U D G I V E T A F A D V O K A T S A M F U N D E T

Transkript

1 FLOSSET NY 5-ÅRS PLAN FOR EU S RETSSTAT NÆVNET ADVOKAT TILBAGEHOLDT PENGE FRA HUSSALG RANSAGET BAGMANDSPOLITI IND PÅ ADVOKATKONTOR A D V O K A T E R N E S S E R V I C U D G I V E T A F A D V O K A T S A M F U N D E T omblæst sag Jens Bruhn-Petersen vinder skelsættende sag om Retslægerådets vurderinger

2 I n d h o l d 10 Advokaten 88. årgang Direkte kommunikationsorgan for ca advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere Folketinget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Udgiver/Redaktion: Advokatrådet Kronprinsessegade København K Telefon Fax samfund@advokatsamfundet.dk REDAKTIONSPANEL Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Morten Broberg, lektor, Københavns Universitet og konsulterende seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Anja Cordes, advokat Ole Dybdahl, landsdommer, Østre Landsret Thomas Elholm, lektor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat Anne Birgitte Gammeljord, advokat Lars Hjortnæs, afdelingschef, Justitsministeriet Allan Ohms, advokat Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Karsten Havkrog Pedersen, advokat Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Anne Pindborg, advokat Henrik Stagetorn, advokat Ansvarshavende redaktør: Henrik Rothe hro@advokatsamfundet.dk Retspolitik LEGENDE MODTAGER MEDIATIONSPRIS SIDE 28 SÅ VENDER VI KAJAKKEN SIDE 30 OMFATTENDE ANALYSE BAG EU S REGLER SIDE 34 Fagligt DEN FLOSSEDE RETSSTAT SIDE 10 TEMA OM RETSLÆGERÅDET: DEN AFGHANSKE FORBINDELSE SIDE 16 HVOR KYNDIGE ER DE SAGKYNDIGE? SIDE 22 TILLID TIL RETSLÆGERÅDETS VURDERINGER SIDE 24 NYE BØGER SIDE 38 ARREST I EJERPANTEBREVE SIDE 40 BANK, BANK. DET ER POLITIET! SIDE 44 NYE REGLER OM OPLYSNINGSPLIGT SIDE 46 NYT FRA ADVOKATNÆVNET SIDE 48 NYT OM NAVNE SIDE 50 Redaktør: Rasmus Lindboe rli@advokatsamfundet.dk Redaktionel sekretær: Bente Busck bbu@advokatsamfundet.dk Annoncer: JUNGERSTED-VERMØ ApS Vivian Birkkjær Frederiksberg Runddel Frederiksberg Telefon Telefon (dir) vb@jungersted.com Layout: Adman Kommunikation ApS Struenseegade København N Telefon info@ad-man.dk Tryk: Jørn Thomsen Offset Essen Kolding Telefon jto@jto.dk Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside og Advokatnet. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. Medlem af Dansk Fagpresse ISSN ISSN (online) 2 ADVOKATEN nr 09/09

3 Har I øje for målet? Komplet overblik Med AdvoPro får I en fuldt integreret advokatløsning, der indeholder både Finans, Dokumenthåndtering, samt alle funktioner til forretningskritiske områder. Med andre ord er AdvoPro en komplet og fleksibel løsning, der kan tilpasses jeres processer og arbejdsgange. Kontakt Lotte Juul på tlf eller Flemming Andersen på tlf og aftal et møde. EG EG advokat ADVOKATEN nr 09/09 3

4 X x x x x x x x x A F X X X X X X X X X X X X X X x X Stilstand er tilbagegang I 2010 uddeler Danske Advokater for tredje gang Innovationsprisen Er jeres virksomhed blandt de mest innovative i advokatbranchen? Har I fundet nogle unikke måder at løse gamle eller nye - problemer på? Har I udviklet redskaber eller initiativer, der er så epokegørende, at I bør belønnes for det? Så bør I den næste måned holde øje med og vores nyhedsmail. Innovationsprisen er tilbage. Advokatvirksomhedernes brancheforening 4 ADVOKATEN nr 09/09 H.C Andersen Boulevard København V

5 l e d e r Tavshedspligten forpligter Advokatens uafhængighed er omdrejningspunktet for de værdier, der forbindes med titlen, for advokatreguleringen og for den gode advokats selvforståelse. Kravet om uafhængighed indebærer ifølge chartret for den europæiske sammenslutning af advokatsamfund, CCBE, at advokaten skal være uafhængig af staten og andre magtfulde interesser og ikke må tillade, at hans uafhængighed kompromitteres af upassende pres fra forretningsforbindelser. Advokaten skal også hele tiden være uafhængig af sin egen klient, hvis advokaten skal nyde tredjemands og domstolenes tillid. Disse krav om uafhængighed understøttes af en advokatregulering, hvis grundprincipper er identiske i langt de fleste velfungerende retssamfund. Blandt de vigtigste regler, som understøtter advokatens uafhængighed og dermed muligheden for at beskytte klienten og varetage dennes interesser, er reglerne om tavshedspligt. Tavshedspligten begrundes således i CCBE s charter: Det er af afgørende betydning for en advokats virke, at advokaten af sin klient får oplyst ting, som klienten ikke ville fortælle andre de mest intime, personlige detaljer eller de mest værdifulde forretningsmæssige hemmeligheder og at advokaten modtager oplysningerne i fortrolighed. Uden sikkerhed for fortrolighed kan der ikke være tillid. Chartret understreger dette princips dobbeltkarakter overholdelse af fortrolighed er ikke blot advokatens pligt det er klientens grundlæggende menneskeret. Reglerne om advokaters tavshedspligt forbyder, at kommunikation mellem advokaten og klienten kan bruges mod klienten. I de senere år er advokaternes tavshedspligt imidlertid kommet under pres, navnlig som følge af ønsket om at bekæmpe terrorisme og alvorlig organiseret kriminalitet. Hvidvaskloven er blevet strammet flere gange og har udløst skrappere krav til advokater. Og det sker stadig oftere, at advokater hos myndighederne, anklagemyndigheden og endog domstolene møder mangel på forståelse, når advokaten forsvarer klientens ret til fortrolighed. Advokatrådet bekæmper denne udvikling og har pligt til det, idet vi efter vores vedtægt har til opgave at værne om advokatens uafhængighed og integritet. Som varslet i vores retssikkerhedsprogram har vi nu rettet henvendelse til erhvervs- og økonomiministeren med et krav om omfattende ændringer i hvidvaskloven. Baggrunden er dels, at den danske lov på mange punkter er meget uklar, dels to højesteretsdomme fra Frankrig og Belgien, som kraftigt indskrænker advokaters indberetningspligt. Vores kritiske holdning til selve indberetningspligten betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke vil leve op til samfundets forventninger til det tilsyn, lovgivningsmagten har betroet os. Vi anser det for helt centralt for værnet af klienternes retsstilling og advokaternes tavshedspligt, at det er os og ikke en offentlig myndighed, som kontrollerer, at advokater lever op til lovens krav. På det konkrete plan har vi oplevet, at såvel myndigheder som anklagemyndighed har søgt at gennembryde tavshedspligten, hvor det efter rådets opfattelse ikke har været berettiget. Det seneste eksempel, som vedrører ransagning rettet mod en klient på et advokatkontor, er omtalt her i bladet. I sådanne situationer intervenerer Advokatrådet ofte i sagen. Den mulighed giver vores vedtægt os. Hvis du som advokat føler behov for hjælp til at værne om advokatens stilling som rådgiver og partsrepræsentant, bør du ikke gå på kompromis. Hvis vi ikke sammen står vagt om tavshedspligten, gør vi ikke alene samfundet og klienterne, men også os selv, en bjørnetjeneste. Så derfor: Kommer du under pres, så tag telefonen, skriv en mail eller skriv et brev til vores sekretariat, så kan du få opbakning og støtte til forsvaret af vores fælles kerneværdier. Og det sker stadig oftere, at advokater hos myndighederne, anklagemyndigheden og endog domstolene møder mangel på forståelse, når advokaten forsvarer klientens ret til fortrolighed. A F S Ø R E N J E N S T R U P, F O R M A N D F O R A D V O K A T R Å D E T AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET ADVOKATEN nr 09/09 5

6 X x x x x x x x x A F X X X X X X X X X X X X X X x X Nye skattefrie muligheder i virksomhedsordningen Formueplejeselskaberne bliver skattefrie og passer nu perfekt til virksomhedsordningen. Al hævning fra virksomhedsordningen bør udskydes længst muligt for at nedbringe skatten. AF HELLE SNEDKER, FORMUERÅDGIVER, FORMUEPLEJE A/S 6 ADVOKATEN nr 09/09 De tider, hvor opsparing i virksomhedsordningen alene kunne placeres på indlånskonti eller obligationsinvesteringer er for længst forbi. Lovændring betyder, at midler i virksomhedsordningen nu kan investeres i aktier gennem skattefri investeringsselskaber, herunder Formueplejeselskaber. Den skattemæssige behandling af Formueplejeselskaberne blev ændret ved Lov nr. 98 af 10. februar De investorer, som bør være særligt opmærksomme, er de, der har midler opsparet i virksomhedsordningen (også kaldet virksomhedsskatte ordningen). De nye regler medfører, at alle ni Formueplejeselskaber nu er underlagt reglerne i aktieavancebeskatningslovens 19 om skattefrie investeringsselskaber. En vigtig følge af denne ændring er, at der nu kan investeres i alle Formueplejeselskaberne for midler omfattet af virksomhedsordningen. Dette følger direkte af virksomhedsskattelovens 1, stk. 2, hvor det slås fast at de midler, som er omfattet af virksomhedsordningen kun kan placeres i aktier, når dette sker via en investering i skattefrie investeringsselskaber. For den langsigtede investor, der ønsker, at opsparingen i virksomhedsordningen skal investeres helt eller delvist i aktier er dette således godt nyt. Udsæt hævning og sænk skatten Ved investering i Formueplejeselskab erne kan aktieinvesteringen foretages uden at dette samtidigt betragtes som en privat hævning og med beskat ning som personlig indkomst af det investerede beløb til følge.

7 A N N O N C E x x x x x x Hævninger som kan udskydes til indkomståret 2010 (eller senere) vil blive begunstiget af den netop vedtagne skattereform. Selskabernes resultater beskattes udelukkende hos investor og i virksomhedsord ninger betyder dette en a conto skat på 25% af såvel realiserede som ikke-realiserede gevinster på investeringer. Først i det øjeblik overskuddet i virksomhedsordningen hæves, vil dette blive beskattet som personlig indkomst. Her er det væsentligt at bemærke, at hævninger som kan udskydes til indkomståret 2010 (eller senere) vil blive begunstiget af den netop vedtagne skattereform, der sænker indkomst beskatningen og hæver bundgrænsen for, hvornår der beregnes topskat. Så i det omfang hævningen kan udsættes til det kommende kalenderår, bør dette grundigt overvejes. Søg rådgivning før beslutning Behovet for rådgivning er der fortsat. Mange af de, der benytter virksomhedsordningen, har ejendomsinvesteringer af forskellig karakter. Derfor giver det i relation til porteføljesammensætning særdeles god mening at tænke aktieinvesteringer ind som supplement til jordog ejendomsinvesteringer. Dermed sikres, at den samlede balance har det optimale afkast-risiko forhold. Endvidere bør det aktuelt indgå i overvejelserne, hvorledes rentefølsomhed og risiko for øget inflation på lidt længere sigt vil indvirke på den samlede formue, der er opsparet i virksomhedsordningen. Ønsker De en uforbindende gennemgang af mulighederne for investering af opsparing i virksomhedsordningen, er De naturligvis velkommen til at kontakte formuerådgiverne på vores kontorer i Århus og København. Vores rådgivning er altid uforbindende for Dem, og altid uden honorar. SECOND OPINION? Investering er ikke nogen let disciplin. Har De eller Deres klient brug for en second opinion på investering eller skat, er De velkommen til at kontakte Formuepleje. Vi tilbyder gerne en vurdering af Deres klienters muligheder for optimal formuesammensætning uforbindende og altid uden honorar. Formueplejes nyeste koncept er 20 år gammelt og bygger på den Nobelprisbelønnede porteføljeteori, som sikrer den optimale sammensætning af aktier og obligationer. Vores forretningsmodel bygger på at minimere enhver form for konflikt mellem investor og rådgiver. Vi er således primært resultataflønnede og har dermed et unikt interessefællesskab med vores investorer. Kontakt vores formuerådgivere på tlf eller besøg os på formuepleje.dk ADVOKATEN nr 09/09 7

8 a k t u e l i n f o r m a t i o n Advokatbistand til asylbørn Det fremgår af regeringens nye lovprogram, at Integrationsministeriet vil fremsætte et lovforslag i november 2009, der skal sikre advokatbistand til uledsagede mindreårige asylansøgere efter asylsagens afslutning. Advokatrådet ser meget positivt på dette. Advokatrådet har flere gange påpeget, at mindreårige uledsagede asylansøgere ikke hidtil har kunnet få beskikket en advokat til at vurdere, om der skal indgives ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c stk. 2, når en asylsag er afsluttet. Efter bestemmelsen kan mindreårige uledsagede mindreårige asylansøgere få opholdstillade i tilfælde, hvor der er grund til at antage, at de vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet. Offentliggørelser fra Advokatnævnet Advokatsamfundet forbedrer nu advokaternes retssikkerhed, når det gælder offentliggørelse af Advokatnævnets kendelser. Problemet har været, at offentliggjorte kendelser mod navngivne advokater har kunnet findes på internettet længe efter, at perioden for offentliggørelse ét år er udløbet. Det skyldes, at visse søgemaskiner på nettet automatisk kopierer alle offentliggjorte hjemmesider og lagrer dem for eftertiden. Dermed bliver f.eks. Advokatnævnets gamle hjemmesider også tilgængelige, og det harmonerer ikke med Advokatnævnets retningslinjer for offentliggørelse af kendelser. En advokat, som f.eks. i 2004 fik offentliggjort sit navn i forbindelse med en overtrædelse af god advokatskik, skulle finde sig i, at man via særlige søgemaskiner kunne hente den gamle kendelse frem igen, selv længe efter, at offentlighedsperioden på ét år var udløbet. Advokatsamfundet løser praktisk problemet ved at indsætte en slags åben kode, som skal indtastes, før der gives adgang til de offentliggjorte kendelser. Koden begrænser ikke adgangen til kendelserne, men gør, at søgemaskinerne ikke er i stand til at kopiere de sider, der er beskyttet af en kode. Funktionen er implementeret på Hæderspris til miljø-advokat Hun betegnes som én af de førende eksperter inden for miljøret ikke bare i Danmark, men i hele verden. Og nu har hun også fået Dreyers Fonds hæderspris for Prisen, som er på kroner, går til advokat Birgitte Refn Wenzel. Hun har i årene været medlem af Advokatrådets Miljøudvalg og siden 2002 igen været tilknyttet Advokatrådets udvalg som ekspert på miljøret. I sin motivering for tildelingen af Dreyers Fonds Hæderspris 09 til Birgitte Refn Wenzel skriver advokat Birte Rasmussen fra fondens bestyrelse blandt andet: Birgitte Refn Wenzel besidder en stor faglig viden og et ikke mindre engagement og en interesse for at påvirke og formidle miljørettens regler til gavn ikke blot for advokatstanden men også til gavn for dansk byggeri. Obligatorisk efteruddannelse - åbent møde Drøftelserne med Justitsministeriet om mindre ændringer af bekendtgørelsen er endnu ikke helt tilendebragt. Advokatrådet finder det mest hensigtsmæssigt, at det åbne møde om efteruddannelse, herunder med udbyderne af efteruddannelseskurser, afventer udstedelse af ny bekendtgørelse. Det åbne møde vil derfor først blive afholdt primo Nærmere information om endelig dato, sted og tid vil blive bragt i et senere nummer af Advokaten. 8 ADVOKATEN nr 09/09

9 Situation: I gang fra 8 til 18 ØnSke: En bank, der indretter sig efter mig LØSning: Danske 24/7 Erhverv Danske 24/7 Erhverv er en erhvervskonto med en række enkle produkter, der dækker nogle af din virksomheds mest almindelige behov. De tider, hvor man skulle ned i banken for at betale regninger eller forhøje en kredit, er forbi. Og det er også slut med at tilpasse sig bankens åbningstider. Med Danske 24/7 Erhverv kan du nemt og hurtigt klare de fleste daglige bankforretninger online døgnet rundt. Og har du brug for rådgivning om f.eks. lån, leasing, kredit eller investeringer, kan du altid ringe til vores erfarne erhvervsrådgivere i Erhverv Direkte. Danske 24/7 Erhverv koster ikke noget og er til dig, der ejer din virksomhed 100 procent selv og har en konto til din private økonomi i Danske Bank. Bestil direkte på ADVOKATEN nr 09/09 9

10 r e t t i g h e d e r A f R i k k e A l b r e c h t s e n, j o u r n a l i s t, B r u x e l l e s f o t o : P o l f o t o Den flossede retsstat Ingen siger det højt, men mange tænker det: Billedet af EU som én stor harmonisk retsstat hører til den slags postkort-billeder, som aldrig afspejler virkeligheden. Kan en ny 5-årsplan pynte på billedet? Når Lars Løkke Rasmussen og hans statsminister- og præsidentkolleger indtager Bruxelles til det årlige decembertopmøde i EU-regi, skal de ikke bare nå at redde klimaet, hive EU ud af finanskrisen og sætte navne på en række nye EU-topfigurer. De skal også færdiggøre skitsen til en ny femårsplan for, hvordan Unionens retspolitik skal forme sig fremover. Men Stockholmprogrammet, som det kaldes, indeholder en række forslag, som har fået både advokater, Hvad er Stockholm-programmet? Stockholm-programmet skal tegne EU s politik på retsområdet i perioden Det følger i kølvandet på Helsingfors- og Haag-programmerne, der i henholdsvis 1999 og 2004 fremlagde deres bud på et femårigt retsprogam. I juni præsenterede EU-Kommissionen sit oplæg til programmet. Og det er det, som EU s 27 lande lige nu er i gang med at forhandle på plads. Programmet er bredt og spænder over alt fra anti-terrorlovgivning til immigration over børns rettigheder til beskyttelse af personlige data. forskere og politikere til at løfte en advarende pegefinger. Især fordi EU i kølvandet på den terrorfrygt, der hærgede den første halvdel af dette årti, har skabt en række potente grænseoverskridende juridiske værktøjer som fælles arrestordre og bevisudleveringskendelse uden samtidig at sikre, at de borgere, der befandt sig i den anden ende, var sikret en fair behandling. EU-Kommissionen har med sit udspil til programmet prøvet at styrke borgerens stilling. Men det er ikke nok, lyder kritikken. - Der bliver gjort for lidt for at styrke individets rettigheder. De er blevet alvorligt eroderet over de sidste år. Og jeg føler ikke, at den balance bliver genoprettet, siger Sophie in t Veld, der er hollandsk medlem af Europa- Parlamentet og næstformand i udvalget for borgernes retssikkerhed, LIBE. - Vi har den opfattelse, at det er nået til et punkt, hvor vi tilsidesætter retssikkerheden, siger Hanne Rahbæk, der er formand for Advokatrådets strafferetsudvalg. FÆLLES BEVISER Hanne Rahbæk understreger, at hun er glad for, at Kommissionen prøver at løse nogle af de problemer, EU står overfor i den fælles retspolitik. Men hun påpeger også en række punkter, hvor hun mener, at Kommissionen har galt fat. Advokatrådet er for eksempel stærkt kritisk over for Kommissionens planer om at indføre en europæisk bevisoptagelseskendelse, så beviser fundet i et medlemsland automatisk kan anerkendes på tværs af grænserne. Hanne Rahbæk påpeger, at der er en meget stor forskel på reglerne for bevisoptagelse i straffesager fra land til land. Og der kan sås tvivl om, hvorvidt beviserne er kommet til veje på en måde, der gør dem brugbare i en retssal i et andet land. Den hollandske parlamentariker Sophie in t Veld 10 ADVOKATEN nr 09/09

11 Flere europæiske lande er plaget af skandaler inden for retsvæsenet. En harmonisering er ikke uden problemer. Advokatrådet er også skeptisk over for planer om at bruge flere elektroniske beviser over grænserne, fordi der skal tages specielle hensyn for at sikre, at data ikke er blevet manipuleret med eller slettet. Ligesom de advarer mod planer om at foretage flere afhøringer af vidner på distancen via videokonferencer, fordi det fratager folk muligheden for at blive stillet fysisk for en dommer. Hun advarer også om ikke at knægte mistænktes rettigheder i terror- og kriminalitetsbekæmpelsens navn. For eksempel når Kommissionen foreslår, at der skal kunne gøres mere for at beskytte ofre for forbrydelser og vidner. - Beskyttelsen af ofre og vidner er vigtig. Men det må ikke ske, så det forringer vilkårene for de sigtede og tiltalte. Vi må stadig anse folk som uskyldige til det modsatte er bevist og sørge for, at processen er fair, siger Hanne Rahbæk. MINIMUMS-GARANTI Hos både Advokatrådet og paraplyorganisationen CCBE, der repræsenterer mere end europæiske advokater, er man tilfredse med, at Kommissionen lægger op til at styrke uddannelsen af dommere og anklagere, så de er bedre rustet til at håndtere, at EU-lovene kommer til at fylde stadig mere i deres arbejde. Men forslaget nævner ikke de advokater, som skal repræsentere borgerne. - Hvis man ikke også sikrer de fornødne midler til uddannelsen af advokaterne inden for EU-retten, risikerer man forkerte retsafgørelser, siger CCBE s formand, Anne Birgitte Gammeljord. Hun frygter også, at planer om yderligere stramninger af lovgivningen omkring for eksempel økonomisk kriminalitet og hvidvaskning af penge kan lægge pres på fortroligheden mellem advokater og deres klienter. - Der er nogle tiltag inden for blandt andet den finansielle lovgivning, hvor man overvejer en decideret indrapporteringspligt for advokater. Det er en tendens, der er meget bekymrende for os. Det hænger ikke sammen med, at advokatstanden skal være uafhængig af staten. Vi er vant til, at klienten kan betro sig til sin advokat uden risiko for, at denne bryder sin tavshedspligt. Men disse væsentlige principper om uafhængighed og fortrolighed er kommet under pres i flere tilfælde, siger hun. CCBE er også dybt skuffet over, at der nu er gået 10 år, siden EU første gang luftede tanken om at fastsætte en række minimumsproceduregarantier i straffesager, som man kunne være sikker på gjaldt i hele Unionen. For eksempel retten til advokatbistand, adgang til tolkning, til konsulær bistand for tilbageholdte udlændinge og et rettighedsbrev på et sprog, man kan forstå. Kommissionen har inden sommeren, parallelt med udviklingen af Stockholm-programmet, igen taget fat på emnet. - Her har man valgt at starte med salamimetoden, således at vi sandsynligvis nu får nogle rettigheder i forhold til tolkebistand og oversættelse. Men der er mange andre garantier, der også burde være dækket. Det her er et skridt fremad. Men det er ikke godt nok, siger Anne Birgitte Gammeljord. Fra Advokatrådets side kan Hanne Rahbæk godt anerkende, at nogle lande har brug for EU til at få indført nogle minimumsstandarder på området, men hun frygter, at det kan forringe borgernes rettigheder ADVOKATEN nr 09/09 11

12 r e t t i g h e d e r Danmark, Lissabon og Stockholm i de lande, som allerede har et højt beskyttelsesniveau. - Vi er indstillet på, at det sker. Men det må ikke ændre vores retsgarantier i en nedadgående retning, understreger hun. DÅRLIGT HÅNDVÆRK EU-Kommissionen foreslår at hæve kvaliteten i EU-lovgivningen. Der skal simpelthen ligge et bedre håndværk bag de færdige lovtekster. Og det er der også hårdt brug for, lyder det fra Advokatrådet. Her har man længe været utilfreds med upræcise EU-love, der kan efterlade flere spørgsmål, end de besvarer. - Der er ingen tvivl om, at det indimellem har været et problem. For reglerne på EUplan kommer ud af et politisk kompromis. Og det gør, at man ender med en formulering, der er meget rund og upræcis, siger Hanne Rahbæk. - Det bør afklares meget mere, hvad det er, man vil. For ellers er lovene nærmest uanvendelige. Det skaber i hvert fald en usikkerhed om, hvordan de skal fortolkes, siger hun og Vigtigste områder for advokater Stockholm-programmet lægger op til en række håndfaste tiltag, som på sigt kan få betydning for EU s advokater. For eksempel: - Fælles bevisoptagelseskendelse. - Etablering af fælles minimumsretsgarantier. - Større brug af afhøringer via videokonferencer og elektroniske beviser i retssager. - Mere dataudveksling og deling af for eksempel strafferegistre. - Større harmonisering af EU s retssystemer. - Bedre lovkvalitet og mere fokus på evaluering af eksisterende love. Det nye Stockholm-program kommer på et tidspunkt, hvor Danmark står ved lidt af en retspolitisk skillevej i EU-henseende. Vores retsforbehold står nemlig til at slå ud i fuldt flor, hvis Lissabon-traktaten træder i kraft ved årsskiftet, sådan som EU-politikerne håber på. Det indebærer, at vi på de områder inden for det civil- og strafferetlige samarbejde og i politi- og toldsamarbejdet, hvor vi lige nu godt kan være med, bliver sendt uden for døren i fremtiden. Medmindre forbeholdet bliver sendt til folkeafstemning, kommer vi altså ikke til at deltage i store dele af Stockholm-programmet. Og selv hvis der kommer en afstemning, har statsminister Lars Løkke Rasmussen lagt op til, at vi får et nyt retsforbehold, der vil give os lov til at vælge at stå udenfor, hvis vi ikke vil være med på ny lovgivning. bliver bakket op af formanden for CCBE: - EU-reglerne skal være forståelige, klare og anvendelige. De må ikke skabe en retsusikkerhed, siger Anne Birgitte Gammeljord og understreger, at det også er positivt, at der skal ske en meget bedre evaluering af konsekvenserne af de regler, som bliver vedtaget på EU-plan. - I dag kan man godt have sine tvivl om, hvorvidt mange af de regler, som vedtages, er ordentligt gennemtænkt. Også i lyset af, at vi har så forskellige retssystemer, siger Anne Birgitte Gammeljord. SOM ET POSTKORT Ifølge seniorforsker ved tænketanken Centre for European Policy Studies i Bruxelles, Sergio Carrera, har det netop været kendetegnende for samarbejdet på EU-plan, at EU-landene gerne har villet udvide mulighederne for at retsforfølge over grænserne, men at der er en stærk uvilje mod at ændre det mindste ved deres nationale retssystemer. - Den europæiske arrestordre er et godt eksempel på, hvordan EU-landene vedtog noget uden overhovedet at anerkende, hvad det ville få for konsekvenser i praksis og uden at have en god nok ramme for beskyttelse på EU-niveau, siger han. Både han og andre eksperter fremhæver ofte netop dette meget indgribende retsinstrument, fordi det bygger på, at man landene imellem skal kunne stole på, at den, man udleverer til retsforfølgelse i et andet land, også får en fair retssag. - Den gensidige anerkendelse på strafferetsområdet bygger på en formodning om, at de nationale strafferetssystemer virker helt perfekt, siger han. Problemet er bare, at postkortbilledet af EU som den perfekte retsstat er rimelig flosset i kanten. I Belgien har en stor skandale om korruption i dommerstanden rullet hen over sommeren. Lande som Bulgarien, Rumænien og Grækenland er notorisk kendt som steder, det ikke er heldigt at blive anholdt på grund af et ringe retsvæsen. Og Brasilien nægter for tiden at udlevere en formodet terrorist til Italien, fordi man ikke stoler på, at han er sikret en fair rettergang i sit hjemland. Det er bare ikke noget, man har for vane at sige højt til hinanden i EU-kredsen. - Det virker, som om der er en stiltiende gentlemen s agreement om, at man ikke blander sig i hinandens nationale anliggender. Men samtidig er der en eklatant mangel på tillid mellem staterne, siger EUparlamentariker Sophie in t Veld. Hun kritiserer også Kommissionens uvilje mod at spille sin rolle som traktaternes vogter, når det kommer til beskyttelsen af egne borgere. - I praksis vender de det døve øre til, siger hun. - Vi har en række eksempler på overskridelse af anti-diskriminationsreglerne lige nu. For eksempel i Litauen, hvor landet har lavet indlysende homofobisk lovgivning. Og dér hører man ikke en lyd fra Kommissionen. Men hvis der sker en overtrædelse af en markedsregulering eller kartellovgivningen, så er de der med det samme, siger hun. Dermed afhænger rækkevidden og succesen af det nye fem-årige retsprogram også i høj grad af, hvor langt medlemslandene har tænkt sig at bevæge sig henimod et fælles EU-retsområde. - Lige nu er der en masse forhindringer og en masse gensidig mistro, en mangel på koordination og nogle meget forskellige standarder, siger in t Veld. 12 ADVOKATEN nr 09/09

13 x x x x x x Digital diktering er ikke blot en diktafon, men også en løsning som samler alle trådene... Ud over den digitale lydkvalitet giver løsningen bl.a. et effektivt overblik over alle diktater med informationer om diktaternes længde, indtaler og journalnummer m.v. Philips Exec Enterprise er den brugervenlige, fleksible og effektive løsning, som effektiviserer jeres interne workflows og som naturligvis er forberedt på integration med jeres journalsystem. Kontakt konsulent Sanne Sahlberg for mere information om, hvordan du og din organisation nemt kan implementere Philips Exec Enterprise løsningen og dermed effektivisere jeres hverdag! Max Manus - Skandinaviens førende leverandør af digital diktering og talegenkendelse Max Manus A/S - tlf.: ADVOKATEN nr 09/09 13

14 r e t s l æ g e r å d e t A f R a s m u s L i n d b o e, p r e s s e c h e f, A d v o k a t s a m f u n d e t f o t o : p o l f o t o Seriøs debat uden skurke Borgerne fortjener den bedst mulige retssikkerhed. Derfor er det nødvendigt med en debat om Retslægerådet. Det handler ikke direkte om liv og død men om meget afgørende og potentielt livsforandrende beslutninger for mennesker når Retslægerådet afgiver sit skøn til bruger for domstolenes afgørelse. Mennesker, som har mistet førlighed eller arbejdsevne efter uheld, får deres fremtid afgjort: Anerkendes arbejdsskaden eller eftervirkningerne af færdselsuheldet? Domstolens afgørelse får enorm betydning for det liv, personen skal leve efterfølgende. Når det gælder de børn og unge, som søger om asyl eller familiesammenføring, er sagen mindst lige så vigtig for den enkeltes fremtid: Vurderes barnet at være under 18 Sådan forbedres retslægerådets rolle år, hvis de officielle papirer blev væk under flugten eller simpelt hen ikke findes på grund af forholdene i hjemlandet? Afgørelsen kan medføre, at den unge afskæres fra sin familie. Det siger selv, at retssikkerheden skal være så ypperlig som muligt i de sager. I Danmark har vi indrettet os med et retslægeråd, som afgiver et fagkyndigt skøn til brug for domstolenes afgørelse. Det er dommerne, der træffer afgørelse i sagen. Hvordan forvalter domstolenes så det input, der kommer fra retslægerådet? Det har advokater flere forskellige opfattelser af, viser den debat, som har udspillet Rådet skal behandle sagerne hurtigere. De to advokater i en sag skal hver kunne indstille en læge fra Retslægerådet til at deltage i en sag. Rådets formand skal udpege den sidste. Listen over læger skal udvides. Læger fra Retslægerådet skal oftere kunne indkaldes til at afgive forklaring i retten. Retslægerådet skal have pligt til at begrunde sit svar. Retslægerådet skal kunne undersøge den patient, de udtaler sig om, hvilket ikke sker i dag. Rådet selv eller retten skal beslutte det. Sagkyndige meddommere skal kunne medvirke i en sag. Retslægerådet skal have pligt til at vejlede om, hvordan en sag bedst belyses. Rådet bør ikke kunne bruge læger, der er ansat i et forsikringsselskab. Rådet skal undgå uklare svar og ved uenighed hellere give to forskellige begrundede svar. Kilde: Politiken. sig både i Advokaten og i dagspressen, efter at vi her i magasinet satte emnet til debat med en artikel skrevet af to jurister fra Københavns Universitet. Juristernes undersøgelse konkluderede, at domstolene i altovervejende grad erklærer sig enige med Retslægerådets vurderinger. Og at disse vurderinger i erstatningssager er til ugunst for borgerne. Så reagerede Folketingets partier. Ikke ud fra en enkeltsag, men ud fra et generelt synspunkt. Det kan politikerne næppe kritiseres for. Skal systemet ændres hvis der er behov for det er det nemlig et politisk valg. Retslægerådet opfylder sit kommissorium og fremhæver selv, at de følger forvaltningslovens regler. Det kan lægerne ikke klandres for. Alligevel har det trukket op til diskussion om flere centrale temaer: Der er politisk vilje til at lave systemet om, fordi borgerne som oftest ender med at tabe disse erstatningssager. Retslægerådet er blevet kritiseret for at have ændret sprogbrug i sine vurderinger uden at oplyse domstolene om det. Det har fået Dommerforeningens formand til at udtale, at en lang række sager burde gennemgås igen. Lægerne tilknyttet Retslægerådet arbejder i visse tilfælde også for forsikringsselskaberne. Den praksis er ikke tilladt i andre offentlige styrelser, f.eks. Arbejdsskadestyrelsen. Der er debat om kvaliteten af Retslægerådets aldersvurderinger i sager efter udlændingeloven. Formanden for Foreningen af Udlændingeretsadvokater mener, at Retslægerådet benytter en forældet metode. 14 ADVOKATEN nr 09/09

15 Tidligere landsdommer Holger Kallehauge har sammen med en gruppe advokater skruet en lille reformpakke" af Retslægerådet sammen. Se faktaboksen. Andre advokater oplever Retslægerådet som et velfungerende og rimeligt organ. Og mener ikke, der er grund til at ændre på strukturen. Det synspunkt fremhæver advokat Ulrik Christrup i en kommentar på de følgende sider. Andre igen har valgt at fremlægge en slags positiv kritik, der indeholder forslag til, hvordan Retslægerådet som institution kan forbedres. De ni forslag, som er blevet til i samarbejde med landsdommer Holger Kallehauge som formand for foreningen af Polio-, trafik- og ulykkesofre (PTU) bringer vi i faktaboksen på modsatte side. På de følgende sider behandler vi også Højesterets kendelse af 27. august I lyset af kendelsen kan der være anledning for advokater, der beskæftiger sig med udlændingeret, til at overveje, om de har haft sager, som bør søges genoptaget. Det drejer sig om sager, hvori klienten fik afslag på familiesammenføring, fordi Retslægerådet vurderede klienten til at være over 18 år. Det gælder både sager, der har været behandlet ved domstolene, men også sager, der er påkendt af udlændingemyndighederne, og som ikke er blevet indbragt for domstolene. Højesteret ikke har underkendt Retslægerådet. Det fastslår højesteretsdommer Niels Grubbe i et interview på de følgende sider. Vi har derfor igen valgt at bruge en betydelig del af magasinets spalter på en diskussion af Retslægerådets rolle. Ikke for at udpege skurke. Men for at bidrage til forståelsen af, hvordan borgernes retssikkerhed sikres bedst muligt. ADVOKATEN nr 09/09 15

16 H ø j e s t e r e t A f L e n e E j g J a r b ø l, j o u r n a l i s t f o t o : H e n n i n g H j o r t h DEN 16 ADVOKATEN nr 09/09

17 AFGHANSKE forbindelse Advokaten Jens Bruhn-Petersen har ført en årelang kamp hele vejen op gennem retssystemet, kæmpet på vegne af en dreng fra Afghanistan. Han har nu fået en principiel afgørelse fra Højesteret. ADVOKATEN nr 09/09 17

18 stigende antal sager ved domstolene med sundhedsfaglige og lægevidenskabelige aspekter, e retslægerådet rykket ind på den centrale midtbane som leverandør af indspark til domstolene. Der er derfor grund til at sætte fokus på retslægerådet af sagstyper, herunder bl.a. psykiatriske sager, færdselssager, sager om sterilisation og kastration, faderskabssager og andre sager om enkeltpersoners forhold, som det hedder i de officielle oplysninger om retslægerådet. på ved hjælp af trykt domspraksis fra 1998 frem til maj Det er den sidste sagstype, som vi har set nærmere forbindelse med varetagelse af sit arbejde, en patient i h ø j e s t e r e t Det er 28. august 2009, en lun sensommermorgen i Østbanegade på Østerbro i København. Himlen er dækket af skyer, og der er den der særlige lugt i luften af våd asfalt, efter at en byge er skyllet ind over bydelen. Klokken 8.30 ankommer advokat Jens Bruhn-Petersen til bygningen, der huser Nielsen og Thomsen Advokater i nr. 55. Han tager elevatoren op til kontorerne på 4. sal, hvor der er udsigt til Sverige i det fjerne bag to store grå og blå kraner. I receptionen får han ved den buede disk af lyst træ udleveret sin postbunke. Sekretæren har allerede åbnet brevene for ham. Stadig stående ved receptionen bladrer han hurtigt sin postbunke igennem. Og denne dag er det der brevet fra Højesteret. Han fisker utålmodigt kendelsen op af kuverten og bladrer om på side fire. YES, tænker Jens Bruhn-Petersen. Højesteret har givet byretten medhold i, at den nu 24-årige afghaner Khaibar Osmai var under 18 år, da han søgte om at blive familiesammenført med sin mor i Danmark. Efter otte års adskillelse og en lang sej kamp med de danske myndigheder kan familien nu blive forenet. En vis usikkerhed For Jens Bruhn-Petersen er afgørelsen principiel. Det er første gang, at en endelig retsafgørelse tilsidesætter Retslægerådets aldersvurdering, og giver en udlænding medhold. Indtil denne sag har udlændingemyndighederne og landsretterne anvendt Retslægerådets aldersvurderinger som beviser på niveau med fingeraftryk eller dna-analyser, der som udgangspunkt trumfer alle andre beviser. Det må nu være slut, tænker han. Inde på kontoret ringer Jens Bruhn-Petersen straks til den tidligere formand for den afghanske forening i Danmark, Mir Abdul Wahed Sadat, der har været ført som vidne i sagen og har kontakt til familien Osmai. Sadat råber højt af glæde ned i telefonrøret. Denne sag kan, mener Jens Bruhn- Petersen, få betydning for andre familiesammenføringssager, hvor myndighederne og udlændinge slås om børns knoglealder. Uden for på Østbanegade er skydækket ikke helt så tæt længere. Temperaturen har sneget sig over 20 grader. Familien flygter Det var Danmark anno Nu spoler vi tiden tilbage og skifter scenen til Afghanistan. Her bliver Khaibar Osmail født 10. juni 1985 på en fødeklinik i Kabul som det første barn i familien. Senere kommer endnu tre børn til. Moren, Karima, er universitetsuddannet og arbejder som lærer i Kabul, mens Khaibars far, Ghasem, har en høj stilling i den afghanske regering. Khaibar starter i børnehave og skole og går i første klasse i Kabul, da en række Mujahedinbevægelser i 1992 indtager hovedstaden, og familien må flygte. I første omgang bosætter de sig i det nord- Det mener Jens Bruhn-Petersen om sagen: Retslægerådet bør ærligt redegøre for de usikkerhedsfaktorer, der er i deres knogleundersøgelses-metoder også med alle de mellemregninger, der er. At grundlaget for knogleundersøgelserne er tvivlsomt. Noget af det statistiske baggrundsmateriale henfører til undersøgelser af hvide børn i 50 erne hvilket ifølge nogle forskere ikke kan sammenlignes med udviklingen hos børn fra Asien eller Mellemøsten anno Den her slags sager kan kun vindes, hvis klienterne får lov at få sagen forhandlet mundtligt retten har brug for ved selvsyn f.eks. at kunne vurdere vidners troværdighed. Domstolene bør se på den nuancerede bevisførelse og ikke alene lægge Retslægerådets konklusioner til grund for en afgørelse. Det bør være praksis at indhente second opinions hos andre eksperter. Khaibars sag bør danne præcedens for andre sager om aldersbestemmelse ved knogleundersøgelser Retslægerådets autoritet er svækket. Højesteret siger med sin afgørelse, at Retslægerådets erklæringer IKKE er på niveau med et fingeraftryk eller en DNA-analyse, der som udgangspunkt trumfer ethvert andet bevis. R E T S L Æ G E R Å D E T Skal Retslægerådet være overdommer? en undersøgelse af domspraksis viser, at det er retslægerådet, der i praksis bestemmer udfaldet af retssager om bl.a. erstatning fra myndigheder og forsikringsselskaber til borgerne. Lægevidenskaben overtrumfer juraen. a F m I c H a e L g ø t z e, L e K t o r, P H. D., o g J a n n e r o H m a r H e r r m a n n, a D J U n K t, P H. D., D e t J U r I D I s K e F a K U L t e t, K ø b e n H a v n s U n I v e r s I t e t. I mange retssager bliver retslægerådet bedt om at udtale sig om lægefaglige forhold af betydning for løsningen af stridsspørgsmål. I retssystemet indgår jura og lægevidenskab således ofte i et tæt samspil, ligesom juraen på andre områder spiller tæt sammen med f.eks. tekniske, økonomiske og psykologiske vidensområder. Konkret bliver retslægerådet inddraget for at bidrage til sagens oplysning og for at kaste lys over sundhedsfaglige spørgsmål, som ligger uden for dommernes juridi- forelægge rådet spørgsmål til udtalelse, og da der er et ske viden. Da der i retssager er vide muligheder for at fra læsning af dommene også at gælde i forhold til f.eks. den juridiske bevisbedømmelse, som jo ellers som udgangspunkt er en fri bedømmelse. Det er en betænkelig udvikling, hvis domstolene overlader det til retslægerådet at fastlægge, hvad der er ret og rimeligt i de mange vigtige erstatnings- og sundhedsretlige sager. LUP PÅ ERSTATNINGER selv om retslægerådet blev oprettet så langt tilbage som 1909, gøres domstolenes brug af rådets sagkyndige udtalelser kun sjældent til genstand for systematisk analyse. rent fagligt består rådet af 12 læger, som efter retslægerådsloven har til opgave at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager erfaring, hvis offentlige myndigheder eller domstole øn- om enkeltpersoners retsforhold. retslægerådet har ikke nogen udfarende rolle, men har til opgave at stå til rådighed med sin ekspertise og sker at forelægge rådet spørgsmål af lægevidenskabelig og faktuel karakter. I domspraksis inddrages retslægerådet i en bred vifte 18 ADVOKATEN nr 09/09 og domstolenes brug af rådets udtalelser. et principielt men ofte overset spørgsmål er, om retslægerådet også tildeles rollen som overdommer i forhold til jus og de rent retlige vurderinger, som de juridiske dommere i f.eks. patientskadesager skal foretage i relation til skadens karakter, årsag og følger. en gennemgang af domspraksis fra de seneste 10 år peger på en udvikling i den retning. Praksis viser i hvert fald meget entydigt, at domstolene er yderst tilbageholdende over fo retslægerådets udtalelser. Det synes ud Kvantitativt omfatter vores undersøgelse godt 50 domme i primært civile sager afsagt af Højesteret og landsretterne og offentliggjort i Ugeskrift for retsvæsen (Ufr) eller Forsikrings- og erstatningsretlig Domssamling (FeD). mere konkret er det især erstatningssager, som gemmer sig under etiketten andre sager om enkeltpersoners forhold. tvisten i retssalen står som oftest mellem det forsikringsselskab eller den myndighed, der skal udbetale erstatning eller godtgørelse og det individ, som har pådraget sig en skade, f.eks. en ansat i 16 ADVOKATEN Nr 06/09 ADVOKATEN Nr 06/09 17

19 Der er langt meget langt fra Jens Bruhn- Petersens hverdag med fast ejendom til sagen om den afghanske dreng. lige Afghanistan, hvor den tidligere regerings støtter er i sikkerhed. Men i 1998 overtager Taleban magten over hele Afghanistan, og Khaibar og hans lillebror og faren flygter. Via Turkmenistan og Kasakhstan kommer de til Moskva i begyndelsen af I mellemtiden er moren flygtet til Danmark med de to yngste børn i 2001 og har fået asyl. Her opgiver hun fødselsdata på sine øvrige børn Khaibar og Yama uden at kende det danske system om familiesammenføring. I fem år har moren og de to børn ikke nogen kontakt med faren og de to ældste drenge, men via familie i Tyskland får de igen forbindelse. Og faren og de to ældste drenge søger via den danske ambassade i Moskva om at blive familiesammenført med moren i Danmark hvilket kan lade sig gøre for mindreårige børn og ægtefæller. Året efter får Khaibars far og lillebror Yama opholdstilladelse i Danmark. Myndighederne: Khaibar lyver Men myndighederne mener, at Khaibar lyver, når han siger, at han kun er 17 år og otte måneder på ansøgningstidspunktet. Han er 166 centimeter høj, vejer 58 kilo og er kønsudviklet som en voksen mand. Den 16. februar 2004 får han efter den daværende Udlændingeservices praksis ved tvivlstilfælde taget røntgenbilleder af knogler og tænder på en lægeklinik i Moskva. Billederne bliver forelagt Retslægerådet, der i maj samme år skriver i erklæringen, at det er sandsynligt, at Khaibar var over 18 år på ansøgningstidspunktet. Over et år efter bliver sagen igen forelagt for Retslægerådet, der når frem til samme konklusion. Og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration afslår Khaibars ansøgning om opholdstilladelse. Det sker 15. september Mega-besværlige sager Nu sidder Khaibar så i Moskva og kan som den eneste i familien ikke komme legalt til Danmark. Havde han sneget sig over grænsen og havde søgt om asyl, havde han formentlig fået det, da hans familie er tidligere kommunister og dermed jaget vildt under Talebanstyret i Afghanistan. Men den løsning ligger fjernt for den retskafne familie fra Afghanistan. Det skal gå ordentligt til. I Danmark har Khaibars mor fået kontakt til forsvarsadvokat Jens Bruhn- Petersen, der tidligere har arbejdet i UNHCR FN s Flygtningehøjkommissariat. Han sidder egentlig på et kontor, der primært kører sager om fast ejendom, men han kan ikke lægge engagementet fra FN-tiden fra sig heller ikke selv om udlændingesager er mega besværlige, meget langvarige og ofte mere tidskrævende, end han får løn for. Jens Bruhn-Petersen har også sager i Flygtningenævnet og bliver efterhånden en af de foretrukne forsvarsadvokater for afghanere, der er kommet i klemme i systemet i Danmark. Det sker i øvrigt ved lidt af en tilfældighed, fordi den ene afghaner anbefaler ham til den næste osv. Moren, Karima rejser fra familiens bopæl i Fredericia og sidder i mødelokalet på Østbanegade for at diskutere Khaibars sag med Jens Bruhn-Petersen. Her hiver hun blandt andet eksamensbeviser frem fra de øvrige tre børn, der har klaret sig fremragende i ADVOKATEN nr 09/09 19

20 h ø j e s t e r e t Afgørelsen fra Højesteret kan få betydning for andre sager om familiesammenføring. det danske skolesystem Khaibars bror blev student med et gennemsnit på 10,6 kan det bruges i retten, spørger hun advokaten. Ret foran dommeren Jens Bruhn-Petersen knokler for at få lov til at få en mundtlig behandling af sagen i Byretten i København. Normalt kører den slags sager skriftligt. Men forsvarsadvokaten vil føre en række vidner, hvor man er nødt til at møde i retten for at kunne vurdere deres troværdighed. Så han presser intenst på og får til sidst tilladelse. I september 2008 møder Khaibars familie op i deres stiveste puds og står ret foran dommeren i byretten. I retslokalet bliver det hele lidt teknisk med en masse tal og klokkeformede kurver og sandsynlighedsberegninger. Forsvarsadvokatens synspunkt er bl.a., at der ifølge knogleundersøgelserne er 84 procents sandsynlighed for, at Khaibar var over 18 år på ansøgningstidspunktet. Og at der dermed er en statistisk sandsynlighed på hele 16 procent for det modsatte nemlig at Khaibar var under 18. Jens Bruhn-Petersen har ligeledes hentet oplysninger fra en svensk retsodontolog, der på baggrund af røntgenbilleder af Khaibars tænder erklærer, at det er sandsynligt, at han var under 18 på ansøgningstidspunktet. Han fremlægger også afghanske identitetspapirer og fører blandt andet to vidner Khaibars gamle klassekammerater fra første klasse i Afghanistan som, mener han, underbygger påstanden om Khaibars alder. Da modpartens advokat foreslår, at Khaibar måske har gået to år i samme klasse, hiver han de øvrige søskendes skoleresultater op af hatten. Det er nok ikke sandsynligt med intelligensniveauet i den familie, mener Jens Bruhn-Petersen. Taber i landsretten vinder i Højesteret Familien Osmai er selvfølgelig lykkelig, da byretten 12. september afgør sagen til deres fordel. Men Jens Bruhn-Petersen har advaret dem om, at Integrationsministeriet vil anke sagen til landsretten. Her bliver sagen behandlet skriftligt, og sidst i november 2008 giver to ud af tre landsretsdommere Integrationsministeriet medhold i, at det var korrekt at afslå Khaibars ansøgning om familiesammenføring. Et af argumenterne fra Kammeradvokaten, der kører sagen for Integrationsministeriet, er, at det er af afgørende betydning for udlændingemyndighedernes sagsbehandling, at myndighederne kan lægge vægt og også afgørende vægt på Retslægerådets udtalelser. Forsvarsadvokaten kæmper videre og får tilladelse fra Procesbevillingsnævnet til at få sagen i Højesteret som den første af sin art. Og her er det så, afgørelsen falder i august i år. Højesteret mener, at både Khaibar, familien og klassekammeraterne har fortalt sandheden om Khaibars fødselsdato, og at han derfor er blandt de 16 procent af befolkningen, hvis knoglealder er ældre end deres rigtige alder. Khaibar er i dag stadig i Moskva, men efter lidt papirarbejde forventer familien, at han kan komme til Danmark. På helt lovlig vis. 20 ADVOKATEN nr 09/09