Limfjorden og vandmiljøproblemer
|
|
|
- Søren Hald
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen
2 Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen og virkemidler LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 2
3 Limfjorden Opland: 7600 km 2 Fjordareal: 1500 km 2 LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 3
4 LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 4
5 10 % af oplandet og 60% af fjordarealet beskyttet efter Habitatdirektivet Natura 2000 area Catchmentarea Natura 2000 area af the fiord Limfjorden
6 Miljøtilstanden i Limfjorden Miljøtilstanden er dårlig i Limfjorden både vurderet i forhold til vandrammedirektivet og habitatdirektivet Første store undersøgelse af Limfjorden Årlig undersøgelse af Amterne/Limfjordsrådet Årlige undersøgelser i det Nationale Overvågnings-program + supplerende regionalt program Nationalt Overvågningsprogram LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 6
7 Hvad er problemet? Eutrofiering For store tilførsler af næringsstoffer specielt kvælstof Fosfor er et problem i lukkede fjorde Miljøfremmede stoffer Fiskeri med bundskrabende redskaber Invasive arter Klimaforandringer LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 7
8 Iltsvind Fjorden er meget sårbar ved det nuværende niveau af tilførsel af næringsstoffer: Bare en kort periode i sommeren 2005 med stille og varmt vejr gav iltsvind på omkring 1/5 af bundarealet. LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 8
9 Iltsvind. LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 9
10
11 Ålegræs i 1993 og 2001 i Nibe-Gjøl Bredning LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 11
12 Fisk - fangst af enkelt arter Rødspætte Skrubbe Ål Sild LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 12
13 Udviklingen i fiskebestandene - bundfisk Kg pr. 30 min trawltræk Forsøgsfiskeri Ingen data LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 13
14 Fiskeri og kvælstof LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 14
15 Bunddyr og kvælstoftilførsel LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 15
16 LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 16
17 LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 17
18 Udledning af kvælstof til Limfjorden (normaliseret) LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 18 Tons kvælstof
19 Udledning af fosfor til Limfjorden (normaliseret) LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 19 Tons fosfor
20 120 Spildevand og industri 100 Procent Nitrogen Phosphorus
21 120 Dambrug 100 Procent Nitrogen Phosphorus
22 Status for udledning af næringsstoffer til Limfjorden Vi er kommet rigtigt langt Udledning af kvælstof til Limfjorden er reduceret med 30 % fra 1990 til 2012 (51% for DK). Udledning af fosfor til Limfjorden er reduceret med 17 % fra 1990 til 2012 (56% for DK). Reduktion ca. 70 % i forhold til 1983 Målrettet indsats overfor punktkilder Generelle virkemidler i forhold til landbruget kvælstof udledninger Vådområde indsatsen LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 22
23 LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 23
24 LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 24
25 Status for miljøtilstanden Vandet er blevet lidt klarere de sidste år. Ålegræs og bundlevende fisk er langsomt på vej frem. Vindstille og varmt vejr giver stadig udbredt iltsvind. Limfjorden er i langsom bedring; men der er stadig en stykke vej til en god økologisk tilstand. Det er nødvendigt at mindske tilførslen af næringsstoffer yderligere. LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 25
26 Hvor langt skal udledningerne ned? Vi ved det ikke Ny belastningsmodel Ny model for retensionen af kvælstof Ny sømodel Ny fjordmodel opdeling af Limfjorden LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 26
27 LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 27
28 Hvad betyder de manglende vandplaner? De fleste af de generelle virkemidler er implementeret 1 mia. kr. kommunale vådområde projekter 78 mio. kr. til vandløbsprojekter 150 mio. kr. til statslige vådområdeprojekter LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 28
29 Tidlige vådområder VMP II vådområder Miljømia. vådområder LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 29
30 Tidlige vådområder VMP II vådområder Miljømia. vådområder Vandplan vådområder LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 30
31 Tidlige vådområder VMP II vådområder Miljømia. vådområder Vandplan vådområder Statslige vådområder P-vådområder opstrøms 17 søer Vandløbsprojekter LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 31
32 LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 32
33 Koncentration af kvælstof µgn/l januar 2000 januar 2003 januar 2006 januar 2009 januar 2012 Holme Bro Vitskøl
34 Beregnet udledning af kvælstof ved normalvandføring ( ) KgN/år Før etablering af Vilsted Sø Efter etablering af Vilsted Sø
35 Afløb Vilsted Sø Koncentration af Total-P Før etablering af sø Efteretablering af sø LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 35 µg/l
36 Vilsted Sø. Transport af Fosfor ved normalårs vandføring ( ) kgp/år Før etablering af sø Efter etablering af sø LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 36
37 Haraldsgade København Ø Tlf: LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 37
Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Kvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Vandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen [email protected] Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 [email protected] www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner
Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Næringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel
Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes
Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Havmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?
Implementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Vandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen
Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
VVM-tilladelse. for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro. Februar 2016
VVM-tilladelse for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro Februar 2016 1 Titel: VVM-tilladelse for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro Udgiver: Naturstyrelsen
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer
Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer
Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts
Implementering af Vandrammedirektiv i DK
Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming
Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Vandplaner og vandindvinding
Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov
Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder
Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen
Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen Grønt Råd 22. marts 2018 Hvorfor vådområder Historisk forringelse af tilstanden bl.a. i vandmiljøet i kystnære områder VRD kræver gode økologisk
DCE Nationalt center for miljø og energi
DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte
Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden
Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden 1 2 Forord Limfjordsamterne Ringkjøbing, Viborg, Århus og Nordjyllands Amt har siden kommunalreformen i 197 haft ansvaret for at overvåge Limfjordens vandkvalitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Harre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Harre Nor Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EUs Vandrammedirektiv, skabe mere natur og reducere kvælstoftilførslen til Limfjorden arbejder
Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
