Rengøringsplanlægning:

Transkript

1 Rengøringsplanlægning: Indholdsfortegnelse: Hvad er en arbejdsplanlægning... 2 Omlægning af arbejdet... 3 Tidsberegning - hvordan fastsættes tiden... 3 opmåling... 4 rengøringsstandard... 5 lokaletype, møbleringsgrad, gulvmateriale... 5 metoder... 5 nøgletal... 6 gennemsnitlig daglig tid... 6 Programmeret rengøring... 7 Frekvensrengøring Eksempel - Frekvensrengøringsskema Eksempel - Programmeret plan Kvalitetsbaseret rengøringssystem renhedsgradsystem servicerapport Insta 800/ Nordisk standard Vurderingsskema DS/INSTA Kvalitetsprofiler eksempler på DS/INSTA Supplerende serviceydelser Rengøringsparathed af lokaler Tilgængelighed - oprydning/klargøring Brug af planer - udførelse af arbejdet... 28

2 Rengøringsplanlægning Hvad er en arbejdsplanlægning Når man, som rengøringsassistent har et rengøringsområde og leverer en serviceydelse, skal der være en arbejdsplan. Den skal beskrive hvilke arbejdsfunktioner og hvilken standard/kvalitet, der ønskes af brugeren/kunden. Det er også vigtigt, at der er aftalt, hvem der har ansvaret for den oprydning og klargøring, der er nødvendig for at kunne gøre rent i et lokale. Klager Kunden, der har købt rengøring eller arbejdsgiveren, der har ansat en rengøringsassistent, har krav på at få den "vare"(serviceydelse) han køber/betaler for. Arbejdsplanen kan bruges til at sikre, at der udføres den kvalitet, som der bliver betalt for. I forbindelse med klager kan brugeren/kunden ofte have forventninger om, at der f.eks. skal udføres gulvvask hver dag. Læser man på arbejdsplanen, kan den fortælle, at der kun er beregnet gulvvask en gang om ugen. Planen kan her sikre, at rengøringsassistenten har leveret varen. Kunden/brugerne har bare for store forventninger. Hvis man ønsker en højere kvalitet, må rengøringsassistenten have mere tid til sit arbejde. Der kan være mange grunde til klager, f.eks.: - At der ikke er tømt et askebæger - At der er pletter på gulvet - At der er støv på lamper - At der ikke er sat papirhåndklæder op - At der står kaffekopper på skriveborde - At lokalet ikke er rengjort Klager kan være uberettigede - måske er det en bruger, som klager, hvor vedkommende ikke er orienteret om, hvilken rengøringsstandard, der er aftalt. Klager kan være berettigede - rengøringsassistenten er måske ikke god til at planlægge sit arbejde og glemmer eller overser noget, der skulle have været gjort. Gentagne klager over rengøringsarbejdet kan i værste fald medføre, at kunden vælger et andet rengøringsfirma eller en anden rengøringsassistent. 2

3 Omlægning af arbejdet Der kan være forskellige årsager til omlægning af arbejdet: - Dagrengøring/synlig rengøring - Ombygning, lokalernes anvendelse - Optimering, effektivisering, rationalisering - Besparelser - Nye metoder, indkøb af rengøringsmaskiner - Sygdom, ferie, uddannelse Ændringer kan være så store, at der skal nye arbejdsplaner til. Det vil ofte være aktuelt, når der kommer varige ændringer. Synlig rengøring indføres flere steder, det giver rengøringsassistenten bedre muligheder for at få en dialog med brugerne af lokalerne, så misforståelser hurtigt kan rettes. Dette kræver også, at man tilrettelægger sit eget arbejde anderledes. Der vil ofte være lokaler, som skal være færdige til et bestemt tidspunkt, så man skal ændre på den rækkefølge lokalerne rengøres efter. I forbindelse med at der er sket besparelser og effektiviseringer, er det ofte nødvendigt at sætte fokus på rengøringsbehovet og kunne prioritere. Sanitet og lokaler, hvor der færdes mange mennesker rengøres hyppigere end depoter og mødelokaler. Kontorer rengøres måske ikke mere hver dag, men 1-2 gange om ugen. Der kan være arbejdsplaner, som beskriver, at der kun skal tømmes affald til hverdag og kun rengøres en gang om ugen. Nye metoder, redskaber og maskiner indføres af forskellige grunde. Da rengøringsarbejdet er fysisk krævende, er det vigtigt at være opmærksom på, at hvor der er frie gulvarealer. Her vil det minimere belastningen af rengøringsassistenten at indføre gulvaskemaskiner. Ved at indføre miljømetoder med mange klude og mopper, som vaskes i vaskemaskine, kan man spare mange vrid og rengøringsstandarden forbedres dvs. mere hygiejnisk rengøring. Nye metoder kræver instruktion og oplæring, og det skal der afsættes tid til. Ved sygdom o.lign. kører man ofte med "nødplaner" dvs. at man fjerner affald og udfører en let rengøring på området (soignering). Måske er der lokaler som ikke bliver gjort rene, hvilket er acceptabelt i kortere perioder. Det er vigtigt at dette man kommunikerer dette ud til brugerne af lokalerne. Det vil give en forståelse for problemerne, derved undgår man unødvendige klager. Tidsberegning - hvordan fastsættes tiden? Når man skal udarbejde en arbejdsplan, skal man vide forskellige ting om området. En bygning opdeles normalt i faste rengøringsområder til hver enkelt medarbejder. Ved fastsættelse af størrelsen af det enkelte område, skal der tages et rimeligt hensyn til benyttelsen, besmudsning lokaletype samt kvalitetsønsker/behov. 3

4 Når man skal beregne rengøringstiden, kan man bruge forskellige former for beregning: - erfaringstal - fast kvadratmeter-ydelse - detaljeret beregning ved hjælp af edb I dag anvendes den detaljerede beregning oftest. Der bliver anvendt forskellige edb-programmer, hvor arbejdsgivere kan bruge deres egne tal fra f.eks. tidsstudier. Leverandør/konsulent-firmaer udarbejder også planer efter ønsker fra en arbejdsgiver, hvor arbejdsgiveren giver de nødvendige oplysninger. For at udarbejde en detaljeret plan skal man have forskellige oplysninger om bygningen: - areal - opmåling - rengøringsstandard/kvalitet - programkoder - lokaletyper og numre - møbleringsgrad - gulvmaterialer - metoder - nøgletal - gennemsnitlig daglig tid Opmåling For at vide hvor stort et område der skal rengøres, er det nødvendigt at måle det op. Størrelsen/arealet opgives i m 2. Opmålingen kan foregå ved hjælp af en arkitekttegning af området. Arkitekttegninger er altid nøjagtige og udført i et bestemt målestoksforhold. Ofte er målestoksforholdet på 1:200. Det vil sige, at 1 cm på tegningen svarer til 200 cm (= 2 meter) i virkeligheden. Hvis man ikke har en tegning, skal man måle arealet i selve lokalet. Til det kan man bruge et opmålingshjul eller en afstandsmåler. Areal = længde x bredde Tegningerne bruges til at tegne en skitse af det område, som skal rengøres. Ved hjælp af farver kan man informere om et område og kvalitet. Endvidere kan lokalenr. angives. Det giver et overblik over området, så man nemt kan se hvilke lokaler, der skal rengøres. 4

5 Rengøringsstandard Besmudsning af lokaler kan variere alt efter, hvordan lokalerne bliver brugt og efter årstiden. Planer udarbejdes efter en vurdering af behovet for rengøringen og kundeønsker. Der er principielt to plan-typer, som kan varieres. Programmeret rengøring - frekvensrengøring ( se programkoder s. 7). Der bestemmes på forhånd, hvilke metoder og objekter, der skal man skal gøre rent i et lokale og hvor ofte rengøringen skal udføres. Typisk delt op i dagligt, ugentligt og periodisk arbejde. Kvalitetsbaseret rengøringssystem - planerne her angiver typisk, hvilket resultat (rengøringsstandard/kvalitet) der skal være efter udført rengøring. Her bruges eks. DS/INSTA 800, renhedsgradssystem - se side 21 resultatrengøring. Lokaletyper, møbleringsgrad og gulvmaterialer Lokaler deles oftest op efter deres anvendelse, og rum af samme brugs-kategori, får udført samme rengøring. F.eks. vil sanitære rum som toiletter, baderum, omklædningsrum m.m. ofte skulle rengøres hver dag, mens depoter og arkiver måske kun rengøres én gang om måneden. Møbleringsgraden kan betyde meget for hvilke metoder, der kan benyttes samt tidsforbrugets størrelse. Man bruger ofte betegnelserne: - frit møbleret - møbleret - tæt møbleret Tilgængelige steder er frie flader, som er nemme at rengøre rationelt. Svært tilgængelige steder er vanskelige og tidskrævende. Det er besværligt at bevæge sig rundt og mere belastende for kroppen. Gulvmaterialer benævnes ofte som hårde gulve eller tæpper. Hårde gulve kan være ru eller glatte, hvilket betyder noget for metodevalg og tidsforbrug. Metoder Der skal tages hensyn til rengøringsmetoder, når man beregner tid. Det tager længere tid at vaske et gulv med gulvklud/gulvskrubbe, end hvor man anvender en fladmop med kopsystem. Ved at bruge maskiner er det vigtigt at afsætte tilstrækkelig tid til til- og afrigning af maskinen. Der skelnes oftest mellem - soignering ( eks. tømning af fald) - daglig lettere rengøring - minimum - grundig - ugentlig rengøring - maksimum - periodisk rengøring - efter behov 5

6 Nøgletal Nøgletal i forbindelse med rengøringsarbejde er fremkommet ved arbejdstidsstudier, hvor man har fundet ud af, hvor lang tid det tager - som en gennemsnitstid - at udføre de enkelte rengøringsopgaver. Der findes nøgletal for gulvrengøring og nøgletal for inventarrengøring. Et "totalt nøgletal" er et udtryk for den samlede tid, man får til rengøring af både inventar- og gulv for hver m 2 i et lokale pr. dag. I det totale nøgletal er der taget hensyn til programkoder, møbleringsgrad, metoder, lokaletyper og gulvoverflader. Hvis lokalet f.eks. er opmålt til 56 m 2, så vil den gennemsnitlige daglige rengøringstid i lokalet være 0,26 minut x 56 = 14,56 minutter. De fleste rengøringsfirmaer har deres egne nøgletal, således at de hurtigt kan beregne tiden. Disse nøgletal er ofte lagt ind i et EDB program. Nøgletallene er firmaets forretningsgrundlag og er derfor ikke tilgængelige. Gennemsnitlig daglig tid Alle rengøringsplaner er tidsberegnet, så den enkelte assistent ved, hvor lang tid vedkommende har til at udføre sit arbejde i hver dag. Den tid der går til at udføre selve rengøringsopgaven f.eks. aftørre inventar og moppe gulvet. Den tid, der går med af- og tilrigning, transport mellem lokaler, skifte redskaber o.s.v. kaldes for driftsteknisk tid. Den driftstekniske tid bliver ofte beregnet som en % af rengøringstiden (Operationstiden). Den tid, der går med, at man f.eks. holder ryge/hvilepause, går på toilettet o.s.v. kaldes for personlig tid. Den personlige tid er ofte beregnet som en %-del af operationstiden. Evt. tillægstid kan gives til opgaver som f. eks. borddækning, opvask, madservering og blomstervanding. Hvis man er ansat på et plejehjem eller i en dag-/døgninstitution, kan der også være givet tillægstid til kontakten til beboere/børn. 6

7 Programmeret rengøring For hvert lokale som ønskes rengjort efter Programmeret Rengøring skal der på lokalefortegnelsen (eller på anden måde) fastlægges en trecifret kode. Den trecifrede kode som udgør programmet (aktiviteten) i det enkelte lokale læses sådan; 5 11 Antal dage med Antal dage Antal dage rengøring pr. uge med grundig med grundig (minimum) gulvrengøring pr. uge inventarrengøring (maksimum) pr. uge (maksimum) Kodens 1. ciffer angiver, hvor mange gange om ugen, der skal udføres rengøringsaktiviteter i lokalet (i dette eksempel 5 gange om ugen). Kodens 2. ciffer angiver, hvor mange gange om ugen, der skal udføres grundig gulvrengøring (i dette eksempel 1 gang om ugen). Kodens 3. ciffer angiver, hvor mange gange om ugen, der skal udføres grundig inventarrengøring (i dette eksempel 1 gang om ugen). Forskellen mellem 1. og henholdsvis 2. og 3. ciffer angiver, hvor mange gange om ugen, der skal udføres let rengøring af henholdsvis gulv (2. ciffer) og inventar (3. ciffer). Hvis kunden/brugeren ønsker det, kan man aftale, at det på forhånd (eller senere, hvis behov skulle opstå), bliver lagt fast på hvilke ugedage de grundige arbejdsoperationer skal udføres for henholdsvis gulv- og inventar. Eksempel: 511 = Grundig rengøring hver mandag. Ligeledes kan man, hvis rengøring ikke skal udføres på alle ugedage, aftale, på hvilke dage rengøringen skal udføres. Eksempel: 311 = mandage, onsdage, og fredage. 7

8 Eksempel på programmeret Rengøring X-købing Skole Bygning A Stueplan Samlet areal: m m m 2 Nummer Lokaletype Gulv Program Areal A Normalklasse LI m 2 A Køkken KL m 2 A Gang LI m 2 A Forrum VI m 2 A Forrum VI m 2 A Toilet TZ m 2 A Gang LI m 2 A Opg. til klasser LI m 2 A Trapper TP m 2 A Depot BR m 2 A Depot BR m 2 A Depot BR m 2 A Depot BT m 2 A Depot BT m 2 A Normalklasse LI m 2 A Normalklasse/SFO PK m 2 A Depot BR m 2 A Depot BT m 2 A Trappe TZ m 2 A Normalklasse/SFO LI m 2 A Formning AS m 2 Man kan sætte et mærke indvendig i en dørkarm til de lokaler, der skal rengøres, som fortæller hvilken programkode, der er valgt, samt på hvilke dage man skal udføre grundig rengøring: Eks. på dørmærke Rengøring Dato Lokale Program 521 Gulv Inventar Mandag * Tirsdag O * * T F 8

9 Eksempel på beskrivelse af programmeret rengøring Daglig/grundig -Minimums- og maksimumsoperationer Daglig - Minimumsarbejder: (1. ciffer i koden = fra 1-7 gange pr. uge) Udluftning (om muligt og forsvarligt). Aftørring af tavler og kridtrender. Tømning og rengøring af affaldsbeholdere og askebægre. Aftørring af vandrette overflader på skriveborde, skole- og arbejdsborde, skranker, kantine- og opholdsborde. Aftørring/-støvning af frie vandrette flader på øvrigt inventar (inkl. belysning), og vandrette bygningsflader inden for almindelig nå-højde, inklusive redskabslængde (minimum op til 2 m). Afvaskning/-tørring af køkken-/håndvaske, kummer, toiletter, urinaler, brusekabiner og anden sanitet med tilbehør inkl. spejle. Pletfjerning på flisevægge og hårde gulve. Støvfjernelse/let støvsugning af gulve inkl. måtter. (Eventuelt omdeling af forbrugsartikler). Grundig - Maksimumsarbejder: (2. og 3. ciffer i koden = fra 0-7 gange pr. uge) Daglig - Minimumsarbejder udføres samt aftørring/støvsugning af bænke, stole, sofaer o.l. Pletfjerning på inventar og bygningsoverflader inkl. internt glas inden for almindelig nå-højde, inklusive redskabslængde (minimum 2 m). Grundig gulvvask/støvsugning. Aftørring/-støvning af flader på arbejdsborde med tilbehør og andre personnære, frie flade inkl. vindueskarme og teknisk udstyr såsom telefoner, fax, kopimaskine, printere og EDB-kabinetter/- skærme. Ud over de i selve programkoden indeholdte arbejdsoperationer kan der aftales generelle periodiske arbejder, som gælder for alle lokaler, der er tildelt en programkode, uanset koden. Periodisk arbejde (efter behov): Afvaskning/-tørring af flisevægge, døre- og karme/paneler, min. 2 gange månedligt. Aftørring/-støvning af lodrette flader på inventar (løst og fast), min. 1 gang månedligt. Aftørring/-støvning af vandrette ikke personnære flader inkl. fjernelse af spindelvæv samt polering af blanke overflader, min. 1 gang månedligt. Aftørring/-støvning af højtsiddende inventar og flader inkl. belysning, bjælker, udluftningsriste o.lign., min. 6 gange årligt. Pletfjerning på tekstile overflader på inventar og gulv, hurtigst muligt. Der kan aftales, at i et lokale, der ikke har været i brug, udføres periodisk arbejde (behovsarbejde) 9

10 Eksempel på en bygningsoversigt 10

11 Frekvensrengøring Beskrivelse af arbejdsmetoder Arbejdsoperationer Definition Lufte ud, tømme og Et passende antal oplukkelige vinduer (1-2 pr. lokale), hvor rengøre affaldsbeholdere lukkeordningen sidder max. 1,75 m fra gulvhøjde, lukkes op for udluftning. Affaldsbeholdere og poser i papirkurve tømmes, og posen skiftes om nødvendigt. Askebægre tømmes og aftørres/afvaskes. Afstøve/aftørre borde og Overflader, der tåler en fugtig klud, aftørres. andre vandrette Aftørringen skal bevirke, at spild og pletter/streger fjernes. arbejdsflader Bordets kanter og bordben aftørres tillige om nødvendigt (hvis der forefindes spild/pletter). I tilfælde af, at bordet støder op til en væg (f.eks. ved køkkenborde) aftørres tillige en eventuel kantliste og pletter/spild på væggen over bordet fjernes. Med pletter og spild menes f.eks. fedtpletter, stivelsespletter (sukkerstoffer, eksempelvis glasur), pletter fra vand, kaffe, mælk osv. Afstøve øvrige flader på inventar og bygningsdele inden for nåhøjde (2 m), fjerne pletter Aftørre/støvsuge stolebænke, sofaer o.lign. Afstøve tilgængelige høje flader Overflader med politurbehandling eller lignende tåler ikke vand/fugt. Afstøve = tør metode. Pletfjerning = våd metode. Definition på nåhøjde: Alle flader eller objekter, der kan nås af en assistent, stående på gulvet, under anvendelse af almindelige, egnede håndredskaber eller klude. Pletfjerning på tilgængelige radiatorer, lave lamper inden for nåhøjde, telefoner, vægge, døre, karme osv. både på vandrette og lodrette flader. Polstrede stole, sofaer og brikse støvsuges og eventuelle stoleben, tværpinde og armlæn afstøves eller aftørres, hvis de består af et materiale, der tåler vand. Øvrige stole og bænke aftørres også på kanter og naturlige berøringsflader samt på benene. Definition på høje flader: flader, der ikke kan nås af en assistent, der står på gulvet uden anvendelse af en stol, stige, lange teleskopstænger eller lignende. Høje flader er f.eks. oven på høje skabe, fasthængte/monterede loftlamper, rørføringer, der er højt placeret, kortkasser, udluftninger (den udvendige del). Rengøringsassistenten bør ikke stå på en stige ved daglig/grundig rengøringsarbejde, men skal rengøre høje flader stående på gulvet med egnede redskaber f.eks. redskab med teleskopskaft 11

12 Rengøre wc-kummer, håndvaske med tilhørende fliser/hylder og øvrigt sanitet Rengøre flisevægge/vægge i vådrum Forsyne med toiletpapir, håndsæbe og øvrigt sanitet Afstøve gulv/let støvsugning Vaske gulv, inkl. tørmopning/grundig støvsugning Rengøre måtter og riste Fjerne pletter på tekstile gulvbelægninger og inventar Fugtig overtørring af gulv Toiletter, bidet og urinaler rengøres ind- og udvendigt. Toiletsæde og låg rengøres på over- og undersiden. Håndvaske og armaturer rengøres - også kanten og undersiden samt væggen rundt om vasken. Eventuelle spejle pudses, og hylder rengøres. Fliser i brusekabine samt brusearmaturet, toiletskamler, hjælpehåndtag i vådrum osv. rengøres. Rengøringsmetoden er minimum aftørring med rengøringsmiddel. Flisevægge i toilet og baderummene rengøres. Hvis der er malede vægge, vinylvægge eller lignende, rengøres disse som flisevæggene under hensyntagen til overfladens beskaffenhed. Der suppleres/ophænges/udlægges toiletpapir, håndklædepapir, -ruller og håndklæder (hvis almindelige håndklæder anvendes). Håndsæbe udlægges. Hvis der forefindes sæbedispensere efterses disse, og der påfyldes sæbe om nødvendigt. Hygiejneposer skiftes. Hårde gulve: gulvet afstøves f.eks. med en egnet tør eller fugtet moppe (eller undtagelsesvis en kost) - eller støvsuges let. Støvsugning omfatter gangbaner i opholdsarealer. Tæpper støvsuges i gangbaner samt i opholdsområder, og hvor der er synligt smuds. Hårde gulve: Gulvet rengøres som beskrevet under hårde gulve oven for, hvorefter det vaskes normalt med 2-spandsprincippet. Gulvpaneler og dørtrin indgår som et led i gulvvasken. Tæpper: Støvsuges grundigt, dvs. fra væg til væg, også under møbler, hvor det er muligt. Hele tæppet støvsuges i to retninger (frem og tilbage). Måtter støvsuges eller rulles sammen og rystes/bankes udendørs afhængig af typen (gulv/grav under måtten rengøres også). Riste rengøres og optages om muligt for spuling af afløb. Mindre pletter på tæpper, måtter og tekstile overflader på inventar fjernes. Større plamager, som f.eks. en tabt kande kaffe, rengøres som ekstraarbejde ved tæpperensning (pr. regning/tilbud). Hårde gulve: Gulvet overtørres/moppes med en fugtig (dvs. centrifugeret) moppe, der er tilført lidt rengøringsvand. 12

13 Eksempel Frekvensrengøringsskema (for folkeskoler inklusive SFO) Frekvenskode Institution/lokalitet: Folkeskoler inklusiv SFO Lokaletyper Arbejdsoperation: Normalklasser Specialklasser Fællesrum, gange trapper Faglokaler, grupperum, i d Kontorer, lærerværelse Toiletter, bad, omklædning Læge, tandlæge, sundhedsplejerske Kopirum, primære depoter Kælderdepoter, kældertrapper Tekøkken, skolekøkken Gymnastiksal Lufte ud, tømme og rengøre affaldsbeholdere, askebægre o.lign. Afstøve/aftørre borde og andre vandrette arbejdsflader Afstøve øvrige flader på inventar og bygningsdele inden for nåhøjde (min. 2 m), fjerne pletter Aftørre/støvsuge stole, bænke, sofaer o.lign. 5/u 5/u 5/u 5/u 5/u 5/u 5/u 1/u 5/u 5/u 3/u 5/u 5/u 3/u 5/u 5/u 1/u 2/m 5/u 5/u 1/u 1u 2/u 1/u 2/u 2/u 1/u 4/å 2/u 1/u 1/u 1/u 2/u 1/u 1/u 1/u 6/å 4/å 2/u 1/u Afstøve tilgængelige høje flader 1/m 1/m 2/m 6/å 2/m 2/m 1/m 2/å 1/m 1/m Rengøre wc-kummer, håndvaske m. tilhørende fliser/hylder og øvrigt sanitet Rengøre flisevægge og vægge i vådrum 3/u 5/u 5/u 5/u 5/u 3/u 5/u 5/u 1/u 1/u 1/u 2/u 2/u 2/m 1/u 1/u Forsyne med toiletpapir, håndsæbe og håndklæder Afstøve gulv/let støvsugning 5/u 4/u 2/u 3/u 4/u 4/u Fugtig overtørring af gulv 2/u 1/u 4/u 3/u 2/u Vaske gulv, inkl. tørmopning/grundig støvsugning Rengøre måtter, riste o.lign. Fjerne pletter på tekstile gulvbelægninger og inventar 1/u 1/u 1/u 1/u 5/u 1/u 1/u 1/m 2/u 3/u 5/u 5/u 1/m Tal før skråstreg angiver antal gange. Bogstav efter skråstreg angiver u = uger, m = måned, å = år 13

14 Eksempel Programmeret plan Plan nr. Område Ikrafttrædelsesdato 02 Daginstitutionen Mælkebøtten, Januar 2005 Arbejdstid 3 timer daglig ( ) Ekstra arbejdstid Daglig lettere rengøring Ugentlig grundig rengøring (se ugedagen på skitsen) Periodisk rengøring Inventar Udluftning af lokaler. Tømning og aftørring af askebægre. Tømning af papirkurve og affaldsspande. Aftørring af frie bord- og skabsflader. Aftørring af vindueskarme og paneler. Aftørring af skriveborde. Aftørring af bordlamper og lavthængende loftslamper m.v. Pletter fjernes fra internt glas, døre, vægge og kontakter. Øvrigt inventar (løst og fast) afstøves /aftørres indtil 180 cm. 1 gang månedlig: Alt inventar (løst og fast) afstøves /aftørres over 180 cm. Dør- og skabsflader, radiatorer, stol- og bordben samt støvsugning af polstrede møbler. Afstøvning af persienner. Sanitet Håndvaske, toiletter samt øvrige sanitære installationer. Rengøring af spejle, hylder, dørgreb, kontakter og fliser med besmudsning. Paneler, lamper, ventilations- og gulvriste samt øvrige inventar (løst og fast), 1 gang månedlig: Afkalkning af fliser, bruserum og øvrigt sanitet. Gulve Hårde gulve: Synligt snavs fjernes. Tør eller fugtig mopning evt. fejning eller støvsugning med pletvask. Tæppebelagte gulve: Synligt snavs fjernes. Metodevalg efter behov: grov opsamling eller let støvsugning i gangbaner. Måtter: Støvsuges. Hårde gulve: Vaskes. Metode: fejning/mopning samt total gulvvask. Køkken: Rulleskamler trækkes ud for vask under disse 1 x ugl. Tæppebelagte gulve: Grundig støvsugning (totalt fra væg til væg). Bemærkninger NB! Sanserum afvaskes i desinfektionsmiddel Tirsdag: Rengøring af Spabad. Pædagogpers. foretager: oprydning af legetøj, puder og andet løst inventar, og renholdelse af legetøj. Køkkenassistenten: rengør komfur og køkkeninventar. Forkortelser på skitsen Talkoden: 1. ciffer fortæller antal rengøringsdage pr. uge 2. ciffer fortæller antal dage med grundig gulvrengøring 3. ciffer fortæller antal dage med grundig inventarrengøring 14

15 15

16 Kvalitetsbaseret rengøringssystem Rengøringsplanerne bygger på hvilket kvalitetsniveau (udseende) et lokale skal have efter endt rengøring. Renhedsgradssystem Eksempel på Renhedsgradsystem: Renhedsgrad: * Lokaletype: Resultat: Minimumsaktivitet: Depoter, arkiver mv. Der må ikke kunne findes urenheder i form af affald på tilgængelige flader. Støv, snavs, pletter eller fladesnavs kan i mindre omfang forekomme på tilgængelige og svært tilgængelige steder. Gulv og dørgreb rengøres minimum 1 gang om måneden. Papirkurve/affaldsspande tømmes og plasticposer skiftes dagligt. Askebægre tømmes dagligt. Renhedsgrad: ** Lokaletype: Resultat: Minimumsaktivitet: Gangarealer, kontorer, klasselokaler, faglokaler, fælles- og opholdsrum, mødelokaler, trapper, køkkener, tekøkkener, frokoststuer, kantineområder m.v. Indgangspartier generelt samt grupperum, legerum, opholdsrum o.lign. i børneinstitutioner. Der må ikke være synlige urenheder, hverken i form af affald, støv og løst snavs, pletter eller fladesnavs men der kan forekomme urenheder på svært tilgængelige flader. Grundig gulvrengøring (grundig støvsugning af gulvtæpper eller gulvvask) minimum 2 gange om måneden. Der udføres grundig gulvrengøring ved alle indgangspartier. Papirkurve/affaldsspande tømmes og plasticposer skiftes dagligt. Askebægre tømmes dagligt. Renhedsgrad: *** Lokaletype: Resultat: Minimumsaktivitet: Sanitære rum: Toiletter, forrum til toi., omklædningsrum, baderum o.lign. Der må ikke kunne findes urenheder, hverken i form af affald, støv eller løst snavs, pletter eller fladesnavs hverken på tilgængelige eller svært tilgængelige steder. Papirkurve/affaldsspande tømmes og plasticposer skiftes dagligt. Askebægre tømmes dagligt. Der udføres grundig rengøring af gulv og inventar dagligt. Hygiejneposer udskiftes dagligt. 16

17 Kontrol: Arbejdshøjde: Vurderingen foregår ved en naturlig rundgang i lokaler og alle flader kontrolleres. Rengøringen udføres indtil 3 meter. Tilgængelige steder: Frie flader Svært tilgængelige steder: Er ikke umiddelbart frie, som f.eks.: - bag radiatorer - mellem ledninger m.v. - områder, der kræver ubekvemme arbejdsstillinger - områder/flader over nå-højde - arbejde i lokaler med høj møbleringsgrad Grundig støvsugning: Gulvvask: Urenheder: Gulvet (tæppet) støvsuges fra hjørne til hjørne. Gulvet tørmoppes eller støvsuges og vaskes derefter fra hjørne til hjørne. Affald: er tabte eller kasserede urenheder, der kan samles op, som f.eks. papirstumper, blade eller cigaretskod. Støv er fine mindre urenheder, som kan hvirvles op Løst snavs er urenheder, som ikke umiddelbart kan samles op manuelt, som f. eks. grus, sand, jord, aske, spindelvæv, insekter, krummer m.v. Pletter kan være tørre eller våde og er ellers fastsiddende urenheder, på afgrænsede områder af en flade. F.eks. spild af kaffe, sodavand eller lignende skjolde, rande, streger, skridmærker eller fingermærker. Fladesnavs er flader af sammenhængende fastsiddende urenheder og kan være tør, våd og/eller fedtet, som f. eks. kalk- og rustbelægninger, pleje- eller rengøringsmiddel (film), nikotin og lignende. Der kan udføres følgende kvalitetskontrol af renhedsgradsplanen. 17

18 Servicerapport Servicerapport Institution: Rum nr.: Udført af: Renhedsgrad: Dato: Renhedsgrad 1, 2 og 3 ifølge rengøringsaftalen Synlige urenheder må ikke forekomme på umiddelbart frie tilgængelige steder. Urenheder på svært tilgængelige steder kan forekomme * Synlige uenheder må ikke forekomme på let tilgængelige steder. Mindre urenheder på svært tilgængelige steder kan forekomme ** Der må ikke forekomme synlige urenheder. Hverken på let eller svært tilgængelige steder *** Inventar eller overflader der ikke renholdes dagligt eller periodisk Indimellem og tæt omkring ledninger og stikdåser. Inventar der er opstillet på en måde, at man ikke kan rengøre vindueskarme, gulvareal og paneler. Loftlamper, rør, hylder og skabe over nåhøjde, der ikke kan afstøves med redskab fra gulvhøjde. Bagved og under løse effekter f. eks papkasser, sko, tøj m.m. Bagved og under nipsgenstande, urtepotter, bøger, legetøj m.m. i vindueskarme, på reoler og hylder. Særdeles god kvalitet Godkendt kvalitet Jævn/dårlig kvalitet Renhedsgrad ** Let tilgængeligt F. eks kontor, klasser, gruppe/legerum, gange, trapper klinik, køkkener. Affaldsbeholdere og askebægre, tømmes og rengøres Skriveborde m/tilbehør, skoleborde, øvrige borde - arbejdsborde i faglokaler kun ifølge aftale. (ikke børnemøbler i daginstitutioner ) Stole / polstrede møbler Frie vindueskarme, hylder/reoler. Ovenpå radiatorer, skabe m.m. ( indtil 180 cm. ) Dørgreb og pletter ved disse. Pletter på internt glas og indgangspartier ved naturlige berøringsflader ( indvendig ) Håndvaske, vaskekummer og armaturer ( vaske i køkkener kun ifølge aftale) Tavler og kridtrender Let tilgængelige paneler, kabelkasser m.m. Lavthængende lamper, fastsiddende dispensere og brandsæt El-kontakter, fingerpletter ved dørkarme Let støvsugning af tæpper ( efter behov ) Tørmopning / Fugtig overtørring af gulve ( efter behov ) Optørring af spild Renholdelse af måtter ved indgange Bemærkninger 18

19 Side 2 Renhedsgrad ** Svært tilgængeligt /eller periodisk rengøring Renholdelse af vaskbare vægge og dørflader for stænk og spild. Sparkemærker Kanter på billeder, opslagstavler m.m. Kabelkasser. Paneler under eller bag opstillet inventar Garderoberum /knagerækker ( ryddet ) Understel på borde og stole Radiatorer og rør m.m. EDB-udstyr, tv, musikinstrumenter i klasser, værksteder m.m. (kun ifølge aftale) Afstøvning af loftlamper. Afstøvning oven på høje skabe, rør, karme m.m. ( indtil 3 m. ) 4 til 6 gange årligt Fjernelse af spindelvæv fra vægge, loft, høje karme, udluftningsriste ( indtil 3 m. ) Støvsugning af tæpper, total (1-2 gang ugt.) Gulvvask (1-2 gang ugt.) Renhedsgrad *** F.eks. toilet og bad. Håndvaske m/ tilhørende spejl, lampe og hylde Wc-kummer, urinaler samt øvrige sanitet Væg og dørflader Renholdelse af håndklæde/sæbedispenser / opfyldning Afstøvning af øvrigt inventar over nåhøjde ( indtil 3 m. ) Gulvvask total ( dagligt ) Renhedsgrad * F. eks. depot, teknikrum. Tømning af affaldsbeholdere Rengøring af frie flader Rengøring af håndvaske Fjernelse af støv, spindelvæv (indtil 3 m.) Renholdelse af gulv Klargøring af rum (ryddelige ) Opstoling i relevant omfang Dato: Bemærkninger Evt. øvrige bemærkninger kan være beskrevet på bagsiden øvrige bemærkninger: Dato Rengøringsassistent Institutionens Leder / kontaktperson Serviceleder 19

20 Skemaet kan bruges som dokumentation for kvaliteten Kan give mulighed for forbedringer/ændringer Give et bedre samarbejde - dialog 20

21 Insta 800/ Nordisk Standard Dette system bygger på 5 forskellige beskrivelser af kvalitetsniveauer, som hver fortæller om en bestemt kvalitet. Lokalestørrelser. Total antal tilladte samlinger af affald og løst snavs, støv og pletter inden for hver objektgruppe fordelt på lokalestørrelse Fladesnavs Kvalitetsniveau Lokaler til og med 15 m 2 Lokaler 16 til og med 35 m 2 Lokaler 36 til og med 60 m 2 Lokaler 61 til og med 100 m 2 Arealandel i procent 0 > Niveau 1 > Niveau 1 > Niveau 1 > Niveau 1 > Niveau 1 1 Tg.: 10 Stg.: Ubg. Tg.: 12 Stg.: Ubg. Tg.: 18 Stg.: Ubg. Tg.: 24 Stg.: Ubg. Tg.: 75% Stg.: 75% 2 Tg.: 7 Stg.: 8 Tg.: 8 Stg.: 10 Tg.: 13 Stg.: 15 Tg.: 18 Stg.: 20 Tg: 50% Stg.: 50% 3 Tg.: 5 Stg.: 6 Tg.: 6 Stg.: 8 Tg.: 9 Stg.: 12 Tg.: 12 Stg.: 18 Tg.: 25% Stg.: 25% 4 Tg.: 2 Stg.: 3 Tg.: 3 Stg.: 5 Tg.: 5 Stg.: 6 Tg.: 7 Stg.: 8 Tg.: 10% Stg.: 10% 5 Tg.: 1 Stg.: 1 Tg.: 1 Stg.: 2 Tg.: 2 Stg.: 4 Tg.: 4 Stg.: 6 Tg.: 0% Stg.: 0% De i rubrikken anførte tal er det maksimale antal samlinger af urenheder for de pågældende niveauer. - Tg.: = Tilgængelige steder - Stg.: = Svært tilgængelige steder - Ubg.: = Ubegrænset Lokalestørrelse: Eks. et lokale på 20 m 2 med et kvalitetsniveau på 4 Der er tilladt 3 urenheder på tg. steder Der er tilladt 5 urenheder på stg. Steder 10% fladesnavs 21

22 Vurderingsskema - DS/INSTA 800 Lokalenr. Objektgruppe Inventar Vægge Gulv Loft Lokalestørrelse: Affald & løst Støv Pletter Total antal urenheder Fladesnavs i % snavs Tg. Stg. Tg. Stg. Tg. Stg. Tg. Stg. Niveau Tg. Stg. Niveau Bemærkninger: Kvalitetsprofiler - eksempel på DS/INSTA 800 Kunde: Lokale grupper: Gang, trapper mødelokaler Lokale grupper: Kontorer Lokale grupper: Klasselokaler Lokale grupper: Toilet/bad* Køkken/kantine Bemærkninger Adresse: Niveau: Niveau: Niveau: Niveau: INVENTAR forekomme Affald/løst snavs, støv - pletter x x x x * Afføring, urin må ikke forekomme Fladesnavs x x x x VÆGGE Affald/løst snavs, støv - pletter x x x x Fladesnavs x x x x GULV Affald/løst snavs, støv - pletter x x x x Kun pletter forårsaget af Fladesnavs x x x x spild LOFT Affald/løst snavs, støv - pletter x x x x Kun spindelvæv Fladesnavs Der udfyldes en kvalitetsprofil for alle lokaler, evt. opdelt på lokaletyper eller numre. Det kvalitetsstyrede rengørings- og serviceplan bygger på en aftalt kvalitetsprofil, som ofte vil være markeret med en farve på skitsen på rengøringsområdet. Nogle arbejdspladser bruger at sætte farvekoden i døråbningen, så man hurtigt kan se kvaliteten. 22

23 Eksempel på DS/INSTA 800 X-købing Skole Bygning A Stueplan Samlet areal: m m m 2 Nummer Lokaletype Gulv Program Areal A Normalklasse LI DS m 2 A Køkken KL DS m 2 A Gang LI DS m 2 A Forrum VI DS m 2 A Forrum VI DS m 2 A Toilet TZ DS m 2 A Gang LI DS m 2 A Opg. til klasser LI DS m 2 A Trapper TP DS m 2 A Depot BT DS m 2 A Depot BT DS m 2 A Depot BT DS m 2 A Depot BT DS m 2 A Depot BT DS m 2 A Normalklasse LI DS m 2 A Normalklasse/SFO PK DS m 2 A Depot BT DS m 2 A Depot BT DS m 2 A Trappe TZ DS m 2 A Normalklasse/SFO LI DS m 2 A Formning AS DS m 2 23

24 Supplerende serviceydelser Fordeling af forbrugsartikler I forbindelse med aftale om udførelse af rengøringsarbejdet, kan man aftale, eksempelvis fordeling af forbrugsartikler til eksempelvis toiletter, baderum, tekøkkener og lignende. De normalt indgåede forbrugsartikler omhandler: - toiletpapir. - håndklæder og håndklæderuller. - håndtørrepapir. - håndsæbe fast eller flydende. - køkkenruller. - Viskestykker. - karklude. - ekstra affaldssække. - indgangs-/tæppemåtter. For at undgå alle tvivlsspørgsmål bør man altid angive, i hvilke lokaler, der skal fordeles hvilke artikler og hvor ofte det skal fordeles. Der kan i forbindelse med aftale om udførelse af rengøringsarbejde også aftales andre tillægsydelser såsom: - blomsterpasning. - telefonrens. - edb-rens. - opvask af service, manuelt eller maskinelt. - afkalkning af kaffemaskiner, elkedler o.lign. - indsamling af brugt service, tomme flasker o.lign. - opdækning med service. - udskiftning af elpærer. Alle andre almindeligt forekommende serviceydelser. 24

25 Rengøringsparathed af lokaler Tilgængelighed - oprydning og klargøring For udførelse af alle de nævnte tjenesteydelser gælder det, at der kan være problemer med tilgængeligheden, eksempelvis i form af nagelfast, stort eller tungt inventar. Det bør derfor fremgå af aftalen om, og i givet fald hvor tit, rengøringspersonalet skal flytte dette inventar for at kunne rengøre overfladerne under og bag inventaret. Ligeledes kan der opstå problemer i forbindelse med lokalebrugernes eventuelle mangel på oprydning og klargøring, således at overflader, der indgår i aftalen, ikke kan rengøres uden først at flytte/oprydde disse efterladte effekter. Man skal derfor aftale, om rengøringspersonalet skal rydde op før rengøring, eller om man kan undlade rengøring på overflader, der ikke er opryddet. Generelt kan man af hensyn til risiko for skader på papirer o.lign. samt risiko for fejlanbringelser af effekterne, anbefale at lade lokalebrugerne have ansvar for oprydningen. Kunden bør således tillade, at der ikke bliver udføret rengøring, hvis der ikke er ryddet op. Som eksempler på oprydnings- og klargøringsopgaver, der normalt kan pålægges lokalebrugerne, kan nævnes følgende: - stille inventar på plads - opstoling, hvor dette er muligt - lægge affald i affaldsbeholdere - fjernelse af stort og tungt affald - opsætning af løse ledninger på gulve Hvis der ud over enkelte smuttere opstår generelle problemer med opfyldelse af brugernes ansvar for oprydning mm., bør rengøringsassisten gøre brugerne opmærksom på deres ansvar, evt. kontakte sin arbejdsleder. 25

26 Oprydning/klargøring i administrationsbygninger Følgende opgaver udføres af andre end rengøringspersonalet: Oprydning af diverse borde samt sætte inventar på plads, inkl. mulig opstoling. Afrydning og opvask af service og flasker. Fjerne/bortskaffe tungt og/eller stort affald. Rydde gulvarealer for personlige ejendele og andre midlertidigt hensatte objekter. Rydde borde, vindueskarme, hylder, reoler samt flader ovenpå skabe og lignende. Blomsterpasning samt renholdelse af personlig lokaleudsmykning. Afkalkning af kaffemaskiner. Endvidere skal det bemærkes, at ledninger, som ligger på gulvarealer, udgør en sikkerhedsmæssig risiko for rengøringen, hvorfor der ikke udføres rengøring under/blandt disse. Oprydning/klargøring i folkeskoler og daginstitutioner Følgende opgaver udføres af andre end rengøringspersonalet: Aftørring af tavler. Oprydning af diverse borde samt sætte inventar på plads inkl. mulig opstoling. Fjerne/bortskaffe grovaffald samt stort og/eller tungt affald. Fjerne/bortskaffe spild. Rydde borde, vindueskarme, hylder, reoler, garderober samt flader ovenpå skabe og lignende. Grovskylning/grovrengøring af laboratorievaske, udslagsvaske og kummer for kemikalierester, farve og andet affald. Renholdelse/rengøring af køkkeninventar i skolekøkkener. Renholde høvlbænke og lignende arbejdsborde. Afrydning og opvask af service. 26

27 Blomsterpasning. Renholde/flytte/nedtage diverse lokaleudsmykning i klasser, gange og andre fællesarealer. Renholdelse af personlig lokaleudsmykning i kontorer, lærerværelser og andre personalerelaterede lokaler. For daginstitutioner gælder tillige: Oprydning og rengøring af værktøj og legetøj. Fjernelse af affald fra gulve efter måltider og/eller efter endt lokalebrug. Rengøre børneborde og -stole. Rengøre hylder, reoler samt skabe indvendigt. Rengøre køkkenborde og -vaske, diverse køkkeninventar, køkkenskabe ud- og indvendigt samt afkalke opvaske- og kaffemaskiner. Skifte/vaske diverse betræk på puder, madrasser, sengetøj o.lign. Vaske tøj, klude, håndklæder, tæpper, dyner, puder, madrasser m.v. 27

28 Brug af planer - udførelse af arbejdet For at opnå de ønskede resultater, kan man gå frem efter følgende retningslinier: Trin 1 Overblik Vurder besmudsningen på området, samt hvordan man skal anvende sin tid. Man skal danne sig et overblik over besmudsningen og aktiviteten på området, således at man er i stand til at fordele den samlede rengøringstid den dag. Vær opmærksom på tidsbindinger f.eks. skal et mødelokale være rengjort til kl. 8.00, hvis der skal holdes et formiddagsmøde. Trin 2 Planlægning Rengør lokalerne i den rækkefølge, der passer bedst på området, når der udføres synlig/dagrengøring. Aftal evt. rækkefølge med det ørige personale. Man behøver ikke starte i samme lokale hver dag, ofte vil det være en fordel at variere for at sikre ensartet kvalitet. Arbejd fra rent mod urent - mest hygiejnisk Det betyder, f.eks. at man rengør køkken før toilet Trin 3 Arbejdets udførelse Vurder lokalets kvalitet i forhold til den aftalte kvalitet - rengøringsplanen. Vurder - hvad der skal gøres - og hvordan. Højt før lavt. Eks. støvede lamper før skrivebord. Daglig gulvrengøring: f.eks behøver man ikke vaske hele gulvet, hvis der er få pletter, men foretage en tørmopning og pletvask. Trin 4 Vurder Trin 5. Afrigning Når lokalet er rengjort foretages et hurtigt blik og/eller rundgang i lokalet, for at sikre at kvaliteten er nået. Det er vigtigt at rengøre sin vogn og smide klude til vask. En ren vogn med rene klude sender et signal om, at arbejdet udføres professionelt - måske ser kunden kun vognen Noter fejl og mangler - ofte er der en kontaktbog i rengøringsrummet, som man skriver i. Spørg arbejdslederen, hvis der er noget, man er i tvivl om. 28