E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D

Transkript

1 FLEKSJOB OG SKÅNEJOB E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D OGSÅ MULIGE I FOLKEKIRKEN

2 2 Udgivet af Kirkeministeriet 2001 T RY K B o rch Try k G R A F I S K DESIGN Design Factory PAPIR A rctic silk 150 g 1. UDGAVE eksemplare r ISBN

3 3 F O R O R D 4 H VAD ER ET FLEKSJOB? 5 HVEM KAN FÅ FLEKSJOB? 5 H VAD ER ET SKÅNEJOB? 6 HVEM KAN FÅ SKÅNEJOB? 6 HVEM BESTEMMER? 6 TALE MED MEDARBEJDERNE 7 DEN FAGLIGE ORGANISAT I O N 7 LØN OG TILSKUD FLEKSJOB 8 LØN OG TILSKUD SKÅNEJOB 8 SKRIFTLIGE AFTA L E R 9 O P F Ø L G N I N G 9 HVOR I FOLKEKIRKEN? 1 0 E R FA R I N G E R 1 0 MERE VIDEN 1 1

4 4 F O R O R D Nogle mennesker har af fysiske, psykiske eller sociale grunde mistet en del af deres arbejdsevne og kan ikke klare et job på normale betingelser. Det er værdifuldt for disse mennesker, hvis de kan få mulighed for at arbejde på nogle vilkår, som er mere lempelige end de normale vilkår på arbejdsmarkedet. Deres indsats vil også være værdifuld for både arbejdspladsen og samfundet. Der er brug for alle, som kan arbejde, også dem, der ikke magter et job i fuldt omfang. Loven om aktiv socialpolitik giver muligheder for, at mennesker med nedsat arbejdsevne kan blive ansat i fleksjob eller skånejob, hvor staten eller kommunen betaler en del af lønnen. Det er muligheder, som også kan bruges i folkekirken. Med denne pjece vil Kirkeministeriet og Folkekirkens Samarbejdsudvalg gerne gøre menighedsråd og andre med arbejdsgiveransvar i folkekirken opmærksom på mulighederne ved at oplyse om reglerne og ved at fortælle om erfaringer, der allerede er gjort i såvel små som større sogne i folkekirken. Der kan skabes fleksjob til en medarbejder, som har mistet en del af sin arbejdsevne og d e rfor ikke længere kan klare sit normale job ved kirken eller kirkegård e n. Men pjecen er også tænkt som en inspiration til, at man i sognene overvejer, om der er nogle opgaver, som kan løses i et fleksjob eller skånejob af en, der ikke tidligere har været ansat i folkekirken. Johannes Lebech

5 5 H VAD ER ET FLEKSJOB? Et fleksjob er en stilling med særlige fleksible vilkår. Et fleksjob er en fuldtidsstilling. Det vil sige, at den, der er ansat i et fleksjob, får normal løn for fuldtidsarbejde, selv om den indsats, som medarbejderen kan yde, er begrænset på en eller anden måde. Til gengæld får arbejdsgiveren et tilskud til medarbejderens løn. Tilskuddet udbetales af kommunen, som får refusion af staten (se mere om løn og tilskud fleksjob side 8). Et fleksjob kan kun laves som en deltidsstilling (med deltidsløn), hvis den, som skal have jobbet, selv ønsker det. De særlige vilkår ved et fleksjob er bl.a., at arbejdsopgaverne og tilrettelæggelsen af arbejdet tilpasses efter, hvad medarbejderen er i stand til at udføre med sin nedsatte arbejdsevne. Tilpasningen kan f.eks. bestå i, at jobbet kun rummer fysisk lette opgaver, eller at man på anden måde tager hensyn til, at medarbejderen godt kan klare at arbejde det normale antal timer, men ikke kan arbejde med normal effektivitet. Der kan også være tale om, at man tager hensyn til, at medarbejderen kan klare de normale opgaver med normal effektivitet, men har behov for ekstra hvilepauser eller fravær ud over det normale. HVEM KAN FÅ FLEKSJOB? Fleksjob er en mulighed for mennesker, hvis arbejdsevne er blevet varigt begrænset, så de ikke kan fortsætte i det job, de har, og heller ikke kan få et nyt job med normale vilkår. Deres arbejdsevne kan være blevet nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Før ansættelsen i et fleksjob skal kommunen have fastslået, at vedkommende ikke er i stand til at varetage et job på normale vilkår. Det skal også være klart, at den pågældende ikke kan blive i stand til at varetage et normalt job ved f. eks. at få en anden funktion på sin arbejdsplads eller ved at blive omskolet til en anden type job gennem revalidering. Som hovedregel skal man være under 65 år for at kunne få tilbudt et fleksjob. Hvis man er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, skal man dog blot være under 67 år. Kommunen har pligt til at tilbyde et menneske med nedsat arbejdsevne et fleksjob, medmindre den pågældende får førtidspension. En kommune kan tilbyde et fleksjob til en førtidspensionist, som ønsker det, men i så fald gøres pensionen hvilende, så længe vedkommende er ansat i fleksjob. En anden mulighed for førtidspensionister er skånejob.

6 6 H VAD ER ET SKÅNEJOB? Et skånejob er ligesom fleksjob en stilling på særlige vilkår, som kan tilbydes til et menneske med begrænset arbejdsevne. Et skånejob kan imidlertid kun tilbydes til førtidspensionister. Den, der er ansat i skånejob, vil fortsat få pension, men der kan blive tale om, at pensionsbeløbet bliver nedsat. Mens fleksjob i princippet altid skal være fuldtidsstillinger, tilbydes skånejob ofte som en deltidsstilling. Den, der er ansat i skånejob, får normalt også en væsentligt mindre timeløn end dem, der er ansat på normale vilkår eller i et fleksjob. Det afspejler sig bl.a. i, at der er sat et loft over det tilskud, som en arbejdsgiver kan få til løn til en medarbejder i skånejob. Tilskuddet udbetales af kommunen, som får delvis refusion af staten (se mere om løn og tilskud skånejob side 8). Når en kommune har godkendt, at en førtidspensionist får tilbudt et skånejob, aftales arbejdsopgaverne og de øvrige vilkår mellem arbejdsgiveren og førtidspensionsten i samarbejde med den eller de relevante faglige organisationer. Kommunen skal dog i forbindelse med aftalen sikre sig, at der tages de hensyn, som er nødvendige for at skåne medarbejderen. Initiativet til at få oprettet et skånejob kan både tages af de kommunale myndigheder og af private eller offentlige arbejdsgivere. Hvis man ved en kirke eller på en kirkegård mener at have nogle opgaver, som kan løses af en medarbejder i et skånejob, kan man således henvende sig til kommunens socialforvaltning. HVEM KAN FÅ SKÅNEJOB? Et skånejob er en mulighed for et menneske, som får førtidspension, og som ikke er i stand til at få eller fastholde et deltidsjob på normale vilkår, men som alligevel kan og gerne vil have en vis beskæftigelse. Før ansættelse i et skånejob skal kommunen vurdere, om der er sammenhæng mellem den pågældendes arbejdsevne og jobbet. Nogle førtidspensionisters arbejdsevne er nedsat så meget, at de ikke kan få tilbudt et skånejob. Som hovedregel skal man være under 65 år for at kunne få tilbudt et skånejob. Hvis man er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, skal man dog blot være under 67 år. HVEM BESTEMMER? Kommunen har ifølge lov om aktiv socialpolitik ansvaret for, at borgere i kommunen kan få et fleksjob, hvis de opfylder betingelserne for det og ønsker at få det. Det er også kommunerne, som har ansvar for, at førtidspensionister, som ønsker det og magter det, kan få et skånejob. Det er derfor kommunen (normalt socialforvaltningen), som skal vurdere, om betingelserne for et fleksjob eller et skånejob er opfyldt. En kommune kan selv oprette fleksjob og skånejob. En kommune kan imidlertid også aftale med andre offentlige eller private arbejdsgivere, heriblandt de forskellige arbejdspladser i folkekirken, at de opretter et eller flere job. Kommunen

7 7 kan tage initiativ til at få lavet aftaler, men arbejdspladserne kan også henvende sig til kommunen med tilbud om at oprette det. Hvis der ved en kirke eller en kirkegård er en medarbejder, som mister en del af sin arbejdsevne, kan menighedsrådet eller kirkegårdsbestyrelsen/-ledelsen således tage initiativ til, at der i stedet bliver skabt et fleksjob til medarbejderen ved kirken eller kirkegården. Før det sker, er det dog vigtigt, at man først forsøger at se på, om man kan fastholde medarbejderen i et job på normale vilkår, f.eks. gennem en omplacering. Et menighedsråd eller en kirkegårdsbestyrelse/-ledelse kan også tilbyde at stille et fleksjob eller skånejob til rådighed for en, som ikke allerede er ansat ved kirken eller kirkegården. TALE MED MEDARBEJDERNE Det første, et menighedsråd eller en kirkegårdsbestyrelse/-ledelse bør gøre, før der oprettes et fleksjob eller skånejob, er at sikre sig, at de andre medarbejdere ved kirken eller på kirkegården er indforstået med det. Det gælder, uanset om man ønsker at få lavet et fleksjob til en medarbejder, som allerede er ansat, men som har mistet en del af sin arbejdsevne, om man ønsker at oprette et fleksjob, som kan tilbydes til én, der kommer udefra, eller man ønsker at modtage en medarbejder i et skånejob. Hvis ikke de andre medarbejdere bakker op om, at der ansættes en medarbejder på de særlige vilkår, som er knyttet til et fleksjob eller et skånejob, kan det let give store menneskelige problemer for den, der får et sådant job. Samtaler med de andre medarbejdere skal være med til at sikre, at de er positive over for at få en kollega, som er ansat på de særlige vilkår. Samtalerne skal også være med til at sikre, at man har en arbejdsfordeling og bemanding, som gør, at de medarbejdere, der er ansat på normale vilkår, ikke bliver ekstraordinært hårdt belastet af tunge arbejdsopgaver, fordi en medarbejder i fleksjob eller skånejob kun kan løse mindre tunge opgaver. Uden sådanne samtaler kan der let opstå utilfredshed, men der kan også være risiko for en hurtigere nedslidning af de andre medarbejdere. DEN FAGLIGE ORGANISAT I O N Et fleksjob og et skånejob skal med hensyn til indhold, løn og andre vilkår som f.eks. arbejdstid, udformes i samarbejde mellem arbejdsgiveren, den, der skal ansættes i jobbet, og den relevante faglige organisation. Det er nyttigt, at man på et tidligt tidspunkt tager kontakt til den faglige organisation, som har forhandlingsretten inden for det område, hvor fleksjobbet eller skånejobbet skal oprettes.

8 8 Det gælder også, hvis man allerede har en medarbejder, hvis arbejdsevne er blevet nedsat, og som man derfor ønsker at få oprettet et fleksjob til. Den faglige organisation vil så ofte kunne vejlede om mulighederne og hjælpe med til at få sagen ført til det rigtige resultat hos kommunen. LØN OG TILSKUD FLEKSJOB En medarbejder i fleksjob skal have en løn, som svarer til overenskomsten på det område, som fleksjobbet er inden for. Det kan på en kirkegård f.eks. være løn som gravermedhjælper, gartner eller gartneriarbejder. Et fleksjob anses som nævnt i afsnittet Hvad er et fleksjob? som et fuldtidsjob, uanset om det er en del af fleksjobaftalen, at medarbejderen f.eks. skal have længere pauser end normalt. Lønnen fastsættes derfor også som lønnen for andre fuldtidsjobs på området. Lønnen udbetales også af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren får imidlertid kompensation for fleksjobberens mindre arbejdsindsats gennem et løntilskud, som udbetales af kommunen. Tilskuddet fastsættes i den aftale, som skal indgås mellem kommunen og arbejdsgiveren om oprettelse af et fleksjob. Tilskuddet er 1/3, 1/2 eller 2/3 af den mindste, overenskomstmæssige løn på det område, som fleksjobbet er inden for, og en tilsvarende del af arbejdsgiverens bidrag til ATP og andre arbejdsgiverbidrag. Hvis der i overenskomsten på området er aftalt obligatorisk pensionsordning, får arbejdsgiveren også tilskud til sin del af pensionsbidraget. Arbejdsgiveren får derimod ikke tilskud til anciennitetstillæg eller tillæg, som aftales med den enkelte medarbejder i fleksjob. Tilskuddets størrelse 1/3, 1/2 eller 2/3 afhænger af, hvor meget medarbejderens arbejdsevne er nedsat. Hvis medarbejderen f.eks. har 2/3 af fu l d arbejdsevne, vil arbejdsgiveren få et tilskud, som svarer til 1/3 af lønnen. I vurderingen af medarbejderens arbejdsevne og dermed også løntilskuddets størrelse indgår bl.a., hvilke hensyn der skal tages for at skåne medarbejderen, f.eks. behovet for ekstra pauser eller nedsat arbejdstid, om arbejdspladsen skal indrettes på en speciel måde af hensyn til medarbejderen, eller om medarbejderens opgaver skal være mere varierende, end det normalt er tilfældet på arbejdspladsen. Kommunen får løntilskuddet refunderet fuldt ud fra staten. LØN OG TILSKUD SKÅNEJOB Lønnen til en medarbejder i skånejob aftales mellem arbejdsgiveren og medarbejderen i samarbejde med den faglige organisation på området. Timelønnen til en medarbejder i skånejob er som regel betydeligt mindre end den normale timeløn inden for det pågældende arbejdsområde. Arbejdsgiveren

9 9 får fra kommunen tilskud til lønnen til en medarbejder i skånejob. Tilskuddet kan dog højst svare til halvdelen af den løn, som betales, og tilskuddet kan højst svare til 1/6 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på området. Det vil sige, at arbejdsgiveren får det størst mulige tilskud, når en medarbejder, der er ansat i et skånejob, får en løn, som svarer til 1/3 af den normale mindste timeløn eller mere. Arbejdsgiveren får desuden dækket halvdelen af arbejdsgiverbidraget til ATP og lignende. Kommunen får halvdelen af løntilskuddet refunderet fra staten. SKRIFTLIGE AFTA L E R Der skal laves en skriftlig aftale om et fleksjob eller et skånejob. Aftalen skal underskrives af kommunen (socialforvaltningen) og arbejdsgiveren samt af den, der skal ansættes i jobbet og af en repræsentant for den faglige organisation. Kommunernes Landsforening har lavet blanketter, som kan bruges til det, men mange kommuner udformer selv aftalerne. Aftalen skal indeholde en beskrivelse af jobbet. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte: hvilket arbejde medarbejderen skal lave hvilken grad af fysisk belastning der kan være tale om antallet af ugentlige arbejdstimer og arbejdstidens placering, herunder aftaler om behov for hvilepauser eller fravær løn og eventuel pensionsordning stillingsbetegnelse ferieregler løn under sygdom løntilskuddet til arbejdsgiveren. En medarbejder, der er ansat i fleksjob, har i øvrigt samme ret som andre medarbejdere til f.eks. at deltage i efteruddannelse. O P F Ø L G N I N G En aftale om fleksjob eller skånejob skal tages op til vurdering med mellemrum. Kommunen skal tage aftalen op til vurdering senest 6 måneder efter, at der første gang er udbetalt løntilskud. Derefter skal kommunen tage aftalen op til vurdering mindst en gang om året. Den kommunale opfølgning skal bl.a. sikre, at betingelserne for at give støtte til et fleksjob eller skånejob fortsat er til stede, herunder om størrelsen af løntilskuddet fortsat svarer til medarbejderens arbejdsevne. Det er dog vigtigt, at såvel arbejdsgiveren og den medarbejder, der er ansat i et fleksjob eller et skånejob, som den faglige organisation tager aftalen op til vurdering med mindst samme mellemrum, som kommunen har pligt til at gøre det, så

10 1 0 man kan vurdere, om der er et eller andet af de aftalte vilkår, som trænger til at blive justeret. HVOR I FOLKEKIRKEN? Mulighederne for at lave et fleksjob eller et skånejob er sikkert bedre i de større sogne og ved de større kirkegårde med forholdsvis mange ansatte, end i de små sogne med meget få, og i vid udstrækning deltidsansatte medarbejdere. Men det kan også være muligt i små sogne. Ved større bykirker kan det være en mulighed at ansætte et menneske, som har nedsat arbejdsevne, men som har de relevante kvalifikationer, i et fleksjob i stedet for at ansætte en assistent eller vikar for kirketjener, kordegn eller organist på deltid eller timelønnet efter normale takster. Der kan f.eks. i forbindelse med møder eller andre arrangementer i et sogn være funktioner, der kan varetages lige så godt af en, der er ansat i et fleksjob, som af en assistent eller vikar, der er ansat og lønnes på normale vilkår. Løntilskuddet kan betyde, at kirkekassens udgift ved fleksjobbet bliver den samme som aflønning af en assistent eller vikar. Både ved mindre kirkegårde og ved kirkegårde med et større antal medarbejdere kan der på grund af de mange varierede arbejdsopgaver været et godt grundlag for at skabe plads for en medarbejder i et fleksjob eller et skånejob. Det fremgår af de erfaringer, som flere kirkegårde har gjort, og som beskrives i det følgende. E R FA R I N G E R I Fensmark ved Næstved, hvor der ud over graveren kun er ansat en medhjælper i ni af årets måneder, har der i et par år desuden været ansat en førtidspensionist i skånejob. Initiativet til dette skånejob, som er på 14 timer om ugen, blev taget af de kommunale medarbejdere, som havde kontakt med pensionisten, og som henvendte sig til kirkeværgen. Graveren sagde ja til at gå ind i ordningen efter at have drøftet det med sin medhjælper. Skånejobsmedarbejderen tager sig bl.a. af græsklipning og sørger ofte for at åbne og lukke kirken. I Malling ved Århus tog en da 31-årig førtidspensionist, som tidligere havde været beskæftiget med gartnerarbejde ved kommunen, i 1996 selv initiativ til at få et skånejob ved kirkegården. Han arbejder fire dage om ugen på Malling og Beder kirkegårde, som har fælles kirkegårdsleder. I Malling er der to helårsansatte medarbejdere på normale vilkår, mens der i Beder er en helårsansat samt yderligere en medarbejder i 8-9 måneder om året. Ifølge ansættelsesaftalen, som Århus kommune er inddraget i, og som løber, indtil medarbejderen bliver 67, får han 1/3 af normal gartnerløn, som kirkegården får refunderet fuldt ud. Medarbejderen tager sig af forskellige opgaver, som han erfaringsmæssigt er god til at løse, f.eks. græsslåning. I Løgumkloster sagde kirkegårdslederen og de to faste medarbejdere også ja, da pædagoger med kontakt til en førtidspensionist spurgte, om han kunne få et

11 1 1 skånejob på kirkegården. Han løser opgaver på linie med dem, der er ansat i Fensmark og Beder-Malling. Hans arbejdstid skifter mellem 27 og 31 timer om ugen, og han lønnes med 1/3 af den normale timeløn, som kirkegården får dækket fuldt ud. I Struer sagde kirkegårdslederen og hans knap 10 medarbejdere i 1993 ja til at modtage en medarbejder i et fleksjob. I nogle år blev lønnen dækket fuldt ud af tilskud fra kommunen. Nu dækker tilskuddet 70 % af lønnen, mens kirkegården selv dækker de sidste 30 %. Medarbejderens opgaver tilrettelægges løbende ud fra, hvad man erfaringsmæssigt ved, at han kan klare. På Haderslev Domsogns store kirkegård tog kirkegårdslederen omkring 1990 selv initiativ til at få ansat medarbejdere i fleksjob og skånejob. Kirkegårdslederen har altid inddraget medarbejderne, før han på kirkegårdens vegne er gået ud med tilbuddene. Det var også tilfældet, da kirkegården tilbød at finde beskæftigelse til mennesker, som er idømt samfundstjeneste. Ud over kirkegårdslederen er der 12 faste medarbejdere på kirkegården samt to lærlinge. En førtidspensionist, som har været på kirkegården i 10 år, får for 18 timer om ugen 1/3 af normal timeløn. Kirkegården får beløbet refunderet fuldt ud af kommunen. I 3 år har der været ansat en medarbejder i fleksjob. I dette tilfælde får kirkegården et tilskud, som svarer til halvdelen af fuldtidslønnen. Kirkegårdslederen erkender, at det kan tage nogen tid med lidt ekstra arbejdsmæssige omkostninger for bl.a. kirkegårdsledelsen, før alle parter har fundet sig til rette med en ny medarbejder i et flekseller skånejob, men at det nu fungerer til alles tilfredshed. MERE VIDEN Man kan få mere at vide om fleksjob og skånejob ved at læse: Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000 Fleksjob pjece udgivet af Socialministeriet og Det Centrale Handicapråd, 8. udgave, juni Pjecen kan fås hos Center for Ligebehandling af Handicappede (tlf ), eller findes på internettet på adressen: Skånejob med løntilskud pjece udgivet af Center for Ligehandling af Handicappede, 4. udgave, december Pjecen kan fås hos Center for Ligebehandling af Handicappede (tlf ), eller findes på internettet på adressen: Man kan også få mere at vide om mulighederne for fleksjob og skånejob inden for folkekirken ved at henvende sig til: kommunens socialforvaltning de faglige organisationer for medarbejdere i folkekirken Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer.

12 I S B N