Besøg af venskabsgildet fra Fredrikstad maj 2009

Transkript

1 Besøg af venskabsgildet fra Fredrikstad maj 2009 Kr. Himmelfartsdag drog vi gildebrødre til Motel La Tour ved 17 tiden for at modtage 10 norske gildebrødre. Der var stor gensynsglæde, viften med danske og norske flag plus knus og kram. Det var ikke til at forstå, at det var 2 år siden, vi sidst havde talt sammen. Så gik turen til Patienthotellet på Århus Sygehus til kaffe og nogle ordentlige franskbrødsmadder. Der fortsatte snakken, til det var tid at køre hjem. Nordmændene havde været på farten fra kl om morgenen. Fredag mødtes vi ved Den Gamle By. Efter en rundtur, hvor vi kikkede på soldater fra gamle dage og hørte kanonen blive fyret af, (sikke et brag) tog vi i Madkassen og spiste den medbragte mad. Om eftermiddagen havde vi fri. Vi var ude og handle lidt forskelligt og derefter tog vi en tur på Egå Marina og nød en kop kaffe og det gode vejr og så var det hjem og nette sig og måske en lille lur inden den store festmiddag om aftenen. Sidste punkt på fredagens program lød på gildehal med efterfølgende festmiddag. I godt humør mødtes vi i Langenæskirkens lokaler. De norske gæster havde, sammen med deres værter og nogle af vore egne gildebrødre, været i Den Gamle By, flere stødte til og efter vi alle havde hilst og hyggesnakket, blev vi kaldt ind til gildehal. Gildemester Sonja bød gæster og gildebrødre velkommen, hvorefter hun bad skatmester og kansler fortælle om henholdsvis lysene på højbordet og gildetegnet. I gildemestertalen var emnet Tiden, som flyver af sted, går, forsvinder eller løber. Ser vi tilbage, føles det ikke som fire år siden, de norske gildevenner sidst besøgte os. Sonja fortalte om de to 100 års jubilæer, som Århus fejrer i år, nemlig Den Gamle By og Landsudstillingen. Et tilbageblik på 100 år og udviklingen, især med alle de tekniske fremskridt og hvor svært det kan være at følge med. Vi føler alle tiden på forskellig vis, men en ting skal vi huske, nemlig at leve i nuet og nyde det. Tiden kommer ikke tilbage. 5. Min. Sct. Georg handlede om fællesskab og forskelligheder mellem vore to folk. Sonja lukkede gildehallen, hvor vi havde hørt dejlige danske melodier.

2 Som optakt til eftergildehallen blev vi mødt af dejlige dufte af menuen, som den engagerede kok var i færd med at tilberede. Vi blev budt til bords. Rigtig festligt pyntede borde mødte os, de rød-hvide-blå farver var fint miksede. Helge var aftenens bordleder. Sonja bød velkommen til en festlig eftergildehal. Kokken fortalte, hvad han havde fremstillet til os og vi blev ikke skuffede. Efter forretten fulgte aftenens underholdende indslag. Et fotoforedrag af Arne Møller forsker på Hjernecentret. Det var underholdende, blev vi klogere? Kunne vore hjerner fatte det? Et flot sanghæfte blev flittigt brugt. Vores halvbror Johannes havde sammen med Kirsten skrevet en flot sang. Senere kvitterede Inger Fauske med en flot tale på vers samt en rigtig venskabssang. Kjære danske gildevenner. Som så mange ganger før møtes vi med godt humør. Kjører via søta bror For vi bor så langt mod nord. Krysser både land og vann Til det lille, flate land. Når vi endelig er fremme, Kjenner vi os helt som hjemme. Gode venner venter oss. Snart går praten som en foss. Årene har gått så fort. Men vi har fått mye gjort. Fra Mols Bjerge høyt i sky til vandring i Den Gamle By. Vi har fartet rundt omkring. Sett os om og vart i sving. Når vi slet med trette ben, hjalp det med en lille en. Så kom dere op til oss. Vi har fjell og fjord og foss. Bøkeskoven lys og lett? Vi har graskog mørk og tett. Begge land vi nå godt kjenner. Og vi er blitt gode venner. Åbner hjem og hjertedør. Vi er flytt mellom nord og sør ler og synger, spiser, drikker. Holder på de gamle skikker. Gjester skal man passe på, gode vennskap likeså. Våre land har hørt isammen ikke altid fryd og gammen. Vi for freden vår fikk streve ønsket kun i fred å leve. Vi til Sverige sa farvel for å kunne styre selv. Men hvad gjorde vi vel da fikk en dansk prins til å dra opp til landet høyt mod nord. Ble en konge rank og stor. Båndene ble atter knyttet. Og nå kan vi se det nyttet. Valgte fred og ikke krig, ingen af oss ønsket strid. Derfor samles vi i dag ved vakre bord i festlig lag. Gildesak og gildevenner blide ansigt som vi kjenner. Så vi hever våre glass synes det er helt på plass Skål for våre flotte land Danmark Norge nok en gang. Vi skal synge høyt hurra! Her i Danmark et det bra.

3 Vi nød middagen med efterfølgende kaffe og Inger A`s kager. Inden vi sluttede takkede John Simonsen for middagen og en dejlig aften. Det blev sent før Sonja kunne sige tak for en rigtig fin aften. Vi sang Nu er jord og himmel stille og alle kunne sige godnat og på gensyn til en ny dags oplevelser. Lørdag morgen mødtes vi på havnen i Hov og tog færgen til Tunø. Ombord var der kaffe og rundstykker og en masse snak. På Tunø holdt 2 traxaér for at køre os rundt på øen. Vejret var køligt og blæsende men klarede op senere, så det blev det mest pragtfulde solskin. Vi var ude og besøge et ægtepar fra fastlandet som havde får på øen. De tog så frem og tilbage og passede dem og på den måde forberedte de deres pensionisttilværelse, hvor de så havde planer om at bosætte sig på øen. Jeg var lige ved at tage et lam med hjem. De var så søde. Vi gik derefter ned på kroen og spiste wienerschnitzler (og sikke nogle) og nye kartofler. Tunø har også nye kartofler ligesom Samsø. Lige så tidligt og lige så gode. Vores videre færd på øen foregik til fods med guide på. Guiden var også post og havde lige været på sin rute, mens vi kørte rundt på øen og var på kroen og spise. Det er ikke muligt at passe et job på fastlandet, så dem der bor på øen har flere små jobs. Der bor ca. 120 mennesker. De har egen skole op til 7 klasse, derefter må børnene på efterskole. Vi besøgte kirken fra ca. år 1300, hvor tårnet i 1801 blev forhøjet med 18 m.og indrettet til fyrtårn. Flere tog de mange trin til toppen af tårnet, næsten helt oppe blev vi dog opkrævet det store beløb af 5 kr., men blev belønnet med en fantastisk flot udsigt over byen, hele øen rundt og et flot kik til bl.a. Samsø. I nærheden af kirken ligger Thunø Museum og Stenhu- set. Vores guide udviste store anstrengel- ser for at få fat i en nøgle og en person som havde større viden end han selv. Det blev et spændende besøg, mange fine gamle kjoler, håndarbejder, broderier m.m. Møbler, porce-

4 læn, glas og diverse husgeråd er der i store mængder. Særlig en spændende broderet dug med navnetræk tiltrak sig opmærksomhed. Det viste sig at være en gæstebog. Gæster hos indehaveren havde skrevet sit navn på dugen ved besøget, og derefter senere broderet med sirlige sting. Også en meget flot våbensamling skænket af samleren til Tunøs museum var værd at kikke på. En af de daglige ledere fortalte, at museet blev drevet på frivillig basis, og at det var et meget stort arbejde for bestyrelsen. De kunne godt bruge et par ekstra mand til bl.a. at sætte deres gamle vognpark i stand. Et besøg som jeg kunne have brugt meget mere tid på. Inden vi skulle med færgen hjem, skulle vi lige købe kartofler. Sejlturen tager godt en time. Efterfølgende tog vi ud i en spejderhytte i Odder, som vi havde fået lov at låne. Der havde Bodil, Tove og Johannes stillet fint an med rugbrød og pålæg. Så vi kunne bare gå til bords og hygge os et par timer, inden det var tid at tage hjem og slappe af. Det blev ikke sent, før vi gik i seng hjemme hos os, efter en lang og oplevelsesrig dag. Næste dag var det tid til afsked. Vi skulle mødes ved Motel La Tour kl Så var der igen knus og klem og viften med flag. Tiden var bare gået alt for hurtigt, men der er jo heldigvis kun 2 år til vi ses igen og det varer jo aldrig. Fra jeres udsendte medarbejdere Tove, Sonja og Inger A. Billeder leveret af Kirsten, Robin, Bent og Svend Erik. Flere billeder på de næste sider.

5

6