Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse

Transkript

1 SAL/CHHV 1. mar Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte. Formålet med monitoreringen er at understøtte Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen. Monitoreringen af indlæggelse af nyfødte er blevet offentliggjort seks gange. Første gang var i december 2012 for Anden gang var i august 2013, hvor data for 2012 blev føjet til. Fra og med opgørelsen i august 2013 var nyfødte, der døde inden for de første 28 dage efter fødslen, ekskluderet fra populationen, og overflytninger af nyfødte til anden sygehusafdeling håndteret anderledes datamæssigt. Tredje gang var i maj 2014 med opgørelser for perioden med samme populationsafgrænsning dog med en revideret opgørelse af genindlæggelser, herunder revideret diagnosekodeliste. Fra og med denne opgørelse fokuseres endvidere alene på aktionsdiagnosen på indlæggelsen. Offentliggørelsen i september 2014 for perioden halvår 2014 tog også ambulant aktivitet i betragtning, for at få et helhedsbillede af nyfødtes sygehuskontakt i tiden efter fødslen. Perioden efter fødslen, hvori der opgjordes genindlæggelser, blev udvidet fra 28 til 30 dage, og tallene udvidet med opgørelser på paritet, dvs. henholdsvis første- og flergangsfødende. Offentliggørelsen i april 2015 dækker perioden , og er udvidet med indikatorer opgjort på kommune og sygehus. Offentliggørelsen fra september 2015 dækker perioden halvår 2015 på landsplan og regionsniveau, samt opdaterede opgørelser af perioden på kommuner og sygehus. I marts 2016 blev monitoreringen lanceret på Sundhedsdatastyrelsens sundhedsdataportal esundhed.dk. Opgørelserne dækker ligeledes perioden halvår 2015, om end modellen er præciseret i forhold til afgrænsning af populationen (eksklusion af hjemmefødsler). De løbende ændringer i monitoreringen har haft det formål, at fokusere monitoreringen yderligere i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, samt skabe et mere helhedsorienteret billede af sygehuskontakt i perioden efter fødslen. Offentliggørelserne er således ikke umiddelbart sammenlignelige. I det følgende beskrives dataafgrænsning og den anvendte metode i monitoreringen. Monitoreringen består af følgende indikatorer: Indlæggelsesvarighed i forbindelse med fødslen Udskrivningstidspunkt efter fødslen Genindlagte nyfødte indenfor 30 dage efter fødslen

2 Indikatorerne er opgjort på landsplan, bopælsregion og sygehusregion, samt fordelt på paritet med følgende gruppering: førstegangsfødende, flergangsfødende samt paritet ukendt/ikke registreret. Herudover opgøres indikatorerne i forenklet form på kommune og sygehus, hvor der angives 95 procent konfidensintervaller, som indikation på den statistiske usikkerhed på de opgjorte tal. Opgørelser på kommune og sygehus udvides med et år ad gangen, dvs. når data fra hele kalenderåret er i hus. Beskrivelse af data og afgrænsning af populationen Datagrundlag Datagrundlaget for opgørelserne er Fødselsregisteret og Landspatientregisteret per 10. august Fødselsregistret anvendes til at danne populationen af nyfødte for hvert af årene 2007 til 1. halvår 2015, og Landspatientregistret anvendes til at beregne indlæggelsesvarighed og evt. genindlæggelser. Det Centrale Personregister anvendes til at ekskludere børn døde indenfor 30 dage efter fødslen. Afgrænsning af populationen Populationen af nyfødte omfatter alle levendefødte børn registreret i Fødselsregisteret, født på sygehus og med kendt bopæl i Danmark. Børn, der dør inden for de første 30 dage, ekskluderes fra populationen. Fra februar 2016 afgrænses børn født på sygehus udelukkende ud fra variablen MARKOER_HJEMMEFOEDSEL_BEREGNET, som dækker både blanketindberetninger og ambulante koder. Der har i monitoreringen hidtil (bl.a. pga. databrud i Fødselsregisteret) været anvendt DZ38*-koder, hvilket har vist sig ikke at være optimalt til brug i monitoreringen på trods af, at disse koder er obligatoriske. Anvendelsen af variablen MARKOER_HJEMMEFOEDSEL_BEREGNET medfører en præcisering i udvælgelsen af populationen, herunder ekskludering af hjemmefødte børn. Ændringen medfører endvidere, at børn født på vej til sygehus nu inkluderes i populationen. Populationen af nyfødte omfatter børn født fra og med 1. januar 2007 til og med 30. juni Indlæggelsesvarighed og udskrivningstidspunkt Varighed af nyfødtes indlæggelse på sygehus i forbindelse med fødslen beregnes uanset om fødslen sker i en ambulant kontakt eller under indlæggelse. Hvis sygehuskontakten, hvor fødslen foregår, ikke er en indlæggelse, sættes indlæggelsesvarigheden til 0. Opgørelsen af indlæggelsesvarighed siger således alene noget om indlæggelsesområdet. Indlæggelsesvarighed er inklusiv eventuelle overflytninger mellem sygehusafdelinger, og beregnes som varigheden fra indskrivningstidspunktet på nyfødtes første kontakt (som er på fødselsdatoen) til udskrivningstidspunktet på sidste kontakt. I tilfælde af, at tidspunktet for udskrivningen mangler, bliver udskrivningstidspunktet fastsat til kl Alle sygehuskontakter (indlæggelser: c_c_pattype=0, ambulante kontakter: c_c_pattype=2) samles for hvert barns CPR-nummer, og ordnet kronologisk efter indskrivningstidspunkt, patienttype og udskrivningstidspunkt. Sygehuskontakten, hvor indskrivningsdatoen er lig fødselsdatoen, fastsættes som fødselssygehuskontakten. 2

3 Ved flere sygehuskontakter per barn defineres den følgende kontakt som en sammenhængende kontakt, når der er mindre end 4 timer mellem udskrivningstidspunktet (v_udtime) på den første sygehuskontakt og indskrivningstidspunktet (v_indtime) på den efterfølgende kontakt. Hvis begge kontakter er indlæggelser, er der endvidere tale om en overflytning. En sygehuskontakt med en eller flere efterfølgende sygehuskontakter af det samme barn betragtes således i monitoreringen som én sygehuskontakt, bestående af flere sammenhængende sygehuskontakter, såfremt der er mindre end 4 timer mellem udskrivning fra én afdeling og indskrivning på en ny afdeling. Varigheden af nyfødtes indlæggelse på sygehus i forbindelse med fødslen er opgjort som følger: a. Indlæggelsesvarighed er opgjort i antal timer i form af gennemsnit, median, nedre- og øvre kvartil b. Udskrivningstidspunkt er opgjort i antal/andel nyfødte udskrevet fra sygehus inden for specificerede døgn-/timeintervaller Indikatorerne indlæggelsesvarighed og udskrivningstidspunkt er to forskellige udtryk for det samme. Indlæggelsesvarighed Den gennemsnitlige indlæggelsesvarighed er beregnet som et gennemsnitligt antal timer på baggrund af sygehuskontakter registreret for alle nyfødte i populationen i forbindelse med fødslen. Som en beskrivelse af tyngden i opgørelserne er medianen, nedre og øvre kvartil opgjort. Medianen angiver skillelinjen mellem de 50 pct. af nyfødte med den laveste indlæggelsesvarighed og 50 pct. af nyfødte med den højeste indlæggelsesvarighed. Den nedre kvartil angiver de 25 pct., der har den laveste indlæggelsesvarighed og de 75 pct. med den højeste indlæggelsesvarighed. På samme måde angiver den øvre kvartil de 75 pct., der har den laveste indlæggelsesvarighed og de 25 pct. med den højeste indlæggelsesvarighed. Udskrivningstidspunkt Opgørelsen af udskrivningstidspunkt angiver i døgn-/timeintervaller, hvor lang tid der går fra fødselstidspunktet til udskrivning af den nyfødte fra sygehus til hjemmet. Udskrivningstidspunktet inddeles i følgende intervaller: inden for første døgn ( 24 timer) efter fødslen i andet døgn (25 48 timer) efter fødslen i tredje døgn (49 72 timer) efter fødslen efter tredje døgn (>72 timer) efter fødslen Udskrivningstidspunkt er opgjort i antal og andel nyfødte udskrevet inden for tidsintervallerne. Nyfødte, hvis fødselssygehuskontakt ikke er en indlæggelse, indgår således i kategorien inden for første døgn ( 24 timer). Genindlagte nyfødte inden for 30 dage efter fødslen Betegnelsen genindlæggelse omfatter her indlæggelser indenfor 30 dage efter den nyfødte er udskrevet fra sygehuset til hjemmet efter fødslen uanset om sygehuskontakten, hvor fødslen foregik, er en indlæggelse eller en ambulant kontakt. De beskrevne principper for opgørelsen 3

4 af genindlæggelser, er aftalt i et samarbejde mellem Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsstyrelsen og medlemmer af arbejdsgruppen, der deltog i revisionen af Sundhedsstyrelsens barselsanbefalinger. Der er tale om en genindlæggelse, når barnet indlægges: senere end 4 timer efter udskrivning fra den sygehuskontakt, hvor fødslen finder sted inden for 30 dage efter udskrivning fra den sygehuskontakt, hvor fødslen finder sted registreret med en af de udvalgte diagnoser (nedenfor) Bemærk, at en genindlæggelse også kan bestå af flere sammenhængende sygehuskontakter i overensstemmelse med beskrivelsen ovenfor. Kategoriseringen af henholdsvis genindlæggelse og sammenhængende sygehuskontakter (herunder overflytninger) er således forbundne ud fra kriteriet om timeantallet mellem sygehuskontakterne. Herudover har det betydning, om sygehuskontakterne er indlæggelser eller ambulante sygehuskontakter. I et eksempel med to sammenhængende sygehuskontakter, som ligger mere en 4 timer fra den sygehuskontakt, hvor fødslen foregår, vil disse ikke tælle som en genindlæggelse i monitoreringen, hvis begge sygehuskontakter er ambulante. Kontakterne vil dog stadig indgå i monitoreringen og have indirekte betydning for opgørelsen af genindlæggelser. Hvis en af disse sygehuskontakter er en indlæggelse, vil dette betragtes som en genindlæggelse. Heraf er det alene genindlæggelser med relevant diagnose, der opgøres i monitoreringen. Illustrationer af kategoriseringen af genindlæggelse og sammenhængende sygehuskontakter fremgår af bilag 1. Monitoreringen fokuserer på genindlæggelser, hvor indlæggelsen sker af følgende primære årsager: Dehydrering Gulsot Fejlernæring og die-ammeproblemer Dårlig trivsel Medfødt sepsis 4

5 De fem ovennævnte årsager til genindlæggelse rummer SKS-diagnosekoderne i tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Oversigt over diagnosekoder ved genindlæggelse SKS-kode Betydning Dehydrering DP741 Dehydrering hos nyfødt DE869A Dehydrering DP742A Hypernatriæmi hos nyfødt DE870A Hypernatriæmi DP818A Feber forårsaget af dehydrering hos nyfødt Gulsot DR179 Ikterus UNS DP59 Gulsot hos nyfødt af andre og ikke specificerede årsager DP590 Ikterus hos nyfødt ved præmaturitet DP598 Ikterus hos nyfødt af anden årsag DP599 Ikterus hos nyfødt UNS Fejlernæring og die-ammeproblemer DP92 Ernæringsproblemer hos nyfødt DP920 Opkastning hos nyfødt DP921 Tilbageløb og opgylpning af føde hos nyfødt DP921A Tilbageløb af føde hos nyfødt DP921B Opgylpning af føde hos nyfødt DP922 Langsom fødeindtagelse hos nyfødt DP923 Underernæring hos nyfødt DP923A Fejlernæring hos nyfødt DP925 Ammeproblemer hos nyfødt DP928 Andet problem med fødeindtagelsen hos nyfødt DP929 Problem med fødeindtagelsen hos nyfødt UNS Dårlig trivsel DR628A Dårlig trivsel Medfødt sepsis DP36 Medfødt bakteriel sepsis DP360 Medfødt sepsis forårsaget af gruppe B streptokokker DP361 Medfødt sepsis forårsaget af streptokokker UNS DP362 Medfødt sepsis forårsaget af Staphylococcus aureus DP363 Medfødt sepsis forårsaget af staphylokker UNS DP364 Medfødt sepsis forårsaget af Escherichia coli DP365 Medfødt sepsis forårsaget af anaerobe bakterier DP368 Medfødt sepsis forårsaget af anden bakterie DP369 Medfødt sepsis UNS 5

6 Den 1. juli 2014 trådte en registreringsvejledning på området i kraft (vejledningen Indlagte nyfødte i barselsperioden findes på Sundhedsdatastyrelsen.dk > Rammer og retningslinjer > Patientregistrering (Fællesindhold) > Patientregistrering og Fællesindhold). Monitoreringen tager afsæt i registreringsvejledningen, og omfatter herudover indtil den retvisende registreringspraksis er implementeret nogle supplerende diagnosekoder for at sikre, at al relevant information inkluderes i monitoreringen. Eksempelvis indgår koden DE869A Dehydrering også i monitoreringen, indtil den retvisende kode DP741 Dehydrering hos nyfødt er tilstrækkeligt implementeret i praksis. Opmærksomhedspunkter Når resultatet af monitoreringen læses, er det vigtigt at være opmærksom på følgende forhold: Selvom samtlige af de nyfødtes sygehuskontakter 30 dage efter fødslen indgår i monitoreringen, er det alene genindlæggelserne, der opfylder ovenstående diagnosekrav, der opgøres. Opgørelsen er således ikke et udtryk for det samlede billede af nyfødtes sygehuskontakter efter udskrivning fra sygehuset til hjemmet efter fødslen, men alene et udsnit heraf. Et nyfødt barn kan nå at have flere genindlæggelser inden for de første 30 dage efter fødslen. Her opgøres antal genindlagte nyfødte med relevant diagnose, hvilket betyder, at det ikke er det absolutte antal genindlæggelser, der opgøres, men snarere om der forekommer genindlæggelse med relevant årsag. Dette betyder endvidere, at hvis en nyfødt har været genindlagt flere gange indenfor 30 dage med årsagen dehydrering, tæller dette i opgørelsen som 1. På kommune og sygehusniveau er opgørelserne suppleret med 95 procent konfidensintervaller til beskrivelse af den statistiske usikkerhed, der kan være ved beregninger på små tal. Konfidensintervallet indeholder med 95 pct. sandsynlighed den sande værdi af den beregnede andel / det beregnede gennemsnit. Brede konfidensintervaller er således udtryk for større statistisk usikkerhed i den beregnede andel / det beregnede gennemsnit. Endvidere skal udviklingen inden for samme kommune tolkes varsomt, hvis konfidensintervallerne på de beregnede andele/gennemsnit er overlappende. Der tages udgangspunkt i aktionsdiagnosen, da det er den primære årsag til genindlæggelsen, der er i fokus i monitoreringen. Genindlæggelser, hvor den primære årsag til indlæggelsen er sygdom hos den nyfødte, hvor insufficient ernæring er en afledt konsekvens heraf (registreret som bidiagnose, dvs. som supplerende beskrivelse af indlæggelsen), er således ikke i fokus i monitoreringen. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der i opgørelsen ikke indgår nyfødte med sygdom, der indirekte har betydning for genindlæggelsen. 6

7 Bilag 1. Illustration af genindlæggelse og sammenhængende sygehuskontakter 7