Minedykning i det nordlige Tyskland

Transkript

1 Minedykning i det nordlige Tyskland Det er ikke altid lige nemt at være grottedykker i Danmark. De nærmeste grotter findes i Italien, Frankrig eller Norge, alle sammen godt 20 timers kørsel fra Danmark, hvilket desværre ikke er noget, man lige gør på en forlænget weekendtur. Derfor blev jeg rigtig glad, da jeg hørte om en mine i Tyskland kun 700 km fra København, der efter sigende skulle være et par dyk værd. Dag 1 Jeg mødtes med Casper Dreiøe onsdag aften. Casper er en erfaren dykker fra København Sportsdykkerklub, som jeg før har været på tur med. Vi startede med at pakke bilen med ikke mindre end 18 stages, 2 x d18, 1 sæt d 2, 2 RB80-rammer, 1 RB80, 2 scootere og en masse andet dykkergrej (det er imponerende, så meget grej der kan være i en Ford Galaxy). Dag 2 Vækkeuret ringede kl Ikke at jeg havde lyst til at stå op Men op kom vi og begyndte at gøre klar til den 8 timer lange køretur til Willingen. Køreturen gik nemt og smertefrit, og vi fandt hurtigt det sted, vi skulle mødes med Oliver og Candy, som til daglig driver minen og fyldestationen. Selvom Casper og jeg hurtigt fandt vores mødested, var vi de eneste der. Hverken Oliver eller Candy var at se, men en lille sød hund kom forbi og holdt os med selskab, mens vi ventede i det kolde oktobervejr. Efter at have ventet i ca. en time, ankom Oliver og Candy. Vi fik en nøgle til minen, adressen til den lejlighed, der skulle være vores hjem de næste dage og udfyldt en masse papirer med tilladelser, for at få lov til at dykke i minen. Og jeg fandt ud af, at mit tyske i den grad er rustent og kunne bruge en grundig genopfriskning

2 Vi tog over til lejligheden, pakkede ud og bestemte os for at starte med et tjekdyk bare et nemt ét på EAN32 med én stage og oxygen. Jeg startede nedstigningen og lod mig omgive af det mørke vand, der løber igennem minen. Jeg lå forrest med Casper tæt efter. Minen starter i et lille hus, der ses på billedet herunder. Dette er indgangen til minen, og det er også her, sporene til minetogene begynder. Første skakt strækker sig fra 0-23m i en 40 graders vinkel. Ved 23m er der en snap n gap til en line, der går lige ud, eller man kan vælge at følge en line i den modsatte retning. Vi bestemte os for at følge hovedlinen et stykke tid, for at se, hvad denne del af minen havde at byde på. Efter små 7 min. ramte vi et T. Vi satte en cookie og fortsatte ligeud. Dette førte os ind i en række små rum, som jeg før havde set på billeder. Casper gav mig en spole, som jeg satte fast til linen, mens han satte endnu en cookie ved udgangen. Vi fortsatte videre, og rummene blev her ret små og mindede mig om de gamle sort/hvide film, der beskrev, hvordan livet i minerne var; hårdt, beskidt arbejde jeg kunne næsten høre minearbejdernes dybe stemmer råbe hinanden an og give ekko ned igennem tunnelerne. Efter at have tjekket rummene, fortsatte vi hen af hovedlinen, krydsede endnu et T, der sandsynligvis går op til en luftlomme? Vi besluttede os for, at det måtte blive på et andet dyk, at det blev tjekket. Efter endnu et par minutter nåede vi den tunnel, der går ned til det dybere niveau på 42m, men eftersom vi kun havde EAN32 med på dette dyk, vendte vi rundt og begyndte at svømme tilbage.

3 Tilbage ved det andet T erfarede vi, at ingen af os havde nået turn pressure og besluttede os for, at vi lige så godt kunne tjekke den anden del af minen. Jeg droppede min stage, og da vi allerede havde markeret linen begav vi os af sted denne del af minen var større end den første del, vi havde været i. Ind imellem havde vi så meget plads, at vi næsten kunne svømme ved siden af hinanden. Jeg vendte dykket efter ca. 50 min., og vi begyndte at svømme mod udgangen. Vores deco forløb stille, selvom det var en smule koldt at ligge stille på 10 min. oxygenstop i det kun 8 grader (varme) vand. Det var en sjov og spændende oplevelse at svømme igennem gange, der er lavet til at gå igennem. Angående gangene; man kan stadig se fodspor i gruset på gulvet, og der ligger støvler spredt rundt i minen man undres over, hvordan de kom til at ligge der men så igen, med alle de vinflasker og det juletræ er det ikke støvlerne, man undres mest over. En ting er sikkert, det var to meget glade dykkere, der kom til overfladen efter ca. 80 min. Efter at have ordnet vores udstyr, kørte vi de 100m ned til vores lejlighed. Det var tid til lidt aftensmad og et glas god rødvin og en god nats søvn før morgendagens dyk. Dag 3 Fredag startede vi med en god, solid morgenmad på det nærmeste hotel. Vejret var overskyet og regnfuldt, og vi var glade for, at vi skulle ind i minen og ikke skulle sidde hele dagen i en båd og blive kolde og våde. Efter at have siddet lidt for længe og nydt kaffen, begav vi os mod minen dagens mål ville være den dybe del af minen.

4 Til dette dyk valgte jeg tage mit dobbelt 18l flaskesæt (D18) med en trimix bestående af 21 % oxygen og 35 % helium, en bundstage og 2 decogasser. Casper tog resten af min EAN32-stage til de lavere dele af dykket, for ikke at få så meget deco med et PO₂ på hans RB80. Med alt den analysering (og tro mig, det tager en rum tid at analysere alle de flasker) og at få båret 7 stages, 2 scootere, et dobbeltsæt og en RB80 ned i minen og gjort alt klar til dykning, tog det tid, så vi kom ikke i vandet, før klokken var 12. Da vi lå der i den lille overflade, med stages og scootere klipset fast og klar, prøvede jeg at tænde min lygte men den virkede ikke! Jeg havde fået den tilbage fra reparation lige før vi tog afsted fra Danmark, så jeg blev pænt sur, men der var ikke noget at gøre jeg matte tage alt udstyret af og løbe op efter min reserve 21W HID lygte (stor tak til Peter K for at jeg kunne låne din lygte). Tilbage i vandet, med alt udstyret på igen, begav vi os afsted. Vi satte vores oxygen på 6m, og jeg trykkede på triggeren på scooteren mod den dybe sektion. Ved det første T satte jeg en cookie, mens Casper oplyste minen for mig og vi fortsatte mod dybet. Vi satte vores stages ved indgangen til den dybe del, og vi valgte også at droppe vores scootere, da vi vidste, vi uden problemer kunne svømme tilbage hertil. Det er rart at svømme igennem en grotte/mine, man ikke kender, i stedet for at anvende scooteren, da man får den fulde fornemmelse af rummene på denne måde.

5 Efter en kort svømmetur nåede vi et T. Vi mærkede linen og fortsatte mod End Of Line (EOL). Da vi nåede EOL, kunne man se, hvor minearbejderne havde gravet og efterladt stenene i en stor bunke 3m fra væggen. Som vi lå der og kiggede, kunne vi næsten fornemme eksplosioner og hakkernes klang, blandet med rustne hjul på tipvognene set i forhold til det helt stille og meget skrøbelige miljø, vi ser nu, skabte det en stor kontrast. Jeg vendte mig mod Casper og gav ham hånden det var vores første EOL, så vi var temmelig begejstrede. Vi vendte om, men havde stadig rigelig med gas, så vi fortsatte til venstre ved T et. Men det viste sig, at denne line fortsatte op ad og det ret stejlt, så vi besluttede, at vi hellere ville fokusere på den dybe del og i stedet prøve det næste T. At bevæge sig rundt i den dybe del adskiller sig en del fra den lavere del. Der er mere silt, og skinnerne er mere rustne. Man får hurtigt ødelagt sigten, hvis ikke man svømmer meget forsigtigt. Vi nåede EOL af denne del ved ca. 40 min og besluttede at ende dykket, selvom der stadig var en tunnel, vi ikke havde tjekket ud, men vi havde sikkert ikke kunnet komme igennem med backmount alligevel. Da vi igen var på 23m, samlede vi vores stages og scootere op og begav os mod udgangen. Vores deco var en kold fornøjelse, men alligevel rar på trods af alt udstyret, der var ret irriterende i den smalle tunnel. Vi kom til overfladen efter 103 min. med store smil på læben. Vi havde egentlig planlagt 2 dyk den dag, men fordi vi kom sent afsted, og jeg havde problemer med min lygte, lavede vi kun det ene dyk. Tilbage i lejligheden tid til aftensmad og kaffe Dag 4

6 Også denne morgen startede vi med et solidt morgenmåltid på det nærmeste hotel, vi vendte derefter tilbage til lejligheden pakkede vores gear, og kørte mod fyldestationen. Ved fyldestationen havde vi allerede fået et øgenavn The Scooter Pirates. Vi havde dagen forinden brugt vores scootere i minen hvad vi ikke vidste var, at det er strengt imod reglementet. Da vi var de første danskere nogensinde til at besøge minen, var dette nok ikke det bedste træk men efter at have talt med Oliver og fundet ud af, at vi havde haft den samme full cave-instruktør, steg humøret et par grader, og vi var klar til Schwalefeldtminen. Da vi ankom til minen, var det eneste i sigte en samling store blå containere. Marcel Meyer, der var i gang med at køre et full cave-kursus, åbnede den største af dem her gemte sig indgangen til et kæmpe minesystem, med både tørre og oversvømmede tunneller. Dyk 1 Det var en lang vej at gå fra indgangen, til hvor den første oversvømmede skakt startede, og der var kun lys den første halvdel af vejen resten af vejen måtte vi bruge vores lygter til at oplyse med. Det var ret en udmattende affære, at få båret alt udstyret ned og gjort klar. Vi gjorde os klar i det unaturlige lys fra gamle lysstofrør, og da vi var færdige, begav vi os ned i det mørke vand mod det første jump til venstre, ca. 18 m nede. Vi fortsatte ind i et stort rum med 20m sigt. Vi svømmede langsomt langs linen, der gradvist gik dybere. Vi så et par jumps på begge sider af linen, men bestemte os for, at vi på dette dyk ville blive på hovedlinen. Jeg satte min stage ved halvdelen+20 bar og fortsatte på min baggas mod star gate. Hurtigere end forventet nåede vi midtpunktet, hvor pilene begynder at pege i den modsatte retning. Jeg signalerede til Casper, at han skulle bemærke ændringen i retningen og fortsatte frem. På dette tidspunkt var vi på 36m, og sigten var faldet til ca. 5m. Gulvet var dækket af noget svovlgult silt og gav et mærkeligt surrealistisk lys i skakten.

7 Efter at have svømmet et stykke tid i en ret smal del af minen, besluttede vi os for at vende om og bevæge os tilbage mod udgangen. Vi lå på deco i mindre end 1m sigt og selv med min 21W HID havde jeg ikke en chance for at tjekke Caspers gasskifte, men vi klarede os og var i overfladen efter 70 min. Vi fik overfladetiden til at gå med at udforske et par af de tørre dele af minen. Vi havde Caspers Nikonkamera med og legede med at tage nogle long exposure-billeder med os selv, mens vi malede minen med vores lygter. Vi var selv ret tilfredse med resultatet men tag et kig, og vurder selv. I minen er det et krav, at man bærer hjelm hele tiden, når man går rundt derinde, og min reddede mit liv et par gange!

8 Dyk 2 Schwalefeld er en kæmpestor grotte med mere end 5,8km line og en max. dybde på ca. 72m. Det er et meget komplekst system med mange små områder og rum, så i stedet for at prøve at komme så langt som muligt, besluttede vi os for at tjekke nogle af sidepassagerne. Endnu engang lagde vi oxygenen på 6m og begav os til venstre for hovedlinen ved 18m. Denne gang forberedt på, at vi ingen sigt ville have på vejen tilbage, da vi ingen sigt havde på vejen ned i skakten. Fra denne del af minen tog vi et jump ved den 2. grønne pil og svømmede mod venstre; denne del af linen går ned til 37m. Endnu engang blev vi mødt af dette gule leragtige lag, der lå over bunden. Vi fulgte linen, lavede et lille hop og fortsatte ad linen, indtil vi nåede et andet T. Her vendte vi, da vi også gerne ville udforske en anden del af grotten. Mens vi svømmede tilbage til vores 2. jump, tog vi et sving til højre og endte i et enormt stort rum, hvor det selv med vores kraftige HID-lygter ikke kunne se hverken væggene eller gulvet. På vej ned mod de 37m igen besluttede vi os for at afslutte dykket, da vi havde aftalt kun at være i vandet i 60 min. på dette dyk. Deco gik som planlagt: Koldt og uden nogen sigt! Sigten på dette dyk var generelt meget dårlig. Vi havde nul sigt fra 0-18m, ca. 15 m sigt fra 18-30m og 5m sigt fra 30-37m. Efter dykket var det tid til at pakke sammen slæbe vores udstyr den lange vej tilbage ud af grotten og vende hjem til lejligheden. Det er sjovt at se forskellen på disse to miner. Selvom Christine er mørk og uhyggelig i forhold til grotterne i Mexico, virker den stadig let og lys i forhold til Schwarlefeld. Schwarlefeld er mørk, kompleks, stor og med dårlig sigt Schwarlefeld spiser børn, og det er helt forståeligt, at denne mine kun er for certificerede full cave-dykkere.

9 Dag 5 Så var dagen kommet, hvor vi skulle vende næsen hjem mod Danmark. Men vi skulle først lige have et sidste dyk, så vi pakkede alle vores ting sammen, læssede bilen og kørte ned og afleverede nøglen til lejligheden. På dette dyk ville vi gerne udforske nogle af linerne i den lavere sektion af grotten, men da vi skulle hjem senere, og jeg frøs på gårsdagens dyk, besluttede vi os for at lave et kort dyk. Jeg ledte os ned i skakten med mit D18 med 21/35, en bundstage og både EAN50 og oxygen. Vi satte oxygenen ved 6m og svømmede hurtigt videre til den første del på 23m. Her tog vi snap n gap og fortsatte lige frem. Vi kom igennem en masse rum store som små med super sigt, og det grå/sorte lys gav mig en mystisk fornemmelse i kroppen. Linen begyndte at stige op mod en luftlomme, og vi fulgte den op til 14m, hvor vi besluttede at vende om og i stedet tjekke et par af de store rum på vej tilbage. De fleste af de gange, vi fandt, var relativt korte, og med et meget fint siltlag på bunden, men det var rigtig rart at få et mere komplet billede af minen, og føle at man begynder at kende i hvert fald de overordnede gange og områder. Vi kom nu tilbage til vores snap n gap, hvor vi smed vores bundstages, og jeg samlede endnu én op på denne måde kunne vi nu fortsætte med et minimalt niveau af udstyr og ville derfor komme hurtigere frem. Den tunnel, vi kom ind i nu, var fantastisk lang, og selvom vi havde planlagt et relativt kort dyk, var vi begge enige om, at vi virkelig gerne ville nå enden af tunnelen. Så vi fortsatte med at svømme, og svømme og svømme vi kom forbi et par T er, men minen blev bare ved og ved med at fortsætte. Efter 60min valgte Casper at afslutte dykket her havde vi stadig ikke nået enden. Efterfølgende fik vi dog at vide, at den var ikke mere end 20m foran os. Vi nåede vores stages ved 90 min., og vi brugte lidt tid her til at få alt udstyret på plads og gøre klar til deco. Vi ramte overfladen efter 2 timer og 13 min i 8 grader vand. Vi følte os en lille smule kolde men ikke noget slemt, hvilket er ret imponerende taget i betragtning af, at folk normalt ikke laver længere dyk her end min. på grund af det kolde vand. Mens vi var i vandet, nåede ikke mindre end to andre teams at ankomme samle deres udstyr udføre deres dyk, og være ude af vandet inden os. Dette dyk er et af de bedste koldtvandsdyk jeg nogensinde har haft og var en super afslutning på turen.

10 Undervandsbilleder kan findes på og Vi vil gerne takke Heleen fra wethorse.nl og Petra Zepp for god info om minen, Candy Small og Oliver Hect for at gøre vores dykning i minen mulig, og for at tage sig så godt af os, Peter Knudsen for at lade mig låne hans flasker og lygte, og NACD og GUE for at have givet os en sikker og god træning i grottedykning. Også tak til Christina Roed, som har stået for det meste af oversættelsen af denne artikel fra engelsk til dansk. De bedste hilsener Anders Knudsen