NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND FORUNDERSØGELSER GEO-HYDRO, FASE 2

Transkript

1 SEPTEMBER 2012 REGION HOVEDSTADEN NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND FORUNDERSØGELSER GEO-HYDRO, FASE 2 DATA- OG EVALUERINGSRAPPORT

2

3 3 SEPTEMBER 2012 REGION HOVEDSTADEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND FORUNDERSØGELSER GEO-HYDRO, FASE 2 DATA- OG EVALUERINGSRAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 21. september 2012 UDARBEJDET KAST/CBNI/KEMR KONTROLLERET SEL/LRH GODKENDT STH

4 4 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 NDHOLD 1 Baggrund og formål 8 2 Resumé og konklusion 10 3 Overordnede fysiske rammer Det planlagte byggeri Undersøgelsesområdet Geologisk og hydrogeologisk baggrund fra Fase Udførte forundersøgelser i Fase Geofysisk kortlægning Geotekniske undersøgelser Hydrogeologiske undersøgelser Pumpeboringer Pumpeforsøg Grundvandsmodellering Jord- og vandkvalitet 23 5 Resultat af Fase 2 forundersøgelser Geofysik Geoteknik Funderingsniveau og styrkeparameter Grundvand Geologisk modellering Geologisk modellering Blødbundskortlægning Geologiske 2D profiler Geologiske kotesnit Konceptuel geologi Hydrogeologi 30

5 Resultat af pumpeforsøg Grundvandsmodellering Miljømæssige forhold Jordkvalitet Vandkvalitet 33 6 Overordnet vurdering af byggetekniske muligheder i området Placering af byggeri Byggemetode Drænet løsning kontra opdriftsikrede kældre Funderingsprincipper og midlertidig tørholdelse Udgravning af byggegrube for kældre Befæstede pladser og veje 39 7 Anbefalinger til følgende faser Vandstandsmonitering Modellering af byggescenarier Miljøpåvirkninger, afvanding og eventuelt permanent dræning Detailkortlægning 41 8 Referencer 42

6 6 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 BILAG Bilag A Oversigtskort Bilag B MEP profiler Bilag C Geologiske tværsnit Bilag D Blødbundsaflejringer Bilag E Geologiske kotesnit Bilag F Potentiale i de nedre sekundære magasiner Bilag G Jordklassificering

7 7 APPENDIKS Appendiks A Appendiks B Appendiks C Appendiks D Appendiks E Appendiks F Geoteknisk datarapport Hydrogeologisk datarapport Analyserapporter Notat: Geofysiske forundersøgelser Notat: Supplerende Geotekniske forundersøgelse Notat: Prøvepumpningsnotat

8 8 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 1 Baggrund og formål Der planlægges bygget et nyt Hospital Nordsjælland på Favrholm ved Hillerød. Foreløbige data omkring de geologiske, hydrogeologisk og geotekniske forhold i området og på det udpegede areal for byggeriet har tidligere indikeret, at der er meget varierende jordbundsforhold, også helt lokalt, hvilket kan have stor betydning forhold til den kommende planlægning og detaljering af projektet, også økonomisk. Der blev således primo januar 2012 opstillet en lokal digital 3D geologisk model for interesseområdet for placering af et Nyt Hospital i Nordsjælland ved Favrholm Mark. Modellen er opstillet på baggrund af foreliggende datamateriale. Desuden er der udført en række geologiske, hydrogeologiske, geotekniske og klimamæssige vurderinger i forbindelse hermed. Det udførte arbejde er dokumenteret i rapporten /1/ "Region Hovedstaden. Nyt Hospital i Nordsjælland. 3D Geologisk model for område ved Favrholm Mark, COWI Januar 2012". I rapporten er der givet anbefalinger til mere detaljerede forundersøgelser i de næstfølgende faser af udviklingen af byggeriet. Rapporten /1/ med de gjorte vurderinger og den daværende status på beslutninger omkring placering af byggeriet, blev drøftet på et møde med Region Hovedstaden d. 9. februar 2012, hvor det blev fastlagt, at den midterste del af det potentielle område for placering af byggeriet skulle prioriteres, se placering af dette projektområde på Bilag A. Da bygherren bl.a. har stor fokus på at søge at synliggøre, samt afklare og reducere risici, også teknisk-økonomisk, blev det på mødet besluttet at gå videre med relevante forundersøgelser indenfor dette projektområde, Fase 2 forundersøgelser, som afrapporteres i nærværende rapport. Fase 2 forundersøgelserne er udført noget mere detaljeret end de tidligere helt indledende undersøgelser, og alle nye og eksisterende data er derefter evalueret samlet, og konsekvensvurderinger mv. i forhold til den videre udvikling og projektet er givet i nærværende rapport. I forbindelse hermed er den geologiske model opdateret lokalt med alle nye data, ligesom der er etableret en lokal grundvandsmodel, således at der i senere fase bl.a kan regnes mere detaljeret på forskellige løsninger

9 9 mht. placering og udformning af byggegruber, nødvendig grundvandshåndtering mv. Fase 2 undersøgelser er ikke udført på "detail-niveau" i forhold til enkelte bygningsdele, men således at de opfylder ovennævnte formål, herunder så data samlet kan anvendes i den videre udvikling og detaljering af projektet indenfor det pågældende projektområde, med den nævnte fokus på at afklare og reducere risici, også teknisk-økonomisk, og der i udviklingen af projektet kan ske en optimering heraf. Dette inkluderer desuden, at resultater af forundersøgelserne kan præsenteres som baggrundsviden i konkurrenceprogrammet til arkitekterne, som herved får mulighed for at i det kommende byggeri at inkludere forhold af betydning tekniskøkonomisk med hensyntagen til bl.a. jordbundsforhold og hydrogeologi i området.

10 10 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 2 Resumé og konklusion Der er i Fase 2 udført en række geofysiske, geotekniske og hydrogeologiske forundersøgelser, til en nærmere vurdering af funderingsforholdene indenfor projektområdet, hvor Nyt Hospital Nordsjælland skal opføres. Resultatet af disse forundersøgelser er samtolket og indarbejdet i den geologiske 3D model, der blev opstillet i Fase 1. Modellen giver således et overblik over og en samtolkning af samtlige data for området. Der er fra den opdaterede geologiske model udtrukket geologiske tværsnit og fladekort for projektområdet, som kan anvendes til vurdering af funderingsforhold, og således anvendes i beslutningsprocessen omkring detail placering af bygninger, kældre, befæstede arealer mv. Der kan ligeledes fremadrettet indlæses forskellige forslag til bygningskonstruktioner i modellen, og derved direkte vurderes hvilke funderingsmæssige udfordringer forskellige løsninger er forbundet med, og hvilke jordmængder mv. der skal håndteres i anlægsfasen mv. Den geologiske model er ligeledes anvendt i opstilling af en lokal 3D grundvandsmodel, som fremadrettet kan anvendes til at køre scenarier med forskellige byggemetoder, foranstaltninger for grundvandshåndtering og kontrol mv. med henblik på vurdering og teknisk-økonomisk optimering af disse. Herunder kan der beregnes vandmængder, trykniveauer, trykaflastningssystem mv., samt effekten af tiltag til begrænsning af sænkningsudbredelser. Det var allerede i Fase 1 klart at de geologiske forhold i området er komplekse, og Fase 2 undersøgelserne har bekræftet at dette i høj grad er tilfældet. Der er i nærtliggende boringer truffet meget forskellige typer og mægtigheder af geologiske aflejringer. Der er således ikke, som det ellers var formodningen i Fase 1, tale om større sammenhængende sandlag indlejret i morænen, men primært mindre afgrænsede lommer af grus og sand, hvilket alt lige betyder at der skal håndteres mindre grundvand i forbindelse med byggeriet. De hydrogeologiske undersøgelser har dog påvist en overordentlig god hydraulisk kontakt mellem boringer centralt i området, og der kan derfor forventeligt være tale om større sammenhæng mellem sandlinserne i dette område. Der er ligeledes ikke på baggrund af fase 2 undersøgelserne indikationer på større sammenhængende dybereliggende sandlag lokalt i området, som der ellers i Fase 1

11 11 var formodninger om at der kunne være, idet sådanne lag er fundet i boringer syd for projektområdet. Den manglende tilstedeværelse heraf betyder, at risikoen for at få skabt kontakt direkte ned til det primære magasin hvor grundvandstrykket er højt, er væsentligt reduceret. På baggrund af den opdaterede viden om de geologiske, hydrogeologiske og geotekniske forhold, vurderes det, at potentielle udfordringer i forhold til grundvandshåndtering og vandmængder forventes at være mindre end antaget i Fase 1. Mægtigheden af blødbundsaflejringerne er blevet kortlagt, og fundet navnlig at være stor i den østlige del af projektområdet, hvor den samlede tykkelse i området er op til 6-10 m, samt stedvist i andre dele af området, men med en mere begrænset mægtighed. Bygningsplacering i den østlige og nordøstlige del af projektområdet må således teknisk-økonomisk frarådes, især pga. disse blødbundsområder. Området kan for en direkte fundering groft sagt inddeles i 3 delområder, velegnet, betinget egnet og mindre egnet/uegnet. Den velegnede del af området er beliggende på en nordvest/syd øst gående højderyg. Området er kendetegnet ved at faste glaciale aflejringer træffes fra ca. 0,5 meter under terræn. Den betinget egnede del af området er beliggende centralt i området. Den mindre egnede/uegnede del af området er beliggende i ovennævnte nordlige og østlige del af områder. Området er kendetegnet ved større mægtigheder af ikke funderingsegnede svage postglaciale aflejringer og grundvandspejlet stort set i eller stedvist over terræn. Resultaterne af de udførte undersøgelser åbner mulighed for en teknisk gennemførlig løsning, der indebærer en permanent dræning af byggeriet. En sådan løsning indebærer etablering af permanente drænsystemer til en generel afdræning af det bebyggede område, herunder befæstede områder samt egentlige konstruktioner. En sådan permanent drænet løsning vil ofte være billigere end at der udføres opdriftssikrede kælderkonstruktioner, men kræver til gengæld, at der af sikkerhedsmæssige grunde til stadighed skal udføres drift-og vedligeholde at disse systemer. Det skal tillige understreges at der kan være nogle miljømæssige hensyn, som gør at en sådan drænet løsning findes mindre attraktiv. Ligeledes skal det tænkes ind rent sikkerhedsmæssigt, at vandet ved ekstreme regnskyl, på basis af fase 1 undersøgelserne, kan stå op i kote +22 m med de nuværende terrænforhold. I sådanne ekstreme tilfælde kan det næppe forventes at drænsystemerne virker efter hensigten. En sådan permanent drænet løsning af vil med de konstaterede bund- og vandspejlsforhold muligvis kunne gennemføres med begrænset indvirkning på bidraget til den primære grundvandsdannelse i området og uden væsentlig indvirkning på vandspejlet i de egentlige vådområder (eksempelvis Salpetermosen). Det er derfor umiddelbart næppe nogle meget væsentlige miljø- og naturmæssige gener mod en sådan permanent drænet løsning, men snarere nogle risiko-elementer, som nævnt ovenfor. Det skal dog understreges, at såfremt der i forbindelse med detaljering af byggeriet arbejdes videre med muligheden for en drænet løsning, er det vigtigt at de lokale naturmæssige forhold inddrages mere detaljeret heri, lige-

12 12 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 som der skal ske en nærmere afklaring med myndighederne mht. om de overhovedet vil tillade en sådan løsning. Det anbefales at der tidligt i forløbet indledes en dialog med myndighederne herom. Alternativet til en generel afdræning af byggeområdet er en opdrift sikret konstruktion, i form af etablering af hævet byggeri, generelle terrænhævninger og etablering af vandtrykssikrede kælderkonstruktioner. For en vandtæt kælderkonstruktion skal gulv og vægge således dimensioneres for fuldt vandtryk, herunder også i forhold til eventuelt overfladevand på terræn i perioder med ekstrem nedbør, idet sådanne forhold også vil kunne påvirke vandstanden i de øvre magasiner. Sikring mod opdriften kan ske ved bygningens egenvægt og/eller jordankre. En opdriftsikret løsning er normalt er dyrere i etablering end en drænet løsning, men er sikrere og er billige i drift, ligesom en sådan løsning har mindre potentiel indvirkning på det omgivende miljø. I byggefasen kan der ved udgravning til byggegrube for etablering af kældre, med de konstaterede jordbundsforhold, forventes at byggegruben primært kan udgraves med frie skråninger. Begrænsede pladsforhold kan dog nødvendiggøre etablering af afstivning i form af spuns eller tilsvarende. Der kan desuden være ønsker om at afskære vandindtrængning, forurening eller blødbundsområder for en byggegrube, hvilket kan betyde at der stedvist, f.eks. i områder nær mosen, sættes spunsvægge af hensyn hertil. Det vurderes, at tørholdelse i byggefasen af de fleste udgravninger vil kunne ske ved en relativt mindre bortledning af grundvand, navnlig pga. de konstaterede mindre hydraulisk sammenhængende sandlag, sammenlignet med hvad der tidligere er antaget for området. Med de inhomogene forhold, der er konstateret i de øvre jordlag, må man imidlertid generelt være forberedt på, at der helt lokalt kan forekomme større tilstrømning af grundvand, afhængig af de enkelte byggegrubers placering. Det vurderes at bortledning af grundvand i byggefasen for væsentlige dele af byggefelten vil kunne ske uden uheldige påvirkninger af vådområderne i og nær ved området. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor bortledningen ikke kan accepteres ud fra miljø- og naturmæssige vurderinger. Det skønnes, at det, med de inhomogene jordlagsforhold i området, næppe vil være praktisk (og heller ikke nødvendigt for det meste af området, jf ovenfor) at gennemføre re-infiltration i byggefasen i større omfang, da det simpelthen ikke vil være muligt at træffe de rette sandlag at infiltrere i. Det må i stedet overvejes at udlede det oppumpede vand (efter passende rensning), til de pågældende vådområder, hvis dette bliver nødvendigt f.eks. såfremt der bygges i områder tæt på mosen. Der er i jord- og vandprøver ikke fundet indikation på forurening i området, og der er altså ikke noget der tyder på, at foreurenet vand fra den nærliggende losseplads p.t. er sivet ned til området for det planlagte byggeri. Der skal udføres supplerede detail-undersøgelser for de enkelte dele af byggeriet, når placering og udformning heraf er mere på plads i de næstfølgende faser. Disse undersøgelser målrettes i forhold til de enkelte bygningers fodaftryk mv, samt i

13 13 forhold til de samlede foreliggende data, som er til rådighed og som er indarbejdet i nærværende rapport og den geologisk og -hydrogeologiske model. Der opsættes p.t. dataloggere i enkelte af de nye boringer, samt i nærtliggende vandhul, for at etablere et referencegrundlang for vandstande og vandstandsvariationer inden anlægsaktiviterne startes op. Der foretages programmering og installation af dataloggerne, og der udføres desuden i det kommende år (2012/2013) 4 manuelle pejlerunder. Det anbefales at moniteringen fortsættes således at der foregår monitering også under anlægsfasen og eventuelt efter anlægsfasen, således at det kan dokumenteres, at byggeaktiviteterne ikke har haft en betydelig indvirkning på vandstande og vådområder. Der anvendes trådløse dataloggere, således at data vises på en webside tilgængelig for alle projektets parter.

14 14 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 3 Overordnede fysiske rammer Det nye hospital i Nordsjælland skal placeres på et delområde af Favrholm Mark, beliggende syd for Hillerød by mellem den eksisterende bygrænse, S-banen og Overdrevsvejen. Figur 3-1 viser et kort over området ved Favrholm Mark. Tidligere undersøgelser har indskrænket det oprindelige areal, der er vist med rød markering, til det aktuelle projektområde, der er afgrænset med lilla. Det aktuelle projektområde udgøres af et ca. 550x550 m stort område på omkring 30 ha. Figur 3-1 Området ved Favrholm Mark. Rød markering angiver det oprindelige areal og lilla markering viser det aktuelle projektområde. 3.1 Det planlagte byggeri Fase 2 forundersøgelserne beskrevet i nærværende rapport, er udført i sommeren 2012 forud for arkitektkonkurrencen som indledes i efteråret Dette betyder at der på nuværende tidspunkt ikke er truffet beslutning om detaljeret design af byggeriet, men kun truffet beslutning om den overordnede dimensionering af det kommende hospital.

15 15 Der påtænkes på nuværende tidspunkt opført ca. 13,6 ha byggeri (fordelt på flere etager) med en kælder på ca. 3,6 ha. På nuværende stadie af planlægningen påtænkes det kun at udføre kælder i én etage. Etablering af kældre i én etage vil kræve udgravning til ca. 4-5 m u.t. Der skal endvidere etableres parkeringspladser svarende til ca. 9 ha, samt indbygges en arealreservation for at sikre muligheden for fremtidige udvidelser af hospitalets bygninger o.l. Undersøgelserne er på baggrund heraf udført med udgangspunkt i at byggeriet kun skal udføres med én etage kælder. Dog har enkelte dele af forundersøgelserne også haft til formål at opnå viden om lidt dybereliggende lag, bl.a. med fokus på at belyse forhold af betydning for risikoen for bundbrud. Det bemærkes, at der ikke i nærværende undersøgelser er fokuseret yderligere på muligheden for at etablere grundvandskøling i forbindelse med byggeriet, da mere detaljerede forundersøgelser herfor vil kræve dybere boringer. 3.2 Undersøgelsesområdet Projektområdet fremstår mod vest i dag hovedsagelig som landbrugsarealer, hvorimod der mod nordøst findes mose-, skov- og engområder. Umiddelbart nordøst for projektområdet ligger der en gammel losseplads (Hillerød Kommunes Losseplads, lokalitetsnr ), som er afsluttet men kortlagt som forurenet på vidensniveau 2 (V2-kortlagt). Arealet indenfor projektområdet hører under 7 forskellige lodsejere. Dele af det område der er omfattet af Fase 2 undersøgelserne har lokalt et grundvandsspejl ganske nær ved, og stedvist over, terræn. Der stod således lokalt vand på terræn i undersøgelsesperioden. Billedet i Figur 3-1 viser et eksempel på vand i terræn på projektområdets sydvestlige landbrugsarealer.

16 16 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 Figur 3-2 Eksempel på våde forhold i projektområdet. 3.3 Geologisk og hydrogeologisk baggrund fra Fase 1 De eksisterende indledende Fase 1 undersøgelser i projektområdet viste, at de geologiske forhold er meget komplekse. Øverst findes overvejende organisk prægede aflejringer (muld/tørv/gytje), som nødvendigvis må graves væk inden byggeriet påbegyndes. Ud fra baggrundsviden fra Fase 1 om de geologiske forhold, kan der forekomme tørv/gytje lag stedvist dybere i lagfølgen, som følge af nedskylssedimenter, der særligt langs kanten af dødishuller, kan overlejre organiske tørveaflejringer. Under tørven findes et gennemgående lag af moræneler, som indenfor interesseområdet har en mægtighed på omkring 20 m. I lerlaget findes vandførende sandlinser der udgør delvist sammenhængende sekundære magasiner. Sandlinserne er tidligere blevet tolket som delvist gennemgående og muligt hydraulisk sammenhængende, navnlig i N-S retning. Sandlinserne kan tillige have delvis hydraulisk forbindelse til nærliggende vådområder. Selve dannelsesmiljøet betyder at lerlaget ikke kan forventes at være fuldstændig sammenhængende, hvilket forringer styrken og giver bedre hydraulisk kontakt lagene imellem. Grundvandstanden står i disse øvre sandlinser i perioder nær - eller over terræn, dvs. der stedvist er såkaldt ægte artesiske forhold (vandtryk over terrænkote). Det er især placering af og hydrauliske forhold i disse sandlinser, der har betydning for grundvandshåndtering/kontrol i byggeperioden. Ligeledes er den mulige hydrauliske kontakt til de omkringliggende vådområder af afgørende betydning, da det må

17 17 forventes, at myndighederne vil stille krav om sikring af vådområderne i forbindelse med grundvandshåndtering i de pågældende lag. Forekomsten af sandlinser er formentlig opstået ved dødishuller, og lerlaget kan derfor være væsentlig deformeret omkring og ovenfor disse. Under morænelaget findes et regionalt udbredt og stort set gennemgående sandlag, men hvor mægtigheden dog varierer meget. Forholdene i dette magasin er i store områder, særligt mod øst, ligeledes ægte artesiske, hvilket betyder, at kun det overliggende lerlag forhindrer vandet i at stå over terræn. Sandlaget har meget stor mægtighed syd for anlægsområdet, mens det er tyndt (eller fraværende) omkring undersøgelsesområdet og nord herfor. Dette sandlag kan muligvis stå i hydraulisk forbindelse med det dybereliggende kalkmagasin, således at sandlaget udgør dele af det primære magasin. Af særlig interesse for byggeriet er, hvorvidt dette mere regionale sandlag findes indenfor projektområdet, og om det i så fald ligger så højt, at der pga. vandtrykket i dette lag er risiko for bundbrud ved udgravning til kældre. Med de foreliggende baggrundsdata er udbredelse, mægtighed og øvre grænse af dette lag usikker, hvorfor kortlægningen heraf har været i fokus i den geofysiske del af Fase 2 undersøgelserne. Under Sandlaget følger moræneler og kalk. Sandlaget og den dybereliggende kalk udgør det primære grundvandsmagasin. Grundvandstrykket i det primære magasin med den nuværende vandindvinding står omkring kote +19 til +23 m. Vandindvinding i nærliggende områder foregår hovedsageligt fra kalken, men nogle steder også fra det overliggende sandlag. Af indvindingsanlæggene i området er indvindingen fra Frederiksgade Vandværk i Hillerød formentlig det eneste med væsentlig betydning for grundvandspotentialet i området ved Favrholm Mark. Vandværkets indvinding har de senere år været omkring million m 3 /år, og indvindingsboringerne ligger mere end 1,5 km fra projektområdet. Hospitalet forventes opført med et fremtidigt terræn omkring eller over det eksisterende grundvandspotentiale i kalken. Det er undersøgt hvad det eventuelt betyder for grundvandstrykket, såfremt vandindvinding stopper i området, /1/. Da der indvindes fra Kalken, forventes dette ikke have nogen væsentlige konsekvenser for byggeriet. En indledende klima-screening, foretaget i Fase 1, viste, en mulig opstuvning af vand på arealet med en potentiel udbredelse i det østlige delområde til kote +23 m og i det for det planlagte byggeri relevante vestlige delområde til kote +22 m. Denne vurdering er udelukket baseret på en topografisk betragtning af arealet, og at arealet ikke bliver afvandet gennem kunstige grøfter og kanaler eller andre afløbsarrangementer. Når vandstanden i dette scenarie når kote +22 m vil vandet naturligt løbe til et lavere liggende område. Terrænkoten i området fremgår af Bilag A.1.

18 18 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 4 Udførte forundersøgelser i Fase 2 Med udgangspunkt i den eksisterende viden om områdets geologiske og hydrogeologiske forhold, har Fase 2 undersøgelserne fokuseret på følgende: Detaljeret kortlægning af udbredelse og mægtighed af blødbundsaflejringer indenfor projektområdet. Kortlægning af sekundære grundvandsmagasiner/sandlinser, herunder placering, udbredelse og indbyrdes hydraulisk forbindelse. Herunder hydrogeologiske undersøgelser med fokus på bestemmelse af hydrauliske parametre, sammenhænge, trykforhold, reference grundvandsvandstande og variationer heri. Tilvejebringelse af viden om tilstedeværelse og eventuel udbredelse af regionalt sandlag over det primære kalkmagasin ved geofysisk kortlægning. Geotekniske undersøgelser til belysning af funderingsmæssige forhold og styrkeparametre. Indledende miljømæssige undersøgelser til vurdering af jord- og vandkvalitet, bl.a. til belysning af om der foregår lækage af forureningskomponenter fra den nærliggende nedlagte losseplads. De ovennævnte informationer er tilvejebragt ved en række geofysiske, geotekniske og hydrogeologiske undersøgelser, som er udført tæt koordineret, således at det har været muligt at udnytte f.eks. boringer til flere formål. I de følgende afsnit præsenteres kort de udførte geofysiske, geotekniske og hydrogeologiske Fase 2 undersøgelser. For en detaljeret gennemgang af rådata, databearbejdning og tolkning henvises til datarapporter og tolkningsnotater vedlagt som appendiks.

19 Geofysisk kortlægning De udførte geofysiske undersøgelser og tilvejebragte data er i detaljer dokumenteret i vedlagte Appendiks D, til hvilket der generelt henvises. I det følgende redegøres der kort for de udførte geofysiske undersøgelser. De geofysiske undersøgelser er udført navnlig med fokus på kortlægning af følgende: Udbredelse og mægtighed af fyldlag og organiske aflejringer (tørv og gytje, blødbundsaflejringer) Udbredelse og mægtighed af de påviste sandlinser, herunder om disse fortsætter udenfor projektområdet, især mod nord op imod mosen og den nærliggende losseplads. Tilstedeværelse og eventuel udbredelse af regionalt sandlag over det primære kalkmagasin. Især har fokus været at kortlægge toppen af laget lokalt under projektområdet. Bilag A.3 viser oversigt over hvor de geofysiske undersøgelser er udført. I forbindelse med tidligere undersøgelser vides det, at blødbundsaflejringerne forventes at variere i dybde og udbredelse. For at opnå detaljeret information om volumen af blødbundsaflejringerne, er der derfor foretage en indledende screening af området med elektromagnetisk sensor, GEM (stangslingarm). GEM er en håndholdt elektromagnetisk sensor som benyttes til hurtig resistivitets screening. Screeningen var planlagt udført over hele området, men pga. de våde forhold, var det ikke muligt at kortlægge den nordøstlige del af området, se Bilag A.3. Resultatet af kortlægningen af blødbundsaflejringerne med GEM er efterfølgende sammenholdt med en geologisk besigtigelse af området, hvor en geolog har udpeget områder med hhv. våd og tør blødbund. Til bestemmelse af vertikal og horisontal udstrækning af aflejringer (inklusive blødbundaflejringer, sandlinser, mv.) er der udført resistivitet-kortlægning med MEP. Der blev benyttet en tæt elektrodeafstand på 2,5 m, således at de øvre lag blev kortlagt i detaljer og indtrængningen samtidig nåede en dybde på ca. 50 meter. Der blev udført 6 nye MEP linjer af ca. 0,5 km længde. De geofysiske undersøgelser blev udført forud for borearbejdet for målretning heraf. Efter indsamling og processering af de geofysiske data blev der således lavet en foreløbig tolkning, som blev anvendt til støtte for detailplaceringen af de planlagte geotekniske og hydrogeologiske boringer. Som supplement til bestemmelse af sandlinsernes hydrauliske egenskaber, blev der benyttet en logging-teknik kaldet Nucluear Magnetic Resonance Logging i udvalgte boringer. Med denne logging metode kan vandindhold måles direkte,og permabilitet samt transmissivitet kan estimeres. Hensigten var, sammen med prøvepumpningsforsøgene (se afsnit 4.3.2), at vurdere de hydrauliske egenskaber på steder hvor boringer såvel som den geofysiske kortlægning viste tilstedeværelse af sand- /gruslinser.

20 20 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 Efter afslutning af både geofysisk, geoteknisk og hydrogeologisk feltarbejde, blev den nyindsamlede data samtolket med data fra den eksisterende geologiske model i modelleringsprogrammet Rockworks. I modellen er der således inkluderet både den nye og eksisterende MEP samt de nye og eksisterende boreprofiler. Tolkningen er endvidere sammenholdt med de hydrauliske sammenhænge som resultatet af de hydrogeologiske undersøgelser, og har dermed understøttet vurderingen af, om der er (og ikke er) hydraulisk forbindelse mellem sandlinserne. Den opdaterede geologiske 3D model er herefter benyttet til udformning af detaljeret tykkelseskort for blødbundsaflejringer i projektområdet, såvel som detaljerede kotekort visende udbredelse og mægtighed af sandlinser mv. Et udvalg af disse kort er vedlagt nærværende rapport. Fra modellen kan endvidere udtrækkes tværsnit og fladekort, således at de geologiske sammenhænge gennem området kan visualiseres, herunder således at konsekvenserne af forskellige placeringer og udformninger af byggeriet i forhold til jordbundforhold og grundvand fremadrettet kan belyses. 4.2 Geotekniske undersøgelser Der er i Fase 2 undersøgelserne udført 20 nye geotekniske boringer (G01-G20) indenfor projektområdet. Placeringen af disse fremgår af Bilag A.2. Boringerne er udført af Francks Geoteknik AS og er beskrevet i den geotekniske datarapport som er vedlagt som Appendiks A. En detaljeret vurdering og evaluering af de geotekniske undersøgelser, hvorunder i forhold det kommende byggeri og byggeproces er desuden samlet i vedlagte Appendiks E, hvortil der generelt henvises. De nye geotekniske fase 2- boringer er indledningsvist placeret i et net med en indbyrdes afstand af ca. 100 m. Inden udførelse er der efter gennemgang af de geofysiske resultater (MEP), foretaget en justering af boringernes placering, således at boringerne så vidt muligt er placeret langs MEP-profilerne og kan benyttes til verificering af tolkede geologiske strukturer og laggrænser. Boringerne er udført som kombinationsboringer, dvs. de udover at tilvejebringe geotekniske og geologiske informationer også er udført således at de kan anvendes til pejling af grundvandsstanden og til udtagning af vandprøver. Der er installeret Ø63 mm pejlerør i de vandførende lag i boringerne, svarende til et filter i de øvre tørv-/gytje-/siltaflejringer samt i de nedre sekundære magasiner i sand-/gruslinser. Boringerne er afsluttet et stykke over terræn, således at grundvandet ikke løber ud herfra, selvom grundvandstrykket står over terræn. Boringerne har således kunnet indgå som pejleboringer under pumpeforsøgene til den nærmere detaljering af de hydrologiske forhold, parametre og sammenhænge. I udvalgte boringer vil der desuden blive installeret trådløse dataloggere for vurdering af reference vandstande og vandstandsvariationer. Der findes i området 20 eksisterende geotekniske boringer med en dybde på ca. 10 m, hvoraf 7 er placeret indenfor projektområdet. I 6 ud af de 7 boringer er de vandførende sandlinselag truffet. De supplerende 20 nye geotekniske kombinationsboringer er ført lidt dybere, til ca. 15 m u.t., for at bestemme den vertikale udbredelse af de trufne sand-/gruslinselag.

21 21 På baggrund af de geotekniske undersøgelser er de geotekniske forhold indenfor projektområdet bestemt, og disse benyttet til vurdering af de geotekniske designmuligheder i relation til byggeriet. 4.3 Hydrogeologiske undersøgelser Der er i fase 2 undersøgelserne udført 2 pumpeboringer, i hvilke der er udført længerevarende pumpeforsøg med konstant kapacitet. Pumpeforsøgene og tolkningen af dem er udført for at bestemme sand-/gruslinsernes hydrauliske parametre, lækageforhold og eventuelle hydrologiske grænser. Den viden, der derved opnås om grundvandsmagasinerne og de hydrogeologiske forhold, danner grundlag for det videre arbejde med at designe byggeriet og projektere eventuelle anlæg for midlertidig eller permanent grundvandssænkning, infiltration mv., herunder vurdering af anlæggenes mulige påvirkninger på omgivelserne. Desuden er undersøgelserne udført for at tilvejebringe mere detaljeret viden lokalt, som kan bidrage i arbejdet med projektering og optimering af konstruktioner og konstruktionsmetoder i forhold til de grundvandmæssige problemstillinger. En detaljeret beskrivelse og tolkning af den hydrogeologiske undersøgelser er samlet i Appendiks F, hvortil der generelt henvises Pumpeboringer Der er etableret to pumpeboringer af ca. 15 m dybde, udført som 10" foret tørrotationsboringer. Boringerne er filtersat med Ø165 mm PVC rør, hvor der er fundet vandførende lag af sand/grus. Boringerne er udført af GEO A/S og er beskrevet i Appendiks B. De to pumpeboringer er placeret hhv. syd- og nordligt, centralt i projektområdet, som vist på Bilag A. De to boringer er således placeret i hver sin ende af det forventede byggeareal, så der opnås den største datadækning for de fremtidige byggegruber. Andre faktorer har dog også spillet ind for den endelige placering af de to boringer. Baseret på den geofysiske kortlægning og de geotekniske boringer er der valgt placering ud fra hvor den største sandmægtighed blev forventet. Desuden er det ønsket at bore ned til sand/grus med forskellige vandføringsevner for at kunne beskrive så meget af spektret af sand/grus typer i området som muligt. Ligeledes er der taget hensyn til underlaget, da de tunge boremaskiner har svært ved at køre i områder hvor vandspejlet står nær terræn. For at undgå udlægning af køreplader, blev der i første omgang placeret boringer, PU2 og PU1, nogle få metre fra den egentlig ønskede placering. Afstandene var hhv. 25 m og 13 m fra de geotekniske boringer G05 og G14, i hvilke der var fundet betydelige aflejringer af sand/grus. Grundet de komplekse geologiske forhold i området resulterede dette dog i boringer, hvor der ikke blev fundet væsentlige vandførende sand-/grusaflejringer. Boringerne blev derfor sløjfet med bentonit, og de endelige pumpeboringer, PU2-A og PU1-A, blev boret klods op ad G05 og G14 efter udlægning af køreplader.

22 22 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 Placeringen af boringerne ses af Bilag A og poreprofilerne er vist i Appendiks B Pumpeforsøg Pejlerørene i de nye geotekniske kombinationsboringer er indledningsvist blevet renpumpet, og der er umiddelbart herefter udført en funktionstest i disse, ved at der er målt vandspejl i boringen, tilført vand og derefter målt sænkning i filteret de følgende 15 min. I de to pumpeboringer er der først udført renblæsning og kapacitetstests. Herefter er der udført 3-trins prøvepumpning med kontinuerlig pejling med datalogger i selve boringen. 3-trinstesten er udført for at bestemme pumpeydelsen under de efterfølgende længerevarende prøvepumpninger med konstant kapacitet. 3-trins prøvepumpningerne er gennemgået og vurderet i Appendiks F. Langtidsprøvepumpningerne af PU2-A og PU1-A er udført i én boring af gangen, og havde en varighed af hhv. 3 og 7 dage, med en tilsvarende tilbagepejlingsperiode. Der blev under forsøgene målt vandstand i hhv. 13 og 8 filtre i observationsboringer (både øvre og nedre filter), kombineret med håndpejlinger og ydelsesmålinger, samt måling af vandstanden i nærliggende vandhul, se Appendiks F. Under forsøget i PU2-A er det oppumpede vand udledt til et regnvandsbassin mens vandet fra forsøget i PU1-A blev udledt til en drængrøft via iltningstrappe, grundet risiko for okkerudfældning. For detaljeret beskrivelse af prøvepumpningerne såvel som dataprocessering og tolkning, henvises til Appendiks F. Efter tolkning af dataserierne er den opnåede viden om sand-/gruslinsernes hydrauliske parametre, lækageforhold, indbyrdes hydrauliske sammenhænge og hydrologiske barrierer samtolket med resultaterne fra de geofysiske og geotekniske undersøgelser. Den samlede forståelse af områdets geologi og hydrogeologi har dannet grundlag for opsætning og kalibrering af en lokal 3D grundvandsmodel for området, se afsnit Der er udført en synkronpejlerunde i alle filtre i boringerne indenfor projektområdet, og på baggrund heraf kan det vurderes, hvorvidt der er sammenhæng mellem de nedre og øvre magasiner i boringerne, og hvorvidt der er tale om opad eller nedadrettede gradienter. Denne indmåling af vandspejlet er endvidere anvendt som kalibreringsgrundlag for den opstillede grundvandsmodel Grundvandsmodellering Den opstillede geologiske model er anvendt til definering af beregningslagene i en lokal 3D grundvandsmodel for projektområdet. Samtidig er de fundne hydrauliske parametre og sammenhænge indarbejdet i modellen, som i relevant omfang er kalibreret i forhold til de målte vandstande og udførte prøvepumpninger. Der er således opstillet en decideret lokal numerisk grundvandsmodel i modelleringsprogrammet GMS MODFLOW, som fremadrettet kan anvendes til at køre scenarier med forskellige byggemetoder og placeringer af byggeriet, nødvendige foranstaltninger for grundvandshåndtering og kontrol mv.,med henblik på vurde-

23 23 ring og teknisk-økonomisk optimering af disse. Herunder kan der med modellen beregnes vandmængder, trykniveauer, trykaflastningssystem mv., samt effekten af tiltag til begrænsning af sænkningsudbredelser. 4.4 Jord- og vandkvalitet Ved borearbejdet er der udtaget jordprøver af fyldlaget pr. 0,5 m, samt af de øverste 0,2 m af de oprindelige aflejringer. Prøverne er analyseret for kulbrinter, PAH (7 stk. MST) og 6 stk. udvalgte metaller. Jorden er klassificeret i henhold til Jordplan Sjælland. Analyseresultaterne kan dels anvendes i forbindelse med anmeldelsen af jorden, dels i forbindelse med budgetoverslag for byggeomkostningerne. Analyseresultatet kan endvidere benyttes til vurdering af behovet for udtagelse af yderligere vandprøver. Jordprøverne blev analyseret af analyselaboratoriet Eurofins, og kopi af analyserapporterne findes i Appendiks C. Til vurdering af den forventede risiko for forureningsudbredelse fra den nærliggende losseplads, er der indhentet eksisterende viden om lossepladsen. For vurdering af grundvandsvandkvaliteten generelt, er der foretaget en vandkemisk vurdering af oppumpet vand fra de to pumpeboringer. Vandprøverne blev udtaget ved afslutning af de to 3-trins pumpeforsøg. Da der er tale om indledende undersøgelser, er analyserne indskrænket til at omfatte de parametre myndighederne (Hillerød Kommune) stillede krav til i forbindelse med tilladelsen til midlertidig udledning under pumpeforsøgene. Resultatet af vandprøverne kan dog også anvendes når der i byggefasen skal pumpes og eventuelt afledes grundvand til recipienten, alternativt reinfiltreres eller afledes til kloak. Resultatet er endvidere relevant i forhold til vurdering af eventuelt behov for rensning inden udledning/afledning, og samt generelt af hensyn til senere ansøgninger til myndighederne Vandprøverne blev analyseret af analyselaboratoriet Milana, og kopi af analyserapporterne findes bagerst i Appendiks C.

24 24 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 5 Resultat af Fase 2 forundersøgelser I de følgende afsnit præsenteres kort resultatet af de geofysiske, geotekniske og hydrogeologiske Fase 2 undersøgelser. For en detaljeret gennemgang henvises til tolkningsnotater vedlagt som appendiks. 5.1 Geofysik De geofysiske Fase 2 undersøgelser omfatter, som beskrevet i afsnit 4.1, en GEM 2 fladekortlægning, 6 MEP profiler (i alt 3.2 km) samt NMR logs i 4 boringer. Placeringen af de geofysiske undersøgelser fremgår af Bilag A.3. Undersøgelserne er foretaget i løbet af foråret og sommeren En detaljeret gennemgang af metode, dataprocessering samt tolkning af de geofysiske data findes i Appendiks D. GEM2 resultaterne, se Appendiks D, Bilag 2.1 og 2.2, indikerer, at der i den centrale del af projektområdet, findes zoner med lav resistivitet (vist som høj ledningsevne i bilagene). Disse resultater stemmer overens med de geologiske feltobservationer af placeringen af de forskellige typer af blødbundsaflejringer, se Bilag D.1. Områderne med lav resistivitet er områder, hvor der tolkes at være blødbund til stede. Med GEM 2 kortlægning er det kun muligt præcist at kortlægge den horisontale udbredelse af lagene, og således ikke mægtigheden så detaljeret. På MEP data er der foretaget en LCI inversion af data. Metoden giver et resistivitetsprofil, men med anvendelse af de eksisterende boringer som startmodel. LCI inversionen er mere tro i dybden. Denne model er anvendt i udformning og detaljering af den geologiske model. LCI inversionsmodellen er præsenteret på Bilag B.1 til B.3. MEP profilerne, se Bilag B.1 til B.3 og Appendiks D, viser generelt en tredeling af aflejringerne. De øverste par meter dækker over meget varierende aflejringer. Aflejringerne varierer fra meget sandede/grusede aflejringer (resistiviteter på >500 Ohm-m) over mere sandet moræneaflejringer (resistiviteter på Ohm-m) til blødbundsaflej-

25 25 ringer (resistiviteter på 5-20 Ohm-m). Dette lag dækker typisk de øverste 1-2 meter men i visse områder når aflejringerne ned til ca. 10 m u.t. Et øvre sandet morænelag observeres i hele projektområdet til kote ca. +10 m. Denne moræne kan bestemmes som værende sandet, grundet den relativt høje resistivitet (60-80 ohm-m), og dette bekræftes af boringerne. Indeholdt i den øvre sandede moræne er der kortlagt lokale zoner med høj resistivitet ( ohm-m), med varierende vertikal udbredelse (2-10 m). Sammenligning med borelogs konfirmerer at disse lag/linser er sand-/ grusaflejringer. Disse er hovedsageligt placeret i den centrale, samt nordlige og østlige del af projektområdet. Fra kote +10 to ca. -10 m, er der kortlagt en mere leret moræneaflejring, med en lavere resistivitet (40-60 ohm). Der er ikke udført boringer til så stor dybde at dette kan bekræftes herved, men den generelt gode datakvalitet, samt sammenligning med øverliggende høj-resistive moræneaflejringer (linser), støtter denne tolkning. Der er således ikke indikation på betydelige dybereliggende sandlag i dette lag. Fra kote ca. -10 m og nedefter ses et meget udbredt relativt højresistivt område ( Ohm-m) som tolkes som kalkaflejringer. Dette understøttes af omkringliggende dybere boringer (DGU nr.: , og ). MEP undersøgelserne viser ikke et gennemgående lag af rene sand-/grusaflejringer oven på kalken. Der forventes således ikke at være et væsentligt overlejrende sand-/gruslag over kalken, men i stedet større mægtigheder af moræneaflejringer. GEM 2 og MEP er blandt andet brugt i forbindelse med planlægningen af fase 2 boringernes placering samt som direkte input til den geologiske model for området, se afsnit 5.3. NMR målingerne viser generelt meget højt vandindhold i de øverste meter af boringerne. Alle 4 NMR målinger er dog lavet i området, hvor der findes blødbundsaflejringer i de øvre jordlag. Resultaterne viser et mobilt vandindhold, og at grundvandsstrømningen generelt primært findes i de dybeste 1-2 m af boringerne. Dette stemmer overens med, hvor de grovere sand-/grus-aflejringer er fundet i boringerne. NMR loggingen viser desuden, at blødbundsaflejringerne indeholder store mængder bundet vand, svarende til mere end 40 % af vandindholdet. 5.2 Geoteknik Den geotekniske Fase 2 forundersøgelse indeholder i alt 20 geotekniske boringer der stort set alle er blevet udført til 15 m u.t. For en detaljeret gennemgang af de geotekniske aspekter for området henvises til Appendiks E. Nedenfor er kort beskrevet essensen af denne rapport.

26 26 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE Funderingsniveau og styrkeparameter Generelt for området findes der en sammenhængende højderyg indeholdende boringerne G01, G02, G04 og G09, se placering på Bilag A.2, hvor der træffes faste glaciale aflejringer mindre end 0,5 m u.t. (svarende til kote +23 m á +24 m). I den resterende del af området træffes de fastere aflejringer overvejende mellem 2,5 og 4,5 m u.t. (svarende til kote +16,5m á 21 m). Lokalt er der områder ved de nuværende vandhuller og blødbundsområder, hvor de fastere aflejringer først træffes mellem 5 og 6 m u.t. (svarende til kote +13m á +17m). De fastere aflejringer er karakteriseret ved en udrænet forskydningsstyrke på: c v = 150 kn/m 2 Vælges det, at fundere i aflejringer med lavere styrkeparametre svarende til: c v = 80 kn/m 2 reduceres funderingsdybde til mellem 1,5 og 2,5 m u.t. (kote +19 m á +22 m). Ved de konstaterede vandhuller og blødbundsområder ligger funderingsniveauet mellem 3,5 og 6 m u.t. (kote +13 m á +19 m), dog kun med de lavere styrkeparametre. Lokalt er der observeret områder hvor styrkeparameter i de glaciale aflejringer er markant lavere end de omkringliggende aflejringer. Dette er særligt ved boring B12 og B Grundvand I alle de udførte boringer er der monteret pejlerør til registrering af grundvandsstanden i området. På grundlag af en synkronpejlerunde i alle til rådighed værende pejlerør foretaget ultimo august 2012, er der udarbejdet et potentialekort, der viser grundvandspotentialet i sandlinserne ca m u.t. Kortet er vedlagt som Bilag F. Generelt ligger grundvandsspejlet mellem 0 og 2 m u.t., lokalt er der registreret ægte artesisk vandspejl (boring G20). Hvor terrænet ligger lavest i den nordlige og østlige del af området ligger grundvandsspejlet tættest på terræn. I våde perioder af året må det forventes, at de lavest liggende dele af området har grundvandsspejl stående i eller stedvist over terræn. Som nævnt i Fase 1 rapporten /1/, kan der ved ekstreme regnskyl, hvor eksisterende afvandingssystemer ikke kan klare at afvande området, i værste tilfælde opstå risiko for at overfladevandevandet helt lokalt kan stige så højt som til omkring kote +22 m, på grund af for ringe kapacitet i afvandingssystemet fra Salpetermosen. Denne vurdering er som tidligere nævnt udelukket baseret på en topografisk betragtning af arealet, og at arealet ikke bliver afvandet. Området må, som det foreligger nu med de eksisterende afløbssystemer, i byggeteknisk henseende, anses for generelt vandlidende.

27 Geologisk modellering På grund af de meget varierende aflejringer der blev konstateret, bl.a. under borearbejdet i Fase 1, blev det besluttet at opstille en geologisk 3D model for området. Med baggrund i de i Fase 2 udførte boringer, geofysiske forundersøgelser samt information fra en direkte geologisk feltobservation er der foretaget en opdatering af den geologiske model, således at denne sammenfatter alle tilgængelige data. Modellen dækker særligt området mellem kote +25 m og +10 m Geologisk modellering Data og informationer fra den i Fase 1 opstillede geologiske 3D model blev konverteret til en numerisk lithologisk 3D voxel model for undersøgelsesområdet i programmet Rockworks. Dette skyldes at Rockworks er bedre egent til modellering af den komplekse geologi der er blevet kortlagt i området, end den oprindeligt valgte modelkode. Forud for modelleringen er der foretaget en geologisk tolkning af de indsamlede MEP profiler sammenholdt med GEM 2 fladekortlægningen og de geologiske feltobservationer. Tolkningen af MEP data er både foretaget på de normale MEP inversionsmodeller samt på LCI inversionsmodellerne. Den lithologiske voxel model er en numerisk modellering af geologiske data. Modellen tager udgangspunkt i de eksisterende data og interpolerer manglende datapunkter derfra. Tolkningspunkter fra boringer er vægtet højere end tolkningspunkter fra den geologiske MEP tolkning. Datagrundlaget for modelleringen fremgår af bilag C.6 som viser de geotekniske boringer samt støtte punkter (pseudo boringer) fra MEP tolkningen. Modelleringen er foretaget med en spatial afstand på 4 meter i X,Y retningen og en vertikal opløsning på 0,2 meter. Modelleringen er foretaget med Lithoblending option og skåret af i toppen af et DTM grid (bilag A.1). Da modelleringen er en interpolation og datatætheden varierer, falder modellens validitet med afstanden fra et datapunkt. Usikkerheden er mindst nær boringer og lidt højere tæt ved MEP tolkningspunkterne. Det kan konstateres at geologien i området er, endog meget varierende selv over meget korte afstande. Der vil derfor forekomme steder hvor modellen afviger fra virkeligheden. Modellen ligger til grund for blødbundstykkelse og -bundkote kort, for de geologiske 2D profiler og kote snit, samt den opdaterede konceptuelle model for området Blødbundskortlægning Resultatet af Fase 2 kortlægningen af blødbundsaflejringerne ses i Bilag D.1 til D.3. Af den horisontale udbredelse som kan konstateres ved feltobservationer, Bilag D.1 ses det, at der eksisterer blødbundsaflejringer i andre områder end de aflejringsudbredelser der er fundet med de geofysiske undersøgelsesmetoder. Den

28 28 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 manglende identifikation af disse områder skyldes primært at blødbundsaflejringerne i disse områder er tørre og derfor ikke optræder som en god elektrisk leder. Mægtigheden af blødbundsaflejringerne er præsenteret på bilag D.3 og det ses at den modellerede mægtighed er langt større i den østlige del af projektområdet hvor den samlede tykkelse i områder er op til 6-10 m. Tykkelsen varierer dog meget. Tykkelsen af de tørre blødbundsaflejringer som ikke er identificeret af GEM 2/ MEP kortlægningen er ukendt. Dog er der ikke konstateret blødbundsaflejringer af nævneværdig tykkelse i boringer indenfor områder hvor der muligvis er tørre blødbundsaflejringer Geologiske 2D profiler Fra den geologiske 3D model er der udtrukket profiler langs med MEP kortlægningslinjerne, samt profiler hvor de udførte pumpeforsøg indikerer en hydraulisk kontakt. Desuden er der udtrukket profiler således at projektområdet er dækket. Placeringen af disse profiler fremgår af bilag C.1. Profilsnit er præsenteret på bilag C.2 til C.5. Profilerne viser den modellerede geologi ned til kote +5 m. Også vist på profilerne, er de geotekniske boringer samt deres filtersætning. Profilerne viser at aflejringerne indenfor projektområdet, overvejende består af moræneler med sandlegemer. Disse sandlegemer har en større eller mindre udstrækning, men danner ikke et reelt sammenhængende udbredt sandlag. Sandlagene på profil HS_lith_08 og HS_Lith_09 (bilag C.4) og sandlaget på profil HS_Lith_10(bilag C.5) er de sandlag der er identificeret med størst udbredelse. Sandlaget på HS_lith_08 og HS_Lith_09 ser ud til at have kontakt med terræn. Der er ikke konstateret noget sandlegeme med kontakt til dybereliggende sandmagasiner, og fase 2 data indikerer da også at der er begrænset risiko for, at større dybereliggende sandlag af betydning for byggeriet findes indenfor projektområdet. Blødbundsaflejringerne dominerer de dele af profilerne som dækker den østlige del af projektområdet og varierer i tykkelse og udbredelse. Der er konstateret tykkelser af blødbundsaflejringerne på op mod 10 m (bilag C.2, profil HS01) Geologiske kotesnit Fra den geologiske 3D model er der ligeledes udtrukket vandrette fladesnit med 1 m interval fra kote +25 m til kote +10 m indenfor projektområdet. På kotesnittene er der ligeledes plottet de geotekniske boringer samt placering af "pseudoboringer" fra MEP tolkningen. Afstanden til et støttepunkt er afgørende for modellens usikkerhed. Kotesnittene er præsenteret på Bilag E.1 til E.4. Kotesnittene viser den udbredte tilstedeværelse af moræneler og de irregulære sand legemer. De øverste kotesnit er præget af tilstedeværelsen af blødbundsaflejringer specielt i den østlige del af området. Udbredte områder med blødbundsaflejringer er ikke konstateret under kote +16 m og der er ingen blødbundsaflejringer konstateret under kote +13 m.

29 29 Fra kote +25 til kote +17 m optræder de sandede aflejringer som spredte isolerede legemer og fra kote +13 til kote +10 udgør de sandede aflejringer et mindre men dog sammenhængende lag. Laget strækker sig fra NV til SØ. Bunden af laget er ikke nået i kote +10 og det er ukendt om laget her er i hydraulisk kontakt med dybere liggende lag, f.eks., via sprækker i den underliggende moræneler Konceptuel geologi På baggrund af den udarbejdede model er den konceptuelle geologiske model for lokalt området opdateret (Figur 3-1). I modellen er de tidligere tolkede gennemgående sandede lag reduceret, og modellen viser i stedet at kalken(l4) lokalt primært overlejres af et morænelers lag (L3) og et morænelers lag (L2) med sand legemer. Blødbundsaflejringerne (L1) udfylder de lavt liggende dele af laget L2. Figur 3 Konceptuel geologisk model for projektområdet. Tolkningen af top L4 samt L3 kommer fra de tolkede MEP profiler (se appendiks D). Toppen af kalken fremstår på disse som relativt flad, dog er der indikationer på mindre nedskæringer. Inhomogeniteten af de øvre lag forstyrrer dog inversionen og MEP modellen er behæftet med en del usikkerhed i dybden. Laget L3 er i den konceptuelle geologiske model angivet til moræneler. Det er dog ikke muligt at skelne på MEP modellerne mellem en sandet moræneler og en stærkt leret morænesand, hvorfor det ikke kan udelukkes at der kan være hydraulisk kontakt til kalken lokalt

30 30 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 indenfor projektområdet enten via sandet moræneler eller via sprækker i moræneleret. 5.4 Hydrogeologi Resultat af pumpeforsøg Ved etableringen af de geotekniske observationsboringer og pumpeboringerne, blev der truffet meget varierende jordlag i projektområdet, og stedvis med betydelige variationer over korte afstande. Der blev således fundet udelukkende moræneler i boringer kun ca. 20 m fra boringer med mægtige grusaflejringer. Svarende hertil er der ved de to prøvepumpninger med konstant kapacitet ikke observeret en direkte sammenhæng mellem afstanden fra en observationsboring til pumpeboringen og den observerede påvirkning af vandspejlet i observationsboringen. Resultaterne af de to prøvepumpningsforsøg viser således, at der ikke er tale om et sammenhængende gruslag, men om større og mindre sand- eller gruslegemer, som indbyrdes har ingen, begrænset eller stedvis god hydraulisk kontakt. Særligt i den nordlige del af projektområdet hvor pumpeforsøget i PU1-A er udført, er der observeret en ringe grad af hydraulisk sammenhæng mellem de filtersatte sand- /grusmagasiner. Resultaterne fra pumpeforsøgene tyder det på at transmissiviteten (T-værdien) af magasinet lige omkring pumpeboring PU2-A ligger omkring 3, m 2 /s, mens transmissiviteten ligger lidt højere i magasinet omkring PU1-A, på omtrent 5,5-6, m 2 /s. Virkningsgraden der beregnes for PU1-A er på kun ca. 33 % sammenlignet med 90 % i PU2-A. Usikkerheden på resultaterne fra PU1-A er større end på resultaterne fra PU2-A fordi der er pumpet med en lavere ydelse (3 m 3 /t) under forsøget på PU1-A.. De tolkede T-værdier er lave i forhold til, at der pumpes fra sand-/grus-magasiner. Dette kan tyde på, at sand-/gruslegemerne indeholder fint materiale, som reducerer vandføringsevnen i legemerne. Pumpeforsøget i PU2-A viser, at pumpeboringen PU2-A og observationsboringen G10-1 er filtersat i sand- og gruslag, med en god indbyrdes forbindelse, muligvis et sammenhængende magasin, der strækker sig fra PU2-A mod nordvest. Dette (eller disse) lag er, i hvert fald delvist, hydraulisk afgrænset fra observationsboring G06-1, og ligeledes afgrænset mod syd og øst, da der ikke observeres væsentlige sænkninger i G03-1 og G07-1. Pumpeforsøget i PU1-A indikerer, at der er en begrænset hydraulisk kontakt mellem pumpeboringen PU1-A og observationsboringen G13-1, og muligvis en forbindelse til G19-1 og G15-1, omend den er meget begrænset.

31 31 På baggrund af de foreliggende data konkluderes det, at der ikke findes et større sammenhængende grundvandsmagasin i de jordlag, som har været omfattet af prøvepumpningerne. Aflejringerne er inhomogene, og med sådanne reservoirforhold kan der ikke fastlægges en repræsentativ T-værdi for hele projektområdets sand- /grusaflejringer. De udførte pumpeforsøg tyder på, at der overvejende er tale om T- værdier for de enkelte sandlinser i intervallet mellem 3,0 til 6, m 2 /s, men det må ventes at der kan være betydelige variationer i sand- og gruslagenes T-værdier inden for området, herunder også større og mindre T-værdier Grundvandsmodellering Den geologiske model er indarbejdet i en grundvandsmodel med 19 beregningslag. De hydrauliske parametre, der blev fundet ved tolkning af de to pumpeforsøg, er anvendt som parametre i områder hvor der er tolket sandlegemer. Resultatet af NMR loggen der viste, at en stor andel af vandindholdet i blødbundsaflejringerne er bundet, blev anvendt til bestemmelse af de hydrauliske parametre af blødbundsforekomsterne. I de resterende geologiske forekomster, er der anvendt erfaringsværdier for de hydrauliske parametre. Modellen er i relevant omfang kalibreret i forhold til de målte vandstande og udførte prøvepumpninger. Den opstillede model vil fremadrettet kunne anvendes til at køre scenarier med forskellige byggemetoder, foranstaltninger for grundvandshåndtering og kontrol mv. når bygningskonstruktionerne er blevet mere konkretiseret. Der er indledningsvist kørt 2 scenarier, til vurdering af størrelsesorden af de, med det nuværende geologiske vidensniveau, forventede vandmængder: Scenarie 1: Drænet løsning med udgravning til kældre i et plan ( m 2, byggegrube på 210 x 210 m), med bund ca. 5 m u.t., svarende til kote +17 m. Scenarie 2: Drænet løsning med udgravning til kældre i et plan ( m 2, byggegrube på 210 x 210 m), med bund ca. 5 m u.t., svarende til kote +17 m, men med afskærende vægge til kote +17 m omkring byggegruben. Modelområde og grid, samt den modelerede kælderkonstruktion ses i Figur 4. Grundvandssænkning til de ovenstående niveauer med de anvendte metoder, resulterer i relativt små vandmængder, pga. den lave permeabilitet i de geologiske aflejringer, både når der arbejdes med og uden afskærende vægge. Det skal understreges, at der næppe bliver tale om én stor, men nærmere flere små byggegruber ved etablering af kælder, samt at de detaljerede geotekniske undersøgelser for de enkelte bygningsdele, i designfasen vil bidrage til en detaljering af de geologiske forhold i modellen, og dermed øge sikkerheden på beregningerne. Hvis der findes større mere vandførende sand-/gruslinser, vil vandmængden således stige.

32 32 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 Figur 4 Modelområde med grid (grå), samt den modellerede kælderkonstruktion (pink). 5.5 Miljømæssige forhold Jordkvalitet Analyseresultaterne fra jordprøverne fra de geotekniske boringer er listet i Bilag G, hvor jordprøverne også er klassificeret i henhold til Jordplan Sjælland. Kopi af analyserapporterne er placeret i Appendiks F. Det bemærkes at alle prøverne er navngivet med "B", men at der er tale om prøver fra de geotekniske boringer, og navngivelsen burde være "G". Placeringen af boringerne fremgår af Bilag A Detektionsgrænsen for totalkulbrinter og PAH'er er i en del prøver forhøjet på grund af lavt tørstofindhold i prøverne. Ved undersøgelsen er der påvist forhøjet indhold af cadmium svarende til klasse 2 eller 3 i 6 af prøverne (B3, B5, B6, B7, B12 og B16), alle beliggende i projektområdets sydøstlige del, med undtagelse af B16. Disse prøver bestod alle af tørv. Kilden til det forhøjede indhold af cadmium skyldes sandsynligvis en naturlig opkoncentration i tørvemosen. Det bemærkes at jorden er mindre påvirket af den til tider tunge trafik på Overdrevsvejen end forventet. I prøven B16 er der fundet indhold af uidentificerede komponenter med et kogepunktsinterval mellem 270 o og 490 o C. På baggrund af den udførte analyse er det

33 33 ikke muligt at afgøre om kulbrinterne stammer fra mineralolie, eller de er af vegetabilsk oprindelse. Generelt set, så forventes det ud fra de indledende analyser, at den jord der bortgraves i anlægsfasen, hovedsageligt vil kunne bortskaffes som ren jord. Det bemærkes endvidere, at det faktum at fyldlaget i projektområdet har en lille mægtighed gør, at udgifterne til bortskaffelse af jord vil være begrænset. Dette skyldes, at myndighederne stiller krav om en analyse per. 30 ton fyldjord, hvorimod der formentlig kun vil blive stillet krav om en analyse per. ca. 500 ton når det er de intakte aflejringer der bortgraves Vandkvalitet Analyseresultaterne af de vandprøver der blev udtaget fra pumpeboringerne og drængrøften fremgår af Tabel 5-1. Placeringen af boringerne er vist i Bilag A. Vandprøverne blev analyseret af analyselaboratoriet Milana, og kopi af analyserapporterne er vedlagt bagerst i appendiks C. Tabel 5-1 Målte koncentrationer af udvalgte stoffer i vandet fra de to pumpeboringer PU1-A og PU2-A, samt fra drængrøften til hvilken der blev udledt oppumpet grundvand under pumpeforsøget i PU1-A.."-" angiver at der ikke er analyseret for den pågældende parameter. Parameter PU1A PU2A Drængrøft ph 7,4 7,8 n/a Ammonium 2,0 mg/l 1,7 mg/l 0,4 mg/l Jern 9,6 mg/l 3,2 mg/l - Jern, opløst 9,0 mg/l 3,1 mg/l - Chlorid 27 mg/l 24 mg/l 62 mg/l Total-N 2,4 mg/l 1,5 mg/l - Sulfat 42 mg/l <0,3 mg/l 22 mg/l Oxygen opløst <0,2 mg/l 0,3 mg/l - Suspend. stoffer 38 mg/l 16 mg/l - Bundfældige stoffer (2 t) <0,1 ml/l <0,1 ml/l - Phenoler Ej påvist Ej påvist Ej påvist Der ses en naturlig ph-værdi for begge boringer. I begge boringer ses et relativt højt indhold af jern hvilket kan forårsage okkerudfældning ved udledning. Ligeledes er iltniveauet lavt og grundvandet kan derfor karakteriseres, som reduceret. På baggrund heraf, blev det oppumpede grundvand under pumpeforsøget i PU1-A, efter aftale med Hillerød Kommune, udledt via iltningstrappe. Ved op- og udpumpning i forbindelse med grundvandssænkning og tørholdelse i anlægsperioden kan det således forventes, at der vil forekomme oxidation af jern og ammonium med dannelse af okker og nitrat til følge. Dette problem bør adresseres i forhold til eventuelle ansøgninger til myndighederne om tilladelse til udledning. Og det må forventes at myndighederne som minimum vil stille krav om udledning via iltningstrappe.

34 34 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 Der er ikke fundet koncentrationer af phenoler i de tre vandprøver, hvilket indikerer, at der ikke sker en lækage fra den nærliggende losseplads. Der er dog fundet relativt høje koncentrationer af chlorid i drængrøften, hvilket kan betyde at denne har forbindelse til lossepladsen.

35 35 6 Overordnet vurdering af byggetekniske muligheder i området Ud fra den udførte indledende i Fase 1 og den efterfølgende supplerende geotekniske, hydrogeologiske og miljøtekniske undersøgelser i Fase 2 har der tegnet sig et mere nuanceret billede af jordbunds- og grundvandsforholdene på den del af Farverholm Mark, hvor det nye Hospital Nordsjælland ønskes opført. Der henvises generelt til Appendiks E, hvor de geotekniske og funderingsmæssige aspekter er detaljeret redegjort for. 6.1 Placering af byggeri Området kan for en direkte fundering groft sagt inddeles i 3 delområder, velegnet, betinget egnet og mindre egnet/uegnet. Den velegnede del af området er beliggende på en nordvest/syd øst gående højderyg. Området er kendetegnet ved at faste glaciale aflejringer træffes fra ca. 0,5 meter under terræn. Området er markeret med rødt på Figur 5. Den betinget egnede del af området er beliggende centralt i området. Området er kendetegnet ved at de fastere aflejringer træffes mellem 2 m og 4 m under terræn Området er markeret med blåt i Figur 5. I dette område kan det forventes at en direkte fundering generelt kan gennemføres, idet dog dybere fundering /fundering på gruspude kan vise sig nødvendigt i delområder heraf. Den mindre egnede/uegnede del af området er beliggende i den nordlige og østlige del af områder. Området er kendetegnet ved større mægtigheder af ikke funderingsegnede svage postglaciale aflejringer og grundvandspejlet stort set i terræn. Områder er markeret med gult.

36 36 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 Figur 5 Oversigt over delområder med velegnede (rød), betinget egnede (blå)og mindre egnede/uegnede (gul) direkte funderingsforhold. Sorte prikker angiver placering af boringer. På baggrund af de foreliggende undersøgelsesresultater anbefales det, at byggeriet ud fra funderingstekniske aspekter placeres indenfor de med rødt og blåt skraverede arealer på Figur 5. Hvor området er skraveret med blåt vil det være hensigtsmæssigt at etablere kældre under byggeriet da de fastere aflejringer først træffes mellem 2 m - 4 m under terræn. Det med rødt skraverede område kan forventes egnet for både byggeri med kælder og kælderløst byggeri. 6.2 Byggemetode Med de konstaterede jordbunds og grundvandsforhold vurderes det generelt muligt at udføre det ønskede byggeri med frie udgravninger. Lokalt kan det dog blive nødvendigt med etablering af indfatningsvægge, eksempelvis på grund af pladsforhold eller nærtliggende vandmættede blødbundsområder.

37 37 Det skønnes, at tørholdelse af de fleste udgravninger vil kunne ske ved en relativt begrænset bortledning af grundvand. Med de inhomogene forhold, der er konstateret i de øvre jordlag, må man imidlertid være forberedt på, at der kan forekomme betydeligt større tilstrømning af grundvand enkelte steder lokalt. Helt tilsvarende vil det gælde for eventuelle permanente drænforanstaltninger, at vandmængderne typisk vil være beskedne, men at de stedvis kan være væsentligt større. I en del tilfælde vil bortledningen af grundvand kunne ske uden uheldige påvirkninger af vådområderne i og nær ved området, men der kan også forekomme tilfælde, hvor bortledningen ikke kan accepteres ud fra miljø- og naturmæssige vurderinger. Det skønnes, at det, med de inhomogene jordlagsforhold i området, næppe vil være praktisk at gennemføre re-infiltration i større omfang, da det simpelthen ikke vil være muligt at træffe de rette sandlag at infiltrere i. Det må i stedet overvejes, hvis stedvist nødvendigt i bygggefasen, at udlede det oppumpede vand (efter passende rensning) i de pågældende vådområder Drænet løsning kontra opdriftsikrede kældre For byggeriet må det som helhed anses, på basis af de udførte undersøgelser, for en muligt teknisk løsning, at der kan etableres permanente drænsystemer til en generel afdræning af det bebyggede område, herunder befæstede områder samt egentlige konstruktioner. Det vurderes således teknisk muligt at tørholde kældrene ved hjælp af lodrette dræn ned langs kældervæggene, kombineret med tæppedræn under kældergulvet og omfangsdræn. Sådanne løsninger forudsætter dog, at der fra myndighedernes side gives accept af, at der for området generelt sker tørholdelse ved hjælp af permanente afdræningforanstaltninger (se nedenfor) En sådan permanent drænet løsning vil ofte være billigere end at der udføres opdriftssikrede kælderkonstruktioner, men kræver til gengæld, at der af sikkerhedsmæssige grunde til stadighed skal udføres drift-og vedligeholde at disse systemer. Det skal tillige understreges at der kan være nogle miljømæssige hensyn, som gør at en sådan drænet løsning findes mindre attraktiv. Ligeledes skal det tænkes ind rent sikkerhedsmæssigt, at vandet ved ekstreme regnskyl, som nævnt kan stå op i kote +22 m med de nuværende terrænforhold. I sådanne ekstreme tilfælde kan det næppe forventes at drænsystemerne virker efter hensigten. En sådan permanent drænet løsning af vil med de konstaterede bund- og vandspejlsforhold muligvis kunne gennemføres med begrænset indvirkning på bidraget til den primære grundvandsdannelse i området og uden væsentlig indvirkning på vandspejlet i de egentlige vådområder (eksempelvis Salpetermosen). Det er derfor umiddelbart næppe nogle væsentlige miljø- og naturmæssige gener mod en sådan permanent drænet løsning, men snarere nogle risiko-elementer, som nævnt ovenfor. Det skal dog understreges, at såfremt der i forbindelse med detaljering af byggeriet arbejdes videre med muligheden for en drænet løsning, er det vigtigt at de lokale

38 38 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 naturmæssige forhold inddrages heri, ligesom der skal ske en nærmere afklaring med myndighederne mht. om de vil tillade en sådan løsning. Alternativet til en generel afdræning af byggeområdet, i form af etablering af hævet byggeri, generelle terrænhævninger og etablering af vandtrykssikrede kælderkonstruktioner, vil have nogle økonomiske konsekvenser, idet sådanne løsninger normalt er dyrere i etablering, men billige i drift. Såfremt kælderløsningen bliver en vandtæt kælderkonstruktion uden dræning skal kælderen sikres mod opdrift. Opdriften kan sikres ved bygningens egenvægt og/eller jordankre. Ved beregning af opdriften på bygningen skal der regnes med højeste muligt vandspejl hvilke for dette område vil svare til et grundvandsspejl i terræn. Alternativt kan grundvandsspejlet fikseres med et omfangsdræn omkring kældrene eksempelvis en meter under terræn, hvor ved en yderligere fordyrende opdriftsikring eventuelt undgås Funderingsprincipper og midlertidig tørholdelse For området vurderes det muligt, med de konstaterede jordbunds og grundvandsforhold, at fundere et byggeri med kældre ved en direkte fundering i størstedelen af området. Hvor der er truffet meget stor dybde til de bæredygtige aflejringer vil, for byggeri, både med eller uden kældre, en gruspudefundering eller en pælefundering kunne komme på tale. Sådanne områder bør derfor ud fra funderingsmæssige forhold undgås i størst muligt omfang. Ved etablering af kælderkonstruktioner, vil der skulle foretages en midlertidig tørholdelse under byggefasen. Med de konstaterede jordbunds- og grundvandsforhold vurderes det, at hvor der i de udførte boringer er truffet ler kan funderingsarbejdet i anlægsfasen udføres uden væsentlige grundvandsproblemer. Eventuelt tilløbende grundvand kan forventes fjernet ved simpel lænsepumpning og/eller sugespidser. Det vurderes således muligt at tørholde dele af byggegruberne afhængig af den lokale placering, ved udgravning til et kælderniveau, med drænrender langs foden af udgravningen og lokale pumpesumpe til bortledning af tilløbende vand. Lokalt kan det dog være nødvendigt at etablere sugespidsanlæg til tørlægning af lokale sandlinser i forbindelse med udgravningsarbejdet eller ved lokale dybere udgravninger. Hvor der i de udførte boringer træffes sand- eller grusaflejringer er det nødvendigt at etablere en midlertidig grundvandssænkning forventelig ved hjælp af sugespidser, evt suppleret enkelte steder med pumpeboringer.

39 39 Det skal sikres at der ikke opstår risiko for bundbrud, ved at vandtrykket styres og kontrolleres ned til kritisk dybde. Det kan ske ved at der etableres grædebrønde indenfor byggegruben til denne dybde Udgravning af byggegrube for kældre Ved udgravning til byggegrube for etablering af kældre kan det, med de konstaterede jordbundsforhold, forventes at byggegruben primært kan udgraves med frie skråninger. Begrænsede pladsforhold kan dog nødvendiggøre etablering af afstivning i form af spuns eller tilsvarende. Der kan desuden være ønsker om at afskære vandindtrængning, forurening eller blødbundsområder for en byggegrube, hvilket kan betyde at der stedvist, f.eks. i områder nær mosen, sættes spunsvægge af hensyn hertil. Se nærmere vurdering heraf i Appendiks E Befæstede pladser og veje Pladser og befæstede arealer kan generelt opbygges efter afrømning af den øvre muld og vækstlag samt blødbundsaflejring i mindre mægtigheder. Der kan også være behov for permanente drænforanstaltninger under de befæstede arealer for at sikre deres bæreevne. I projektet er der lagt op til at der skal etableres ca parkeringspladser svarende til ca m 2. Ved etablering af parkeringsplader og befæstede arealer skal muld, vækstlag og stærkt sætningsgivende aflejringer afrømmes for at kunne opbygge en sætnings fri belægning. Niveauet for afrømningsniveauet, AFRN, er angivet i Appendiks E tabel 3, afsnit 6 Funderingsforhold. På vedlagt bilag 3 er AFRN indtegnet som niveaukurve. Det må forventes at opbygningen til de befæstede arealer skal drænes ca. 1 meter under overside belægning for at sikre en bæredygtig opbygning, der ikke sporkøres eller udsættes for frosthævninger.

40 40 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 7 Anbefalinger til følgende faser 7.1 Vandstandsmonitering Det er af stor relevans at registrere nuværende "upåvirkede" grundvandstande og vandstadsvariationer for at skabe et referencegrundlag i forhold til monitering af påvirkninger under byggefasen. Der vil således ofte blive stillet krav til omfanget af påvirkninger på omgivelserne i forbindelse med grundvandssænkning eller dræning. Vandstandsdata har desuden stor betydning for fastlæggelse af designkriterier for byggeriet, ligesom de kan benyttes under byggeprocessen som kontrol samt til efterfølgende at dokumentere, at byggeriet ikke ændre væsentligt på de hydrauliske forhold i området. Byggeriet kan virke som en permanent hydraulisk barriere og dermed påvirke nærtliggende vådområder, hvilket skal søges undgået i forbindelse med design af byggeriet. Der opsættes derfor p.t. dataloggere i enkelte af de nye boringer, samt i nærtliggende vandhul. Der foretages programmering og installation af dataloggerne, og der udføres i det kommende år (2012/2013) 4 manuelle pejlerunder. Moniteringen er foreløbig berammet til at vare 1 år, men det anbefales at moniteringen fortsættes således at der foregår monitering også under anlægsfasen. Der anvendes trådløse dataloggere, således at data vises på en webside tilgængelig for alle projektets parter. 7.2 Modellering af byggescenarier Som et værktøj i vurderingen af arkitekternes indkomne forslag til byggeriet, anbefales det at den opstillede grundvandsmodel anvendes. Der kan køres nogle scenarier med de indkomne forslag til bygningsplacering, funderingsdybder, forslag til kælderplaceringer mv., således at det tidligt i forløbet overordnet vurderes hvilke vandmængder, sænkningsudbredelser, tiltag til infiltration mv. der skal gøres for at udføre det foreslåede byggeri. Ligeledes kan den geologiske model anvendes til beregning af hvor store jordmængder der vil skulle graves af i forbindelse med de forskellige forslag til byggeriet, herunder hvor store mængder blødbundsaflejringer. Den kan også benyttes til

41 41 at udtrække fladekort og tværsnit gennem modellen, der hvor arkitekterne foreslår at placere byggeri, og herved visualisere mulighederne herfor. 7.3 Miljøpåvirkninger, afvanding og eventuelt permanent dræning I forbindelse med de indkomne forslag til byggeriet, bør det vurderes for de forskellige forslag, hvilke miljøpåvirkninger der kan forventes når store arealer befæstes og der ændres på afvandingen af området. Det understreges tillige, at såfremt der i forbindelse med detaljering af byggeriet arbejdes videre med muligheden for en drænet løsning, er det vigtigt at de lokale naturmæssige forhold inddrages mere detaljeret heri, ligesom der skal ske en nærmere afklaring med myndighederne mht. om de overhovedet vil tillade en sådan løsning. Det anbefales at der tidligt i forløbet indledes en dialog med myndighederne herom. 7.4 Detailkortlægning Når placeringen af det endelige byggeri er fastlagt bør der udføres supplerende geoteknisk boringer i et sådan omfang at DS/EC7-Geoteknik er opfyldt. Den nuværende undersøges har en afstand mellem de udført boringer på ca. 100 m. I henhold til DS/EC 7 bør den indbyrdes afstand mellem boringer ikke overstige 40 med ensartede jordbundsforhold. Med de konstaterede meget vekslende jordbundforhold anbefales det at den indbyrdes afstand mellem boringerne ikke overstiger m. Der er observeret meget stor dybde til de bæredygtige aflejringer, OSBL og OSFL, omkring boring G07, B14 og B12. Udbredelsen af disse områder børe afgrænses i forbindelse med detailundersøgelsen. Specielt omkring boring B12 da den er placeret midt i det forventede byggefelt. I forbindelse med detailkortlægningen når det endelige udformning af byggeriet er fastsat, anbefales det at alle yderligere boringer mv. indlæses i den opstillede geologiske model, således at denne kan anvendes løbende til visualisering af de geologiske forhold og til opdatering af grundvandsmodellen, således at der løbende kan køres scenarier med forskellige byggetekniske løsninger.

42 42 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 8 Referencer /1/ Region Hovedstaden, "Nyt Hospital i Nordsjælland - 3D Geologisk model for område ved Favrholm Mark", COWI, januar /2/ Region Hovedstaden, "Nordsjællands Hospital, Program for placering", Miljøvurdering, Rambøll, 2011/09/23.

43 43 Bilag A Oversigtskort

44 44 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 Bilag B MEP profiler

45 45 Bilag C Geologiske tværsnit

46 46 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 Bilag D Blødbundsaflejringer

47 47 Bilag E Geologiske kotesnit

48 48 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 Bilag F Potentiale i de nedre sekundære magasiner

49 49 Bilag G Jordklassificering