Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
|
|
- Max Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner breve, pakker og mange andre produkter mellem afsendere og modtagere i hele landet. Samtidig har Post Danmark landets mest fintmaskede distributionsnet med over opsamlingssteder og 2 millioner afleveringssteder. I 2000 blev der brugt 17,2 mio. liter brændstof til Post Danmarks biler. Derudover blev der ydet et transportarbejde på 75 mio. tonkm af Post Danmarks underleverandører af transport (tog, vognmænd, fly og færger). Post Danmark arbejder systematisk på at beskytte miljøet og de naturlige ressourcer. Indsatsen på dette område er ikke alene et internt anliggende i virksomheden. Den skal ses som et led i hele den forsyningskæde, som Post Danmark er en del af. På logistikområdet er Post Danmarks transport en vigtig del af kundernes varers livscyklus. Derfor har Post Danmark et medansvar for, hvor miljøvenlige kundernes produkter bliver. For at kunne give Post Danmarks kunder de fornødne oplysninger om miljøbelastningen har Post Danmark etableret et miljøspecifikationssystem for breve og pakker, som kan udregne emission af CO 2, SO 2 og NO X ved transport, el- og varmeproduktion. Som en udvidelse af miljøspecifiketionen har Post Danmark udarbejdet et forslag til en egentlig miljøvaredeklaration for miljøbelastningen ved håndtering af breve og pakker. Potemis 2000 Post Danmark har igennem flere år foretaget omfattende registreringer af transporterne. Derfor har Post Danmark et godt overblik over deres køretøjers totalvægte, anvendelser, motornormer (alder og EURO normer), brændstoftyper og brændstofforbrug. I samarbejde med COWI har Post Danmark udviklet et emissionsberegningssystem, der gør det muligt at omsætte kørselsregistreringerne til emissionsdata som kan anvendes til til Grønt Regnskab, miljøspecifikationer og miljøvaredeklarationer for Post Danmarks enkelte ydelser. I 1997 udviklede Post Danmark og COWI emissionsberegningsprogrammet Potemis (POsTens EMISsionsberegningsprogram). POTEMIS er et edb-værktøj der analyser de store mængder data og beregner emissioner fra transporterne. Post Danmark opdaterede i 2000 den tidligere version til Potemis Modellen er udarbejdet på basis af Trafikministeriets emissionsberegningsmodel TEMA Trafikdage på Aalborg Universitet
2 Beregningsforudsætninger POTEMIS modellen adskiller sig fra de fleste øvrige programmer til emissionsberegning, ved at den tager udgangspunkt i et registreret brændstofforbrug i stedet for transport- og trafikarbejde. Emissionerne bliver udregnet ved at der ganges en emissionsfaktor på brændstofforbruget. Emissionsfaktoren er et udtryk for den udledning der kan forventes ved forbrug af en liter brændstof ved et givent transportmiddel under givne transportforudsætninger. Brændstofforbrug (liter) Partikler (g) NO x(g) SO 2(g) CO (g) HC (g) CO (g) 2 Faktorer (g/l) Figur 1 Koncept for emissionsberegningerne Hvor CO 2 og SO 2 er ligefrem proportionale med brændstofforbruget, er emissionerne af partikler, NO x, CO og HC følsomme for faktorer som motortype, motorbelastning og motortemperatur. Det var derfor nødvendigt at identificere de faktorer, der har størst indflydelse på køretøjers emissioner, når forbruget af brændstof er kendt. Til dette formål blev der foretaget en følsomhedsanalyse af emissionsfaktorerne fra TEMA I følsomhedsanalysen blev faktorer som EURO-norm, motorstørrelse, rejsehastighed, koldstart, slitage på motor, godsmængder, katalysatorer m.m. belyst. På basis af følsomhedsanalyserne blev der identificeret kombinationer af køretøjer, køremønstre og EURO-normer der er repræsentative for Post Danmarks transporter. Det vil sige, at de udvalgte kombinationer er bredt dækkende for køretøjerne og køretøjsanvendelsen i Post Danmark nu og i den nærmeste fremtid. Valget af køretøjstyperne blev gjort ud fra en vurdering af, at arbejdet med indtastning og bearbejdning af data skulle minimeres, og det skulle være enkelt at kontrollere systemet, og endelig skulle det være enkelt at opdatere systemet når der etableres bedre viden på området. Endelig skulle der tages hensyn til, at kørselsregistreringens format og omfang var givet på forhånd i Post Danmarks køretøjsregister. Potemis skulle kunne nøjes med disse data i beregningerne af emissioner fra køretøjerne. 720 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
3 Kriterier for emissionsberegningerne EURO normerne er ikke overraskende den væsentligste forudsætning for emissionsberegninger for køretøjer, når brændstofforbruget er kendt. Potemis har derfor forskellige emissionsdata for pre-euro, EURO I, EURO II og EURO III. Dette dækker køretøjer indregistreret frem til 2006, hvor EURO IV bliver indført. Emissionerne er beregnet for køremønstre med rejsehastigheder på 15, 30 og 45 km/t. Disse hastigheder dækker de anvendelsesspecifikationer, som Post Danmark har angivet. Potemis arbejder med 5 størrelser køretøjer med totalvægt: 1,2; 3,5; 10; 25 og 48 ton. Der skelnes mellem diesel- og benzindrevne køretøjer for køretøjer op til en totalvægt på 6 ton, biler over 6 ton er alle dieseldrevne. For de øvrige faktorer, der har indflydelse på emissionerne, er der valgt en konstant værdi. Dette skyldes, dels at deres betydning i følge følsomhedsanalysen er minimale, dels at der ikke findes data i Post Danmarks databaser, der kan redegøre for dem. Det drejer sig om forhold som motorstørrelserne for Post Danmarks personbiler. Her antages det, at de fleste motorstørrelser er mellem 1,4 og 2,0 l. Motorstørrelsen sættes derfor som konstant. Det vurderes af Post Danmark, at bilernes lastevægt gennemsnitlig udgør 25% af lastekapaciteten. Derfor anvendes denne kapacitetsudnyttelse. Dette forhold har desuden ringe indflydelse på emissionerne pr. liter brændstof. Der anvendes faste slitagemål for de benzindrevne biler og emissioner fra koldstart medtages ikke i emissionsberegningerne, da det antages at de fleste af Post Danmarks biler kun har én koldstart om dagen og generelt kører langt for hver koldstart. Der er ikke taget højde for at enkelte biler har monteret ekstra filtre og katalysatorer. Endelig bruges der kun diesel med lavt svovlindhold i Post Danmark. Derfor er der ikke lavet emissionsberegninger for andre dieseltyper. På baggrund af de ovenstående betragtninger blev der udvalgt 84 variationer i køretøjstyper og kørselsmønstre (Emis ID) og der blev udregnet emissionsfaktorer for disse. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Tabel 1 Emissionsfaktorer for køretøjer. EmisID PM10_(g/l) Nox_(g/l) SO2_(g/l) CO_(g/l) HC_(g/l) CO2_(g/l) 1 0,145 11,93 0, ,61 25, ,075 1,76 0, ,58 2, ,075 0,79 0, ,40 1, ,075 0,47 0, ,92 1, ,203 17,20 0, ,16 24, Note: Partikler består af partikler mindre end 10 µm. Disse betegnes PM-10. Sammenkørsel med Post Danmarks databaser Der skal anvendes fire felter i Post Danmarks databaser for køretøjsregistreringer til at karakterisere Post Danmarks køretøjer med et Emis ID. Det drejer sig om brændstoftype, totalvægt, anvendelse og indregistreringsdato. I Figur 2 er vist, hvordan inputdata fra kørselsregistreringen transformeres til samlede emissioner. Transformation til Emis ID Emissions faktorer for Emis ID Totalvægt Anvendelsespræfix RegDato Brændstoftype Partikler_(g/l) NOx_(g/l) SO2_(g/l) CO_(g/l) HC_(g/l) CO2_(g/l) Brændstofmængde Emissioner for kørselsregistreringstabel Figur 2 Fra kørselsregistrering til emissioner For hver linie i kørselsregistreringstabellen knyttes der et Emis ID. Ved opslag i tabellerne for emissioner fra de 84 køretøjskategorier kan emissionerne for hver linie i kørselsregistreringstabellen nu beregnes fordelt på de 6 emissionstyper. Ved at summere emissionstallene for en kørselsregistreringstabel findes de samlede emissioner i forbindelse med den kørsel, som tabellen repræsenterer. 722 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
5 Da kørselsregistreringstabellen samtidig indeholder en lang række data om transporten er der derefter et næsten ubegrænset antal muligheder for at bestemme emissioner. Der kan udføres emissionsberegninger for et postdistrikt, en biltype eller gruppe af biltyper, kassetømning eller administrationskørsel og så videre. Miljøvaredeklaration af Post Danmarks ydelser Post Danmark anvender bl.a. de i Potemis beregnede emissioner af CO 2, SO 2 og NOx til en miljøspecifikation for sortering og distribution af pakker og breve. Post Danmark ønsker gennem en udvidelse af den eksisterende miljøspecifikation til en miljøvaredeklaration at afprøve nye måder for miljøkommunikationen med kunder og andre interessenter. Det er Post Danmarks hensigt, at den produktorienterede kommunikation skal bestå af tre elementer: Oplysning om emissioner LCA baseret dokumentation Kommunikationsvenlig anvisning Miljøvaredeklarationer er prioriteret i Miljøstyrelsens redegørelse om den produktorienterede miljøindsats. Der er ikke i dag konsensus om en egentlig dansk ordning for miljøvaredeklarationer og heller ikke en dansk standard for hvilke informationer og data en miljøvaredeklration skal indeholde. Der er og har løbende været igangsat forskellige projekter omhandlende udformning af miljøvaredeklarationer, og der er allerede nogle danske virksomheder, som har udarbejdet deres egen miljøvaredeklaration. Et fællestræk herfor er, at de er er baseret på miljøvurdering i livscyklusperspektiv, men de angivne miljøoplysninger samt enheden herfor varierer. Miljøvaredeklarationen skal ses som et "resultatark", der formidler en ydelse/et produkts væsentligste miljøbelastninger i talværdier. Miljøvaredeklarationer er således et supplement til miljø- og energimærkeordninger som ikke angiver miljødata, men indikerer om produktets miljøbelastning ligger inden for et vist defineret niveau. Målgruppen for såvel de internationale som de få danske miljøvaredeklarationer har indtil nu primært været professionelle brugere i industrien og det offentlige, herunder produktudviklere, projekterende, rådgivere og enkelte indkøbere. Oplæg til miljøvaredeklaration af transport Post Danmark har i samarbejde med COWI opstillet forslag til indholdet i en detaljeret miljøvaredeklaration for transport, og der arbejdes på ligeledes at opstille et forslag til en forenklet miljøvaredeklaration. Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Den detaljerede miljøvaredeklaration er på 2 sider og indeholder følgende oplysninger og data: Firmaoplysninger Navn, adresse og telefonnummer på ydelsens leverandør. Kort firmaprofil for leverandørvirksomheden, inkl. information af om firmaet arbejder med miljøstyring eller andre relevante systemer. Information om ydelsen (produktet) Beskrivelse af transportydelsen som miljøvaredeklarationen omfatter. Oplysning om ydelsen er mærket/certificeret i henhold til miljøforhold. Angivelse af de sekundære kvaliteter/egenskaber for transportydelsen. En sekundær kvalitet/egenskab er fx et brevs udbringnings tid eller garantien for et modtageren får brevet. Angivelse af anvendte typer transportmiddel, kapacitetsudnyttelse, EURO norm og alder for bilparken. Miljøprofil Angivelse af hvilken reference enhed, som er anvendt for indsamling og beregning af miljødata. Beskrivelse af hvilken ydelse miljøprofilen omfatter, herunder en beskrivelse af om hele livsforløbet som ydelsen indgår i er medregnet i miljøprofilen. Opgørelse af miljønøgletal for forbrug af brændstof, el og varme, Ressourceforbrug og emissioner (CO 2, SO 2, NOx, HC, CO og partikler) samt frembragt affald relateret til materialer og processer i transportydelsens livsforløb (eller dele af livsforløbet). Angivelse af emissionernes potentielle effekt på miljøet opgjort i ækvivalente bidrag til: drivhuseffekt, stratosfærisk ozonlagsnedbrydning, forsuring, fotokemisk ozondannelse, næringssaltbelastning samt gram emission af toksicitet Grafisk afbildning af miljø- og ressourceprofilen for transportydelsen omregnet til personækvivalenter, PE. Det vil sige, at belastningen ved transportydelsen er sat i forhold til en gennemsnitspersons årlige belastning. Derudover er de enkelte miljøeffekter indbyrdes prioriteret ud fra de miljøpolitiske målsætninger for år 2000, og de enkelte ressourcer er indbyrdes prioriteret jævnfør de i 1990 kendte forsyningshorisont. Referencer Under referencer er det angivet hvem der har udarbejdet miljøvaredeklarationen og kilderne til den bagvedliggende dokumentationsrapport/livscyklusvurdering er listet op. 724 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
7 Anvendte beregningsmetoder Miljødataene i Post Danmarks miljøvaredeklaration er opgjort i livscyklusperspektiv idet miljøbelastningen fra råstofudvindingen og fremstillingen brændstof, el og varme samt belastningen ved forbrændingen af brændstof ved transporten er medregnet. De i miljøvaredeklarationen opgjorte nøgletal for forbrug af brændstof og emissionerne fra selve transporten er beregnet ved brug af Post Danmarks emissionsberegningsprogrammer Potemis og Centemis. I Potemisprogrammet registreres brændstofforbruget for Post Danmarks egen bilpark og emissioner relateret til transporten beregnes. I Centemis registreres transportarbejdet udført af eksterne leverandører og samarbejdspartnere og emissioner relateret til transporten beregnes. I begge programmer er TEMA 2000 anvendt. Emissionerne og ressourcer ved produktion af el og varme er baseret på data fra Energistyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Selve miljøbelastningen ved råstofudvindingen er baseret på data fra databasen til det Miljøstyrelsens betaversion af livscyklusvurderingsprogram UMIP, Udvikling af Miljøvenlige Industri-Produkter. Beregningen af miljøeffektpotentialerne samt ressourceprofilerne er ligeledes foretaget i livscyklusvurderingsprogram UMIP. Post Danmark anser de fleste miljøvaredeklarationer for at være ganske tekniske og forbeholdt professionelle faggrupper. Derfor vil der forsat være behov for at udvikle mere simple og kommunikationsvenlige anvisninger. Kilder Trafikministeriet (2000), TEMA 2000 Et værktøj til at beregne transportens energiforbrug og emissioner i Danmark, Teknisk rapport Trafikministeriet (2000), TEMA 2000 Et værktøj til at beregne transportens energiforbrug og emissioner i Danmark, Bilagsrapport 1 Sammenligning med tidligere version og andre opgørelser Oplæg til miljøvaredeklaration af transport (2001), N. Bendtsen/COWI. Trafikdage på Aalborg Universitet
Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereTEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereRegional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereTEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015
TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereLuftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mere2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse
Læs mereRESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB
POST DANMARK MILJØBERETNING 2003 RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB Med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik er det Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder
Læs mereEmissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne
Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereLov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love 1)
LOV nr 1889 af 29/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-1604999 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring af registreringsafgiftsloven,
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereTransportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København
Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Baggrund Miljø- og Forsyningsforvaltningen er med ca.. ansatte en af de større virksomheder i København. Forvaltningen har i forbindelse
Læs mereModel til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner
Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereEnvironmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions
Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt
Læs mereMiljøeffekt af ren-luftzoner i København
Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2015
MILJØREDEGØRELSE 2015 www.ict-as.dk INDHOLD 1. FORORD... 3 2. MILJØDATA 2015... 4 3. MILJØBERETNING... 5 3.1 MILJØPOLITIK... 5 3.2 MILJØFORHOLD... 6 3.3 INDSATSEN HOS ICT LOGISTICS... 6 3.4 INDSATSEN OG
Læs mereBilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs mereSVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME
Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereMou Kraftvarmeværk A.m.b.A
Side 1 af 7 Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Projektforslag for etablering af solfangeranlæg. Juli 2012 Formål. På vegne af bygherren, Mou Kraftvarmeværk, fremsender Tjæreborg Industri et projektforslag for
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereØkonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej
)&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen
Læs mereTrafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs mereNYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5
TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD
Læs merePOST DANMARK MILJØBERETNING 2006
POST DANMARK MILJØBERETNING 2006 Resultaterne i det grønne regnskab Det grønne regnskab er aflagt i overensstemmelse med Post Danmark miljøpolitik og redegør for resultaterne og udviklingen på miljøområdet
Læs mereRESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB
POST DANMARK MILJØBERETNING 2004 RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB Med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik er det Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder
Læs mereEMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3
EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antagelser 2 2.1 Færger
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereEKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt 16. december 2015 J.nr. 15-1604999 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 61 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereAnbefalinger Indkøb af busser og lastbiler
Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereFrederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg
Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg Frederiksberg kommune har siden status rapporten fra februar 2015 kørt med elskraldebilen i fuld drift over hele året.
Læs mereMiljøanalyse af Post Danmarks logistikkæde
Miljøanalyse af Post Danmarks logistikkæde $IFLYLOLQJHQL U6 UHQ%RDV3RVW'DQPDUNRJFLYLOLQJHQL U+HQULN. VWHU&2:, %DJJUXQG Post Danmark udfører en stor del af godstransporten i Danmark. Hver dag transporterer
Læs mereLuftforurening fra krydstogtskibe i havn
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens
Læs mereGodkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.
Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2014
MILJØREDEGØRELSE 2014 INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2014...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2014...7
Læs mereNO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier
DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut
Læs mereOpdatering af TERESA version 4.0
Opdatering af TERESA version 4.0 Dokumentationsnotat Transport- og Bygningsministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Elementerne i opdateringen 3 2.1 Eksterne omkostninger for fly og færge 3 2.2
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document
Læs mereEnergi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet
Notat Dato: 25. juli 2011 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet affald I dette notat redegøres der for energiforbrug og miljøbelastning
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mereBilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune
Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune 16. juni, 2007 Anna Warberg Larsen Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold DIESELMÅLINGER... 2 RESTAFFALD...
Læs mereTransportministeriet TEMA2010. Et værktøj til beregning af transporters energiforbrug og emissioner i Danmark. Oktober 2010
Transportministeriet TEMA2010 Et værktøj til beregning af transporters energiforbrug og emissioner i Danmark Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereL 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.
Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.
Læs mereKrav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport
Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark
Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereNGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER
Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereVaredistribuering i Århus City
Varedistribuering i Århus City Civilingeniør, Mikkel H. Frandsen, Vejkontoret, Århus Kommune Civilingeniør, Henrik Køster, COWI Baggrund De trafikskabte problemer i danske byområder bliver stadig større
Læs mereMIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems
MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems Introduktionen af nye vejbelægninger i et vejnet, som kan reducere bilisternes brændstofforbrug med 3 4 %, vil have
Læs mere1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner
Læs mereNovozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011
Novozymes Miljø rapportering Transport 2 Agenda: 1. Historik 2. Erfaringer på den hårde måde 3. Forsøg på ensretning 4. Data indsamling 5. Eksempler på intern information. 6. Næste opgave(r) 3 Peter Hansen
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereTRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE INDHOLD BILAG 4. 1 Resume. 1 Resume 1. 2 Indledning 2. 3 Trafikafvikling Bustrafik 3
KØBENHAVNS KOMMUNE TRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE MILJØVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 4 INDHOLD 1 Resume
Læs merePadborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg. Side 1 af 6
Projektansøgning for Udnyttelse af overskudsvarme fra Agri Norcold Side 1 af 6 Padborg Fjernvarme Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg Udgivelsesdato
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereRESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB
POST DANMARK MILJØBERETNING 2005 RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB Med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik er det Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder
Læs mereGunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042. Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13
Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042 Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13 Præsentation af selskabet Selskabet: Gunnar Lund Olieservice A/S Olievej 10-12 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 86 00 Fax 75 13 04
Læs mereUldum Varmeværk A.m.b.A.
Side 1 af 7 Uldum Varmeværk A.m.b.A. Projektforslag for etablering af 2,4 MW fliskedelanlæg og 600 m³ akkumuleringstank. marts 2015 Formål. På vegne af bygherren, Uldum Varmeværk A.m.b.A, fremsender Tjæreborg
Læs mereCO₂ regnskab for 2010
CO₂ regnskab for 2010 Moe & Brødsgaard, Rødovre Februar 2011 Udarbejdet af: Helle Lundsgaard Hansen Kontrolleret af: Bente Mortensen Godkendt af: Morten Andersson Dato: 20.4.2011 Version: 0.2 Projekt nr.:
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereDriftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,
Læs mere19.7.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 192/51 DIREKTIVER
19.7.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 192/51 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/74/EF af 18. juli 2008 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/55/EF og af direktiv 2005/78/EF
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner
Læs merePartikelfiltre til dieselkøretøjer
Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion
Læs mereByggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge
Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,
Læs mereMiljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift 2006-2008
Bilag til pkt 4 Lynettefællesskabet I/S Miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift 2006-2008 Notat Oktober 2009 COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64
Læs mereCO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017
CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Gribskov Kommune 1 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2016...4 2.1 Afgrænsning...4 2.2 CO2 udledning fra energibrug
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereBrønderslev Kommune Klimarapport
Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund
Læs mereCO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE Side 1 af 8
CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE 2017 Side 1 af 8 Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.
Læs mereBibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet.
Vejledning til årsregnskab og resultatrapport 2014 1. Grundlag Kulturstyrelsen har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed med seks centralbibliotekskommuner
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereOftest stillede spørgsmål Energisyn i store virksomheder. Spørgsmål: Hvornår er en virksomhed omfattet af reglerne om energisyn?
Oftest stillede spørgsmål Energisyn i store virksomheder Omfattet af regler om energisyn eller ej Spørgsmål: Hvornår er en virksomhed omfattet af reglerne om energisyn? Svar: En virksomhed er omfattet
Læs mereKrav til det offentliges indkøb af transport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mere