MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

Transkript

1 MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges til at monitorere og følge effekten af sundhedsaftalerne. Statens Serum Institut har offentliggjort de første tal for 2011 på esundhed samt Sundhedsdata. Indikatorerne kan vise, hvordan det tværsektorielle samarbejde foregår, for eksempel mellem hospitaler og kommunen. Samtidig kan indikatorerne give viden om resultaterne af sundhedsaftalearbejdet på tværs af landet og dermed supplere de lokale og regionale data, der i forvejen findes. Monitoreringen skal derfor belyse tværsektorielle forhold ud fra sundhedsfaglige, organisatoriske og patientrelaterede perspektiver. Samtidig er det formålet at få viden om resultaterne på tværs af landet som supplement til de lokale data, der i forvejen findes. Indikatorerne til opfølgning på sundhedsaftalerne skal derfor være: Nationale (data dækker alle landets regioner og kommuner) Tværsektorielle (belyse indsatser og resultater i flere sektorer) Baseret på eksisterende data (forudsætter ingen nye registreringer) Monitorerbare over tid (tilbagevendende) Belysende af sundhedsaftalernes obligatoriske indsatsområder De udvalgte indikatorer opfylder alle kriterier. Indikatorerne har dog også sine begrænsninger, eftersom det reelt ikke vides om det specifikt er sundhedsaftalerne, der har bidraget til fx at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage. De følgende ni indikatorer kan ses på esundhed samt Sundhedsdata: 1. Antal genoptræningsplaner fordelt på diagnose, kommune og hospital 2. Fordeling af almene og specialiserede genoptræningsplaner 3. Forebyggelige genindlæggelser 4. Forebyggelige indlæggelser 5. Færdigbehandlede psykiatriske patienter 6. Færdigbehandlede somatiske patienter 7. Patientoplevet samarbejde og kommunikation mellem hospital og almen praksis ved udskrivelse 8. Patientoplevet samarbejde og kommunikation mellem hospital og kommune ved udskrivelse 9. Ventetid til udredning i børne- og ungepsykiatrien Det er en målsætning, at de resterende fire indikatorer kan ses på hjemmesiderne i løbet af 2013: 10. Genindlæggelser inden for psykiatrien 11. Implementering af MedComs 7 hospital-kommune standarder 12. Rettidig fremsendelse af epikrise til praksissektor 13. Ventetid til genoptræning Statens Serum Institut vil fremover publicere nye data for de udvalgte indikatorer én gang årligt i maj måned. Der vil således være mulighed for at følge udviklingen i det tværsektorielle samarbejde over tid. Side 1 af 14

2 Nedenstående grafer viser en sammenligning af indikatorerne blandt kommuner i Region Syddanmark. Der gøres opmærksom på, at den stiplede, røde linje repræsenterer gennemsnit af data. Sundhed og Handicap Side 2 af 14

3 Antal genoptræningsplaner fordelt på diagnose, kommune og hospital Den nuværende registrering af genoptræning på landets offentlige sygehuse varetages gennem Landspatientregisteret, hvor det siden 2004 har været obligatorisk at foretage indberetning på dette område. Antal genoptræningsplaner per aktionsdiagnose Læsion af ankel og fod 6 Læsion af knæ og underben Læsion af hofte og lår Læsion af håndled og hånd Læsion af albue og underarm Læsion i skulder og overarm Misdannelser i fod Inflammatoriske polyarthritter KOL Hjertesygdomme Sygdomme i nervesystemet Andet Side 3 af 14

4 Antal genoptræningsplaner per kommune Side 4 af 14

5 Antal genoptræningsplaner per sygehus De Vestdanske Friklinikker, Give fjord Privathospitalet Mølholm Sygehus og Sygehuse Sydvestjysk Sygehus Privathospitalet Kollund Sygehus Sønderjylland, Kragh Petersen Privatklinikken Bondovej OUH Sygehus 2467 OUH Universitetshospital Side 5 af 14

6 Fordeling af almene og specialiserede genoptræningsplaner Den nuværende registrering af genoptræning på landets offentlige sygehuse varetages gennem Landspatientregisteret, hvor det siden 2004 har været obligatorisk at foretage indberetning på dette område. Faaborg- Specialiseret genoptræning Almindelig genoptræning 0% 20% 40% 60% 80% 100% Side 6 af 14

7 Forebyggelige genindlæggelser Indikatoren angiver andelen af patienter på 67 år eller derover, som genindlægges akut (ikke for kræft eller ulykke) inden henholdsvis 3 og 30 dage efter udskrivelse med en af 13 diagnosegrupper: hjerneblødning, dehydrering, forstoppelse, lungebetændelse, blærebetændelse, astma/bronkitis (KOL), hjertesvigt, gastroenteritis, brud, ernæringsmæssig anæmi (blodmangel), gigt, sociale og plejemæssige forhold, tryksår. Data er baseret på opgørelser fra Landspatientregistret (LPR) Forebyggelige genindlæggelser inden 3 dage % Side 7 af 14

8 Forebyggelige genindlæggelser inden 30 dage %. Side 8 af 14

9 Forebyggelige indlæggelser Indikatoren angiver andelen af plejebeboere på 65 år eller derover, der indlægges med en af følgende aktionsdiagnosegrupper: dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdom, blærebetændelse, gastroenteritis, brud, ernæringsbetinget anæmi (blodmangel), sociale og plejemæssige forhold og/eller tryksår. Data er baseret på opgørelser fra Landspatientregistret (LPR) samt indberetning af plejeboligoplysninger til servicestyrelsens tilbudsportal. Opgørelser kan kun ses for kommuner, der har indberettet til tilbudsportalen. Borgere der modtager hjemmepleje er ikke medtaget. % Side 9 af 14

10 Færdigbehandlede psykiatriske patienter Antal færdigbehandlede patienter inden for psykiatrien per 1000 indlagte (tal for hele landet, regioner og sygehuse) eller 1000 indbyggere (tal for kommuner). En færdigbehandlingsdag er udtryk for, at lægen vurderer, at det havde været i patientens interesse, at blive udskrevet til eget hjem eller kommunalt tilbud én dag tidligere. Der gøres opmærksom på, at der kan være betydelige forskelle i fortolkningen af færdigbehandlingsbegrebet mellem de enkelte læger, specialer, afdelinger og hospitaler. Data er baseret på opgørelser fra Landspatientregistret (LPR) stk Side 10 af 14

11 Færdigbehandlede somatiske patienter Antal færdigbehandlede patienter inden for det somatiske område per 1000 indlagte (tal for hele landet, regioner og sygehuse) eller 1000 indbyggere (kommuner). En færdigbehandlingsdag er udtryk for, at lægen vurderer, at det havde været i patientens interesse, at blive udskrevet til eget hjem eller kommunalt tilbud én dag tidligere. Der gøres opmærksom på, at der kan være betydelige forskelle i fortolkningen af færdigbehandlingsbegrebet mellem de enkelte læger, specialer, afdelinger og hospitaler. Data er baseret på opgørelser fra Landspatientregistret (LPR) Færdigbehandlede somatiske patienter stk. Side 11 af 14

12 Patientoplevet samarbejde og kommunikation mellem hospital og almen praksis ved udskrivelse Indikatoren er et udtryk for patientens oplevelse af koordinationen i patientforløbet mellem hospital og kommune. Indikatoren er valgt ud fra et ønske om at inddrage indikatorer, der knytter sig til den patientoplevede kvalitet. Indikatoren angiver andelen af indlagte og ambulante patienter, der i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) svarer enten godt eller virkelig godt til spørgsmålet "Hvordan vurderer du, at afdelingen har orienteret din praktiserende læge om dit behandlingsforløb?" % Side 12 af 14

13 Patientoplevet samarbejde og kommunikation mellem hospital og kommune ved udskrivelse Indikatoren er et udtryk for patientens oplevelse af koordinationen i patientforløbet mellem hospital og kommune. Indikatoren er valgt ud fra et ønske om at inddrage indikatorer, der knytter sig til den patientoplevede kvalitet. Indikatoren angiver andelen af indlagte og ambulante patienter, der i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) svarer enten godt eller virkelig godt til spørgsmålet: Hvordan vurderer du, at afdelingen og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygeplejerske har samarbejdet om din udskrivelse? % Side 13 af 14

14 Ventetid til udredning i børne- og ungepsykiatrien Andel af ventende, der maksimalt venter 2 måneder til første kontakt i børne- og ungsdomspsykiatrien. Ventetiden omfatter kun aktiv ventetid. Altså indgår ventetid op oplysninger fra eksterne samarbejdsparter (f.eks. skole og praktiserende læge) ikke. Data er baseret på opgørelser fra Landspatientregistret (LPR) % Side 14 af 14