Værd at vide ved Tidligt hjemmeophold

Transkript

1 Til forældre Værd at vide ved Tidligt hjemmeophold Praktisk information Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Neonatal- og barselsklinikken Familiecenteret

2 Indholdsfortegnelse Side 2 og 3: Temperaturregulering Kan vores barn holde varmen hjemme? Værelset Badning Påklædning Må vores barn komme ud? Skal vi kontrollere barnets temperatur? Side 5 til 8: Mad til det for tidligt fødte barn. Hvordan skal barnet spise, når vi kommer hjem? Die og sonde, hvordan? Hvornår sutter barnet nok til, at det kan kaldes et måltid? Hvordan skal spisesituationen være? Hvordan ved vi, at vores barn får nok at spise? Hvordan malker jeg ud og hvordan opbevares mælken? Hvordan renses sutter og flasker? Skal vores barn have vitaminer og jern? Hvordan giver vi sondemad? Side 10 til 12: Hjemmelivet. Må vores barn komme i kontakt med andre? Hvad med større søskende? Hvad med hygiejne? Hvad med rygning? Hvordan må barnet ligge? Hvad gør vi, hvis en i familien er syg? Hvordan observerer vi barnet? Hvordan transporterer vi barnet? Bæresele/slynge Side 13 og 14: Fremtiden. Hvordan udvikler vores barn sig? Hvornår må vores barn vaccineres? Skal vores barn komme til ambulant kontrol? Hvilke efter-reaktioner kan I forvente som forældre? 2

3 Temperaturregulering Kan vores barn holde varmen hjemme? Ja, det kan det. Men når I kommer hjem, vil det stadigvæk være så lille, at det nemt kommer til at fryse. Hvis jeres barn bliver for koldt, vil det ikke føle sig veltilpas og det vil bruge energi på at holde sig varmt, frem for at bruge energien på at spise og tage på i vægt. I det følgende afsnit vil vi give jer nogle råd om, hvad I kan gøre for at holde barnet varmt. Badning Et forholdsvis hurtigt bad et par gange om ugen vil i begyndelsen være nok. Da barnet bliver dejligt træt af badet, kan det være en god ide at bade barnet om aftenen inden nattesøvnen. Vi foreslår: At baderummet opvarmes godt At træk undgås At barnet hurtigt svøbes efter badet også hovedet At barnet hurtigt får tøj på Værelset Rummene, som barnet opholder sig i, skal være noget varmere end i måske er vant til. Vi foreslår: At rumtemperaturen er ca. 22 grader At træk undgås At vuggen/sengen placeres væk fra ydervægge og vinduer At barnet ikke er i værelset, når der luftes ud Påklædning I forbindelse med jeres barns påklædning skal I hele tiden tænke på, at barnet skal klædes på i forhold til omgivelsernes temperatur. Jeres barn kan godt blive for varmt, og det kan forårsage sløvhed og manglende interesse for at spise. Vi foreslår: At tøjet er tætsiddende og sammenhængende At tøjet ikke er af kunststof At barnet evt. får en ulden trøje på At bare arme og fødder undgås At barnet evt. får en hue på (der er et stort varmetab fra hovedet) 3

4 Temperaturregulering Må vores barn komme ud? Hvis jeres barn vejer mindre end 2kg., bør I ikke tage det ud, da det er tvivlsomt, om barnet kan holde temperaturen i barnevognen slet ikke i de kolde vintermåneder. Vær opmærksom på fugt og blæst, som afkøler barnet. Når jeres barn skal ud i barnevogn, bør I starte med korte perioder op til ca. 30 minutter, afhængigt af vejret. Skal vi kontrollere barnets temperatur? Nej! Rutinemæssig temperaturmåling er ikke nødvendig. I kan få en fornemmelse af jeres barns temperatur ved at føle på barnets nakke og mave. Hænder og fødder kan nogle gange føles kølige, uden at barnet er koldt. Hvis mave, nakke, arme eller ben føles kold ved berøring, check da barnets temperatur. Normal temperatur er 36,5-37,5. Hvis temperaturen er lavere end 36,0 eller højere end 37,8, kontakt da Neonatal- og Barselsklinikken. 4

5 Mad til det for tidligt fødte barn Hvordan skal barnet spise, når vi kommer hjem? På afdelingen er I allerede startet på den proces, der skal føre frem til at barnet kan klare sig uden sondemad. I nedenstående mælkevej befinder jeres barn sig sandsynligvis et sted midt på vejen. Inden hjemmeopholdet har I sammen med sygeplejerskerne lagt en plan for, hvordan jeres barn skal spise, når I kommer hjem. Det kan være svært at nyde at have barnet hos sig hele tiden og samtidigt være bekymret over, om barnet nu også får mad nok. Vi foreslår: At I følger den madplan, der er lagt At I snakker med jeres kontaktsygeplejerske/tho-sygeplejerske om tilpasning/ændringer af madplanen At I kontakter klinikken, hvis I har problemer eller er i tvivl Hver gang I får besøg af THO-sygeplejersken fra afdelingen eller I kommer ind til kontrol, vil I sammen justere madplanen. 5

6 Die og sonde, hvordan? Når jeres barn dier, er det vigtigt, at barnet er vågent og suttelystent, når det lægges til. Hvis barnet kun slikker lidt på brystet og derefter falder i søvn, foreslår vi, at I giver barnet et fuldt sondemåltid og lægger det til igen, når han/hun er vågent og parat til at sutte. Efterhånden som barnet begynder at spise ved brystet, foreslår vi, at I supplerer måltidet med hele eller halve sondemåltider: Hvis barnet intet spiser ved brystet, gives et fuldt måltid Hvis barnet suger og synker i kortere tid (10-15 minutter), giver I et halvt sondemåltid Hvis barnet dier godt og i længere tid (mindst 15 minutter) og mor fornemmer at barnet har diet mere end et halvt måltid, supplerer I ikke med sondemad. Hvis jeres barn sutter nogle måltider, men er for træt til at sutte hele døgnet, kan i vælge: enten At barnet dier, når det er vågent og har lyst til at sutte (typisk ved hvert andet eller tredje måltid) og sondemades til de øvrige måltider som beskrevet ovenfor eller Udelukkende at lade barnet die i en periode på et vist antal timer om dagen. Vi foreslår 6-8 timer i begyndelsen afhængigt af barnets sutteevne og størrelse. Det betyder, at hver gang barnet er vågent og har lyst til at sutte, lægges det til brystet.hvis barnet ikke vågner efter 4 timer, foreslår vi, at I vækker det og tilbyder det brystet. Barnet skal ikke eftermades på sonden i perioden, selv om du fornemmer, at det (næsten) intet mad har fået. Dermed opnår I, at barnet prøver at føle sult i en begrænset periode, og det får derved mulighed for at prøve selv at dække sit behov. Når die frit-perioden er udløbet, foreslår vi, at barnet dier og får sondemad resten af døgnet som før (dvs. hele eller halve sondemåltider afhængigt af, hvor meget barnet har spist). 6

7 Den første tid vil jeres barn måske (næsten) ingenting spise i die frit-perioden men herefter vil det ofte begynde at sutte mærkbart. Die frit- perioden udvides gradvist, så barnet til sidst dier hele døgnet. Dette er kun en vejledning om, hvordan en madplan kan lægges. Madplanen er meget varierende, afhængigt af det enkelte barn. Hvornår sutter barnet nok til, at det kan kaldes et måltid? Du kan mærke, at barnet har taget godt fat og sutter intenst. I starten måske kun 2-5 minutter, men brystet virker mindre spændt bagefter. Barnet falder til ro det er et måltid. Barnet vil i starten sutte hyppigt, måske hver til hver anden time og det kan føles som om hele dagen går op i måltider. Efterhånden spiser barnet mere og mere. Det har nu kræfter til at spise et stort måltid og kan måske sove flere timer efter. Når barnet overgår til udelukkende at blive ammet, kan det forventes, at han/hun taber sig lidt de første par dage. Hvordan skal spisesituationen være? Jeres barn kan have svært ved at koncentrere sig om at spise, så vi foreslår: At der ikke foregår en masse ting, som kan forstyrre måltidet At du sidder godt og afslappet At støj og uro undgås. Skru ned eller sluk for musik og TV At du har noget drikkeligt inden for rækkevidde At du har alt hvad du skal bruge omkring dig At du først malker ud efter amning Hvordan ved vi, om vores barn får nok at spise? Jeres barn skal spise mindst 6-8 gange i døgnet. I skal lægge mærke til om: Barnet har mindst 6 tunge bleer i døgnet Jeres barn virker alment tilfreds og har vågne perioder som det plejer Brystet er mindre spændt efter amning Se pjecen Tjek bleen Dette er en god målestok for, om barnet får nok at spise. Hvis I er i tvivl, så spørg os ved næste besøg. Hvis det ikke kan vente, så ring! 7

8 Hvordan udmalker jeg og hvordan opbevares mælken? Vi foreslår: At du vasker hænder inden udmalkning At du vasker malkesættet i varmt vand og sæbe, hver gang du har brugt det. Skyl sæben af og kog alle delene 5 minutter i en gryde eller i mikroovnen. Opbevares tørt til næste udmalkning Se pjecen Udmalkning Hvis jeg ikke har mælk nok? Vi foreslår: At du malker ud noget oftere At du har hud mod hud kontakt med barnet At du får hvilet At du får nok at spise og drikke I øvrigt er det normalt, at mælkemængden falder i løbet af dagen. Du danner mest mælk sidst på natten og først på dagen. Er du i tvivl, om du har mad nok til barnet, synes vi, at I skal kontakte afdelingen. Hvordan renses sutter og flasker? Glasflasker og sutter gøres rene i koldt eller lunkent vand straks efter brug. Flaskerne vaskes i almindeligt sulfovand eller i opvaskemaskine. Inden brug koges flaskerne i 5 minutter i en gryde eller dampsteriliseres i en flaskekoger i mikrobølgeovnen. Sutterne gnides ind- og udvendigt med groft køkkensalt og skylles grundig med koldt vand. Sutterne koges derefter i 5 minutter. Narresutter rengøres dagligt på samme måde. Skal vores barn have vitaminer og jern? Ja, vi foreslår at give vitaminerne på et fast tidspunkt hver dag Vitamin og jerntilskud til børn født før 38. graviditetsugeuge ACD vitaminer: Hvor meget? 8 dråber Hvor tit? 1 gang om dagen Hvor længe? Fra barnet er 1 uge til det er 3 mdr. (når barnet er 3 måneder skiftes til D-vitamin tilskud, som gives til barnet er 2 år) Jern (Medic) Hvor meget? 8 dråber Hvor tit? 1 gang om dagen Hvor længe? Fra 4 uger til 1 år Vær opmærksomme på, at der er forskellige mærker på markedet.læs flaskens anvisning nøje og check mængden I giver barnet med sygeplejersken. 8

9 Hvordan giver vi sondemad? For at sikre korrekt placering af sonden gøres følgende: 1. Fyld 0,5-1 ml luft i sprøjten og sæt sprøjten på sonden. Sprøjt luften ned og træk derefter forsigtigt stemplet tilbage. Hvis der kommer maveindhold (maverester eller mavesaft), er sonden placeret korrekt. Hvis der ikke er mavesaft, skal der være vakuum (modstand). Nogle gange kan i trække meget luft op (20-40 ml) inden vakuum opnås. Hvis der ikke er vakuum eller mavesaft skal sonden lægges om. 2. Sprøjten uden stempel sættes på sonden og den opvarmede mælk hældes i den. For at få mælken til at løbe er det nødvendigt at give et skub med stemplet. Mælken løber ned i maven ved hjælp af tyngdekraften. Hastigheden er afhængig af den højde sprøjten holdes i. Den reguleres ved at ændre sprøjtens placering. Jo højere sprøjten placeres, jo hurtigere løber mælken. For at undgå kvalme og gylpetendens bør et normalt måltid vare ca min. måltidets afslutning. 4. Hold jeres barn under opsyn under hele sondemadningen for at sikre at sonden ikke flytter sig under måltidet (glider op eller barnet rykker den op) og for at kunne opdage om barnet gylper eller kaster op. Hvis barnet gylper eller kaster op, sænk da sprøjten og hold en pause. Stop eventuelt måltidet helt. 5. Barnet bør holdes i ro ca minutter efter måltidet for at undgå opkastning/gylp. 3. Sonden renses for mælk ved at sprøjte 1-2 ml luft gennem den ved 9

10 Hjemmelivet Må vores barn komme i kontakt med andre? Ja! Men barnet skal have ro til at gro. I kan sagtens have besøg af venner og familie i det omfang, I magter, men det er vigtigt, at I sikrer jer, at ingen er syge eller en smule forkølede. Jeres lille barn er mere sart end børn født til tiden: Det er særligt følsomt over for sansepåvirkninger Det har vanskeligt ved at regulere sine reaktioner Det har mindre evne til at bearbejde informationer Det bliver nemt stresset og overbelastet Det er i større risiko for at pådrage sig infektioner Beskyt jeres barn mod for mange påvirkninger og forsøg at holde hjemmets rytme fast og rolig. Besøg af andre småbørn bør begrænses, da risikoen for smitte er stor blandt børn. Jeres lille barn er mere udsat end andre nyfødte. Vi fraråder at I deltager i større fester eller arrangementer, da I ikke kan være sikre på at undgå smitte. Vi fraråder også, at I tager jeres lille barn med ved afhentning af større søskende i dagpleje/institution, samt 10 ved indkøb på grund af smittefare. I kan tage barnet med på besøg, men undgå bus og tog. Med hensyn til transport i barnevogn, se afsnittet om barnets temperatur. Tænk også på om forholdene, hos dem I besøger, passer til jeres lille barn. Man kan nemt komme til at føle sig isoleret i hverdagen med et lille sart barn, især hvis man går alene det meste af dagen. Det kan derfor være en god ide, at inddrage nogen, der kan varetage plejen af barnet i nogle timer, så I kan holde lidt fri. Hvad med større søskende? Har I andre børn, er det vigtigt for hele familiens trivsel, at de bliver inddraget i samværet med den lille ny. Lad dem deltage i det omfang I magter, og de har lyst. Større søskende til et for tidligt født barn kan nemt føle sig forsømt, da forældrene har været meget fraværende pga. den lange indlæggelse. Så nu, hvor familien er samlet igen, kan de større børn have brug for lidt ekstra opmærksomhed.. Hvad med hygiejne? Det er bedst at opretholde en god hygiejne i hjemmet. Det er dog ikke nødvendigt at tage de samme hensyn, som på hospitalet, da barnet er i sit eget miljø. Tabes f.eks. en ble på gul-

11 vet, kan den sagtens bruges igen. Sørg for at have rene hænder ved kontakt med barnet. Undgå selv at sutte på barnets sut af hensyn til trøske (svamp i munden), men skyl den under koldtvandshanen og kog sutterne dagligt. Vi kan ikke anbefale brug af parfumeret vaskepulver og skyllemiddel, specielt i barnet første leveår. Hvad med rygning? Rygning vil vi absolut fraråde, da et for tidligt født barn er særligt udsat for luftvejsproblemer. Ifølge Sundhedsstyrelsen frarådes rygning i nærheden af nyfødte. Hjemmet bør holdes røgfrit. Vi gør opmærksom på, at der er et højt nikotinindhold i mælken op til en halv time efter rygning. Hvordan må barnet ligge? Ifølge Sundhedsstyrelsen anbefaling, skal barnet sove på fast underlag på ryggen med hovedet drejet til siden. Det er vigtigt at vende hovedet skiftevis til højre og venstre side, da barnets knogler stadig er bløde. Når barnet er vågent og under opsyn, er det en god ide med maveleje for at styrke barnets muskulatur. Husk aldrig at vende ryggen til eller efterlade dit barn et sted, hvor det kan falde ned, f.eks. puslebord eller sofa. Hvad gør vi, hvis en i familien er syg? Bliver I eller barnets søskende syge, kontakt da Neonatal- og Barselsklinikken. Forkølelse smitter ikke ud over en meters afstand medmindre man hoster eller nyser. Man bør begrænse tæt kontakt med barnet og begrænse berøring af barnets ting. Her er håndhygiejne ekstra vigtig, da hænderne er en væsentlig smittevej. Man kan eventuelt bruge håndsprit. 11

12 Hvordan observerer vi barnet? Hvordan observerer vi barnet? Husk, at det altid er jer, der kender barnet bedst og derfor er jeres observationer omkring barnet meget vigtige. Vær opmærksom på følgende: Ændret adfærd Vågenperioderne Sløvhed Temperaturforhøjelse Kolde arme og ben Tilstoppet næse Pus i øjnene Gylp eller opkastning Ondt i maven Hvis nogle af jeres observationer skaber uro hos jer, så kontakt Neonatalog Barselsklinikken. Ved akut opstået sygdom skal I altid kontakte Neonatal- og Barselsklinikken. Problemet kan enten ordnes per telefon eller I vil blive bedt om at komme ind til klinikken med barnet. 12 I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med ambulancebistand. Ring 112 og bed om kørsel til Neonatal- og Barselsklinikken på Sønderborg Sygehus og vis ambulancepersonalet Dokumentation for indlæggelse på Neonatal- og Barselsklinikken, Sygehus SønderjyllandBilkørsel. Hvordan transporterer vi barnet? Ifølge færdselsloven skal alle børn være spændt fast i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til barnets alder, størrelse og vægt under transport i privatbil. Ifølge Rådet for Sikker Trafik skal airbaggen være koblet fra, hvis barnet placeres på forsædet. Kan det ikke lade sig gøre, placeres barnet på bagsædet. Babyautostolen er det sikreste, idet barnet er spændt fast med ryggen mod kørselsretningen, men liftnet og boxette kan anvendes til for tidligt fødte. Babyautostol, boxette eller liftnet kan lejes i babyudstyrsforretninger eller hos FDM. Se mere på www. sikkertrafik.dk Bæresele/slynge Bæresele kan være en ide, hvis jeres barn har brug for megen nærkontakt. I skal være opmærksomme på at an vende en bæresele/pose, som giver barnet god hovedstøtte, hvis det endnu ikke er i stand til at holde hovedet selv. Her kan det tåle at sidde i længere tid, da det skifter stilling lige så tit, som I selv gør. Vær meget opmærksom på, at barnet ikke sidder og falder sammen i posen.

13 Fremtiden Hvordan udvikler vores barn sig? Vækst og udvikling skal vurderes i forhold til det forventede fødselstidspunkt. Vi siger, at et for tidligt født barn har forskellige aldre: 1. Den faktiske alder (udregnet efter barnets fødselstidspunkt) 2. Den korrigerede alder (udregnet efter det forventede fødselstidspunkt) Det betyder, at et barn, som er født 3 måneder for tidligt, har en korrigeret alder på 0 måneder, når det faktisk er 3 måneder gammelt. Man kan derfor først forvente, at dette barn kan gå uden støtte, når det er måneder gammelt (faktisk alder). For hvert år der går, bliver forskellen mellem den faktiske alder og den korrigerede alder mindre og mindre betydningsfuld. Når man er 21 år, betyder det ikke noget, at man kun er 20 år og 9 måneder. Hvornår må vores barn vaccineres? Hvis intet andet er aftalt, følger barnet Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vaccinationer. Barnet vaccineres hos jeres praktiserende læge. Skal vores barn komme til ambulant kontrol? Aftale om videre kontroller træffes ved afslutningen af THO-forløbet. Hvilke efterreaktioner kan I forvente som forældre? Nogle måneder efter udskrivelsen kan I opleve, at I selv har det svært. Det er helt normalt og en reaktion på det, som I har været igennem. Hvis I har behov for professionel hjælp til at bearbejde oplevelserne, vil vi anbefale, at I kontakter jeres sundhedsplejerske, præst eller praktiserende læge. Desuden kan der være behov for samtaler med psykolog eller socialrådgiver. Sundhedsplejersken vil vejlede jer om barnets udvikling og holde øje med, at barnet udvikler sig som det skal. Er sundhedsplejersken i tvivl om barnets udvikling, vil hun henvise jer til fysioterapeut eller læge. 13

14 Ønsker I kontakt til andre, som har fået et for tidligt født barn? Vi kan henvise til: Landforeningen Præmatures Vilkår Dansk Præmatur Forening Foreningen Forældre og Fødsel formidler kontakt til andre forældre med for tidligt fødte børn. Telefon: Mødregrupper for kvinder, der har født for tidligt, kan evt. arrangeres. Spørg jeres sundhedsplejerske. Vi vil også foreslå, at I udveksler adresse, telefonnumre og eventuelt e- mailadresse med forældre, som I har lært at kende mens I var indlagt i Neonatalog Barselsklinikken, for senere at have mulighed for at mødes med dem. Det er en god ide at gøre det, inden I tager jeres barn med hjem. Neonatal- og barselsklinikken Sygehus Sønderjylland Sygehusenhed Sønderborg Sydvang Sønderborg Udarbejdet januar 2014 af: Sygeplejersker i Neonatal- og Barselsklinikken med inspiration fra Rigshospitalets Neonatalklinik. 14

15 Noter 15

16 Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa Tlf regionsyddanmark.dk Materiale nr: Revideres senest sept. 2017