Fosfor i spildevandet dræber havmiljøet Kopi af interview af Journalist Jens Bjerre Tybjerg d 10/1 07
|
|
- Johan Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Fosfor i spildevandet dræber havmiljøet Kopi af interview af Journalist Jens Bjerre Tybjerg d 10/1 07 I sommeren 2006 var Dybsø Fjord ren, og det bør føre til en revision af vandmiljøplanen. Fjorden er så ren, at civilingeniør John Schmidt, Brandelev ved Næstved, ikke viger tilbage for at sige, at Dybsø Fjord er Danmarks reneste fjord. Han har også forklaringen på, at fjorden er blevet ren. Fjorden er blevet befriet for kloakspildevand. I fjordens tilløbsområde pumpes al kloakspildevand, bortset fra Basnæs kloak, til renseanlæg i Næstved, Mogenstrup og Vordingborg; men der er ikke ændret på den afvanding, landbruget har til fjorden. Fjorden er befriet for Fosfor, men får fortsat tilledt Nitrat, siger John Schmidt. Med kloakspildevand ledes Fosfor ud i fjorden. Fra landbruget ledes Nitrat i fjorden. Hans tese er, at underskud af fosfor og overskud af nitrat giver et rent havmiljø. Nitrat er et iltningsmiddel, der supplerer vandets normale iltindhold. Forholdet mellem fosfor og nitrat skal være mindst 1:7 og helst større. 1: 20 er ideelt i havmiljøet. Det har alt sammen noget at gøre med de to slags alger, der findes i havmiljøet. Forskerne har hidtil blandet dem sammen uden at adskille deres påvirkninger hver for sig. Grønne alger er sunde alger. Da dannes med overskud af nitrat og er det første led i fødekæden, fordi de græsses af dafnier, krebsdyr og andet småkravl, som derved holdet havet rent. Nitrat stammer fra landbrugsgødning og fra renseanlæg. Derfor er det utilgiveligt og en kostbar fejl at fjerne nitrat fra renseanlæg. En forkert teori påtvinger os en årlig milliardudgift, der er helt unødvendig, siger John Schmidt. Blågrønne alger dannes med overskud af fosfor. Algerne er giftige og dræber småkravlet, og når algerne dør, synker de ned på bunden og bruger vandets ilt til forrådnelsen. Fosfor fra vaskemidlerne havner i renseanlæg og ophobes i spildevandsslam, der køres ud på markerne. Det er fosfor, der fører til fiskedød og algesuppe, siger John Schmidt. Han har fået analyseret to vandudledninger i Dybsø fjord. Ved Basnæs havn, der bliver tilledt husholdningsspildevand fra fiskerlejet, er der 41 my g/l nitrat og 680 my g/l fosfor. Ved pumpestationen ved Nylandsmosen, der afvander 300 tdr land agerjord, blev der målt my g/l nitrat og 0 my g(l fosfor. Det er helt klart, at strømmen af nitrat fra landbruget neutraliserer strømmen af fosfor med rent vand til følge. Derfor kan landbruget gøde frit uden afgifter og restriktioner, siger John Schmidt. Ovenstående fremgår tydeligt af en række luftfotos, taget i sommeren JS.
3 John Schmidt, Civilingeniør Stenholmvej 5, Brandelev, 4700 Næstved, Tlf , 7.tele.dk VANDMILJØPLANEN TIL REVISION I DYBSØ FJORD ÅR Møllekrog Juli 1987, da forureningen var værst. Et tykt svømmelag af søsalat dækkede hele bugten. Det var så tykt, at det kunde bære mågerne, som havde et mægtigt ædegilde på død fiskeyngel. Det var virkelig ulækkert. Dengang startede forsøg med tagrør fjorden rundt, Møllekrog Juli 1990, Møllebugten er atter ren efter at tagrørsskoven i baggrunden, 4 ha, havde renset afløbet fra Nylandskanalen. År 2006 Hele fjorden er nu atter ren,!! ( Danmarks reneste fjord), efter at alt spildevand fjorden rundt bliver pumpet til renseanlæg i Vordingborg, Næstved og Fladså. Dog mangler Basnæs fiskerleje.!!!
4 Pumpeledninger og Vandskel Til Næstved R Til Mogenstrup R Vejlø Svenstrup Lov Nylandskanal Basnæs by Hammer Dybsø Fjord Kyllebæk Camping Kostræde Ring Vandskel --Pumpeledning til Vordingborg Renseanlæg _----- Med pumpeledningerne har man fjernet al kloak tilløb til fjorden, bortset fra Basnæs, Kostræde og Ring byer. Vandskellet viser det samlede nedbørs område, som har afløb til fjorden. Landbrugets udledning er uændret. Afløbet fra Ring by ender i Kyllebæk, som afvander et stort landbrugsområde. Derved ændres N:P forholdet til et acceptabelt niveau, og fjorden er ren ud for Kyllebæks udløb./
5 Luftfoto af Dybsø Fjord viser med ren blå farve den rene fjord. De hvide områder viser, at der stadig er kloakforurening til stede. Basnæs fiskerby er det sidste område, som ikke fik fjernet kloakudløbet til fjorden. Udløbet i havnen forurener to områder med blågrønalger: Tidevandsstrømmen ud af fjorden fører spildevandet mod vest langs kysten og danner begroning helt om til Møllekrog. Ved indadgående tidevand presses Forureningen mod øst til Jarsskov hvor resultatet tydeligt ses.
6 John Schmidt, Civilingeniør Stenholmvej 5, Brandelev, 4700 Næstved Tlf , E mail, js@post 7.tele.dk Dybsø Fjord. Svaner. 22 maj 05 Jeg har nu færdedes på Dybsø fjord i omkring 50 år, og jeg vover at påstå, at jeg kender den bedre end nogen anden nulevende person. Hvert forår er der lavvande i fjorden gennem længere tid på grund af påske østenvinden.. Derfor har jeg adskillige gange set Blishøns bygge rede på en sten langt ude i fjorden. Reden forsvinder igen, så snart vinden går i nord, og fjorden fyldes med vand. Æg og rugning er spildt, og den dumme høne må begynde forfra. Den har ingen nedarvet hukommelse, som advarer den. Det samme er aldrig sket for svanerne i fjorden. Men i år skete det alligevel. Ud for Vejløgård er der et lavvandet område, som stammer fra en tidligere ø, som hed Egholm. Den ses endnu på gamle kort over området. En række kampesten ud i fjorden antyder en tidligere gangforbindelse til øen. Dette område, som normalt er dækket af cm vand, er et yndet fourageringsareal for fjordens 167 svaner. (Jeg har selv talt dem). I år fristede tørbunden 3 svanepar til at anlægge en rede langt fra land, beskyttet mod hunde og ræve. De hyggede sig ca en måned, hvor jeg kunde se dem i kikkert fra min observationspost i møllekrogen. Tre store øer med en hvid top. I de senere dage var den hvide top forsvundet, og jeg tog kanoen og padlede derud. Rederne lå der. De var bygget op af den forhåndenværende tang og ålegræs. Højden var vel oprindelig en halv meter over bunden, og efter svanemålestok rigelig høj. I dag var rederne forladt. Der lå henholdsvis et, to og fem æg tilbage. Jeg tipper på, at nordenvinden har druknet æggene, så de er blevet afkølet, og svanemor har opgivet. Redematerialet er vel også blevet trykket sammen af vand og svanevægt. I dag lå de resterende æg højst 10 cm over daglig vande. Hvis nogen af æggene var blevet udruget, ville svanerne i området stolt svømme rundt med kuldet; men jeg har endnu ikke set en eneste unge i år på vandet. Det medfølgende billede viser de sørgelige rester samt afstanden fra land. Rederne lå vel 100 m fra hinanden, så de hver har deres eget tilkæmpede territorium intakt. Jeg skal tilføje, at Dybsø Fjord stadig er den reneste fjord i Danmark, som det fremgår af min artikel i Næstved Tidende d 30 november Da jeg ikke har fået en eneste henvendelse eller modsigelse imod min påstand, betragter jeg den som en kendsgerning. Tilsviningen fra Basnæs by sker stadig i fuldt omfang, hvilket jeg konstaterede i dag på den første varme sommerdag. Hvis nogen tvivler, skal jeg gerne vise følgerne af en enkelt kloakudledning.
7 Havmiljø Tidevandsstrømme Nylandsmose A Basnæs B + Billedet viser de to tidevandsstrømme, som udgår fra henholdsvis Basnæs kloak, B med overskud af Fosfor, og fra Pumpestationen A ved Nylandsmosen, med bagland af 300 tdr land agerjord med overskud af Nitrat. Her ses tydeligt forskellen på Fosfor- og Nitratholdigt vand sat overfor hinanden. Analyserapport viser: Basnæs havn: Nitrat, 41 my g/ l Fosfor, Pumpestationen ved Nylandsmosen: Nitrat, Fosfor, Konklusion: Fra landbrugsarealet afgives ikke Fosfor. Det bindes i jorden til faste kalk og jern partikler. Kun Nitrat udvaskes til gavn for havmiljøet.. Fra byzoner afgives store mængder Fosfor. Det danner skadelig vækst af blågrønalger, hvis der er underskud af Nitrat.. Det ses, at Nitratstrømmen fra Landbruget A, neutraliserer fosforstrømmen B fra by kloaken med rent vand til følge. Hidtil har forskerne blandet virkningen af de to gødningsstoffer sammen, og det har givet et forvrænget billede af forureningen, til ugunst for Havmiljøplanen. Når man som her kan adskille virkningen af Nitrat og Fosfor, træder den naturlige løsning tydeligt frem. Nitrat er et nødvendigt livgivende naturprodukt, som ikke kan undværes i naturens kredsløb. Derfor kan landbruget gøde frit uden restriktioner.
8 Basnæs Havn Juli 2006
9 Revision af vandmiljøplanen John Schmidt. Erkendelsen af at nitrat er gavnligt for vandmiljøet kan betyde store besparelser og store fortjenester til fordel for landet som helhed. 1. Alle landets renseanlæg kan fritages for overflødig rensning af nitrat helt ned til 8 mg/l. Det sparer anlægs- og driftsudgifter i milliarder for landet som helhed. 2. Strømforbruget til rensning for nitrat overflødiggøres, og den tilsvarende luftforurening undgås. Det påstås, at strømforbruget til landets renseanlæg er af samme størrelse som Danmarks samlede gadebelysning. Her kan opnås besparelse på CO2 udslip, der virkelig forslår noget. Grøn rensning baseret på solenergi kan erstatte store dele af denne aktivitet. 3. Når landbruget kan gøde frit, kan der opnås langt større høstudbytter. Vi kan atter forsyne landet med brødkorn. 4. Landmændene kan undgå de plagsomme gødningsplaner. 5. Overflødige og kostbare forsøg med umulige rensemetoder i eksempelvis Præstø fjord, Furesøen, Glumsø sø, og Mariager fjord kan indstilles. De kan erstattes med tilførsel af nitrat gødning i passende mængder. 6. Amternes miljøskibe kan nedlægges. Hvad gavner det landet, at alle sejler rundt og måler iltsvind året rundt. Det bliver vandet ikke renere af. 7. Overflødige biologer kan omskoles, så de kan betjene u-landene med nyttig viden om alternative rensemetoder. Med vor viden er der nok at tage fat på. 8. Forekomsten af blågrønalger i danske farvande er en følge af de store oversvømmelser i østlandene, som er vokset i omfang i de senere år. Storbyernes kloaker bliver spulet rene for slam. Al fosforen derfra havner i Østersøen, som igen har afløb gennem de danske bælter. Her ligger store opgaver og venter på dansk viden om Nitratens rolle. 9. På alle pumpestationer ved lavtliggende landbrugsområder kan der spares store energimængder ifølge en plan, som jeg har udviklet og gennemført i praksis på pumpestationen i Nylandsmosen. Mere derom senere i en kommende lærebog.
10 Om Alger: Der findes to slags alger i havmiljøet: 1. Grønne alger er sunde alger. Hvor der er overskud at Nitrat, N03, dannes der grønne alger. De er fonte led i fødekæden, fordi de græsses af dafnier og krebsdyr og andet småkravl, som derved holder havet rent. Nitrat stammer fra landbrugsgødning og fra renseanlæg. Når Nitrat er forudsætning for et rent hav, er det en utilgivelig og kostbar fejl at fjerne Nitrat fra renseanlæg. En årlig milliardudgift er påtvunget via en forkert teori. 2. Blågrønne alger er usunde alger. De danner giftstoffer, som dræber småkravlet, og dermed jager de fiskebestanden på flugt. Muslinger, som ikke kan flygte, optager giften i sig, og dermed bliver de uspiselige. Hvor der er overskud at Fosfor, P, dannes der giftige blågrønne alger. Fosfor kommer ud i havmiljøet fra Spildevand og kloakslam. Fosformængden blev mangedoblet, da alle fik opvaske og vaskemaskiner. Fosfor fra vaskemidlerne havner i renseanlæg og ophobes i spildevandsslam, som køres ud på markerne, hvorfra det kan havne i havmiljøet. Konklusion: Overskud af Nitrat giver grønne alger, som giver rent hav og fiskeføde. Overskud af Fosfor fra kloak giver giftige blågrønne alger og fiskedød og algesuppe. Hvis vi undlader at rense vort spildevand for Nitrat og forbyder Fosfor i vaskemidler, som svenskerne foreslår, opnår vi atter den naturlige balance i vandmiljøet. Og så bliver havet atter rent, som det er sket i DYBSØ FJORD, Danmarks reneste fjord
Denne præsentation er indledningen til en ny politik i Danmark, baseret på ærlige, upolitiske forsøg. Miljøpolitikken er kørt af sporet, og har
Denne præsentation er indledningen til en ny politik i Danmark, baseret på ærlige, upolitiske forsøg. Miljøpolitikken er kørt af sporet, og har kostet landet utallige milliarder, fordi den hviler på en
Læs mere25 års jubilæum for Det store Bedrag
25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg
Læs mereDenne præsentation er indledningen til en ny politik i Danmark, baseret på ærlige, upolitiske forsøg. Miljøpolitikken er kørt af sporet, og har
Denne præsentation er indledningen til en ny politik i Danmark, baseret på ærlige, upolitiske forsøg. Miljøpolitikken er kørt af sporet, og har kostet landet utallige milliarder, fordi den hviler på en
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereMiljøtilstanden i Køge Bugt
Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.
Læs mere1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015
1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart
Læs mereF A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.
72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte
Læs mere1 Badevandsprofil: Birke Sø September 2015
1 Badevandsprofil: September 2015 2 Badevandsprofil: September 2015 3 Badevandsprofil: September 2015 Geografiske forhold ligger ved Dalgas plantage og Gammelstrup Hede i et kuperet terræn. Søen er ca.
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Næsby Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Næsby Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 001K Stationsnavn Næsby Strand DKBW navn Næsby Strand Hydrologisk reference M UTM X 640258 UTM Y 6141333
Læs mereOplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord.
1 2 3 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg Klint Stranden ved Tange sø (ved Ans) ligger på den vestlige side af Tange Sø. Badestedet er ca. 50 m bredt og afgrænses af tagrørsbevoksning til begge sider.
Læs mereAlger - Det grønne guld
Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave
Læs mereBadevandsprofil Aa Å N
Badevandsprofil Aa Å N Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske
Læs mereHvordan sikre rent vand i en ny sø?
Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Egerup Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Egerup Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 001J Stationsnavn Egerup Strand DKBW navn Egerup Strand Hydrologisk reference M UTM X 642088 UTM Y 6128023
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Frølunde Fed Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Frølunde Fed Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 001E Stationsnavn Frølunde Fed Strand DKBW navn Frølunde Fed Strand Hydrologisk reference M UTM
Læs mereRensning af spildevand i det åbne land
Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand
Læs mereTeknik og Miljø. Badevandsprofil Glænø Strand
Teknik og Miljø Badevandsprofil Glænø Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 006H Stationsnavn Glænø Strand DKBW navn Glænø Strand Hydrologisk reference M UTM X 656038 UTM Y 6118273 Referencenet
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Klarskovgård Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Klarskovgård Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 011A Stationsnavn Klarskovgård Strand DKBW navn Klarskovgård Strand Hydrologisk reference M UTM
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Klarskovgård Strand
Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Klarskovgård Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 011A Stationsnavn Klarskovgård Strand DKBW navn Klarskovgård Strand Hydrologisk reference M UTM
Læs mereBadevandsprofil. Havnsø Strand øst. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Kalundborg Kommune. Station Nr.
Badevandsprofil - Havnsø strand Øst Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune DKBW Nr.
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Kongsmark Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Kongsmark Strand Medlemsstat Kommune Stationsnr. Stationsnavn DKBW navn Danmark Slagelse 003E St. Kongsmark Str. St. Kongsmark Str. M Hydrologisk reference UTM X 639148
Læs mereKronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :
7. april 2016 Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den 3.2.2016: Tidspunkt Aktivitet Bemærkning Stikprøver 3.2.2016 lige før kl. Formand
Læs mereOfte stillede spørgsmål om alger i Thorsø
17. juni 2016 Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø 1. Hvorfor er der så mange alger i Thorsø? Thorsø har siden 2010 været plaget af massive algeropblomstringer hvert forår/sommer. Algerne har ført
Læs mereBadevandsprofil. Byens mose. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Kalundborg Kommune. Station Nr.
Badevandsprofil - Byens mose Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune DKBW Nr. DKBW1152
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Musholm Bugt Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Musholm Bugt Strand Medlemsstat Kommune Stationsnr. Stationsnavn DKBW navn Danmark Slagelse 013B Musholm Bugt strand Musholm Bugt strand M Hydrologisk reference UTM
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Agersø Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Agersø Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 15 Stationsnavn Agersø Strand DKBW navn Agersø Strand Hydrologisk reference M UTM X 639798 UTM Y 6120698
Læs mereLugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Læs mereJordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mereBadevandsprofil - Bjerge Os Sukkerkanalen
Badevandsprofil - Bjerge Os Sukkerkanalen Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Kobæk Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Kobæk Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 002G Stationsnavn Kobæk Strand DKBW navn Kobæk Strand Hydrologisk reference M UTM X 642658 UTM Y 6125923
Læs mereMandag 8/2-2010 kl. 8:30. Giv naturen en chance. Dagsorden
Vordingborg Kommune Fagsekretariat for Miljø Østergårdsstræde 1A 4772 Langebæk Mandag 8/2-2010 kl. 8:30 Giv naturen en chance Dagsorden 1. Præsentation 2. Baggrund for mødet Plan21 borgermøder 3. Gennemgang
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereFjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage
Fjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage 30 års vandplaner virker, og nu er er antallet af svømmefuglene tidoblet i to jyske fjordområder. Preben Clausen
Læs mereBadevandsprofil Dragerup Molen, øst
Badevandsprofil Dragerup Molen, øst Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: post@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune Holbæk Kommune
Læs mere1 Badevandsprofil: Hessellund Camping September 2015
1 Badevandsprofil: Hessellund Camping September 2015 2 Badevandsprofil: Hessellund Camping September 2015 3 Badevandsprofil: Hessellund Camping September 2015 Geografiske forhold Badestedet ved Hesselund
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Bildsø Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Bildsø Strand Medlemsstat Kommune Stationsnr. Stationsnavn DKBW navn Danmark Slagelse 005G Bildsø Strand Bildsø Strand M Hydrologisk reference UTM X 638958 UTM Y 6147773
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Bildsø Strand
Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Bildsø Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 005G Stationsnavn Bildsø Strand DKBW navn Bildsø Strand Hydrologisk reference M UTM X 638958 UTM Y 6147773
Læs mereTag pulsen på vandmiljøet
Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,
Læs mereBadevandsprofil Helnæs Sommerland NØ
Badevandsprofil Helnæs Sommerland NØ Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske,
Læs mereBadevandsprofil Helnæs Sommerland NØ
Badevandsprofil Helnæs Sommerland NØ Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske,
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mere1 Badevandsprofil: Vedsø September 2015
1 Badevandsprofil: Vedsø September 2015 2 Badevandsprofil: Vedsø September 2015 3 Badevandsprofil: Vedsø September 2015 Geografiske forhold Vedsø Den 1,5 km 2 store sø ligger ca. 7 meter over havets overflade,
Læs mereBadevandsprofil - Kysthospitalets Badebro
Badevandsprofil - Kysthospitalets Badebro Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune
Læs mereBadevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst
Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk
Læs mereDe undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet
Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk
Læs mereBadevandsprofil. Havnemarken. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Kalundborg Kommune. Station Nr.
Badevandsprofil - Havnemarken Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune DKBW Nr. DKBW1421
Læs mereKvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat
Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat Thomas Hellström Vækstkonference i fødevareerhvervet 23. februar 2012 Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug Problemer i Kattegat og Østersøen Forekomst af giftige
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Skovstranden
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Skovstranden Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 020A Stationsnavn Skovstranden DKBW navn Skovstranden Hydrologisk reference M UTM X 638293 UTM Y 6130924
Læs mereBadevandsprofil Munkemøllebugten
Badevandsprofil Munkemøllebugten Version 2018 Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Søskær Mose
Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Stranden ved Søskær Mose Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 019A Stationsnavn Søskær DKBW navn Søskær Hydrologisk reference M UTM X 637711 UTM Y 6131265
Læs mereBadevandsprofil. Øresund, Vedbæk Nordstrand
Badevandsprofil Øresund, Vedbæk Nordstrand Badevandsprofil Øresund, Vedbæk Nordstrand Ansvarlig myndighed: Rudersdal Kommune Teknik og Miljø - Natur, Park og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 46 11 24
Læs mereBadevandsprofil. Øresund, Vedbæk Sydstrand
Badevandsprofil Øresund, Vedbæk Sydstrand Badevandsprofil Øresund, Vedbæk Sydstrand Ansvarlig myndighed: Rudersdal Kommune Teknik og Miljø - Natur, Park og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 46 11 24 00
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereBadevandsprofil Avbæk
Badevandsprofil Avbæk Version 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold... 6 Kilder
Læs mereAfgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted.
Mogens Hvid Voer Færgevej 41 8950 Ørsted Afdeling: Erhverv og Miljø Dato: 23. 09. 2015 Reference: Søren Kepp Knudsen Tlf.: 89 59 40 21 E-mail: skk@norddjurs.dk Journalnr.: 15/15484 Afgørelse efter 19 om
Læs mereBadevandsprofil Rødding Søbad
1 Badevandsprofil: Rødding Sø April 2018 Badevandsprofil Rødding Søbad Ansvarlig badevandsmyndighed Viborg Kommune Prinsens alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 E-mail: naturogvand@viborg.dk Web: http://kommune.viborg.dk
Læs mereFigur 1 Skitse af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,
Læs mereBadevandsprofil Dyrhave
Badevandsprofil Dyrhave Version 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold... 5
Læs mereBedre vandmiljø i Knolden's sø
Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt
Læs mere1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer
- 1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Planen skal skabe grundlaget for at Skive Vand A/S kan udføre alle kloakeringsopgaver. Det drejer sig om separering af flere
Læs mereBadevandsprofil for Nors Sø Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til ligger imellem Klitmøller
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereBadevandsprofil Hessellund Camping
1 Badevandsprofil: Hessellund Camping April 2018 Badevandsprofil Hessellund Camping Ansvarlig badevandsmyndighed Viborg Kommune Prinsens alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 E-mail: naturogvand@viborg.dk
Læs mereKvælstof er mere ven end fjende Misforståelser omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb
Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 35 Offentligt Kvælstof er mere ven end fjende Misforståelser omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb Måske den største skandale i den
Læs mereBedre vandmiljø i Nysø
Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.
Læs mereFremtiden er bæredygtigt landbrug
Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Bisserup Strand
Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Bisserup Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 007H Stationsnavn Bisserup Strand DKBW navn Bisserup Strand Hydrologisk reference M UTM X 658916 UTM
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Bisserup Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Bisserup Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 007H Stationsnavn Bisserup Strand DKBW navn Bisserup Strand Hydrologisk reference M UTM X 658916 UTM
Læs mereDDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling
DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber
Læs mereBadevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø
Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet
Læs mereVandmiljøet i Pennehavesøen
Christian Strøbech Østre Pennehavevej 31 2960 Rungsted ciss@ofir.dk Vandmiljøet i Pennehavesøen Søens tilstand Søen er 17 x 22 meter målt på flyfoto fra Frederiksborg Amt. Største dybde 1,5 meter. Der
Læs mereBadevandsprofil. Marts 2011 Revideret april Bjerge Os Brovejen. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.:
Badevandsprofil - Bjerge Os Brovejen Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune DKBW
Læs mereBadevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune
Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Syd Adresse Strandnr. A460, Lystbådehavnen Nedergade 9B, 6440 Augustenborg (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm) Stationsnummer
Læs mereMinirenseanlæg. til enkeltejendomme. Biokube
Minirenseanlæg til enkeltejendomme Biokube Hvorfor vælge minirens? For 50 år siden foregik tøjvask en gang om ugen, ved håndkraft udenfor med vand og sæbe. I dag har vi maskiner til næsten det hele. De
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Alhøjvænget
Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Stranden ved Alhøjvænget Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 17A Stationsnavn Alhøjvænge Strand DKBW navn Alhøjvænge Strand Hydrologisk reference M UTM
Læs mereVelkomst v. Anders Riiber Høj, Projektleder fra Byens Fysik. Metode og tidsplan v. Jens Nejrup, KMC Nordhavn, Teknik- og Miljøforvaltningen.
Vandkvaliteten i Utterslev Mose forbedres informationsmøde Program Velkomst v. Anders Riiber Høj, Projektleder fra Byens Fysik Historik og miljø v. Jens Christian Elle Fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg samt
Læs mereBadevandsprofil. Øresund, Vedbæk Nordstrand
Badevandsprofil Øresund, Vedbæk Nordstrand Badevandsprofil Øresund, Vedbæk Nordstrand Ansvarlig myndighed: Rudersdal Kommune Teknik og Miljø - Natur, Park og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 46 11 24
Læs mereBRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG
BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG Spildevand - et spejl af samfundet Det spildevand der løber til Horsens centralrenseanlæg, indeholder en stor mængde forskellige forurenende stoffer.
Læs mereBadevandsprofil Loddenhøj
Badevandsprofil Loddenhøj Version 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 4 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold...
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Færgehavnen Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Færgehavnen Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. DKBW 1631 Stationsnavn Færgehavnen DKBW navn Færgehavnen Hydrologisk reference M UTM X 633850 UTM
Læs merePrisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 187 Offentligt Prisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren Hensyn til miljø og økonomi skal gå hånd i hånd. Det kræver mere nuanceret benchmarking.
Læs mereet samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond
Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the
Læs mereBadevandsprofil Sandager Næs S
Badevandsprofil Sandager Næs S Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Granskoven Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Granskoven Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 007F Stationsnavn Granskoven Strand DKBW navn Granskoven Strand Hydrologisk reference M UTM X 634118
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres
Læs mereMytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast
Mytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast Her på rensningsanlægget Lynetten på Amager har forskerne målt mikroplast i det rensede spildevand. (Foto: Biofos) Vandmiljøet
Læs mere1. Forkammer, 2: Efterklaring 3. Nitrat dosering 4. Slamdepot 5. Pumpe for aktivt slam 6. Kontrol af N:P forholdet i udløb til recipient eller
1 1. Forkammer, 2: Efterklaring 3. Nitrat dosering 4. Slamdepot 5. Pumpe for aktivt slam 6. Kontrol af N:P forholdet i udløb til recipient eller rodzone Opfindelsen er baseret på, at nitrat i overskud
Læs mereBadevandsprofil Helnæs Fiskerhuse
Badevandsprofil Helnæs Fiskerhuse Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske
Læs mereNæstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf.:
Næstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved spildevand@naestved.dk Tlf.: 5588 6170 www.naestved.dk Sags nr. Modtaget, dato: Ansøgning om etablering af Biologisk sandfilter
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereBADEVANDSPROFIL L9 HESNÆS HAVN, SYD
BADEVANDSPROFIL L9 HESNÆS HAVN, SYD GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag
Læs mereBadevandsprofil. Mullerup Strand. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Kalundborg Kommune. Station Nr.
Badevandsprofil - Mullerup Strand Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune DKBW Nr.
Læs mereBadevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø
Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk
Læs mere