Talentcentre og kraftcentre

Transkript

1 Talentcentre og kraftcentre 1.0 Indledning Team Danmark anser talentcentre og kraftcentre som en hjørnesten i en langsigtet udvikling af dansk eliteidræt. Formålet med talentcentrene og kraftcentrene er at: udvikle flere talenter til et internationalt niveau skabe en rød tråd fra de lokale klubber til forbundets landsholdsarbejde sikre at atleterne får de bedst mulige betingelser for at udvikle deres talent og nå deres sportslige mål Erfaringen viser, at centrene kun bliver en succes, hvis alle relevante aktører på det lokale og nationale niveau klubber, kommuner, forbund og Team Danmark arbejder sammen om at optimere rammerne for at rekruttere og udvikle den danske elite. Derudover er det en forudsætning, at talentcentrene og kraftcentrene indgår som en integreret del af forbundenes elitearbejde. 2.0 Definition Et talentcenter er en klub 1, hvor der enten er eller kan etableres 2 talentarbejde på et internationalt niveau og på basis af et idrætsspecifikt aldersrelateret træningskoncept. Et kraftcenter er en klub 1, hvor der enten er eller kan etableres 2 et internationalt træningsmiljø for senior-atleter. Talentcentrene og kraftcentrene er lokale dynamoer for en elitær udvikling, der er integreret i specialforbundets talentudviklings- og elitestrategi herunder specialforbundets strategi for et aldersrelateret træningskoncept. De enkelte specialforbund definerer selv, hvilke(n) aldersgruppe(r) deres talentcentre og kraftcentre skal bestå af, på basis af deres samlede elitestrategi. Et talentcenter eller kraftcenter er forankret lokalt i (elite)kommunen med opbakning fra lokale aktører (uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, osv.), og bidrager til at atleterne kan udvikle sig sportsligt lokalt som følge af et dagligt træningsmiljø på internationalt niveau. 3.0 Struktur Konceptet for talentcentre og kraftcentre indarbejdes i specialforbundenes elitestrategi. Hvert forbund udvikler sin egen unikke struktur, som passer til netop deres sportsgren og kultur. Figur 1 og figur 2 er eksempler på, hvordan talentcentre og kraftcentre kan indgå i forbundets elitestrategi. 1 Såfremt der foreligger særlige begrundelser herfor, kan et talentcenter eller et kraftcenter bestå af mere end en klub, hvor klubberne i samarbejde etablerer et dagligt aldersrelateret træningsmiljø på internationalt niveau. 2 Klubben skal have det sportslige, organisatoriske, økonomiske og facilitetsmæssige set-up, til at etablere aldersrelateret træning på internationalt niveau.

2 Landshold Forbund i samarbejde med Team Danmark (elite)kommune og Figur 1. Struktur med 2 niveauer: talentcentre og landshold. Landshold Forbund i samarbejde med Team Danmark (elite)kommune (elite)kommune og Figur 2. Struktur med 3 niveauer: talentcentre, kraftcentre og landshold.

3 Udgangspunktet er en struktur hvor samarbejdet mellem talentcentre, kraftcentre og forbundets øvrige elite- og landsholdsarbejde sikrer en rød tråd fra rekruttering af unge talenter til træning af senior-atleter på internationalt niveau. Figur 1 skitserer en struktur hvor lokale talentcentre arbejder sammen med og er fundamentet for forbundets landsholdsarbejde. Figur 2 indeholder yderligere et niveau kraftcenterniveauet. Figuren skitserer, at en klub i nogle tilfælde både kan være et talentcenter og et kraftcenter. 4.0 Kriterier for talentcentre og kraftcentre Her kan du læse om de kriterier, som Team Danmark vurderer væsentlige i forhold til etablering og drift af et talentcenter eller et kraftcenter. Forbundene kan supplere sit talentcenter- og kraftcenter-koncept med sportsspecifikke kriterier, så koncepterne afspejler kravene for at udvikle talenter og atleter på et internationalt niveau i den pågældende sportsgren. 4.1 Sportsligt Træningen opfylder enten de kvalitative og kvantitative krav, der er beskrevet i det idrætsspecifikke aldersrelaterede træningskoncept (talentcentre), eller de krav som er gældende for træning på internationalt seniorniveau (kraftcentre). Trænerne skal have dokumenteret praktisk erfaring med målgruppen, og træneruddannelse på minimum DIF s diplomtræneruddannelse (trænerniveau 3 eller sammenlignelige kompetencer). Desuden skal trænerne indgå i de kompetenceudviklings-forløb, som forbundet anbefaler, deltage i netværk og workshops med andre trænere, landstrænere og sportschefer også på tværs af idrætsgrenene samt deltage i landsholdssamlinger og internationale konkurrencer. Hvis et talentcenter eller kraftcenter har atleter som går på en idrætsfolkeskole (jf. TD og DIF s idrætsskolekoncept), skal trænerne også idræts-folkeskolens lærere om en langsigtet sportslig udvikling af atleterne. Det skal være en tilstrækkelig volumen af kvalificerede trænere til rådighed for atleterne, ligesom der skal være en tilstrækkelig volumen af atleter med et relevant sportsligt niveau til at sikre et elitært træningsmiljø. Alle atleter tilknyttet et talentcenter eller kraftcenter, skal deltage i relevante forbunds-kurser, Team Danmark-kurser og Elitekommune-kurser. Talentcentre og kraftcentre er åbne for øvrige klubber lokalt og/eller regionalt, så atleter fra området med et relevant sportsligt niveau kan få sparring og udvikle sig eksempelvis i form af rådgivning fra trænere og eksperter eller i form af muligheder for at indgå i træningen efter forudgående aftale. Der er adgang til kvalificeret ekspertbistand inden for sportsmedicin (læger og fysioterapeuter), sportspsykologi og sportsernæring. De lokale eksperter bør være tilknyttet Team Danmarks sportsmedicinske og sportspsykologiske netværk. 4.2 Organisation og ledelse Talentcentre og kraftcentre skal følge specialforbundets gældende politikker og strategier, herunder indgå i alle relevante samarbejdsrelationer med (elite)kommuner, idrætsfolkeskoler, uddannelsesinstitutioner med henblik på at optimere vilkårene for talenter og atleter.

4 Talentcentre og kraftcentre skal have klare ansvars- og kompetenceforhold og skal have nedskrevne strategier, politikker og funktionsbeskrivelser for alle relevante områder og aktører. Talentcentre og kraftcentre skal etablere en styregruppe bestående af klubben og specialforbundet, som gennem regelmæssige styregruppemøder sikrer, at der er en rød tråd fra talentcenter og kraftcenter til landsholdsarbejdet, og en klar rollefordeling mellem klub, specialforbund og (elite)kommune. 4.3 Uddannelse og det sociale område Talentcentre og kraftcentre påtager sig et socialt ansvar, og sikrer at udvikling af udøverne sker på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde jf. Lov om eliteidræt. Talentcentre og kraftcentre skal udpege en træner eller leder, der i idrætsfolkeskolerne, øvrige uddannelsesinstitutioner eller udøvernes arbejdsgivere udarbejder helhedsplaner, som sikrer en sammenhæng i udøvernes hverdag. 4.4 Faciliteter Talentcentre og Kraftcentre skal have adgang til relevante sportsfaciliteter i høj klasse i fornødent omfang og på relevante tidspunkter, samt tilhørende styrketrænings-, omklædnings-, badeog mødefaciliteter. 4.5 Det økonomiske og kommercielle område Talentcentre og Kraftcentre skal forsøge at nyttiggøre lokale ressourcer i forhold til mennesker, viden og økonomi for eksempel ressourcer i (elite)kommuner, uddannelsesinstitutioner (idrætsfolkeskoler, ungdomsuddannelsesinstitutionerne, videregående uddannelsesinstitutioner med videre) og erhvervslivet. Talentcentre og kraftcentre skal funderes på et sundt økonomisk grundlag og med en langsigtet finansieringsplan. Talentcentre og kraftcentre samfinansieres mellem lokale interessenter eksempelvis klubben, (elite)kommunen, erhvervsliv og sponsorer og specialforbundet. Team Danmark kan også yde økonomisk støtte, hvilket er beskrevet senere. 4.6 Mål strategier og evaluering Aktiviteterne i talentcentrene og kraftcentrene er baseret på stabil og kompetent ledelse og planlægning. Regelmæssige styregruppemøder (klub og specialforbund) fastlægger mål, strategi, handlingsplaner og udviklingsplaner samt budget. Udviklingen evalueres løbende. 5.0 Ansøgning og godkendelse I forbindelse med etablering af talentcentre og kraftcentre anbefaler Team Danmark følgende proces: 1. Forbundet udarbejder et koncept for talentcentre og kraftcentre som en integreret del af forbundets elitepolitik med henblik på at styrke forbundets talentudviklings- og elitearbejde. I konceptet fremgår det, hvilke kriterier de enkelte klubber skal opfylde. 2. Team Danmark anbefaler, at specialforbundet opstiller synlige kriterier, retningslinier og godkendelsesprocedurer, der giver alle klubber mulighed for at ansøge. Dette for at stimulere en udvikling af talent- og seniorelitemiljøer i flere klubber end der indgås aftaler med. 3. Forbundet godkender herefter talentcentrene og kraftcentrene og parterne udarbejder en samarbejdsaftale, som beskriver samarbejdsrelationen - herunder hvilken økonomi og andre

5 ydelser, som skal tilgå talentcentrene og kraftcentrene samt en finansieringsplan, der som minimum er gældende for samarbejdsaftalens periode. Desuden indeholder kontrakten en beskrivelse af klubbens udviklingsområder samt den handlingsplan, der skal realisere de opstillede udviklingsmål. Samarbejdsaftalen er som udgangspunkt gældende for en fire-årig periode med årlige evalueringer. 6.0 Økonomisk støtte Forbund indplaceret i støttekategorierne Eliteforbund, Individuel elite og Udviklingsprojekt kan søge Team Danmark om støtte til talentcentrene og kraftcentrene gennem den samlede støttetildeling til forbundets elitearbejde. Det er en forudsætning at konceptet for talentcentre og kraftcentre, samarbejdsgrundlag og de valgte klubber drøftes og godkendes i arbejds- og styregruppen mellem specialforbundet og Team Danmark inden der kan bevilges økonomisk støtte fra Team Danmark. Talentcentre og kraftcentre der er omfattet af samarbejdet mellem et forbund og Team Danmark, bliver herefter betegnet som Team Danmark godkendte talentcentre og kraftcenter, og Team Danmarks logo og skilte vil efter nærmere aftale mellem specialforbundet og Team Danmark kunne anvendes. Samarbejdsaftalerne om talentcentrene og kraftcentrene er i udgangspunktet fire-årige aftaler dog vil aftalerne senest udløbe samtidig med hoved-samarbejdsaftalen mellem specialforbundet og Team Danmark. Sportsteam/december 2008