Værd at vide om amning
|
|
- Ella Torp
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken
2 Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi ud fra Region Syddanmarks ammepolitik. Formålet med ammepolitikken er at tilbyde gravide, fødende og nybagte familier i regionen en fagligt ensartet og individuel tilpasset vejledning om amning af høj kvalitet. Dette sikres ved, at: Alt sundhedspersonale i Region Syddanmark, som samarbejder omkring gravide og spædbørnsfamilier, arbejder ud fra en fælles ammepolitik. Der arbejdes ud fra den seneste udgave af Sundhedsstyrelsens bog: Amning en håndbog for sundhedspersonale og WHO's 10 skridt mod vellykket amning. De 10 skridt mod vellykket amning omsættes til god klinisk praksis, så omsorgen fra sundhedspersonalet både på sygehuset og i kommunen tager udgangspunkt i den enkelte families aktuelle situation, og samtidig er i overensstemmelse med den nyeste dokumenterede viden på området. Målet med ammepolitikken er, at: Alle nyfødte får god og tilstrækkelig ernæring fra livets start. Alle kvinder får den støtte og information omkring barnets ernæring, som de har brug for. Kvinder støttes i at amme uden tilskud, indtil barnet er omkring 6 måneder gammelt og delvist indtil 12 måneders alderen eller længere (Sundhedsstyrelsens anbefaling). Ammevejledningen tager udgangspunkt i familiens behov og det enkelte barns tilstand og aktuelle udvikling, samt styrker forældrenes selvtillid. Ingen skal holde op med at amme, fordi der er givet mangelfuld vejledning om amning. Kvinden skal føle sig respekteret og have støtte til at stoppe amning, hvis hun beslutter sig for ikke at amme. Beslutningen om ammeophør skal træffes på et informeret grundlag. Region Syddanmarks ammepolitik kan findes på region Syddanmarks hjemmeside. 2
3 Indholdsfortegnelse Værd at vide om amning 4 Barnets signaler på, at det er klart til at sutte 5 Korrekt sutteteknik 6 Ammestillinger 7 Nyfødtes ammebehov / mønster i de første levedøgn 8 Narresut 13 Ømme vorter 14 Sår og revner 15 Brystspænding 16 Mælkeknuder 17 Brystbetændelse 18 Svamp 19 Hvis du tidligere har haft problemer med amning / overvejer at ernære dit barn på anden måde 19 Forældre og Fødsels ammerådgivere 20 3
4 Værd at vide om amning Værd at vide om amning Når du ammer, er der sundhedsmæssige fordele både for dit barn og dig. Modermælk indeholder præcis den sammensætning af næringsstoffer, barnet har brug for. Samtidig indeholder modermælken antistoffer der beskytter barnet mod infektioner, f.eks. maveinfektioner. Amning er en stund, hvor du knytter tætte bånd til dit barn, og hvor du opfylder dit barns behov for tryghed og nærvær. Vælger I at ernære jeres barn med sutteflaske, så husk at det er jeres stund til at være sammen. Et barn der får flaske, har lige så stort et behov for fysisk kontakt, som et barn der ammes. Næsten alle mødre oplever udfordringer i den første ammetid. De fleste ammeproblemer er forbigående og kan oftest løses med tid, ro og tålmodighed. Vi vil anbefale jer at læse pjecen Kort og godt om amning. Her kan I finde den grundlæggende viden om, hvordan man får en god ammestart. Vores ønske med denne pjece er at informere jer om amning i den første uge efter fødslen. Dvs. hvilke udfordringer der venter jer, og hvad I kan gøre for at amningen lykkes. Tiltaleformen veksler mellem I og du. Vi skriver du, når vejledningen mest henvender sig til mor. Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at henvende jer til plejepersonalet, barselsklinikken eller sundhedsplejersken. 4
5 Barnets signaler på, at det er klar til at sutte 1. Hurtige bevægelser under øjenlåget. 2. Suttebevægelser med mund og tunge. 3. Bevægelser af arme og ben, 4. Søgen efter brystet, fingrene føres op til munden. 5. Uro og klynkelyde. 6. Uro og gråd ind imellem. 7. Gråd hele tiden, bevægelse af hele kroppen, rød i ansigtet. Hvis du lægger barnet til brystet, når du ser et af de 3 første signaler, er det lettest at få barnet til at sutte. Det er en god ide at skifte barnets ble, så det vågner helt op inden amning. Barnets signaler på, at det klar til at sutte 5
6 Korrekt sutteteknik Hagen rører brystet, og næsen er fri. Munden er vidt åben og læberne, især underlæben er krænget udad. Du kan få barnet til at gabe godt op ved at stimulere barnets sutterefleks. Dette gør du ved at lade din brystvorte røre barnets læber. Barnet har fat, når det svøber om det meste af det brune område. Underlæben skal dække mere af det brune område end overlæben. Barnet laver rytmiske sutte- og synkebevægelser, og kæbebevægelsen går helt op til ørerne. I de første uger kan du opleve smerter i brystvorterne, lige når barnet tager fat og begynder at sutte. Smerterne skal forsvinde i løbet af et par minutter. Det er normalt. Inden I bliver udskrevet, vil vi anbefale jer, at I beder plejepersonalet om hjælp til de første amninger, så I sikrer jer, at jeres barn har korrekt fat om brystet. Kontakt barselsklinikken eller sundhedsplejersken hvis: Du kan se eller føle, at barnet ikke har korrekt fat om dit bryst. Du er i tvivl, om barnet sutter korrekt. Du får sår eller revner på dine brystvorter, der gør amningen smertefuld. 6
7 Ammestillinger Du kommer til at amme adskillige timer hver dag, så det er vigtigt, at du sidder eller ligger behageligt. Det er vigtigt, at: Barnet ligger på siden med maven vendt mod din krop. Barnets hoved ligger lige i forhold til sin krop. Næsen ligger ud for brystvorten. Sørg for at have god støtte i ryggen og under armene, så du ikke får spændinger i ryg og skuldre. Alternativt kan en mere tilbagelænet ( laid back ) ammestilling anbefales: Du skal sidde behageligt tilbagelænet godt støttet i kroppen. Barnet ligger oven på dig, på maven. Der skal være støtte under barnets ben og fødder. Tyngdekraften holder barnet på plads. og du behøver højest at støtte barnet lidt i siderne ved at lave en rede om barnet med dine arme. Stillingen er specielt god til urolige, utålmodige børn som fægter meget med arme eller ben. Du kan se et lille filmklip på hjemmesiden 7
8 Nyfødtes ammebehov/mønster i de første døgn 1. døgn Barnet lægges hud mod hud lige efter fødslen. Det stimulerer barnets sanser og barnets lyst til at sutte. Lad barnet ligge hud mod hud, indtil det har suttet korrekt ved brystet. De fleste børn er parat til at sutte 1. gang inden for de første par timer efter fødslen. Det er vigtigt, at du kan fornemme, hvordan det føles, når barnet sutter korrekt på brystet derfor vil vi anbefale, at I kontakter personalet, når barnet begynder at søge brystet, og få vejledning i, hvordan barnet får korrekt fat om brystet. Efter den første amning tager de fleste nyfødte sig et hvil. Der kan godt gå 6 timer eller mere, før de er klar til at sutte igen. I kan stimulere barnet til at sutte ved at lade barnet ligge hud mod hud. Barnet kan være forkvalmet og gylpe fostervand op og evt. synke det igen. Måske er der lidt gul råmælk i det fostervand, barnet gylper op. Hvis barnet gylper, så tag barnet op og læg det på siden, så det lettere kan komme af med fostervandet. Nogle børn har ikke lyst til at sutte, når de er forkvalmet, andre børn vil gerne sutte ofte. Begge dele er normalt. Hvis dit barn kun sutter få gange det første døgn, så vær forberedt på, at barnet de næste døgn vil sutte oftere for at indhente det forsømte. Når jeres barn viser de tidlige tegn på at ville sutte, da hjælp barnet til brystet. (Se her i pjecen under Barnets signaler på, at det er klar til at sutte ) De første dage får barnet råmælk. Mængden af råmælk er lille, men den indeholder præcis, hvad det raske nyfødte barn har brug for. Desuden har barnet nogle medfødte depoter, som det tærer på de første par døgn. Vær opmærksom på, at barnet sutter med korrekt teknik. (Se her i pjecen under Korrekt sutteteknik ) 8
9 Nyfødtes ammebehov... Kontakt barselsklinikken eller sundhedsplejersken, hvis: Barnet ikke har suttet i første levedøgn. Barnet ikke har haft vandladning og afføring inden for det første levedøgn. 2.døgn Barnet vågner mere op og bliver mere aktiv ved brystet. Søvnperioderne er ikke så lange, men barnet er tilfreds efter hver amning. Barnet vil gerne sutte ofte, dvs gange i døgnet, måske endda oftere. Barnet har gerne den samme døgnrytme, som da det var foster. Så var fosteret særlig aktiv i aften-nat timerne ja så vil døgnrytmen være den samme efter fødslen. Ligesom hvis fosteret var roligt /sov om dagen ja så vil dette også fortsætte. Så kære forældre lad barnet sutte, når det har lyst og behov, bare det sker minimum 6-12 gange i døgnet. Brystvorterne begynder at blive ømme. Lad barnet sutte så ofte og så længe det har lyst. Læg skiftevis barnet til højre og venstre bryst, så begge bryster bliver stimuleret. Barnet bør spise minimum 6-8 gange i døgnet, gerne mere. Falder dit barn hurtigt i søvn i forbindelse med amningen, kan det skyldes, at barnet har det for varmt. Klæd det af, så det blot har en bodystocking på. I kan stimulere barnet til at sutte ved at prikke det på kinden, nulre det i håndfladerne eller under fodsålerne, det stimulerer sutterefleksen. Barnet begynder måske at blive lidt gult. (Se i pjecen Kære nye familie under Gulsot ) 9
10 Nyfødtes ammebehov... Kontakt barselsklinikken eller sundhedsplejersken, hvis: Barnet spiser mindre end 6 gange i døgnet Barnet ikke virker tilfreds (er grædende og uroligt), selv om det får tilbudt og sutter lidt på brystet. Barnet ikke har vandladning og afføring svarende til alderen (se pjecen Tjek bleen ) 3.døgn Barnets medfødte depoter er nu ved at være brugt op. Mælken er måske knap løbet til, men du kan mærke, at dine bryster bliver fyldigere. Barnet virker mere sultent og sutter oftere, kraftigere og i længere tid. Barnet sover ikke særlig meget og har brug for at være hos dig eller far meget af tiden. Du kan have fornemmelsen af, at det er én lang amning, samtidig er du træt, øm og har let til tårer - og det er helt normalt. Læg dig med dit barn, lad det sutte, så meget det har behov. Hvil dig, mens barnet sover. Kære far - det er nu du skal støtte, servicere og forkæle. Kontakt barselsklinikken eller sundhedsplejersken, hvis: Barnet ikke virker tilfreds efter amningen. Barnet ikke har vandladning og afføring svarende til alderen (se pjecen Tjek bleen ) 10
11 Nyfødtes ammebehov... Barnet virker varmt og har feber. Barnet virker træt, når det ligger ved brystet, dvs. sutter kun i kort tid og falder hurtigt i søvn. 4./5.døgn Mælken begynder nu at løbe til. Du har måske fået brystspænding, og brysterne kan være ømme, varme og hårde. Er du fleregangsfødende, løber mælken ofte til døgn. Men der er altid variationer. Barnet sutter aktivt og kraftigt. Du begynder at høre tydelige synkelyde, når barnet sutter. Barnet sutter i kortere tid og har længere søvnperioder. Det er fordi barnet får mere mad og bliver mæt, dette kan opleves som en pludselig ændring i barnets rytme. Barnet gylper måske mælk op i forbindelse med bøvsen. Barnet kan være uroligt pga. mavekneb. Det skyldes, at barnet får meget mere at spise. Lad barnet spise så meget det har lyst. Du kan have svært ved at lægge barnet til, fordi dit bryst er spændt (se her i pjecen under Brystspænding, hvad du kan gøre) Lad barnet spise ved ét bryst per måltid, så får barnet både den tynde (tørstslukkende) og den fede (mættende) mælk. Barnet skal først tages fra brystet, når det selv slipper, sutter meget sjældent eller falder i søvn. Lad barnet bøvse, gerne hos far, så vil I finde ud af, om det er mæt. Sover jeres barn roligt videre hos far, er det mæt. Er barnet ikke mæt, vil det begynde at søge efter brystet hos far så skal barnet lægges til brystet igen. Tilbyd det samme bryst, så barnet kan få den fede mælk. 11
12 Nyfødtes ammebehov... Kontakt barselsklinikken eller sundhedsplejersken, hvis: Barnet ikke kan få fat pga. brystspænding. Du ikke hører tydelige synkelyde, når barnet spiser, du ikke føler, at dine bryster er blevet fyldigere / tungere eller du er i tvivl om din mælkeproduktion. Barnet ikke har vandladning og afføring svarende til alderen (se pjecen Tjek bleen ) Fra 5./6.døgn Mælken er nu løbet til. Der kan dryppe mælk fra det andet bryst, når du ammer, eller når du hører eller ser dit barn. Barnet kan ofte nøjes med at spise ved et bryst per måltid og er veltilpas efter amning. Tilbyd ikke det 2. bryst før 1. bryst er tømt. Herved sikrer du, at barnet både får den tynde mælk, som slukker tørsten, og den fede mælk, som mætter barnet. Barnet har 5-6 våde bleer, hvoraf nogle enkelte bleer er tunge, og minimum 4 gule grynede afføringer dagligt. Kontakt barselsklinikken eller sundhedsplejersken, hvis: Mælken ikke er løbet til. Barnet ikke har vandladning og afføring svarende til alderen (se pjecen Tjek bleen ). Barnet ikke er veltilpas efter amning. 12
13 Narresut Barnets behov for at spise ændres i løbet af døgnet. Tommelfingerregel: De fleste børn bibeholder den døgnrytme, de havde som foster. Det tager nogen tid at ændre den. De fleste mødre oplever, at barnet vil sutte oftere om aftenen. Det kan skyldes, at nedløbsrefleksen er lidt langsommere pga. træthed. De fleste mødre erfarer, at deres barn vil ammes 1 2 gange om natten så derfor kan det være en god ide at amme liggende. - Trøst: Du danner mest mælk om natten. Vigtigt: Barnet ammes, når det har behov. Der går ca. 14 dage til 1 mdr. før mælkeproduktionen har indstillet sig efter barnets behov. Efter denne periode kan det være, at barnet skal ammes fra begge bryster ved hver amning for at blive mæt. Narresut Vi vil anbefale jer at vente med at tilbyde barnet sut, indtil mælken er løbet til, barnet sutter uden problemer og er i trivsel. Nogle gange kan en sut være et hjælpemiddel. Det gælder, hvis: Jeres barn har et stort suttebehov, selv om det er mæt. Mor ikke lige er hjemme, og far skal trøste barnet. Men husk at brug af narresut og sutteflaske kan nedsætte produktionen af mælk, fordi brystet ikke bliver stimuleret tilstrækkelig ofte og længe. 13
14 Ømme vorter I de første uger kan du opleve smerter i brystvorterne, lige når barnet tager fat. Smerterne forsvinder i løbet af et par minutter og kan evt. lindres med dybe vejrtrækninger. Det er helt normalt og det kan ikke forebygges. Derimod kan vi give dig nogle gode råd om, hvordan du kan forebygge sår og revner på brystvorterne: Vær sikker på, at barnet har korrekt fat om brystet. Har barnet svært ved at få korrekt fat om brystet, kan det hjælpe at lægge barnet hud mod hud (start forfra). Hvis barnets tungebånd er for kort, kan barnet have svært ved at få fat om brystet. Få plejepersonalet til at kontrollere barnets tungebånd med henblik på om det er for kort. Det kan behandles. Kort tungebånd er arveligt. Tilbyd brystet hyppigt og slap godt af. Skift mellem de forskellige ammestillinger. Lad barnet sutte til det selv giver slip. Smør brystvorterne med lidt modermælk og lad dem lufttørre. Brug uldammeindlæg i din BH de holder brystet tørt og varmt, og huden kan samtidig få luft. Kontakt barselsklinikken eller sundhedsplejersken hvis: De nævnte råd ikke hjælper - der kan være andre årsager. Du ønsker at gøre brug af forskellige ammehjælpemidler vi kan rådgive dig herom. 14
15 Sår og revner Det skyldes oftest, at barnet ikke har korrekt fat om brystet. Opstår ofte i 2-3 ammedøgn. Kontakt barselsklinikken eller sundhedsplejersken for at få vejledning, så dit barn får godt fat om brystet. Når barnet får korrekt fat, vil smerterne oftest lette med det samme og forsvinde i løbet af et døgn eller to. Sårene vil hele i løbet af en uges tid. Tips til akut aflastning af smerter og sår på brystvorterne: Brug uldammeindlæg - de holder brystet varmt, og er lette at tage af brystet. Læg barnet hyppigt til brystet. Barnet vil da ikke være så sultent og derfor sutte mindre kraftigt. Prøv at få mælken til at løbe før barnet lægges til, ved at massere mælken ned mod brystvorten (se pjecen kort og godt om amning s ). Barnet vil da sutte mindre kraftigt. Vær opmærksom på at barnet får korrekt fat på brystet. Prøv at slappe af og træk vejret dybt og roligt. Læg barnet til i forskellige ammestillinger, da det aflaster. Er brystet spændt og barnet har svært ved at få fat, kan du prøve at malke lidt mælk ud med hånden, inden du lægger barnet til (håndudmalkning er beskrevet i pjecen Kort og godt om amning ) Smør lidt udmalket mælk på vorterne og lad dem lufttørre efter amning. Kontakt barselsklinikken, sundhedsplejersken eller lægen, hvis: Brystvorterne ikke heler, og smerterne ikke aftager. Det kan skyldes en infektion og bør behandles. Smerterne under amning bliver uudholdelige. Vi anbefaler, at du kontakter barselsklinikken, så vi sammen kan finde en løsning på dit problem, især hvis ovennævnte råd ikke virker inden for 1 døgn. 15
16 Brystspænding Brystspænding er en normal tilstand, som kan opstå i det døgn, mælken løber til. Denne spænding kan variere lige fra tyngde til stor hævelse og smertefuld fornemmelse. Brystspændingen skyldes, at der kommer væskeophobninger i brystet. Det svinder af sig selv igen. Det kan være smertefuldt, og barnet kan have svært ved at få fat om brystet. Tips til hvad du kan gøre: Læg barnet hyppigt til brystet. Prøv at slappe af og træk vejret dybt og roligt. Varme på brystet i f.eks. et varmt brusebad eller varmepakning og blid massage af brystet kan lindre. Er brystet så spændt, at barnet har svært ved at få fat, kan du massere brystet og malke lidt ud med hånden før du lægger barnet til (se pjecen Kort og godt om amning s ) Kontakt barselsklinikken eller sundhedsplejersken, hvis: Ovennævnte råd ikke hjælper 16
17 Mælkeknuder Mælkeknuder skyldes, at mælken ophober sig i en mælkekirtel og tilstopper mælkegangen. Symptomerne er ømhed/smerter, lokal hævelse, hårdhed, evt. rødme og varme af huden. Behandlingen er at få mælken til at løbe. Det kan medføre brystbetændelse, hvis du ikke handler. Tips til hvad du kan gøre ved mælkeknuder: Tilbyd brystet, så ofte barnet har lyst gerne mere end 8 gange i døgnet. Lad barnet sutte så længe det har lyst. Begræns brugen af narresut. Vær opmærksom på, at barnet får korrekt fat om brystet. Hvis barnet ikke kan få fat pga. brystspænding, kan du malke lidt ud med hånden, før barnet lægges til brystet (se pjecen Kort og godt om amning ). Skift ammestillinger og anvend en ammestilling, hvor barnets hage peger mod det mest ømme område af brystet. Undgå ting, som kan forhindre mælken i at løbe f.eks. en stram BH, og håndter brystet blidt, så du undgår at skade brystvævet. 17
18 Brystbetændelse Tilstoppede mælkegange kan føre til en brystbetændelse. Det skyldes, at mælk trænger ud i brystvævet. Symptomerne er et smertende, spændt, hævet og rødt bryst med hårde områder. Du vil føle utilpashed i form af kvalme, træthed, ømhed i hele kroppen og kulderystelser (influenzasymptomer). Du får feber, som regel højere end 38,5. Behandlingen er at få mælken til at løbe (se under 'Mælkeknuder'). Hvis barnet ikke vil sutte på det angrebne bryst (mælken kan smage mere salt), er det nødvendigt at malke ud. Feberen vil falde markant i løbet af få timer, så snart mælken begynder at løbe. Du vil få det bedre. Tips til, hvad du kan gøre: Slap af og træk vejret godt igennem. Læg varmeklude på brystet eller tag et varmt bad. Masser brystet meget blidt hen mod brystvorten før og under amning. Evt. malke ud efter amning til brystet føles blødt. Du må gerne tage lidt smertestillende medicin, f.eks. paracetamol 1 g max 4 gange dagligt evt. sammen med ipren mg max 4 gange dagligt. Kontakt læge eller barselsklinikken, hvis: Du har svært ved at tømme brystet. Tilstanden ikke forbedres inden for 24 timer. Så er det sandsynligvis en bakteriel infektion, og det er nødvendigt at behandle med antibiotika. Medbring gerne en mælkeprøve, så den kan sendes til undersøgelse. Selv om du får antibiotika, er det vigtigt at du fortsætter med at amme eller malke ud. Barnet må gerne få mælken. 18
19 Svamp / Tidligere problemer med amning... Svamp En svampeinfektion i brystet er meget smertefuld. Symptomerne er brændende / kløende / sviende smerter, som stråler fra brystvorten og ind i brystet. Smerten forekommer ikke kun under amning men også mellem amningerne. Huden på brystet kan være skinnende eller skællende rød. Der kan være sår og revner. Ofte er der ingen synlige tegn på svamp. Svamp kan behandles, og du kan fortsætte med at amme. Jeres barn kan få trøske (svamp) i munden. Får du eller barnet en svampeinfektion, skal I begge behandles. Kontakt barselsklinikken, din sundhedsplejerske eller lægen, hvis: Du har mistanke om, at du har svamp. Hvis du tidligere har haft problemer med amning eller overvejer at ernære jeres barn på anden måde Kontakt da barselsklinikken eller din sundhedsplejerske: Vi vil da i fællesskab lave en plan for dit ammeforløb I vil blive vejledt i, hvordan barnet skal ernæres, samt hvordan mælkeproduktionen kan stoppes. 19
20 Forældre og Fødsels ammerådgivere I kan få telefonisk vejledning om amning hos Forældre og Fødsels ammerådgivere. En liste over telefonnumre på ammerådgivere finder I på hjemmesiden Kilde: Amning en håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrrelsen, 2. udgave 1. oplag 2009 Ammepolitik i Region Syddanmark, august 2012 Værd at vide om amning' er udarbejdet af: Pia Knudsen og Kirsten Okholm Sygeplejersker, IBCLC Familiecentret Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsens Vej Aabenraa Tlf Udarb. 9/09, sidst rev. 6/13, rev. af FC 6/16 ID16777
Værd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til
Læs mereAmbulant fødsel den første tid hjemme
I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen
Læs mereAmmeplan for børn født mellem uge 34 og 37
Patientinformation Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn.
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Suttebrik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Suttebrik Patientinformation www.koldingsygehus.dk Suttebrikken er lavet af tynd silikone, og er et hjælpemiddel til amning. Mange kommer af med brikken igen efter nogle
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012
Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.
Læs mereInformation til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn
Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereInformationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken
Informationspjece Suttebrik Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Neonatal- og barselsklinikken Til dig, der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt suttebrik.
Læs mereVejledning i udmalkning
Information Vejledning i udmalkning Ammegruppen H5 og H6 OUH Odense Universitetshospital FORORD Denne pjece om udmalkning er tænkt som en vejledning til dig. Din egen mælk er det allerbedste, du kan give
Læs mereFlaskeernæring til børn
Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for
Læs merePatientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til
Læs mereInformation til gravide. Planlagt kejsersnit. Elektivt sectio. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken
Information til gravide Planlagt kejsersnit Elektivt sectio Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Planlagt kejsersnit Aftenen før kejsersnittet Har du, i ambulatoriet,
Læs mereGraviditet, fødsel og barsel
Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Graviditet og fødsel er begivenheder, som giver store ændringer i livet.
Læs mereInformation til gravide. Planlagt kejsersnit. Elektivt sectio. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken
Information til gravide Planlagt kejsersnit Elektivt sectio Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Planlagt kejsersnit Det er besluttet, at din fødsel skal foregå
Læs mereAmning når barnet har svært ved at lave vakuum
Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet
Læs mereBØRNESUNDHED AMMEPOLITIK
BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Planlagt kejsersnit. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Planlagt kejsersnit Patientinformation www.koldingsygehus.dk Det er nu blevet besluttet, at du skal føde ved kejsersnit. I det følgende beskrives det almindelige forløb
Læs mereSvampeinfektion. Til nybagte mødre. Vælg farve. Vælg billede. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning. Neonatal- og barselsklinikken
Til nybagte mødre Svampeinfektion Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Neonatal- og barselsklinikken 2 Svampeinfektion ved amning Forekomst
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereOphold på Barselsafsnit 11 den første tid med barnet
Ophold på Barselsafsnit 11 den første tid med barnet Når graviditet og fødsel ikke er forløbet normalt, og når både mor og barn har behov for pleje eller støtte, er det Barselsafsnit 11, der danner rammen
Læs merePatientinformation. Brystløft. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystløft Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om Brystløft Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til forundersøgelse,
Læs mereVærd at vide ved Tidligt hjemmeophold
Til forældre Værd at vide ved Tidligt hjemmeophold Praktisk information Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Neonatal- og barselsklinikken Familiecenteret Indholdsfortegnelse Side 2 og 3: Temperaturregulering
Læs mereSmertehåndtering og smertelindring under fødslen
Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser
Læs mereVærd at vide om amning
Til nybagte forældre Værd at vide om amning Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Vælg farve Familiecenteret Kære forældre Forord Sygehus Sønderjylland arbejder vi ud fra Region Syddanmarks ammepolitik. Formålet
Læs mereFOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK
FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereÅreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Åreknuder Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er åreknuder Åreknuder er lokaliserede udvidelser på blodårer (vener) som bringer blodet
Læs mereTil patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret
Til patienter og pårørende Suttebrik Information Vælg billede Vælg farve Indtast forside teaser Familiecenteret Til dig der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt
Læs mereHvad er Tidligt hjemmeophold (THO)
Til forældre Hvad er Tidligt hjemmeophold (THO) Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Neonatal- og barselsklinikken Familiecenteret Kære forældre Sidst i indlæggelsesforløbet er jeres barn stadig
Læs mereTidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden
Tidlig fødsel tidlig kontakt Til forældre, der føder før tiden Barnet bliver roligt, når du holder om det. Hvert 15. barn fødes for tidligt. Det er naturligt både at føle glæde og angst, vrede og afmagt,
Læs mereNyfødte børn - fokus på for tidligt fødte børn
Information Nyfødte børn - fokus på for tidligt fødte børn Neonatalafdelingen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse Det for tidligt fødte barns særlige kendetegn... 4 Udvikling...4 Kontakt
Læs mereFødslen HVORNÅR ER FØDSLEN I GANG? HVORNÅR ER DU I FØDSEL?
I denne pjece kan du få svar på dine spørgsmål om fødslen. Informationen i pjecen gælder for alle fødesteder i Region Nordjylland (Fødegangen på Aalborg Universitetshospital Nord og fødegangene på Sygehus
Læs merePatientinformation. Brystreduktion. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Brystreduktion www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om operationen: brystreduktion. Pjecen informerer
Læs mereAmning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet
Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereKære nybagte familie
Kære nybagte familie Mor-Barn Center, Sydvestjysk Sygehus Produktionsnummer: 011116 Udarbejdet af: Sygeplejerske Lene Jessen Udgivet: Febr. 2012 Oplag: 2.000 eks. 2 KÆRE NYBAGTE FAMILIE Velkommen til Mor-Barn
Læs merePatientinformation. Brystløft. - Ptose. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Brystløft - Ptose www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om operationen: brystløft. Pjecen informerer
Læs mereSkulderøvelser Træningsprogram
Patientinformation Skulderøvelser Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Skulderøvelser Udleveret til: Dato: Udleveret af: Tlf.: Du må påbegynde træningen med det samme Du må påbegynde
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget
Læs mereSådan skal du træne, når du har et brud på skulderen
Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereUrologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn
Urologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn www.fredericiasygehus.dk Forberedelse før operationen Det er vigtigt, at dit barn
Læs mereTerapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Terapiafdelingen Skulderalloplastik Patientinformation www.koldingsygehus.dk Information: Du har fået et nyt skulderled og nu starter et genoptræningsforløb, der vil vare i cirka 3 mdr. Inden udskrivelsen
Læs mereTil forældre med et barn på Neonatalafdelingen.
Patientinformation Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Børneafdeling H6 Udviklingstilpasset omsorg (NIDCAP) Kære forældre Tillykke med den lille ny. Vi håber, at opholdet her på afdelingen
Læs mereAmmeplan for børn født før uge 34
Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen
Læs mereAmning, når dit barn skal opereres
Egne noter: Amning, når dit barn skal opereres Videnscenter for amning af børn med specielle behov Børneafdelingerne Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon Børneklinikken 3082: 35 45 30 82 Børnekirurgisk
Læs mereBehandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark
Ammepolitik i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk August 2012 Region Syddanmark og de 22 kommuner Ammepolitik for Region Syddanmark Denne ammepolitik er udarbejdet af en tværfaglig og tværsektoriel
Læs mereGenoptræning efter graviditiet
Terapiafdelingen Genoptræning efter graviditiet Patientinformation www.koldingsygehus.dk 2 INDHOLD Bækkenbunden side 4 Venepumpeøvelserne side 6 Træning af bækkenbunden side 8 Knibeøvelser side 10 Hvilestilling
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereINFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter
INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.
Læs mereOperation for udstående ører / stritører
Patientinformation Operation for udstående ører / stritører www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om operation for udstående
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.
Læs mereBehandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet
Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,
Læs mereFjernelse af galdeblæren
Patientinformation Fjernelse af galdeblæren ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi) Kvalitet Døgnet Rundt Organkirurgisk klinik Denne pjece er en information til dig og dine pårørende om den
Læs mereSmerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik
Patientinformation Smerter i underlivet Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Indtast overskrift Smerter og spændinger
Læs merePatientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede. Ustabilt skulderled. - Bankart. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede Ustabilt skulderled - Bankart www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget en operation
Læs mereBehandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har
Læs mereSådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet
Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved
Læs mereInstruktioner for Kænguru Slyngen
Instruktioner for Kænguru Slyngen På ryggen Ammestilling Den fleksible allround slynge med mange muligheder Nem at tage af og på nemt at skifte stilling! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn!
Læs merePatientinformation. Prolaps. Operation for nedsynkning. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Gynækologisk klinik
Patientinformation Prolaps Operation for nedsynkning Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Prolaps - operation for nedsynkning Du er blevet tilbudt en operation for nedsynkning
Læs mereTræningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled
Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på sygehuset, hvor du bliver vejledt og instrueret, så du
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason (som betamethasonvalerat) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder
Læs mereBlære- og bækkenbundstræning
BET-07- Blære- og bækkenbundstræning For kvinder Blæren.dk ASTELLAS PHARMA, Kajakvej, 770 Kastrup Telefon 0, Fax, E-mail: kontakt.dk@astellas.com, www.astellas.dk Facts om inkontinens Du skal ikke have
Læs merePatientinformation. Skulderøvelser. Træningsprogram
Patientinformation Skulderøvelser Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Skulderøvelser UDLEVERET TIL: UDLEVERET AF: Tlf.nr.: 88 83 42 31 Formålet med øvelserne er: At øge bevægeligheden
Læs mereUDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN
I mange situationer er det en god idé, at du malker ud. Det gælder både lige efter fødslen og senere i ammeperioden. For eksempel hvis: du er adskilt fra dit barn dit barn har brug for ekstra ernæring
Læs mereLyskenbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Lyskenbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er lyskebrok Lyskebrok betyder at bughinden og en del af tarmen trænger ud gennem
Læs mereAMNING. - en tryg start
AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7
Læs mereSådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken
Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Du er blevet opereret i mavesækken gennem et snit i din mave og brystkasse. Operationen er foregået tæt på dit mellemgulv, og det betyder,
Læs mereOperation for gynækomasti. - information til patienter
Operation for gynækomasti - information til patienter Operation for gynækomasti Ved en brystreduktion hos mænd formindskes brysterne til det ønskede omfang. Operationen går i korthed ud på at mindske
Læs mereBugvævsbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Bugvævsbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er bugvægsbrok? Bugvægsbrok betyder, at bughinden og en del af tarmen trænger ud
Læs mereFjernelse af rynker og ar med fraktioneret CO2 laser Non-ablativ (også kaldet fraktioneret laser dermabrasio eller fraktioneret skinresurfacing)
Fjernelse af rynker og ar med fraktioneret CO2 laser Non-ablativ (også kaldet fraktioneret laser dermabrasio eller fraktioneret skinresurfacing) Før Hvad er fraktioneret CO2- laserbehandling? Ved en fraktioneret
Læs merePatientinformation. Information. om ambulant operation på grund af nethindeløsning
Patientinformation Information om ambulant operation på grund af nethindeløsning Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Dato for operation dag den 20 kl i øjenambulatoriet Sydvang 1, Sønderborg
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt skulderled - SLAP operation
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt skulderled - SLAP operation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget
Læs merePatientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev
Patientinformation Pacemakerbehandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Haderslev Pacemaker. Denne pjece er et supplement til den mundtlige vejledning, som De får fra læger og sygeplejersker. Den
Læs mereOperation for stiv storetå
Patientinformation Operation for stiv storetå Kort om operation, praktiske råd og tiden efter Hallux rigidus: Kellers operation Ortopædkirurgisk Afdeling O OUH Svendborg Sygehus Forberedelse til operation
Læs mereMedicinsk behandling af tilgrundegået graviditet
Patientinformation Medicinsk behandling af tilgrundegået graviditet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Behandlingsforløbet Mange kvinder oplever, at graviditeten går
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået
Læs mereIndsættelse af kunstigt knæled
Du skal have indsat et kunstigt knæled, en såkaldt knæledsprotese. Den hyppigste årsag til at indsætte en protese i knæet er slidgigt, men årsagen kan også være forkert stilling af knæet, løst knæ og dårlig
Læs mereSe på mig jeg taler til dig
TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du
Læs mereOperation for forstørret blærehalskirtel - Prostata
Patientinformation Operation for forstørret blærehalskirtel - Prostata www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 Denne pjece indeholder information om forstørret blærehalskirtel og dertilhørende
Læs mereOperation for stiv storetå
Patientinformation Operation for stiv storetå Kort om operation, praktiske råd og tiden efter Artrodese af storetå Dagkirurgisk Operationsafsnit Ortopædkirurgisk Afdeling O Forberedelse til operation
Læs mereKikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion)
Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion) Sygdom og behandling Mave- og Tarmkirurgi behandler patienter med kirurgiske sygdomme i leveren, galdevejene og bugspytkirtlen. Med
Læs mereVisitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache
Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereRift ved endetarmen. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Rift ved endetarmen Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Rift ved endetarm En rift ved endetarmen opstår ofte i forbindelse med en periode
Læs mereMedicinsk behandling af tilgrundegået graviditet
Patientinformation Medicinsk behandling af tilgrundegået graviditet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Behandlingsforløbet Mange kvinder oplever, at graviditeten går
Læs mereOperation for diskusprolaps/stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger
Læs mereOperation for diskusprolaps/ stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
Læs mereForældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6
Forældreinformation Mor/barn afsnit H6 Børneafdeling H6 Velkommen til afsnit H6 Tillykke med jeres barn! H6 er et mor/barn-afsnit med plads til 12-14 syge, nyfødte børn og deres mødre samt 6 halvintensive
Læs mereStabiliserende operation i nakken
(Cervikal dese) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om din genoptræning og forholdsreglerne
Læs mereLuk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt
66 Luk øjnene Mærk kroppen punkt for punkt 67 Øvelse 1 Giv din bevidsthed til kroppen Du skal nu i gang med at føre din bevidsthed hen til forskellige områder af din krop og sanse din krop. Når du kan
Læs mereDet er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.
Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn
Læs mereBedøvelse til skulderoperation
Patientinformation Bedøvelse til skulderoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Bedøvelse til skulderoperation Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt information om
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Alendronat Orifarm, 70 mg, tabletter. Alendronsyre
Indlægsseddel: Information til brugeren Alendronat Orifarm, 70 mg, tabletter Alendronsyre Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mere