Bilag 3.1. Forslag til specialeplan Region Sjælland

Transkript

1 Bilag 3.1 Forslag til specialeplan Region Sjælland Revideret 12. maj

2 Særlig bemærkning om denne høringsudgave. Der er her tale om 2. udgave af Forslag til specialeplan, der d. 27. april 2009 blev sendt i høring hos Specialeråd, enkelte afdelingsledelser (hvor der ikke er specialeråd) samt faglige organisationer og MED-Sundhed med svarfrist 11. maj Med baggrund i de modtagne høringssvar er der i denne 2. udgave af forslag til specialeplan foretaget enkelte rettelser. Der er tale om rettelser af en række faktuelle oplysninger vedr. specialernes organisation og aktivitet som Specialerådene har indmeldt på forespørgsel af Administrationen. Administrationen har konkret forholdt sig til høringssvarene angående. den konkrete ansøgning om specialiserede funktioner til Sundhedsstyrelsen, og specialerådenes kommentering heraf. Derfor er ændringer overvejet i denne 2. udgave på følgende punkter: Reumatologi Specialerådet foreslår, at alle regionsfunktioner i specialet varetages to steder. det skal bemærkes, at specialerådet samtidig anfører, at det er yderst nødvendigt at samle specialet for at udnytte ressourcerne maksimalt og optimere den faglige ekspertise. Administrationen anbefaler, at den oprindelige indstilling opretholdes ansøgningsskemaet er således uændret. Neurologi Som det fremgår af oplægget anbefaler Administrationen i samråd med afdelingsledelserne i Neurologi, at regionen kan støtte, at Filadelfia varetager nogle regionsfunktioner, som regionen også selv ønsker at ansøge om, idet regionen forventer at benytte Filadelfia i en del af den 3-årige periode. For nogle af de funktioner, som Region Sjælland ikke selv vil søge om i indeværende periode, vil regionen anbefale, at Filadelfia varetager disse på vegne af Region Sjælland. Arbejds- og miljømedicin Specialerådet foreslår, at der ansøges om varetagelse af regionsfunktioner på Køge Sygehus, indtil specialets organisering revideres. Administrationen har indført dette i skemaet i denne 2. udgave. Diagnostisk radiologi Specialerådet foreslår, at Holbæk også varetager thoraxradiologi mhp. lunge og pleurabiopsi. Da den fremtidige udredning af lungecancer placeres i Roskilde og Næstved fastholdes Administrationens indstilling ansøgningsskemaet er således uændret. Klinisk biokemi Specialerådet foreslår, at regionsfunktionen Paraproteinæmi og myelomatose. Screening og kvantitering (undtaget undersøgelse af knoglemarvstransplanterede patienter) også varetages i Næstved. Specialerådet foreslår endvidere, at regionsfunktionen Sjældne antistofanalyser ved autoimmune sygdomme varetages på Slagelse Sygehus og ikke som foreslået på Næstved Sygehus. Administrationen er enig i begge forslag, og har ændret fordelingen i denne 2. udgave. Børne- og ungdomspsykiatri Specialerådet anbefaler, at regionsfunktionen Patienter med spiseforstyrrelser og behov for døgnindlæggelse varetages på Roskilde Sygehus i stedet for på Holbæk Sygehus. Administrationen tilslutter sig dette forslag, og har ændret det i denne 2. udgave. 2

3 Indholdsfortegnelse FORSLAG TIL SPECIALEPLAN REGION SJÆLLAND... 1 FORORD... 5 INDLEDNING... 6 LÆSEVEJLEDNING... 9 GENERELT OM MODTAGELSE AF AKUTTE PATIENTER GENERELT OM INTERN MEDICIN INTERN MEDICIN: ENDOKRINOLOGI INTERN MEDICIN: GASTROENTEROLOGI OG HEPATOLOGI INTERN MEDICIN: KARDIOLOGI INTERN MEDICIN: LUNGESYGDOMME INTERN MEDICIN: INFEKTIONSMEDICIN INTERN MEDICIN: GERIATRI INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI INTERN MEDICIN: NEFROLOGI INTERN MEDICIN: HÆMATOLOGI KIRURGI KARKIRURGI PLASTIKKIRURGI UROLOGI ORTOPÆDISK KIRURGI GYNÆKOLOGI OG OBSTETRIK

4 OTO-RHINO-LARYNGOLOGI OFTALMOLOGI TAND-MUND-KÆBE KIRURGI NEUROLOGI KLINISK ONKOLOGI PÆDIATRI DERMATOLOGI OG VENEROLOGI ARBEJDS- OG MILJØMEDICIN ANÆSTESIOLOGI DIAGNOSTISK RADIOLOGI KLINISK BIOKEMI KLINISK MIKROBIOLOGI KLINISK FYSIOLOGI OG NUKLEARMEDICIN PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI KLINISK IMMUNOLOGI PSYKIATRI BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI

5 Forord Nærværende forslag til specialeplan for Region Sjælland er udarbejdet af Administrationen i Region Sjælland og indeholder forslag til tilrettelæggelse af hovedfunktioner og specialfunktioner i sygehusvæsenet i Region Sjælland de kommende år. Forslaget udsendes i høring hos specialeråd (og afdelingsledelser på områder, hvor der ikke er nedsat specialeråd) samt de faglige organisationer på sundhedsområdet med svarfrist 11. maj Den politiske behandling af forslaget i Region Sjællands politiske system er planlagt således: Forretningsudvalg 18. maj 2009 Forretningsudvalg 8. juni 2009 Regionsråd 18. juni

6 Indledning Regionsrådet har anmodet om at få forelagt et udkast til en samlet specialeplan for regionens sygehusvæsen. Nærværende forslag er udarbejdet af administrationen efter konsultation med Sygehusledelserne og en høring af specialerådene af administrationens forslag til placering af specialiserede funktioner. Den konkrete udmøntning af de krav, som stilles inden for de enkelte specialer på sygehusene, er indeholdt i en specialevejledning for hvert af de 36 lægelige specialer, som udsendes af Sundhedsstyrelsen. Den tidsmæssige rækkevidde af specialevejledningen er 3 år, idet Sundhedsstyrelsen dog forventer, at implementeringen af den mere specialiserede behandling, jf. nedenfor, er gennemført senest med udgangen af 2010, med mindre andet aftales. Specialeplanen er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens Vejledning, der oprerer med 3 specialiseringsniveauer i sygehusvæsenet: - Hovedfunktionsniveau - Regionsfunktioner - Højt specialiserede funktioner. Afgørende for, på hvilket af de ovenfor nævnte niveauer en given funktion i et bestemt speciale placeres, er ifølge Sundhedsstyrelsen en samlet vurdering af funktionens kompleksitet, sjældenhed og ressourceforbrug. Endvidere indgår overordnede hensyn til det samlede danske sygehusvæsen samt regionale og specialespecifikke forskelligheder, herunder kapacitetsmæssige, udviklingsmæssige og eventuelt geografiske forhold. Overordnet gælder, at Hovedfunktionsniveauet som udgangspunkt svarer til det tidligere anvendte begreb: basisbehandling, mens Regionsfunktioner og Højt specialiserede funktioner som udgangspunkt svarer til det tidligere anvendte begreb lands- og landsdelsfunktioner samt en række af de nuværende tværamtslige basisfunktioner. Hvad angår hovedfunktionen indebærer de nye bestemmelser for specialeplanlægningen i Danmark, at Regionerne fortsat selvstændigt kan planlægge på hovedfunktionsniveau, idet regionen dog forud for større ændringer i sygehusplaner skal indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning. Størsteparten af aktiviteten i et givet speciale vil for næsten alle specialers vedkommende fortsat foregå på hovedfunktionsniveau. Hvad angår specialiserede funktioner ligger det som en forudsætning bag Sundhedsstyrelsens udmeldinger om specialeplanlægningen, at - en regionsfunktion er en funktion, som maksimalt kan etableres på 1-3 sygehuse i hver region afhængig af regionens lokale forhold og størrelse. - en højt specialiseret funktion er en funktion, som typisk kan etableres på sygehuse 1-3 steder i Danmark. Sundhedslovgivningen indebærer, at Regionerne på baggrund af ansøgning - skal have tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til at udføre disse funktioner på konkrete sygehuse. 6

7 Forudsætninger og implikationer af Sundhedsstyrelsens specialeudmeldinger på hovedfunktionsniveau. Sundhedsstyrelsens udmeldinger har en række overordnede implikationer for den måde, sygehusvæsenet i Region Sjælland er planlagt organiseret på, også på hovedfunktionsniveau. Det drejer sig især om følgende forhold: - anæstesi til børn, og i forlængelse heraf - tilrettelæggelsen af fødsler, - tilrettelæggelsen af kirurgien, - krav til sammenhæng mellem specialer, - krav til vagtforpligtelse døgnet rundt/året rundt for de specialiserede funktioner. I Sundhedsstyrelsens udmeldinger vedr. specialet anæstesi er fastsat særlige krav for de læger, der skal give anæstesi i forbindelse med modtagelse af børn. Konsekvensen af disse krav er, at børn efter Sundhedsstyrelsens udmeldinger i fremtiden skal modtages på sygehuse med akut modtagelse, og at specialet Pædiatri i forlængelse heraf også skal være stede på akutsygehusene. Dette forhold indebærer endvidere - idet Sundhedsstyrelsen samtidig kræver, at der ikke må fødes på sygehuse uden pædiatrisk tilstedeværelse - at specialet Gynækologi-obstetrik også fremover skal varetages på sygehuse med akut modtageafdeling. Med hensyn til specialet kirurgi er det Sundhedsstyrelsens holdning, at såvel akutte som elektive kirurgiske funktioner skal varetages samlet og dermed varetages på sygehuse med fælles akutmodtagelse. Dette indebærer eksempelvis, at (den elektive) cancerkirurgi bør blive placeret på sygehuse med akutfunktion. Det intern medicinske område indeholder en række specialer. I Region Sjælland er det intern medicinske område næsten 100 % organiseret som brede medicinske afdelinger, som indeholder en lang række af de interne medicinske specialer, men hvor der er fælles vagt. Størsteparten af patienterne er akutte, og mange vil have et uklart sygdomsbillede, og for en del patienters vedkommende endvidere have flere sygdomme samtidig. De nye akutafdelinger og de medicinske afdelinger har derfor brug for at kunne trække på de enkelte grenspecialers ekspertise. Inden for de intern medicinske specialer er specialevejledningerne baseret på, at en speciallæge i ethvert af de 9 intern medicinske specialer kan varetage den initiale diagnostik og behandling hos 90 % af de intern medicinske patienter. Hovedfunktioner i de intern medicinske specialer kan således varetages af de intern medicinske afdelinger med fælles vagt, hvor det skal være muligt at få assistance umiddelbart fra en speciallæge i ét af de ni intern medicinske specialer. Speciallæge defineres her af Sundhedsstyrelsen som en speciallæge eller en læge i sidste år af speciallægeuddannelsen. For de resterende 10 % af de intern medicinske patienter, som har mere komplicerede tilstande, forudsætter Sundhedsstyrelsen, at speciallæge inden for det relevante speciale kan assistere. Det vil sige, at der skal være mulighed for assistance fra en speciallæge i det relevante intern medicinske speciale med henblik på rådgivning om diagnostik, behandling og evt. visitation til specialefunktionsniveau. Afhængigt af speciale kan assistance være fremmøde eller telefonisk rådgivning. Der opstilles i alle specialeudmeldinger detaljerede krav til sammenhænge inden for specialet og/eller mellem specialer, som det vil kræve et vist grundvolumen med hensyn til kompetencer (antal speciallæger) og vagtdækning at opfylde, idet Sundhedsstyrelsen forudsætter, at sygehuse 7

8 med specialfunktioner, dvs. regionsfunktioner, har en forsyningsforpligtelse. Dette indebærer, at specialfunktionen skal kunne opretholdes døgnet rundt, året rundt, også i perioder med spidsbelastning. Opfyldelsen heraf forudsætter enten et meget nøje og detaljeret planlagt samarbejde på tværs af sygehusene eller samling af de fleste specialiserede funktioner og tilgrænsende specialer på et eller få sygehuse for at kunne leve op til de opstillede krav til udførelsen af specialiserede funktioner incl. forskning, uddannelse og udvikling. Sundhedsstyrelsen forudsætter i de enkelte specialevejledninger, at der skal kunne ydes assistance fra en speciallæge på sygehuse der varetage regionsfunktioner. Det skal forstås således, at en speciallæge i alle tilfælde skal kunne yde telefonisk rådgivning umiddelbart, ligesom varetagelsen skal organiseres og tilrettelægges på en sådan måde, at en speciallæge fra det pågældende speciale kan give fremmøde inden for den tidsramme som er fastsat i den enkelte specialevejledning. Tidsrammen er af Sundhedsstyrelsen angivet på et af følgende 3 niveauer: - Umiddelbart, - kort tid eller - næste dag/hverdag. I lyset af, at Region Sjællands målsætning er at øge selvforsyningsgraden betydeligt, indikerer specialeudmeldingerne fra Sundhedsstyrelsen, at regionen lettest vil kunne få del i den specialiserede sygehusbehandling ved at placere regionsfunktionerne på så få sygehuse som muligt og - når de øvrige opstillede krav og den i de kommende år stadig vanskeligere rekrutteringssituation tages i betragtning - mest optimalt på ét sygehus. Det bør i den forbindelse nævnes, at opfyldelsen af alle de af Sundhedsstyrelsen opstillede krav kun vil kunne implementeres trinvis og over en vis tidsperiode med sideløbende ud- og ombygning af den fysiske sygehuskapacitet. Det er administrationens opfattelse, at Sundhedsstyrelsen har forståelse for regionens udgangspunkt og forudsætninger og dermed vil acceptere, at regionen varetager de specialiserede funktioner som anført i denne specialeplan, forudsat at der samtidig iværksættes en proces med samling af de specialiserede funktioner på eet sygehus i regionen. 8

9 Læsevejledning I det følgende beskrives nærmere de enkelte specialer og de krav og forudsætninger som sygehusvæsenet i Region Sjælland skal leve op til, jf. de enkelte specialeudmeldinger fra Sundhedsstyrelsen. Beskrivelsen er for hvert speciale er bygget op på følgende måde: - Generel beskrivelse af specialet - Hovedfunktioner i specialet - Specialets organisering i Region Sjælland - Volumen for aktiviteten i specialet i Region Sjælland - Sundhedsstyrelsen krav og anbefalinger til henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau - Bemanding og rekruttering - Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet - Status for højt specialiserede funktioner Forud for udarbejdelsen af dette forslag er indgået en høring af Specialerådene (samt afdelingsledelserne inden for specialer, hvor der ikke er nedsat Specialeråd) over forslag til placering af de specialiserede funktioner i det enkelte speciale, samt møder med samtlige afdelingsledelser i Region Sjælland om den konkrete specialeudmelding, som har været afholdt ultimo 2008/primo For 4 specialers vedkommende søger Region Sjælland for den kommende 3-årsperiode ikke om at varetage funktioner: neurokirurgi, thoraxkirurgi, klinisk farmakologi og klinisk genetik. 9

10 Generelt om modtagelse af akutte patienter Region Sjællands sygehusplan tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens akutkoncept, hvor alle uselekterede akutte patienter modtages i en fælles akutmodtagelse incl. skadestuefunktion. I sygehusplanen for Region Sjælland er forudsat, at uselekterede akutte patienter behandles på akutsygehusene i Køge, Slagelse og Holbæk og Nykøbing F. sygehus, idet disse sygehuse på sigt skal rumme alle akutsygehusspecialer (medicin, kirurgi, ortopædkirurgi, anæstesi, gynækologi/obstetrik, pædiatri, billeddiagnostik og klinisk biokemi). Konceptet er allerede under realisering, idet de 4 afdelinger nu er etableret med egne afdelingsledelser. Realiseringen af akutsygehuskonceptet må nødvendigvis - af fysiske og bygningsmæssige grunde - strække sig over en årrække således som også Sundhedsstyrelsen forudsætter i sine udmeldinger, hvor der tales om realisering over 5-10 år. De 4 akutafdelinger udbygges i de kommende år således at de kan varetage såvel modtagelse, diagnostik og behandling for en meget stor gruppe af patienterne i ovennævnte specialer, ligesom afdelingerne kan observere patienterne i 1-2 dage om nødvendigt. Skadestuevirksomheden integreres som en del af de 4 akutafdelinger. På sygehusene i Næstved og Roskilde vil der som anført i sygehusplanen blive modtaget akutte visiterede patienter, eksempelvis børn, medicinske patienter, kvinder med behov for gynækologiskobstetrisk ekspertise, neurologiske patienter, urologiske patienter m.v. Der modtages fortsat traumepatienter på begge sygehuse, men den aktuelle opbygning af akutafdelingerne på de fire akutsygehuse og den deraf følgende ændring i det ortopædkirurgiske og kirurgiske beredskab på Roskilde og Næstved inderbærer, at indbringelse af traumepatienter via 112 i nær fremtid, som beskrevet i nuværende sygehusplan, udelukkende foregår på akutsygehusene. Udbygningen af den præhospitale organisation og traumecenter i Køge vil understøtte denne udvikling og samlet set øge kvaliteten i modtagelse og behandling af traumepatienter i regionen. 10

11 Generelt om intern medicin Intern medicin er ikke længere et medicinsk speciale, idet den tidligere opdeling med et intern medicinsk grundspeciale og en række medicinske grenspecialer som overbygning herpå er blevet afløst af de selvstændige intern medicinske specialer: Endokrinologi, Gastroenterologi og hepatologi, Kardiologi, Lungesygdomme, Infektionsmedicin, Geriatri, Reumatologi, Nefrologi og Hæmatologi. Der er dog fortsat et betydeligt fællesindhold af generelle internmedicinske kompetencer i uddannelsen til alle de intern medicinske specialer, udtrykt ved begrebet common trunk, et forhold, der indebærer, at alle speciallæger kan deltage i udredning og behandling af den almene medicinske patient og indgå i den brede medicinske afdelings fællesvagt på bagvagtsniveau. Jf. også s. 5 er Sundhedsstyrelsens specialeudmeldinger for de ovennævnte internmedicinske specialer baseret på princippet om, at en speciallæge i ethvert af de internmedicinske specialer kan varetage den initiale diagnostik og behandling hos ca. 90 % af de intern medicinske patienter. Hovedfunktioner i de internmedicinske specialer kan således varetages af de internmedicinske afdelinger, hvor læger med forskellige specialer indgår i et fælles vagtlag, idet Sundhedsstyrelsen forudsætter, at det på hovedfunktionsniveau bør være muligt at få assistance fra en speciallæge i ét (dvs. hvilket som helst) af de internmedicinske specialer umiddelbart. Sundhedsstyrelsen forudsætter, at de resterende ca. 10 % af patienterne med mere komplicerede tilstande varetages med assistance fra en speciallæge inden for det relevante speciale. Sundhedsstyrelsen forudsætter således, at der er mulighed for assistance fra en speciallæge i det relevante internmedicinske speciale med henblik på rådgivning om diagnostik, behandling og evt. visitation til specialfunktionsniveau. Afhængigt af speciale og det aktuelle tilfælde kan assistance ske ved fremmøde eller telefonisk rådgivning. Organiseringen af intern medicin i regionen Ved vurderingen af de enkelte specialer er det lagt til grund, at hovedparten af aktiviteten udgøres af hovedfunktioner, og at de internmedicinske specialer som hovedregel er organiseret i relativt store brede internmedicinske afdelinger på sygehusene i Region Sjælland indeholdende såvel almene som specialiserede sengeafsnit. Det samlede antal normerede sengepladser i intern medicin pr. april 2009 fremgår af tabel 1, og den skønnede fordeling af de normerede senge på de intern medicinske specialer på de enkelte matrikler fremgår af tabel 2. Tabel 1: Normerede sengepladser intern medicin 2009 Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Slagelse Korsør Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov I alt senge Som det fremgår af tabel 2 indeholder afdelingerne som oftest specialerne lungemedicin, kardiologi, medicinsk gastroenterologi og endokrinologi. I nogle tilfælde er afdelingerne suppleret af nefrologi og evt. også af geriatri og reumatologi. 11

12 For såvel geriatri som reumatologi gælder dog, at store dele af disse specialer organisatorisk i Region Sjælland ofte varetages i selvstændige afdelinger. Det er væsentligt at fremhæve, at der er tale om skøn, idet sengene i afsnittet netop på grund af de intern medicinske afdelingers brede karakter ofte vil blive brugt til andre patienter end de speciale-patienter, som afsnittet evt. er afsat til. Med hensyn til hæmatologi indgår dette speciale ikke i opgørelsen nedenfor, idet specialet organisatorisk i Region Sjælland er koblet sammen med klinisk onkologi i såvel Næstved som Roskilde. Tabel 2: Oversigt over normerede medicinske senge fordelt på medicinske specialer (selvstændige afdelinger er markeret med *) Holbæk sygehus AVA senge: 21 Kardiologi: 21 Gastroenterologi: 6 Lungemedicin: 23 Nefrologi: 13 Neurologi: 6 Geriatri: 3 Endokrinologi: 5 Kalundborg sygehus Akutmodtagelse: 18 Geriatri: 10 Apopleksi: 10 Palliative senge: 18 Roskilde sygehus Medicinske senge: 31 Kardiologi*: 35 Lungemedicin: 28 Nefrologi: 22 Geriatri*: 32 Køge sygehus AVA senge: 18 Medicinske senge: 16 Kardiologi: 22 Gastroenterologi: 19 Apopleksi: 8 Endokrinologi: 23 Geriatri*: 8 (Fælles afdelingsledelse med Roskilde) Reumatologi*: 12 (Fælles afdelingsledelse med Roskilde) Fakse sygehus Medicinske senge: 26 12

13 Slagelse sygehus Akut modtagelse: 21 Kardiologi: 24 Gastroenterologi: 12 Lungemedicin: 15 Geriatri*: 13 (Fælles afdelingsledelse med Næstved) Reumatologi*: 6 (Fælles afdelingsledelse med Næstved) Endokrinologi: 6 Korsør sygehus Geriatri: 44 (Fælles afdelingsledelse med Slagelse) Næstved sygehus AMA: 24 Kardiologi: 24 Lungemedicin: 23 Geriatri*: 32 Reumatologi*: 2 (Fælles afdelingsledelse med Slagelse) Endokrinologi: 20 Nykøbing F. sygehus Almen medicin: 4 Kardiologi: 22 Gastroenterologi: 16 Lungemedicin: 20 Nefrologi: 6 Nakskov sygehus Medicinske senge: 44 Endelig fremgår nedenfor den samlede produktion for de intern medicinske specialer, udregnet efter datatræk på aktionskoder i de enkelte specialer. Som det fremgår, er der tale om en betydelig aktivitet. Tabel 3: Samlet produktion for de intern medicinske specialer i Region Sjælland (2007) Udskrivninger Sengedage Ambulante

14 Intern medicin: endokrinologi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme som diabetes, struma og stofskiftesygdomme, knogleskørhed og forstyrrelser i kalkstofskifte, ernæringsforstyrrelser, sygdomme i hypofyse, binyrer og kønsorganer, hormonproducerende svulster i andre organer samt medfødte enzymdefekter. Det endokrinologiske speciale behandler patienter med lidelser inden for følgende sygdomsgrupper: Diabetes mellitus Knogleskørhed og forstyrrelser i kalkstofskiftet Ernæringsforstyrrelser Stofskiftesygdomme (lidelser i skjoldbruskkirtlen) Sygdomme i hypofyse, binyrer og kønsorganer Hormonproducerende svulster i andre organer Andre sjældne sygdomme Opgaverne omfatter akut og elektiv medicinsk diagnostik og behandling. 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne langt størsteparten af specialet og omfatter varetagelse af patienter med diabetes mellitus, osteoporose og almindelige kalksygdomme (primær hyperparathyroidisme og D-vitaminmangel), thyreoideasygdomme, fedme og overvægt, dyslipidæmier og polycystisk ovariesyndrom. 90 % af de indlagte patienter med hoved- eller bidiagnose inden for det endokrinologiske speciale er diabetes eller osteoporose patienter. Initial diagnostik og langtidsopfølgning efter radikal behandling af sygdomme i hypofyse,-binyreog kønsorganer og hormonproducerende svulster i andre organer samt vurdering af gravide/planlagt gravide med endokrinologiske sygdomme (bortset fra regions- og højt specialiserede funktioner) er også omfattet på hovedfunktionsniveau. Varetagelse af insulinpumper til børn kan varetages på hovedfunktionsniveau, såfremt volumen er tilstrækkelig (min. 100 procedurer pr. sted pr. år), og det i øvrigt sker i samarbejde med endokrinologisk afdeling, der varetager regionsfunktionen. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Hovedfunktion i intern medicin: endokrinologi varetages i dag som en del af de intern medicinske afdelinger på alle sygehuse i Region Sjælland. Endokrinologien er overvejende et ambulant speciale. Der er på 4 af de intern medicinske afdelinger senge/afsnit, som primært er forbeholdt endokrinologiske patienter, men som også behandler andre intern medicinske patienter. Kapaciteten fremgår af oversigten nedenfor. Samlet antal normerede senge som primært er beregnet til endokrinologiske patienter Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge

15 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet i form af patienter med endokrinologiske sygdomme fremgår af nedenstående tabel. Fagligt er det forventningen, at antallet af patienter med type 2 diabetes, adipositas (fedme) og osteoporose vil vokse betydeligt i de kommende år, jf. også specialeplanrapport fra Region Sjælland fra Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) endokrinologiske aktionsdiagnoser Udskrivninger 1730 Sengedage Ambulante Som det fremgår af ovenstående tabel, foregår langt hovedparten af specialets aktivitet ambulant. Der udføres i dag i regionen alle de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner. Alle disse specialiserede funktioner indgår i aktiviteten som beskrevet ovenfor. Regionsfunktionerne i specialet er overvejende ambulante funktioner. Det intern medicinske specialeråd skønner således, at maksimalt 10 % af regionsfunktionspatienterne kræver indlæggelse. I forbindelse med høring om forslag til fordeling af specialiserede funktioner blev specialerådene anmodet om at angive, hvor stor en patient-andel de specialiserede funktioner skønnes at udgøre. Specialerådet i intern medicin har i deres høringssvar ikke angivet, hvor stor en del af specialet, som regionsfunktionerne skønnes at udgøre. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hovedfunktioner i intern medicin: endokrinologi kan være en integreret del af de intern medicinske afdelinger med fælles vagt. Dette er baseret på, at en speciallæge (dvs. en speciallæge eller en læge i sidste år af speciallægeuddannelsen) fra hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer kan varetage den initiale diagnostik og behandling hos 90 % af de intern medicinske patienter. I praksis betyder det, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få umiddelbar assistance fra en medicinsk speciallæge (eller en læge i sidste år af speciallægeuddannelsen), og at man på regionens medicinske afdelinger med akutmodtagelse af endokrinologiske patienter skal sikre tilstedeværelsesvagt ved speciallæge fra hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere, at det i vagten er muligt at få assistance i form af telefonisk rådgivning om diagnostik, behandling og evt. visitation til en afdeling på regions- eller højt specialiseret niveau fra en speciallæge i intern medicin: endokrinologi. Ved varetagelse af hovedfunktioner i intern medicin: endokrinologi anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Ortopædisk kirurgi Gynækologi og obstetrik Karkirurgi (diabetiske sårproblemer) Intern medicin: kardiologi Intern medicin: nefrologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin 15

16 Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i intern medicin: endokrinologi stilles der herunder krav om samarbejde med en række andre specialer (afhængigt af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Ortopædisk kirurgi Gynækologi og obstetrik Karkirurgi (diabetiske sårproblemer) Intern medicin: kardiologi Intern medicin: nefrologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin med mulighed for DEXA- og PET-scanning Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Øvrige intern medicinske specialer Kirurgi (abdominal) Urologi Neurokirurgi Oto-rhino-laryngologi Oftalmologi Pædiatri Neurologi Klinisk onkologi Klinisk genetik Psykiatri Der skal desuden være adgang til følgende: Endokrinologiske funktionstest Ultralyd Hormonmålinger Molekylærbiologiske metoder Sundhedsstyrelsen forudsætter endelig for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i intern medicin: endokrinologi i løbet af kort tid. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner hvis muligt - tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer. Sundhedsstyrelsen stiller som udgangspunkt krav om, at regionsfunktioner er placeret på samme sygehus som de samarbejdende specialers regionsfunktioner, samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet intern medicin: endokrinologi anfører, at det bliver vanskeligt at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dette afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i endokrinologi på alle de medicinske afdelinger i regionen i dagtid. Der er således problemer med at tilbyde diabeteskontrol i ambulatorium på flere sygehuse i regionen. Der er endvidere ikke i dag etableret en fast mulighed for adgang til endokrinologisk speciallæge uden for dagtid i Region Sjælland. 16

17 Der vil derudover i fremtiden være et stigende behov for sygeplejersker med specialinteresse og specialviden inden for det endokrinologiske speciale, hvilket vil afstedkomme et øget behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder, der i dag varetages på henholdsvis Næstved, Køge, Slagelse og Nykøbing F. sygehus, i fremtiden som specialiserede funktioner. Det intern medicinske Specialeråd har i sin tilbagemelding på Forslag til placering af regionsfunktioner i Region Sjælland peget på: - at de anførte diagnosegrupper bør samles på én afdeling, idet der er relativt få patienter i de enkelte diagnosegrupper, - at recidivstruma og insulinpumpebehandling på grund af stort volumen bør varetages 2 steder. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede endokrinologiske behov i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det at: endokrinologiske hovedfunktioner varetages på de intern medicinske afdelinger i regionen. afdelinger der hele døgnet modtager akutte medicinske patienter, herunder endokrinologiske, skal i vagttiden kunne tilbyde assistance af speciallæge fra et af de intern medicinske specialer. akutafdelingerne i regionen udvikles i løbet af perioden til at kunne varetage den initiale diagnostik og behandling af de akutte medicinske patienter, herunder endokrinologiske hele døgnet og hele året. der etableres (inden for den 3-årige periode) en regionsdækkende telefonisk specialægevagtordning indenfor specialet, som kan yde elektiv og akut rådgivning og bistand til de øvrige medicinske afdelinger i regionen. de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) over tid samles på et hovedsygehus, hvor en specialiseret endokrinologisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling. og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at regionsfunktioner inden for endokrinologi i denne planperiode ( ) tilrettelægges til varetagelse på den intern medicinske afdeling i henholdsvis Køge og Næstved i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. 17

18 Regionsfunktioner Næstved Køge Skønnet volumen for hele Regionen Diabetes mellitus Gravide med N J 60 insulinbehandlet gestational diabetes mellitus Diagnostik af behandlingskrævende hypoglykæmi N N 30 Insulinpumper hos voksne og børn* J J (prævalens) Thyreoideasygdomme Svær N N 40 thyreoideaassocieret oftalmopati (TAO) Diagnostik af N N 15 thyreoideacancer Recidivstruma J J 70 Gravide med svært J N 40 traktabel stofskiftesygdom Kalciummetaboliske Medicinsk behandling N J 20 sygdomme af primær hyperparathyreoidisme Familiær N J 5 hypocalcurisk hypercalciæmi Mb. Paget N J 5 Osteoporose hos mænd < 60 år N J 20 Sjældne former for N J 5 osteoporose Hypofysesygdomme Udredning, medicinsk J N 30 behandling og opfølgning ved hypofysesygdomme Binyre- og Mb. Addison N J 15 gonadesygdomme Diagnostik af N J 5 Fæokromocytom Mb. Conn N J 10 Cushing syndrom N J 5 Klinefelters syndrom N J 7 Kallmann syndrom N J 3 Diagnostik m. henblik N J 75 Ernæringsrelaterede sygdomme på operation for fedme Avitaminoser N J 3 Malnutrition N J 3 Andre sygdomme MEN (Multiple J N 3 endokrine Neoplasier) * Der er fra Sundhedsstyrelsen lagt op til, at varetagelsen af insulinpumper til børn kan varetages på hovedfunktionsniveau, såfremt volumen er tilstrækkeligt (min. 100 procedurer pr. sted) og det i øvrigt sker i samarbejde med det endokrinologiske speciale. Det skal således i givet fald drøftes, hvor denne funktion skal varetages i Regionen. 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Det anbefales ikke at ansøge om højt specialiserede funktioner 18

19 Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme i spiserør, mave-tarmkanal, bugspytkirtel, lever og galdeveje. Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi behandler patienter med lidelser inden for følgende sygdomsgrupper: Refluks- og ulcussygdom Gastroenterologiske symptomer, fx dypepsi, mavesmerter, afføringsforstyrrelser og anæmi Kronisk inflammatorisk tarmsygdom Malabsorptionstilstande Cancer i spiserør, mave-tarmkanal, bugspytkirtel, lever og galdeveje Cirrose og komplikationer hertil Kronisk viral hepatitis Autoimmune og vaskulære leverlidelser Ernæringsterapi Påvirkede leverenzymer (kræver ikke altid vurdering i specialet) 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne langt størsteparten af specialet og omfatter overordnet diagnosticering af gastroenterologiske symptomer, dyspepsi, malabsorption uden korttarms syndrom, cøliaki, kronisk pankreatit uden komplikationer, kronisk inflammatorisk tarmsygdom (standardbehandling), primær diagnostik af gastrointestinale tumorer og levertumorer, diagnostik af kronisk hepatitis B og C, cirrose og komplikationer hertil, alkoholisk hepatitis med forventet god prognose, toksisk leversygdom, autoimmune leversygdomme uden dekompensation eller overgangsformer (standardbehandling) samt ernæringsterapi. Specialet deltager i pakkeforløb for kræftpatienter på hovedfunktionsniveau med primær diagnostik af gastrointestinale tumorer og levertumorer. Diagnostik af tyndtarmstumorer varetages på regionsfunktionsniveau, og primære tumorer i lever og galdeveje varetages som højt specialiseret funktion. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Specialet varetages på hovedfunktionsniveau i dag på alle interne medicinske afdelinger på regionens sygehuse, hvor der modtages og behandles mange patienter med gastroenterologiske sygdomme, såvel akut som elektivt. De medicinsk-gastroenterologiske patienter varetages på de intern medicinske afdelinger ofte i selvstændige sengeafsnit, da der er tale om en forholdsvis tung medicinsk patientgruppe, idet der dog også ofte behandles andre intern medicinske patienter her. Kapaciteten fremgår af oversigten nedenfor. 19

20 Samlet antal normerede senge som primært er beregnet til patienter inden for intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige, jf. den demografiske udvikling med en voksende ældre befolkningsgruppe. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) aktionsdiagnoser i specialet Udskrivninger 4981 Sengedage Ambulante Opgaverne i specialet omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling, som kan være medicinsk eller endoskopisk. Specialet er kendetegnet ved udbredt anvendelse af mange forskellige diagnostiske og terapeutiske endoskopiske procedurer. 80 % af den gastroenterologiske aktivitet foregår ambulant, mens den hepatologiske aktivitet primært foregår på indlagte patienter (jf. SST specialeudmelding). Der udføres i dag i regionen de fleste af de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner samt enkelte højt specialiserede funktioner. Alle disse specialiserede funktioner indgår i aktiviteten som beskrevet ovenfor. I forbindelse med høring om forslag til fordeling af specialiserede funktioner blev specialerådene anmodet om at angive, hvor stor en andel de specialiserede funktioner skønnes at udgøre i specialet. Specialerådet i intern medicin har svaret, at ca. 70 % af regionsfunktionspatienterne skønnes at blive indlagt, hvilket svarer til ca sengedage eller ca. 20 % af det samlede sengedagsforbrug. Specialerådet skønner endvidere, at ca. 30 % af den samlede ambulatorieaktivitet i specialet hidrører fra regionsfunktioner. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hovedfunktionerne i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi kan være en integreret del af de intern medicinske afdelinger med fælles vagt. Dette er baseret på, at en speciallæge (dvs. en speciallæge eller en læge i sidste år af speciallægeuddannelsen) fra hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer kan varetage den initiale diagnostik og behandling hos 90 % af de intern medicinske patienter. I praksis betyder det, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få umiddelbar assistance fra en medicinsk speciallæge (eller en læge i sidste del af speciallægeuddannelsen), og at man på regionens medicinske afdelinger med akutmodtagelse af gastroenterologiske og hepatologiske patienter skal sikre tilstedeværelsesvagt ved speciallæge i hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere, at det i vagten er muligt at få assistance i form af telefonisk rådgivning om diagnostik, behandling og evt. visitation til en afdeling på regions- eller højt specialiseret niveau fra en speciallæge i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi. Ved varetagelse af hovedfunktioner i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: 20

21 Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Kirurgi Øvrige intern medicinske specialer Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk diætist Der bør endvidere være adgang til øvre og nedre endoskopier, herunder: elektive procedurer ved øvre og nedre skopi, herunder biopsi, polypfjernelse, dilatationsbehandling af simpel peptisk striktur i oesophagus og variceligering samt kapselendoskopi. Nogle af disse endoskopier vil blive varetaget i samarbejde med specialet kirurgi, hvorfor der bør være kirurgisk funktion på samme sygehus som varetager akutte patienter inden for specialet intern medicin: gastroenterologi og hepatologi. Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi stilles der også krav om samarbejde med en række øvrige specialer (afhængig af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Kirurgi Øvrige intern medicinske specialer Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk diætist Kirurgi med kompetencer og erfaring i: behandling af børn og kolorektal kirurgi Gynækologi og obstetrik Oftalmologi ved inflammatorisk tarmsygdom Dermatologi-venerologi ved inflammatorisk tarmsygdom Pædiatri (v. behandling af børn) Intern medicin: reumatologi ved inflammatorisk tarmsygdom Diagnostisk radiologi med mulighed for MR med henblik på IBD-diagnostik, rektal ultralydsscanning og CT-/MR angiografi Der skal desuden være adgang til følgende: Laboratorium med kompetence i koagulationsanalyser Kompetence i dobbelt ballon-enteroskopi (evt. i samarbejde med kirurgi) Sundhedsstyrelsen forudsætter endelig for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi i løbet af kort tid. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer. For regionsfunktionernes vedkommende stiller Sundhedsstyrelsen som udgangspunkt krav om, at regionsfunktioner er placeret på samme sygehus som de samarbejdende specialers regionsfunktioner, samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet intern medicin: gastroenterologi og hepatologi anfører, at antallet af speciallæger inden for specialet er svagt faldende i løbet af de næste år, 21

22 hvorefter antallet forventes at stige igen. Dette afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i gastroenterologi og hepatologi på alle de medicinske afdelinger i regionen i dagtid. Der er ikke i dag i regionen etableret en fast mulighed for adgang til gastromedicinsk speciallæge uden for dagtid i Region Sjælland. Givet, at specialet er præget af hurtig teknologisk udvikling, fordres der stor ekspertise og forsat uddannelse/træning af især læger men også sygeplejersker, der dels indgår i teams, men også selvstændigt kan lære at udføre undersøgelserne. Der vil derfor i fremtiden også være et stigende behov for sygeplejersker med specialinteresse og specialviden inden for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi, hvilket vil afstedkomme et øget behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner. Der er på den medicinske afdeling på Køge sygehus etableret en særlig gastroenterologisk funktion med varetagelse af specialiserede funktioner, og herudover varetages der i dag specialiserede funktioner på Nykøbing F. og Slagelse sygehus. Specialerådet for intern medicin peger i deres høringssvar på, at regionsfunktionerne i medicinsk gastroenterologi bør samles på 1 afdeling i Region Sjælland. Der peges fra Specialerådet på, at antiviral behandling af kronisk hepatitis, som er en regionsfunktion, eventuelt kan varetages i samarbejde i form af satellitfunktion på afdeling med hovedfunktion. Specialerådet peger endelig på, at en del af de ambulante kontroller tilknyttet regionsfunktionerne vil kunne udføres på hovedfunktionssteder i tæt samarbejde med regionsfunktionsafdelingen. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet. På baggrund af volumen for det samlede gastroenterologiske behov i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det at hovedfunktioner inden for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi varetages på de intern medicinske afdelinger i regionen. afdelinger der hele døgnet modtager akutte medicinske patienter, herunder gastroenterologiske og hepatologiske patienter, skal i vagttiden kunne tilbyde assistance af speciallæge i et af de intern medicinske specialer. akutafdelingerne i regionen udvikles i løbet af perioden til at kunne varetage den initiale diagnostik og behandling af akutte patienter, herunder gastroenterologiske og hepatologiske hele døgnet og hele året. der etableres (inden for den 3-årige periode) en regionsdækkende telefonisk speciallægevagtordning inden for specialet, som kan yde elektiv og akut rådgivning og bistand til de øvrige medicinske afdelinger i regionen. 22

23 de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid på et hovedsygehus, hvor en specialiseret gastroenterologisk og hepatologisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling. og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at regionsfunktioner inden for medicinsk gastroenterologi i denne planperiode ( ) tilrettelægges til varetagelse på den intern medicinske afdeling i Køge i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. Regionsfunktioner Køge Skønnet volumen for hele Regionen Patienter med Patienter, som ikke umiddelbart J 400 inflammatorisk tarmsygdom responderer på standardbehandling Sjældne ekstraintestinale J 83 komplikationer Crohns sygdom og komplicerede fistler J 100 Gravide, hvis tarmsygdom ikke J 8 responderer tilfredsstillende efter max 3 dages systemisk steroid behandling Dobbelt ballonendoskopi ved J 50 diagnostik af kronisk gastointestinal blødning, inflammatorisk tarmsygdom og tyndtarmstumorer Antiviral behandling af kronisk J 250 hepatitis B og C Diagnostik med henblik på operation for fedme J Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Begrundet i erfaring med patientgrupperne, som allerede i dag varetages, foreslås endvidere at ansøge om funktionerne nedenfor, som af SST er rubriceret som højt specialiserede funktioner. Det drejer sig om følgende: - Vanskelige koledocussten med galdevejsstrikturer - Korttarmssyndrom med behov for længerevarende eller permanent parenteral ernæring i formaliseret samarbejde med Rigshospitalet. - Cirrose med uafklaret ætiologi som alle placeres på Køge Sygehus i sammenhæng med regionsfunktionerne. 23

24 Intern medicin: kardiologi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og erhvervede hjertekar-sygdomme, herunder koronarkar og hjerteklapsygdomme, hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser. Det kardiologiske speciale behandler patienter med lidelser inden for følgende sygdomsgrupper: Iskæmisk hjertesygdom: akut koronart syndrom og stabil iskæmisk hjertesygdom. Hjerterytmeforstyrrelser Hjerteinsufficiens Hjerteklapsygdom, både medfødt og erhvervet, herunder infektiøs (endokarditis) Medfødt hjertesygdom (GUCH) Hypertension, thorakale aortasygdomme og sjældnere karsygdomme Hyperlipidæmi Thrombokardiologi 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne langt størsteparten af specialet, og disse omfatter monitorering, diagnostik, akut og elektiv behandling af patienter med hjertesygdom, herunder akut evt. præhospital henvisning til hjertecenter og stillingtagen til henvisning til koronararteriografi med henblik på invasiv kardiologi eller kirurgi. Det skønnes, at 40 % af alle akutte medicinske indlæggelser på landsplan skyldes hjerte-kar-sygdomme (jf. SST: Specialeudmelding). Hovedfunktioner omfatter endvidere efterkontrol af ikke-kompliceret medfødt hjertesygdom hos voksne og børn. Dette forudsætter tilstedeværelse af nødvendig kardiologisk ekspertise samt specielt uddannet personale i øvrigt, nødvendige faciliteter og tilstrækkelig aktivitetsniveau for den enkelte opgave. Indførelsen af 4 pakkeforløb for hjertesygdomme med henblik på at undgå ikke-fagligt begrundet ventetid ved diagnostik og behandling, omfatter funktioner på både hovedfunktionsniveau og specialfunktionsniveau. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Specialet varetages på hovedfunktionsniveau i dag på alle interne medicinske afdelinger på regionens sygehuse, hvor der modtages og behandles et stort antal akutte og elektive patienter med hjertemedicinske sygdomme. I Roskilde er kardiologien for nylig udskilt fra den intern medicinske afdeling i en selvstændig kardiologisk afdeling. Kardiologi er det største intern medicinske speciale, hvilket også afspejler sig i den kapacitet, som er afsat til specialet, bl.a. i form af senge. Med den bemærkning, at senge i de kardiologiske sengeafsnit i en række tilfælde også anvendes til andet end kardiologiske patienter, fremgår de omtrentlige størrelsesforhold i specialet af tabellen nedenfor: Samlet antal normerede senge som primært er beregnet til kardiologiske patienter Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge

25 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Opgaverne i det kardiologiske speciale omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling. Det nuværende niveau for specialets samlede aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige jf. demografisk udvikling. Endvidere må forventes øget antal behandlinger/procedurer i takt med, at der udvikles flere behandlingstilbud. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) kardiologiske aktionsdiagnoser Udskrivninger Sengedage Ambulante Der udføres i dag i regionen alle de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner samt enkelte højt specialiserede funktioner. Alle disse specialiserede funktioner indgår i aktiviteten som beskrevet ovenfor. I forbindelse med høring om forslag til fordeling af specialiserede funktioner blev specialerådene anmodet om at angive, hvor stor en andel af specialet regionsfunktionerne skønnes at udgøre. Specialerådet for intern medicin vurderer, at regionsfunktionerne udgør mindre end 10 % af den samlede ambulante aktivitet og af sengedagsforbruget. Det er endvidere Specialerådets vurdering, at ca. 50 % af de regionale funktioner kan udføres ambulant. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hovedfunktionerne i intern medicin: kardiologi kan være en integreret del af de intern medicinske afdelinger med fælles vagt. Dette er baseret på, at en speciallæge (dvs. en speciallæge eller en læge i sidste år af speciallægeuddannelsen) fra hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer kan varetage den initiale diagnostik og behandling hos 90 % af de intern medicinske patienter. I praksis betyder det, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få umiddelbar assistance fra en medicinsk speciallæge (eller en læge i sidste del af speciallægeuddannelsen), og at man på regionens medicinske afdelinger med akutmodtagelse af kardiologiske patienter skal sikre tilstedeværelsesvagt ved speciallæge i hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere, at det i vagten er muligt at få assistance i form af telefonisk rådgivning om diagnostik, behandling og evt. visitation til en afdeling på regions- eller højt specialiseret niveau fra en speciallæge i intern medicin: kardiologi. Ved varetagelse af hovedfunktioner i intern medicin: kardiologi anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Diagnostisk radiologi med mulighed for MR-scanning Klinisk fysiologi og nuklearmedicin med mulighed for scintigrafi Der bør desuden rådes over følgende: Ekkokardiografi (trasthorakal og transøsofagal) Telemetriovervågning Transvenøs pacing DC-konvertering og trykmonitorering i intensiv afsnit Arbejds-EKG 25

26 Holtermonitorering Døgnblodtryksmåling Diagnostik af dyslipidæmi Mindste volumengrundlag er ca ekkokardiografier, 100 arbejds-ekg og 100 transøsofagale ekkokardiografier. Ovenstående anbefalinger (som anført for hovedfunktioner) gælder som krav på regionsfunktionsniveauet. Ved varetagelse af regionsfunktioner i intern medicin: kardiologi stilles der endvidere krav om samarbejde med en række specialer: Ekkokardiografi (trasthorakal og transøsofagal) Telemetriovervågning Transvenøs pacing DC-konvertering og trykmonitorering i intensiv afsnit Arbejds-EKG Holtermonitorering Døgnblodtryksmåling Diagnostik af dyslipidæmi Anæstesiologi med kompetence i anæstesi ved thoraxkirurgi Thoraxkirurgi Karkirurgi Intern medicin: nefrologi med mulighed for dialyse Intern medicin: infektionsmedicin til vurdering af antibiotikabehandling Neurologi Klinisk immunologi Klinisk genetik Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i intern medicin: kardiologi umiddelbart. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer, hvorimod det er et krav til afdelingen der udfører regionsfunktioner, at den placeres på samme sygehus som de samarbejdende specialer samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet intern medicin: kardiologi anfører, at der frem mod 2020 vil være et faldende antal af speciallæger i intern medicin: kardiologi. Dette afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i kardiologi på alle de medicinske afdelinger i regionen i dagtid. En fast mulighed for adgang til kardiologisk speciallæge uden for dagtid i Region Sjælland er ved at blive etableret. Der forventes fremtidig mangel på sygeplejersker, og det er en udfordring at rekruttere sygeplejersker til de kardiologiske sengeafsnit. Det er ofte nyuddannede sygeplejersker, som rekrutteres, hvilket øger behovet for oplæring, kompetenceudvikling og efteruddannelse. 26

27 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner. Der er på Roskilde Sygehus etableret en specialiseret kardiologisk afdeling, som i formaliseret samarbejde med Rigshospitalet udfører KAG, PCI og Pacemakerimplantationer. Herudover varetages enkelte kardiologiske specialfunktioner på Slagelse, Køge og Næstved sygehuse. Specialerådet for intern medicin peger i sit høringssvar på, at Region Sjælland bør have 1 kardiologisk afdeling, der kan varetage regionsfunktionerne i specialet. Specialerådet peger endvidere på, at det under visse betingelser er muligt for afdelinger på hovedfunktionsniveau at varetage dele af bestemte regionsfunktionsforløb i samarbejde med regionsfunktionsafdelingen. Det drejer sig om vurdering af hjerteklapfejl, samt uafklaret mistanke om endokardit. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede kardiologiske behov i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det at hovedfunktioner inden for intern medicin: kardiologi varetages på de intern medicinske afdelinger i regionen. afdelinger der hele døgnet modtager akutte medicinske patienter, herunder kardiologiske patienter, skal i vagttiden kunne tilbyde assistance af speciallæge i et af de intern medicinske specialer. akutafdelingerne i regionen udvikles i løbet af perioden til at kunne varetage den initiale diagnostik og behandling af akutte patienter, herunder kardiologiske hele døgnet og hele året. der etableres (inden for den 3-årige periode) en regionsdækkende telefonisk speciallægevagtordning inden for specialet, som kan yde elektiv og akut rådgivning og bistand til de øvrige medicinske afdelinger i regionen. de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid på et hovedsygehus, hvor en specialiseret kardiologisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling. og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at regionsfunktioner inden for kardiologi tilrettelægges til varetagelse på den kardiologiske afdeling i Roskilde i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. 27

28 Regionsfunktioner Roskilde Skønnet volumen for hele Regionen Iskæmisk hjertesygdom Koronararteriografi (KAG) J 3000 Hjerteklapsygdom Vurdering af hjerteklapfejl med henblik på henvisning til operation samt efterkontrol og eventuelt behandling af svære tilfælde J 250 Endokarditis: Uafklaret mistanke om infektiøs endokarditis mhp. diagnostik samt postoperativ behandling af endokarditis. J 50 Hjerterytmeforstyrrelser Arvelige hjertesygdomme Perikardiepunktur Almindelig 1 og 2 kammer pacemakere J 325 Synkopediagnostik: Multidisciplinære J 50 teams/klinikker mhp. koordineret diagnostik Kliniske slægtningeundersøgelser J 720 Almindelig blodprøveanalyse J 400 Genetisk blodprøveanalyse J 160 Arbejdstest, MR-skanning, signal averaged EKG J 80 Genetisk rådgivning J 64 Elektiv og akut perkutan 20 perikardiepunktur N 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Følgende funktion, som fremover er rubriceret som højt specialiseret funktion, udføres allerede i Roskilde: Elektiv PCI (i formaliseret samarbejde med Rigshospitalet). Det anbefales, at Sundhedsstyrelsen ansøges om, at Roskilde fortsat varetager funktionen. Ligeledes anbefales, at Region Sjælland ansøger om at varetage Komplicerede pacemakersystemer i formaliseret samarbejde med Rigshospitalet. 28

29 Intern medicin: lungesygdomme 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling (hovedsagelig medicinsk), palliation af såvel arvelige som erhvervede sygdomme og symptomer i luftveje, lunger og lungehinder. Det lungemedicinske speciale behandler patienter med lidelser inden for følgende sygdomsgrupper: Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Astma og allergiske sygdomme herunder høfeber, nældefeber, astma og anafylaktisk chok Lungekræft: diagnostik, visse dele af den ikke-kurative behandling samt palliation Infektionssygdomme og tuberkulose herunder sværere lungebetændelser, lungehindebetændelser, tuberkulose herunder sværere lungebetændelser, tuberkulose udenfor CNS systemet (bortset fra hiv patienter) og atypiske mykobakterier Interstitielle lungesygdomme- herunder sarkoidose Andre sygdomme herunder søvnapnoe og førstegangs pneumothorax 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne langt størsteparten af specialet og omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af KOL, ukompliceret astma/allergiske sygdomme, ukompliceret sarkoidose og lungeinfektioner både i akut og stabil fase og opstart og kontrol af hjemme-iltbehandling til kronisk respirationsinsufficiens. Ukompliceret obstruktiv søvnapnø varetages ligeledes på hovedfunktionsniveau, men anbefales samlet få steder i hver region. Spontan og iatrogen pneumothorax behandles ofte i specialet, mens recidiverende, vanskelig behandlelig eller traumatisk pneumothorax behandles i specialet thoraxkirurgi. Der bør i den fælles akutmodtagelse lokalt sikres kompetence og erfaring med den akutte behandling af pneumothorax. Diagnosticering af lungecancer er en regionsfunktion, men opgaven kan varetages på hovedfunktionsniveau i et formaliseret samarbejde med regionsfunktionsniveau (samarbejdet skal godkendes af SST). Akutte hovedfunktioner i lungesygdomme bør varetages i tæt samarbejde med anæstesiologi med intensiv terapi. Visiterede akutte intern medicinske patienter, herunder også akutte lungemedicinske patienter, kan dog modtages på sygehuse uden fælles akutmodtagelse og anæstesiologi, idet det forudsættes klare visitationsretningslinjer for sådanne patienter. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Specialet varetages i dag på alle intern medicinske afdelinger på regionens sygehuse, hvor der modtages og behandles mange patienter med lungemedicinske sygdomme. Lungemedicin er et af de store specialer inden for det intern medicinske område, hvilket også afspejler sig i, at afdelingerne som oftest indeholder særlige lungemedicinske sengeafsnit, hvor de indlagte patienter primært behandles. Størrelsesordenen fremgår af tabellen nedenfor. Samlet antal normerede senge som primært er beregnet til lungemedicinske patienter Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge

30 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. Ca. 20 % af de akutte medicinske indlæggelser udgøres af lungemedicinske patienter, hvoraf hovedparten er KOL patienter (jf. SST specialearbejdsgruppe). I fremtiden forventes antallet af patienter at være stigende. Pga. den demografiske udvikling med en stigende ældre population, vil der blive flere patienter mhp. udredning af lungecancer. Samtidig vil det stigende antal ældre lungecancer-patienter skabe et behov for palliative enheder for patienter med terminal lungecancer. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) lungemedicinske aktionsdiagnoser Udskrivninger Sengedage Ambulante Der udføres i dag i regionen alle de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner samt enkelte højt specialiserede funktioner. Alle disse specialiserede funktioner indgår i aktiviteten som beskrevet ovenfor, og skønnes at udgøre % af den samlede volumen for specialet. Specialerådet for intern medicin skønner, at ca. 20 % regionsfunktionspatienterne (ca. 600 patienter) kræver indlæggelse. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hovedfunktionerne i intern medicin: lungemedicin kan være en integreret del af de intern medicinske afdelinger med fælles vagt. Dette er baseret på, at en speciallæge (dvs. en speciallæge eller en læge i sidste år af speciallægeuddannelsen) fra hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer kan varetage den initiale diagnostik og behandling hos 90 % af de intern medicinske patienter. I praksis betyder det, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få umiddelbar assistance fra en medicinsk speciallæge (eller en læge i sidste del af speciallægeuddannelsen), og at man på regionens medicinske afdelinger med akutmodtagelse af lungemedicinske patienter skal sikre tilstedeværelsesvagt ved speciallæge i hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere, at det i vagten er muligt at få assistance i form af telefonisk rådgivning om diagnostik, behandling og evt. visitation til en afdeling på regions- eller højt specialiseret fra en speciallæge i intern medicin: lungesygdomme. Ved varetagelse af hovedfunktioner i intern medicin: lungesygdomme bør der være erfaring i: Non-invasiv ventilations behandling (NIV) Udvidet lungefunktionsundersøgelse (bodybox) Fiberbronkoskopi ved sværere lungeinfektioner Ved varetagelse af hovedfunktioner i intern medicin: lungesygdomme anbefales endvidere samarbejde med følgende speciale/funktion: Anæstesiologi med intensiv terapi. Der bør desuden være adgang til følgende: KOL rehabilitering til patienter med lungefunktion FEV1 < 50 % og Medical Research Council Dyspnø Skala (MRC) > 3. Krav på regionsfunktionsniveau: 30

31 Ved varetagelse af regionsfunktioner i intern medicin: lungesygdomme stilles der også krav om samarbejde med en række specialer (afhængig af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv terapi Thoraxkirurgi Oto-rhino-laryngologi Intern medicin: Kardiologi Intern Medicin: Reumatologi Klinisk onkologi Dermatologi og venerologi Diagnostisk radiologi m. kompetence i thoraxradiologi inkl. moderne multislice CT-scanner Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Patologi med ekspertise og interesse for lungepatologi Klinisk mikrobiologi Der bør desuden være adgang til følgende: Akut fiberbronkoskopi Fiberbronkoskopi med transbronkial nåleaspiration (TBNA) og endobronkial ultralyd (EBUS) Trans thorakal nåleaspirationsbiopsi (TTNA) under gennemlysning, ultralyds- eller CT vejledt Endoskopisk ultralyd (EUS) Integreret PET-CT scanning Thorakoskopi Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i intern medicin: lungesygdomme i løbet af kort tid. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer, hvorimod det er et krav til afdelingen, der udfører regionsfunktioner, at den placeres på samme sygehus som de samarbejdende specialers regionsfunktioner, samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet intern medicin: lungesygdomme anfører, at det bliver vanskeligt at rekruttere speciallæger inden for specialet. Jf. forventet stigning i antallet af patienter (især lungecancer og KOL), vil der inden for de næste 10 år eller mere være et større behov for speciallæger i lungesygdomme på landsplan, end det estimeres, der vil blive uddannet. Rekrutteringsproblematikken afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i lungesygdomme på alle de medicinske afdelinger i regionen i dagtid. Der er endvidere ikke i dag etableret en fast mulighed for adgang til lungemedicinsk speciallæge uden for dagtid i Region Sjælland. 31

32 Der vil derudover i fremtiden være et stigende behov for sygeplejersker med specialinteresse og specialviden inden for specialet intern medicin: lungesygdomme, hvilket vil afstedkomme et øget behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner. Der er i de medicinske afdelinger på Roskilde og Næstved sygehuse etableret særlige lungemedicinske funktioner, som varetager de specialiserede funktioner. Bl.a. er al udredning af lungecancer samlet her. Specialerådet for intern medicin peger i sit høringssvar bl.a. på, at - udredning af lungekræft bør varetages 2 steder, - turberkuloseudredning og behandling bør styres fra de 2 regionsfunktionssteder, - samling af interstitielle lungesygdomme på én afdeling er hensigtsmæssig, - samling af den avancerede allergologiske udredning bør ske på 1 afdeling. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede lungemedicinske behov i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det at hovedfunktioner inden for intern medicin: lungesygdomme varetages på de intern medicinske afdelinger i regionen. afdelinger der hele døgnet modtager akutte medicinske patienter, herunder lungemedicinske patienter, skal i vagttiden kunne tilbyde assistance af speciallæge i et af de intern medicinske specialer. akutafdelingerne i regionen udvikles i løbet af perioden til at kunne varetage den initiale diagnostik og behandling af akutte patienter, herunder lungemedinske hele døgnet og hele året. der etableres (inden for den 3-årige periode) en regionsdækkende telefonisk speciallægevagtordning inden for specialet, som kan yde elektiv og akut rådgivning og bistand til de øvrige medicinske afdelinger i regionen. de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid på et hovedsygehus, hvor en specialiseret lungemedicinsk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling.. og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at regionsfunktionerne inden for intern medicin: lungesygdomme i denne planperiode ( ) tilrettelægges til varetagelse på den intern medicinske afdeling i henholdsvis Roskilde og Næstved i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. 32

33 Regionsfunktioner Roskilde Næstved Skønnet volumen for hele regionen Astma og allergiske sygdomme Svær astma med behov for immunmodulerende terapi Komplicerede allergiske J J N N sygdomme med behov for tværfaglig vurdering og provokationsundersøgelser, herunder anafylaktiske reaktioner, insektgift- og lægemiddelallergi og erhvervsbetingede allergiske sygdomme Lungekræft Den videre udredning af J J 2000 patienter med begrundet mistanke om lungekræft Infektionssygdomme Svære akutte, subakutte og J J 170 og tuberkulose kroniske lungeinfektioner (fx kompliceret empyem og lungeabsces) Tuberkulose, herunder den J J 40 samlede smitteopsporing og miljøundersøgelser Atypiske mycobakterier J J 10 Sygdomme i pleura, J J 170 Interstitielle lungesygdomme pleurodese Kompliceret sarkoidose - bortset fra fremskredne tilfælde, der kræver immunmodulerende behandling Idiopatisk lungefibrose af typen simpel idiopatisk lungefibrose (UIP) N J 34 N J Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Begrundet i, at patientgrupperne allerede i dag varetages, foreslås endvidere at søge Sundhedsstyrelsen om varetagelse af funktionerne nedenfor, som af Sundhedsstyrelsen er rubriceret som højt specialiserede, til udførelse i Roskilde: - Komplicerede allergiske tilstande med mistanke om allergi over for fødevarer - Anafylaktisk reaktion ved narkose - Angioødem, herunder heriditært angioødem. 33

34 Intern medicin: infektionsmedicin 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, medicinsk behandling, palliation og rehabilitering af formodede og påviste infektionssygdomme hos personer med normalt og svækket immunsystem. Det intern medicinske speciale: infektionsmedicin behandler patienter med lidelser inden for følgende sygdomsgrupper: Akut febril sygdom, herunder sepsis Langvarig feber uden kendt diagnose, hvor slutdiagnosen kan høre til andre specialer Importerede infektionssygdomme, herunder tropesygdomme som fx malaria Kronisk virale infektioner, fx HIV/AIDS og hepatitis B og C Infektioner hos personer med svækket immunforsvar fx medfødt eller på baggrund af immunosuppressiv behandling ved reumatologisk, gastroenterologisk eller dermatologisk sygdom. Langvarige komplicerede bakterielle infektioner som fx tuberkulose, endokardit og osteomyelitis Andre opgaver fx isolation og behandling af patienter med resistente mikroorganismer. 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i intern medicin: infektionsmedicin langt størsteparten af specialet, og disse omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af akut febrile patienter forårsaget af infektion- såvel organrelateret, herunder pneumoni, som systemiske infektioner og sepsis/bakteriæmi. Herunder er initial diagnostik af importerede infektionssygdomme, herunder tropesygdomme, initial diagnostik ved mistanke om CNSinfektioner og initial behandling ved purulent meningitis samt initial diagnostik ved mistanke om leverbetændelse og af langvarig feber uden kendt diagnose. Hovedparten af aktiviteten i specialet udgøres af akutte funktioner, og den største patientgruppe er den akut febrile patient. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Hovedsygdomsgrupperne i intern medicin: infektionsmedicin varetages i dag på alle sygehuse i Regionen, idet langt den overvejende del af specialet foregår som en del af den akutte medicinske hovedfunktion i andre intern medicinske specialer. Behandlingen varetages således på de intern medicinske afdelinger, ofte i samarbejde med intensivafsnittet på det pågældende sygehus. Et særligt infektionsmedicinsk afsnit er under ombygning på sygehuset i Roskilde. 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige pga. den stigende levealder, mere intensiv behandling herunder øget anvendelse af cancerkemoterapi, biologiske lægemidler og transplantation. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) infektionsmedicinske aktionsdiagnoser Udskrivninger 542 Sengedage 1929 Ambulante

35 Der udføres i dag i regionen nogle af de funktioner der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner, og specialerådet skønner at disse udgør % af den samlede volumen. Størsteparten af patienterne inden for infektionsmedicin skønnes at være akutte. Specialerådet for intern medicin skønner, at ca. 25 % af regionsfunktionspatienterne vil blive indlagt. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hovedfunktionerne i intern medicin: infektionsmedicin kan være en integreret del af de intern medicinske afdelinger med fælles vagt. Dette er baseret på, at en speciallæge (dvs. en speciallæge eller en læge i sidste år af speciallægeuddannelsen) fra hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer kan varetage den initiale diagnostik og behandling hos 90 % af de intern medicinske patienter. I praksis betyder det, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få umiddelbar assistance fra en medicinsk speciallæge (eller en læge i sidste del af speciallægeuddannelsen), og at man på regionens medicinske afdelinger med akutmodtagelse af infektionsmedicinske patienter skal sikre tilstedeværelsesvagt ved speciallæge i hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere, at det i vagten er muligt at få assistance i form af telefonisk rådgivning om diagnostik, behandling og evt. visitation til en afdeling på regions- eller højt specialiseret niveau fra en speciallæge i intern medicin: infektionsmedicin. Ved varetagelse af hovedfunktioner i intern medicin: infektionsmedicin anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Klinisk fysiologi med nuklearmedicin Diagnostisk radiologi med mulighed for MR-scanning i dagtid Specialet har et tæt samarbejde med klinisk mikrobiologi. Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i intern medicin: infektionsmedicin stilles der også krav om samarbejde med en række specialer (afhængig af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Klinisk fysiologi med nuklearmedicin Diagnostisk radiologi med mulighed for MR-scanning i dagtid Kirurgi Ortopædisk kirurgi Oto-rhino-laryngologi Intern medicin:kardiologi Intern medicin: nefrologi Intern medicin: Reumatologi Intern medicin: Hæmatologi Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Intern medicin: lungesygdomme Oftalmologi 35

36 Neurologi Pædiatri ved modtagelse af børn Dermato-venerologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin med PET- og CT-scanning Diagnostisk radiologi med MR-scanning døgnet rundt og kompetence i neuroradiologi Der bør desuden være adgang til følgende: Isolering af potentielt smitsomme patienter på enestuer med forrum Ultralyd af hjertet (TTE og TEE) Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i intern medicin: infektionsmedicin i løbet af kort tid. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer, hvorimod det er et krav til afdelingen der udfører regionsfunktioner, at den placeres på samme sygehus som de samarbejdende specialers regionsfunktioner samt, at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet intern medicin: infektionsmedicin anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dette afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i infektionsmedicin på alle de medicinske afdelinger i regionen i dagtid. Der er endvidere ikke i dag etableret en fast mulighed for adgang til infektionsmedicinske speciallæge uden for dagtid i Region Sjælland. Der vil derudover i fremtiden være et stigende behov for sygeplejersker med specialinteresse og specialviden inden for infektionsmedicin, hvilket vil afstedkomme et øget behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner. En egentlig specialiseret infektionsmedicinsk funktion med infektionsmedicinske læger findes i Region Sjælland alene som en del af den intern medicinske afdeling i Roskilde. Specialerådet for Intern medicin peger i deres høringsssvar på, at der bør være 1 infektionsmedicinsk funktion med regionalfunktion i Region Sjælland. Man peger endvidere på, at flere af de nævnte regionale sygdomsgrupper fortsat bør varetages på alle sygehuse med akut medicinsk funktion og intensiv afdeling. Det drejer sig om septikæmier med multifaktorielle infektioner, diagnostik af endokardit samt febris causa ignota. Endelig peges på muligheden for at hjemtage områder som importerede infektionssygdomme samt HIV/AIDS-patienter, som i dag primært varetages på sygehuse i Hovedstaden. 36

37 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede infektionsmedicinske behov i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det at: hovedfunktioner inden for intern medicin: infektionsmedicin varetages på de intern medicinske afdelinger i regionen. afdelinger der hele døgnet modtager akutte medicinske patienter, herunder infektionsmedicinske patienter, skal i vagttiden kunne tilbyde assistance af speciallæge i et af de intern medicinske specialer. akutafdelingerne i regionen udvikles i løbet af perioden til at kunne varetage den initiale diagnostik og behandling af akutte patienter, herunder infektionsmedicinsk hele døgnet og hele året. der etableres (inden for den 3-årige periode) en regionsdækkende telefonisk speciallægevagtordning inden for specialet, som kan yde elektiv og akut rådgivning og bistand til de øvrige medicinske afdelinger i regionen. de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid på et hovedsygehus, hvor en specialiseret infektionsmedicinsk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at regionsfunktioner inden for intern medicin: infektionsmedicin i denne planperiode ( ) tilrettelægges til varetagelse på et intern medicinske afdeling i henhold til skema nedenfor, det det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. 37

38 Regionsfunktioner Roskilde Skønnet volumen for hele regionen Akut febril sygdom Infektioner med svær organpåvirkning, fx svære septikæmier med organkomplikationer og svære pneumonier med respiratorisk påvirkning J 197 Alvorlige infektioner i J 61 centralnervesystemet, dvs. purulent meningitis, viral encefalitis og abscesser i hjerne og spinalkanal Langvarige, komplicerede, bakterielle Komplicerede multifaktorielle J infektioner infektioner, fx visse streptokok/stafylokokinfektioner i led, knogler eller bløddele samt diagnostik af endocarditis Tuberkulose hos patienter med HIV J 66 og/eller tuberkulose i CNS Atypiske mycobakterier hos patienter J med HIV Sjældne seksuelt overførte sygdomme, fx syfilis og multiresistent gonoré N 33 Importerede infektionssygdomme Kronisk virale infektioner Infektioner hos personer med nedsat immunforsvar Diagnostik af langvarig feber Neuroborreliose Importerede parasitære, bakterielle og virale infektioner, fx malaria, amøbiasis, tyfus, paratyfus, bacillær dysenteri, dengue og gul feber Mistanke om særligt smitsomme eller alvorlige sygdomme, der ikke normalt forekommer i Danmark, fx difteri, pest, kolera, rabies, brucellose og Q-feber Infektioner med multiresistente mikroorganismer, hvor særlig isolation eller observation er påkrævet, fx patienter med mistanke om importerede multiresistente bakterier J J 26 J 33 J 16 HIV-inficerede voksne J 11 AIDS-definerede sygdomme hos HIVinficerede, herunder tuberkulose og andre mycobakterioser J 16 Antiviral behandling af kronisk hepatitis B og C Post-exposure HIV-profylaktisk behandling Kontrol og behandling af infektionsmedicinske problemer hos patienter med kongenit eller erhvervet immundefekt, fx agammaglobulinæmi, transplanterede patienter og patienter behandlet med biologiske lægemidler og cancerkemoterapi Udover de ovenfor nævnte diagnoser og tilstande bør andre alvorlige tilstande henvises til regionsfunktionsniveau, fx ved febris causa ignota, særligt vanskelige behandlingsforløb eller ved ekstremt sjældne tilstande med immunologisk eller infektiøs baggrund. 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Det anbefales ikke at ansøge om højt specialiserede funktioner. J 12 J 16 J J 38

39 Intern medicin: Geriatri 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af ældre patienter med fysiske, mentale, funktionsmæssige og eventuelt sociale problemer. Den geriatriske patient kan ikke afgrænses på enkelte diagnoser, men er en ældre patient med flere samtidige sygdomme, aldersforandringer og påvirket funktionsevne. Geriatri er ikke specifikt defineret ved alder, men størstedelen af de geriatriske patienter er over 70 år. De problemer, som kræver geriatrisk indsats, forekommer hyppigst hos patienter over 80 år. 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i hele specialet, idet der ikke er selvstændige specialiserede funktioner i intern medicin: geriatri. Intern medicin: geriatri koordinerer det samlede behandlingsforløb på tværs af specialer og i et tværfagligt samarbejde. Målet er så vidt muligt at helbrede den akutte tilstand, optimere funktionsniveauet, øge livskvaliteten og sikre autonomien. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Specialet varetages i dag enten i selvstændige geriatriske afdelinger eller som en del af de interne medicinske afdelinger på de større sygehuse i regionen. Samlet antal normerede senge som primært er beregnet til geriatriske patienter Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal * 8* 40** 13** 32*** 32** senge * Selvstændig afdeling ** Fælles ledelse Slagelse og Korsør ** * Fælles ledelse med Næstved 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige qua den demografiske udvikling med større andel af ældre borgere. Diagnostik og behandling af akut sygdom hos gamle med samtidig forekomst af sygdom fra flere organsystemer er en hovedopgave for de geriatriske afdelinger. Derudover er en del af aktiviteten i intern medicin: geriatri udrettet, og der er ofte et tæt samarbejde med primær sektor om opfølgende behandling og pleje af geriatriske patienter. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) geriatriske aktionsdiagnoser Udskrivninger 4016 Sengedage Ambulante Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hovedfunktionerne i intern medicin: geriatri kan være en integreret del af de intern medicinske afdelinger med fælles vagt. Dette er baseret på, at en speciallæge (dvs. en speciallæge eller en læge i sidste år af speciallægeuddannelsen) fra hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer kan varetage den initiale diagnostik og behandling hos 90 % af de intern medicinske patienter. I praksis betyder det, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få 39

40 umiddelbar assistance fra en medicinsk speciallæge (eller en læge i sidste del af speciallægeuddannelsen), og at man på regionens medicinske afdelinger med akutmodtagelse af geriatriske patienter skal sikre tilstedeværelsesvagt ved speciallæge i hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere, at det i vagten er muligt at få assistance i form af telefonisk rådgivning omkring diagnostik, behandling og evt. visitation. Ved varetagelse af hovedfunktioner i intern medicin: geriatri anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv terapi Kirurgi Ortopædisk kirurgi Intern medicin: bred repræsentation, herunder kardiologi Neurologi Psykiatri Oftalmologi Oto-rhino-laryngologi m. kompetence i vestibulære undersøgelser Klinisk fysiologi mhp. DEXA-Scanning og lungefunktionsundersøgelse Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner tilstræbes placeret på samme sygehus som ovennævnte anbefalede samarbejdende specialer. Der er ingen specialiserede funktioner inden for intern medicin: geriatri, hvorfor der ikke stilles krav til samarbejdende specialer som for specialiserede funktioner i de øvrige kliniske specialer. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog samling i hver region inden for nedenstående områder, hvilket kræver samarbejde mellem neurologi, kardiologi og psykiatri: Specialiseret diagnostik og behandling af patienter med faldproblemer, herunder synkoper (fald). Diagnostik og behandling af synkoper varetages i tæt samarbejde med intern medicin: kardiologi og neurologi. Specialiseret diagnostik og behandling af demens, som varetages i tæt samarbejde med neurologi og psykiatri. Specialiseret diagnostik og behandling af demens er en specialfunktion i neurologi og psykiatri. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet intern medicin: geriatri anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dette afspejles til fulde i Regions Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i geriatri på alle de medicinske afdelinger i regionen i dagtid. Der vil derudover i fremtiden være et stigende behov for sygeplejersker med specialinteresse og specialviden inden for det geriatriske speciale, hvilket vil afstedkomme et øget behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning. 40

41 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I modsætning til de øvrige specialer er der i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeudmelding ikke defineret en række konkrete sygdomsområder som specialiserede funktioner. Specialerådet i geriatri tilkendegiver i sin tilbagemelding bl.a., at geriatrien bør samles på akutsygehusene. Ligeledes peger Specialerådet på, at de specialiserede funktioner indenfor fald (synkope) udredning samt udredning af patienter for demens bør varetages ét sted i Nord og ét sted i Syd. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet. På baggrund af volumen for det samlede geriatriske behov i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det at: hovedfunktioner inden for intern medicin: geriatri varetages på de intern medicinske afdelinger i regionen. afdelinger der hele døgnet modtager akutte medicinske patienter, herunder geriatriske patienter, skal i vagttiden kunne tilbyde assistance af speciallæge i et af de intern medicinske specialer. akutafdelingerne i regionen udvikles i løbet af perioden til at kunne varetage den initiale diagnostik og behandling af akutte patienter, herunder geriatriske hele døgnet og hele året. der etableres (inden for den 3-årige periode) en regionsdækkende telefonisk speciallægevagtordning inden for specialet, som kan yde elektiv og akut rådgivning og bistand til de øvrige medicinske afdelinger i regionen. der to steder i regionen (henholdsvis i Nord og Syd) etableres de særlige funktioner indenfor synkoper og demens, jf. omtalte anbefaling fra Sundhedsstyrelsen om samling (pkt. 5). 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Der er ingen højt specialiserede funktioner i specialet. 41

42 Intern medicin: reumatologi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik og behandling af patienter med medfødte og erhvervede inflammatoriske, autoimmune, metaboliske, degenerative og belastningsbetingede sygdomme og skader, der afficerer led, muskler, ryg og knogler. De inflammatoriske led- og binde-vævsygdomme afficerer ofte flere organsystemer. Specialet varetager genoptræning og rehabilitering af egne patienter. Specialet Intern medicin: reumatologi behandler patienter med lidelser inden for følgende sygdomsgrupper: Inflammatoriske led- og bindevævssygdomme: fx reumatoid artrit, spondylartropatier, infektionsrelateret artrit, krystalartrit, polymyalgia rhumatica/kæmpecellearteritis, Sjögrens syndrom, systemisk lupus erythematosus, vaskulitis-syndromer og sklerodermi. Non-inflammatoriske rygsygdomme:uspecifikke rygsmerter, diskusprolaps og andre degenerative rygsygdomme Non-inflammatoriske ledsygdomme: fx osteoartrose (slidgigt) Smerte- og dysfunktionstilstande i bevægeapparatet: fx belastningsrelaterede skader på led, ledbånd, sener, muskler og slimsække, herunder idrætsmedicinske problemstillinger, samt regionlae og generaliserede smertetilstande, hypermobilitet, Ehlers-Danlos syndrom og marfans syndrom Osteoporose (knogleskørhed) primært som følge af reumatologisk sygdom eller behandling heraf. Specialiseret rehabilitering af reumatologiske sygdomme og rygmarvsskader 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i intern medicin: reumatologi langt størsteparten af specialet, og omfatter initial diagnostik og behandling af reumatologiske sygdomme, som ikke kræver varetagelse på specialfunktionsniveau. Der varetages i ambulant regi patienter med inflammatoriske led- og binde-vævssygdomme, herunder ukompliceret reumatoid artrit, ukomplicerede spondyartropatier, krystalartrit, polymyalgia rheumatica/kæmpecellearteritis, Sjögrens syndrom, inflammatoriske bindevævssygdomme i rolig fase i henhold til patientforløbsbeskrivelse udarbejdet i samarbejde med specialfunktionsniveau, uspecifikke rygsmerter, diskusprolaps, degenerative ryglidelser, osteoartrose, regionale og diffuse smertetilstande i bevægeapparatet, belastningsrelaterede skader på led, ledbånd, sener, muskler og slimsække, herunder idrætsmedicinske problemstillinger, udbredte smertesyndromer i bevægeapparatet, osteoporose som følge af reumatologisk sygdom og rehabilitering af reumatologiske sygdomme. Under indlæggelse varetages patienter med inflammatoriske ledsygdomme med sværere sygdomsaktivitet eller komplikationer til sygdom eller behandling, herunder behandling med biologiske lægemidler. Behandling med biologiske lægemidler foregår aktuelt i sygehusregi. Endvidere varetages udredning af patienter, som har eller mistænkes for at have inflammatorisk bindevævssygdom eller lettere komplikationer til sygdom eller behandling, infektionsrelateret artrit, herunder udredning og behandling af patienter, hvor der er mistanke om infektiøs artrit, reaktiv artrit, krystalartrit, patienter, hvor der er mistanke om kraniel kæmpecellearteritis og patienter, der har svære akutte rygsyndromer. 42

43 Hovedparten af aktiviteten i intern medicin: reumatologi udgøres af elektive funktioner og ambulant aktivitet. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Hovedfunktionen i specialet varetages i dag enten i selvstændige afdelinger i Næstved, Køge og Slagelse eller som del af de intern medicinske afdelinger på regionens sygehuse. Samlet antal normerede senge som primært er beregnet til reumatologiske patienter Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige pga. den generelle demografiske udvikling med større andel ældre, herunder forventes det, at antallet af patienter med degenerative ledlidelser vil stige. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) reumatologiske aktionsdiagnoser Udskrivninger 1612 Sengedage Ambulante Der udføres i dag i regionen alle de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner, og derudover enkelte højt specialiserede funktioner. Alle disse specialiserede funktioner indgår i aktiviteten som beskrevet ovenfor, og skønnes for Region Sjællands vedkommende at omfatte ca. 500 patienter totalt. Specialerådet skønner, at regionsfunktionerne udgør 70 % af den samlede patientvolumen i specialet (ca. 160 indlæggelser). Mht. ambulante patienter, udgør regionsfunktionerne kun en lille del af det samlede antal, ca. 1 %. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hovedfunktionerne i intern medicin: reumatologi kan være en integreret del af de intern medicinske afdelinger med fælles vagt. Dette er baseret på, at en speciallæge (dvs. en speciallæge eller en læge i sidste år af speciallægeuddannelsen) fra hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer kan varetage den initiale diagnostik og behandling hos 90 % af de intern medicinske patienter. I praksis betyder det, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få umiddelbar assistance fra en medicinsk speciallæge (eller en læge i sidste del af speciallægeuddannelsen), og at man på regionens medicinske afdelinger med akutmodtagelse af reumatologiske patienter skal sikre tilstedeværelsesvagt ved speciallæge i hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere, at det i vagten er muligt at få assistance i form af telefonisk rådgivning om diagnostik, behandling og evt. visitation til en afdeling på regions- eller højt specialiseret niveau fra en speciallæge i intern medicin: reumatologi. Ved varetagelse af hovedfunktioner i intern medicin: reumatologi anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Ortopædisk kirurgi Intern medicin (bredt) Der skal desuden være adgang til DEXA-scanning. 43

44 Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i intern medicin: reumatologi stilles der også krav om samarbejde med en række specialer (afhængig af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Ortopædisk kirurgi Intern medicin (bredt) Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Kirurgi med særlig kompetence i rygkirurgi Intern medicin: kardiologi Intern medicin: lungemedicin Intern medicin: nefrologi Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Intern medicin: infektionsmedicin Intern medicin: hæmatologi Intern medicin: endokrinologi Neurologi Gynækologi og obstetrik Oto-rhino-laryngologi (otologi) Oftalmologi Dermato-venerologi Arbejdsmedicin Psykiatri Der skal desuden være adgang til trombose/hæmofilifunktion og evt. smerteteam. Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i intern medicin: reumatologi i løbet af kort tid. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer, hvorimod det er et krav til afdelingen der udfører regionsfunktioner, at den placeres på samme sygehus som de samarbejdende specialers regionsfunktioner samt, at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet intern medicin: reumatologi anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dette afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i reumatologi på alle de medicinske afdelinger i regionen i dagtid. Der er endvidere ikke i dag etableret en fast mulighed for adgang til reumatologisk speciallæge uden for dagtid i Region Sjælland. Der vil derudover i fremtiden være et stigende behov for sygeplejersker med specialinteresse og specialviden inden for det reumatologiske speciale, hvilket vil afstedkomme et øget behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning. 44

45 Med den tiltagende specialisering inden for reumatologien må der forventes at være et stigende behov for specialiserede fysioterapeuter, hvilket også øget behovet for specialistuddannelse, udviklingsinitiativer og opprioritering af videreuddannelse af fysioterapeuter. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner. Specialiserede reumatologiske funktioner varetages aktuelt i varierende omfang i Næstved, Slagelse, Køge og Holbæk. Specialerådet for reumatologi har ved begge høringer i deres høringssvar angivet, at de to afdelinger Køge og Næstved begge får regionsfunktioner inden for specialet, dvs. en spredning af funktionerne i forhold til det oprindelige forslag. Samtidig anfører Specialerådet i deres seneste høringssvar et behov for at samle funktionen af hensyn til optimal udnyttelse af ressourcerne samt af hensyn til optimering af den faglige ekspertise herunder muligheder rekruttere. Administrationen er enig i sidstnævnte betragtninger, hvilket ligeledes er begrundelsen for den fremlagte fordeling af regionsfunktionerne. Den oprindelige fordeling fastholdes derfor. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet. På baggrund af volumen for det samlede reumatologiske behov i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det at hovedfunktioner inden for intern medicin: reumatologi varetages på de intern medicinske afdelinger i regionen. afdelinger der hele døgnet modtager akutte medicinske patienter, herunder reumatologiske patienter, skal i vagttiden kunne tilbyde assistance af speciallæge i et af de intern medicinske specialer. akutafdelingerne i regionen udvikles i løbet af perioden til at kunne varetage den initiale diagnostik og behandling af akutte patienter, herunder reumatologiske hele døgnet og hele året. der etableres (inden for den 3-årige periode) en regionsdækkende telefonisk speciallægevagtordning inden for specialet, som kan yde elektiv og akut rådgivning og bistand til de øvrige medicinske afdelinger i regionen. de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid på et hovedsygehus, hvor en specialiseret reumatologisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at regionsfunktionerne i intern medicin: reumatologi i planperioden varetages i henholdsvis 45

46 Næstved og Køge i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. Regionsfunktioner Næstved Køge Skønnet volumen for hele Regionen Inflammatoriske led- Reumatoid artrit, spondylitis N J 70 og bindevævssygdomme ankylopoietika og psoriasis artrit ved kompliceret, behandlingsrefraktær sygdom og/eller alvorlige komplikationer som fx reumatoid vaskulit Primære vakulitsygdomme i N J 80 små kar i rolig fase, svære kutane vaskulitter og morbus Behcet Systemisk lupus N J 70 erythematosus med komplikationer som fx serosit og let nefropati Andre inflammatoriske bindevævssygdomme som fx systemisk sklerodermi, polymyositis/dermatomyositis, mixed connective tissue disease, primær morbus Sjögren og essentiel kryoglubulinæmi N J 60 Kompliceret sarkoidose (undtagen sarkoidose på højt specialiseret niveau) J J 80 Non-inflammatoriske rygsygdomme Smerte- og dysfunktionstilstande i bevægeapparatet Svære rygsygdomme, som ikke bedres efter gængs tværfaglig behandling i løbet af 6 uger Idrætsskader og andre belastningsrelaterede sygdomme, som ikke bedres efter gængs behandling N J 40 J N Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Der er ifølge det oplyste fra afdelingerne erfaring med funktioner, som fremover rubriceres som højt specialiserede. Da der er tale om meget små patientgrupper for disse funktioner (under 10 patienter for hver gruppe), foreslås det, at der ikke søges om højt specialiserede funktioner i specialet. 46

47 Intern medicin: nefrologi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i nyre, herunder forhøjet blodtryk forårsaget af sygdomme i nyrernes blodkar og svære elektrolytforstyrrelser samt nyresvigt og/eller svære inflammatoriske nyresygdomme, hvor immunsuppression og højteknologiske metoder som dialyse, plasmaferese og nyretransplantation kan være et led i behandlingen. Intern medicin: nefrologi behandler patienter med lidelser inden for følgende sygdomsgrupper: Nedsat nyrefunktion Kronisk aftagende nyrefunktion med behov for progressionshæmmende behandling: Patienter med arvelige nyresygdomme (fx. polycystisk nyresygdom, Alports syndrom mv.), erhvervede nyresygdomme og svær blodtryksforhøjelse på grund af nyresygdom eller sygdom i nyrernes pulsårer Akut nyresvigt: Akut dialysebehandling Kronisk nyresvigt og behov for dialysebehandling: Centerhæmodialyse, hjemmehæmodialyse eller peritonealdialyse Forberedelse og diagnostik af patienter og levende donorer til nyre-transplantation Indlæggelsesforløbet efter nyretransplantation og de efterfølgende kontroller samt ved efterfølgende nefrologiske komplikationer 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i intern medicin: nefrologi langt størsteparten af specialet Hovedfunktioner i intern medicin: nefrologi omfatter diagnostik, behandling og kontrol af patienter med let til svær proteinuri, kronisk hæmaturi og/eller nedsat nyrefunktion, akut nyresvigt, hvor årsagen er kendt, mistænkt sekundær hypertension, herunder renovaskulær hypertension, calciummetaboliske tilstande, progredierende kronisk nyresygdom og følgesygdomme med behov for progressionshæmmende og anden medicinsk behandling samt forberedelse og opstart og udførelse af alle dialysemodaliteter. Aktiviteten i intern medicin: nefrologi udgøres hovedsagelig af elektive funktioner. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Hovedfunktionen i specialet varetages i dag på regionens sygehuse i Roskilde, Nykøbing F. og Holbæk. Sidstnævnte er endvidere ansvarlig for den lægelige betjening af en dialyse-satellit på sygehuset i Slagelse. Samlet antal normerede senge som primært er beregnet til nefrologiske patienter Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at være stigende, jf. den demografiske udvikling med større andel ældre 47

48 borgere. Det forventes desuden, at antallet af patienter med progredierende nyreinsufficiens og dialysebehov er stigende (jf. Dansk Nefrologisk Selskabs Årsrapport 2006). Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) nefrologiske aktionsdiagnoser Udskrivninger 2627 Sengedage Ambulante Der udføres i dag i regionen alle de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner samt endvidere enkelte højt specialiserede funktioner. Alle disse specialiserede funktioner indgår i aktiviteten, som er beskrevet ovenfor. Det intern medicinske Specialeråd skønner, at ca. 80 patienter er regionsfunktionspatienter, som alle vil have behov for indlæggelse. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hovedfunktionerne i intern medicin: nefrologi kan være en integreret del af de intern medicinske afdelinger med fælles vagt. Dette er baseret på, at en speciallæge (dvs. en speciallæge eller en læge i sidste år af speciallægeuddannelsen) fra hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer kan varetage den initiale diagnostik og behandling hos 90 % af de intern medicinske patienter. I praksis betyder det, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få umiddelbar assistance fra en medicinsk speciallæge (eller en læge i sidste del af speciallægeuddannelsen), og at man på regionens medicinske afdelinger med akutmodtagelse af nefrologiske patienter skal sikre tilstedeværelsesvagt ved speciallæge i hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere, at det i vagten er muligt at få assistance i form af telefonisk rådgivning om diagnostik, behandling og evt. visitation til en afdeling på regions- eller højt specialiseret niveau fra en speciallæge i intern medicin: nefrologi. Ved nye patienter i dialyse og patienter med risiko for komplikationer i forbindelse med dialysen, bør det være muligt at få assistance fra en speciallæge i intern medicin: nefrologi i løbet af kort tid. Ved varetagelse af hovedfunktioner i intern medicin: nefrologi bør der være samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Kirurgi Urologi eller karkirurgi Intern medicin: endokrinologi Intern medicin: kardiologi Krav til regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i intern medicin: nefrologi stilles der også krav om samarbejde med en række specialer, hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Kirurgi Urologi eller karkirurgi Intern medicin: endokrinologi 48

49 Intern medicin: kardiologi Pædiatri (ved behandling af børn) Diagnostisk radiologi med kompetence i karundersøgelser, stentninger og nyrebiopsier Der skal desuden være adgang til følgende: Anlæggelse af dialyseadgange. Varetages i tæt samarbejde med karkirurgi eller urologi. Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i intern medicin: nefrologi i løbet af kort tid. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner hvis muligt - tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer. Sundhedsstyrelsen stiller som udgangspunkt krav om, at regionsfunktioner er placeret på samme sygehus som de samarbejdende specialers regionsfunktioner, samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Det forventes, at det vil blive vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dette afspejles til fulde i region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i nefrologi på de medicinske afdelinger i regionen i dagtid. Der er endvidere ikke i dag etableret fast mulighed for adgang til nefrologisk speciallæge uden for dagtid i Region Sjælland. Der vil derudover i fremtiden være et stigende behov for sygeplejersker med specialinteresse og specialviden inden for intern medicin: nefrologi, hvilket vil afstedkomme et øget behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner. Specialiserede nefrologiske funktioner varetages aktuelt i varierende omfang i Roskilde, Holbæk og Nykøbing F. Specialerådet for intern medicin peger i deres tilbagemelding på, at regionsfunktionerne i nefrologi bør varetages på 1 afdeling i regionen. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede nefrologiske behov i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det, at hovedfunktioner inden for intern medicin: nefrologi varetages på de intern medicinske afdelinger i regionen. 49

50 afdelinger der hele døgnet modtager akutte medicinske patienter, herunder nefrologiske patienter, skal i vagttiden kunne tilbyde assistance af speciallæge i et af de intern medicinske specialer. akutafdelingerne i regionen udvikles i løbet af perioden til at kunne varetage den initiale diagnostik, udredning og behandling af akutte patienter, herunder nefrologiske hele døgnet og hele året. der etableres (inden for den 3-årige periode) en regionsdækkende telefonisk speciallægevagtordning inden for specialet, som kan yde elektiv og akut rådgivning og bistand til de øvrige medicinske afdelinger i regionen. de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid på et hovedsygehus, hvor en specialiseret nefrologisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslår, at regionsfunktioner inden for nefrologi i denne planperiode ( ) varetages i Roskilde i henhold til nedenstående skema, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. Regionsfunktion Roskilde Skønnet volumen for hele regionen Patienter m. akut nyreinsufficiens eller akut nefrotisk J 80 syndrom. Akut diagnostik og behandling. Intermitterende hæmodialyse på patienter i intensivt regi J 60 (ikke vedvarende hæmodialyse) Diagnostik, hvor der ikke foretages nyrebiopsi, samt start af J 50 evt. medicinsk immunosuppressiv behandling v. nefrotisk syndrom eller non-vaskulit glomerulonefritis Senkontrol af ukomplicerede voksne nyretransplanterede J 120 Tilsyn med multiorgansyge patienter med nyresvigt J 100 Behandling af vanskelige vaskulære adgangsveje J 300 Diagnostik og behandling af calciummetaboliske tilstande J 500 Diagnostik og behandling af nyremanifestationer v. kroniske systemiske bindevævssygdomme J Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner 4 af de kommende højt specialiserede funktioner varetages i dag i regionen i den nefrologiske funktion på Roskilde Sygehus: Efterkontrol af personer som donerer en nyre i forbindelse med nyretransplantation fra levende donor. Immunosuppressiv behandling hos patienter med svære inflammatoriske bindevævslidelser, herunder vasculitis-associeret glomerulonefritis og ekstrakapilær glomerulonefritis. Diagnostik og behandling af mikroangiopatiske trombocytopenier hos patienter med nyreinssufficiens- herunder en eventuel plasmaferesebehandling Behandling af særlige komplikationer til uræmi såsom svær perikarditis eller calcyfylaxis. Det anbefales, at vi ansøger om fortsat at varetage disse funktioner på én afdeling. 50

51 Intern medicin: hæmatologi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med godartede og ondartede sygdomme i blodets, knoglemarvens, bloddannende organers og lymfesystemets celler samt sygdomme i det hæmostatiske system (blodets størkningsevne). Intern medicin: hæmatologi behandler patienter med lidelser inden for følgende sygdomsgrupper: Maligne hæmatologiske sygdomme, herunder malignt lymfom, leukæmier, myelomatose, kronisk myeloid sygdom og følgetilstande til behandling af maligne hæmatologiske sygdomme (fx behandlingsinduceretknoglemarvssvigt og Graft versus Host sygdom (GVH)) Benigne hæmatologiske sygdomme med baggrund i mangel på eller defekt funktion af forskellige cellulære blodkomponenter:anæmi (fraset mangeltilstand og anæmi som følge af anden sygdom), trombocytopeni, leukopeni, hæmostasedefekter og arvelige hæmatologiske sygdomme. Hovedparten af aktiviteten i intern medicin: hæmatologi udgøres af maligne hæmatologiske sygdomme, hvor bl.a. følgende indgår i behandlingen: Kemoterapi, immunterapi, radioimmunterapi, designerdrugs, perifer stamcellehøst, autolog knoglemarvstransplantation, myeloablativ allogen knoglemarvstransplantation og non-myeloablativ allogen knoglemarvstransplantation. 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i hæmatologi den største andel af specialet. Hæmatologiske hovedfunktioner omfatter primær diagnostik af alle hæmatologiske sygdomme. Dertil kommer 1. linje behandling af en stor del af de maligne hæmatologiske sygdomme, 2. linje behandling af enkelte maligne hæmatologiske sygdomme, herunder lavmaligne lymfomer med længerevarende remission, behandlings- og kontrolaktivitet inden for de fleste kroniske hæmatologiske sygdomme samt pallierende indsats inden for alle sygdomsgrupper. Alle patienter med erkendt hæmatologisk sygdom (fraset mangelanæmier) skal konfereres eller vurderes med afdeling med hæmatologisk hovedfunktion. Specialet deltager i pakkeforløb for kræftpatienter på hovedfunktionsniveau, og varetager jf. ovenstående behandling af maligne hæmatologiske sygdomme, som ikke er specialiserede (dvs. på regions- eller højt specialiseret niveau). Mange hæmatologiske patientforløb varetages i et formaliseret samarbejde mellem hovedfunktionsniveau og specialiseret niveau. Dette samarbejde skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Specialet varetages i dag på Roskilde og Næstved Sygehus. Organisatorisk indgår specialet begge steder som del af en samlet onkologisk-hæmatologisk afdeling. Samlet normerede senge primært beregnet til de hæmatologiske patienter Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge

52 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige, jf. forventet stigende antal af ældre borgere samt øgede behandlingsmuligheder inden for specialet. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) hæmatologiske aktionsdiagnoser Udskrivninger 794 Sengedage 5030 Ambulante Der udføres i dag i regionen nogle af de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding der fremover klassificeres som regionsfunktioner. Disse regionsfunktioner indgår i aktiviteten som beskrevet ovenfor. I forbindelse med høring om forslag til fordeling af specialiserede funktioner blev specialerådene anmodet om at angive, hvor stor andel regionsfunktionerne skønnes at udgøre. Specialerådet i onkologi-hæmatologi har vurderet, at 90 % af regionsfunktionernes patienter på et eller andet tidspunkt i fremtiden vil have behov for indlæggelse. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hovedfunktionerne i intern medicin: hæmatologi kan være en integreret del af de intern medicinske afdelinger med fælles vagt. Dette er baseret på, at en speciallæge (dvs. en speciallæge eller en læge i sidste år af speciallægeuddannelsen) fra hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer kan varetage den initiale diagnostik og behandling hos 90 % af de intern medicinske patienter. I praksis betyder det, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få umiddelbar assistance fra en medicinsk speciallæge (eller en læge i sidste del af speciallægeuddannelsen), og at man på regionens medicinske afdelinger med akutmodtagelse af hæmatologiske patienter skal sikre tilstedeværelsesvagt ved speciallæge i hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere, at det i vagten er muligt at få assistance i form af telefonisk rådgivning om diagnostik, behandling og evt. visitation til en afdeling på regions- eller højt specialiseret niveau fra en speciallæge i intern medicin: hæmatologi. Ved varetagelse af hovedfunktioner i intern medicin: hæmatologi anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Kirurgi Neurokirurgi og eller ortopædisk kirurgi med kompetence i akut rygkirurgi Intern medicin (bredt) Oto-rhino-laryngologi Klinisk onkologi med kompetence i strålebehandling Patologisk anatomi og cytologi Klinisk mikrobiologi og/eller intern medicin: infektionsmedicin til diagnostik og rådgivning Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Desuden bør der være adgang til følgende: MR-scanning og PET-CT-scanning Specialtandlæge 52

53 Laboratorium med specialiseret hæmopatologi, herunder immunfænotypisk, cytogenetisk og molekylærbiologiske undersøgelser Krav til regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i intern medicin: hæmatologi stilles der også krav om samarbejde med en række specialer (afhængig af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Kirurgi Neurokirurgi og eller ortopædisk kirurgi med kompetence i akut rygkirurgi Intern medicin (bredt) Oto-rhino-laryngologi Klinisk onkologi med kompetence i strålebehandling Patologisk anatomi og cytologi Klinisk mikrobiologi og/eller intern medicin: infektionsmedicin til diagnostik og rådgivning Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk immunologi med kompetence i stamcelleopsamling, vævstypning og donorudredning Gynækologi og obstetrik med kompetence i ovarievævsudtagelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin til leverance af isotoper til radioimmunterapi Thoraxkirurgi Plastikkirurgi/kirurgi med kompetence i mammakirurgi Urologi Dermatologi-venerologi Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i intern medicin: hæmatologi inden for kort tid. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner hvis muligt - tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer. Sundhedsstyrelsen stiller som udgangspunkt krav om, at regionsfunktioner er placeret på samme sygehus som de samarbejdende specialers regionsfunktioner samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet intern medicin: hæmatologi anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dette afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet. Der er ikke i dag etableret en fast mulighed for adgang til hæmatologisk speciallæge uden for dagtid i Region Sjælland. Der vil derudover i fremtiden være et stigende behov for sygeplejersker med specialinteresse og specialviden inden for det hæmatologiske speciale, hvilket vil afstedkomme et øget behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning. 53

54 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner, der i dag varetages i såvel Næstved som i Roskilde. Administrationen har i forbindelse med høringen nedsat en arbejdsgruppe med henblik på nærmere beskrivelse af forudsætninger for etablering af regionsfunktionen i hæmatologi. Arbejdsgruppens anbefalinger vil indgå i den endelige specialeplan. Specialerådet for Klinisk onkologi og hæmatologi peger i deres tilbagemelding på, at hele den hæmatologiske funktion - såvel hovedfunktioner som regionsfunktioner bør samles på éen matrikel i Region Sjælland. Man anbefaler ligeledes, at udbygningen af hæmatologien i Region Sjælland sker i et samarbejde med Region Hovedstaden, og at den sammenhæng, som er mellem de enkelte regionsfunktioner, betinger, at der sker en samlet hjemtagning af regionsfunktioner til een matrikel. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet Der er nedsat en arbejdsgruppe mhp. drøftelse af den fremtidige organisering af specialet i Regionen. Arbejdsgruppen har afholdt 2 møder, og der er i arbejdsgruppen enighed om at anbefale fuld hjemtagelse af hæmatologiske regionsfunktioner inden for en 3-årig periode. Dog anbefales hjemtagning af akutte leukæmier udsat til senere ansøgningstidspunkt. Der er i arbejdsgruppen endvidere enighed om, at en bæredygtig hæmatologisk funktion med regionsfunktion forudsætter en samling af specialet ét sted i regionen. Arbejdsgruppen har gennemgået forudsætningerne for varetagelse en hæmatologisk funktion med fuld hjemtagelse af regionsfunktioner i Næstved henholdsvis Roskilde. Der er i arbejdsgruppen enighed om, at den væsentligste forudsætning er rekruttering af speciallæger i hæmatologi, samt enighed om at rekrutteringsbehovet er betydeligt større i Næstved end i Roskilde. På denne baggrund ansøges om varetagelse af regionsfunktioner inden for intern medicin: hæmatologi i Roskilde. 54

55 Regionsfunktioner Roskilde Samlet volumen for Regionen Malignt lymfom Behandling af Hodgkin lymfom, Burkitt lymfom og CNS-lymfom N linje (recidiv) og efterfølgende behandlinger af lavmalignt lymfom, højmalignt lymfom, og højrisiko kronisk lymfatisk leukæmi patienter Ja, men ikke højrisiko lymfatisk leukæmi patienter 150 Myelomatose hos yngre patienter Akutte leukæmier/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Kroniske myeloide sygdomme Følge af behandlingen af malign hæmatologisk sygdom Specialiseret hæmatologisk cancerbehandling Let-moderat trombofili og hæmofili Aplastisk anæmi Benigne hæmatologiske sygdomme 1. linje (primær) og 2. linie (recidiv) behandling af myelomatose og amyloidose 1. og 2. linje behandling af ALL hos ikke-yngre og AML/fremskreden MDS Ja til 1. linje, men nej til 2. linje myelomatose og amyloidose 50 J og 3. linje behandling af kronisk myeloid leukæmi, ikke fremskredent myelodysplastisk syndrom og kronisk myelomonocytleukæmi J 90 Periodisk og langvarigt J knoglemarvssvigt med deraf følgende risiko for livstruende infektioner med udvikling af multiorgansvigt Kompleks og intensiv J 600 kemoterapi i henhold til nøje definerede behandlingsalgoritmer Radioimmunterapi J 20 Opsamling af perifere J 50 stamceller (leukaferese) Højdosis kemoterapi med stamcellestøtte, tidligere kaldet autolog knoglemarvstransplantation (fraset amyloidose) J 35 Von Willebrand sygdom J 300 Blødning som følge af J >5 erhvervet mangel på koagulationsfaktorer og eller dysfungerende trombocytter Aplastisk anæmi, som ikke kræver højt specialiseret behandling 1. linje behandling af paroksystisk nokturn hæmoglobinuri og trombotisk trombocytopenisk purpura J J 55

56 Kirurgi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i fordøjelsessystemet, lever, galdeveje, bugspytkirtel, milt, bugvæg, bryster og endokrine kirtler, hvor et kirurgisk indgreb kan blive et led i behandlingen. Det kirurgiske speciale behandler patienter med lidelser inden for følgende organer: Mave-tarm, herunder: - Diafragma og gastro-oesophagal reflux - Spiserør, mavesæk og tolvfingertarm (øvre gastrokirurgi) - Blindtarm - Tyndtarm Ende- og tyktarm (kolorektalkirurgi) - Bugvæg, bughinde, mesenterium og oment - Lever, galdeveje og bugspytkirtel - Milt Medfødte og erhvervede sygdomme i mavetarmkanal hos børn (børnekirurgi) Endokrine organer herunder skjoldbruskkirtel, binyrer, biskjoldbruskkirtel, visse sygdomme i bugspytkirtel og neuroendokrinetumorer i tarm Bryst (mammakirurgi) Opgaverne omfatter akut og elektiv behandling, som kan være både kirurgisk herunder åben og/eller minimal invasiv som fx endoskopi og medicinsk. 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i kirurgi langt størsteparten af specialet. De kirurgiske behandlinger finder sted i kirurgisk regi og foregår i et udbredt samarbejde med anæstesiologi, klinisk biokemi, klinisk immunologi, billeddiagnostik, intern medicin og andre kirurgiske specialer. Forudsætninger for at gennemføre den elektive kirurgi på basisniveau er i vid udstrækning som for den akutte kirurgi. Derfor bør såvel elektive som akutte hovedfunktioner, som udgangspunkt, varetages på samme sygehus ligesom de bør varetages på sygehuse med fælles akutmodtagelse. Der bør være speciallæger med kompetencer inden for en række diagnoser og operative indgreb. Disse kompetencer bør omfatte såvel den almene del af kirurgien som den mere specialiserede del af kirurgien på hovedfunktionsniveau til både benigne og maligne sygdomme, herunder kirurgi for kolorektalcancer. De seneste år har laparoskopisk kolorektalkirurgi fået en mere fremtrædende rolle. Da der er tale om avancerede operationer med høj indlæringskurve og med en uafklaret indplacering i den samlede kolorectale kirurgi forudsætter Sundhedsstyrelsen, at laparoskopisk kolorektalkirurgi samles på få afdelinger på hovedfunktionsniveau med løbende opfølgning mhp. på udvikling og optimering af behandlingsresultater. Mammakirurgi uden behov for rekonstruktion kan varetages på hovedfunktionsniveau i formaliseret samarbejde med regionsfunktionsniveau. Samarbejdet skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. 56

57 Mammakirurgi inkl. rekonstruktion er derimod en regionsfunktion og skal varetages i tæt samarbejde med plastikkirurgi. Modtagelse og initial behandling af traumepatienter på level 2 niveau1 bør kunne varetages på hovedfunktionsniveau. Der bør i den fælles akutmodtagelse sikres kompetence og erfaring med den akutte behandling af pneumothorax. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Modtagelse og behandling af akutte kirurgiske patienter foregår i dag på sygehusene i Holbæk, Køge, Slagelse og Nykøbing F sygehuse, der også alle foretager planlagt benign kirurgi og udredning af kræft. Kirurgisk behandling af tyk- og endetarmskræft varetages på Roskilde, Næstved og Slagelse sygehuse. Mammakirurgien varetages på Ringsted Sygehus. Endelig er der en kirurgisk udefunktion på Kalundborg Sygehus udgående fra den kirurgiske afdeling i Holbæk. Samlet antal normerede senge som primært er beregnet til kirurgiske patienter Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal * 55** 40** - 18*** - senge *Inklusiv karkirurgi (og gyn/obs) ** Inklusiv urologi *** Udelukkende mammakirurgi 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Udviklingen inden for det kirurgiske speciale bevæger sig hen imod minimal invasiv kirurgi. Laparoskopi og endoskopi vil blive udviklet med nye teknologier. Samtidig indebærer den demografiske udvikling større andel af ældre borgere, hvilket vil øge antallet af især cancerkirurgiske indgreb. Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) kirurgiske aktionsdiagnoser Udskrivninger Sengedage Ambulante Der udføres i dag i regionen de fleste af de funktioner, som i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding fremover er klassificeret som regionsfunktioner og tillige nogle få højt specialiserede funktioner. Alle disse specialiserede funktioner indgår i aktiviteten som beskrevet ovenfor. I forbindelse med høring om forslag til fordeling af specialiserede funktioner blev specialerådene anmodet om at angive, hvor stor en andel regionsfunktionerne i specialet skønnes at udgøre. Det skønnes derfor, at godt 10 % af de samlede udskrivninger i specialet vedrører specialiserede funktioner. Det er vurderingen fra det kirurgiske Specialeråd, at ca. 75 % af disse patienter excl. endoskopiske procedurer kræver indlæggelse. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få assistance fra en speciallæge i kirurgi i løbet af kort tid. Ved varetagelse af hovedfunktioner i kirurgi anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv terapi niveau 2 Ortopædisk kirurgi 57

58 Gynækologi og obstetrik Intern Medicin Pædiatri ved modtagelse af børn For den elektive kræftkirurgi stilles desuden anbefalinger om samarbejde med følgende specialer: Klinisk onkologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk genetik Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i kirurgi stilles der også krav om samarbejde med en række specialer, hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner (afhængig af den enkelte funktion): Anæstesiologi med intensiv terapi niveau 2 Ortopædisk kirurgi Gynækologi og obstetrik Intern Medicin Pædiatri ved modtagelse af børn Oto-rhino-laryngologi Thoraxkirurgi Karkirurgi Urologi Plastikkirurgi Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Intern medicin: endokrinologi Pædiatri (ved behandling af børn) Diagnostisk radiologi med kompetence i interventionel radiologi incl. angiografi/embolisering Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i kirurgi i løbet af kort tid. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner hvis muligt - tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer. Sundhedsstyrelsen stiller som udgangspunkt krav om, at regionsfunktioner er placeret på samme sygehus som de samarbejdende specialers regionsfunktioner, samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet kirurgi anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dette afspejles også i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i kirurgi i vagttid. 58

59 Der vil derudover i fremtiden være et stigende behov for sygeplejersker med specialinteresse og specialviden inden for det kirurgiske speciale, hvilket vil afstedkomme et øget behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner, sygdomsområder der i dag varetages på sygehusene i Roskilde, Køge, Næstved, Holbæk, Slagelse og Ringsted i varierende omfang. Specialerådet for kirurgi har i deres tilbagemelding tilkendegivet, at man bakker op om det udsendte forslag til fremtidig varetagelse af regionsfunktioner med få justeringer, idet man dog påpeger nogle få faktuelle fejl i beskrivelsen af den nuværende udførelse af opgaver. Endvidere anbefaler specialerådet samling af akut og elektiv kirurgi, hjemtagning af fedme-, resevoir- og rekonstruktiv mammakirurgi, at brystkirurgien og plastikkirurgien placeres på samme matrikel samt ansøgning om varetagelse af visse højtspecialiserede funktioner. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede kirurgiske behov i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det, at hovedfunktioner inden for kirurgi varetages på de kirurgiske afdelinger i regionen afdelinger der hele døgnet modtager akutte patienter, herunder kirurgiske patienter, skal i vagttiden kunne tilbyde assistance af speciallæge i kirurgi akutafdelingerne i regionen udvikles i løbet af perioden til at kunne varetage den initiale diagnostik, udredning af akutte kirurgiske patienter hele døgnet og hele året. de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid på et hovedsygehus, hvor en specialiseret kirurgisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i kirurgi i denne planperiode varetages på Roskilde, Køge, Ringsted og Næstved sygehus, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. 59

60 Regionsfunktioner Mave-tarm: spiserør Mave-tarm: mavesæk og Tolvfingertarm, benign øvre kirurgi Tyk og tyndtarm Endetarm Endoskopier Milt Endokrine organer Mammakirurgi Skønnet Roskilde* volumen Næstved Ringsted Køge* Region Sjælland Stentanlæggelse N J J N 100 Endoskopisk submukøs N Volumen J N N dissektion (ESD) ikke angivet Operation for fedme N J N N 500 Diafragma og gastrooesophageal refluks N J N N 50 Reservoir (tyndtarm) N J N N 25 Crohns sygdom komplicerede tilfælde Hereditær non-polypøs kolorektal cancer (HNPCC) N N J N N 50 J N N Endoskopiske procedurer med fjernelse af tumorer J N N N 85 Kapselenteroskopi N J N N 50 Ballon-endoskopi N J N N 25 EUS (endoskopisk ultralyd) N J J N 350 Splenektomi, hæmatologiske milte** Thyreoidea (benigne) Parathyreoidea Operationer for cancer mammae inkl. rekonstruktion (herunder operation for recidiv)? Varetages i ØNH-specialet N? N 10 N N N J 20 Mammakirurgi uden behov for rekonstruktion N N N J 720 * Afdelingen i Roskilde og Køge har samme afdelingsledelse ** Placeringen af denne funktion er betinget af, hvor hæmatologien placeres 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Det foreslås, at Region Sjælland ansøger om at varetage nedenstående højt specialiserede funktioner i et formaliseret samarbejde med Rigshospitalet: Selvekspanderende stents (SEMS) på Køge sygehus (70 patienter) Radiofrekvensbehandling af levermetastaser på Roskilde. (70 patienter) 60

61 Karkirurgi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medførte misdannelser i blod- og lymfekar uden for hjernen og hjertet, hvor et kirurgisk indgreb kan blive et led i behandlingen. I karkirurgi er der følgende hovedopgaver: Aterosklerose: Forsnævringer, tillukninger og udposninger i karrene (åreforkalkning) Funktionsudløste smerter i benene (claudicatio), arterielt betingede hvilesmerter og sår Aneurismesygdom Carotissygdom Venesygdom: Dyb venøs trombose og følgetilstande hertil Patienter med behov for operativ, permanent adgang til blodbanen (hæmodialyse) Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling, som kan være medicinsk, endovaskulær og kirurgisk. 2. Hovedfunktioner i specialet Der er ikke hovedfunktionsniveau i karkirurgi. De eneste sygdomme i karkarkirurgi, som kan behandles på hovedfunktionsniveau, er varicer ( pt.), som også varetages på hovedfunktionsniveau i kirurgi, og kroniske bensår (> 2000 pt.), som også varetages på hovedfunktionsniveau i kirurgi, karkirurgi, ortopædisk kirurgi, dermato-venerologi og intern medicin: endokrinologi. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Der er en karkirurgisk funktion som en del af kirurgisk afdeling på Slagelse sygehus med ambulatorievirksomhed på sygehusene i Køge og Nykøbing F. 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige, idet den stigende levealder medfører en stigende volumen for de sygdomsgrupper, som behandles i det karkirurgiske speciale. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) karkirurgiske aktionsdiagnoser Udskrivninger 508 Sengedage 3522 Ambulante 3008 Der udføres i dag i regionen de fleste af de funktioner der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner samt enkelte højt specialiserede funktioner. I den karkirurgiske specialeudmelding opereres der ikke med begrebet hovedfunktion. I stedet er al aktivitet at betragte som regionsfunktioner (eller højt specialiserede funktioner). Produktionen i specialet i Region Sjælland er præget af, at funktionen i Slagelse ikke modtager akutte patienter i vagtperioden. Der er således et hjemtagningspotentiale i forhold til denne gruppe af patienter. Det samme er tilfældet med carotis-kirurgi, og endelig er der en vis mængde elektiv karkirurgi, som fortsat udføres i Region Hovedstaden. 61

62 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen forudsætter, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i karkirurgi i løbet af kort tid. Der skal desuden være plejepersonale med kompetence i sårbehandling. Ved varetagelse af regionsfunktioner i karkirurgi stilles der også krav om samarbejde med en række specialer (afhængig af den enkelte funktion): Anæstesiologi og intensiv afdeling niveau 2 Ortopædisk kirurgi Kirurgi Neurologi Urologi Oto-rhino-laryngologi (ved carotis-/subclaviakirurgi) Dermatologi og venerologi (ved kroniske bensår) Intern medicin: endokrinologi Intern medicin: nefrologi Intern medicin: kardiologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Diagnostisk radiologi med speciallæger med kompetencer i interventionelle procedurer og angiografiske undersøgelsesteknikker Det er et krav til afdelingen der udfører regionsfunktioner, at den placeres på samme sygehus som de samarbejdende specialer samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet karkirurgi anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dette afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i karkirurgi i dagtid. Som nævnt tidligere har det på grund af rekrutteringsmæssige problemer ikke hidtil været muligt at etablere en afdeling, der kan modtage og behandle akutte karkirurgiske patienter hele døgnet. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding har alle sygdomsområder i det karkirurgiske speciale i fremtiden karakter af at være specialiserede funktioner. Den specialeansvarlige overlæge i Karkirurgi bakker op om forslaget, og bemærker i sin tilbagemelding vedr. volumina, at der formodentlig er tale om minimumstal for de enkelte funktioner. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede karkirurgiske behov i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det, at 62

63 den karkirurgiske funktion varetages på en afdeling i regionen, som også varetager den komplicerede venekirurgi det afklares (inden for den 3-årige periode) om den karkirurgiske funktion i regionen skal udbygges til at kunne modtage akutte patienter hele døgnet incl. en regionsdækkende telefonisk speciallægevagtordning inden for specialet, som kan yde akut rådgivning og bistand til de øvrige kirurgiske afdelinger i regionen. de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid på et hovedsygehus, hvor en specialiseret karkirurgisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i karkirurgi i denne planperiode varetages på Slagelse sygehus i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. Regionsfunktioner Slagelse Skønnet volumen Region Sjælland Carotis/subclaviakirurgi J 60 Åben operation for J 260 perifer okklusiv sygdom (akut og kronisk) Åben operation for J 30 aortaaneurismer Operativ behandling for J 6-10 juxtarenale aortaaneurismer Dialyseadgange? Afklares med nefrologi Endovaskulære behandlinger for infrarenal okklusiv arteriesygdom samt subclaviastenoser J Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Der ansøges ikke om specialiserede funktioner, dog forventes det, at udviklingen af EVARbehandling (endovaskulær protesebehandling af aorta/ aa. Iliacae aneurismer vil føre til at funktion må overvejes i fremtiden. 63

64 Plastikkirurgi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser, hvor korrektiv eller rekonstruktiv kirurgi kan blive et led i behandlingen. I plastikkirurgi er der følgende hovedopgaver: Almen plastikkirurgi: Ar, hudanomalier, sårbehandling, bugvægsrekonstruktion ved store brok, brystanomalier fx manglende brystudvikling, brystasymmetri og abnorm bryststørrelse samt mindre omfattende brystrekonstruktion Onkologisk plastikkirurgi: Modermærkekræft (malignt melanom), almindelig hudkræft (nonmelanom hudkræft), mundhulekræft, bløddelskræft (sarcomer), rekonstruktiv kirurgi i forbindelse med ovennævnte kræftbehandling samt tilbagefald (recidiv) af brystkræft Speciel plastikkirurgi: Større brandsår og større erhvervede eller traumatiske sår, rekonstruktiv mikrokirurgi, abnorm udmunding af urinrøret (hypo- og epispadi), læbe-, gumme-, ganespalter, andre medfødte misdannelser fx svære misdannelser i ansigtet og svære tilfælde af øreanomalier, kønsskiftekirurgi, tryksår ved para- og tetraplegikere, korrektion af ansigtslammelse (facialis parese), kæmpemodermærker (kongenit gigantnævus), større karmisdannelser (perifere vaskulære læsioner) samt rekonstruktioner i samarbejde med andre kirurgiske specialer efter større kræftbehandling og komplikationer/følger til andre operationerfx fedmekirurgi 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne langt størsteparten af specialet, og hovedfunktionen omfatter elektiv kirurgi inden for almen plastikkirurgi såsom mammahypertrofi, mindre komplicerede indgreb ved abdomen pendens samt sekundære brystrekonstruktioner med protese. Dertil kommer behandling af mindre kompliceret non-melanom hudkræft samt malignt melanom uden behov for sentinel node biopsi. Hovedparten af aktiviteten i plastikkirurgi udgøres af elektive funktioner, hvoraf en betydelig del varetages ambulant. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Specialet er i Region Sjælland samlet på Plastikkirurgisk Afdeling på Roskilde Sygehus. Samlet antal normerede senge som primært er beregnet til plastikkirurgiske patienter Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige. Det skyldes bl.a. stigende incidens for modermærkekræft på 5 % 7 % årligt, stigende antal tilfælde af brystkræft samt forventning om flere plastikkirurgiske hudkorrektioner som følge af fedmekirurgisk behandling. 64

65 Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) plastikkirurgiske aktionsdiagnoser Udskrivninger 2049 Sengedage 5659 Ambulante De fleste af de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner udføres i dag i regionen. Herudover udføres én funktion, som fremover er klassificeret som en højt specialiseret funktion. Alle disse specialiserede funktioner indgår i aktiviteten som beskrevet ovenfor og skønnes at udgøre ca. 25 %. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få assistance fra en speciallæge i plastikkirurgi i løbet af næste dag/næste hverdag. Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere, at der i vagten er mulighed for telefonisk assistance fra en speciallæge i plastikkirurgi med henblik på rådgivning om diagnostik, behandling og evt. visitation til sygehus med regions- eller højt specialiseret funktion fra en speciallæge i plastikkirurgi. Ved varetagelse af hovedfunktioner i plastikkirurgi anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i plastikkirurgi stilles der også krav om samarbejde med en række specialer (afhængig af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Pædiatri Oto-rhino-laryngologi Kirurgi med kompetence i mammakirurgi og abdominalkirurgi Karkirurgi Urologi Ortopædisk kirurgi Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Klinisk onkologi Dermatologi og venerologi Psykiatri Diagnostisk radiologi med mulighed for MR scanning Klinisk fysiologi og nuklearmedicin, herunder med mulighed for PET-scanning og sentinel node biopsi. Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i plastikkirurgi i løbet af kort tid. Der bør desuden være adgang til diætist. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner hvis muligt - tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer. Sundhedsstyrelsen stiller som udgangspunkt krav om, at regionsfunktioner er placeret på samme sygehus som de samarbejdende 65

66 specialers regionsfunktioner, samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet plastikkirurgi anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dertil kommer, at en stor del af de færdiguddannede plastikkirurger søger over i speciallægepraksis efter endt uddannelse (i 2006 var det halvdelen af de færdiguddannede plastikkirurger). Rekrutteringsproblematikken afspejles i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i plastikkirurgi. Der vil derudover i fremtiden være et stigende behov for sygeplejersker med specialinteresse og specialviden inden for det plastikkirurgiske speciale, hvilket vil afstedkomme et øget behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner. Disse specialiserede funktioner varetages i dag bortset fra en enkel funktion alle på den Plastikkirurgiske Afdeling på Roskilde Sygehus. Afdelingsledelsen i plastikkirurgi har i sit høringssvar ingen ændringer til foreslået fordeling af regionsfunktioner. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede behov for plastikkirurgisk funktion i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det, at: hoved- og regionsfunktioner inden for plastikkirurgi varetages på en afdeling i regionen. der sker en hjemtagning (inden for den 3-årige periode) af den onkoplastiske mammakirurgi (herunder primær brystrekonstruktion), idet forudsættes, at der etableres et konkret samarbejde mellem den mammakirurgiske afdeling i Ringsted og den plastikkirurgiske afdeling i Roskilde. de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid på et hovedsygehus, hvor en specialiseret plastikkirurgisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i plastikkirurgi i denne planperiode varetages på Roskilde Sygehus i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. 66

67 Regionsfunktioner Roskilde Skønnet volumen Region Sjælland Onkologisk plastikkirurgi Onkologisk plastikkirurgi, der ikke kan varetages J 220 på hovedfunktionsniveau grundet kompleksitet og behov for samarbejdende specialer eller hvor der er behov for frysemikroskopi Sekundær brystrekonstruktion med implantat og J 160 eller stilkede lapper Onkoplastisk mammakirurgi (herunder primær J brystrekonstruktion) Malignt melanom med sentinel node diagnostik J 120 Metastaserende malignt melanom J 80 Speciel plastikkirurgi Mindre komplicerede traumer J Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Der udføres i dag én højt specialiseret funktion inden for plastikkirurgi: lymfødembehandling med liposuction. Det anbefales, at Region Sjælland ansøger SST om fortsat at varetage denne funktion, men at der derudover ikke ansøges om yderligere højt specialiserede funktioner. 67

68 Urologi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter diagnostik, behandling, kontrol, palliation og forebyggelse af sygdomme og skader i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer hos voksne og børn, hvor et kirurgisk indgreb er aktuelt, herunder minimal invasive indgreb, teknologikrævende ikke-kirurgisk behandling, medikamentel behandling og palliation. Urologi var tidligere et kirurgisk grenspeciale, men blev i 2001 udskilt fra kirurgi og etableret som et selvstændigt speciale. Det urologiske speciale behandler patienter med lidelser inden for følgende sygdomsgrupper: Kræft i prostata, blære, urinleder, nyrebækken, nyrer, testikler, binyrer, penis og retroperitoneum. Nedre urinvejsdysfunktion (LUTS): Obstruktion (benign prostatahyperplasi, striktur mv.), funktionel dysfunktion, inkontinens. Urinvejssten: sten i øvre- og nedre urinveje Uspecifik og specifik infektion Morfologisk og funktionel dysfunktion i øvre urinveje Nyreinsufficiens: dialyseadgange og nyretransplantation Mandlig infertilitet og dysfunktion: Reetablering af sædveje, varicocele, spermatocele og erektiv dysfunktion Urologi på børn: Kongenitte misdannelser og erhvervede skader i urinvejene. 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i urologi langt størsteparten af specialet (SST specialerapport nævner, at 90 % af aktiviteten udføres på hovedfunktionsniveau), og omfatter den primære diagnostik af alle typer urologisk kræft samt behandling af visse typer og stadier af urologiske kræftformer, samt efterfølgende kontrol af visse kræfttyper og stadier samt palliation. Specialet urologi dækker 15 % af alle nyopdagede kræfttilfælde. Den ikke-kurative behandling af prostatakræft varetages på hovedfunktionsniveau med hormonmodulerende behandling hvilket kan foregå ved kirurgisk eller medicinsk behandling. Kirurgi ved tumor testes kan foregå på hovedfunktionsniveau, undtaget kirurgi på resttumor. Således kan de fleste cancerformer inden for urologien varetages på hovedfunktionsniveau, idet de specialiserede funktioner udgøres af behandling af nyrecancer (regionsfunktion), mens radikal behandling af prostatacancer, invasiv blærecancer, særlige former for nyrecancer, peniscancer samt udvalgte tilfælde af testescancer alle er højt specialiseret funktioner. Til hovedfunktioner hører endvidere diagnostik og behandling af LUTS, benign prostatahyperplasi og sten i blære og urinleder. Urininkontinens hos kvinder varetages overvejende i specialet gynækologi/obstetrik, men i samarbejde med urologi. Nogle af funktionerne for behandling af ovennævnte sygdomme vil skulle varetages som specialfunktion. Hovedparten af aktiviteten i urologien udgøres af elektive funktioner. 68

69 3. Specialets organisering i Region Sjælland Urologiske funktioner varetages i dag på Roskilde, Holbæk, Næstved og Nykøbing Falster sygehuse. I Sygehus Nord er dette organiseret i én urologisk enhed med fælles afdelingsledelse, der med basis på Roskilde Sygehus også er ansvarlig for den urologiske aktivitet på Holbæk Sygehus. I Sygehus Syd varetages urologien i regi af kirurgisk afdeling i såvel Nykøbing som Næstved, idet der aktuelt er påbegyndt en planlægningsproces med det endemål at samle den urologiske aktivitet Sygehus Syd på Næstved sygehus gennem etablering af en urologisk afdeling. Samlet antal normerede senge som primært er beregnet til urologiske patienter* Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge *Urologiske senge på Nyk.F. og Næstved er ikke inklusiv ovenstående, men er angivet under kirurgien 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige, idet hovedparten af specialets patienter hører til den ældre befolkningsgruppe, og gruppen af ældre i Danmark forventes at stige betydeligt. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) urologiske aktionsdiagnoser Udskrivninger 7591 Sengedage Ambulante Specialerådet skønner et fremtidigt behov på 80 urologiske senge i hele regionen. Opgaverne i det urologiske speciale omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling. De akutte indlæggelser udgør omkring halvdelen, og der kræves ofte akut urologisk diagnostik i form af røntgen og ultralyd. Langt hovedparten af operationerne i urologi er imidlertid elektive (90 95 %). Op til 1/3 af de urologiske senge anvendes til palliation. Den ambulante aktivitet inden for urologien er stigende, og denne vækst forventes at fortsætte. Således forventes flere urologiske patienter at blive behandlet og kontrolleret i ambulatorier, herunder sygeplejerskeambulatorier. Der udføres i dag i regionen de fleste af de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner. Herudover udføres enkelte højt specialiserede funktioner. Alle disse specialiserede funktioner indgår i aktiviteten som beskrevet ovenfor. Specialerådet for urologi skønner, at regionsfunktionspatienternes sengeforbrug er på omkring 8 % af det samlede urologiske sengeforbrug (excl. nefrologiske indlæggelser). 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få assistance fra en speciallæge i urologi i løbet af kort tid. Ved varetagelse af hovedfunktioner i urologi anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi m. intensiv niveau 2 Kirurgi Gynækologi og obstetrik Intern medicin: nefrologi Klinisk onkologi 69

70 Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i urologi stilles der også krav om samarbejde med pædiatri, hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi m. intensiv niveau 2 Kirurgi Gynækologi og obstetrik Intern medicin: nefrologi Klinisk onkologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Pædiatri Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i urologi i løbet af kort tid. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner hvis muligt tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer. Sundhedsstyrelsen stiller som udgangspunkt krav om, at regionsfunktioner placeres på samme sygehus som de samarbejdende specialers regionsfunktioner, samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet urologi anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dette afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i urologi. Der vil derudover i fremtiden være et stigende behov for sygeplejersker med specialinteresse og specialviden inden for det urologiske speciale, hvilket vil afstedkomme et øget behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner, sygdomsområder der i dag varetages (i varierende omfang) i de urologiske enheder i Roskilde, Holbæk og Næstved. Specialerådet i urologi tilkendegiver i deres tilbagemelding, at der er fuld konsensus om Administrationens forslag til placering af regionsfunktionerne, bortset fra behandling af nyrecancer, hvor et flertal i Specialerådet mener, at funktionen alene skal varetages i Roskilde. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet. På baggrund af volumen for det samlede urologiske behov i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det, at hovedfunktioner inden for urologi varetages på 2 afdelinger i regionen 70

71 Der iværksættes en analyse af mulighederne for, at de akutte urologiske patienter kun modtages på én af de 2 urologiske afdelinger uden for almindelig dagtid, jf. rekrutteringsproblematik afdelinger der hele døgnet modtager akutte urologiske patienter, skal i vagttiden kunne tilbyde assistance af speciallæge i urologi samt telefonisk rådgivning til de andre sygehuse i regionen akutafdelingerne i regionen udvikles i løbet af perioden til at kunne varetage den initiale diagnostik, udredning og visitation af akutte patienter, herunder urologiske hele døgnet og hele året. de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles på et hovedsygehus, hvor en specialiseret urologisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i urologi i denne planperiode varetages på Roskilde der varetager såvel akutte som elektive hoved- og regionsfunktioner og etablering af en urologisk afdeling i Næstved med overvejende elektive hovedfunktioner i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. Regionsfunktion Næstved Roskilde Skønnet volumen Region Sjælland Kræft Behandling af nyrecancer (åben og N J 120 laparoskopisk kirurgi) Urinvejssten ESWL-behandling J J 180 (trykbølgeknusning) Transluminal nefroskopi N J 135 Perkutan stenfjernelse N J 30 Nyreinsufficiens Dialyseadgange N J 220 Urologi på børn Udredning af metaboliske årsager til urinvejssten, børn N N? Urodynamiske undersøgelser på børn N N? 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Specialerådet opfordrer til, at der snarest muligt iværksættes et planlægningsarbejde med henblik på at hjemtage funktionen radikal prostatektomi i et formaliseret samarbejde med Rigshospitalet. 71

72 Ortopædisk kirurgi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i bevæge apparatet, såvel af traumatisk som ikke traumatisk art, hvor et kirurgisk indgreb eller bandagering kan blive et led i behandlingen. I ortopædisk kirurgi er der følgende hovedopgaver: Traumatologi: Skadestuebehandling, modtagelse og behandling af patienter med akutte ortopædkirurgiske skader samt følgetilstande efter skader, bandagebehandling samt modtagelse og behandling af patienter på level I og II traumecentre. Hofte- og knæalloplastikkirurgi: Primær og revisionshofte- og Knæalloplastik Artroskopisk kirurgi og sportstraumatologi: Meniskkirurgi (resektioner og reinsertioner) og ligamentkirurgi (ligamentskader primært i knæled) Håndkirurgi: Hånd- og håndledsskader, Dupuytrens kontraktur, karpal tunnel syndrom, springfinger og seneknuder Fod-ankel-kirurgi: Stivgørende operationer, tilretningsoperationer og diabetiske fodsår Skulder-albue-kirurgi: Kirurgisk behandling af skulder-/albueled herunder artroskopisk behandling, proteseindsættelse samt komplekse frakturer Rygkirurgi: Diskusprolapser, dekompressioner, spondylodeser samt rekonstruktion i columna Børneortopædi: Medfødte sygdomme i bevægeapparatet, følger efter cerebral parese og hofteledsdysplasi samt frakturer hos børn Ortopædkirurgisk onkologi: Knogle- og bløddelstumorer, herunder nåle- og incisionsbiopsier, operativ fjernelse af maligne bløddels- og knogletumorer og benigne tumorer Andre områder: Fx infektionskirurgi og amputationer Ovenstående hovedopgaver kan være overlappende, fx indgår behandling af børn i flere af hovedopgaverne, og behandlingen af traumatologiske sygdomme sker i nært samarbejde mellem de relevante ortopædkirurgiske områder- dels i den akutte fase og dels i forbindelse med behandlingen af senfølger efter tilskadekomst. Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling, som kan være både kirurgisk herunder åben og/eller minimal invasiv som fx artroskopi og medicinsk. 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i ortopædkirurgi langt størsteparten af specialet og omfatter følgende overordnede opgaver inden for områderne: Traumatologi Den almindelige skadestuebehandling Hoftenære femurfrakturer Modtagelse og behandling af øvrige ortopædkirurgiske skader hos akut tilskadekomne inklusive frakturer hos børn eksklusiv operationskrævende rygfrakturer Følgetilstande efter frakturer 72

73 Frakturer hos børn Bandage behandlinger Traumekald på Level II traumecentre Hofte- og knæalloplastik kirurgi Primær hoftealloplastik. Herunder hip resurfacing, som dog bør samles på færre steder på hovedfunktionsniveau Primær knæalloplastik Revisionshoftealloplastik inkl. revision af hemialloplastik samt protesenære frakturer Artroskopisk kirurgi og sportstraumatologi Arthroskopisk kirurgi i knæled fx meniskkirurgi Rekonstruktion af forreste korsbånd og andre ligamenter Arthroskopisk kirurgi i andre led end knæ- og hofteled Håndkirurgi Læsioner af bøje- og strækkesener på hånd og underarm Akut opståede mindre nervelæsioner og ledbåndsskade distalt for carpus Dupuytren s kontraktur (primær), springfinger, ganglion, karpal tunnel syndrom samt andre nervekompresssionsyndromer. Karpal tunnel syndrom og andre nervekompressionssyndromer CpCå underarm varetages også i neurokirurgi Fod-ankel kirurgi Stivgørende operationer på forfod og tæer Osteotomier og bløddelsoperationer på for- og mellemfod Diabetiske fodsår Skulder-albuekirurgi Artroskopisk operation for afklemningssyndrom i skulderleddet Operativ behandling af artrose i acromioclaviculærleddet Suturering af simple cuff-læsioner Rygkirurgi Lumbale degenerative rygsygdomme herunder diskusprolaps, spinalstenose og spondylodeser. Varetages også i neurokirurgi Andre områder Infektionskirurgi Benigne tumorer Amputationer, eksklusiv fingre og tæer Ortopædkirurgisk behandling af knoglemetastaser i bækken og ekstremiteter hvor primær tumor er kendt. Varetages i tæt samarbejde med klinisk onkologi/ ortopædisk onkologi Hovedparten (48 % - 67 %) af aktiviteten i ortopædisk kirurgi udgøres af akutte funktioner. 3. Specialets organisering i Region Sjælland På nuværende tidspunkt er specialet placeret med ortopædkirurgisk afdeling på Køge, Holbæk, Slagelse (incl. Ringsted) og Nykøbing F. sygehus (incl. Næstved). 73

74 Ortopædkirurgi er et af de store specialer, hvilket også afspejler sig i antal senge, jf. tabel nedenfor. Samlet antal normerede senge som primært er beregnet til ortopædkirurgiske patienter Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige. Jf. Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe forventes en stigning i antallet af indlagte patienter på op imod 40 % samt en stigning i antallet af ambulante procedurer på op til 200 %. Stigningen skyldes bl.a. stadigt stigende antal ældre patienter, og dermed flere behandlingskrævende knoglebrud mv. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) ortopædkirurgiske aktionsdiagnoser Udskrivninger Sengedage Ambulante Der udføres i dag i regionen de fleste af de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner, samt endvidere nogle få højt specialiserede funktioner. Alle de specialiserede funktioner indgår i aktiviteten som beskrevet ovenfor, og skønnes at udgøre 15-8 % hvoraf ca. 95 % af de operative indgreb foretages under indlæggelse. Regionsfunktionspatienter, der har behov for diagnostik og konservativ behandling, vil alle blive behandlet ambulant. Den nuværende kapacitet i regionen kan ikke dække behovet, og regionens borgere anvender i stort omfang andre offentlige og private sygehuse. Der er derfor behov for at øge aktiviteten i specialet betydeligt for at holde trit med efterspørgslen. En analyse fra 2007 peger således på, at der er behov for at øge antallet af operationer med omkring 30 % i Region Sjælland. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få assistance fra en speciallæge i ortopædisk kirurgi umiddelbart. Ved varetagelse af hovedfunktioner i ortopædisk kirurgi anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Kirurgi Intern medicin med bred kompetence Diagnostisk radiologi med mulighed for MR-scanning Pædiatri ved behandling af børn (bortset fra mindre skader) Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i ortopædisk kirurgi stilles der også krav om samarbejde med en række specialer (afhængig af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Kirurgi Intern medicin med bred kompetence 74

75 Diagnostisk radiologi med mulighed for MR-scanning Intern medicin: reumatologi Intern medicin: endokrinologi Pædiatri ved behandling af børn Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance far en speciallæge i ortopædkirurgi umiddelbart. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner hvis muligt - tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer. Sundhedsstyrelsen stiller som udgangspunkt krav om, at regionsfunktioner er placeret på samme sygehus som de samarbejdende specialers regionsfunktioner, samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet ortopædkirurgi anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet, herunder må der fortsat forventes afgang af speciallæger i ortopædisk kirurgi til privat regi. Rekrutteringsproblematikken afspejles i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i ortopædkirurgi. Der vil derudover i fremtiden være et stigende behov for sygeplejersker med specialinteresse og specialviden inden for det ortopædkirurgiske speciale, hvilket vil afstedkomme et øget behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner, der i dag varetages - i varierende omfang i de ortopædkirurgiske afdelinger på sygehusene i Køge, Holbæk, Næstved, Slagelse og Nykøbing F. Specialerådet i ortopædkirurgi er enig i placeringen af regionsfunktionerne for langt hovedparten af funktionerne, idet man dog ønsker nogle funktioner udført flere steder. Endelig ønsker det ortopædkirurgiske Specialeråd også, at Region Sjælland søger Sundhedsstyrelsen om fortsat at måtte udføre en række konkrete højt specialiserede funktioner. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet. På baggrund af volumen for det samlede ortopædkirurgiske behov i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det, at Akutte og elektive hovedfunktioner inden for ortopædkirurgi varetages på alle akutsygehuse i regionen. Afdelinger der hele døgnet modtager akutte herunder ortopædkirurgiske patienter, skal i vagttiden kunne tilbyde umiddelbar assistance af speciallæge i ortopædkirurgisk speciale. 75

76 akutafdelingerne i regionen udvikles i løbet af perioden til at kunne varetage den initiale diagnostik, udredning og visitation af akutte herunder ortopædkirurgiske patienter hele døgnet og hele året, samt til at varetage behandlingen af mindre traumer og skader. Kapaciteten i den planlagte ortopædkirurgi udbygges til at dække Regionens behoveksempelvis i form af en større elektiv enhed i Regionen. de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid på et hovedsygehus, hvor en specialiseret ortopædkirurgisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i ortopædkirurgi i denne planperiode varetages på Køge, Slagelse og Holbæk Sygehus i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. Den meget store manko i forhold til opfyldelse af regionens samlede ortopædkirurgiske behandlingsbehov tilsiger endvidere, at der vil være plads til ortopædkirurgiske enheder inden for specialet, som alene varetager elektive behandlinger. 76

77 Regionsfunktioner Køge Slagelse Holbæk Skønnet volumen Region Sjælland Hofte- og Revisionsknæalloplastik J J N 100 knæalloplastik Knænære ostetomier og J N N 100 unikompartmentale knæalloplastikker Artroskopisk kirurgi og Revisionskirurgi på forreste korsbånd J N N 50 sportstraumatologi Artroskopisk kirurgi i N N N N hofteleddet Håndkirurgi Sekundær rekonstruktion af N J N 85 flexorsener, senetransfereringer og behandling af nervelæsioner på underarm Reumakirurgi og N J N 85 alloplastikker Højtryksinjektioner med N J N 15 vævstoksiske materialer Recidiv ved Dupuytrens N J N 60 kontraktur Carpale luksationer/carpal instabilitet, carpale frakturer, distal radio-ulnar-leds instabilitet, ulnocarpal impingement N J N 85 Kirurgisk behandling af N J N 35 scaphoideumfraktur samt operativ behandling af carpale frakturer Fod-ankelkirurgi Tå-alloplastikker J N N 85 Bagfodskirurgi (calcaneusosteotomier, triple-atrodeser, ankelatrodeser, ligamentrekonstruktioner) J N N 85 Kombination af artrodeser, J N N 85 osteotomier og senetranspositioner Skulder-albue Rotator cuff rekonstruktion J N J 100 kirurgi Skulderinstabilitet og kontraktur J N J 160 Primær skulderalloplastik på N N J 85 baggrund af degenerativ ledsygdom Rygkirurgi Lumbale degenerative ryglidelser kombineret med mindre deformiteter; f.eks. spondylolistese grad I-II (dekompression og spondylodeser > 3 niveauer) hos voksne J N N 500 Konservativ behandling af N N N 50 deformiteter hos børn og voksne Børneortopædi Seneforlængelser ved N N J 160 cerebral parese Simple kongenitte N N J 250 foddeformiteter og aldersbetingede fysiologiske variationer Kongenitte hoftedysplasier N N J 85 77

78 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Administrationen anbefaler, atd er ikke søges om højt specialiserede funktioner. 78

79 Gynækologi og obstetrik 1. Generel beskrivelse af specialet Gynækologi omfatter forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme og symptomer i de kvindelige kønsorganer, behandling af kvinder med kønshormonrelaterede sygdomme, diagnostik og behandling af infertilitet, svangerskabsforebyggelse, problemer i den tidlige graviditet og svangerskabsafbrydelse. Gynækologi omfatter endvidere diagnostik og behandling af kvinder med sygdomme, der skyldes forandringer i bækkenbund og nedre urinveje. Obstetrik omfatter sundhedsfremme, forebyggelse, diagnostik og behandling under svangerskab, fødsel og barselsperiode. Desuden varetager specialet den prænatale genetiske rådgivning og de prænatale diagnostiske prøveudtagninger i et nært samarbejde med de genetiske centre. Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling. 2. Hovedfunktioner i specialet Hovedparten af aktiviteten i specialet foregår på hovedfunktionsniveau, og omfatter følgende funktioner: Gynækologi: Almen gynækologi og gynækologisk endokrinologi: Godartede sygdomme i livmoder, æggestokke, æggeleder og skeden, tidlige graviditetskomplikationer samt hormonelle forstyrrelser som følge af sygdom eller dysfunktion i æggestokkene, i hypothalamushypofysegonade-aksen, kromosom anomalier og medfødte anomalier Urogynækologi: Dysfunktion af bækkenbund, skede, blære, urinrør og endetarm Fertilitetsbehandling: Barnløshed Gynækologisk onkologi: Gynækologiske cancere og forstadier herunder celleforandringer i livmoderen og livmoderhalsen Obstetrik: Indgreb i forbindelse med graviditets- og fødselskomplikationer herunder kejsersnit, instrumentel forløsning og håndtering af blødninger m.m. Akutbehandling af det nyfødte, uventede dårlige barn i den korte tid der går, indtil anæstesiolog og eventuelt pædiater overtager behandlingen Føtalmedicin omfattende fosterundersøgelser med screeningstilbud i 1. og 2. trimester, invasive diagnostiske metoder (moderkageprøve og fostervandsprøve) og ultralydsundersøgelse for malformationer 3. Specialets organisering i Region Sjælland Specialet er i Region Sjælland organiseret med afdelinger i henholdsvis Nykøbing F./Næstved/ Slagelse (samme afdelingsledelse), Roskilde og Holbæk Sygehus. De enkelte funktioners størrelse illustreres af tabel nedenfor, som viser antallet af senge i afdelingerne. Samlet antal normerede senge som primært er beregnet til patienter i gynækologi og obstetrik Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge

80 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige. Det skyldes bl.a. den stigende BMI hos danske kvinder som nedsætter fertiliteten samt øger forekomsten af gestationel diabetes mv. Derudover vil den forøgede levealder også få betydning for volumen i specialet, idet der forventes et betydeligt udrednings- og behandlingsbehov vedr. hormonbehandling af midaldrende kvinder. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) aktionsdiagnoser i specialet Udskrivninger Sengedage Ambulante Der udføres i dag i regionen alle de funktioner der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner, samt endvidere flere højt specialiserede funktioner. Alle disse specialiserede funktioner indgår i aktiviteten som beskrevet ovenfor. Specialerådet i Gynækologiobstetrik vurderer, at regionsfunktionerne i omfang udgør mellem 5-10 % af specialet. Overslagsmæssigt skønnes ca. 80 % af regionsfunktionspatienterne at have brug for indlæggelse. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få assistance fra en speciallæge i gynækologi og obstetrik umiddelbart. Ved varetagelse af hovedfunktioner i gynækologi og obstetrik anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv afsnit niveau 2 Intern medicin (bredt) Neurologi Pædiatri med kompetence i neonatologi, idet fødsler på sygehuse som eksplicit krav kun kan varetages i forbindelse med pædiatri på samme matrikel.i tyndt befolkede områder med ø- eller ølignende geografi, hvor dette krav ikke kan opfyldes, vil andre løsninger være nødvendige. Det er dog en forudsætning, at den sundhedsfaglige kvalitet sikres gennem et tæt, formaliseret samarbejde med alle relevante parter samt at borgerne er informeret herom. Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i gynækologi og obstetrik stilles der også krav om samarbejde med en række specialer (afhængig af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv afsnit niveau 2 Intern medicin (bredt) Neurologi Pædiatri med kompetence i neonatologi Urologi Intern medicin: endokrinologi Klinisk onkologi Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i gynækologi og obstetrik umiddelbart. 80

81 Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner hvis muligt - tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer. Sundhedsstyrelsen stiller som udgangspunkt krav om, at regionsfunktioner er placeret på samme sygehus som de samarbejdende specialers regionsfunktioner, samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. De nye krav Sundhedsstyrelsen stiller til anæstesi på børn herunder akutte kirurgiske tilstandeindebærer i praksis at gyn/obs. Og pædiatri i fremtiden kun kan placeres på akutsygehusene. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet gynækologi og obstetrik anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dette afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i gynækologi og obstetrik. Der er ligeledes mangel på jordemødre, som dog forventes delvist afhjulpet, idet antallet af uddannelsessteder, som udbyder jordemoderuddannelse øges i de kommende år. Rekrutteringssituationen for sygeplejersker vurderes som stabil inden for specialet. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner, der i dag varetages - i varierende omfang i de gynækologisk-obstetriske afdelinger på sygehusene Roskilde, Holbæk og Næstved. Specialerådet i Gynækologi-obstetrik bakker i enighed op om forslaget til fordeling af specialiserede funktioner. Der er efterfølgende kommet en mindretalsudtalelse fra gynækologisk/obstetrisk afdeling på Holbæk Sygehus. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet. På baggrund af volumen for det samlede behov i specialet gynækologi og obstetrik i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det, at hovedfunktioner inden for gynækologi og obstetrik varetages over tid alene på akutafdelingerne i regionen, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. afdelinger der hele døgnet modtager gynækologiske og obstetriske patienter skal i vagttiden kunne tilbyde umiddelbar assistance af speciallæge i gynækologi og obstetrik speciale. akutafdelingerne i regionen udvikles i løbet af perioden til at kunne varetage den initiale visitation af akutte gynækologiske og obstetriske patienter hele døgnet og hele året. de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid på et hovedsygehus, hvor en specialiseret gynækologisk og obstetrisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. 81

82 I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i gynækologi og obstetrik i denne planperiode varetages på Roskilde og Næstved Sygehus i henhold til nedenstående skema, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. Regionsfunktioner Næstved Roskilde Skønnet volumen Region Sjælland Almen Vulvodyni * N N gynækologi Center til modtagelse af N N - /gynækologisk endokrinologi voldtægtsofre Urogynækologi Behandling af urininkontinens J ** J 800 med TVT, TVT-O operationer samt bulking Diagnostik og behandling af recidiver af uterovaginal prolaps N J Kolpopeksi, abdominalt eller N J Sårbare gravide Vurdering/kontrol /behandling /indlæggelse øvrige gravide vaginalt Gravide med misbrug og/eller med behov for psykiatrisk behandling udover SSRI i graviditeten Ja, m. udgående funktion N Udviklingshæmmede J N Gravide med gestationel diabetes mellitus, let immunisering, thyreoideasygdomme og/eller epilepsi J J Gravide med monochoriotiske gemelli eller truende for tidlig fødsel Gravide med svær tarminflammatorisk lidelse (IBD), som ikke umiddelbart responderer på systemisk steroidbehandling, eller som får tilbagefald under graviditeten * Varetages i Holbæk ** Som udefunktion på Nyk. F. Sygehus J J N J Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner I dag varetages følgende højt specialiserede funktioner i regionen. Det drejer sig om: Operativ behandling af endometriecancer udover lavmaligne tilfælde i stadium 1: Næstved, Holbæk og Roskilde Sygehus. Diagnostik og behandling af ovariecancer: Roskilde Recidiv af gynækologisk cancer: Roskilde Sygehus Gravide med monoamniotiske gemelli: Holbæk. Neurogene blæredysfunktioner: Roskilde Sygehus Smerter og irritative tilstande i skede, blære og tarm: Roskilde Sygehus Den faglige anbefaling fra afdelingsledelserne er, at vi ansøger om fortsat at varetage disse højt specialiserede funktioner. Administrationen foreslår, at al gynækologisk cancerbehandling samles på én afdeling i Roskilde. Dette indebærer, - at der ansøges om fortsat at varetage ovariecancer på eksisterende matrikel, 82

83 - at det bliver muligt at søge om at varetage endometriecancer udover stadium I (samling af funktioner fra Næstved og Holbæk) samt recidiv af gynækologisk cancer (fortsættelse af nuværende aktivitet). Ligeledes forslås på grund af volumen at der søges om fortsat at varetage Neurogene blæredysfunktioner: Roskilde Sygehus Smerter og irritative tilstande i skede, blære og tarm: Roskilde Sygehus 83

84 Oto-rhino-laryngologi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, medfødte sygdomme samt skader i områderne ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler, svælg, strube, halsens bløddele inkl. glandula thyreoidea, glandulae parathyreoideae, mediastinum, bronkier, oesophagus samt ansigtsskelettet. I oto-rhino-laryngologi er der følgende hovedopgaver: Audiologi og vestibulogi: Hørenedsættelse og balanceforstyrrelser Otokirurgi i ydre øre, øregang, trommehinde, mellemøre, indre øre og tindingeben Rhinologi i næse og bihuler Laryngologi omfattende sygdomme i struben herunder stemmelidelser Hoved-halskirurgi Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling, som kan være både kirurgisk herunder åben og/eller minimal invasiv som fx endoskopi og medicinsk. 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i oto-rhino-laryngologi langt størsteparten af specialet og omfatter diagnostik og behandling af benigne sygdomme og traumer indenfor områderne audiologi, vestibulogi, otokirurgi, rhinologi, laryngologi og hoved-halskirurgi. Ved hoved-/halskræft vil der foregå diagnostik, men ikke kirurgi. Hovedparten af aktiviteten i oto-rgino-laryngologi udgøres af elektive funktioner. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Specialet varetages i dag på sygehusene i Køge, Næstved og Slagelse sygehus. Afdelingerne på Slagelse og Næstved Sygehus har fælles afdelingsledelse, idet en samling af afdelingen i Slagelse er under planlægning. Specialet er præget af stor ambulant aktivitet og indlæggelser er som oftest af kortvarig karakter, hvorfor sengevolumen i specialet er begrænset, jf. også tabel nedenfor. Samlet antal normerede senge som primært er beregnet til patienter i oto-rhino-laryngologi Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge Specialet er endvidere præget af, at der er en stor primærsektor med en del praktiserende speciallæger spredt i regionen, som kan afhjælpe de fleste af borgernes øre-næse-hals-problemer tæt på borgeren bopæl. 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. Der forventes ikke nogen væsentlig øget aktivitet i årene fremover. 84

85 Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) baseret på aktionsdiagnoser Udskrivninger 4211 Sengedage 7771 Ambulante Der udføres i dag i regionen de fleste af de funktioner der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner, og disse er indeholdt i aktiviteten ovenfor. Regionsfunktionerne skønnes af Specialerådet at udgøre af den samlede volumen for hospitalshenviste patienter. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få assistance fra en speciallæge i oto-rhino-laryngologi i løbet af kort tid. Ved varetagelse af hovedfunktioner i oto-rhino-laryngologi anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Intern medicin Pædiatri ved behandling af børn Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Ved audiologi og vestibulogi bør der være samarbejde med følgende specialer: Neurologi Oftalmologi Pædiatri ved behandling af børn Gynækologi og obstetrik Arbejdsmedicin Klinisk genetik Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i oto-rhino-laryngologi stilles der også krav om samarbejde med en række specialer (afhængig af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Pædiatri ved behandling af børn Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Neurokirurgi Oftalmologi Intern medicin: endokrinologi Intern medicin: nefrologi Diagnostisk radiologi med MR scanning Ved audiologi og vestibulogi bør der være samarbejde med følgende specialer: Neurologi Oftalmologi Pædiatri ved behandling af børn Gynækologi og obstetrik Arbejdsmedicin 85

86 Klinisk genetik Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i oto-rhino-laryngologi i løbet af kort tid. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer, hvorimod det er et krav til afdelingen der udfører regionsfunktioner, at den placeres på samme sygehus som de samarbejdende specialer samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet oto-rhino-laryngologi anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dette afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i oto-rhino-laryngologi. Der er desuden aktuelt problemer med at rekruttere audiologiassistenter, hvilket dog forventes løst på længere sigt. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner, der i dag varetages - i varierende omfang i ØNH-afdelingerne på sygehusene Køge og Slagelse. Specialerådet peger i deres høringssvar på, at man bør arbejde med, at der kun skal være 1 ØNHafdeling i Region Sjælland, og at denne udvikling bør fremmes mest muligt, idet de praktiserende ØNH-læger (der er geografisk fordelt i regionen) i langt de fleste tilfælde kan afhjælpe borgerens ØNH-problem, og i mange tilfælde også varetage evt. efterbehandling til sygehusophold. Man peger endvidere på, at én afdeling vil betyde, at der vil komme en større faglig ekspertise, samt i forlængelse heraf bedre muligheder for forskning og udvikling samt rekruttering af fagpersonale. Ligeledes er det opfattelsen i Specialerådet, at det uddannelsesmæssigt vil være en fordel med 1 afdeling som både rummer hovedfunktion - og regionsfunktioner. Specialerådet bemærker endelig, at - der på den geografi, hvor man i givet fald placerer en ØNH-afdeling bør være børneanæstesi, og i forlængelse her, også en børneafdeling, - tand-mund-kæbe-funktionen som nær samarbejdspartner i pakkeforløbene hensigtsmæssigt bør være på samme matrikel, samt endelig - En audiologisk funktion bør være i umiddelbar nærhed, gerne integreret med ØNHafdelingen. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede behov for specialet oto-rhino-laryngologi i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det at: 86

87 Hoved- og regionsfunktioner inden for oto-rhino-laryngologi fortsat varetages på 2 afdelinger Køge og Slagelse/Næstved, idet en samling forberedes. regionen skal kunne modtage akutte ØNH-patienter hele døgnet hele året med mulighed for vurdering/ behandling af en speciallæge i oto-rhino-laryngologi, hvorfor der kan overvejes skiftende vagt mellem afdelingerne eller alterbnativt at éen afdeling ikke modtager akutte patienter i vagttid. alle hoved- og specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid på et hovedsygehus, hvor en specialiseret oto-rhino-laryngologisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner (især pædiatri og anæstesi til børn) herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i oto-rhino-laryngologi i denne planperiode varetages på Køge og Slagelse sygehus i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. 87

88 Regionsfunktioner Køge Slagelse Skønnet volumen for hele Regionen Audiologi og vestibulogi Neuro-otologisk funktion til diagnostisk og behandling af længerevarende svimmelhed N N Volumen ikke angivet Audiologisk forberedelse N N og opfølgning af patienter med cochlear implant Otokirurgi: Ydre øre/øregang Aquisit øregangsatresi/meatoplastik Øregangscholesteatom J J N N 5 11 Otokirurgi: Stapedotomi J N 80 Trommehinde/mellemøre Glomus tympanicum N N Børnecholesteatomer J N 21 Mellemørekirurgi på only J N 5 hearing ear Akut mastoidektomi hos børn J N 7 Knogleforankret N N høreapparat Otokirurgi: Indre øre Gentamycin-behandling af J N? medicinresistent Mb. Menière Rhinologi Computerassisteret N J 33 bihulekirurgi (CAS FESS) Kirurgi af invert papillom J 32 Ydre næsekorrektioner J J 50 Lukning af naso-kranielle fistler (liqour-fistler) N N Behandling af medfødt N N ukompliceret aflukning til næsesvælget (choanalatresi) Laryngologi Larynxpapillomer J N 20 Laryngoplastikker J N 16 Anvendelse af voiceanalyser J N 300 m.v. til diagnostik af stemmelidelser Hoved-halskirurgi Thyreoidea- og N J 300 (benign) parathyreoideakirurgi Spytkirtelkirurgi og skopi N J 140 Kongenitte cyster og N J 60 fistler Botulinumbehandling af N J 6 Freys syndrom Zenkers divertikel N J 10 Diagnostisk mediastinoskopi N N Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Der varetages ingen højt specialiserede funktioner i specialet pt. Det anbefales at søge om at varetage funktionen behandling af laryngocele i Regionen. 88

89 Oftalmologi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme i øjne og synsbaner samt sygdomme i øjenhuler, tåreveje og ydre øjenomgivelser. I oftalmologi er der følgende hovedopgaver: Optiske brydningsfejl (refraktionsanomalier) Sygdomme i hornhinde (cornea) og bindehinde Grå stær (cataract) og andre sygdomme i linsen Grøn stær (glaukom) Sygdomme i nethinde og glaslegeme Sygdomme i regnbuehinde, strålelegme og årehinde (uvea) Skelen (strabismus) Sygdomme i det ydre øje, tåreveje og øjenhule. Ondartede lidelser i øje, øjenhule og øjenomgivelser (onkologi) Traumatologi og akutfunktioner Børneoftalmologi Neurooftalmologi Synshandicap Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling, som kan være både medicinsk og kirurgisk. 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i oftalmologi langt størsteparten af specialet og omfatter alle sygdomme inden for oftalmologien, som er ukomplicerede og ikke kræver samarbejde med mange andre specialer/funktioner. Næsten alle patienterne er henvist fra praktiserende speciallæger i oftalmologi, og varetagelsen af hovedfunktionerne kræver derfor specielle kompetencer og udstyr. Det drejer sig primært om hornhinde- og bindehindesygdomme, øjenskader, refraktiv kirurgi, grå stær (diagnostik og kirurgisk behandling hos voksne), grøn stær (diagnostik, medicinsk behandling samt laserbehandling), medicinske nethindesygdomme (diagnostisk, medicinsk behandling samt laserbehandling hos voksne), skelesygdomme (diagnostik, skeleterapeutisk (medicinsk) behandling samt kirurgi ved horisontal skelen), øjenlågssygdomme (diagnostik, medicinsk og kirurgisk behandling) og regnbuehindesygdomme. Herudover varetages tilsynsfunktion med patienter på andre afdelinger, herunder diagnostiske opgaver inden for børne- og neurooftalmologi, øjenhulesygdomme samt kontrol af patienter med diabetes og reumatologiske sygdomme. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Specialet varetages på Næstved, Roskilde og Holbæk sygehus. Afdelingerne i Holbæk og Roskilde har samme afdelingsledelse. Hovedparten af aktiviteten i oftalmologi udgøres af elektive funktioner, men der varetages dog også en del akutte funktioner. Størsteparten af aktiviteten er ambulant, jf. også nedenfor. 89

90 Samlet antal normerede som primært er beregnet til oftalmologiske patienter Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge Som det er tilfældet for ØNH-området er det oftalmologiske speciale kendetegnet ved en stor primærsektor med mange praktiserende øjenlæger spredt i regionen, hvilket illustreres af, at fordelingen af speciallæger i henholdsvis speciallægepraksis og sygehusregi er omtrent lige. Der er i sygehusmæssig sammenhæng således tale om et relativt lille speciale. 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige, idet andelen af ældre medborgere stiger og dermed også volumen for de aldersrelaterede øjensygdomme. Samtidig forventes der indenfor de næste 5 til 10 år en betydelig medicinsk og kirurgisk udvikling inden for specialet, som vil give flere behandlingsmuligheder. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) aktionsdiagnoser i oftalmologi Udskrivninger 494 Sengedage 833 Ambulante Der udføres i dag i regionen næsten alle de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner, samt endvidere nogle enkelte højt specialiserede funktioner. Alle disse specialiserede funktioner indgår i aktiviteten som beskrevet ovenfor. Specialerådet for oftalmologi vurderer, at ca. 10 % af de ca regionsfunktionspatienter vil have behov for indlæggelse. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få assistance fra en speciallæge i oftalmologi i løbet af kort tid. Det anbefales endvidere, at akutte som elektive hovedfunktioner varetages på samme sygehus- ligesom akutte funktioner bør varetages på sygehuse med fælles akutmodtagelse. Ved varetagelse af hovedfunktioner i oftalmologi anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Intern medicin: endokrinologi Intern medicin: reumatologi Neurologi Der bør desuden være adgang til følgende: Ortoptiske kompetencer, såfremt der varetages skelebehandling Samarbejde med lokale synscentraler bør etableres for at sikre sammenhængende patientforløb Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i Oftalmologi stilles der også krav om samarbejde med en række specialer (afhængig af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 2 90

91 Intern medicin: endokrinologi Intern medicin: reumatologi Neurologi Tand-, mund- og kæbekirurgi Neurokirurgi Plastikkirurgi Oto-rhino-laryngologi Diagnostisk radiologi med kompetence i neuroradiologi Pædiatri (ved behandling af børn) Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i oftalmologi i løbet af kort tid - herunder med mulighed for operativt indgreb. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner hvis muligt - tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer. Sundhedsstyrelsen stiller som udgangspunkt krav om, at regionsfunktioner er placeret på samme sygehus som de samarbejdende specialers regionsfunktioner, samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet oftalmologi anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dette afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i oftalmologi i dagtid. Der er ikke i dag etableret en fast mulighed for adgang til oftalmologisk speciallæge uden for dagtid i Region Sjælland. Der er ikke større problemer med rekruttering af sygeplejersker til specialet. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner, sygdomsområder der i dag varetages - i varierende omfang på øjenafdelingerne i Roskilde og Næstved. Specialerådet for oftalmologi tilslutter sig i deres høringssvar forslaget til fordeling af de specialiserede funktioner. Specialerådet peger dog på, at en enkel funktion Uveitis i øjets bagre afsnit bør varetages 2 steder i regionen. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede oftalmologiske behov i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det, at hovedfunktioner inden for oftalmologi varetages i denne planperiode ( ) på 2 afdelinger i regionen i Næstved og Roskilde. der arbejdes hen imod en samling af hovedfunktionen specialet på en afdeling. 91

92 afdelinger der hele døgnet modtager akutte oftalmologiske patienter, bør i vagttiden kunne tilbyde assistance af speciallæge i oftalmologi. der etableres (inden for den 3-årige periode) en regionsdækkende telefonisk speciallægevagtordning inden for specialet, som kan yde elektiv og akut rådgivning og bistand til akutafdelingerne i regionen. Alle hoved- og specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid på et hovedsygehus, hvor en specialiseret oftalmologisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i oftalmologi i denne planperiode ( ) varetages på Roskilde og Næstved Sygehus i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. Skønnet volumen Næstved Roskilde Regionsfunktioner for hele Regionen Kirurgisk behandling af grøn stær N J 150 Perforerende øjentraumer i øjets forreste 22 J N afsnit kirurgisk behandling Kirurgisk behandling af de sygdomme i glaslegeme og nethinde, som ikke kræver J N 480 højt specialiseret indsats Uveitis i øjets bagre afsnit (årehindebetændelse) diagnostik og J J 40 behandling Tårevejskirurgi J N 48 Højdeskelen kirurgisk behandling N J 20 Neurooftalmologi - specialdiagnostik og 50 N J initiering af behandling Børne- og handicapoftalmologi diagnostik og behandling, som ikke er højt specialiseret J J Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner På Næstved Sygehus udføres i dag 2 højt specialiserede funktioner i specialet: Kirurgisk behandling af diabetisk traktions-amotio Kirurgisk behandling af skader på øjeæblet med gennemgående læsion bag hornhinden samt fremmedlegemer i øjets bagerste afsnit. Det anbefales, at vi ansøger om fortsat at varetage disse 2 højt specialiserede funktioner på afdelingen på Næstved Sygehus. Disse to typer kirurgi er ikke væsentligt forskellige fra vitrektomi på kompliceret amotio (regionsfunktion), som afdelingen varetager i forvejen. Afdelingen ønsker at indgå samarbejde med Universitetshospital for dokumentation af kvaliteten af kirurgien via fx. database, gensidig observation ved kirurgien mv. 92

93 Tand-mund-kæbe kirurgi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet Tand-, mund- og kæbekirurgi er et tandlægeligt speciale, der omfatter diagnostik og behandling af medfødte og erhvervede anomalier, traumatisk betingede læsioner, infektioner og benigne sygdomstilstande i tand-, mund- og kæberegionen. Endvidere medvirker specialet i et lægeligt samarbejde om behandling af maligne sygdomme i mund- og kæberegion. I tand-, mund- og kæbekirurgi er der følgende hovedopgaver: Diagnostik og behandling af anomalier, læsioner, infektioner og sygdomme i tænder, mund og kæber Behandling af frakturer i kæbeskelettet samt følgetilstande heraf Behandling af traumatiske skader på tænder og disses støtteapparat samt på mundhulens bløddele Behandling af benigne lidelser og infektiøse tilstande i relation til tænder, mund og kæber, inkl. kæbeled Rekonstruktiv kirurgi med nødvendig transplantation og implantation Kirurgisk korrektion af medfødte og erhvervede kæbeanomalier og malokklusioner medvirken i det læge- og tandlægelige samarbejde omkring behandling af maligne lidelser i mund- og kæberegionen Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og kirurgisk behandling. 2. Hovedfunktioner i specialet Der er ikke hovedfunktionsniveau i tand-, mund- og kæbekirurgi. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Specialet varetages i dag på Næstved Sygehus. Samlet antal normerede senge som primært er beregnet til patienter i tand-mund-kæbe kirurgi Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge (deler m. ØNH) Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige, idet andelen af ældre i befolkningen er stigende, hvilket øger volumen for nedslidningssygdomme. Det angives i specialudmeldingen, at specialet er underdimensioneret ifht. befolkningens behov. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) aktionsdiagnoser i tand-mund-kæbekirurgi Udskrivninger 395 Sengedage 850 Ambulante 3450 Der udføres i dag i regionen alle de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner. Afdelingsledelsen i tand-mund-kæbekirurgi skønner, at det kun er en meget lille del af patienterne, der er indlagt. 93

94 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen kræver, at alle tand,- mund- og kæbekirurgiske afdelinger skal kunne varetage regionsfunktion. Specialet har ved regionsfunktion ansvar for egne patienter og skal udenfor almindelig dagtid have tilkaldevagt vedrørende disse. Ved varetagelse af regionsfunktioner i tand,-mund- kæbekirurgi stilles der krav om samarbejde med en række specialer (afhængig af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi Oto-rhino-laryngologi Intern medicin: kardiologi Klinisk fysiologi/ nuklearmedicin, med kompetencer i Tc99 scintigrafi De kæbekirurgiske afdelinger skal have adgang til: Diagnostisk radiologi, m. mulighed for CT-scanning, MR scanning og adgang til ultralyd Det er et krav til afdelingen, der udfører regionsfunktioner, at den placeres på samme sygehus som de samarbejdende specialer samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet tand-mund-kæbekirurgi anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dette afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i tand-mund-kæbekirurgi. Der vil derudover i fremtiden være et stigende behov for sygeplejersker med specialinteresse og specialviden inden for det tand-mund-kæbekirurgiske speciale, hvilket vil afstedkomme et øget behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialudmelding defineres en række sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner, sygdomsområder der i dag varetages på Næstved Sygehus. Afdelingsledelsen i tand-mund-kæbekirurgi har i sin tilbagemelding på Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland peget på, at - de anførte diagnosegrupper bør fortsat være samlet på én afdeling i regionen - de støtter placering af specialet på et kommende hovedsygehus. - det er en fordel, at onkologisk strålefunktion og tand-mund-kæbekirurgi er placeret på samme sygehus af hensyn til behandlingen af patienter med kræft i hovedhalsregionen 94

95 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede behov for tand-mund-kæbekirurgi i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det at: regionsfunktioner inden for tand-mund-kæbekirurgi varetages på én afdeling i regionen. Afdelingen der hele døgnet modtager akutte patienter i specialet, skal i vagttiden kunne tilbyde assistance af speciallæge i tand-mund-kæbeirurgi. specialet placeres samlet på et hovedsygehus, hvor en specialiseret tand-mundkæbekirurgisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i tand-mund-kæbe kirurgi i denne planperiode varetages på Næstved sygehus i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at specialet overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. Regionsfunktioner Næstved Skønnet volumen for hele regionen Ekstrem vækstbetinget Diagnostik og kombineret J 300 kæbeanomali ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem vækstbetingede kæbeanomalier Rekonstruktiv kæbekirurgi Vanskelige tilfælde af J 70 rekonstruktion af tab af kæbeknogle Kæbefrakturer Diagnostik, behandlingsplanlægning og kirurgisk behandling af kæbefrakturer hvor der ikke samtidigt er behov for J 270 Sanering af infektiøse foci i tænder og kæber Odontogent betingede infektioner med påvirket almentilstand Mundslimhindelidelser og oral medicin Kæbeledslidelser Dentoalveolær kirurgi tværfaglig og akut indsats Fjernelse af ikke bevaringsværdige tænder før organtransplantation, hjerteklapkirurgi, kemo- og stråleterapi mm diagnostik og behandling af patienter med påvirkning af almen tilstand med mistanke om odontogen fokus Diagnostik og behandling af forandringer i mundslimhinden Diagnostik samt mindre invasive procedurer som artrocentese og artroskopi Diagnostik og behandling af patienter der ikke kan behandles i primærsektoren J 350 J 110 J 500 J 300 J

96 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Der udføres i dag ingen højt specialiserede funktioner, og det anbefales ikke at ansøge om at varetage dem. 96

97 Neurologi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, medicinsk behandling, specialiseret genoptræning (neurorehabilitering) og palliation af patienter med sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler. Sygdommene kan være medfødte eller erhvervede som følge af vaskulær, neoplastisk, infektiøs, immunologisk grundsygdom, traumatisk eller toksisk skade eller udtryk for en degeneration af ukendt årsag. Klinisk neurofysiologi er et fagområde inden for specialet, som omfatter fysiologiske undersøgelser af nerve- og muskelfunktionen og anvendes i diagnostik og behandling af sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler. Det neurologiske speciale behandler patienter med lidelser inden for følgende sygdomsgrupper: Apopleksi og hjernekarsygdomme Neuroonkologi: Kræft eller godartede svulster i nervesystemet Multipel (dissemineret) sklerose Sygdomme i rygmarv, nerverødder, nervetråde og muskler fx nervebetændelse følgetilstande til diskusprolaps og muskelsvind Bevægeforstyrrelser fx Parkinsons sygdom Demenssygdomme fx Alzheimers sygdom Epilepsi Hovedpinesygdomme Neurogene smertetilstande Søvnsygdomme Neurologiske udviklingsforstyrrelser Infektion i nervesystemet Desuden omfatter neurologi følgende tværgående opgaver: Klinisk neurofysiologi Neurorehabilitering Neurogenetik Særlige former for billeddiagnostik Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling. 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i neurologi langt størsteparten af specialet og omfatter behandling, palliation og neurorehabilitering inden for cerebrale karsygdomme, multipel sklerose, neuromuskulære sygdomme, parkinsonisme, demens, epilepsi, hovedpine, neurogene smertetilstande, infektioner i nervesystemet samt neurologiske tumorer (primær diagnostik og behandling af neurologiske komplikationer til cancersygdom, hvor specialet varetager en tovholderfunktion). 97

98 Ukompliceret søvnapnø kan ligeledes varetages på hovedfunktionsniveau, men bør samles på få steder i hver region. Komplicerede, svære og sjældne tilfælde af disse sygdomsgrupper varetages på specialfunktionsniveau. Hovedparten af aktiviteten i neurologi udgøres af akutte funktioner (ca. 95 %), medens den ambulante aktivitet for op mod 90 % vedkommende er elektiv. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Specialet er organiseret med neurologiske afdelinger på Næstved og Roskilde Sygehus. Der er herudover et mindre neurologisk afsnit ved Medicinsk Afdeling på Holbæk sygehus. En betydelig del apopleksipatienter i Region Sjælland behandles i andet regi end det neurologiske, enten på intern medicinske afdelinger eller geriatriske afdelinger. En betydelig del patienter med neurologiske sygdomme behandles i Region Sjælland i andet regi end det neurologiske, enten på intern medicinske eller geriatriske afdelinger. Mest markant er dette for patienter med apopleksi.uagtet at sygdommen apopleksi fagligt set er en neurologisk sygdom, er der ikke neurologisk senge- og personalekapacitet i Region Sjælland til at varetage selv den akutte fase (fase 1). Således varetages fase 1 i Holbæk af det intern medicinske speciale, i dagtid på hverdage i tæt samarbejde med de to neurologiske overlæger. I Nykøbing F.varetages funktionen af intern medicin/geriatri. Også størstedelen af den efterfølgende genoptræning under indlæggelse (fase 2) varetages uden for neurologisk regi, evt. med tilknyttet neurologisk konsulentfunktion. Samlet antal normerede senge som primært er beregnet til neurologiske patienter Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for aktiviteten i form af aktivitet trukket på neurologiske diagnoser - fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige, hvilket især skyldes en stigende andel af ældre i befolkningen. Det estimeres, at antallet af aldersrelaterede neurologiske sygdomme i den danske befolkning stiger med mere end 30 % over de næste par år. Samtidig er de diagnostiske og behandlingsmæssige muligheder inden for de 10 år blevet markant forbedret, hvilket også medvirker til en øgning af volumen i specialet. Det skal explicit bemærkes, at tallet nedenfor væsentligt overvurderer den aktivitet, der er foregået i regi af de neurologiske afdelinger/afsnit i Region Sjælland. Specialerådet har oplyst, at disse skønsmæssigt i 2007 havde ca udskrivninger og ca sengedage. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) neurologiske aktionsdiagnoser Udskrivninger 9980 Sengedage Ambulante Der udføres i dag i regionen de fleste af de funktioner der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner samt enkelte højt specialiserede funktioner. Alle disse specialiserede funktioner indgår i aktiviteten på de neurologiske afdelinger. Specialerådet for neurologi skønner, at regionsfunktionernes andel udgør ganske få procent. 98

99 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få assistance fra en speciallæge i neurologi i løbet af kort tid. Ved varetagelse af hovedfunktioner i neurologi anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Neurokirurgi Ortopædisk kirurgi Intern medicin: geriatri Intern medicin: kardiologi Intern medicin: infektionsmedicin Intern medicin: reumatologi Klinisk onkologi Pædiatri ved behandling af børn Psykiatri Diagnostisk radiologi med mulighed for MR- og CT- scanning. Der bør desuden være adgang til følgende: Ultralydsundersøgelser af halskar EEG (i et formaliseret samarbejde med regionsfunktioner) Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i neurologi stilles der også krav om samarbejde med en række specialer (afhængig af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Neurokirurgi Ortopædisk kirurgi Intern medicin: geriatri Intern medicin: kardiologi Intern medicin: infektionsmedicin Intern medicin: reumatologi Klinisk onkologi Pædiatri ved behandling af børn Psykiatri Diagnostisk radiologi med mulighed for MR- og CT- scanning og kompetence i neuroradiologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin med mulighed for SPECT og PET-scanning. Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at det i vagten bør være muligt at få assistance fra en speciallæge i neurologi i løbet af kort tid. Ved trombolysebehandling skal det være muligt at få assistance fra speciallæge i neurologi umiddelbart. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner hvis muligt - tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer. Sundhedsstyrelsen stiller som udgangspunkt krav om, at regionsfunktioner placeres på samme sygehus som de samarbejdende 99

100 specialers regionsfunktioner, samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet neurologi anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dette afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i neurologer. Der vil derudover i fremtiden være et stigende behov for sygeplejersker med specialinteresse og specialviden inden for det neurologiske speciale, hvilket vil afstedkomme et øget behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning. Der er endvidere et særligt rekrutteringsbehov indenfor fagområdet klinisk neurofysiologi, og herunder et stigende behov for klinisk neurofysiologi-assistenter. Behovet for neuropsykologer er også stigende. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner, der i dag varetages- i varierende omfang i de neurologiske afdelinger på sygehusene Roskilde og Næstved. Specialerådet for neurologi kan med enkelte undtagelser tilslutte sig forslaget til fordeling af de specialiserede funktioner i specialet for den kommende planperiode, som man vurderer, rummer de bedste muligheder for opbygning af funktionen inden for den tidshorisont, som forslaget omhandler. Specialerådet påpeger, at etablering af de nævnte specialfunktioner, efter rådets vurdering, vil indebære en betydelig hjemtagning. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede neurologiske behov i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det at: hovedfunktioner inden for neurologi i denne planperiode ( ) varetages på 2 neurologiske afdelinger i regionen. der på 2 akutsygesygehuse (uden neurologisk afdeling) etableres egentlige apopleksisafsnit således, apopleksi-patienter samlet set kan modtages og behandles 4 steder i Region Sjælland. Afdelinger der hele døgnet modtager akutte patienter, herunder neurologiske patienter, skal i vagttiden kunne tilbyde assistance af speciallæge i neurologi. de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid på et hovedsygehus, hvor en specialiseret neurologisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. 100

101 I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i neurologi i denne planperiode ( ) varetages på Næstved og Roskilde sygehus i henhold til nedenstående skema, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. Baseret på det i tabellen anførte volumen for de regionale specialfunktioner, skønnes disse årligt at medføre en øget funktion, der fordeler sig således: Neurologisk Afdeling, Næstved: Indlæggelser: 240 Sengebehov: (240 x 40):346 = Ambulante ydelser: 680 Neurologisk Afdeling, Roskilde: Indlæggelser: 410 Sengebehov: 4615:346 = Ambulante ydelser: 6900 Det foreslås, at Region Sjælland indgår samarbejde med Epilepsihospitalet Filadelfia om varetagelse af regionsfunktioner i neurologi. Samarbejdet indebærer, at nogle specialiserede funktioner varetages af Filadelfia på regionens vegne, mens andre funktioner vil blive varetaget af Filadelfia for indtil regionen selv kan løfte opgaven frem mod Det foreslås, at Filadelfia varetager følgende regionsfunktioner i Neurologi på vegne af Region Sjælland på følgende måde: Regionsfunktioner i Neurologi Epilepsi Søvnsygdomme Klinisk neurofysiologi Døgn video EEG under indlæggelse af patienter med svære eller uafklarede anfald eller funktionshæmning som følge af månedlige anfald Diagnostik og særlig medicinsk behandling af patienter med fortsatte anfald og bivirkninger 2 3 år efter. Diagnostik og særlig medicinsk behandling af patienter med kombineret udviklingshæmning og epilepsi Tværfaglig diagnostik og behandling af patienter med vedvarende psykogene non-epileptiske anfaldsfænomener Kontrol og justering af vagustimulator i vedligeholdelsesfasen Diagnostik og behandling af ukompliceret narkolepsi og andre hypersomnier hos voksne Skønnet Filadelfia volumen for regionen 200 Varetager det fra Varetager det fra Varetager det fra 2009 og fremefter 10 Varetager det fra Varetager det fra 2009 og fremefter 25 Varetager det fra 2009 og fremefter Regionen Funktionen bygges gradvist op i Roskilde, mhp. selvstændig varetagelse af funktionen i 2012 Funktionen bygges gradvist op i Roskilde, mhp. selvstændig varetagelse af funktionen i 2012 Ingen planer om at varetage funktionen Funktionen bygges gradvist op i Roskilde, mhp. selvstændig varetagelse af funktionen i 2012 Ingen planer om at varetage funktionen Ingen planer om at varetage funktionen 101

102 Klinisk neurofysiologi Neurohabilitering: erhvervet hjerneskade efter kranietraumer eller tilgrænsede sygdomme (inkl. Anoxisk hjerneskade) Neurohabilitering: Apoplexi Diagnostik og behandling af almindelige parasomnier hos voksne Diagnostik og behandling af søvnrelaterede bevægesygdomme Elektromyeografi (EMG), nerveledningsundersøgelse og specielle teknikker for neuromuskulære sygdomme EMG vejledt botulinumtoksin behandling af fokale dystonier og spasticitet Døgn video EEG ved kompliceret epilepsi Specielle evoked potential undersøgelser og andre teknikker for bl.a. multipel sclerose og rygmarvsskade samt overvågning under operationer Polysomnografi og multipel søvnlatens test for narkolepsi og andre søvnsygdomme Moderate hovedtraumer (særligt indrettede neurorehabiliteringscentre) Særlige kognitive og psykiske problemstillinger efter erhvervede hjerneskader Varetager det fra 2009 og fremefter 50 Varetager det fra 2009 og fremefter 2200 Varetager det fra Varetager det fra Varetager det fra Varetager det fra Varetager det fra 2009 og fremefter 166 Varetager det fra Det skal afklares om de tilbyder fase 2, og i givet fald kan regionen støtte, at de varetager funktionen for regionen fra Ingen planer om at varetage funktionen Ingen planer om at varetage funktionen Vi søger om funktionen til afdeling i Roskilde, men har behov for at Filadelfia også kan tilbyde funktionen, indtil vi har tilstrækkelig kapacitet Vi søger om funktionen til afdeling i Roskilde, men har behov for at Filadelfia også kan tilbyde funktionen, indtil vi har tilstrækkelig kapacitet Vi søger om funktionen til afdeling i Roskilde, men har behov for at Filadelfia også kan tilbyde funktionen, indtil vi har tilstrækkelig kapacitet Vi søger om funktionen til afdeling i Roskilde, men har behov for at Filadelfia også kan tilbyde funktionen, indtil vi har tilstrækkelig kapacitet Ingen planer om at varetage funktionen Vi søger om funktionen til afdeling i Næstved men har behov for at Filadelfia også kan tilbyde funktionen, indtil vi har tilstrækkelig kapacitet Vi søger om funktionen til afdeling i Næstved, men har behov for at Filadelfia også kan tilbyde funktionen, indtil vi har tilstrækkelig kapacitet 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Det anbefales, at Region Sjælland (evt. i formaliseret samarbejde med Rigshospitalet) søger om følgende funktioner, som fremover er højt specialiserede/udviklingsfunktioner: Behandling af multipel sklerose med natalizumab og mitoxantron Kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati og vakulitisneuropati. iværksættelse af immunmodulerende behandling med immunosuppressiva, immunglobulin 102

103 og plasmaferese ved kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati og vakulitisneuropati. 103

104 Klinisk onkologi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik og ikke-kirurgisk behandling, palliation og rehabilitering af patienter med kræftsygdomme i samtlige organsystemer. I klinisk onkologi er der følgende hovedopgaver: Strålebehandling Kemoterapi Hormonterapi Målrettet biologisk behandling Understøttende behandling Palliativ behandling og terminal pleje Opgaverne omfatter akut og elektiv behandling. 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i klinisk onkologi langt størsteparten af specialet og omfatter medicinsk onkologisk behandling for hyppigt forekommende kræftsygdomme, når der foreligger standardiserede behandlingsprogrammer og under forudsætning af tilstedeværelse af onkologisk ekspertise. For at sikre erfaring og kvalitet bør antallet af patienter, der modtager medicinsk onkologisk behandling være minimum 100 patienter pr. funktion pr. afdeling med hovedfunktion. Disse forhold opfyldes for de store cancerformer lungekræft, brystkræft samt tyktarms- og endetarmskræft. Der er følgende onkologiske hovedfunktioner: Lungekræft, medicinsk behandling af såvel småcellet som ikke-småcellet lungekræft Brystkræft, medicinsk behandling Tyktarms- og endetarmskræft, medicinsk behandling Hovedparten af aktiviteten i specialet udgøres af elektive funktioner og foregår ambulant. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Klinisk onkologi varetages på Næstved og Roskilde sygehus. Begge steder er klinisk onkologi organiseret i en afdeling, der også varetager specialet intern medicin: hæmatologi. Kun afdelingen i Næstved tilbyder stråletrapi. Begge afdelinger indgår på forvagtsniveau i vagtfællesskab med de medicinske afdelinger på sygehuset. Samlet antal senge for klinisk onkologi Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge

105 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende skønnede - niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige, idet forekomsten af kræft generelt er stigende. Dertil kommer, at der er flere behandlingstilbud til sygdomsgrupper, som ikke tidligere har modtaget behandling i specialet klinisk onkologi, f.eks. kræft i mavesæk, spiserør mv. Behovet for rehabilitering til patienter med stabiliserede kræftsygdom er også stigende. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) skønnet på baggrund af datatræk fælles med hæmatologi. Det skønnes at onkologien udgør ca. 75 % af aktiviteten. Udskrivninger 2382 Sengedage Ambulante Der udføres i dag i regionen alle de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner, og aktiviteten for disse regionsfunktioner indgår således i ovennævnte. Der er på området et relativt stort hjemtagningspotentiale. Specialerådet for klinisk onkologi og hæmatologi skønner, at af de ca patienter, som Sundhedsstyrelsen vurderer, er regionsfunktionspatienter i Region Sjælland, vil ca. 55 % på et eller andet tidspunkt blive indlagt. Specialerådet vurderer endvidere, at regionsfunktionspatienterne i andel udgør ca. 60 % af de onkologiske patienter. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få assistance i løbet af kort tid fra en speciallæge i ét af de ni specialer inden for intern medicin eller fra klinisk onkologi. Det forudsættes, at der er mulighed for assistance fra en speciallæge i klinisk onkologi med henblik på telefonisk rådgivning om diagnostik, behandling og evt. visitation til et sygehus med regions- eller højt specialiseret funktion. Der bør sikres et tæt samarbejde mellem afdeling på hovedfunktionsniveau og afdeling på regionseller højt specialiseret niveau, således at det altid er muligt telefonisk at få rådgivning fra en speciallæge i klinisk onkologi. Hovedfunktioner i klinisk onkologi kan være en integreret del af de intern medicinske afdelinger med fælles vagt. Ved varetagelse af hovedfunktioner i klinisk onkologi anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Kirurgi og plastikkirurgi mhp. Mammakirurgi Thoraxkirurgi mhp. kirurgi for lungekræft Kirurgi mhp. klorektalkirurgi Intern medicin:lungesygdomme mhp. lungekræft Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i klinisk onkologi stilles der også krav om samarbejde med en række specialer (afhængig af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Kirurgi og plastikkirurgi mhp. Mammakirurgi Thoraxkirurgi mhp. kirurgi for lungekræft 105

106 Kirurgi mhp. Kolorektalkirurgi Intern medicin:lungesygdomme mhp. Lungekræft Neurokirurgi for CNS-tumorer Kæbekirurgi og hoved-halstumorkirugi for hoved-halskræft etc. Der skal være adgang til et multidisciplinært samarbejde, hvor det er nødvendigt. Onkologisk diagnostik, behandling og efterkontrol foregår oftest i tæt samarbejde inden for multidisciplinære teams, og de øvrige funktioner i teamet bør eksempelvis være til rådighed ved komplikationer i den onkologiske del af patientforløbet. For at sikre erfaring og kvalitet bør antallet af nye patienter til regionsfunktionen som hovedregel være mindst 100 (dog færre hvis behandlingen ikke er kompleks og under hensyn til gode patientforløb). Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i klinisk onkologi i købet af kort tid. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer, hvorimod det er et krav til afdelingen der udfører regionsfunktioner, at den placeres på samme sygehus som de samarbejdende specialer samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet klinisk onkologi anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Ifølge gruppen manglede pr. januar /3 af det nødvendige antal onkologer på landsplan, og den negative udvikling mhp. rekruttering synes at fortsætte de næste år. Også i Region Sjælland er der aktuelt rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger. Der vil derudover i fremtiden være et stigende behov for sygeplejersker med specialinteresse og specialviden inden for onkologien, hvilket vil afstedkomme et øget behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning. Aktuelt er en landsdækkende specialuddannelse i kræftsygepleje under opbygning med henblik på at imødekomme dette behov. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner, sygdomsområder der i dag varetages - i varierende omfang på afdelingerne i Roskilde og Næstved. Specialerådet i klinisk onkologi og hæmatologi anbefaler i deres høringssvar, at regionsfunktionerne i såvel hæmatologi som klinisk onkologi på sigt bør samles på ét specialsygehus sammen med de specialer, som er nødvendige for at varetage specialiserede funktioner. Specialerådet anbefaler endvidere, at den enkelte regionsfunktion kun varetages ét sted. Specialerådet anfører derudover, at etablering af stråleterapien i sig selv giver et øget pres på sengekapaciteten, hvilket forventes øget ved ibrugtagning af den 3. accelerator og hjemtagning af behandlinger. Endelig præciseres nogle forhold vedr. enkelte regionsfunktioner. 106

107 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede klinisk onkologiske behov i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det, at hovedfunktioner inden for klinisk onkologi varetages på afdelinger i Roskilde og Næstved, de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid på et hovedsygehus, hvor en specialiseret funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i Klinisk onkologi i denne planperiode varetages på Næstved og Roskilde sygehus i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. Regionsfunktioner Roskilde Næstved Skønnet volumen for hele Regionen Lungekræft, strålebehandling N J 133 Brystkræft, strålebehandling N J 416 Endetarmskræft, strålebehandling og konkommittant medicinsk behandling N J 83 Prostatacancer, strålebehandling og medicinsk behandling/kemoterapi fraset N hormonmodulerende ikke-kurative behandling J Alle kræftformer, palliativ strålebehandling N J 916 Bugspytkirtelkræft, medicinsk behandling N J 75 Æggestoks- og livmoderhalskræft, medicinsk behandling * J N 95 * Aktuelt behandles kun æggestokskræft, og kun med medicinsk behandling. 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Det foreslås at ansøge om varetagelse af medicinsk behandling af testikelkræft i Roskilde. 107

108 Pædiatri 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling og palliation af patienter med medfødte misdannelser, sygdomme og funktionsforstyrrelser påstået i barnealderen, dvs. fra fødsel til overstået pubertet. Endvidere rådgivning vedrørende børns psykiske og fysiske udvikling. Det pædiatriske speciale behandler patienter med lidelser inden for følgende sygdomsgrupper: Nyfødte med komplikationer eller nyfødte med medfødte sygdomme og misdannelser Akut sygdom hos hidtil raske børn fx infektionssygdomme Kroniske sygdomme fx astma, diabetes og spastisk lammelse Psykosomatiske tilstande og socialpædiatriske tilstande Sjældne og komplicerede sygdomme Voksne med sjældne sygdomme, som debuterer i barnealderen, fx hæmofili, cystisk fibrose og sjældne endokrinologiske sygdomme. Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling. 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i pædiatri langt størsteparten af specialet og omfatter: Nyfødte med komplikationer og sygdomme samt nyfødte med mindre misdannelser Akut sygdom hos hidtil raske børn (fx infektionssygdomme) Kroniske sygdomme, eksempelvis astma, diabetes og spatisk lammelse Psykosomatiske tilstande og socialpædagogiske tilstande Hovedfunktion i pædiatri indenfor de ovennævnte hovedopgaver omfatter følgende områder: Neonatologi, almen pædiatri, allergi og lungesygdomme, diabetes, endokrinologi, gastroenterologi, benign hæmatologi, infektionssygdomme, nefrologi, neuropædiatri, reumatologi og socialpædiatri - bortset fra svære tilfælde af sygdommene og de funktioner, der er nævnt nedenfor. Intensiv terapi (Pediatric Intensive Care Unit (PICU)) til børn > 10 år kan varetages på hovedfunktionsniveau i tæt samarbejde med anæstesiologi og i overensstemmelse med anbefalingerne i specialeudmeldingen i anæstesiologi. Komplicerede tilfælde inden for disse områder visiteres til regionsfunktions-/højt specialiseret niveau. Funktionen insulinpumper til børn er ikke nævnt i dette speciale, men er anført som regionsfunktion (både børn og voksne) under det endokrinologiske speciale. Der er fra Sundhedsstyrelsen lagt op til, at varetagelsen af insulinpumper til børn kan ske på hovedfunktionsniveau, såfremt volumen er tilstrækkelig (min. 100 procedurer pr. sted), og at det i øvrigt sker i samarbejde med det endokrinologiske speciale. Der er stor akutandel af indlæggelser (ca. 85 %), og en betydelig ambulant aktivitet i forhold til børn med kroniske lidelser. 108

109 3. Specialets organisering i Region Sjælland Det pædiatriske speciale varetages på Roskilde, Næstved, Holbæk og Nykøbing F. Sygehus (Næstved og Nykøbing F. har fælles afdelingsledelse). Afdelingernes omtrentlige kapacitet, illustreret ved antal senge tilknyttet afdelingerne, fremgår af tabellen nedenfor. Samlet antal normerede senge som primært er beregnet til pædiatriske patienter Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige, idet der på landsplan forventes flere børn med livsstilssygdomme - såsom diabetes 2. Dertil kommer, at det pædiatriske speciale bevæger sig i retning af også at omfatte ungdomsårene, dvs. de 16 til 22 årige. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) pædiatriske aktionsdiagnoser Udskrivninger Sengedage Ambulante Der udføres i dag i regionen alle de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner, og aktiviteten for disse funktioner er således indeholdt i ovennævnte. Størrelsesmæssigt vurderer specialerådet, at der årligt er ca. 375 nye patienter med behandlingsbehov inden for de hovedområder af pædiatrien, som fremover er klassificeret som regionsfunktioner. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få assistance fra en speciallæge i pædiatri umiddelbart. Herudover stilles der inden for pædiatri store krav til kvalificeret vagtberedskab på speciallægeniveau i forbindelse med vurdering af akut syge børn, hvorfor der bør være adgang til speciallæger med ekspertise inden for flere af områderne i pædiatri. Herudover bør plejepersonalet have kompetence i pleje af børn. Generelt forudsættes det i specialeudmeldingen, at de øvrige specialer, som pædiatri samarbejder med, har kompetence i diagnostik og/eller behandling af børn. Ved varetagelse af hovedfunktioner i pædiatri anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensivt afsnit niveau 2 Kirurgi Oto-rhino-laryngologi Neurologi med neurofysiologi Oftalmologi Børne- og ungdomspsykiatri Diagnostisk radiologi med mulighed for MR-scanning Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Der bør desuden være samarbejde med: Fysioterapeut 109

110 Psykolog Pædagog inkl. Skolelærer Socialrådgiver Der bør være adgang til følgende faciliteter: Lungefunktionsudstyr Skopiudstyr Neonatal udstyr De nye krav Sundhedsstyrelsen stiller til anæstesi på børn herunder akutte kirurgiske tilstandeindebærer i praksis at gyn/obs. Og pædiatri i fremtiden kun kan placeres på akutsygehusene. Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i pædiatri stilles der også krav om samarbejde med en række specialer (afhængig af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensivt afsnit niveau 2 Kirurgi Oto-rhino-laryngologi Neurologi med neurofysiologi Oftalmologi Børne- og ungdomspsykiatri Diagnostisk radiologi med mulighed for MR-scanning Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Der bør desuden være samarbejde med: Fysioterapeut Psykolog Pædagog inkl. Skolelærer Socialrådgiver Der bør være adgang til følgende faciliteter: Lungefunktionsudstyr Skopiudstyr Neonatal udstyr Ved varetagelse af pædiatriske regionsfunktioner skal pædiatri have samarbejde med de relevante intern medicinske specialer. Herudover skal det i parentes anførte område i pædiatri have samarbejde med følgende specialer/funktioner: Ortopædi (Neonatologi) Ortopædisk kirurgi (Reumatologi) Urologi (Nefrologi) Oftalmologi (Nefrologi) Gynækologi og obstetrik (Socialpædiatri) Børne- og ungdomspsykiatri (Socialpædiatri) Neurologi med neurofysiologi (Neuropædiatri, neonatologi) 110

111 Der bør være adgang til følgende faciliteter: Skopiudstyr til fx gastroskopi, koloskopi og tyndtarmsbiopsi (Gastroenterologi) Manometri (Gastroenterologi) Døgn-pH måling (Gastroenterologi) Leverbiopsi (Hepatologi) Non-invasiv lungefunktionsudstyr (Pulmonologi) Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i pædiatri umiddelbart. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer, hvorimod det er et krav til afdelingen der udfører regionsfunktioner, at den placeres på samme sygehus som de samarbejdende specialer samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dette afspejles også i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger. Ifølge Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe forventes på landsplan en mangel på speciallæger i pædiatri på ca. 25 % i Det pædiatriske speciale har generelt været kendetegnet ved, at standardiseret behandling og kontrol af veldefinerede funktioner, som tidligere har været varetaget af læger, er overtaget af sygeplejersker, bl.a. inden for neonatologi, onkologi, gastroenterologi, diabetes m.v. Det er forventningen, at denne udvikling vil fortsætte, og at der derfor vil være et stigende behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning til denne gruppe. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner, der i dag varetages på afdelingerne i Roskilde, Holbæk og Næstved. Specialerådet i pædiatri anbefaler i deres høringssvar, at hele den specialiserede pædiatri på sigt bør samles på én afdeling, som samtidig har akutfunktion, og de pædiatriske afdelinger bør ligge på sygehuse med akutfunktion. Specialerådet udtaler, at der er enighed om, at hver af de regionale funktioner skal placeres ét sted. Der er efterfølgende kommet dissens-udtalser fra medlemmer af specialerådet. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede pædiatriske behov i Region Sjælland og regionens geografi anbefales det, at hovedfunktioner inden for pædiatrien varetages på de pædiatriske afdelinger på sygehusene i Roskilde, Holbæk og Næstved/Nykøbing F, 111

112 de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid på et hovedsygehus, hvor en specialiseret pædiatrisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at regionsfunktionerne i pædiatri i planperioden varetages på sygehuse i Region Sjælland i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. Regionsfunktioner Roskilde Næstved Holbæk Skønnet volumen i Region Sjælland ifølge specialerådet (nye patienter/antal patientforløb pr. år Intensiv terapi (PICU) til børn efter neonatalperioden Neonatalogi Gastroenterologi Intensiv terapi til børn (2-10 år) i kortere tid (forventet intensiv behandlingstid < 72 timer) Overvågning af og intensiv terapi til i øvrigt stabile børn < 2 år i kortere tid (forventet intensiv behandlingstid < 24 timer) J N N 50 nye patienter/50 patientforløb pr. år J N N 50 nye patienter/50 patientforløb pr. år Respiratorbehandling i kortere tid J N N 30 nye patienter/30 patientforløb pr. år Crohns sygdom J N J 65 nye patienter/ 350 Colitis ulcerosa m sår J N J patientforløb pr. år. (ikke kirurgi) Malabsorption J N J Efterbehandling af J N J medfødte misdannelser i mavetarm kanalen Hepatologi Akut leverbetændelse J N N 6 nye patienter/25 Kronisk J N N patientforløb pr. år. leverbetændelse Hæmatologi Non-maligne anæmier Afhængig af hæmatologiens placering Immunologi Infektionssygdomme Pulmonologi Nefrologi Immundefekt med overvejende antistofmangel Tuberkulose N J N Tropemedicinske J N N infektionssygdomme Anden N J N åndedrætssygdom Medfødte misdannelser N J N af strubehoved Recidiverende kronisk nyrebækkenbetændelse og nefrotisk syndrom, nyrebetændelse uden behov for kirurgi og nyrebiopsi N J N 5 nye patienter/25 patientforløb pr. år 15 nye patienter/20 patientforløb pr. år 10 nye patienter/30 patientforløb pr. år. J N J 70 nye patienter/160 patientforløb pr. år Reumatologi Juvenil idiopatisk N J N 30 nye patienter/

113 Socialpædiatri arthritis uden komplikationer Børn af gravide/mødre m. alkohol og stofmisbrug patientforløb pr. år N J N 30 nye patienter/200 patientforløb pr. år 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Det anbefales, at der ikke ansøges om højt specialiserede funktioner. 113

114 Dermatologi og venerologi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, symptomlindring og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i huden samt med seksuelt overførte sygdomme. I dermatologi og venerologi er der følgende hovedopgaver: Arvelige hudsygdomme: Genodermatoser Bindevævssygdomme i huden Infektionssygdomme i huden Øvrige inflammatoriske hudsygdomme: - Acne - Atopisk eksem - Type I allergi - Kontakteksem og erhvervsbetingede kontakteksemer Karsygdomme i huden Kønssygdomme: Veneriske sygdomme Psoriasis Sår Tumorer i huden: Non melanom hudcancer, malignt melanom og kutant lymfom Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling, som kan være både medicinsk og kirurgisk. 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i dermato-venerologi langt størsteparten af specialet og omfatter diagnostik og behandling af hudsygdomme, herunder arbejdsbetingede hudsygdomme, seksuelt overførte sygdomme, kutan sarkoidose og kroniske sår, især bensår. Der foretages allergologisk diagnostik af såvel type-i som type-iv-allergi, og der udføres medicinsk og ukompliceret kirurgisk behandling, behandling med ultraviolet lys (UV-B), fotodynamisk terapi og behandling med røntgenstråler, der kun penetrerer i huden (bucky). På hovedfunktionsniveau diagnosticeres og behandles således alle patientkategorier inden for specialet. Visitation til regionsfunktionsniveau eller højt specialiseret niveau afgøres af sværhedsgrad, evt. behandlingsresistens og sjældenhed, men også af behovet for kompleks diagnostik og behandling. Hovedparten af aktiviteten er elektive funktioner, som varetages ambulant. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Der er en dermato-venerologisk afdeling på Roskilde Sygehus. Herudover er specialet kendetegnet ved et meget stort antal praktiserende dermatologer i speciallægepraksis spredt i regionen. 114

115 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige, hvilket skyldes en række faktorer; større medicinforbrug - som medfører behandlingskrævende bivirkninger, øget antal organtransplanterede og andre immunsupprimerede patienter samt nye behandlingsformer i specialet. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) baseret på aktionsdiagnoser Udskrivninger 46 Sengedage 374 Ambulante Der udføres i dag i regionen alle de funktioner der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner samt enkelte højt specialiserede funktioner. Disse funktioner skønnes at udgøre 95 % af den samlede volumen for specialet. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Der er ikke anbefaling fra Sundhedsstyrelsen i forhold til assistance af speciallæge, men administrationen forudsætter, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få assistance fra en speciallæge i dermato-venerologi inden for næste dag/ hverdag. Ved varetagelse af hovedfunktioner i dermato-venerologi anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Ortopædisk kirurgi Karkirurgi Plastikkirurgi Intern medicin: reumatologi Intern medicin: infektionsmedicin Intern medicin: lungemedicin Klinisk onkologi Arbejdsmedicin Pædiatri (ved behandling af børn) Patologisk anatomi og cytologi (med særlig kompetence i dermatovenerologi) Der bør desuden være adgang til følgende: UV-B Laser og dermatologisk diagnostik for type-i og type-iv-allergi Kompetence i behandling af sår Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i dermato-venerologi stilles der også krav om samarbejde med en række specialer (afhængig af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Ortopædisk kirurgi Karkirurgi Plastikkirurgi Intern medicin: reumatologi Intern medicin: infektionsmedicin Intern medicin: lungemedicin 115

116 Klinisk onkologi Arbejdsmedicin Pædiatri (ved behandling af børn) Patologisk anatomi og cytologi (med særlig kompetence i dermato-venerologi) Anæstesiologi med intensiv afsnit niveau 2 Oto-rhino-laryngologi Tand-, mund- og kæbekirurgi Oftalmologi Gynækologi og obstetrik Intern medicin: nefrologi Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Intern medicin: kardiologi Intern medicin: endokrinologi Diagnostisk radiologi med MR-skanning Der skal desuden være adgang til følgende: UV-B Laser og dermatologisk diagnostik for type-i og type-iv-allergi Kompetence i behandling af sår PUVA UVA-1 Lystest Provokationstest Fotolappeprøver Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få kontakt til en speciallæge i dermato-venerologi i løbet af kort tid. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer, hvorimod det er et krav til afdelingen der udfører regionsfunktioner, at den placeres på samme sygehus som de samarbejdende specialer samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Jævnfør Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet dermato-venerologi, bliver det frem mod 2016 vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Samtidig er der problemer med fastholdelse af speciallæger på sygehusene pga. afgang til den private sektor. Der er på nuværende tidspunkt ikke problemer med at rekruttere og fastholde sygeplejersker inden for specialet. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland Administrationen har ikke modtaget høringssvar fra Specialerådet i Dermato-Venerologi. 116

117 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede behov for dermatologi- venerologi i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det, at hovedfunktioner og regionsfunktioner inden for dermatologi-venerologi varetages på én afdeling i regionen. specialet placeres over tid på et hovedsygehus, hvor en specialiseret dermatologiskvenerologisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i dermatologi-venerologi i denne planperiode ( ) varetages på Roskilde Sygehus i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. Regionsfunktioner Roskilde Skønnet volumen for hele Regionen Arvelige hudsygdomme Nogle arvelige hudsygdomme, fx J 10 genodermatoser, som kræver særlig diagnostisk diagnostik og behandling og/eller samarbejde med flere specialer Bindevævssygdomme - sværere eller Sklerodermi J 6 hurtigt progredierende tilfælde, evt. Lupus erythematosus J 6 med organpåvirkning Dermatomyositis J 5 Mixed connective tissue disease J 3 Infektionssygdomme i huden Infektioner med sjældnere mikroorganismer J 10 Infektioner med almindelige J 15 mikroorganismer hos patienter med sjældne sygdomme. Fx eczema herpeticum eller svære former for staphylococcal scalded skin syndrome Inflammatoriske hudsygdomme Acne fulminans med sværhedsgrad, J 5 som kræver indlæggelse til intensiv hudpleje og systemisk terapi Kompliceret intraktabel atopisk J 30 dermatitis, som ikke responderer som forventet på gængs lokalbehandling, herunder smørebehandlinger og lysbehandling og ikke har responderet på to forskellige systemiske behandlinger Kompliceret kontakteksem, som ikke responderer som forventet på gængs behandling, og hvor der er behov for specialviden om kemi, testning med vanskeligt tilgængelige materialer, kortlægning af komplekse ekspositionsforhold eller diagnostik, som bedst foregår under indlæggelse J 30 Hudsygdomme med formodet type I J 3 allergi, hvis der skal testes med substanser, hvor en anafylaktisk reaktion kunne forventes Erhvervsbetingede hudsygdomme Erhvervsbetingede hudsygdomme, som ikke responderer som forventet på J

118 Fotodermatoser Vasculære læsioner Seksuelt overførte sygdomme Psoriasis Problemsår Tumorer gængs behandling, hvor der er behov for specialviden om kemi, testning med vanskeligt tilgængelige materialer, kortlægning af komplekse ekspositionsforhold eller diagnostik, som bedst foregår under indlæggelse Sværere fotodermatoser (abnorm J 3 hudreaktion efter eksposition for sol eller solarium), som ikke responderer på gængs behandling Kompliceret nævus flammeus, som J 12 ikke er højt specialiseret Komplicerede kutane hæmangiomer, J 24 som ikke er højt specialiseret Komplekse eller sjældne seksuelt J 3 overførte sygdomme fx sensyfilis og HIV Behandling af kondylomer med CO2- J 8 laser Psoriasis, som ikke responderer som J 30 forventet på gængs lokalbehandling, lys eller systemisk behandling, og hvor biologisk behandling overvejes. Generaliseret pustuløs psoriasis J 3 Børn med sværere psoriasis J 2 Psoriasispatienter med sværere hud- og J 24 ledsymptomer Problemsår, som ikke har vist tegn på J 24 opheling efter nogle måneders gængs behandling, fx pyoderma gangraenosum og vaskulitsår Carcinoma spinocellulare, hvor J 120 behandling er vanskelig, ved gentagne recidiver efter gængs behandling, eller hvor der er behov for specialbehandling Malignt melanom J 3 Dysplastisk nævussyndrom med J 4 forekomst af malignt melanom i familien Kutane lymfomer (<IIb) J 4 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner I dag varetages 2 af de i alt 9 højt specialiserede funktioner inden for specialet: Diagnostik af kompliceret medicinoverfølsomhed, hvor sværere hududslæt eller toksisk epidermal nekrolyse er hovedsygdommen Kompliceret systemisk sklerodermi med påvirkning af multiple organsystemer. Det anbefales, at Region Sjælland ansøger om fortsat at varetage disse to funktioner. 118

119 Arbejds- og miljømedicin 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter sygdomme hos personer og persongrupper samt rådgivning og vejledning af patienter, andre lægelige specialer, arbejdstilsyn, arbejdsskadestyrelse, virksomheder og andre vedrørende arbejds- og miljømedicinske spørgsmål. Det er arbejdsmedicinens hovedopgave, at bidrage til forebyggelsen af arbejds- og miljørelaterede sygdomme. Karakteristisk for specialet er en integreret anvendelse af ekspertise om eksponeringer på arbejdspladser og i miljøet samt lægefaglig, toksikologisk, epidemiologisk og samfundsvidenskabelig viden. I arbejdsmedicin er der følgende hovedopgaver: Klinisk arbejde, herunder diagnostik af arbejds- og miljø relaterede sygdomme hos personer og persongrupper, særligt indenfor følgende sygdomsområder: Muskuloskeletale sygdomme (40 %), psykiske lidelser (10-20 %), hud- og luftvejssygdomme (15 %), kræftsygdomme (5 %) og reproduktion (5 %). Dertil kommer bidrag til erhvervsevnevurdering og arbejdsfastholdelse. Der foregår generelt ikke sygdomsbehandling ved de arbejdsmedicinske klinikker Forskning og udvikling Rådgivning og formidling 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i arbejds- og miljømedicin langt størsteparten af specialet. Hovedfunktionerne omfatter arbejdsmedicinsk diagnostik og vurdering, herunder arbejdsevnevurdering, og specialet bør ifølge Sundhedsstyrelsens udmelding på hovedfunktionsniveau tilbydes inden for følgende sygdomsområder: Bevægeapparatlidelser, overvejende regionale smertetilstande i bevægeapparatet med eller uden degenerative forandringer såsom kroniske nakke- skuldersmerter, skulderlidelser med affektion af skulderens seneplade (rotator cuff), biceps senebetændelse, tennisalbue, golfalbue, håndledsseneskedebetændelse, vedvarende lændesmerter og diskusprolaps i lænden, slidgigt i hofte og knæ og sjældnere menisklidelse og lidelser i halshvirvelsøjlen Non-maligne luftvejssygdomme, overvejende astma, høfeber, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), asbestose og lungehindefortykkelse (pleuraplaques) Hudsygdomme, overvejende toksisk og allergisk håndeksem Sygdomme i nervesystemet, overvejende entrapment-tilstande som karpaltunnelsyndrom Hjertekar-sygdomme, overvejende udredning af arbejdsrelaterede årsager til forhøjet blodtryk og iskæmisk hjertesygdom (psykosociale belastninger, stress, støj, skiftarbejde) samt vibrationsinducerede hvide fingre. Funktionen forudsætter adgang til perifer blodtryksmåling inkl. kuldeprovokation Psykiatriske lidelser, overvejende posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), belastningsreaktioner og depression og sjældnere reaktiv psykose. Hovedfunktionen forudsætter samarbejde med psykiatrisk og psykologisk ekspertise 119

120 Graviditet og fødsel, overvejende risikovurdering i forbindelse med arbejdsmæssige eksponeringer i graviditeten. Der forudsættes adgang til reproduktionstoksikologiske databaser Kræftsygdomme, overvejende lungekræft, lungehindekræft og brystkræft og sjældnere kræft i næse og bihuler, hudkræft, primær leverkræft, blærekræft og maligne blodsygdomme Andre tilstande, overvejende indeklimarelaterede symptomer, støjbetinget hørenedsættelse Hovedfunktionen i arbejdsmedicin bør udover det kliniske arbejde rådgive og formidle viden om risici for og årsager til sygdom til virksomheder, myndigheder mv. Det anbefales, at den landsdækkende rådgivnings- og formidlingsopgaven løftes af et koordinerende netværk. Hovedfunktionen bør endvidere varetage dokumentations-, udrednings- og forskningsopgaver. Denne funktion forudsætter etablering af videnskabelige netværk såvel nationalt som internationalt. Aktiviteten i arbejds- og miljømedicin udgøres af elektive funktioner, som varetages ambulant. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Arbejds- og miljømedicin varetages i dag i enheder på sygehusene i Slagelse, Køge og Nykøbing F. 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige. Andelen af patienter, der er henvist til de arbejdsmedicinske afdelinger med psykosociale problemstillinger, er i løbet af de seneste år fordoblet og forventes at udgøre en stigende andel af patienterne i det arbejds- og miljømedicinske speciale. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) aktionsdiagnoser i specialet Udskrivninger 0 Sengedage 0 Ambulante 1833 Senge 0 Alle de funktioner der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner udføres i dag i regionen, og indgår i aktiviteten ovenfor. Specialerådet for Arbejds- og miljømedicin vurderer omfanget af regionsfunktionspatienter til at udgøre 6-12 patienter/procedurer årligt for hele Region Sjælland. I sjældne tilfælde vil der være behov for indlæggelse på anden afdeling. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Hovedfunktionen i arbejdsmedicin bør samles på ét til to sygehuse i hver region, hvor arbejdsmedicin kan have samarbejde med andre relevante specialer med regions- eller højtspecialiseret niveau (se nedenfor). Herigennem tilvejebringes tyngde i de faglige miljøer, som kan sikre fortsat udvikling og service, samtidig med at ekspertisen sikres på hele det brede spektrum af arbejdsbetingede påvirkninger og sygdomme. Fælles for de kliniske udredninger i arbejdsmedicin er, at det forudsætter et gennemarbejdet og opdateret instrukssystem for de enkelte sygdomme eller tilknytning til ARMONI Abejdsmedicinsk Online Instruks. 120

121 Ved varetagelse af hovedfunktioner i arbejds- og miljømedicin anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Ortopædisk kirurgi Intern medicin: reumatologi Intern medicin: lungemedicin Dermato-venerologi Neurologi Neurofysiologi Diagnostisk radiologi Psykiatri Endvidere forudsættes mulighed for neuropsykologisk assistance i det omfang en sådan kompetence ikke forefindes internt i afdelingen. Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i arbejds- og miljømedin stilles der også krav om samarbejde med en række specialer (afhængig af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Ortopædisk kirurgi Intern medicin: reumatologi Intern medicin: lungemedicin Dermato-venerologi Neurologi Neurofysiologi Diagnostisk radiologi Psykiatri Intern medicin: lungemedicin med mulighed for indlæggelse og kontrol i sygehusafdeling Dermato-venerologi med mulighed for udførelse af diagnostiske lappetests udover standard tests Neurologi med mulighed for nerveledningsundersøgelse og hjernestammeaudiometri Diagnostisk radiologi med mulighed for specialiserede billeddiagnostiske undersøgelser, herunder HRCT af lunger, MR af skulder og knæ samt MR og SPECT af cerebrum Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer, hvorimod det er et krav til afdelingen der udfører regionsfunktioner, at den placeres på samme sygehus som de samarbejdende specialer samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Jævnfør Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet arbejds- og miljømedicin, bliver det vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Der er aktuelt rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i arbejds- og miljømedicin. 121

122 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner, der i dag alle varetages i de arbejdsmedicinske afdelinger på sygehusene Køge, Slagelse og Nykøbing F. Som det fremgår, er der tale om meget små patientgrupper. Specialerådet for arbejds- og miljømedicin tilkendegiver i sin tilbagemelding, at man er af den opfattelse, at regionsfunktionerne bør samles på et sygehus med de relevante samarbejdende specialer. Specialerådet støtter endvidere, at regionsfunktionerne placeres på Arbejdsmedicinsk afdeling på Køge Sygehus, indtil det er afklaret, hvor Arbejds- og Miljømedicin skal placeres i Region Sjælland. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet I specialeudmeldingen for Arbejds- og miljømedicin fra Sundhedsstyrelsen lægges der konkret op til, at hovedfunktionen i arbejdsmedicin samles på ét til to steder i hver region. Derfor foreslog Administrationen i høringsoplægget om specialiserede funktioner, at der forberedes et beslutningsoplæg om organisatorisk samling af specialet, og som samtidig placerer regionsfunktionerne ét sted på et sygehus med de relevante samarbejdende specialer. Specialerådet for arbejds- og miljømedicin tilbyder at deltage i udarbejdelsen af et sådant beslutningsoplæg, idet man lægger vægt på - Placeringen af de relevante samarbejdende specialer - God tilgængelighed for borgerne - Placering skal tilgodese regionens store og specielle geografiske udstrækning - Funktionen skal kunne rekruttere - Den faglige ekspertise skal kunne videreudvikles og skabe grundlag for forskning og udvikling. Med baggrund i ovennævnte, volumen for det samlede arbejdsmedicinske behov i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det, at hovedfunktioner inden for arbejds- og miljømedicin varetages på afdelingerne i Køge, Slagelse og Nykøbing F. sygehus, idet beslutningsoplæg om samling af specialet samtidig forberedes med henblik på færdiggørelse ultimo 2009, de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles på et hovedsygehus, hvor en specialiseret arbejds- og miljømedicinsk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i arbejds- og miljømedicin i den kommende planperiode varetages på Køge sygehus i henhold til skema nedenfor. 122

123 Regionsfunktioner Køge Skønnet volumen for hele Regionen Komplicerede Dokumentation af J 6 arbejdsmedicinske undersøgelser eksponering ved inspektion, videooptagelser med opmålinger eller målinger i miljøet eller af prøvemateriale opsamlet i miljøet eller i biologisk materiale Specialiserede parakliniske undersøgelser, herunder monitorering af kliniske og biologiske data samt provokationsundersøgelser J 12 Undersøgelser af J 3 persongrupper, virksomheder eller fag/brancher Øvrige Sjældne tilfælde af J 3 bevægeapparatlidelser Sjældne tilfælde af toksisk og J 3 allergisk håndeksem, nældefeber, fotodermatitis og maligne hudsygdomme Sjældnere biomekaniske eller J 9 toksiske påvirkninger af perifere nerver samt hjerneskader som fælge af udsætttelse for organiske opløsningsmidler, bly, mangan, kviksølv eller andre sjældent forekommende neurotoksiske stoffer Sjældnere erhvervsrelaterede J 6 årsager til medfødte misdannelser og udviklingsforstyrrelser samt til nedsat forplantningsevne Kræftsygdomme der kan sættes i relation til ualmindelige eksponeringer J 3 Andre sjældne tilstande, fx arbejdsmedicinske vurderinger ved duft- og kemikalieintolerance (MCS), barotraumer samt subakutte og kroniske forgiftningstilstande og følgevirkninger heraf på lever, nyrer og hjerte J 6 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Den højt specialiserede funktion i specialet varetages i dag ikke i regionen, og det anbefales ikke at ansøge Sundhedsstyrelsen om funktionen. 123

124 Anæstesiologi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter - Anæstesi, herunder den præoperative forberedelse, samt per- og postoperativ overvågning og behandling, herunder behandling af akutte smerter samt - Intensiv medicinsk terapi med overvågning, diagnostik og behandling af kritisk syge patienter. Herudover varetager specialet opgaver relateret til den akutte medicinske indsats i sygehusets akutte beredskab og den præhospital indsats, herunder transport og behandling af kritisk syge patienter, præhospital traumebehandling og katastrofemedicinsk intervention. Desuden indgår specialet i det multidisciplinære samarbejde omkring diagnostik og behandling af de kroniske non-maligne smertetilstande og den palliative medicin. I specialet anæstesiologi er der følgende hovedopgaver: Anæstesi Anæstesi, sedation og overvågning i forbindelse med kirurgiske indgreb, diagnostiske procedurer eller medicinsk behandling. Hertil kommer andre ydelser som fx anlæggelse af central og perifer adgang til karbanen og epidural kateter. Anæstesi omfatter præoperativ forberedelse samt per- og postoperativ overvågning og behandling, herunder behandling af akutte smerter. Intensiv medicinsk terapi Observation, diagnostik, behandling og pleje af patienter med potentielt reversible svigt af et eller flere organsystemer, som er af en sådan sværhedsgrad, at behandling ikke kan gennemføres på en almindelig sengeafdeling. Patienten behandles i stedet på intensivt afsnit, hvor graden af observation, behandling og pleje er højere end på et almindeligt sengeafsnit. Desuden varetager specialet en række opgaver alene eller i et tværfagligt samarbejde med andre specialer. Specialet varetager således dele af forløbet eller hele forløbet ved nedenstående funktioner: I den akutte medicinske indsats er det anæstesiologiske team en del af sygehusets akutte beredskab og deltager ved for eksempel hjertestop eller modtagelse af kritisk syge patienter, herunder traumer. Den præhospitale indsats omfatter behandling ved livstruende tilstande uden for sygehuset samt rådgivning til reddere i ambulancer og akutbiler. Desuden omfattes inter- eller præhospital transport af patienter med allerede diagnosticerede eller med risiko for udvikling af akut livstruende tilstande. Der foregår desuden i et multidisciplinært samarbejde diagnostik og behandling af patienter med smerter ved maligne tilstande samt kroniske nonmaligne smertetilstande, der har været til stede mere end 3-6 måneder. Den palliative medicin omfatter diagnostik, vurdering og behandling (både fysisk, psykisk og socialt) af patienter med terminal sygdom og smerter med henblik på at øge livskvaliteten for patient og familie. 124

125 Der findes desuden en række mindre, specielle områder, som varetages i specialet, herunder respirationscentrene, hyperbar oxygen behandling, ekstrakorporal membran oxygenering, Dansk Anæstesi Allergi Center, Dansk center for Malign Hypertermi, Dansk Kolinesterase Kartotek og bagstrengsstimulationsbehandling. 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i anæstesiologi langt størsteparten af specialet og omfatter Anæstesi til børn > 2 år og < 10 år og ASA < 2 til såvel akutte som elektive mindre operative indgreb (kirurgi med knivtid < 2 timer) Kortvarig anæstesi på maske (ikke larynxmaske eller intubation) til børn < 2 år og ASA < 2 til elektive mindre operative indgreb Anæstesi til personer > 10 år Den enkelte region bør på hovedfunktionsniveau i forhold til nuværende sikre en samling af ovenstående funktioner. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Specialet varetages i dag på alle sygehuse i regionen, og der er intensive sengeafsnit på de 6 største sygehuse. Det er som regel den anæstesiologiske afdelingsledelse, der er ansvarlig for den daglige afvikling af sygehusenes operationsprogrammer. Samlet antal normerede senge på intensive afsnit Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Samlet antal anæstesier og normerede senge på intensive afsnit Holbæk/ Roskilde Køge Korsør Slagelse/ Sygehus Kalundborg Ringsted Næstved Nykøbing Anæstesier Antal senge 9/ /0 9 9 Antal sengedage Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det ved intensiv terapi på hovedfunktionsniveau bør være muligt at få assistance umiddelbart fra en speciallæge i anæstesiologi. Ved behandling af kroniske nonmaligne smertetilstande samt palliativ behandling kræves ikke umiddelbar assistance fra speciallæge i anæstesiologi. Ved varetagelse af hovedfunktioner i anæstesiologi anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/ funktioner - afhængigt af den enkelte funktion Intern medicin Pædiatri ved anæstesi til børn Der forudsættes et bredt samarbejde afhængig af den enkelte procedure. 125

126 Ved anæstesi på hovedfunktionsniveau bør der være opvågningsfaciliteter og personale med relevante kompetencer hertil. Sygehuse med fælles akutmodtagelse skal kunne udføre akutte hovedfunktioner i anæstesi, og der skal være mulighed for umiddelbar assistance fra speciallæge i anæstesi. Det bør sikres, at den akutte funktion omkring anæstesi til børn kan varetages af speciallæger med kompetence i behandling af børn hele døgnet hele året. Det forudsættes, at den enkelte speciallæge varetager i størrelsesordenen 300 anæstesier til børn/år. Det forudsættes desuden, at de speciallæger, som på hovedfunktionsniveau varetager anæstesi til børn, indgår i et tæt samarbejde med specialfunktionsniveau mhp. at sikre de rette kompetencer. Ved anæstesi til børn bør der desuden være plejepersonale med erfaring og kompetencer i anæstesi til børn. Endvidere bør de rette faciliteter tilpasset børn være til stede, og der bør være pædiatri på matriklen. Der skal være intensiv afsnit niveau 2 ved større kirurgiske procedurer eller anden behandling af svært syge patienter, hvor der efter proceduren er risiko for, at patienten behøver eller allerede modtager intensiv medicinsk terapi. Intensiv medicinsk terapi: Ved intensiv medicinsk terapi på hovedfunktionsniveau kan der være intensiv afsnit niveau 2 eller 1: Intensiv afsnit niveau 2 anbefales, hvor der foretages større kirurgiske procedurer eller anden behandling af svært syge patienter, og hvor der er risiko for, at patienten vil få behov for intensiv medicinsk terapi. Desuden anbefales intensiv afsnit på niveau 2 på sygehuse med fælles akutmodtagelser. Intensiv afsnit niveau 1 kan findes på afdelinger, hvor særlige regionale forhold gør sig gældende, eller hvor der i forhold til øvrige aktiviteter på sygehuset kun forventes patienter med moderat organpåvirkning, som ikke kræver overflytning til behandling på et intensiv afsnit på et højere niveau. På intensiv afsnit niveau 2 bør der kunne samarbejdes med følgende specialer/ funktioner: Intern medicin: kardiologi, herunder mulighed for ekkokardiografi Intern medicin: nefrologi, herunder mulighed for renal substitutionsbehandling Neurologi Kirurgi Eventuelt intern medicin: infektionsmedicin med henblik på rådgivning På intensiv afsnit niveau 1 bør der kunne samarbejdes med følgende specialer/ funktioner: Bred intern medicin Kirurgi Intensiv terapi på hovedfunktionsniveau gives til personer > 10 år. Alle intensive afsnit skal kunne udføre akut stabiliserende og livreddende behandling på børn uanset alder. Det vurderes, at der bør være i størrelsesordenen 9 behandlingspladser til intensiv medicinsk terapi på den enkelte afdeling for at nå den bedst mulige faglige kvalitet. Der bør endvidere være mindst 126

127 400 patienter/år med behov for respiratorbehandling på et intensiv afsnit, og antallet af behandlingsdage bør ikke være mindre end 150 dage/år for at foretage kontinuerlig dialyse på intensivafdelingen. Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i anæstesiologi stilles der også krav om samarbejde med en række specialer (afhængig af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Intern medicin Pædiatri ved anæstesi til børn Gynækologi og obstetrik, såfremt der behandles gynækologiske/ obstetriske patienter Der skal desuden være et intensiv afsnit niveau 2 eller 3 med de dertil hørende krav. Det skal sikres, at den akutte funktion omkring anæstesi til børn kan varetages af speciallæger med kompetence i behandling af børn hele døgnet hele året. Det forudsættes, at den enkelte speciallæge samlet varetager i størrelsesordenen 300 anæstesier til børn pr. år (såvel anæstesier til børn på hovedfunktionsniveau som på regionsfunktionsniveau). Det forudsættes desuden, at de speciallæger, som varetager anæstesi til børn, indgår i et tæt samarbejde med højt specialiseret niveau med henblik på at sikre de rette kompetencer. Intensiv medicinsk terapi Ved intensiv medicinsk terapi på regionsfunktionsniveau skal der være intensiv afsnit niveau 3 eller 2. Hvor der fortages specielle kirurgiske procedurer, kan patienterne samles i monospecialiserede intensiv afsnit niveau 3. Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionensfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i anæstesiologi umiddelbart. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer, hvorimod det er et krav til afdelingen der udfører regionsfunktioner, at den placeres på samme sygehus som de samarbejdende specialer samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Jævnfør Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet anæstesiologi bliver det vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet, og antallet af vakante speciallægestillinger er stigende. Der er desuden mangel på anæstesisygeplejersker samt intensivsygeplejersker. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner, der i dag alle varetages i de anæstesiologiske afdelinger på sygehusene i Roskilde, Køge, Holbæk, Slagelse, Næstved og Nykøbing F. 127

128 Specialerådet for anæstesiologi anfører, at varetagelse af børneanæstesi fordrer en samling af de børnetunge specialer på et sygehus med akutfunktion, og at større kirurgi med svær komorbiditet forudsætter højt niveau af intensiv funktionen incl. dialyse samt et stort patientvolumen. Der peges endvidere på værdien af en effektiv præhospital funktion. Der er herudover indkommet to supplerende udtalelser fra anæstesiologiske speciallæger, der bl.a. anfører, at anæstesi er et servicespeciale, der skal følge de samarbejdende specialers placering, og at oprettelse af faglige kompetencer på alle sygehuse om nødvendigt bør sikres via en rotationsordning. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede anæstesiologiske behov i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det, at hovedfunktioner inden for anæstesiologi varetages på anæstesiologiske afdelinger på sygehusene i Roskilde, Køge, Slagelse, Ringsted, Holbæk (herunder Kalundborg), Næstved og Nykøbing F. med intensiv afdeling niveau 2 alle 6 steder. de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid i tilslutning til kirurgiske funktioner på et hovedsygehus, hvor en specialiseret anæstesiologisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i specialet i denne planperiode varetages i henhold skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. Regionsfunktioner Næstved Roskilde Slagelse Køge Skønnet volumen for hele Regionen Anæstesi Anæstesi til større J J J J? kirurgi, patienter med svær komorbiditetet eller andre større interventioner eller diagnostiske procedurer Anæstesi (udover J J N N 450 kortvarig maskeanæstesi) til børn <2 år og ASA<2 til akutte og elektive mindre operative indgreb (knivtid<2 timer) Intensiv Intensiv terapi til J J N N 280 medicinsk terapi børn >2 år i kortere tid (forventet intensiv behandlingstid <72 timer) Overvågning af og intensiv terapi til i øvrigt stabile børn <2 N J N N

129 år i kortere tid (forventet intensiv behandlingstid <24 timer) ved enkelte tilstande 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner I dag udføres 2 af de højt specialiserede funktioner i regionen (på Roskilde Sygehus), og den faglige anbefaling fra afdelingsledelserne er, at vi søger om fortsat at varetage disse funktioner: Intensiv medicinsk terapi til børn under 2 år. Komplekse smertetilstande, hvor bagstrengsstimulation er indiceret. Det foreslås, at vi kun ansøger om at varetage komplekse smertetilstande, og at denne funktion etableres som en del af den tværfaglige smerteklinik på Køge Sygehus. 129

130 Diagnostisk radiologi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter vejledning, udførelse og vurdering samt efterfølgende konferering med henvisende kliniske speciale af billedvejledte diagnostiske og terapeutiske procedurer. De billedvejledte diagnostiske og terapeutiske procedurer er baseret på konventionel røntgenteknik, ultralyd, CT-scanning, MR-scanning og fusionsmodaliteter som fx PET-CT-scanning. I specialet varetages såvel akut som elektiv diagnostik, kontrol og behandling til voksne og børn. Således vil børn blive varetaget i flere af nedennævnte områder, mens børneradiologien her beskriver diagnostik og behandling af specielle eller sjældne sygdomme hos børn. De ovenfor nævnte modaliteter benyttes i større eller mindre grad indenfor alle områder til diagnostik, kontrol og/eller behandling. Der forekommer inden for alle områderne interventionelle procedurer mhp. diagnostik og/eller behandling, mens interventionel radiologi omfatter specielle terapeutiske procedurer i karsystemet, fraset centralnervesystemet. I diagnostisk radiologi er der følgende hovedopgaver: Børneradiologi, herunder fx sjældne kongenitte -, onkologiske og hjertesygdomme hos børn Onkoradiologi omfattende kræftsygdomme herunder fx kryo- og radiofrekvens ablation (RFA behandling) af maligne tumorer, kemoembolisering og coilbehandling Urogenitalradiologi omfattende sygdomme i urinveje og genitalier herunder fx anlæggelser af nefrostomi, ureter-stents desuden kryo- og radiofrekvens ablation af nyretumorer Mammaradiologi omfattende sygdom i brystet herunder fx sentinel node markering og præoperative pinninger samt avancerede mammaundersøgelser Thoraxradiologi omfattende sygdomme i brystkassen, lunger, hjerte og lungehinder herunder fx biopsi fra lungerne og diagnostik samt behandling på centrale kar inkl. hjertes kar Muskuloskeletalradiologi og traumatologi omfattende sygdomme og traumer i muskler og skelet Neuroradiologi omfattende sygdomme i centralnervesystemet, herunder fx terapeutiske procedurer på hjernens og rygmarvens karsystem Abdominalradiologi omfattende sygdomme i mave- tarmkanalen herunder fx drænage samt biopsi mhp. metastaseudredning, ablation samt stentanlæggelse i galdeveje Interventionel radiologi omfattende fx terapeutiske procedurer i karsystemet, fraset CNS, i form af ballonudvidelser og stentanlæggelser. Der varetages desuden komplicerede stentbehandlinger af aorta- og venesygdomme, embolisering af arteriesystemet samt af uterusfibromer. Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling, hvoraf de akutte radiologiske undersøgelser udgør mere end 50 % - et tal som dog lokalt kan variere. 130

131 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i diagnostisk radiologi langt størsteparten af specialet og omfatter mange akutte funktioner. På hovedfunktionsniveau varetages de almindeligste funktioner inden for alle af de ovenfor nævnte områder i diagnostisk radiologi. Der foregår såvel diagnostik som behandling. De radiologiske funktioner, der varetages bør svare til de kliniske afdelingers funktioner. Dette gælder bl.a. for MR-scanning af abdomen. På sygehuse med fælles akutmodtagelse bør der være diagnostisk radiologi mhp. varetagelse af konventionelle røntgenundersøgelser, CT-scanninger og ultralydsundersøgelser 3. Specialets organisering i Region Sjælland Der er diagnostisk radiologisk funktion på alle sygehuse i regionen. 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige, hvilket især skal ses i forhold til den generelle demografiske udvikling med større andel af ældre medborgere - herunder behandling af kræft, apopleksi og demens. Udførte billeddiagnostiske undersøgelser på regionens Region Sjælland i alt sygehuse i 2005 Konventionelle røntgenundersøgelser (inkl. intervention, angiografi, klinisk mammografi og mammografiscreening) Øvrige undersøgelser: - MR CT Ultralyd I alt Region Sjælland Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at på sygehuse med fælles akutmodtagelse bør det være muligt i løbet af kort tid at få assistance fra en speciallæge i diagnostisk radiologi, idet nogle funktioner dog kan varetages ved en telemedicinsk løsning. Der bør på sygehuse med fælles akutmodtagelse være speciallæger med kompetence til at foretage akutte ultralydsundersøgelser samt mulighed for konventionelle røntgenundersøgelser og CTscanninger. På sygehuse, hvor der modtages visiterede akutte medicinske patienter uden for den fælles akutmodtagelse samt, hvor der varetages ambulante og indlagte elektive patienter bør der foreligge retningslinjer ved et evt. behov for akut radiologi. Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at området mammaradiologi med klinisk mammografi, screening og MR-scanning kun bør varetages få steder således, at det sikres, at den enkelte speciallæge varetager minimum mammografi beskrivelser/år jf. DBCG s (Danish Breast Cancer Cooperativ) anbefalinger. Der bør i forbindelse med de større sygehuse på hovedfunktionsniveau være mulighed for akut MRscanning i dag- og aftentid. Ved varetagelse af hovedfunktioner i diagnostisk radiologi anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi 131

132 I øvrigt må samarbejdende specialer afhænge af, hvilke specialer der henviser patienter. Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i diagnostisk radiologi stilles der udover samarbejde med anæstesiologi også krav om samarbejde med de specialer, som henviser patienter til behandling i specialet diagnostisk radiologi. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer, hvorimod det er et krav til afdelingen der udfører regionsfunktioner, at den placeres på samme sygehus som de samarbejdende specialer samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Jævnfør Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet diagnostisk radiologi, bliver det vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Antallet af speciallæger i specialet forventes først i 2025 at kunne dække efterspørgslen. Sygehusene i Region Sjælland oplever generelt store rekrutteringsproblemer i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i diagnostisk radiologi. Der er desuden i øjeblikket mange vakante radiograf-stillinger. Det forventes dog, at dette vil ændre sig i løbet af 2009, givet et stigende antal færdiguddannede radiografer. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner, der i dag alle i varierende omfang - varetages i de radiologiske afdelinger på sygehusene i Roskilde, Køge, Holbæk, Slagelse, Næstved og Nykøbing F. Specialerådet for diagnostisk radiologi bemærker i sin tilbagemelding primo april bl.a., at en række af de funktioner, som et akutsygehus skal kunne varetage, forudsætter at sygehuset kan foretage specielle navngivne undersøgelser, som ikke længere er så specialiserede som da Sundhedsstyrelsens udmelding blev udarbejdet. Sundhedsstyrelsen har efter udsendelsen af specialevejledningen april 09 foretaget nogle revisioner i det udsendte materiale, som for en række konkrete undersøgelsers vedkommende indebærer skift af niveau-status (fra regionsfunktionsniveau til hovedfunktionsniveau) og udsendt disse revisionsforslag i høring, som specialerådet tilslutter sig. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede behov for diagnostisk radiologi i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det at: hovedfunktioner eller dele heraf - inden for diagnostisk radiologi varetages på følgende sygehuse i regionen: Roskilde, Køge, Holbæk (herunder Kalundborg), Slagelse, Ringsted, Næstved og Nykøbing F. 132

133 på sygehuse med fælles akutmodtagelse bør det være muligt i løbet af kort tid at få assistance fra en speciallæge i diagnostisk radiologi, idet nogle funktioner dog kan varetages ved en telemedicinsk løsning, jf. nedenfor der etableres (inden for den 3-årige periode) en regionsdækkende telemedicinsk vagtordning inden for specialet. de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid og i sammenhæng med de kliniske funktioner, der serviceres på et hovedsygehus, hvor en specialiseret diagnostisk radiologisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i diagnostisk radiologi i denne planperiode varetages i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. 133

134 Regionsfunktioner Næstved Roskilde Slagelse Køge Nykøbing F. Holbæk Neuroradiologi Thoraxradiologi Interventionel radiologi Muskuloskeletal radiologi Abdominal radiologi Urogenital radiologi Onkoradiologi Specielle CT-og MRskanninger af hjerne og spinalkanal inkl. CT- og MR angiografi Lunge- og pleurabiopsi m.h.p. histologi og cytologi High Resolution CTskanning (HRCT) af lunger Perifer percutan transluminal angioplastik (PTA) og stentanlæggelse Perifer perkutan endovaskulær protesebehandling Simpel embolisering bortset fra CNS, embolisering af sjældne og/eller avancerede AV malformationer, pulmonale AV malformationer, fistler og angiomatøse tumorer, uterus fibrom embolisering (UFE) og partiel embolisering af hyperplastisk milt hos J J N) J N J Delvist foretages i lungemed. J J N N N N J J N J J J N N J N N N N N N N N N N N N N N N børn. RF-behandling af osteide osteomer N N N J N N Percutan transhepatisk cholangiografi (PTC) N J N N J N Percutan stentanlæggelse i galdeveje N J N N J N MR abdomen J J J J J J CT af urinveje og CTurografi J J J J J J MR-skanninger af nyrer,binyrer, urinveje inkl. aaangiografi, perfusion og spektroskopi UL- eller CT-vejledte procedurer, herunder anlæggelse af nefrostomi og ureterstents J J J J J J J J J J J J Radiologisk staging før behandling J J J J J J Kontrol under pågående behandling J J J J J J Efterkontroller J J J J J J Billedvejledte biopsier og drænager J J J J J J 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Det foreslås, at der ansøges om at varetage følgende højt specialiserede funktioner, som allerede varetages i regionen: Interventionel radiologi: Nefrostomi på ikke-dilateret afløbssystem på Roskilde Sygehus. 134

135 Muskuloskeletal-radiologi: Billedvejledte grovnålbiopsier på Køge Sygehus (samarbejdsaftale med Rigshospitalet). Onkoradiologi: Kryo og RFA behandling af kræft på Roskilde Sygehus (i samarbejde med Rigshospitalet). 135

136 Klinisk biokemi 1. Generel beskrivelse af specialet Klinisk biokemi er et tværgående speciale, som med kemiske, biokemiske og molekylærbiologiske analysemetoder udfører undersøgelser (analyser) på prøvemateriale fra patienternes blod, celler, urin, samt andre kropsvæsker og ekskreter. Klinisk biokemiske analyser belyser processer og tilstande i den menneskelige organisme af betydning ved diagnostik af sygdomme. Analyseresultaterne benyttes endvidere til at vurdere sværhedsgraden af en given patients sygdom, overvåge sygdommens udvikling og forløb samt effekt af behandling (monitorering). Desuden benyttes analyserne til at forudsige raske personers risiko for at udvikle sygdom, og i udvalgte situationer udføres klinisk biokemiske analyser uden bestyrket mistanke om sygdom (screening), fx bestemmelse af kolesterolindhold i blodet, glukose i urinen, double-test hos gravide. Klinisk biokemi yder desuden en omfattende støtte til projekter initieret af de kliniske afdelinger eller industrielle samarbejdspartnere. Klinisk biokemi har som hovedopgave at udføre undersøgelser på blod mv. udtaget fra patienter fra sygehusenes sengeafdelinger og ambulatorier samt almen praksis. Heri indgår en række delopgaver som prøvetagning, præanalytisk håndtering af prøverne, apparaturbetjening og vedligeholdelse, kvalitetssikring og svarafgivelse, udvikling af analyserepertoiret samt diagnostiske metoder og strategier, fortolkning og kommentering af specialanalyser, lægefaglig rådgivning ved fortolkning af laboratorieresultaterne og optimering af patientforløbene. I de senere år er undervisning af patienter og personale fra praksissektor samt fra kliniske afdelinger i betjening, vedligeholdelse og kvalitetssikring af decentralt, patientnært analyseudstyr blevet en vigtig opgave af stadigt stigende omfang. 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i klinisk biokemi langt størsteparten af specialet. Overordnet kan de biokemiske analyser deles op i 2 hovedgrupper almene klinisk biokemiske analyser, der udgør 95 % af den klinisk biokemiske analyseproduktion, samt sjældne og/eller videnstunge analyser, der udgør resten. Hovedfunktioner i klinisk biokemi er i høj grad knyttet til opgavefordelingen i de kliniske specialer, hvorfor der i organiseringen bør tages hensyn til klinikernes behov for akutte prøver, klinisk biokemisk døgnservice, analyserepertoire samt videnstunge analyser. Endvidere bør der være adgang til klinisk biokemisk rådgivning på speciallægeniveau ved det akutte patientforløb samt ved opsætning, drift og tolkning af videnstunge analyser. Klinisk biokemi bør være repræsenteret på sygehuse med fælles akutmodtagelse eller traumecenter, samt på større sygehuse med funktioner med omfattende samarbejde med klinisk biokemi. Der bør af hensyn til det faglige miljø ikke forekomme klinisk biokemiske laboratorier, der ikke organisatorisk indgår i en klinisk biokemisk afdeling. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Hovedfunktionerne i klinisk biokemi varetages på alle sygehuse i regionen. Den biokemiske funktion i Region Sjælland er i Sygehus Nord organiseret med 3 selvstændige afdelingsledelser i 136

137 Roskilde, Køge og Holbæk, mens biokemi i Sygehus Syd organisatorisk er samlet med én afdelingsledelse for aktiviteterne i Næstved, Slagelse, Nykøbing F., Nakskov og Ringsted. 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland I fremtiden forventes aktivitetsantallet i specialet at stige. Den årlige stigning i antallet af rekvirerede biokemiske analyser er på omkring 10 %. Der udføres i dag i regionen alle de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner. Alle disse specialiserede funktioner indgår i aktiviteten som beskrevet ovenfor. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få assistance via telefon fra en speciallæge i klinisk biokemi. Samtlige kliniske specialer har behov for at have adgang til klinisk biokemiske analyser, hvorved klinisk biokemi bør have samarbejde med alle tilstedeværende specialer på sygehuset. Krav på regionsfunktionsniveau: Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at der skal være adgang til klinisk biokemisk rådgivning fra speciallæge i klinisk biokemi ved akutte patientforløb samt ved opsætning, drift og tolkning af videnstunge analyser. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer, hvorimod det er et krav til afdelingen der udfører regionsfunktioner, at den placeres på samme sygehus som de samarbejdende specialer. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet klinisk biokemi anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dette afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i klinisk biokemi i dagtid. Der er ikke i dag etableret en fast mulighed for adgang til speciallæge i klinisk biokemi uden for dagtid i Region Sjælland. Der er desuden store problemer med at rekruttere bioanalytikere en situation som forventes at blive yderligere forværret i løbet af de næste år. Omlægningen af bioanalytikeruddannelsen til en generalistuddannelse (i 1995), stiller naturligt krav til den efterfølgende uddannelse. Efter endt grunduddannelse skal der derfor foretages såvel praktisk, som teoretisk efteruddannelse af bioanalytikere, for at disse kan udføre arbejdsopgaver på en klinisk biokemisk afdeling. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner, sygdomsområder der i dag varetages på Roskilde, Køge, Næstved, Slagelse og Nykøbing F. Sygehus. Specialerådet i Klinisk Biokemi har i sin tilbagemelding på Forslag til placering af regionsfunktioner i Region Sjælland peget på, at 137

138 de fleste analyser i trombofili og blødningsdiagnostik har et tilstrækkeligt volumen til, at funktionen bør udføres to steder i regionen. Den direkte rådgivning af patienter bør dog kun udføres i Næstved. funktionen paraproteinæmi og myelomatose bør varetages to steder i regionen. medikamentmonitorering ved specielle, sjældent anvendte psykofarmaka/antiepileptika skal, som foreslået, varetages i Slagelse. sjældne antistofanalyser ved autoimmune sygdomme foreslås varetaget i Roskilde og Nykøbing F. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede behov for klinisk biokemi i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det, at hovedfunktioner inden for klinisk biokemi varetages på alle sygehuse med akutafdelinger i regionen, idet specialet forankres på de 6 store sygehuse. der etableres (inden for den 3-årige periode) en regionsdækkende telefonisk speciallægevagtordning inden for specialet, som kan yde rådgivning. de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid på et hovedsygehus, hvor en specialiseret funktion i klinisk biokemi i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i klinisk biokemi i denne planperiode varetages på Næstved, Roskilde og Slagelse Sygehus i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. Regionsfunktioner Roskilde Næstved* Slagelse* Skønnet volumen for hele Regionen Trombofili og blødningsdiagnostik. Rådgivning og fortolkning i N J N 535 nye rådgivninger 666 biokemiske udredninger forbindelse med trombofili og blødningsdiagnostik (Indledende basal blødningsdiagnostik) Paraproteinæmi og myelomatose. Screening og kvantitering (undtaget undersøgelse af knoglemarvstransplanterede J J N 4000 serum patienter) Medikamentmonitorering ved specielle, sjældent anvendte psykofarmaka/antiepileptika Sjældne antistofanalyser ved autoimmune sygdomme *Samme afdelingsledelse N N J 1200 misbrugsscreeninger og 1200 specielle analyser J N J 7339 ANA, 1463 ANCA, 5063 anticcp, reumafaktor 138

139 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Der udføres i dag ingen højt specialiserede funktioner i regionen, og det anbefales at undlade at søge om varetage dem. 139

140 Klinisk mikrobiologi 1. Generel beskrivelse af specialet Klinisk mikrobiologi er et tværgående laboratoriespeciale. Der analyseres prøver fra patienter og deres omgivelser for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende mikroorganismer og deres immunologiske interaktioner med patienten. Specialet yder lægefaglig rådgivning vedr. diagnostik, tolkning af undersøgelsesresultater, antibiotisk behandling, infektionsprofylakse og infektionshygiejne. Specialet deltager desuden i samfundets overvågning af infektioner herunder beredskab overfor biologisk terrorisme. I klinisk mikrobiologi er der følgende hovedopgaver: Laboratoriediagnostik af infektioner Rådgivning om diagnostik og behandling af infektioner, herunder fastlæggelse af antibiotikapolitik Infektionshygiejne, herunder forebyggelse, overvågning, rådgivning og udredning af infektionsudbrud Uddannelse og undervisning af sundhedspersoner vedr. infektioner og infektionshygiejne Opgaverne omfatter akut og ikke-akut diagnostik og rådgivning. 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i klinisk mikrobiologi langt størsteparten af specialet og omfatter laboratoriediagnostik af sygdomsfremkaldende mikroorganismer (bakterier, virus, svampe og parasitter) i prøver fra patienter og deres omgivelser. Analyserepertoiret understøtter de kliniske specialer og funktioner, der betjenes. Derudover omfatter kliniske mikrobiologiske hovedfunktioner rådgivning til sygehuse og den primære sundhedssektor samt infektionshygiejne, herunder forebyggelse, overvågning, rådgivning og udredning af infektionsudbrud. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Der er i dag en mikrobiologisk afdeling på Slagelse sygehus, der er under ombygning til at betjene hele regionen. Køge og Roskilde Sygehus betjenes i dag af Statens Seruminstitut. 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Der forventes de kommende år et øget behov for klinisk mikrobiologiske ydelser som følge af større forståelse af årsagssammenhænge mellem mikroorganismer og sygdomme og samspillet mellem genetiske og miljøbetingede faktorer. Inden for de seneste år er det blevet kendt, at flere kroniske sygdomme har en infektiøs årsag (fx Helicobacter pylori i relation til mavesår samt sammenhængen mellem visse kræftformer og virus). Derudover forventes generelt en øget forekomst af infektioner grundet den demografiske udvikling med flere ældre i befolkningen. Dertil kommer, at transplantationer, flere kroniske sygdomme og kræft i stigende omfang behandles med immunsuppression, hvilket medfører en øget infektionsrisiko. 140

141 Endelig medfører globaliseringen en øget forekomst af sjældne og nye infektioner i Danmark, som vil stille krav til løbende diagnostisk udvikling og faglig ekspertise for at diagnosticere og behandle disse infektioner samt begrænse smittespredning. Der udføres i dag i regionen enkelte af de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få telefonisk assistance fra en speciallæge i klinisk mikrobiologi umiddelbart. På sygehuse med fælles akutmodtagelse bør der desuden være adgang til akutte mikrobiologiske hovedfunktioner i løbet af kort tid. Ved varetagelse af hovedfunktioner i klinisk mikrobiologi bør der sikres samarbejde med klinisk mikrobiologi på mere specialiseret niveau vedr. diagnostik og rådgivning ved sjældne og komplicerede infektioner. Ved varetagelse af klinisk mikrobiologisk diagnostik bør der sikres, at analysen følges op af relevant rådgivning til de kliniske specialer. Krav på regionsfunktionsniveau: Klinisk mikrobiologi har samarbejde med mange specialer. Ved varetagelse af regionsfunktioner i klinisk mikrobiologi stilles der særligt krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner (afhængigt af den enkelte funktion): Pædiatri Intern medicin: infektionsmedicin Intern medicin: hæmatologi Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få telefonisk assistance fra en speciallæge i klinisk mikrobiologi umiddelbart. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer, hvorimod det er et krav til afdelingen der udfører regionsfunktioner, at den placeres på samme sygehus som de samarbejdende specialer samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet klinisk mikrobiologi anfører, at rekrutteringssituationen for speciallæger i klinisk mikrobiologi er nogenlunde stabil. Der er derimod vanskeligheder ved at rekruttere bioanalytikere. Fastholdelse af bioanalytikere i specialet kræver bl.a. muligheder for efter- og videreuddannelse samt oprettelse af stillinger til specialfunktioner. Jævnfør Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe forventes i fremtiden stor mangel på uddannede bioanalytikere. Dette skyldes manglende tilgang til uddannelsen, at uddannelseskapaciteten på laboratorieafdelingerne er for lille, og frafaldet under uddannelsen for stort. Samtidig er der stor afgang fra faget grundet pension og ansættelse i den private sektor. For at afhjælpe manglen på bioanalytikere kan det være en mulighed midlertidigt at ansætte personale med anden uddannelse til arbejdet. Dette stiller dog store krav til efteruddannelsen af dette personale. 141

142 Der forventes at være brug for et stort antal specialuddannede hygiejnesygeplejersker i de kommende år, dels på grund af en aldersbetinget udskiftning, dels på grund af behov for stillinger i primær sektoren. Der er interesse for arbejdet som hygiejnesygeplejerske, og der forventes at kunne rekrutteres kvalificerede ansøgere til uddannelsen. Der vil derudover i fremtiden være et stigende behov for sygeplejersker med specialinteresse og viden inden for det klinisk mikrobiologiske speciale, hvilket vil afstedkomme et øget behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder/funktioner i fremtiden som specialiserede funktioner. I dag varetages nogle af disse specialiserede funktioner på Slagelse Sygehus. Afdelingsledelsen i klinisk mikrobiologi har i deres tilbagemelding på Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland peget på, at den regionale MRSA enhed endnu ikke er fuldt etableret i Region Sjælland, men der arbejdes i øjeblikket med de 17 kommuner i regionen om at få den etableret. prøver fra Roskilde og Køge Sygehus overgår til klinisk mikrobiologisk afdeling i Slagelse pr. 1.marts 2010 for Statens Serum Institut 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede behov for klinisk mikrobiologi i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af prøver/patienter og regionens geografi anbefales det at: specialet fortsat varetages på en afdeling i regionen. Den regionale mikrobiologiske afdeling over tid placeres på et hovedsygehus, hvor en specialiseret klinisk mikrobiologisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i klinisk mikrobiologi i denne planperiode ( ) varetages på Slagelse sygehus i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. Regionsfunktioner Slagelse Skønnet volumen for hele Regionen Konfirmatorisk hæmoparasitologisk diagnostik J 247 Regional koordinerende enhed for MRSA J HIV, kvantitativ virologisk behandlingsmonitorering N Hepatitis, kvantitativ virologisk behandlingsmonitorering N CMV, Kvantitativ virologisk behandlingsmonitorering N 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Der udføres ingen højt specialiserede funktioner i specialet i regionen pt. Det anbefales ikke at ansøge om at hjemtage højt specialiserede funktioner. 142

143 Klinisk fysiologi og nuklearmedicin 1. Generel beskrivelse af specialet Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværgående speciale, der udfører og fortolker diagnostiske undersøgelser samt behandlinger ved indgift af isotoper for såvel de kliniske specialer i sygehusvæsenet som for primærsektor. Specialet indgår desuden i sygehusenes beredskab med undersøgelse og visitation af patienter, der ved et uheld har været udsat for ioniserende stråling ved åbne radioaktive kilder. Størstedelen af de diagnostiske undersøgelser er funktionsundersøgelser af organsystemer og sygdomsprocesser. Foruden nuklearmedicinske teknikker anvendes ikke nuklearmedicinske metoder som fx trykmåling, lungefunktionsundersøgelse, ultralyd-doppler og osteodensitometri. I klinisk fysiologi og nuklearmedicin er der følgende hovedopgaver: Fremstilling af radioaktive lægemidler til diagnostiske funktionsundersøgelser og til behandling ved visse benigne og maligne sygdomme Diagnostiske funktionsundersøgelser, både ved hjælp af billeddannende og ikke billeddannende teknikker, herunder laboratorieanalyser med radioaktive lægemidler, molekylær billeddiagnostik med gammakamera, SPECT og PET-scanning med eller uden tilkoblet CT-scanning. Desuden funktionel MR-scanning, lungefunktionsdiagnostik, hjerte/kredsløbsundersøgelser med anvendelse af invasiv og non-invasiv trykudstyr og ultralyd-doppler-udstyr, knoglemineralmåling og måling af legemssammensætning med DEXA-scanning Behandling af benigne og maligne sygdomme med radioaktive lægemidler, herunder behandling af benigne og maligne thyreoideasygdomme, neuroendokrine tumorer og andre cancerformer, fx maligne lymfomer samt palliativ behandling ved knoglemetastaserende sygdomme Opgaverne omfatter akut og ikke-akut diagnostik og behandling. 2. Hovedfunktioner i specialet Langt den største del af de klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger er hovedfunktioner. Størstedelen af disse funktioner er elektive og en mindre del er akutte/subakutte. Hovedfunktioner omfatter: Fremstilling af radioaktive lægemidler Diagnostiske funktionsundersøgelser ved hjælp af såvel billeddannende som ikke billeddannende teknikker. Fx SPECT, PET, ultralyd-doppler af halskar, lungefunktionsundersøgelser, ventilationsperfusionsundersøgelse, myocardiescintigrafi, distal blodtryksmåling, GFR undersøgelse af nyrerne og osteodensitometri Behandling af benigne sygdomme med radioaktive lægemidler fx benigne thyreoideasygdomme, palliativ behandling af visse maligne sygdomme (fx knoglemetastaser) 143

144 Hovedparten af undersøgelserne i klinisk fysiologi og nuklearmedicin er elektive, men en stadig stigende del kan betegnes som subakutte. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Der udføres kun aktiviteter på hovedfunktionsniveau i Region Sjælland. Specialet er i dag placeret på Køge, Holbæk og Næstved sygehus. 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Udviklingen i klinisk fysiologi og nuklearmedicin peger på større kompleksitet, stigning i aktivitet og accelererede patientforløb. Behovet for nuklearmedicinsk diagnostik og behandling må forventes at tiltage i takt med øget indsigt i molekylærbiologi/medicin, og der vil blive behov for udvikling og anvendelse af nye radioaktive lægemidler. Pt. er niveauet for udførelsen af nuklearmedicinske procedurer kun det halve af niveauet for samme type undersøgelser i EU (de oprindelige EU-lande). Der udføres i dag i regionen ingen af de funktioner der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få assistance fra en speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin i løbet af kort tid i dagtid. Ved varetagelse af hovedfunktioner i klinisk fysiologi og nuklearmedicin anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Diagnostisk radiologi, hvor der bør være et tæt samarbejde i forbindelse med undersøgelser med fusionsmodaliteter Anæstesiologi Desuden bør der afhængigt af den enkelte funktion være samarbejde med følgende henvisende specialer: Pædiatri ved undersøgelse af børn De øvrige henvisende kliniske specialer Krav på regionsfunktionsniveau: Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin i løbet af kort tid. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer, hvorimod det er et krav til afdelingen der udfører regionsfunktioner, at den placeres på samme sygehus som de samarbejdende specialer samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet klinisk fysiologi og nuklearmedicin anfører, at der i de kommende år forventes at blive rekrutterings og uddannelsesmæssige udfordringer inden for specialet både i forhold til speciallæger, bioanalytikere og sygeplejersker. Dette afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i klinisk fysiologi og nuklearmedicin. 144

145 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete indsatsområder i fremtiden som specialiserede funktioner, sygdomsområder der i dag ikke varetages i Region Sjælland. Specialerådet i klinisk fysiologi og nuklearmedicin har ingen bemærkninger til høringen om Fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede behov for klinisk fysiologi og nuklearmedicin i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det at hovedfunktioner inden for specialet klinisk fysiologi og nuklearmedicin varetages i planperioden ( ) på Køge, Holbæk og Næstved Sygehus. et hovedsygehus bør varetage klinisk fysiologi og nuklearmedicin i henhold til Sundhedsstyrelsens krav med opgaver, der understøtter de samarbejdende specialers regionsfunktioner I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at Region Sjælland i denne planperiode ( ) ikke ansøger sundhedsstyrelsen om at varetage de specialiserede funktioner i specialet. 145

146 Patologisk anatomi og cytologi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter diagnostik af sygdomme på basis af undersøgelser af organer, væv og celler i forbindelse med screening, udredning, behandling, behandlingskontrol og obduktioner. Dette sker på baggrund af makroskopiske, mikroskopiske, immunhistokemiske og molekylærbiologiske undersøgelser. Patologisk anatomi og cytologi er et tværgående diagnostisk speciale, der yder lægefaglig rådgivning vedrørende fortolkning af specialets undersøgelsesresultater over for de kliniske specialer såvel i sygehusvæsenet som i primærsektoren. I patologisk anatomi og cytologi er der følgende hovedopgaver: Diagnostik af kræftsygdomme Diagnostik af ikke-kræftsygdomme Screeningsundersøgelser Obduktioner Patoanatomisk vurdering af vævs- eller celleprøver foretages på tre niveauer: Makroskopiske undersøgelser Mikroskopiske undersøgelser Molekylærbiologiske undersøgelser Opgaverne omfatter akut og ikke-akut diagnostik og rådgivning. 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i anatomisk patologi og cytologi langt størsteparten af specialet og diagnostik på hovedfunktionsniveau omfatter: Diagnostik af celle- og vævsprøver fra speciallægepraksis og alment praktiserende læger, inkl. screening Basal kræftdiagnostik af celle- og vævsprøver fra sygehusafdelinger Diagnostik af ikke-kræftrelaterede sygdomme Obduktion af voksne Hovedparten af aktiviteten i patologisk anatomi og cytologi udgøres af elektive funktioner. Indførelsen af kræftpakkeforløb præger specialets aktivitet. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Der er på nuværende tidspunkt en patologisk afdeling på Roskilde, Slagelse og Næstved sygehus. Slagelse patologiafdeling har udefunktion på Ringsted og Holbæk Sygehus. Det er planlagt, at de to afdelinger i Sygehus Syd skal samles fysisk på Næstved sygehus. 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland I fremtiden forventes antallet af patienter/procedurer at stige i takt med indførelsen af kræftpakkerne samtidig med at kompleksiteten og kravene til diagnostikken ved hver undersøgelse øges. 146

147 Der udføres i dag i regionen de fleste af de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få assistance fra en speciallæge i patologisk anatomi og cytologi i løbet af kort tid. Sygehuse med en væsentlig behandlingsaktivitet specielt på kræftområdet bør have en patologifunktion for at sikre muligheden for akutte funktioner som hastemikroskopi og peroperativ mikroskopi (frysemikroskopi). For at kunne varetage hovedfunktioner i specialet bør afdelinger med hovedfunktion kunne tilbyde nedenstående metoder: Makroskopisk undersøgelse af vævsprøver (inspektion, palpation, opskæring og fotodokumentation) med udvælgelse af relevante områder til efterfølgende mikroskopi Celle- og vævspræparation i form af fiksering og for vævsprøvernes vedkommende tillige indstøbning i paraffin eller nedfrysning og skæring af tynde snit Oversigts- og histokemiske farvninger af cellepræparationer og vævsnit mhp. vurdering af morfologi Mikroskopisk undersøgelse af vævs- og celleprøver Påvisning af specifikke proteiner vha. immunhistokemiske teknikker Patologisk anatomi og cytologi har på hovedfunktionsniveau i varierende omfang samarbejde med de fleste kliniske specialer. Der anbefales, at der i hver region etableres et formaliseret samarbejde mellem patologiafdelingerne. Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i patologisk anatomi og cytologi stilles der krav om samarbejde med en række konkrete specialer (afhængig af den enkelte funktion) Intern medicin: nefrologi Intern medicin: hæmatologi Intern medicin: lungesygdomme Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Intern medicin: reumatologi Gynækologi og obstetrik Diagnostisk radiologi Diagnostik af meget sjældne diagnoser kræver samarbejde med patologiafdelinger på højt specialiseret niveau. Varetagelse af regionsfunktioner kræver endvidere adgang til specielt udstyr fx elektronmikroskopi ved diagnostik af nefrologiske sygdomme. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer, hvorimod det er et krav til afdelingen der udfører regionsfunktioner, at den placeres på samme sygehus som de samarbejdende specialer samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 147

148 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet patologisk anatomi og cytologi anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dette afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i patologisk anatomi og cytologi. Der forventes endvidere på landsplan at blive stor mangel på bioanalytikere, hvilket også vil påvirke rekrutteringen og fastholdelsen inden for patologisk anatomi og cytologi. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialevejledninger defineres en række sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner, sygdomsområder der i dag varetages på Roskilde, Næstved og Slagelse Sygehus. Specialerådet i Patologisk anatomi og cytologi har haft Forslag ti fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland i høring, og har i deres høringssvar blandt andet bemærket, at placeringen af regionsfunktionen hæmatologisk diagnostik bør afhænge af, hvor det hæmatologiske speciale skal varetages i regionen. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede behov for patologisk anatomi og cytologi i Region Sjælland, den forventede stigning i specialets omfang og regionens geografi anbefales det at hovedfunktioner inden for patologisk anatomi og cytologi varetages på Næstved, Slagelse og Roskilde Sygehus de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid på et hovedsygehus, hvor en specialiseret funktion i patologisk anatomi og cytologi i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i patologisk anatomi og cytologi i denne planperiode ( ) varetages på Næstved og Roskilde sygehus i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. Regionsfunktioner Roskilde Næstved Skønnet volumen for hele Regionen Diagnostik af nefrologiske sygdomme N N 81 rekvisitioner med nyrebiopsi* Hæmatopatologisk diagnostik J N 2100 rekvisitioner Diagnostik af interstitielle lungesygdomme (dvs. medicinske, ikkekræftrelaterede sygdomme N J 400 rekvisitioner Diagnostik af hepatologiske sygdomme (ikke kræftrelaterede) undtagen transplantationspatologi Inflammatoriske og degenerative muskelsygdomme J N 160 rekvisitioner N N 148

149 Foster- og spædbarnsobduktioner N J 80 * Funktionen søges ikke, da det vil forudsætte etablering af elektromikroskopi. 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Der udføres ikke højt specialiserede funktioner i regionen i dag, og det anbefales ikke at ansøge om hjemtage dem. 149

150 Klinisk immunologi 1. Generel beskrivelse af specialet Klinisk immunologi er et tværgående speciale, der dækker blodbankvirksomhed, transfusionsmedicin, vævsbankvirksomhed, transplantationsmedicin og immunologisk diagnostik. Specialet varetager produktion af blodkomponenter, herunder udvælgelse og tapning af bloddonorer og produktion af celler (herunder stamceller) og væv. Derudover varetages forligelighedsundersøgelser og lægelig rådgivning ved transfusions- og transplantationsbehandling og andre klinisk immunologiske problemstillinger. Klinisk immunologi varetager endvidere diagnostik og monitorering af sygdomme i immunsystemet (herunder immundefekter, autoimmune sygdomme og maligne sygdomme) samt smittemarkørundersøgelser (HIV, hepatitis m.fl.). I klinisk immunologi er der følgende hovedopgaver: Blodbankvirksomhed og transfusionsmedicin Celle-vævsbankvirksomhed Transplantationsmedicin Immunologisk diagnostik 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i klinisk immunologi langt størsteparten af specialet og omfatter Transfusionsmedicinske funktioner som blodtypebestemmelse af patienter, BAC-test, blodtypekontrol, Antistofscreen, Computerkontrol), forligelighedsundersøgelser, udlevering af blod/bloddepot samt tapning af bloddonorer. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Klinisk immunologi varetages i dag på Næstved sygehus. Derudover varetages HIV og hepatitisdiagnostik af patienter også på klinisk biokemisk afdeling på Køge sygehus. 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland I fremtiden forventes antallet af procedurer/undersøgelser at stige. Der udføres i dag i regionen de fleste af de funktioner der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner samt en højt specialiseret funktion. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få assistance umiddelbart fra en speciallæge i klinisk immunologi. Ved varetagelse af immunologiske hovedfunktioner bør der være erfaring i bloddonorudvælgelse og -tapning, blodtypeserologi og blodkomponentterapi bl.a. ved blødning. På sygehuse med fælles akutmodtagelse bør der inden for kort tid være adgang til akutte transfusionsmedicinske hovedfunktioner, herunder behandling med fuldblodækvivalenter samt de relevante akutte analyser (fx antistofidentifikation og trombelastografi). Alle fælles akutmodtagelser bør ligeledes have adgang til telefonisk assistance fra specialiseret transfusionsmedicinsk rådgivning (se regionsfunktionsniveau). Det forudsættes, at der etableres formaliseret samarbejde mellem de klinisk immunologiske funktioner såvel internt i regionerne som mellem regionerne. 150

151 Transfusionsmedicinske hovedfunktioner kan varetages i klinisk biokemisk regi i et formaliseret samarbejde med klinisk immunologi. Udlevering af blodkomponenter kan varetages fra ubemandede bloddepoter. Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i klinisk immunologi stilles der krav om samarbejde med en række specialer (afhængig af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi Pædiatri Gynækologi og obstetrik Intern medicin: infektionsmedicin Intern medicin: hæmatologi med kompetence i knoglemarvstransplantation Intern medicin: reumatologi Intern medicin: nefrologi Dermatologi-venerologi med kompetence i allergologi Patologisk anatomi og cytologi Klinisk mikrobiologi Klinisk biokemi Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få telefonisk assistance fra en speciallæge i klinisk immunologi umiddelbart. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer, hvorimod det er et krav til afdelingen der udfører regionsfunktioner, at den placeres på samme sygehus som de samarbejdende specialer samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet klinisk immunologi anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dette afspejles i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i klinisk immunologi. Af samme grund har det hidtil ikke været muligt at etablere en telefonvagt-ordning inden for specialet i Region Sjælland, men det har været foreslået, at en vagtordning etableres i fællesskab med OUH og RH. Der er endvidere på landsplan rekrutteringsproblemer for bioanalytikere, idet der er større afgang af bioanalytikere end der er tilgang af nyuddannede bioanalytikere. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner, sygdomsområder der i dag varetages på Næstved Sygehus. Afdelingsledelsen har sin tilbagemelding på Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland bemærket, at afdelingen ønsker at stå for procedering og håndtering af perifere stamceller, såfremt Regionen på et tidspunkt vil hjemtage denne funktion. 151

152 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede behov for klinisk immunologi i Region Sjælland og regionens geografi anbefales det at: hovedfunktioner og regionsfunktioner inden for klinisk immunologi varetages på Næstved Sygehus. der etableres (inden for den 3-årige periode) en regionsdækkende telefonisk speciallægevagtordning inden for specialet evt. i samarbejde med naboregionerne, som kan yde elektiv og akut rådgivning de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles på et hovedsygehus, hvor en specialiseret immunologisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i klinisk immunologi i denne planperiode ( ) varetages på Næstved sygehus i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. 152

153 Regionsfunktioner Næstved Skønnet volumen for hele Regionen (procedurer) Blodbankvirksomhed og 6-ansvar i henhold til J transfusionsmedicin Blodforsyningsloven af 2005 Fremstilling af J blodkomponenter Blodtypebestemmelse og J smitteundersøgelser af donorblod Analyse og tolkning af J standardiserede immunhæmatologiske undersøgelser (antistofidentifikation, DAT) Immunhæmatologiske J specialundersøgelser (udredning af AIHA mm.) Analyse og tolkning af hæmostase (fx trombelastografi) J 1000 Transfusionsmedicinsk J rådgivning Celle- og Bankvirksomhed vedr. J 600 vævsbankvirksomhed Immunologisk diagnostik Transplantationsmedicin, herunder vævstypebestemmelse knogle og blodstamceller HIV- og hepatitisdiagnostik af patienter Blodtypebestemmelse af gravide (inkl. HBsAgscreening) Genomisk blodtypebestemmelse af patienter og donorer Genomisk blodtypebestemmelse på maternelt plasma Kvantitering og monitorering af føetomaternel blødning og vejledning om profylakse mod alloimmunisering Autoimmunanalyser Trombocyt- og granulocytantistoffer Trombocyt- og granulocyttypebestemmelse Terapeutisk aferese Flowcytometrisk behandlingsmonitorering Allergologisk diagnostik Knoglemarvsdonorer og transfusionspatienter Familieundersøgelser HLA-Antistoffer J J 8800 N 100 J 1200 J Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Der varetages i dag en højt specialiseret funktion på afdelingen i Næstved: Diagnostik af erytroblatose (der udføres ikke behandling). Det anbefales, at der ansøges om fortsat at varetage denne funktion. N N N J J N N N J 153

154 Derudover anbefales det, at ansøge om varetage funktionen: Udredning af immundefekt. Varetagelsen skal ske i et formaliseret samarbejde med RH, idet afdelingen på Næstved kun skal screene og derefter henvise til RH. 154

155 Psykiatri 1. Generel beskrivelse af specialet Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug hos voksne. I psykiatri er der følgende hovedopgaver: Organiske psykiske sygdomme Misbrugsrelaterede psykiatriske sygdomme Skizofreni og andre psykoser Affektive lidelser Angst- og tvangslidelser Psykisk betingede legemlige symptomer og belastnings- og tilpasningsreaktioner, herunder kriser Spiseforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Seksuelle afvigelser Psykiske sygdomme hos oligofrene Psykiske udviklings- og adfærdsforstyrrelser opstået i barndom eller adolescens Specialet har særlige opgaver i forhold til retspsykiatri og selvmordsforebyggelse, som går på tværs af ovenstående hovedopgaver. Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling, som kan være af både biologisk, psykoterapeutisk og psykosocial karakter. 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i psykiatri langt størsteparten af specialet, og omfatter følgende sygdomme: Organiske psykiske sygdomme, psykiske sygdomme forårsaget af misbrug, skizofreni, affektive lidelser, angst- og tvangslidelser, psykisk betingede legemlige symptomer og belastningsog tilpasningsreaktioner, herunder kriser, spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser, herunder også for etniske minoriteter. Desuden kan retspsykiatriske patienter varetages på hovedfunktionsniveau i et formaliseret samarbejde med regionsfunktionsniveau. Samarbejdet skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. Der bør på hovedfunktionsniveau være særlig opmærksomhed omkring vigtigheden af risikovurdering, herunder vurdering af patienters selvmordsrisiko og eventuelle farlighed. En væsentlig del af psykiatrien (hovedparten af personkontakten) udføres ambulant, 90 % af alle indlæggelser i psykiatrien sker akut. Den gennemsnitlige indlæggelsestid i almenpsykiatrien er 27 dage. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Organisatorisk er den sygehusbaseret psykiatri tilrettelagt med distriktsledelser, der indenfor et geografisk område varetager såvel indlagte og ambulante patienter og har opsøgende virksomhed. 155

156 Der er i dag sengebaserede funktioner på 8 geografier i Region Sjælland. Når det planlagte sygehusbyggeri i Slagelse bliver realiseret, vil der ske en samling af de sengebaserede funktioner på i alt 3 geografier: Slagelse, Vordingborg og Roskilde. Den ambulante psykiatri varetages 17 steder i regionen. 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige, hvilket blandt andet skyldes den ændrede befolkningssammensætning med et øget antal ældre, hvor psykiske lidelser er hyppigere forekommende. Derudover er antallet af patienter, som er dømt til behandling (retspsykiatriske patienter) stigende. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) Udskrivninger Sengedage Ambulante Ambulante antal cpr.numre Der udføres i dag i regionen alle de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner samt en højt specialiserede funktion. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få telefonisk kontakt til speciallæge i psykiatri. Senest næste dag/hverdag bør der være mulighed for speciallægelig vurdering af patienten med henblik på det videre forløb. Ved varetagelse af hovedfunktioner i psykiatri anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Kirurgi Neurologi Intern medicin (bredt) Børne- og ungdomspsykiatri Anbefalinger, som anført for hovedfunktioner, gælder som krav på regionsfunktionsniveauet. Ved varetagelse af regionsfunktioner i psykiatri stilles der udover ovenstående samarbejdende specialer, og krav om adgang til: Særlig kompetence i psykoterapi Særlig kompetence i psykofarmakologi Sundhedsstyrelsen udsender i foråret 2009 vejledningen Den akutte indsats i psykiatrien planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen, efter at denne har været til høring i regionerne. Der anbefales heri en samling af psykiatriske akutte modtagelser idet en placering i nærheden af den somatiske fælles akutmodtagelse bør overvejes. I forbindelse med modtagelse og behandling af akutte patienter bør der som minimum være mulighed for telefonisk kontakt til speciallæge umiddelbart samt mulighed for at patienten vurderes af speciallæge næste dag/ næste hverdag. Endvidere skal det være muligt at få akut assistance fra 156

157 speciallæger i relevante somatiske specialer samt adgang til relevante diagnostiske undersøgelser og faciliteter. Supplerende anbefales en udbygning og styrkelse af akutte/subakuette nære tilbud for voksne, f.eks i form af distriktspsykiatri og anden ambulant psykiatri, mobilteams osv. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dette afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger. Der vil derudover i fremtiden være et stigende behov for sygeplejersker og andet plejepersonale med specialinteresse og specialviden inden for det psykiatriske speciale, hvilket vil afstedkomme et øget behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland Specialerådet i psykiatri tilslutter sig administrationens forslag. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet Den sygehusbaserede psykiatri er beskrevet i Regionens psykiatriplan og varetager indlagte, ambulante og udgående funktioner, organisatorisk placeret i distriktsledelser der indenfor et geografisk område er ansvarlig for alle funktioner. Overordnet anbefales at psykiatriplanen realiseres, idet der ikke i psykiatriplanen er beskrevet varetagelse af specialiserede funktioner iht. Sundhedsstyrelsens vejledning. Placering af specialiserede funktioner udgør en særlig udfordring, idet kravene til kompetence, forskning og antal speciallæger nødvendiggør forankring eet sted i regionen, hvorimod patienterne ofte befinder sig spredt i hele regionen og for en stor dels vedkommende bliver varetaget ambulant. Det vil blive nødvendigt at tilgodese en fast faglig forankring få steder i regionen med mulighederne for at behandle patienter mere decentralt. Regionsfunktioner foreslås i det følgende fordelt på flere afdelinger/distrikter, hvor der i dag findes de nødvendige faglige og logistiske forudsætninger. Det vil blive nødvendigt på længere sigt at samle de specialiserede funktioner yderligere af såvel faglige som af ressourcemæssige grunde, idet der samtidig skal tages hensyn til muligheden for at tilbyde specialiserede funktioner patientnært i regionen. Endvidere vil samlingen af de specialiserede funktioner og hensynet til de akutte psykiatriske patienter betinge nem adgang hele døgnet til de nødvendige somatiske specialer. Det bør derfor undersøges om det fremtidige psykiatriske nybyggeri i Slagelse, placeres som nabo til det somatiske sygehus, med fordel kan fungere som psykiatrisk hovedsygehus incl specialefunktionerne i psykiatri På baggrund af volumen for det samlede behov i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det at: hovedfunktioner inden for psykiatrien varetages i henhold til psykiatriplanen. 157

158 afdelinger der hele døgnet modtages akutte psykiatriske patienter, skal i vagttiden kunne tilbyde telefonisk assistance af speciallæge. det bør undersøges hvilke fordele der kan opnås ved at samle de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) på et psykiatrisk hovedsygehus, hvor en specialiseret funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav kan placeres tæt på de samarbejdende somatiske specialer og modtage psykiatrisk akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i denne planperiode varetages som anført i skema, idet det overvejes om regionsfunktionerne senere samlet et sted. Roskilde Vordingborg Holbæk Nykøbing Patientforløb pr. år i Regionsfunktioner Region Sjælland Komplicerede psykiatriske problemstillinger N J (S) N N 65 hos ældre herunder kompliceret demens Kompliceret skizofreni og andre psykoser, J N N N 150 herunder behandlingsresistent skizofreni i kombination med misbrug samt gravide med skizofreni Komplicerede affektive lidelser, herunder N N J (S) N 100 affektive lidelser i kombination med misbrug samt gravide med affektive lidelser Komplicerede angst- og tvangslidelser N J N N 100 Komplicerede somatoforme lidelser og N J (S) N N 125 dissociative lidelser (liaison-psykiatri) Komplicerede spiseforstyrrelser N N J (S) N 150 Komplicerede personlighedsforstyrrelser J N N N Sexologisk lidelse J N N N 75 Retspsykiatrisk funktion for patienter med svær N N N J (S) 150 sygdomsgrad og/eller høj farlighed Oligofrene med psykisk lidelse N J N N 200 * Transkulturelle psykiatriske patienter, herunder N J (S) N N 60 kompliceret psykiatrisk sygdom hos etniske minoriteter Traumatiserede flygtninge N J (S) N N 40 Selvmordsforebyggelse for ikke-psykisk syge N J (S) N N 150 og lettere psykisk syge (S) angiver at regionsfunktionen på sigt flyttes til Slagelse * Specialerådet vurderer efter nærmere overvejelse, at dette tal formentlig er i underkanten, men det er vanskeligt at estimere præcist. 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Region Sjælland varetager en højt specialiseret funktion: - Særligt farlige psykotiske patienter Der søges om fortsat varetagelse af denne landsdækkende funktion. Geografisk varetages funktionen aktuelt i Sikringen i Nykøbing Sjælland. Sikringen planlægges overført til Slagelse når den nye psykiatri i Slagelse er færdigbygget, jf. også ovenfor. 158

159 Børne- og ungdomspsykiatri 1. Generel beskrivelse af specialet Børne- og ungdomspsykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering ved psykisk sygdom hos børn og unge. De mentale og adfærdsmæssige forstyrrelser omfatter et bredt spektrum af lidelser fra medfødte udviklingsforstyrrelser og deraf afledte adfærdsog følelsesmæssige forstyrrelser til psykiske lidelser som skizofreni, angst og depression. Tillige ses hyppigt spiseforstyrrelser og tvangslidelser. De børne- og ungdomspsykiatriske lidelser optræder med baggrund i biologiske, psykologiske og sociale årsager ofte i forskellige kombinationer. I børne- og ungdomspsykiatri er der følgende hovedopgaver: Misbrugsrelaterede psykiske tilstande Skizofreni og andre psykoser Affektive lidelser, fx maniodepressive lidelser Angst og tvangslidelser Psykisk betingede legemlige symptomer Belastnings- og tilpasningsreaktioner Spiseforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Psykiske lidelser hos mentalt retarderede Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser i barndommen: Hyperkinetiske forstyrrelser (ADHD), adfærdsforstyrrelser, emotionelle forstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser og Tourette Syndrom. Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling, som kan være af både biologisk, psykoterapeutisk og psykosocial karakter, ligesom det kan være rådgivning, undervisning, netværksarbejde og familieindsats. 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne i børne- og ungdomspsykiatri langt størsteparten af specialet og omfatter, som er så svære eller komplicerede, at det kræver diagnostik og evt. behandling i sygehusregi. Det drejer sig om: Psykiske sygdomme forårsaget af misbrug, psykoser, skizofreni, affektive lidelser, angst- og tvangslidelser, belastnings- og tilpasningsreaktioner, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, ADHD, tilknytningsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser og emotionelle forstyrrelser i barndom og adolescens. Der bør på hovedfunktionsniveau være særlig opmærksomhed omkring vigtigheden af risikovurdering, herunder vurdering af patientens selvmordsrisiko og eventuelle farlighed. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Den børne- og ungdomspsykiatriske funktion i Region Sjælland er organiseret i én afdeling, der varetager sengebaserede og ambulante funktioner i Roskilde, Næstved og Holbæk, idet afdelingsledelsen er placeret i Roskilde 159

160 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige. Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i børne- og ungdomspsykiatrien estimerer, at antallet af henvisninger vil stige med op til 1,5 2 % af den samlede børne- og ungdomspopulation (i 2007 var andelen 0,9 %). Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) Udskrivninger 275 Sengedage Ambulante Antal senge 27 v. 85 % belægning Der udføres i dag i regionen alle de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få telefonisk kontakt med en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Senest næste dag/hverdag bør der være mulighed for speciallægelig vurdering af patienten med henblik på afklaring af det videre forløb. Ved varetagelse af hovedfunktioner i børne- og ungdomspsykiatri anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Kirurgi Pædiatri Neurologi Intern medicin (bredt) Psykiatri Anbefalinger, som anført for hovedfunktioner, gælder som krav på regionsfunktionsniveauet. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet børne og ungdomspsykiatri anfører, at det bliver vanskeligere at rekruttere speciallæger inden for specialet. Derudover må det samtidig forventes, at et antal af speciallæger vil overgå til den private sektor ved indførelsen af den udvidede udrednings- og behandlingsret. Rekrutteringsproblematikken afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet, og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri. Der vil derudover i fremtiden være et stigende behov for sygeplejersker med specialinteresse og specialviden inden for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale, hvilket vil afstedkomme et øget behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland Specialerådet har i sit høringssvar tilsluttet sig administrationens forslag til placering af regionsfunktioner. 160

161 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede behov for børne- og ungdomspsykiatri i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det at: hovedfunktioner inden for børne- og ungdomspsykiatri varetages iht. psykiatriplanen. Afdelinger der hele døgnet modtager akutte børne- og ungdomspsykiatriske patienter, skal i vagttiden kunne tilbydes telefoniskassistance af speciallæge. I forlængelse af Forslag til fordeling og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at de specialiserede funktioner i børne- og ungdomspsykiatri i denne planperiode varetages i Næstved, Holbæk og Roskilde i henhold til skema nedenfor. Regionsfunktioner Næstved Holbæk Roskilde Skønnet volumen Region Sjælland Opsøgende virksomhed og tidlig intervention over for unge N N J 70 med skizofreni (OPUS og/eller TIPS) Psykotiske tilstande med komorbide udviklingsforstyrrelser N N J 60 (mental retardering, autismespektrumlidelser) og svært udafreagerende patienter Komplekse diagnostiske tilstande inden for affektive N N J 60 lidelser, ADHD, autismespeklret, OCD og/(eller Tourettesyndrom, hvor den diagnostiske vurdering ikke kan afklares på hovefunktionsniveau, eller hvor den psykofamakologiske behandling er særligt kompliceret Patienter med spiseforstyrrelser og behov for N N J * 25 døgnindlæggelse Spæd- og småbørnspsykiatri (0-3 årige) N N J 50 Børn (under 13 år) med behov for døgnindlæggelse J N N Primær vurdering af surrogatfængslede N N J 0-2 Selvmordsforebyggelse hos børn og unge N N J 300 * Er i Psykiatriplanen planlagt til varetagelse i Holbæk, men beslutningen overvejes på ny. 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Region Sjælland varetager ikke højt specialiserede funktioner i specialet, og søger ikke herom. 161