LASTNING OG LOSNING AF FLY

Transkript

1 VEJLEDNING OM LASTNING OG LOSNING AF FLY Branchesikkerhedsrådet for transport- og engroshandel (BSR4)

2 FORORD Denne branchevejledning er udarbejdet af Branchesikkerhedsrådet for transport og engroshandel (BSR 4) til brug for sikkerhedsudvalgene i de danske lufthavne. Branchesikkerhedsrådet skal vejlede branchens virksomheder om god arbejdsmiljøpraksis, således at sikkerhedsudvalgene får et fælles grundlag at drøfte og tilrettelægge arbejdsmiljøet på. En branchevejledning udarbejdes af branchens organisationer i samarbejde med repræsentanter fra udvalgte virksomheder. Den færdige vejledning har været til høring i Direktoratet for Arbejdstilsynet, hvis bemærkninger er indarbejdet i vejledningen. Vejledningen er udgivet med støtte fra Arbejdsmiljøfondet. Denne vejledning omhandler håndtering af bagage, luftfragt, post mv. ved og i fly. Der forventes senere udsendt vejledninger om bagagesortering og eventuelt klargøring af luftfragt. INDLEDNING Lastning og losning af fly foregår under meget forskellige vilkår, fra rent manuel håndtering til fuld mekanisering afhængig af lastrummets udformning. Mindre og mellemstore fly er karakteriseret ved mange manuelle håndteringer på lille plads og ofte under tidspres. 1

3 I større fly anvendes normalt fuld mekanisering. Håndteringen afhænger desuden af godsets vægt og udformning, samt hvilke hjælpemidler der er til rådighed. Manuel håndtering foregår ved, at en operatør står på jorden uden for lugen og lægger godset direkte på plads eller skubber det til en makker, der befinder sig inde i lastrummet. I andre situationer står den ene operatør for enden af et transportbånd, en anden sidder i lugeåbningen og en tredje makker kan sidde længere inde i lastrummet afhængig af lastrummets udformning. Manuel håndtering af bagage og gods, der foregår i knæliggende stilling i flyenes lastrum, udgør en væsentlig belastning af operatørens ryg og knæ. Den manuelle håndtering kan afhjælpes ved forskellige lastesystemer. I forbindelse med flykøb bør det overvejes også at lade mindre og mellemstore fly udruste med laste/lossesystemer af hensyn til effektivitet og arbejdsmiljø. BAGAGE Den indskrevne bagage udgør en bred vifte af ting fra en almindelig kuffert til rygsække, sportstasker, sportsudstyr, dyr, cykler, kørestole, barnevogne og lignende. Da den indskrevne bagage udgør mange forskellige typer, bør bagageoperatør (flyselskab, lufthavn eller handlingsselskab) og ekstern kunde (flyselskab) aftale en procedure, der sikrer mod unødige belastninger af lastepersonalet. Tung bagage (over 20 kg) skal mærkes med en særlig heavy tag mærkat. Ved svært håndterlig bagage anbefales det, at dette pakkes i plastsække eller lignende. Emballering af denne godstype foretages optimalt i sække forsynet med håndtag. GODSTYPER POST Der er typisk følgende typer gods: Bagage Post Luftfragt Andet, f.eks flyreservedele. Postvæsenets interne retningslinier angiver, at postsække og bakker højest må veje 25 kg. Der vil dog i forbindelse med modtagelse af udenlandsk post kunne forekomme forsendelser på op til 30 kg. i følge Verdenspostkonventionens ekspeditionsreglement mv. 2 3

4 LUFTFRAGT FLYTYPER Luftfragt i forbindelse med passagermaskiner vil normalt ikke være i containere, men kan være enhedslaster i palleteret form. Særligt tungt gods HEA er af International Air Transport Association (IATA) defineret som gods, der vejer over 150 kg. For denne kategori af gods er der særlige regler af hensyn til flysikkerheden. I lufthavne håndteres normalt mange forskellige flytyper. Disse kan være opbygget med nøgne lastrum uden nogen form for tekniske hjælpemidler, men kan også være udrustet med tekniske hjælpemidler i form af sliding carpet (bevægeligt gulv), skuffesystemer, ( Binns ) og containere. Containerhåndteringen foregår i de fleste tilfælde automatisk ved hjælp af drevne ruller. ANDEN GODSTYPE Arbejdstilsynets retningslinier for tunge løft er max. 50 kg., under forudsætning af optimale betingelser. Da der ofte ikke er fuld ståhøjde, ligesom der kan forekomme andre forværrende faktorer, skal belastningerne ofte reduceres ved håndtering inde i flyene. Vedrørende tomandsløft findes ikke en egentlig definition af vægtgrænserne. Ved tomandsløft kan belastningen ikke antages at fordele sig med 50 % på hver person, idet der ved løft af denne type er risiko for uventede belastninger, fx. hvis byrden ikke løftes eller slippes samtidig. Luftfartsselskabernes emballeringsforeskrifter skal overholdes. Ved problemer med emballeringen bør der rettes henvendelse til kunde/speditionsfirma. Endvidere bør de enkelte kolli fra afsenderen være forsynet med vægtangivelse. Udover de nævnte typer af gods, håndteres også anden type gods som flyreservedele, bokse med catering, ballastsække, toldfrie varer og specielle dyretransporter. 4 5

5 TEKNISKE HJÆLPEMIDLER FOR LASTNING OG LOSNING AF FLY LASTRUM UDEN TEKNISKE HJÆLPEMIDLER Håndtering af den indskrevne bagage og let cargo. Lastning/losning af denne godstype foretages normalt ved at føre et transportbånd til lugekanten, hvor operatøren i lugeåbningen skubber eller løfter godset fra lastrummet til transportbåndet, og hvor en operatør på landjorden løfter det over på bagagevogne. Ved tømning af sidste del af lastrummet vil der ofte være 2 operatører, hvor operatøren inde i lastrummet trækker bagagen frem og skubber den videre til lugeoperatøren, der skubber eller løfter det til transportbåndet. Ved denne form for håndtering kan der forekomme uacceptable store belastninger af operatørerne, og der arbejdes på at udvikle tekniske hjælpemidler, f.eks. i form af flexbånd. Flexbånd består af et transportbånd, som er forlænget med et tæppe af ruller, som rækker fra lugeåbningen til stuvepositionen i lastrummet. Derudover arbejdes der på at udvikle en særlig løftevogn, hvor man kan håndtere bagagen i opretstående stilling i lugeåbningen ( Combilift ). Ved håndtering af flytyper uden nogen form for tekniske hjælpemidler indbygget bør der være mulighed for at anvende tekniske hjælpemidler i forbindelse med arbejde i lastrummet. Håndtering af tungt fragtgods og HEA. Tungt gods bringes til flyet på specielle vogne (løfteborde), hvor ladet kan hæves til niveau med lastrumsgulvet. Disse kan erstattes af en gaffeltruck, der er specielt indrettet til formålet. Fra løftebord eller gaffeltruck kan det tunge gods køres på plads i flyets lastrum ved hjælp af løftevogne eller luftpudepaletter. 6 7

6 LASTRUM MED TEKNISKE HJÆLPEMIDLER Lastrum med sliding carpet og skuffesystemer, Bins. Operatøren tilfører bagage og let luftfragt til disse lastrum ved hjælp af bagagevogn eller transportbånd. Lastrum med containeriserede lastesystemer. Lastrum, der er udrustet med denne type mekaniske hjælpemidler, lastes og losses mekanisk. Containerne/- paletter fyldes i opbygningsområdet og bringes til flyside, hvor de med specialudstyr løftes op og føres ind i flyets lastrum ved hjælp af drevne ruller. Skub, træk og løft forekommer især ved afhjælpning af tekniske vanskeligheder. LASTRUM MED ANDRE LASTESYSTEMER Lastrum kan også være forsynet med andre tekniske hjælpemidler, som fx. fly med rullegulv. Rullegulvet kan være mekanisk drevet eller manuelt betjent. Derudover findes gods, som skal placeres i passagerkabinen f.eks. i særlige seat containeres bl.a til værdiforsendelse. 8 9

7 ARBEJDETS PLANLÆGNING Ved planlægningen af lastningen og fordelingen af godset bør der tages mest muligt hensyn til at minimere den manuelle håndtering. Hvis der er mulighed for at anvende containere og palletter, bør disse udnyttes fuldt ud, inden der planlægges gods i lastrum, hvor manuel håndtering skal finde sted. Godset bør fordeles, så lastehøjde og rækkevidde minimeres. Rækkevidden kan f.eks. begrænses ved at flytte lastrummets bagvæg mod lugeåbningen ved brug af specielle net. Ved at planlægge arbejdet hensigtsmæssigt er det muligt at fordele belastningen på læsseteamet (jord-, luge- og lastemand), og dermed at reducere den daglige belastning som den enkelte er udsat for. I lastplanlægningen skal der tages hensyn til, at placeringen af HEA gods ikke giver problemer med lastning og losning af øvrigt gods, f.eks. i form af gener fra stropper og surringer. UNDGÅ ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE JOBROTATION Ensidigt gentaget arbejde kan forebygges ved at tilrettelægge arbejdet, så den enkelte ikke hele tiden laver de samme bevægelser og altid belaster de samme muskelgrupper og led. Ved at organisere arbejdet hensigtsmæssigt, kan man fordele belastningen på flere personer og derved forebygge en lang række skader. Jobrotation, jobudvidelse eller anden form for jobberigelse vil være en attraktiv måde at forebygge gener fra ensidigt gentaget arbejde. Jobrotation vil, når den er hensigtsmæssig tilrettelagt, sikre, at belastningen af arbejdet fordeles mere jævnt, og at risikoen for skader og nedslidning derfor nedsættes. Jobrotation kræver et godt samarbejde mellem alle involverede parter. Samspillet foregår mellem de enkelte arbejdspladsgrupper (leder og ansat) samt i sikkerhedsudvalg og samarbejdsudvalg. Jobrotation kan ske inden for en gruppe, en afdeling eller hele virksomheden. Det er vigtigt at planlægge jobrotation således, at følgende opnås: afveksling mellem job, der belaster forskellige muskelgrupper og led rotation sker med hensigtsmæssige intervaller afhængig af arbejdets karakter, og hvor dette er muligt alle medarbejdere, der deltager i rotationen, er velinstruerede i de job, de skal varetage

8 Ved lastning og losning af fly er der flere muligheder for at veksle mellem forskellige typer af arbejde. Læsseteamet roterer mellem arbejdet på jorden og i lastrummet Fly, der er vanskelige at laste og losse, fordeles imellem forskellige hold Læsseteamet jobroterer med andre grupper, hvor der er mulighed for det. Som eksempel kan nævnes catering, rengøring og anden service, klargøring af bagage, post og luftfragt, marktjeneste, værkstedstjeneste, bagagesortering mv. JOBROTATION I LÆSSETEAM Læsseteamet skal varetage håndtering af mange forskellige typer fragtgrupper, som f.eks. almindelig håndbagage. Bagagen bringes normalt til flyet på vogne uden sider eller med nedklappelige sider. Jordmanden løfter bagagen mellem vognen og et transportbånd, der bringer bagagen videre ind i flyet til lastemanden. Denne stabler kufferterne i lastrummet. Eventuelt kan der være en lugemand, som langer godset til eller fra lastemanden. Både luge- og lastemand arbejder i knæliggende stillinger som følge af den lave loftshøjde i flyene. Ved at rotere mellem disse tre funktioner fordeles belastningen som særligt luge- og lastemanden er udsat for mere hensigtsmæssigt. Dette er ofte ikke nok til at nedsætte totalbelastningen fra tunge, skæve løft, hvorfor rotation til andre opgaver helt uden løft bør indgå i planen. OPLÆRING OG INSTRUKTION De ansatte skal inden de udfører arbejde med manuel håndtering have gennemgået en passende oplæring og instruktion i god arbejdsteknik herunder korrekt brug af tekniske hjælpemidler. Det er arbejdsgiverens ansvar, at dette finder sted. SIKKERHEDSORGANISATION Sikkerhedsorganisationen har til opgave at medvirke ved planlægning af forebyggelsen af arbejdsskader. Sikkerhedsorganisationen skal endvidere påvirke den enkelte til sikkerhedsbevidst adfærd. Ligeledes skal sikkerhedsorganisationen inddrages ved indkøb af tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler. HENVISNINGER 12 At-meddelelse nr : Vurdering af løft Branchevejledning fra BSR 4: Arbejdspladsvurdering Branchevejledning fra BSR 4: Ensidigt gentaget arbejde

9 ADRESSER Direktoratet for Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø. Tlf Arbejdsmiljøfondet Vermundsgade København Ø. Tlf BSR 4: Arbejdsgiversekretariatet Rosenørns Allé Frederiksberg C. Tlf Arbejdstagersekretariatet Kampmannsgade 4 Postbox København V. Tlf.: Arbejdsledersekretariatet Vermlandsgade København S. Tlf Vejledning om lastning og losning af fly er udgivet med støtte fra Arbejdsmiljøfondet Layout: Tegnestuen, Thorsvej 7 Tryk: Trykkestedet, Århus ISBN nr Varenr udgave 1. oplag 1997 Vejledningen kan købes i Arbejdsmiljøfondet.