TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

Transkript

1 TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009

2 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag; DRG; DAGS Kategori: Vejledning Sprog: Dansk Format: pdf Version: 2,0 Versionsdato: 1. februar 2009 Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, februar

3 Indhold Takstberegning for sygehusene 0 1 Indledning Baggrund Formål 3 2 Overblik over forløb 4 3 Beskrivelse af forløb Aktivitetsdata klargøres Omkostningsdata klargøres Patientomkostningstræk beregnes DAGS-takster beregnes DRG-takster beregnes Gråzoneområder 11 2

4 1 Indledning 1.1 Baggrund Sundhedsstyrelsen laver hvert år en ny omkostningsdatabase til brug for takstberegningen det kommende år. Omkostningsdatabasen indeholder oplysninger om økonomi og aktivitet på individniveau. Sygehusenes fordelingsregnskaber er grundlaget for den økonomiske del af omkostningsdatabasen, mens de patientadministrative systemer (PAS), Landspatientregisteret (LPR) og diverse ydelsesregistre er input til aktivitetssiden. Et af de vigtigste principper når fordelingsregnskaberne laves og bearbejdes i Sundhedsstyrelsen er, at aktiviteten og omkostningerne følges ad. Omkostningsdatabasens og dermed taksternes kvalitet afhænger af fordelingsregnskabernes kvalitet og specifikationsgrad. Det er derfor vigtigt, at sygehusenes omkostninger er fordelt på det samme detaljeringsniveau som sygehusenes aktiviteter. Herved sikres det, at omkostninger og aktiviteter følges ad ned på afdelings- eller afsnitsniveau, og at der derved kan beregnes en korrekt gennemsnitlig omkostning for det enkelte besøg eller den enkelte sengedag. Jo mere detaljeret og retvisende datagrundlag der leveres, jo mere præcis omkostningsinformation kan Sundhedsstyrelsen udarbejde til brug for sygehusenes interne styrings- og planlægningsbrug. 1.2 Formål Dette notat har til formål at give sygehusene og andre brugere af omkostningsdatabasen en enkel og overskuelig introduktion til data gennemløbet i Sundhedsstyrelsen fra modtagelse af fordelingsregnskabet og til de færdige takster mv. foreligger. Det er således hensigten at give brugerne en forståelse af, hvorledes resultaterne er fremkommet samt en forståelse for, hvordan kvaliteten og specifikationsgraden af leverede data har betydning for kvaliteten af resultaterne. I notatet er der i særlig grad lagt vægt på en procesmæssig gennemgang, dvs. en beskrivelse trin for trin af de behandlinger og samkøringer, som data gennemgår. En række områder er yderligere behandlet i særskilte beskrivelser som kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 3

5 2 Overblik over forløb Omkostningsdatabasen er opbygget på baggrund af økonomi- og aktivitetsdata indsamlet fra sygehusene. Ved at sammenkøre disse data kan takstgrundlaget, dvs. enhedsomkostningen for forskellige ydelser, beregnes. Da aktivitetsdata er knyttet til den enkelte patient, er det samtidig muligt at beregne det omkostningstræk, som hver enkelt patient har på afdeling og sygehus. Når patientens omkostningstræk kendes samtidig med, modtagne ydelser og udskrivningskoder kendes, kan DAGSog DRG-taksten beregnes. Dette forløb er angivet nedenfor. De enkelte trin i forløbet er uddybende beskrevet på de efterfølgende sider. 4

6 5

7 3 Beskrivelse af forløb 3.1 Aktivitetsdata klargøres Sundhedsstyrelsen udtrækker ydelsesdata fra kliniske systemer (fx blodbank, røntgen) indeholdende oplysninger om udførte ydelser. De enkelte ydelser vægtes ved at gange ydelserne med et antal point. Disse point er udtryk for den enkelte ydelses ressourcetræk relativt i forhold til andre ydelser foretaget på afdelingen. Pointopgørelsen er fremkommet gennem konkrete analyser af ressourcetrækket på afdelingen, fx ved brug af ABC-analyser. Pointvægtningen er således et udtryk for, at ressourcetrækket fra den enkelte patient er forskelligt. Sundhedsstyrelsen udtrækker patientadministrative data fra de patientadministrative systemer indeholdende oplysninger om ambulante besøg, sengedage, procedurer for operationer, anæstesi samt diagnosekoder. Udtrækket sker fra de lokale patientadministrative systemer, alternativt fra LPR. Der foretages en tilpasning af ydelses- og patientadministrative data, hvor fx raske nyfødte, raske ledsagere og flere ambulante besøg pr. person pr. dag slettes. Herudover slettes dubletter af procedurekoder, hvor de ikke skal indgå flere gange. Herefter er de endelige ydelses- og patientadministrative data klar til at blive koblet med omkostningsdata. 6

8 3.2 Omkostningsdata klargøres Sundhedsstyrelsen modtager fordelingsregnskaber fra sygehusene i den såkaldte matrice-form. Sygehusene har fordelt omkostningsstederne i fordelingsregnskabet i 3 kategorier: 1. Endelige omkostningssteder omfatter de somatiske kliniske afdelinger, hvis ydelser kan henføres direkte til patientkontakt. 2. Midlertidige omkostningssteder omfatter afdelinger, hvis ydelser ikke kan henføres direkte til patientkontakt (fx administration og køkken), men som er en del af den somatiske patientkontakt. 3. Eksterne omkostningssteder omfatter afdelinger og omkostningssteder, som ikke skal indgå i grundlaget for takstberegning (fx leje og leasing, tjenestemandspension mv.). De midlertidige omkostningssteder overføres efterfølgende til de endelige omkostningssteder eller de eksterne omkostningssteder gennem den såkaldte kaskade metode. Dette sker ved at de midlertidige omkostningssteder opdeles i 5 niveauer, som afspejler hierarkiet i ressourcetrækket. Omkostningsstederne fordeles og lukkes herefter i én kaskade (fordelingstrin) ad gangen. De eksterne omkostningssteder dækker omkostninger som ikke vedrører sygehusenes drift, og de holdes derfor ude af den videre beregning. Den samlede fordeling af omkostninger ud på de endelige omkostningssteder afspejler sygehusenes driftsomkostninger og kaldes takstbasis. Takstbasis skal efterfølgende matches de aktiviteter, den pågældende afdeling/afsnit har produceret og ligger således til grund for den efterfølgende takstberegning. 7

9 3.3 Patientomkostningstræk beregnes Sengedagsomkostning for en given afdeling beregnes som afdelingens samlede sengeomkostninger fra fordelingsregnskabet divideret med antallet af sengedage. Da registreringen ikke er yderligere detaljeret, forudsættes det således, at ressourcetrækket fra de enkelte patienter er ens. Tilsvarende beregnes en enhedsomkostning for ambulante besøg som afdelingens samlede omkostninger divideret med antal besøg. Ydelsesomkostninger fra de tværgående afdelinger (fx røntgen eller blodbank) fordeles ved hjælp af en omkostningsvægtning. Det opgjorte antal point multipliceres med en pointpris. Pointprisen er en værdifastsættelse af det enkelte point og er fremkommet ved at dividere de samlede ydelsesomkostninger med antallet af point. Den omkostningsvægtede ydelse kan således være både over og under den gennemsnitlige ydelsesomkostning. En række særligt omkostningstunge ydelser (fx implantater, intensivbehandling og medicin) henføres til den enkelte patient for at sikre en så præcis omkostningsopgørelse som muligt. Omkostningerne er nu koblet til ydelserne, procedurerne eller sengedage/besøg i henholdsvis patientadministrative data og ydelsesdata. Kobling af patientadministrative data og ydelsesdata sker ved en sammenkædning af cprnummer, afdelings- og afsnitsnummer samt dato for den udførte ydelse. På baggrund af sammenkoblingen lægges samtlige omkostninger på en patientstreng (record) bestående af senge-/besøgsomkostninger fra stamafdelingen og ydelsesomkostninger fra tværgående afdelinger. På den måde dannes den samlede patientomkostning, patienten har haft på det pågældende sygehus. Eventuelle ydelser udført på andre sygehuse i regionen (fx laboratorieprøver) vil også indgå i patientstrengen for at sikre et retvisende billede af patientens ressourcetræk. 8

10 3.4 DAGS-takster beregnes De enkelte patientrecords for ambulante besøg placeres efter aktionsdiagnose eller procedurekode i de relevante DAGS-grupper. Omkostningerne trimmes således, at observationer der ligger markant over eller under gennemsnittet tilpasses. Dette sker for at eliminere væsentlige udsving. I praksis foregår det ved hjælp af såkaldte fraktiler, således at omkostninger uden for en given fraktil hæves/sænkes til fraktilen. Beregning af den gennemsnitlige omkostning for hver DAGS-gruppe sker ved at dividere summen af de trimmede omkostninger i gruppen med antallet af ambulante besøg i gruppen. Herefter beregnes den gennemsnitlige omkostning for hver DAGS-gruppe. Der foretages en justering af den gennemsnitlige omkostning for hver DAGS-gruppe således, at den forventede produktionsværdi i et givent år tilpasses den faktiske produktionsværdi det pågældende år. Herefter foreligger de endelige DAGS-takster. 9

11 3.5 DRG-takster beregnes De enkelte patientrecords for stationære patienter placeres efter aktionsdiagnose og procedurekode i de relevante DRG-grupper. Omkostningerne trimmes således, at observationer der ligger markant over eller under gennemsnittet tilpasses. Dette sker for at eliminere væsentlige udsving. I praksis foregår det ved hjælp af såkaldte fraktiler, således at omkostninger uden for en given fraktil hæves/sænkes til fraktilen. DRG-vægten beregnes på afdelingsniveau. Det sker ved at dividere omkostningsgennemsnit for den enkelte DRG-gruppe med det samlede gennemsnit for alle DRG-grupper. DRG-vægten udtrykker således tyngden af den pågældende behandling. Der dannes sygehusforløb ved at sammenkoble afdelingsudskrivninger som foregår under den samme sygehusindlæggelse med cpr-nummer. Hvis sygehusforløbet indeholder mere end én afdelingsudskrivning, vælges den afdelingsudskrivning med højest DRG-vægt. Alle omkostninger fra de andre afdelingsudskrivninger samles herefter under denne afdelingsudskrivning. Omkostningerne på sygehusforløb trimmes på samme vis som omkostningerne på afdelingsniveau. DRG-vægten beregnes derefter på forløbsniveau og normeres således, at vægten 1 svare til den gennemsnitlige sygehusudskrivning. Den normerede DRG-vægt på sygehusudskrivningsniveau multipliceres afslutningsvis med kroneværdien. Kroneværdien er udtryk for udgifterne ved det landsgennemsnitlige sygehusforløb for en stationær heldøgnspatient. Kroneværdien beregnes ved at opgøre de samlede driftsudgifter ved stationær sygehusbehandling på landsplan og dividere med antallet af sygehusudskrivninger på landsplan. Der foretages en justering af kroneværdien tilsvarende justering af DAGS-taksterne således, at den forventede produktionsværdi i et givent år tilpasses den faktiske produktionsværdi det pågældende år. Herefter foreligger de endelige DRG-takster. 10

12 3.6 Gråzoneområder En række behandlinger kan foregå både ambulant og stationært. Disse kaldes gråzoneområder. For disse behandlinger beregnes en særlig takst, som er et vægtet gennemsnit mellem DRG-taksten og DAGS-taksten. Inden for gråzoneområdet afgør sygehusene selv, hvorvidt behandlingen skal foregå ambulant eller stationært. Ved at afregne gråzoneområdet med en takst, som ligger imellem DRG-taksten og DAGS-taksten, uanset om behandlingen sker ambulant eller stationært, vil der være et økonomisk incitament for sygehusene til at behandle patienten ambulant. 11