanvendeligt og i affaldsbekendtgørelsen for genanvendeligt kildesorteret erhvervsaffald. Samtidig skal virksomheden kun frasortere til genanvendelse, hvis der er tale om "en væsentlig del". Hvem afgør, hvornår en mængde er stor nok til at være væsentlig? Eksempelvis når en virksomhed afleverer en container på forbrændingsanlægget og en kontrol viser, at ca. halvdelen er papir, hvordan kan kommunen så håndhæve, at dette skulle være sorteret fra til genanven- 5

6 delse. Den halve container papir er måske kun en ganske lille del af virksomhedens samlede affaldsmængde. En afklaring af ovenstående er nødvendig, for at kommunerne kan efterkomme deres tilsynsforpligtigelse. 5.3: Af overskriften fremgår, at der er regler om mærkning af beholdere, men det fremgår ikke af selve reglen. Det bør være muligt for kommunerne at kræve mærkning af beholdere, da det sikrer en bedre sortering hos virksomhederne. Affald skal opbevares i dertil indrettede beholder. Gælder det også for murbrokker, jord, imprægneret træ og lignende? Dette er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, og bør kun være et krav for de fraktioner, hvor det er hensigtsmæssigt. Det er ikke defineret, hvornår der er tale om, at der oplagres affald, og hvordan skelnes der mellem oplag og opbevaring? Er det eksempelvis oplag, når murbrokker eller haveaffald ligger i en stak? Er der en tidsfaktor gemt i begrebet, for så bør det defineres, hvis kommunen skal have mulighed for at håndhæve forholdet i forbindelse med tilsyn. 5.5: Hvordan skal kommunerne håndtere tilsyn af containere med affald fra flere virksomheder. Reelt er det umuligt efter denne regel. Der står f.eks. ikke noget om at der er kollektivt ansvar (fx for fejlsorteringer), som der gør i Miljøstyrelsens vejledning til regulativet. Hvem kan have fælles beholdere. Er det eksempelvis virksomheder med samme CVR-nummer, så p-nummervirksomheder under dette nummer kan transportere deres affald til et centralt sted (eksempelvis Matas eller andre kædebutikker). Dette er ikke hensigtsmæssigt. Denne paragraf skal ændres, så virksomhederne ikke har en ret til at have fælles beholdere, men kommunen har mulighed for at give tilladelse til fælles beholdere. 5.6: Der bør tilføjes, at det drejer sig om udenlandske virksomheder der ved at udøve virksomhed i Danmark frembringer affald. 7.1: Ordet husholdninger erstattes af erhverv. 7.2: Hvordan tænker Miljøstyrelsen at kommunerne skal opnå den viden om udenlandske virksomheder, der skal til for at opkræve efter fordelingsnøglen? 7.3: Vedr. gebyrer for indsamlingsordninger er der i læsevejledningen (afsnit 1.7.5) oplyst, at der skal fastsættes gebyrer for hver ordning, hvilket 6

7 opfattes som værende i modstrid med læsevejledningens afsnit 1.7.3, hvor det fremgår, at specificering ud over opdelingen i det kommunale budgetog regnskabssystem ikke er nødvendig. Det sidste bør gælde. 7.5: Virksomheder skal naturligvis betale for de ordninger, de er tilknyttet, og de skal ikke have mulighed for at slippe for særgebyr. Mange virksomheder, som er fritaget, jf. bilaget i affaldsbekendtgørelsen, vil fortsat være omfattet af en dagrenovationsordning, og det er derfor kun rimeligt, at de ligeledes skal betale for de ekstraomkostninger, kommunen måtte have til afhentning af affald i tilfælde, hvor virksomheden eksempelvis ikke overholder AT-krav. I affaldsbekendtgørelsen skal virksomheder, der har adresse samme sted som ejeren og med en omsætning under kr., fritages. Denne gruppe er ikke nævnt i regulativet. Andet afsnit: Det er fortsat uforståeligt, at virksomheder, der eksporterer deres genanvendelige affald, og som fortsat har muligheden for at aflevere forbrændingsegnet, deponeringsegnet og farligt affald på genbrugspladserne ikke skal betale for denne ydelse. I øvrigt skal der henvises til 7.2 og ikke : Det skal præciseres, at gebyret skal opkræves på p-nummer niveau. Fjerde afsnit: Virksomhederne skal ikke meddele kommunen om antallet af ansatte. Denne oplysning skal udelukkende være tilgængelig for kommunen via de centrale registre, som virksomheden har pligt til at vedligeholde. Kun én gang om året - nemlig på dagen for CVR-udtrækket til beregning af genbrugspladsgebyr (som forventeligt fastsættes centralt, så der er ens behandling af virksomheder landet over) - er antallet af ansatte på den enkelte virksomhed relevant for kommunen. Det er væsentlig, at der er virksomhederne der har pligt til at have korrekte oplysninger om antal medarbejdere, branchekode og adresse når oplysninger fås fra CVR. Ellers skal de bare betale gebyret. Mht. gebyrer mangler vi også noget om for sen betaling, ubenyttede/ubeboede boliger, som kan fritages i en periode, noget om til- og frameldinger og hvornår disse registreres i systemet til opkrævning samt muligheden for at opkræve hos andre end grundejer. Det bør endvidere fremgå, om for meget betalt gebyr tilbagebetales ved ophør eller fraflytning fra kommunen. 8, andet afsnit: I stedet for indskærpelser efter skal der stå afgørelser efter. Der bør anvendes samme ordvalg som i Miljøbeskyttelsesloven. 7

8 8, sidste afsnit: Med kommunestyrelsesloven menes vel den kommunale styrelseslov. Det bør genovervejes, om dette afsnit skal med i regulativet. Under alle omstændigheder er Statsforvaltningen ikke en administrativ klageinstans, men en tilsynsmyndighed 10: Den valgfrie tekst skal gøres til fritekst, da valgmulighederne ikke er tilstrækkelige. I læsevejledningen står der, at når kommunalbestyrelsen har uddelegeret kompetencen, kan afgørelser påklages til kommunalbestyrelsen. Dette skal fjernes fra vejledningen. En afgørelse truffet efter en af kommunalbestyrelsen uddelegeret kompetence er gældende på lige for med en afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen. 11: I forhold til ikrafttræden er det ift. især erhvervsvirksomheder påkrævet at gebyrer kan opkræves for hele Det er ikke muligt at vedtage regulativ iht. de nye regler inden 1. januar Det ønskes afklaret om regulativet skal vedtages med tilbagevirkende kraft, hvilket i givet fald skal præciseres. Særlig del - erhvervsaffald Det er uklart, hvordan valgfri tekst og fritekst skal bruges. Under fritekst står der nogle steder "skal udfyldes", andre steder "frivillig at udfylde" og tredje steder slet ingen ting. Der savnes en systematik og entydighed. Vi antager, at det er muligt at fravælge den valgfrie tekst (ved at sætte "ingen krydser"), og udelukkende udfylde fritekst. I afsnittene om forbrændingsegnet, deponeringsegnet og ikke genanvendeligt farligt affald (og et evt. kommende afsnit til sortering) mangler der et felt, så virksomheden kan se, hvor/til hvilket modtageanlæg, de kan eller skal aflevere den pågældende affaldstype. På den ikke genanvendelige del af affaldsstrømmen skal kommunerne fortsat have et aftalesystem, så affaldet kan anvises til disse anlæg. I regulativerne er der ikke nævnt modtageanlæggenes ansvar og pligter. Det er der behov for, jf. ovenfor. Som nævnt under erhverv er der for nogle af ordningerne kun mulighed for aflevering på genbrugspladserne (eksempelvis genanvendeligt plastemballageaffald og PVC). For disse afsnit bør der derfor være mulighed for udelukkende at bevare overskriften, og så have et felt til fritekst, hvor der kan henvises til ordningen for genbrugspladser eller lignende. I læsevejledningen punkt 2.4 står der, at kommunerne er frit stillet med hensyn til hvilken ordning, de vil beskrive. 8

9 12: Begrebet dagrenovationslignende findes ikke i definitionerne. Hvorfor kan denne affaldstype ikke blot hedde dagrenovation, det er mere entydigt. 12.1: Henvisningen til definitionen skal være til definitionerne i regulativet ikke bekendtgørelsen. 12.3: I den valgfri tekst afsnit 10 bør teksten ændres til To eller flere virksomheder kan, efter : Den tvungne tekst om overfyldte beholdere skal ændres, så kommunalbestyrelsen har retten til at foretage en opmelding, evt. efter et varsel, når det konstateres, at beholderen er overfyldt. Hvis kommunen skriver krav til adgangsforhold ind i regulativet (som anvist i vejledningen), skal de så også omfatte de virksomheder, der vælger ikke at deltage i kommunens afhentning af dagrenovation (i de kommuner hvor det er muligt)? I så fald, skal kommunen så også håndhæve ATreglerne hos de virksomheder, der har valgt en indsamler uden for kommunens ordning? 13: Der står, at der er etableret genbrugspladser til modtagelse af affald og genbrugsmaterialer. Disse begreber findes ikke i definitionen, hvorfor anvendes der ikke terminologien fra definitionerne? 13.1 Det er nødvendigt at lave en yderligere begrænsning på køretøjer. For personbiler, varebiler o. lign er teksten ok, men hvad med landbrugsmaskiner? For den enkelte kommune skal der være en mulighed for at udelukke visse køretøjer, eksempelvis en traktor med tipvogn. 13.1, boks 2: Er det meningen, at håndværkere kun kan komme af med affaldet i egen kommune, selvom affaldet er opstået ved deres arbejde i andre kommuner? Det kan give mange og lange transporter af affald. 13.2: Henvisninger bør erstattes med anvisninger. 13.3: Der mangler mulighed for en bestemmelse om en max. begrænsning for, hvad virksomhederne må aflevere per gang af farligt affald. Hvis virksomheden kører med 200 kg. på én gang, skal de også leve op til reglerne i transportforordningen, mærkning af bilen osv. Det vil desuden for mange genbrugsstationer være svært at håndtere så store mængder, da de ikke har miljøgodkendelse hertil. 14.1: henvisningerne til bilag er til bilag til affaldsbekendtgørelsen - det skal skrives. Der nævnes genanvendelsesregistreret i boksen. Det vil være fint med en præcis henvisning til hvor det findes. 9

10 14.2: Den første sætning under boksen er forkert. Grænsen på 200 kg gælder generelt farligt affald. Den genanvendelige del er imidlertid slet ikke omfattet af dette afsnit, som hedder "ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald". Der er en sætning om, at affaldet skal afleveres mindst en gang om året, der er fornuftigt i forhold til at undgå ophobning, men hvor er hjemlen til dette? Kommunalbestyrelsen skal ikke etablere en ordning for eksplosivt affald (affaldsbekendtgørelsen 24, stk.2). Eksplosivt affald er således ikke omfattet af dette afsnit. Hvis det alligevel skal nævnes, skal der stå, at det ikke er omfattet. Der bruges både udtrykket oplagsplads og standplads. Hvis der menes det samme bør der bruges ens benævnelse. 14.2, næstsidste afsnit: I afsnittet om håndtering af olieaffald nævnes de olieaffaldstyper, der også er nævnt i 3, nr. 31 som uegnede til deres oprindelige formål. I denne paragraf skal de dog håndteres med henblik på regenerering til baseolie. Det må da være en form for genanvendelse og dermed ikke noget der skal indgå i det kommunale regulativ? 14.3, Miljøstyrelsen bør fastlægge, hvem ordningen gælder for, hvis det ikke er alle, der producerer ikke-genanvendeligt farligt affald. 15.1, sidste afsnit: Sætningen bør hedde Ordningen omfatter klinisk risikoaffald fra alle producenter., således at afhentning af slettes. 16: Hvorfor skal denne ordning stå i regulativet? Der er ikke krav om en ordning for olie- og benzinudskillere i affaldsregulativet. I 16 er der i modsætning til de tidligere afsnit fritekst, hvor der er krav om, at det skal udfyldes. Dette krav skal fjernes, hvis paragraffen mod forventning skal fastholdes. 18 Definitionen på brændbart affald holder ikke. Det vil eksempelvis sige papir, rent træ osv., men ikke madaffald fra køkkenet. Der skal laves en definition. 18.2, andet afsnit: Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at affaldet må afbrændes, men det er op til kommunalbestyrelsen og altså ikke en standardtekst. 19.1, afsnit 1: Der bør tilføjes at affald til deponering heller ikke er farligt affald til specialbehandling. 10

11 19.1, boks: Er det ikke meningen, at imprægneret træ ikke mere skal til deponi? I så fald bør de ikke fremgå som eksempel på deponiaffald. Regulativ for husholdningsaffald Indholdsfortegnelsen er uoverskuelig. Kan man ikke nøjes med overskrifterne for hver ordning for den særlige del? 1 Begrebet borger og grundejer er ikke defineret. 5.2: Sortering. Det bør fremgå, at krav til kildesortering gælder for de fraktioner, som indsamles gennem ordningerne med henblik på, at affald, der indsamles gennem ordninger for storskrald og genbrugspladser også er omfattet : Opbevaring, beholderkapacitet og fælles opsamling hører ikke til i den generelle del, men bør i stedet beskrives under de enkelte ordninger. Paragrafferne skal altså fjernes. Det kan eksempelvis ikke være grundejerens pligt at sikre, at der er kapacitet nok i kuber til metal, flasker, papir. Paragraffen bør kun dække for dagrenovation, og ikke for øvrige affaldstyper. I forhold til lovgrundlag savner vi muligheden for at nævne Lov om vintervedligeholdelse, da nogle kommuner har tænkt sig at indsætte lokale regler for adgangsforhold. 7: Teksten er ikke i overensstemmelse med teksten i affaldsbekendtgørelsens 54, stk.8 og bemærkningerne til miljøbeskyttelsesloven. I affaldsbekendtgørelsen 54, stk. 8 står der, at kommunen kan skrive om differentiering i forhold til husholdningstype. Der skal være mulighed for, at kommunen kan skrive konkret, hvordan gebyrerne opkræves, fordelt på boligtype osv. Der er altså behov for, at der tilføjes et afsnit til fri tekst vedrørende gebyrer i regulativet. Det bør - tilsvarende bemærkning i forbindelse med høringssvar vedr. ny affaldsbekendtgørelse - bemærkes, at der vedr. vægt, beholdervolumen og tømningsfrekvens blot skal være tale om eksempler. Hermed ønskes fastholdt, at kommunerne kan tilrettelægge ordningen på den måde som passer bedst til de lokale forhold og tilbyde den service, som der ønskes lokalt, fx containerleje, nøgleordning vedr. adgang til beholdere, anvendelse af lifte og andre hjælpemidler mm. Mulighederne bør desuden afspejle forskelle i beholdertyper (fx afstand til beholdere og sugeanlæg) uden at dette bliver til særgebyrer, da det her kan diskuteres, om det er ekstraomkostninger, hvis en type af omkostning fx vedrører størstedelen af ejendommene. 11

12 7.3:Teksten skal ændres til, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer for de ordninger, der tilbydes i kommunen. Ordningerne bør ikke listes op som et minimumskrav, da der er kommuner, som ikke har nogle af de nævnte ordninger. Desuden er det uklart, hvad gebyret skal dække. Eksempelvis gebyr for papir, pap og glas; dækker det både kuber, indsamling ved husstanden og den del, der afleveres på genbrugspladserne? Og er de tre affaldstyper så ét gebyr, selv om der er flere ordninger? 7.3, sidste afsnit: Teksten er ikke i overensstemmelse med teksten i affaldsbekendtgørelsens 54, stk.8 og bemærkningerne til miljøbeskyttelsesloven. 7.5, tredje afsnit: Hvor er hjemlen til dette? - det er ikke Miljøbeskyttelsesloven 48, stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan vel ikke have ret til at pålægge en ejerforening/andelsforening, at opkrævningen skal ske samlet, hvis der ikke er ønske og enighed om det hos foreningens medlemmer? 8, sidste afsnit: Med kommunestyrelsesloven menes vel den kommunale styrelseslov. Det bør genovervejes om dette afsnit skal med i regulativet. Under alle omstændigheder er Statsforvaltningen ikke en administrativ klageinstans, men en tilsynsmyndighed. 10: Samme kommentarer som til erhvervsaffald. Særlig del - husholdninger 12.3: I nogle kommuner anskaffer og ejer borgerne selv udstyret. Kravet er blot, at udstyret skal være godkendt. Denne valgmulighed findes ikke. Der skal altså være muligheder for ingen krydser og fri tekst. 12.4: Den tvungne tekst om overfyldte beholdere, skal ændres, så kommunalbestyrelsen har retten til at foretage en opmelding, evt. efter varsel, når det konstateres, at beholderen er overfyldt. 12.6: Er ikke fyldestgørende. Der skal altså være muligheder for ingen krydser og fri tekst. 12.9: Den faste tekst under boksen, bør være et forslag til fri tekst. Det er ikke et lovkrav, at de ubebyggede grunde fritages. Hvor skal kommunerne skrive om vedligeholdelse af beholdere og udstyr? om ordninger: Det bør præciseres, at indsamlingsordninger for husholdningsaffald også kan gælde for kommunale institutioner, eller at indsamlingsordninger for kommunale institutioner, herunder genanvendeligt 12

13 affald, skal fastsættes i 22 ff. i erhvervsaffaldsregulativet. I forbindelse med hvem ordningerne dækker, ønskes der en præcisering af retten til, at de selvejende institutioner må deltage i kommunens indsamlingsordning for det genanvendelige affald på lige fod med de kommunale institutioner. 13.3: Det ønskes klarlagt, hvordan kommunerne skal udfylde dette og følgende punkter, hvis kommunen ikke har selvstændige ordninger for eksempelvis papir og flere følgende ordninger, idet punkter vedrørende beholdere ikke giver mening i forhold til afsluttende henvisning til fx genbrugsplads. 15.5: Af læsevejledningen fremgår, at kommunen kan fastsætte forskrifter om adgangsvej. Dette bør præciseres i bekendtgørelsen og snitflader ift. AT-regler bør beskrives. Kapitel 13 og 14 bør slås sammen. I mange kommuner indsamles affaldstyperne i 13 og 14 i det samme ordninger, og det er uhensigtsmæssigt at skrive om samme fraktion og samme ordninger to steder. De steder, hvor der indsamles papir for sig, kan dette let indbygges i et samlet afsnit. 13.1: Definitionen er på papir- og papaffald, men overskriften kun dækker papir! 15.1: Når udgangspunktet, som beskrevet i læsevejledningen, er, at regulativet skal være brugervenligt, er det uhensigtsmæssigt, at definitionen skal findes i en anden bekendtgørelse. Den bør skrives her. 16.1: Når udgangspunktet, som beskrevet i læsevejledningen er, at regulativet skal være brugervenligt, er det uhensigtsmæssigt, at definitionen skal findes i en anden bekendtgørelse. Den bør skrives her. 17.1: Når udgangspunktet, som beskrevet i læsevejledningen er, at regulativet skal være brugervenligt, er det uhensigtsmæssigt, at definitionen skal findes i en anden bekendtgørelse. Den bør skrives her. 18: Der står, at der er etableret genbrugspladser til modtagelse af affald og genbrugsmaterialer. Disse begreber findes ikke i definitionen, hvorfor anvendes der ikke terminologien fra definitionerne? 18: Ordning for genbrugsplads[-en eller -er] Formuleringen bør afspejle, at kommunerne jf. 34 i høringsudkast til ny affaldsbekendtgørelse skal sikre, at husholdninger i kommunen har adgang til en genbrugsplads og således ikke er forpligtet til at etablere genbrug s- plads. 13

14 18.1: Formulering bør afspejle, at der skal gives adgang for udenlandske virksomheder efter betaling. 18.2: Der skal være mulighed for at sætte ingen krydser for den valgfrie tekst, da teksten ikke er dækkende. Valgfri tekst vedr. ".. alle former for sorteret affald " bør undlades, da bl.a. klinisk risiko affald, medicinaffald, eksplosivt affald, radioaktivt affald mv. typisk ikke modtages på genbrugsplads. "Ordensreglementet for genbrugsplads[-en eller erne] i [ ] Kommune skal følges." bør tilpasses, at genbrugspladsen ikke nødvendigvis er beliggende i kommunen jf. bemærkning om at der skal gives adgang. 19.2: Hvad er PVC-affald fra dagrenovation. Det bør ikke indirekte legaliseres, at PVC kan anbringes i dagrenovationen. 21.1: Igen henvises der til et bilag i affaldsbekendtgørelsen. Det opfattes som en fejl, at der som eksempel på fritekst er indsat EE-affald vedr. henvisning til genbrugsplads, da henvisningen må vedrøre farligt affald.. 22: Er WEEE her en definition af affald, andre steder står der EE-affald, og bekendtgørelsen hedder elskrotbekendtgørelsen. Affaldstypen bør omdøbes til elskrot. 23.2: Der mangler tekst, med at der skal sættes ingen, et eller flere krydser. 24: Vi går ud fra, at afsnittet lever op til kravene i den kommende bekendtgørelse på området. Med venlig hilsen Anders Christiansen 14