Årsrapport Årsrapport 2008

Transkript

1 Årsrapport 2008

2 Forskningsnettets Årsrapport 2008 Forskningsnettet 2009 Maj 2009 Redaktion: Gitte Julin Kudsk, UNI C Design og layout: Møller Nicolaisen design Journalnr.: NS-J-Nr Netsekretariatet DTU, Anker Engelundsvej 1, Bygning 101A, 2800 Kgs. Lyngby Telefon: [email protected]

3 Årsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Beretning for Formandens beretning 5 Organisation 7 Forskningsnettets organisation 7 Styregruppen 8 Optisk net lanceret i Optisk net i drift i Driftstatus på IP-nettet 13 Sikkerhed på Forskningsnettet 15 Adgangstjenester 17 ipass 17 eduroam 18 WAYF - Where Are You From, 19 Netbaseret samarbejde 21 Videokonference 21 Connect 21 Tjenester til fremme af e-læring 23 Læring og Medier (LOM) 23 E-læring og jura 23 Video i undervisningen 23 Det gyldne Snit edumedia online medier til undervisning og forskning 25 Virtuelle verdener 25 Kommunikation 27 Website 27 E-nyhedsbrev 27 Forskningsnet konferencen Forskningsnettets økonomi 29 Kommentarer til årets regnskab 29 Økonomiske nøgletal Årsrapport

4 4 Forskningsnettet

5 Beretning for 2008 Formandens beretning Året 2008 har været et særdeles spændende år for Forskningsnettet. Vi har i lang tid arbejdet med at få kapaciteten i vores backbonenet opgraderet. Og nu er det nye net her. Vi har med det nye net sikret, at Forskningsnettet i årene fremover kan levere den kapacitet og de ydelser, der er behov for, for at sikre, at såvel vores uddannelser som vores forskning kan være i international topklasse. Vi har med det nye net lavet en it-motorvej rundt mellem de danske forskningsinstitutioner. Det stiller vores brugerinstitutioner i en særdeles gunstig situation, men det stiller også nye og store krav. Det nye net bliver kun en succes, hvis det bliver brugt. Kun hvis institutionerne sikrer, at forskerne har adgang til den nye motorvej gennem fleksible tilkørselsveje med tilstrækkelig kapacitet, vil man kunne udnytte det nye forskningsnet optimalt. Forskningsnettet er meget opmærksom på denne problemstilling og vil gerne være sparringpartner med institutionerne mht. at løse denne nye og særdeles vigtige opgave. Det nye net kræver, at der ses på end-to-end-forholdene på en ny måde. Som altid er Forskningsnettets konference en meget væsentlig begivenhed. Det var den også i 2008, med et godt intensivt program. Vi kunne igen i 2008 glæde os over en stor tilslutning til konferencen, som i år havde et særligt punkt: Indvielsen af det nye net. I løbet af første kvartal 2009 vil det nye net gradvist overgå til produktion, mens det gamle net udfases. Forskningsnettet har i 2008 fortsat haft et særligt fokus på sikkerhed. Med glæde kan vi konstatere, at der arbejdes målrettet med sikkerheden på nettet og de tilsluttede faciliteter. Men vores statistik viser også, at der er behov for øget fokus, og vi appellerer til, at der også i fremtiden arbejdes hårdt på dette område. Et net med den bedste sikkerhed er forudsætningen for, at vi kan få den rigtige glæde af Forskningsnettet, uden at det samtidig bliver misbrugt. I 2008 fik vi opdateret vores regler for indstilling af medlemmer til styregruppen, og samtidig fik vi udpeget en ny styregruppe. Forskningsnettets organisering og medlemmerne af styregruppen præsenteres på de følgende sider. Jeg vil som afslutning gerne sige tak til den gamle styregruppes medlemmer og et velkommen til de nye medlemmer. Jeg ser frem til 2009, hvor udnyttelsen af det nye net og de nye faciliteter vil være i fuld gang. Med tak for året, der gik, ser jeg frem til et godt samarbejde i Børge Obel Dekan, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Formand for Forskningsnettets styregruppe Årsrapport

6 Styregruppemøde 6. marts 2009 via Cisco Telepresence, venligst udlånt af NetDesign på deres kontor i henholdsvis Skejby og Farum. Farum: Peter Uffe Meier, Martin Bech, Børge Obel, Mette Bock, Ole Kjærgaard, Michael Grønager og Jens Jørgen Gaardhøje. Skejby: Peder Thusgaard Ruhoff, Lars Dittmann, Steen Pedersen, Bo Öhrström og Dan Mønster. 6 Forskningsnettet

7 Organisation Forskningsnettet leverer infrastruktur i form af net og tjenester til de danske universiteter og forskningsinstitutioner. Forskningsnettet understøtter derigennem universiteterne i at levere forskning og undervisning i verdensklasse og gør det muligt for dem at forbinde til og samarbejde nationalt og med udenlandske parter. Forskningsnettets organisation Forskningsnettet består af et Netsekretariat, der står for den daglige administration af Forskningsnettet. Driften af selve nettet er udliciteret til UNI C og lokale driftscentre på nogle af universiteterne. Forskningsnettets mission Forskningsnettet leverer drift og udvikling af net og tjenester til universiteter og forskningsinstitutioner. Med fokus på den teknologiske udvikling og brugernes behov leverer Forskningsnettet netværk og fælles netværksbaserede tjenester til universiteter og forskere i Danmark. Forskningsnettet samler og formidler ekspertise om brug af net og tjenester. UNI C Forskningsnettets styregruppe Netsekretariatet Lokale driftscentre Forskningsnettets vision Forskningsnet på internationalt niveau til alle brugere Forskningsnettet er en innovativ og professionel organisation, der gennem kendskab til og samarbejde med brugerne leverer ydelser af høj kvalitet på internationalt niveau. Forskningsnettet er det naturlige valg for udvikling og drift af universiteternes fælles it-infrastruktur. Forskningsnettet samarbejder med relevante parter om koordinering af nationale forskningsorienterede ikt-aktiviteter. UNI C leverer yderligere ressourcer til en lang række af Forskningsnettets aktiviteter. Den overordnede ledelse varetages af en styregruppe, sammensat af repræsentanter fra Forskningsnettets brugere. Årsrapport

8 Styregruppen Universitetsfusionerne, der blev realiseret den 1. januar 2008, ændrede på grundlaget for Forskningsnettets kundekreds og det var dermed naturligt at ændre på sammensætningen af Forskningsnettets styregruppe. Følgende personer er nu i styregruppen: Dekan Børge Obel, (formand), Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Udpeget efter indstilling fra Danske Universiteter Centerleder, professor Jan Damsgaard, Center for Applied ICT, Copenhagen Business School. Udpeget efter indstilling fra Koordinationsudvalget for Forskning Professor Lars Dittmann, DTU Fotonik, Danmarks Tekniske Universitet. Udpeget efter indstilling fra Danske Universiteter Professor Jens Jørgen Gaardhøje, Københavns Universitet, Niels Bohr Institutet. Udpeget efter indstilling fra Koordinationsudvalget for Forskning Institutleder Peder Thusgaard Ruhoff, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet. Udpeget efter indstilling fra Danske Universiteter Direktør for Programproduktion i DR Mette Bock. Udpeget efter indstilling af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Derudover er udpeget en række observatører fra Forskningsnettets samarbejdspartnere: Specialkonsulent Peter Uffe Meier, Forskningsog Innovationsstyrelsen Vicedirektør Bo Öhrström, Styrelsen for Bibliotek og Medier, leder af DEFF-sekretariatet Centerleder René Belsø, DCSC Project Director Michael Grønager, Nordic Data Grid Facility Divisionsdirektør Martin Bech, UNI C Teknisk direktør Ole Kjærgaard, UNI C. Netsekretariatet rerpæsenteres på møderne af: Netsekretariatschef Steen Pedersen, Forskningsnettet Teknologichef Dan Mønster, Forskningsnettet Forskningsnettets nye linjeføring 8 Forskningsnettet

9 Årsrapport

10 Der lægges fiber ud i Danmark til glæde for forskere og undervisere. Fotos: Niels E. Raun, GlobalConnect, Halvortsen og TREFOR 10 Forskningsnettet

11 Optisk net lanceret i 2008 Den 11. november 2008 lancerede Forskningsnettet det optiske net på Kunstmuseet Trapholt i Kolding. Den officielle indvielse blev foretaget af Vicedirektør Hans Müller Pedersen fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. I indvielsestalen sagde han blandt andet om Forskningsnettets ansøgning om finansiering af et optisk net: Ansøgningen om det nye forskningsnet var en hasteansøgning, som trængte sig på i forbindelse med regeringens globaliseringsstrategi: En dark fiberansøgning, som var sort tale for de fleste, men ikke til at komme uden om i sin argumentation. Så sker det!. Vicedirektør Hans Müller Pedersen føjer to fiberkabler sammen, og indvier dermed Forskningsnettets og brugernes nye net. Optisk net i drift i 2009 Hele 2008 har stået i opgraderingens tegn. Lige før nytår blev GlobalConnect valgt til at levere hele den nationale fiberring og faciliteter til at huse de 11 forstærkersites, der er nødvendige for hver ca. 80 km. Selvom langt hovedparten af den nationale fiberring benyttede faciliteter, der allerede fandtes i forvejen, nødvendiggjorde ordren dog en del nyanlæg, bl.a. et site i Herning og et søkabel under Lillebælt. Mens disse anlægsarbejder pågik i foråret, blev tiden brugt på udbudsprocessen omkring indkøb af optisk udstyr. Tidsforløbet var dikteret af, at leverancen af fiber skulle være så langt når aftalen med fiberleverandøren blev indgået, at man kunne lægge de faktiske fibermålinger til grund for aftalen. Vicedirektør Hans Müller Pedersen, Forsknings- og innovationsstyrelsen ønskede til lykke på vegne af ministeren og styrelsen til alle, både de medvirkende og de forskere, studerende og borgere, som vil komme til at nyde godt af det nye net. Fotos: Kirsten Tobine Hougaard, UNI C. For at få det bredest mulige felt af bydere til udstyrsindkøbet, blev udbudsmaterialet udfærdiget på engelsk. Oprindeligt var håbet, at der kunne kopieres fra tilsvarende udbud i en række andre landes forskningsnet, og der var også stor velvilje herfor fra mange sider. Men det viste sig at kombinationen af et nyt EU-udbudsdirektiv, Forskningsnettets specielle krav om beskyttelse af kredsløb på det optiske net- Årsrapport

12 værkslag samt ønsket om at kunne bære lambdaforbindelser direkte fra et kommende metronet over i det nationale backbone alt i alt gjorde at stort set alt skulle skrives helt fra grunden. Den 13. februar var prækvalifikationsrunden klar og ti foretagender bød ind. Ud af disse blev fem udvalgt til det lukkede udbud. Det lukkede udbud blev efterfulgt af et forhandlingsforløb, hvor de fem bydere blev reduceret til to. I forhandlingsforløbet indgik et besøg hos de to byderes forsknings- og udviklingsafdelingerne. Efter denne proces blev Alcatel-Lucent valgt som leverandør, og efter kontraktforhandlinger blev den endelige aftale underskrevet i starten af juli. Herefter var planlagt et hektisk og sammenpresset forløb, der skulle føre frem til en overtagelsesprøve den 15. oktober. Desværre opstod der forsinkelser af en lang række årsager, hvoraf de væsentligste var reelle forsinkelser og problemer hos Alcatel-Lucent, samt fiberstrækninger som på trods af forudgående tests og målinger alligevel viste sig ikke at være i orden, da de virkelig skulle bruges sammen med det følsomme udstyr. Den 17. december var systemet endelig i en sådan stand, at en overtagelsesprøve kunne gennemføres, med blot enkelte, omend væsentlige punkter udestående, som drejede sig om management-systemet. Herefter har systemet gennemgået en stabilitets- og driftsprøve, og i april måned 2009 var alle tests i afleveringsprøven bestået. I skrivende stund er de enkelte institutioner ved at blive overflyttet til det nye optiske net. Opgraderingen fortsætter i mere end et år endnu, hvor der tages hul på opgradering af de regionale forbindelser, som det naturlige næste skridt. Det bliver spændende at følge udviklingen og ibrugtagningen af nettet over det næste år. De planlagte lambda-services til produktionsnettet. Optisk net eller lambda-netværk Netværk, der anvender forskellige bølgelængder af lys (lambda er) i optiske fibre til forskellige forbindelser. Hver brugergruppe tildeles egne sæt af lambdafibre og da det er muligt at anvende forskellige bølgelængder i én fiber, øges den potentielle kapacitet i netværket. Dermed kan mange brugere samtidig hente og sende store datamængder, uden at det får betydning for hastigheden for andre. 12 Forskningsnettet

13 Driftsstatus på IP-nettet 2008 blev året, hvor Forskningsnettet lancerede sit optiske net, men det var IP-nettet, der hele året leverede internetforbindelsen til brugerne. Trafikken på Forskningsnettet er steget over de seneste år. Udviklingen kan ses af trafikmængden fra NORDUnet (som er den trafikmængde, der indtil sommeren 2008 blev anvendt til afregning overfor universiteterne). Oppetid En vigtig parameter i målinger af Forskningsnettets serviceniveau er nettets oppetid. Oppetid kan opleves forskelligt af kunderne afhængigt af hvordan den information de forsøger at tilgå kommer til dem. Men ofte er Forskningsnettet kun en lille del af vejen til den ønskede information, hvor oplevelsen også påvirkes af institutionens lokale net og forbindelser ud af landet. Forskningsnettet måler oppetid ved at sende en bedsked (»pinge«) til en række routere og servere fra centralt hold i driftscentret i Lyngby. Som det ses af nedenstående figur er kollegierne en af de store forbrugere på Forskningsnettet, hvor de står for omkring en tredjedel af trafikken. Forklaring til figuren: Trafikken fordelt på universiteterne (efter fusion) med evt. subnettede institutioner. Forskningsnettet er trafik mellem Forskningsnettets servere (news-server, navneserver, mailserver). Andre dækker over alle øvrige opkoblinger, som ikke indgår under de nævnte institutioner. Danmarks Tekniske Universitet Aarhus Universitet Københavns Universitet Aalborg Universitet Forskningsnettet Syddansk Universitet Roskilde Universitetscenter Andre Kollegier Årsrapport

14 Forskningsnettet er via NORDUnet forbundet til det europæiske net GÉANT2 og dermed til forskningsnet i Europa og videre til resten af verden. Oppetidsprocenter i 2008 Router Placering % DIX Danish Internet exchange 99,99 NORDUnet Kastrup 99,96 KU via OR1 Københavns Universitet via Forskningsnettets router i Ørestaden 99,92 OD3 Odense 99,81 AR3 Århus 99,94 Bgp2.al Aalborg Universitet 99,99 KBHG Østerbro, København 99,95 Ge RUC-RISØ Linket mellem Roskilde Universitetscenter og Risø 99,93 Forbindelser til hele verden Forskningsnettets brugere har mulighed for at samarbejde med kolleger over hele verden via moderne hurtigt optisk net. Forbindelsen til kollegerne i Norden opnås gennem Forskningsnettets forbindelse til det fællesnordiske net NORDUnet, der igen giver forbindelse til Europa og resten af verden gennem GÉANT2. Bemærkninger fra kollegierne...»hvis man skal have noget ordentligt, skal det være Forskningsnettet det er jo fiber«. Eskild Diderichsen, studerende og ulønnet supervisor på Århus Tekniske Kollegiums tilslutning til Forskningsnettet.»Vores forening kan levere et hurtigt, stabilt og billigt internet til de studerende i Odense. Frivillig arbejdskraft sikrer, at nettet også er let at bruge for fx udvekslingsstuderende, der kommer til byen for en kortere periode og får tildelt et kollegieværelse, hvor der allerede er internet ved indflytning. Vi prioriterer ip-telefoni og videosamtaler højt, så de kan holde kontakten hjem«. René Jacobsen, studerende og daglig leder af Foreningen Kollegienet Odense. 14 Forskningsnettet

15 Sikkerhed på Forskningsnettet Forskningsnet CERT tilbyder alle institutioner på Forskningsnettet assistance og vejledning i forbindelse med sikkerhedsrelaterede hændelser. Forskningsnet CERT tilbyder blandt andet regelmæssig scanning af institutionernes IP-adresser for at konstatere, om de er sårbare overfor kendte angrebstyper. Regelmæssig scanning har vist sig at være en effektiv hjælp til sikring af universiteternes it-systemer. Målet med tjenesten er, at alle IP-adresser på Forskningsnettet skal scannes årligt. Sammenlignet med 2007 er der fundet over dobbelt så mange sårbare IP-adresser i 2008, og over fire gange så mange sårbarheder. Det skyldes primært, at Forskningsnet CERT i 2008 målrettet har gået efter at få scanningsaftaler på plads med de mange mindre institutioner på Forskningsnettet, der ikke tidligere har været scannet. Der har derfor været mange førstegangskunder, og det er dermed forventeligt, at der er en stigning i antallet af fundne sårbarheder sammenlignet med 2007, hvor Forskningsnet CERT primært scannede institutioner, der tidligere havde fået foretaget en scanning. Scanningsresultater Antal scannede institutter/afdelinger Antal scannede IP-adresser Heraf svarede (6,9 %) (6 %) (2,9 %) Antal sårbare IP-adresser % af alle scannede IP-adresser, der var sårbare 2,5 0,9 2,0 % af alle svarende IP-adresser, der var sårbare 36,5 15,8 68,5 Fundne sårbarheder i alt Sårbarheder vurderet højt: (22,9 %) (14,3 %) (28,3 %) Sårbarheder vurderet middel: (46,5 %) (27,4 %) (27,1 %) Sårbarheder vurderet lavt: (30,6 %) (27,4 %) (27,1 %) Gennemsnitligt antal sårbarheder pr. sårbar IP-adresse 3,6 2,5 4,4 Antal sårbarheder på mest sårbare IP-adresse Antal forskellige CVE/CAN numre* *CVE/CAN: Det internationale nummer til identifikation af sårbarheder. 78 % af de fundne CVE/CAN numre er i dag mere end et år gamle. Hyppigst fundne sårbarhed (CVE ICMP timestamp request, offentliggjort i 1999) blev fundet på 1048 forskellige IP-adresser. Årsrapport

16 Vurdering af de fundne sårbarheder ved scanningerne Antallet af sårbare IP-adresser ud af antallet af svarende IP-adresser Fundne sårbarheder i alt Gennemsnitligt antal sårbarheder pr. IP-adresse Top 10: sårbare porte med antalt sårbarheder Port Antal sårbarheder % 80/tcp http ,4 443/tcp https ,5 /tcp ,9 161/udp snmp 257 4,5 22/tcp ssh 233 4,1 88/tcp kerberos 121 2,1 111/tcp sunrpc 88 1,5 53/udp domain 66 1,2 69/udptftp 43 0,8 3389/tcp ms-wbt-server 38 0,7 Sårbarhed En fejl i et it-system, som en angriber kan udnytte til at få adgang tilsystemet, forhindre det i at fungere eller på anden måde misbruge det. Sårbarhedsscanning Kortlæggelse af kendte sårbarheder knyttet til services på et systems åbne porte. 16 Forskningsnettet

17 Adgangstjenester Forskningsnettet tilbyder en række tjenester, der gør det muligt for brugerne at komme sikkert på trådløst net på eget universitet, på fremmed universitet, på hotellet og på rejsen i ind- og udland. Projektet WAYF (Where Are You From) vil gøre det muligt at tilgå en lang række services med samme login og password, som brugerne tildeles på deres hjemmeinstitution. ipass Forskningsnettets brugere har nu i over 4 år haft mulighed for at anvende ipass som logon-tjeneste til internettet f.eks. i lufthavne, på hoteller og caféer Udviklingen i antallet af ipass institutioner m.m. I alle årene har tjenesten været afregnet i forbrug pr. sekund/minut/time/døgn o.s.v., afhængig af om brugeren befandt sig i fx Europa, Nordamerika eller Asien. Antallet af accesspunkter i Danmark er mangedoblet fra 2007 til I dag eksisterer ca. 890 accesspunkter landet over. Det skyldes navnlig tilføjelsen af TDC-hotspots fra maj måned Antallet af accespunkter globalt steg fra ca i 2007 til ca i ipass forbrugsudvikling (timer) Bemærkninger fra en ipass-bruger Björn S. Nilsson Lektor i fysik, it-ansvarlig. Niels Bohr Institutet Som it-ansvarlig bruger jeg ipass, når jeg skal tjekke vores systemer, mens jeg er ude at rejse. Mange af instituttets ansatte er lige nu involveret i et stort projekt med fysikere, LHC ved CERN i Genève. Projektet kræver megen rejseaktivitet, og her er det nødvendigt at holde sig ajour med osv., også når man venter i lufthavnen. Dermed er ipass fantastisk vigtigt. Det er en stor fordel, at man ikke skal bruge kreditkort. Københavns Universitet afregner direkte med Forskningsnettet. Vi får nok aldrig eduroam ud i lufthavnene og på hotellerne, og så er det godt med ipass, som er blevet lettere tilgængelig med årene. Til at begynde med var der kun adgang via en klient under Windows, men nu kan man som regel logge på via en webbrowser uden problemer også under Linux og Macintosh. Årsrapport

18 eduroam eduroam er et fælles europæisk samarbejde, der giver brugerne adgang til sikkert trådløst net, når de besøger andre universiteter i Europa, med det samme brugernavn og adgangskode, som de bruger til det trådløse net på eget universitet. Det internationale samarbejde om eduroam er formaliseret i GEANT-samarbejdet eduroamsa, Operating Team. Koordinering af driften er i 2008 blevet systematiseret gennem ibrugtagning af et elektronisk sagsstyringssystem. I årets løb er Det Kongelige Bibliotek kommet til som deltager i samarbejdet. eduroam-brugerne kan således fremover også nyde godt af nem adgang til internet under besøg på biblioteket. Foto: Nikolaj Keldorff Danske institutioners anvendelse af eduroam i ind- og udland 18 Forskningsnettet

19 WAYF - Where Are You From WAYF - muliggør rollebaseret adgangskontrol WAYF er forbindelsesled mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner og eksterne tjenester, som institutionernes brugere benytter. Med WAYF skal brugeren kun logge ind på sin egen institution for at få adgang til tjenester såsom tidsskriftsdatabaser, biblioteksarkiver og lignende. WAYF finansieres af Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet og forbinder allerede næsten elektroniske brugeridentiteter med de tilsluttede webtjenester. Formålet med WAYF er simpelt: at give brugerne flere og bedre tjenester - og omvendt: at tjenesterne kan få flere brugere. Tjenesten behøver ikke at have nogen relation til den institution man er logget ind via. Institutionen garanterer blot overfor tjenesten, at personen er kendt på denne institution og har et godkendt login. Én forbindelse er nok Princippet i WAYF er enkelt. Den enkelte institution opretter en forbindelse til WAYF og den enkelte tjeneste gør det samme. På den måde»mødes man i porten«hos WAYF. WAYF sikrer, at der kun overføres relevante brugeroplysninger fra institutionerne til tjenesterne og at den enkelte bruger giver tilladelse til at overføre oplysningerne. På den måde sikrer WAYF, at ingen bliver overrasket over, hvilke personoplysninger, der sendes til de tjenester, der kræver login. Forskningsnettet støtter WAYF Forskningsnettet har støttet opbygningen af WAYF helt fra starten i 2005, og er i dag repræsenteret i WAYF-styregruppen. I 2006 støttede Forskningsnettet WAYF finansielt til opstarten af projektet. Sådan virker WAYF 1. Gå ind på den webtjeneste du vil benytte, og tryk på WAYF login. 2. Herfra bliver du vist videre til WAYF, hvor du skal angive, hvilken institution du kommer fra. 3. Hvis du ikke i forvejen er logget ind på din institution, bliver du sendt til dens loginside. 4. Efter du er logget ind, viser WAYF, hvilke oplysninger der vil blive sendt til webtjenesten. Hvis du kan acceptere det, skal du give dit samtykke. Du kan lade WAYF huske samtykket til næste gang. 5. Hvis webtjenesten godkender dig på baggrund af de udleverede oplysninger, får du adgang til tjenesten. Årsrapport

20 »Forskningsnettet«, som blev udleveret ved årets konference. Foto: Nikolaj Keldorff. 20 Forskningsnettet

21 Netbaseret samarbejde Forskningsnettet tilbyder flere videokonferencetjenester, der gør det muligt for brugerne at holde møder, undervise og samarbejde via nettet. Videokonference Alle institutioner ved Forskningsnettet kan etablere traditionel videokonference (H323) via en Codian MCU videoserver i Lyngby. Her kan man etablere en flervejs videokonference med i alt 12 lokaliteter i HD-kvalitet. Institutionerne har også mulighed for at opsætte et virtuelt lokale/møderum på MCUen, som de kan genbruge fra gang til gang. Flere institutioner benytter sig af den mulighed. Forskningsnettet informerer via websitet om mulighederne lokalt ved institutionerne. Det gælder kontaktinformation, og information om eksisterende videokonferenceudstyr og lokation af udstyr, eller om udstyret er mobilt og hurtigt kan sættes op i et ønsket lokale. Connect Virtuelle møder og samarbejde via Connect er i 2008 blevet en del af udviklingsstrategien ved universiteterne. Det kom f.eks. til udtryk i IKT-puljen fra IT- og Telestyrelsen, hvor man direkte kunne søge om midler til anvendelse af Connect i undervisningssammenhæng. Det resulterede i tre ansøgninger til IKT-puljen fra tre forskellige universiteter, der inkluderede Connect i deres udviklingsstrategi. Interessen for Connect kan også aflæses i den konkrete anvendelse. I 2008 rundede tjenesten mere end brugere med samlet mere end møderum. Mødetimer i Connect Endelig rådgiver Forskningsnettet om bedst anvendelse af konferenceteknologier i forhold til brugerbehov. Det gælder f.eks. fordele og ulemper ved anvendelse af H.323 versus desktop-løsninger som Connect, eller eventuelle fordele i at kombinere teknologierne. Forbruget er steget med 122 % i forhold til Connect-tjenesten er klar til det øgede forbrug i kraft af ny cluster-løsning med load-balancing og fail-over. Årsrapport

22 Et panel bestående af Rasmus Blok, e-læringskoordinator, Syddansk Universitet, Gitte Preisler, chefkonsulent, Københavns Universitet, Tom Latrup-Pedersen, lektor, Aarhus Universitet, og kommitteret Jacob Fuchs, Universitets- og Bygningsstyrelsen diskuterer fremtidens e-læring på universiteterne på Forskningsnet konferencen Ordstyrer var journalist og forfatter Niels Krause-Kjær. Foto: Nikolaj Keldorff. 22 Forskningsnettet

23 Tjenester til fremme af e-læring Forskningsnettet har de seneste år etableret en række tjenester med det formål at styrke interessen for og fremme anvendelsen af e-læring og webbaserede redskaber på de tilknyttede institutioner. Tjenesterne beskrives samlet på websitet: Læring og Medier (LOM) Tjenesten Læring og Medier (LOM) dækker over to aktiviteter et webbaseret, elektronisk tidsskrift om anvendelse af it og digitale medier til formidling, læring, kompetenceudvikling og samarbejde og et forum for udveksling af erfaringer med brug af formidling, e-læring og e-baseret samarbejde. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) Det første nummer af tidsskriftet udkom i november 2008 med temaet: Forskning og kommunikation tilrettelagt ved fagredaktørerne lektor Simon B. Heilesen, Roskilde Universitet (RUC) og konsulent Michael Pedersen, Copenhagen Business School (CBS). Der er planlagt to udgivelser i det kommende år. LOM-forum LOM-forum skal fortsætte de aktiviteter, som tidligere lå i Forskningsnettets erfaringsudvekslingsforum VideoErfa. LOM-forum vil desuden afholde temaseminarer i samarbejde med forskellige samarbejdspartnere og workshops/kurser, der har fokus på bestemte værktøjer. Endelig vil brugerne få mulighed for at udveksle erfaringer via forskellige webbaserede værktøjer. E-læring og jura I forbindelse med Forskningsnet konferencen i november åbnede Forskningsnettet en ny webtjeneste E-læring og jura, henvendt til undervisere og forskere på de tilknyttede institutioner. Tjenesten E-læring og jura er blevet til som et samarbejde mellem UBVA, Udvalget til beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde under Akademikernes Centralorganisation og Forskningsnettet. E-læring og jura handler om de juridiske regler, der gælder for e-læring. fx: Hvilke tilladelser skal indhentes, før man må bruge ophavsretligt beskyttet materiale i e-læringssammenhæng? Hvad må man uden tilladelse? Hvilke rettigheder har man som underviser, når det gælder webcast af undervisning? Video i undervisningen Tjenesten Video i undervisningen har fokus på vejledninger i, hvordan man kommer i gang med at bruge video og levende billeder indenfor undervisning og formidling. Materialet afspejler erfaringer fra såvel nationale som internationale sammenhænge og vil løbende blive udbygget med tendenser og muligheder indenfor området. Årsrapport

24 Det gyldne Snit 2008 Også i år uddelte Forskningsnettet priser til en række produktioner for innovative måder at bruge video, animationer, Flash og levende billeder på til undervisning og formidling. I alt var der tilmeldt 20 produktioner. Konkurrencen henvender sig til alle, der producerer video, animationer, Flash og levende billeder til undervisnings- og forskningssammenhænge, og der blev i år uddelt fire priser indenfor fire kategorier baseret på produktionens anvendelse. Juryen: Lars Bo Kimergård, filmklipper og producent, Kimer Film Bent B. Andresen, forskningsleder, Institut for Curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Claus Brabrand, lektor og filminstruktør, IT-Universitetet i København Preben Andersen, chefkonsulent, UNI C Helle Meldgaard, projektleder, UNI C Projekter: Universitarium Utzon-projektet Ved at benytte videomediet på alle relevante platforme kommunikeres der direkte til de unge på deres egen form. Læringspotentialet indgår som en naturlig del af det at være med i et innovativt miljø. Virtuelle læringsuniverser: Pitropolis Lineære produktioner: La pescadería el alma del barrio En slags videojournalistisk reportage i et delvist iscenesat, pædagogisk regi. Den kan indgå i temaer som indvandring, madkultur, storbyliv, Spanien i forandring samt forretnings- og dagligdagskultur Innovationspris: WOFIE 08-projektet Selv om man måske ikke lige tænker over det, hænger de fleste ting i vores hverdag sammen med matematik. WOFIE 08 Workshop for Innovation and Entrepreneurship en firedages eksperimenterende workshop om innovation og iværksætteri, udbudt til alle 8. og 10. semesterstuderende på Aalborg Universitet. Bemærkninger fra en vinder af Det gyldne Snit 2007 sosumedier vandt kategorien Brugen af læringsressourcer, hvor det overlades til brugerne at fastsætte mål for anvendelsen og tilrettelægge denne med produktionen: Genoptræning af hjerneskadede Det gyldne Snit er en fremragende opfindelse. Og det helt specielt stærke ved prisen er, at tekniske og pædagogiske kvaliteter vurderes som en samlet helhed. Bliv endelig ved med den slags tiltag.«udtaler Jan Gejel, EU- og multimedieprojektleder fra sosu- Media ved Århus Social- og Sundhedsskole. Da vi er en del af en almindelig dansk uddannelsesinstitution og ikke et stort berømt e-firma er det meget velkomment med den slags markeringer. Det betyder meget for fx samarbejdet med private virksomheder, at sosumedia er anerkendt for den faglige indsats, siger Jan Gejel. Har I planer om nye produktioner? Ja, vi laver ikke andet end at producere nye materialer! Samtlige social- og sundhedsuddannelser skal netbaseres, så lærerne frit kan bruge digitale materialer, når de skal tilrettelægge deres undervisning efter forskellige principper. 24 Forskningsnettet

25 edumedia online medier til undervisning og forskning edumedia er en webbaseret database, der gør det nemt og hurtigt for Forskningsnettets brugere at tilgå og distribuere beskyttet audiovisuelt materiale, som video, lyd, billeder og interaktive objekter i høj kvalitet via internettet. Formålet er, at støtte anvendelsen af denne type ressourcer i forskning, undervisning og formidling, samt at give adgang til digitalt indhold i nationale mediearkiver. edumedia er udviklet i samarbejde med Danmarks Radio og Statsbiblioteket og støttet af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. YouTube, Vimeo m.fl. tilbyder meget af den samme funktionalitet som edumedia. Fordelene ved edumedia er bl.a.: video i høj kvalitet: H.264 med 3-5 Mbit/s adgangsstyring: Kun personer tilknyttet et universitet eller en forskningsinstitution under Forskningsnettet kan tilgå adgangsbeskyttede medier distribueret via edumedias site. rettighedshåndtering: Via en Creative Commons licensstruktur kan ophavsmanden give andre mulighed for på lovlig vis at fx downloade og kopiere, fremvise og lave afledte værker af sit værk bevaring: Originalfilen bliver opbevaret og kan altid downloades igen opbygning af et fælles arkiv på tværs af institutioner integration med lokale systemer: via et webservice API kan edumedia integreres så medier herfra fx kan fremsøges direkte fra en institutions e-læringssystem. blev lanceret den 1. september og er nu en tjeneste i drift. Autentifikation og autorisation via WAYF er testet på udviklingsmiljøet, og vil blive implementeret i løbet af Som proof of concept på portering af edumedia til mobile enheder er udviklet en edumedia iphone applikation. E-læringsenhederne på Aarhus og Københavns universitet har udtrykt ønske om at integrere edumedia i deres e-læringssystemer. Videnskab.dk har valgt at bruge edumedia som videoplatform. Virtuelle verdener Forskningsnettet deltager i projektet Sense-making strategies and the user-driven innovations of virtual worlds: a critical analysis of virtual market dynamics, cultural and social innovation, and knowledge constructions ( ). Projektet ledes af Professor Sisse Siggaard Jensen, Roskilde Universitetscenter. Forskningsnettet skal bl.a. levere input til en case, hvor formålet er at afsøge muligheder for, hvordan fremtidens undervisning kan tilrettelægges i virtuelle/3d verdener. Internationalt samarbejde Forskningsnettet deltager i forskellige internationale samarbejder omkring e-læring, med det formål at kunne bidrage med erfaringer herfra i det nationale samarbejde. Forskningsnettet er blandt andet repræsenteret i programkomiteen for DIVERSE (Developing Innovative visual educational resources for students everywhere) konferencen. MEDEA (Encouraging the use of digital moving images and sound in education) er en kopi af Det gyldne Snit med en europæisk målgruppe. Prisuddelingen fandt sted for første gang på den internationale e-læringskonference Online Educa Berlin I alt var der 120 tilmeldte bidrag fra hele Europa. MEDEA har i perioden fået støtte fra EU til projektet Strengthening the European Dimension of the MEDEA Awards. Årsrapport

26 Udsigt til Kolding Fjord fra Hotel Koldingfjord. Foto: Kirsten Tobine Hougaard, UNI C 26 Forskningsnettet

27 Kommunikation Brugerne skal kende Forskningsnettets tjenester for at kunne gøre nytte af dem. Derfor er kommunikation og informationsformidling en væsentlig aktivitet. Website Et væsentligt kommunikationsværktøj er Forskningsnettets website Her kan brugerne finde information og vejledning om anvendelse af tjenesterne, sammen med nyheder fra Forskningsnettet. Snit og ipass, suppleret med nyheder om de øvrige tjenester. E-nyhedsbrevet fik 100 nye abonnenter i 2008 og havde ved udgangen af året 315 abonnenter. Ganske få har aktivt frameldt sig nyhedsbrevet. Til gengæld er flere abonnenter blevet frameldt automatisk, fordi deres -adresse ikke længere eksisterer. En tredjedel af de nye abonnenter er kommet via Det gyldne Snit og Forskningsnet konferencen, hvor der blev gjort en ekstra indsats for at invitere nye læsere. I 2008 drejede en stor del af artikler og nyheder sig naturligt om det nye net, og det genererede tusindvis af klik på websitet. På forskningsnettet.dk/ndf er der adgang til 15 artikler om det nye forskningsnet, heraf 12 fra Historierne fra 2008 har i alt resulteret i mere end visninger, fra til klik pr. historie: I 2008 blev forskningsnettet.dk til et mere levende, socialt medie. Bokse i forskellige design indbyder brugeren til fx at slå op i ordbøger, søge flere facts eller gå direkte til Forskningsnettets tjenester. Weblogs giver brugerne mulighed for at kommentere en sag. Polls spørger til brugernes holdninger, fx til podcast, det nye forskningsnet og e-lærings-materiale. Fotos og illustrationer indgår på alle nye sider Videoer og animationer bruges i formidlingen hos Forskningsnettets nye tjeneste E-læring og jura. E-nyhedsbrev Forskningsnettets e-nyhedsbrev blev udgivet seks gange i Fokus for e-nyhedsbrevene var i løbet af året: det nye Forskningsnet, Forskningsnet konferencen, brugernes anvendelse af Forskningsnettets tjenester med fx interview om e-læring, Det gyldne Udnyttelsen af spektrets farver i det nye optiske net illustreret på konferencens program. Forskningsnet konferencen 2008 Nyt net nye muligheder Forskningsnettets årlige konference blev i 2008 holdt den 11. og 12. november på Hotel Koldingfjord. Fokus for konferencen var i høj grad på det nye optiske net, som også blev lanceret i forbindelse med konferencen. Igen i år havde konferencen tre spor: Et teknisk spor, et e-læringsspor og et spor reserveret til konferencens sponsorer. Der deltog i alt 179 personer på konferencens to dage. Årsrapport

28 At få Forskningsnettet til at være på de konferencecentre, der har lagt lokaler til Forskningsnet konferencen har hvert år været en udfordring. I 2008 var udfordringerne næsten uoverskuelige, men net-sponsor GlobalConnect trak et kabel gennem landskabet over en større strækning, så deltagerne på konferencen kunne nyde godt af Forskningsnettet på deres bærbare PC er. Foto: GlobalConnect. 28 Forskningsnettet

29 Forskningsnettets økonomi Kommentarer til årets regnskab Det samlede regnskab for Forskningsnettet ses på næste side. Kolonnen markeret med 2008 R viser det endelige resultat, mens kolonnerne 2008 B og P viser henholdsvis budgettet for året og den seneste prognose. Kolonnerne 2006 R og 2007 R viser tilsvarende det endelige resultat for henholdsvis 2006 og Styregruppen har besluttet, at Forskningsnettet fra 2009 skal benytte en anden opstilling for budget og regnskab. I modsætning til tidligere, er der derfor ikke vist budgetoversigt for de kommende år. Udgifterne til udbygningen af Forskningsnettet påvirker ikke driftsresultatet, idet alle udgifter hertil afholdes af udbygningsbevillingen. Regnskabet viser, at de samlede driftsudgifter er lidt mindre end prognosen. Dette giver et resultat på ca. 1,4 millioner kr. for Herved bliver det forventede akkumulerede overskud for Forskningsnettet ved udgangen af 2008 på i alt 5,1 millioner kr. som angivet i prognosen. Når regnskabet for 2008 reelt udviser et akkumuleret resultat på i alt 7,1 millioner kr. skyldes det, at der i 2008 blev identificeret en rest af bevillingen fra 1997 på 1,9 million kr. hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Denne del af bevillingen, der ikke tidligere er indgået i regnskabsoversigten, blev benyttet til at afholde en del af udgiften til udlandsforbindelsen NORDUnet, således at bevillingen fra 1997 nu er reelt opbrugt. Fiber til Forskningsnet konferencen 2007 på LO-skolen i Helsingør. Fotos: Martin Bech, UNI C. Årsrapport

30 Økonomiske nøgletal 2008 Forskningsnettet (MDKK) SP Post År (tal i MDKK, år 2007 niveau Udgifter R R P B R 10 Backbone/basisnet etablering (UNI C) 1,9 1,6 2,0 2,0 0, Etablering backbone (NetSek) 0,0 4,0 25,0 35,0 25, Basisnet drift (UNI C) 8,0 7,5 7,4 7,4 6, Backbone driftsaftaler (NetSek) 2,3 0,8 0,0 1,0 0, Support og tjenester (UNI C) 4,0 4,5 4,0 4,0 4, Regionale driftcentre (NetSek) 0,4 0,4 0,5 0,5 0, Avancerede tjenester (UNI C/NetSek) 3,8 3,1 4,0 4,0 5, Netsekretariat drift (VTU) 2,1 2,1 2,1 2,1 2, NORDUnet (VTU) 13,7 14,4 14,5 14,5 14, Udviklingspulje (Styregruppe) 0,0 0,0 1,0 3,0 1,002 Udgifter i alt 36,2 38,4 60,5 73,5 60,870 Stigning i driftsudgifter i % -5,2 3,1 10,7 3,0 Indtægter 100 Brugerbetaling Institutioner 33,4 36,0 36,0 38,0 36, Brugerbetaling Kollegier 0,6 0,7 0,8 0,5 0,908 Indtægter i alt 34,0 36,7 36,8 38,5 37,002 Fordeling af udgifter 110 VTU omk. (+ særlig etablering) 2,2 1,6 23,8 35,0 22,166 Institutioners omkostninger 34,0 36,7 36,0 38,0 37,002 Inst. egenfinansiering i % 94,0 100,0 100,0 100,0 95,6 Oversigt over samlet forbrug af oprindelig bevilling Post År (tal i MDKK, år 2007 niveau) Overført fra tidligere år 1,4 3,9 3,9 3,862 Afsat i bevilling 4,0 25,0 35,0 25,42 Ministeriets omkostninger 1,5 23,8 35,0 22, Akkumuleret over-/underskud 1,4 3,9 5,1 3,9 7, Forskningsnettet

31

32 Netsekretariatet Richard Petersens Plads Bygning 321 DTU 2800 Kgs. Lyngby MØLLER NICOLAISEN design