Pædagogiske overvejelser omkring dyreholdet

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Pædagogiske overvejelser omkring dyreholdet 02 Praktiske oplysninger 05 Heste 06 Geder 08 Får 09 Ænder 11 Fugle 12 Høns 13 Kaniner 14 Skildpadder 15 Kat 15 1

3 Pædagogiske overvejelser omkring dyreholdet Vi har dyr på Strandvejen, da vores rammer og fysiske forhold giver os de optimale pædagogiske muligheder, for at give børnene nogle gode og lidt anderledes udfordringer i dagligdagen. Personalets opgave ligger i at bruge dyreholdet pædagogisk, og udvise engagement og lyst til dyrene. At gribe børnenes nysgerrighed, spørgsmål, undren og behov for at undersøge. Det handler også for personalet om, at få en vis viden om de forskellige dyr. Dette kan enten gøres ved at selv læse sig til det, eller søge viden fra sine kollegaer eller fra andre personer. Vi voksne skal være med til at skabe et godt miljø omkring de enkelte dyrehold, så børnene bliver trygge og føler sig godt tilpas. Påklædning efter årstiderne, antallet af børn og muligheden for at fordybe sig sammen med børnene er nogle af de faktorer, der har betydning for et godt miljø omkring dyrene. Vi tænker også dyreholdet ind i vores læreplan, og vi er med i Grønne Spirer (under Friluftsrådet). Pt. er vi i gang med 5. sæson og har indtil videre modtaget det grønne spirer flag 4 gange. Vi tror på, at børnene, ved at få en begyndende forståelse for dyrene, nemmere lærer at udvise empati og det at give rum for andre end dem selv, ligeledes får børnene et kendskab til at passe og ikke mindst omgås det enkelte dyr. Mange af Strandvejens børn oplever enten dyrefødsler eller at vi skal af med et dyr. Dyrefødsler er altid livsbekræftende, om det er et lille lam eller en ælling, så er alle dyrebørn skønne. Nogle gange skal vi også af med nogle dyr. Det kan enten være dyr vi slagter, ved sygdom eller afhentning. Når sådan nogle ting sker, tager vi nogle gode snakke med børnene, som også kan overføres til deres eget liv, - og store spørgsmål om liv og død. 2

4 Vi tror på at børnene bl.a. ved hjælp af dyrene lærer mange ting som de kan bruge senere i livet og i andre sammenhænge bl.a.: Fordybelse, ansvar, respekt, højere selvværd, tilknytning, savn, fysisk udfoldelse, tålmodighed og udfordringer. Fordybelse: Fx hvis børnene sidder og kæler med en kanin el. et andet dyr At lege man er et dyr, rigtig mange børn leger fx hest. Kravle rundt på alle 4 ved får eller geder for at se om det er drenge eller piger. At have 1-2 børn med ude og fodre At sidde med Mulle i en sofa At sidde og studere et eller flere af dyrene, om det er på en halmballe ved fuglene, på bænkene langs åen, ved gederne eller indenfor ved akvarierne Ansvar At børnene lærer at tage ansvar for et andet levende væsen At børnene kan være med til at afmåle foderet til dyrene At give de store børn ansvar hvis de fx er inde ved kaniner eller geder sammen med nogle af de mindre børn. At børnene bruger de små vandkander, når de voksne bruger de store At trække med en hest At børnene lærer at omgås de enkelte dyrehold Respekt: At børnene lære at have respekt for både store og små, særke og mindre stærke dyr, ved at de voksne fortæller børnene dette. At børnene ikke gør noget ved dyrene mod dyrenes vilje og er god ved dem, fx ikke at løbe efter høns og ænder, eller tage en kanin op ørene. At børnene lære hvorfor de ikke selv må gå ind til hestene og til Holger og Kysse Bjarne Højere selvværd: At turde klappe et dyr eller sætte sig op på en hest At selv kunne kravle over til kaniner og geder vha. stigen Når børnene deltager i hestekursus Tilknytning: At mange af vores dyr har navne, og at man efter et stykke tid, når man har taget sig tid til lære at lære dem lidt at kende, finder ud af hvem der er nem at komme til at klappe eller kæle med, og hvem der er knap så kælen. Mange børn har et ynglingsdyr om det er kaniner, heste, geder osv. Savn: Når vi skal af med et dyr, eller når et dyr dør. At vi som voksne viser at det er ok at være ked af det, og at man hvis det er muligt få begravet dyret på behørig vis. En stor udfordring for mange børn er i disse situationer, at prøve at røre ved et dødt dyr. Fysisk udfoldelse: Det at være med ude og fodre, at de voksne kan vise børnene at det kan være sjovt at være udenfor sammen med dyrene. At slæbe juletræer ned til geder og får 3

5 At ride, stå på en hest, eller sidde på en kælk der bliver trukket af en hest. At lære at køre med en trillebør eller gå med en vandkande så den ikke skvulper over. At hjælpe med at muge ud ved dyrene Tålmodighed: Nogle gange skal man have meget tålmodighed hvis der fx er et dyr man gerne lige vil kæle med som ikke lige gider, så man man enten vente eller prøve at lokke dyret frem/hen til en. At få hestene til at lette hovene når de skal renses Udfordringer: Fx at sætte sig op på en hest At gå med ind til dyrene store eller små i deres folde/huse når der fodres og måske røre ved dem, kan være grænseoverskridende for mange børn. At gå med en hest eller en ged. At være med på sidelinjen når vi slagter vores dyr. På Strandvejen har vi både nyttedyr og kæledyr. Nyttedyrene (Får, høns og ænder) bliver nogle gange slagtet, gerne for at holde bestanden nede. Børn og voksne (alle dem der har lyst til at deltage) er med på sidelinjen under hele forløbet. Vi fortæller meget beskrivende hele vejen, hvad der skal foregå, hvorfor vi gør det og om dyret mærker noget. Men om det handler om nyttedyr eller kæledyr er det vores allesammens opgave at passe og pleje alle dyrene godt og vise dem omsorg og respekt. På Strandvejen har vi: Heste, får, geder, ænder, høns, kaniner, kanariefugle, undulater, nymfeparakitter, kat, skildpadder, fisk og krebs. 4

6 Praktiske oplysninger Alle børnene får dagligt tilbuddet om at være med til at fodre dyrene om morgenen. Dette gøres ved, at den voksne der skal ud og fodre går rundt på alle rummene og siger at man nu går i gang. Om eftermiddagen er det de børn der er ude, der får muligheden for at være med til at fodre. Nøddevejs og Præstegårdvejs dyreholdsaktiviteter er betinget af den fysiske afstand. Forældrene på strandvejen får tildelt en fodredag i en weekend. Der laves foderplan for et år ad gangen, som både hænges op på tavlen, og sættes ind på hjemmesiden. Om mandagen, hvor forældrene skal fodre i næstkommende weekend, hænges der en seddel på barnets rum, og om torsdagen får forældrene foderrundvisning, foderrapport og nøgle. Hvis forældrene ikke kan fodre den tildelte dag, skal de selv prøve, om de kan bytte med nogle af de andre. Faktisk benytter alle familier på Strandvejen sig af fodredagen. I god tid til feriedage og helligdage, fx jul og påske, hænges der en seddel op på tavlen, så de forældre der har lyst kan få en ekstra foderdag. Der hænges også en seddel op, hvor personalet kan skrive sig på, så der altid er én der kan fodre. Vi må ikke selv spise slagtede dyr eller æg fra vores høns. Alle dyrehold har min 2 personer, som er ansvarlig for netop det dyrehold. Det er dog alles opgave at se, om dyrene har det godt i det daglige. Berit er den overordnede dyreansvarlig og sørger også for indkøb af foder ved Miljø Foder i Ikast, og for at lave diverse fodrelister. 5

7 Heste Kort beskrivelse: På Strandvejen har vi 3 ponyer 1 fjordhest, en New forest og en shetlandspony Førdin, Simba og Jackson. Alle 3 ponyer er søde og rare, men man skal huske på, at heste også har deres egne meninger om tingene. Men det er selvfølgelig os mennesker, der bestemmer. Børnene vil meget gerne være med til at strigle og nusse om hestene. Når beslagsmeden kommer for at beskære hestene, og når dyrlægen kommer for at tilse hestene, følger børnene nysgerrigt med. Sikkerhed: På Strandvejen vægter vi sikkerheden meget højt i omgangen med hestene. Børn SKAL, når de rider, være iført ridehjelm, sikkerhedsvest og gummistøvler eller lignende, der let glider af foden. Voksne skal være iført ridehjelm. De voksne vælger selv, om de vil bære sikkerhedsvest, når de rider. Der er købt sikkerhedsveste i forskellige størrelser. Når hestene trækkes, kun iført grime, skal de trækkes i et træktov. Disse hænger altid i stalden. Ridning: På Strandvejen har vi en ridebane, som vi bruger, når der rides på hestene. Der er hegn omkring den, så børnene har mulighed for at ride selv. De hestekyndige voksne vurderer, hvornår barnet må ride selv. Indtil da bliver de trukket af voksne. Beslagsmed: Beslagsmeden kommer på besøg ca. 2-3 gange om året. Dette kan kun lade sig gøre, fordi de hesteansvarlige på Strandvejen selv passer og plejer hestenes hove. Hove: Hestenes hove skal ordnes jævnligt. Kanter og ujævnheder files væk. Dette gøres kun af hestekyndige. I deres fravær kontaktes beslagsmeden. Se tlf.nr. i dyreholdsmappen. Om sommeren kan hovene godt begynde at flække. I tilfælde af dette skal de smøres med madolie udenpå og indeni. Vi bruger ikke hovfedt, da dette på sigt vil mindske hovens egen produktion af fedt. Dyrlæge: I forbindelse med at hestene kommer på stald om vinteren (ca. 1.okt) og skal ud og gå om sommeren (ca.1.april) skal der tjekkes for orm. Dette gøres ved at der tages en gødningsprøve på alle 3 heste. Disse prøver skal afleveres hos dyrlægen til analyse. Hestene skal vaccineres 1 gang om året. Vaccinen beskytter mod hesteinfluenca og stivkrampe. Den SKAL gives samme tid hvert år. Senest den dato, der står i hestenes vaccinationsbog. Foder: Førdin: Førdin har været forfangen og skal derfor have specielt foder Cool mix. Mængde afhænger af foderstand og græs på marken Skal have æblecidereddike hver dag (55 ml) gives forebyggende for forfangenhed 1 spsk hørfrø 1 gang dagligt gives forebyggende for sandkolik 6

8 Simba: Cool mix 1 spsk hørfrø Jackson: Cool mix 1 tsk. hørfrø Desuden har alle heste adgang til slikkesten, der indeholder mineraler og vitaminer. Hestene skal tjekkes for begyndende sandkolik med jævne mellemrum. Dette gøres ved at putte en god håndfuld hestepærer i en frysepose, fyld vand på så det dækker og nuller dem lidt. Posen hænges skævt i en halv times tid. Hvis der er en tsk. sand i hjørnet, skal hestene have en kur af loppefrøskaller. Lus: Hvis hestene klør sig meget kan de have lus. For at konstatere at hestene er angrebet af lus tjekkes hestens hals. Læg en hånd på halsen i et par minutter og lusene vil kravle op til varmen eller brug en lusekam. Lusene behandles med lusepulver eller med Advantage (loppemiddel til store hunde). En hel pakke til de store heste fordelt i man, bag ørerne og i haleroden. 2 stk. pipetter til Jackson. Ringorm: Ringormene viser sig ved bare pletter på hestens krop, hvis de ikke bliver behandlet, bliver hesten meget hårløs. Derfor er det vigtig at behandle, ligeså snart hårløse pletter opstår. Ringormene behandles med Imaverol. Dup forsigtigt koncentreret Imaverol på ALLE de bare pletter eller vask hestene ud fra beskrivelsen på flasken. Alt som hesten har været i nærheden af er smittebærer af ringorm i 18 mdr. Så husk at vaske underlag dækner løbende. Husk på at ringorm kan smitte mennesker, så vask altid fingre efter kontakt med en ringorm. Marker: De hestekyndige vurderer, hvornår de forskellige marker skal åbnes og lukkes. Vigtigt: Ikke for meget frisk græs om sommeren. Lukkes på græs om formiddagen og fra græs om eftermiddagen Intet græs med dug Der åbnes kun for en mark af gangen Når det er mudret, bruges kun ridebanemarken Alle de stor marker er åbne når alt er frossent Sørg altid for at Førdin får æblecider 7

9 Geder Kort beskrivelse Der er 6 geder på Strandvejen, bukken Kysse Bjarne og hans 5 damer; Stjerneskud, Etta Cameron, Stribe, Fie og Dullen. Gederne er meget sociale dyr og elsker af lege med hinanden. En ged kan blive ca. 15 år gammel. Det kan være rigtig sjovt at håndfodre gederne, men de kan godt finde på at hoppe op af en, så hvis man har mindre børn med er det nemmere at håndfodre dem igennem hegnet. Fodring og pleje Gederne får foderet kalve vokse, som er et fuldfoder i pilleform, De får også halm (og måske lidt hø engang imellem). Hvis vi er løbet tør for kalve vokse må gederne gerne få fåremad. Når Kysse Bjarne går sammen med Holger Danske, skal de begge have fårefoder. Der gives en gang om dagen et tilskud af mineral (i pulverform) i foderet. Gederne skal altid have adgang til slikkesten og frisk vand. Alt efter årstiden fodres de op til 2 gange om dagen. I sommerperioden kan der helt undlades at fodre med piller, hvis der er meget græs. Gederne spiser næsten alt, fx: græs, bark, kviste, blade, frugt, bær, brød og halm/hø. Vi opfodrer gerne forældrene til at komme med deres juletræer efter julen, da gederne elsker at afbarke dem, samtidig er det også godt tidsfordriv for dem. Der må gerne aes og snakkes med gederne også når de spiser, så gederne forbliver tamme. Børnene må ikke selv gå ind til Kysse Bjarne, dette skal altid være sammen med en voksen. Børnene må gerne selv gå ind til damerne. Alle vores geder har to gule plastikdimser i ørene hvorpå der står vores besætnings- nummer og gedernes eget nummer. Numrene kan findes i vores dyreholdsmappe. Ca. i maj måned sendes der en gødningsprøve ind til dyrlægerne for at se om de har orm, hvis der er orm, skal de behandles. Dette gøres oftest med en slags pasta som gives oralt (man kan nogle gang se på lorten, når gederne har orm, da lorten bliver mere hundelortsagtig mere end gajolagtig). Gedernes klove tjekkes og klippes til ca. to gange om året. Dette gøres med en grensaks, er klovene meget mudrede kan der tages en spand med lunkent vand med, til at døbe fusserne i. Hvis en af gederne halter, skal klovene altid tjekkes og klippes til. Der er en klar rangorden hos gederne, derfor er der tre fodretrug i folden. Foderet skal gerne fordeles i alle tre, så alle geder kan få adgang til foderet. Dyrenes årscyklus Kysse Bjarne og damerne går adskilt i hver sin fold. Kysse Bjarne går gerne sammen med vædderen Holger Danske. Nogle gange får vi gedekid. Vi kan dog ikke avle mere på Kysse Bjarne, da der så vil blive tale om indavl. Men gedekid er rigtig sjove og rigtig søde. En ged er drægtig i dage. Når bukkekiddene er 3½-4 mdr. gammel tages de fra damerne, da de her er kønsmodne. 8

10 Dyrefolden Vi har to folde til både drengene og til damerne. Der holdes øje med græsmængden og dyrene flyttes efter behov. Husk at få lukket op til huset og frisk vand med over på den anden mark. I vinterperioden får børn og voksne mest ud af gederne hvis damerne går på marken nærmest huset. Her kan børnene selv kravle over hegnet for at komme ind til dem. Kysse Bjarne og Holger snakkes mest med når de går på marken nærmest gyngerne. Efter behov muges der ud i gedehusene. Dette gøres dog kun i sommerperioden. Dyreansvarlige Berit og Får Kort beskrivelse På Strandvejen har vi lige nu 3 moderfår; Josefine, Dagmar og Margrethe og vædderen Holger Danske. Fårene er nyttedyr. Dvs. at alle er klar over, at de små søde forårslam skal slagtes om efteråret. Der må gerne aes og snakkes med fårene når der fodres, så de forbliver tamme, her får børnene også en forståelse for hvordan de fx kan holde varmen om vinteren, da der er en god lang pels at stikke fingrene i. I løbet af sommeren bliver lammene uundgåeligt store og når det er slagtetid om efteråret (gerne til bedsteforældredag)gør vi meget for at fortælle børnene at lammene skal slagtes, hvordan vi gør og at de ikke gør ondt på lammene. Fodring og pleje Fårene får special F, som er et fuldfoder i pilleform samt halm og hø. Fårene må kun få deres fårefoder, og hvis vi løber tør, gives der korn eller hø/halm. En gang om dagen gives der et tilskud af mineral (i pulverform) i foderet. Det er vigtigt at foderet ikke indeholder kobber. Fårene skal hele tiden have adgang til slikkesten og frisk vand. Alt efter årstiden og græsmængde fodres der 1-2 gange om dagen. Ca. 1.juni skal fårene klippes og have lusepulver. På sammen tid klippes klovene. Klovene tjekkes jævnligt og hvis et får halter skal klovene altid tjekkes. 9

11 Ca. maj måned, sendes der en gødningsprøve ind til dyrlægerne for at se om de har orm. Hvis de har skal det behandles med en slags pasta som gives oralt. Man kan se på fårenes lort hvis de har orm, da de så ofte får tynd mave. Alle vores får og lam har 2 gule plastikdimser i ørene, hvorpå der står vores besætningsnummer og fårenes eget nummer. Numrene kan findes i vores dyreholdsmappe. Ang. Fodermængder er det vigtig, at fårene sættes lidt op i foder til ca. 1måned efter vædderen er kommet over til dem. De næste 2 måneder sættes de lidt ned igen. Ca. 3 uger før forventet lemming sættes fodermængden lidt ned igen. Efter lammene har set dagens lys sættes fodermængden op igen. Fårene går udenfor året rundt. Hvis et får skal ind i stalden, skal der tages højde for at de nemt kan få lungebetændelse ved pludselige temperatur/klima skift. Når et nyt får lemmer 1. gang, sættes hun på stald sammen med lammet, så de kan lærer hindanden ordentlig at kende. Dyrenes årscyklus Børnene er ikke i tvivl om, at fårene selv i meget koldt vejr kan klare sig med deres tykke varme pels. Samtidig kan vi alle også se, at vi bliver nødt til at hjælpe fårene af med frakken, når det bliver varmt i vejret. Ca. 15. oktober sættes Holger Danske over til damerne. Et får kommer i brunst hver dag: dvs.: Vædder til 15.okt lam d. 13.marts. Vædder til 1.nov lam 28.marts. Vædder til 15.nov- lam d.13.april. Et får er drægtig i dage. Det er vigtigt for lammenes fordøjelse at de har adgang til hø. Når vædderlammene er ca. 4 mdr. er de kønsmodne og skilles fra damerne. Børnene må gerne gå ind til damerne alene, men ikke hvis Holger Danske er derinde. Børnene må ikke selv gå ind til Holger Danske når han går sammen med Kysse Bjarne. Dyrefolden Når Holger Danske og Kysse Bjarne skal fodres, foregår det med en god afstand imellem dem i to forskellige fodertrug. Når Holger er ovre ved damerne, fodres der fra den mark hvor fårene ikke går- altså over hegnet. Halm tages ind i huset fra den lukkede side af, så man overhovedet ikke behøver at have børn med inde i folden når der fodres. Både damerne og Holger har to marker hvor der alt efter græsmængde skiftes imellem. Efter behov muges der ud i fårehuset, dette gøres dog kun i sommerperioden. Dyreansvarlige Berit og 10

12 Ænderne Kort beskrivelse På Strandvejen har vi moskus ænder. De er store og flotte og adskiller sig meget fra åens vilde ænder. De stammer oprindeligt fra syd Amerika Ænderne er sjove at kigge på, når de vasker sig, tager bad og specielt når andrikkerne bejler til ænderne. Vi har en ande far (Kaj) og 2 ande mødre som vi avler på. Fodring og pleje Ænderne bliver fodret en gang om dagen, de bliver fodret med : Goggi stærk og byg eller komplet i perioder hvor der skal til at laves æg Når ællingerne kommer skal de have goggi start, som er meget mindre og finere end ændernes almindelig mad. Når ællingerne er ved at voksne fra startfoderet, sættes alle ænder over på vokse foder, som kan hedde noget forskelligt. Ellers går de rundt og roder lidt i jorden og finder fødeemner her. Vand pumpen som henter frisk vand fra åen renses ved behov. Vi vender jorden i andevoileren en gang om året når det bliver for smattet og tømmer søen i voiler en gang om året for sand. Dyrenes Års cyklus I løbet af forsommeren får ænderne små ællinger. De begynder først at ruge på æggene når det sidste æg er lagt. De ruger i ca dage. Vi lukker ællingerne og ande mor inde i en periode, hvor de er skærmet af så de kan få fred og ro. Vi får ællinger flere gange om året, så vi kan godt have over 30 ænder/ællinger på en gang. Ænderne får mellem 10 og 20 ællinger pr. kuld Om efteråret bliver ællingerne slagtet, både for at holde antallet nede, men også for at give børnene oplevelsen af, hvordan det foregår- fra jord til bord. Vi slagter ifm. Bedste forældredagen i september. Om efteråret bliver æggene taget fra, da det bliver for koldt for udrugning af ællinger. Ænderne fordøjer ikke maden, så når vi slagter finder vi forskellige ting i maven på dem, feks. En rem til et par clockssko og en andefod, sten og sand Dyre folden Vi vil gerne have ænderne til at gå, svømme og flyve frit omkring. Men i perioder med fugleinfluenza går de inde i vores andevoiler. Dyre ansvarlig Marianne P og Mikael 11

13 Fugle Kort beskrivelse I øjeblikket har vi undulater, nymfe parakitter og kanarie fugle. Det er altid hyggeligt at opholde sig i volieren og studere fuglene. Nogle gange kan man komme tæt på og måske endda røre ved en af dem. Undulaterne: kan blive op til ca. 12 år gamle. De får 3-5 æg pr. kuld. De ruger ca. i 18 dage. Ungerne er flyvefærdige efter dage gamle. De kan godt sidde på jorden den første uges tid, da de ikke er super flyvere endnu. De gamle undulater kan godt have en uges tid på jorden hvis de skulle tabe alle fjerene på samme tid. De er monogame. Nymfe parakitter: Kanarie fugle: Fodring og pleje Fuglenes foder skåle, drikke- og badeskåle skal tjekkes hver dag. De får vildfugle og undulat blanding. Alt efter årstiden gives der f.eks. græs, der er gået i frø, mælkebøtteblade, gulerødder eller salat. Hvis vinteren er særlig hård skærmes volieren af med isolering mod vind siden Jorden vendes 1 gang om året i volieren Dyrenes års cyklus Forår og sommer er det sjovt at se, hvordan fuglene kurtiserer hinanden og nogle gange er man endda heldig at se et par undulater der parer. Hen over sommeren er det også spændene at se om noget af kurtiseringen har båret frugt, og der kommer fugleunger. I vinterens løb dør en del af bestanden og kun de stærkeste overlever, dermed har vi altid en stærk bestand det er barsk, men sandt. Dyre folden Vi har et stort udendørs voliere, hvor der er masser af plads til at fuglene kan få nogle flyveture. Fuglene er i volieren året rundt, men har et lille læ hus, hvor de kan sidde og putte sig, når det er koldt udenfor. Dyre ansvarlig Mikael 12

14 Høns. Kort beskrivelse På Strandvejen har vi i øjeblikket Kochin høns. De lægger som regel kun æg i sommerhalv året, men æggene må vi desværre ikke anvende i madlavningen på Strandvejen. I 2008 anskaffede vi en rugemaskine og udrugede flere hold æg i den. Rugemaskinen var placeret i centerrummet hvor alle havde mulighed for at følge processen. Efter at æggene var klækket boede kyllingerne i et bur i centerrummet under en varmelampe, til vi vurderede at de var klar til at blive flyttet til hønsehuset. Hønsene flyttede ind i Det er en race som ikke lægger så mange æg, men er meget kødfuld (vi må desværre heller ikke spise kød fra vores høns). Dens største fortrin er dens flotte og lidt sjove udseende og det faktum at den er rolig og kan blive ganske tam. De er nemme at lokke til sig med lidt mad som f.eks. brød eller fuglefrø. Hønsene skal lukkes ind i hønsehuset hver aften, da de er temmelig gumpetunge og derfor ikke kan flyve op i træerne, hvis ræven skulle komme forbi. Fodring og pleje Hønsene grundfoder er komplet, men der skal derudover gives skaller (kan blandes i foderet eller gives i en seperat skål). Hvis man rigtig vil kræse for dem kan man smide en håndfuld fuglefrø på jorden, som de så med stor fornøjelse samler op. Høns har brug for grønt. Når de går ude kan de selv finde det, men skal de i perioder går inde (f.eks. hvis det er påbudt i forbindelse med fugleinfluenza) kan man give dem grønt i form at ukrudt fra haven eller græs - det må gerne være afklippet plænegræs. Hønsene må ikke fodres udendørs pga risiko for fugleinfluenza. Når vi har kyllinger skal deres foder til, at starte med være Goggistart. Efter lidt tid, når de er blevet større skal de havde Vokse. Når det er ved at være årstid for æglægning skal de over på foderet komplet. I hønsehuset skal de altid have adgang til frisk vand. Hønsene sviner en del, så vandtruget skal som regel rengøres hver dag. Engang om måneden gør vi hovedrengøring derind og fjerner alt halm og div. Ekskrementer. Derudover tager vi gerne en til to gange mere om måneden, og fjerne deres ekskrementer i deres redder. Pædagogiske overvejelser Hønseholdet er godt til de børn, som kan være lidt skræmte af de store dyr. Hønsene skulle gerne blive så tamme, at børnene kan komme helt tæt på dem og klappe dem. Det er en stor oplevelse når vi udruger kyllinger. Både at se æggene blive klækket, men også at følge kyllingerne når de vokser sig store. Når vi spiser på legepladsen, er det lidt hyggeligt at "dele" sin madpakke med hønsene. Et godt sted at hente info. ang. høns er på Dansk Fjærkræ Forum s hjemmeside. Dyreansvarlig: Jane og Jesper 13

15 Kaniner Kort beskrivelse Kaninen er Danmarks mest populære kæledyr og det gør sig også gældende hos os. Den er forholdsvis let at passe, nem at kæle med og sidst men ikke mindst både blød og sød. Så børnene bruger tit "kaninstalden" til hygge, der er som regel en af kaninerne, der gerne vil kæles med og måske også en, man kan gå en tur med i kaninsele. Fodring og pleje Kaninerne får friskt vand, foder og hø hver dag, og i vinterhalvåret får de johannesbrød, da det er lidt slikagtig med masser af gode fedtstoffer i og hjælper dem med at holde huld gennem vinteren. De vil også meget gerne have gulerødder eller andet grønt. Visse planter er dog giftige for kaninen. En tam kanin skal man ikke regne med selv sorterer giftige planter fra, så man skal undgå at give den: hundepersille, tidløs, skarntyde, galnebær, sort natskygge, vår brandbæger, guldregn og taksvækster, kartoffelspirer og rå bønner. De skal også med jævne mellemrum have grene, gerne fra frugttræer, som hjælper dem med at slibe deres tænder. Hvis man ikke lige har frugttræer, så kan man bare give bøgegrene. En kanins tænder vokser gennem hele livet. Med mellemrum skal der også muges ud i deres bure samt strøes nyt savsmuld og halm. Endvidere skal kaninernes negle klippes med jævne mellemrum. Dyrenes årscyklus Som alle ved kan kaniner få mange unger. Derfor har vi også vores hun og han adskilt. Men de sættes naturligvis sammen, hvis vi er klar til at få et kuld søde kaninunger. Kaninmor er drægtig i dage. Ungerne er gamle nok til at blive taget fra efter 8 uger, og kan derefter sælges, og er kønsmodne efter 12 uger. Kaninmor kan blive gravid igen umiddelbart efter at hun har født. Dyrefolden På Strandvejen har vi en rigtig dejlig kaninstald. Den er placeret med fuglevoileren som nærmeste nabo og er indrettet med god plads til både kaniner og børn. Burene er bygget således, at de kan holde til, at børnene kravler over til kaninerne, når der f.eks. skal kæles. Men alle ved, at kaninerne skal have lov at være i fred, hvis de gemmer sig i deres huse som er sat fast i væggen så kaninerne ikke bliver klemt under dem når børnene sætter sig på husene, de er ligeledes også forsynet med hængelåse så der skal en nøgle til at låse op. Dyreansvarlig Bodil og Katrine 14

16 Skildpadder Kort beskrivelse På Strandvejen lever skildpadderne ikke i sumpen, men i et stort akvarium på Godset. Vi har 2 store skildpadder, Fakta og Brugsen - børnene bruger faktisk en del tid foran akvariet. Børnene ved godt, at de kun skal kigge på skildpadderne og ikke stikke fingrene ned til dem. Alle er nemlig klar over, at de kan bide meget hårdt med den ene tand, de har i undermunden. Alder : skildpadderne er ca. fra 1998 Fodring og pleje Skildpadderne får tørt fuldfoder fra dyrehandlen og så får de rejer som godbidder en gang imellem. Dyrlægen anbefaler at vi fodre i en separat balje, for at minimere forurening af akvariet. Derudover elsker børnene at fodre skildpadderne med friskfangede fluer. Pumpen renses en gang i ugen og akvariet tømmes for vand 4 gange om året og fyldes igen med tempereret vand, der må aldrig bruges nogen form for sæbe til rengøring af sten, glas eller andet. Den tømmes med en pumpe som ligger under håndvasken på godset Skildpadderne må meget gerne komme ud et par gange om ugen og motionere på gulvet i en eller anden form for indhegning. De må fodres med frisk salat når de er ude på gulvet Dyre folden Skildpadderne bor i et stort 500 ltr. akvarium. Vi har lavet en platform af store sten, hvor de kan ligge og varme sig i lampens skær. I tilfælde af sygdom kontaktes Herning dyrehospital (vibeke) Dyre ansvarlig Mikael Kat Kort beskrivelse På Strandvejen har vi en rigtig dejlig 3 farvet hun kat ved navn Mulle. Hun kom til Strandvejen i august 2005 hvor hun var en stor killing. Hun er steriliseret og øremærket. Børn og voksne er meget glade for Mulle og det er hyggeligt at sidde i sofaen med hende på skødet. Mulle er en lidt bestemt mis som godt kan vise kløer hvis hun bliver drillet. Om morgenen er hun meget kælen. Mulle ligger rundt i hele huset på strategiske gode missesovepladser alt efter hendes humør. Ved lukketid og i weekenden bor Mulle ude på Verners værksted, hvor hun kan komme ind igennem fra stalden. Her har hun bare mad og drikke og en god kurv, samtidig har hun fri mulighed for at komme ud i det fri. 15

17 Fodring og pleje Mulle har hendes foderskåle i køkkenet og i stalden. Børnene synes det er hyggelig at fodre hende med dåsemaden. Mulle bliver vaccineret 1 gang om året og vi får en indkaldelse når vi nærmer os tidspunktet. Hun får loppekur ca. hver 3. måned og ormekur gives ca. hver anden måned. Dyreansvarlig Linda og Marianne F 16