Hestens velfærd i Danmark

Transkript

1 Hestens velfærd i Danmark

2 Hestens velfærd i Danmark Udgivet af Dyrenes Beskyttelse december 2013 Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S Forsidefoto: istockphoto Dyrenes Beskyttelse Alhambravej Frederiksberg C Tlf Fax [email protected] CVR-nr

3 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Kapitel 1: Hesten...7 Biologi og adfærd...7 Hestens reaktioner...7 Unormal adfærd...8 Træning af hesten...9 Indlæringsteori...9 Dyrenes Beskyttelses bemærkninger...12 Kapitel 2: Hestens brug...13 Klubber, forbund og centre...13 Regler om velfærd og udstyr i hestesportens discipliner...13 Anden brug af hesten...15 Afgræsning og naturpleje...15 Heste uden egentlig brugsfunktion...15 De andre heste...16 Dyrenes Beskyttelses bemærkninger...17 Kapitel 3: Lovgivning og overvågning af heste i Danmark...19 Loven...19 Registrering af heste...19 Mærkning af heste...19 Hestens afgang...20 Hesteforsikringer...21 Kontrol af hestebesætninger...22 Kontrol af transport...23 Dyrenes Beskyttelses bemærkninger...24 Kapitel 4: Træning af hesten...25 Træningsopstart...25 Galop og trav...25 Kompromitterende træningsmetoder...26 Rollkür, hyperfleksion og LDR...26 Barring...28 Fencing...28 Startbokse i galopløb...28 Doping...29 Dyrenes Beskyttelses bemærkninger...30 Kapitel 5: Hjælpemidler og tvangsmidler...31 Sadel...31 Bid...31 Næsebånd...32 Tøjler...33 Indspændingstøjler...34 Ørepropper i trav...34 Pisk...34 Brug af pisk i galop og trav...34 Sporer...36 Dyrenes Beskyttelses bemærkninger...37 Kapitel 6: Hold af hesten...39 Opstaldning og fold...39 Foldens indretning...40 Pleje...40 Hovpleje...40 Fodring...41 Vaccinationer og ormekur...42 Alternative behandlingsformer...42 Dyrenes Beskyttelses bemærkninger...43 Kapitel 7: Avl og handel...45 Avl og kåringer...45 Fremskynding af avlsmål...46 Avlsbetingede dyrevelfærdsproblemer...46 Køb og salg...47 Markedsheste...47 Dyrenes Beskyttelses bemærkninger...48 Opsummering...50 Referencer...52 Bilag 1: Discipliner i hestesporten...57 Bilag 2: FEI Code og Conduct...62 Bilag 3: DRF Fælles Bestemmelser...65 Bilag 4: Lov om hold af heste...68 Bilag 5: Bekendtgørelser på hesteområdet...71 Bilag 6: Fællesudtalelse om hold af dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr

4 4

5 Indledning Denne rapport opsummerer den nuværende viden om hestens brug og hold og giver en overordnet status for hestes velfærd i Danmark. Rapporten er dermed tiltænkt alle, som har en interesse for eller en aktie i heste, hestesporten og hestevelfærd. Formålet med rapporten er at skabe overblik over hestes velfærd i Danmark, så indsatsen på hesteområdet kan målrettes de områder, hvor hestens velfærd kan optimeres. Yderligere skal rapporten danne rammerne for Dyrenes Beskyttelses strategi på hesteområdet. Rapporten er inddelt i 7 kapitler, som skildrer temaerne hesten, hestens brug, lovgivning og overvågning, træning af hesten, brug af hjælpe- og tvangsmidler, hold af heste, og avl og handel. Hvert tema vil blive opsummeret med bemærkninger fra Dyrenes Beskyttelse og en diskussion af de områder, som berører eller har konsekvens for hestens velfærd. Rapporten differentierer ikke mellem heste og ponyer og omhandler også æsler og muldyr, dog er disse ikke nærmere udspecificeret. Hesten har historisk haft stor betydning for det danske samfund. Frem til midten af 1900-tallet var hesten en afgørende produktionsfaktor som driv- og trækkraft i landbrug og industri, og før det havde hesten en vigtig funktion i militæret. Industrialiseringen har imidlertid ændret markant på hestens funktion i samfundet. Hesten er i dag gået fra at være trækkraft til at fungere som sports- og hobbydyr, hvilket har givet den en ny renæssance, selvom antallet af heste er faldet markant. Umiddelbart efter anden verdenskrig var antallet af heste i Danmark over , mens Videncentret for Landbrug, Heste, estimerer, at antallet af heste i dag er ca Selvom antallet er faldet markant, er Danmark et af de lande i EU, der har flest antal heste pr. indbygger. Det præcise antal hesteejere, avlere, ryttere og andre hesteinteressenter i Danmark er uvist, men en indikation for interessen kan findes i Dansk Ride Forbunds medlemstal. I Dansk Ride Forbund er der ca medlemmer (DIF 2013), mens det reelle antal ryttere i Danmark må formodes at være meget højere. Videncentret for Landbrug, Heste, offentliggjorde i 2010 en rapport, som redegjorde for hestesektorens samfundsøkonomiske betydning i Danmark (Madsen et al. 2010). Denne viste, at sektoren alene byder på over fuldtidsjobs, som fordeler sig inden for områder såsom avl og opdræt, hobby-, sports- og motionsridning, elitesport, terapi- og handicapridning, turisme (rideferie), naturpleje og skovbrug samt kødproduktion. Tæller man også de relaterede erhverv med, såsom beslagsmede, dyrlæger, medicinalvirksomhed, bygge- og anlægsaktiviteter, salg af staldinventar, rideudstyr og foderproduktion, industriproduktion, hestepensioner, transport, forsikringsbranchen, konsulenter samt uddannelse og træning runder man ifølge analysen fuldtidsstillinger og en omsætning på 24,77 mia. kr. Den økonomiske krise har dog betydet et fald i aktivitetsniveauet i den danske hestesektor. Derfor anslås det nu, at sektoren skaber arbejdspladser og omsætter for 21 mia. kr. Førhen var hesten en uundværlig del af hverdagen, og selvom midlerne for den enkelte hesteejer var begrænsede, blev der værnet om hesten for at sikre dens holdbarhed. Til gengæld var begrebet hestevelfærd ikke et udbredt koncept. I dag er det almindelig kendt, at det er dyrt at have hest, og at der både er lovgivning samt etiske og velfærdsmæssige regler, som skal overholdes, når man holder hest. Dog er der ikke altid enighed om, hvad der kendetegner god hestevelfærd. Hesteområdet i Danmark har mange interessenter med mange forskellige indgangsvinkler til både hesten som dyr og til selve sporten. Hesten er i nogles øjne et kæledyr på lige fod med dyr som hund og kat, mens andre ser det som investering i form af f.eks. avl, væddeløb og elitesport. Nogle anser dem for hobbydyr og bruger dem rent rekreativt som et aktivt led i en sportsgren, mens andre ser dem som produktionsdyr til konsum. Alle disse forskellige indgangsvinkler til brugen influerer på holdningen til, hvad velfærd er. Der er dog i vid udstrækning konsensus om, at hestens velfærd er vigtig. Trods denne konsensus er hesten et brugsdyr, som i høj grad er disponibel, hvilket ofte resulterer i, at den enkelte hest skifter ejer adskillige gange i løbet af dens levetid, og at den ikke lever til, hvad der fra naturens side vil være dens maksimale alder. Selvom hesten er disponibel, så bliver der samlet set brugt store ressourcer på den enkelte hest, så længe den haves. Regimeskiftet i hestens brug har også gjort, at mange bryder med de traditionelle tankegange omkring brug, træning, hold og pleje af hesten og søger alternative metoder. 5

6 6 Foto: Lars Gejl

7 1. Hesten Forudsætningen for, at heste kan have en god velfærd under varetagelse af mennesker, er, at ejeren har sat sig grundigt ind i, hvad det kræver at have hest. Både hvad angår regler, tid og økonomi, men også hvad hesten har af krav til sine omgivelser. Første skridt på vejen er derfor at kende til hestens biologi og naturlige adfærd. Domesticerede heste lever i langt de fleste tilfælde i nær relation til mennesker, og der vil derfor uundgåeligt indgå træning af hesten i forskellig grad, for at denne interaktion kan opretholdes på et fornuftigt og funktionelt plan. Derfor er næste skridt at kende til hestens indlæringspotentiale og basal indlæringsteori. Dette kapitel vil opsummere væsentlige punkter indenfor disse to områder for at give fælles fodfæste og forståelse for de emner og problematikker, som tages op i rapporten. Biologi og adfærd Hestefamilien (Equidae) inkluderer heste, æsler og zebraer. Tamhesten, som vi kender den i dag, er blevet domesticeret gennem ca år og har i dag fået sit eget artsnavn (Equus caballus). Selv efter årtusinders domesticering har tamhesten mange fællesnævnere med vildhesten i form af både fysiologi og adfærd. Hesten har en social organisation og lever i flok. I naturen vil en hesteflok ofte være opdelt i mindre enheder, som kaldes familiegrupper. En familiegruppe består af en hingst, mindst en voksen hoppe og deres afkom. Ungdyrene forlader familiegruppen og danner plagegrupper, når de er 2-4 år gamle. Unghingstene vil, når de er store og stærke nok, tilkæmpe sig og danne deres egne familiegrupper. De væsentligste fordele ved at leve i flok er en bedre mulighed for at undgå eller forsvare sig mod fjender, bedre mulighed for at formere sig og mulighed for at lære fra andre flokmedlemmer og derved blive bedre egnet til at overleve. Jo flere individer der er i en flok, des hurtigere og bedre vil flokken være til at opdage potentielle farer. Mens hesteflokken fouragerer eller hviler, vil der altid være udsat vagtposter til at holde udkig efter farer. Holder man hest, er det vigtigt at forstå denne del af hestens adfærd. Det ligger dybt i hestens natur, at samhørighed med flokken er en forudsætning for tryghed. Isoleres en hest fra dens flok, kan det derfor forårsage angst eller panik. Heste kan lære at føle sig trygge uden andre hestes selskab og skal lære at nøjes med menneskeselskab, når de f.eks. rides, men heste vil aldrig kunne trives med 100 % isolation fra artsfæller. Familiegrupperne er inddelt efter rang, hvilket vil sige, at de øverst rangerende heste har førsteret til foder, de bedste hvilepladser osv. Rangorden sikrer ro og stabilitet i gruppen og sikrer i en fødemangelsituation, at ikke alle individer bliver lige svage, men at kun de stærkeste overlever. Gruppen ledes af en ofte ældre hoppe, som leder flokken til græs og vand. Hingsten sørger for at lede flokken væk fra andre familiegrupper, beskytter mod potentielle farer og holder sig under en flugt mellem gruppen og faren. Rangorden etableres og vedligeholdes ved aggressiv og dominerende adfærd. En etableret rangorden er meget stabil og kan vare i årevis, medmindre der kommer nye dyr ind i gruppen. Dette skal hesteejere være opmærksom på, når heste, som ikke kender hinanden på forhånd, sammensættes. Hvis heste er korrekt socialiseret, kender til rangsystemets spilleregler og har nok plads, kan introduktion af et nyt medlem til flokken være ukompliceret. Men der skal tages højde for, at det kan tage tid at indplacere et nyt individ i en eksisterende flok. Problemer kan f.eks. opstå hos føl og plage, som vokser op uden kontakt til jævnaldrende. De mangler de sociale kontakter, der giver det nødvendige sociale feedback og skaber respekten overfor andre individer. På lang sigt er der risiko for, at et sådant individ vil være vanskeligere stillet mht. at tilpasse sig i en gruppe, end individer som er opvokset i en større gruppe. Hestens reaktioner Heste bliver konstant udsat for ydre stimuli, som de skal forholde sig til (se figur 1). Hver gang hesten møder noget nyt, forholder den sig til, om den nye stimulus kan være en potentiel fare og reagerer i forhold til dette. Hvis hesten konkluderer, at stimulussen ikke er farlig, vil dens reaktion være afslappet. Er den til gengæld i tvivl om, hvorvidt den pågældende stimulus er farlig eller ej, vil den komme i konflikt. Dens valgmulighed 7

8 er nu fight or flight, dvs. om den vil tage kampen op med faren, eller om den vil flygte fra den. Hesten er et byttedyr og har fra naturens side mange fjender, derfor er dens naturlige adfærd at være på vagt og reagere med stor forsigtighed overfor nye stimuli. Det vil derfor også være mest naturligt for den i konfliktsituationer at reagere med flugt. Hestens reaktionsmønster er alfa og omega at kende til, da omgangen med heste ellers kan blive farlig. Farlige situationer kan f.eks. opstå, når hesten bliver udsat for en situation, hvor dens flugtadfærd bliver aktiveret, men hvor den ikke har mulighed for at flygte fra faren. Hesten kan så vælge reaktionsmulighed nummer to, nemlig fight, hvilket kan blive farligt for både de dyr og mennesker, som opholder sig i nærheden af hesten. Figur 1 Heste udsættes for mange stimuli hver dag og reagerer i forhold til disse med enten afslappet adfærd eller med konfliktadfærd Unormal adfærd Nogle heste udvikler såkaldte stereotypier, hvilket er adfærd, som kommer til udtryk ved bevægelser, der er relativt monotone, bliver regelmæssigt gentaget og er uden åbenlys funktion. Det kan f.eks. være krybbebidning, væven eller boksvandren. Adfærd med funktion, men som forekommer hyppigt og uhensigtsmæssigt, såsom sparken til inventaret, bide i træværk, selvdestruktion og aggression, kan betegnes som unormal adfærd. Stereotypier og unormal adfærd forekommer aldrig eller sjældent hos vildtlevende heste. Mange modarbejder stereotyp og unormal adfærd ved at tilstræbe at stoppe adfærden. Et eksempel kan findes ved heste, som krybbebider. Når en hest er krybbebider, bider den i krybben, træværk eller andet. Den sætter fortænderne i overmunden fast og sluger luft. Har hesten været krybbebider i en længere periode, vil fortænderne i overmunden slides mere end i undermunden, der vil i tilfælde kunne konstateres vægttab, vindkolik, forstoppelse og mave-tarm-katar. Krybbebidning betegnes ofte som værende en harmløs om end irriterende unode, som hesten skal vænnes af med. Desværre ses det ofte, at der ikke arbejdes på at fjerne den bagvedliggende grund til problemet, men at problemet bremses ved fysisk at fjerne hestens mulighed for at udføre adfærden. Dette kan f.eks. gøres ved at anskaffe en krybbebiderrem, som lægges omkring hestens hals. Remmen klemmer ind på hestens strubehoved, hvilket bevirker, at den ikke er i stand til at sluge luft. En anden mulighed er at fjerne det, hesten bider i eller få foretaget en operation, som består i, at hesten under totalbedøvelse får bortopereret musklerne på den forreste del af halsen (Wickens et al. 2010). Krybbebidning ses ikke hos vildtlevende heste. Den bagvedliggende grund til krybbebidning kan være opstaldningsforhold, manglende social kontakt, manglende strukturfoder, for tidlig fravænning eller gastrointestinal (mave-tarm-system) irritation. Hesten bruger den ønskede adfærd til at kompensere for eller lette et ubehag. At fjerne hestens mulighed for at udføre adfærden er dybt problematisk, da det ikke fjerner problemet, men i stedet kan være med til at øge frustration hos hesten (Wickens et al. 2010). Dette er ikke kun gældende for krybbebidning, men for alle stereotypier. Det er ikke unoder, men symptomer på, at hesten mistrives. 8

9 Træning af hesten Uanset hvilken interaktion vi mennesker har med hesten, så vil træning altid være en del af forholdet. Træning kan være på mange forskellige niveauer og med mange forskellige formål. Det er alt fra at lære hesten at stå stille, mens den får sko på, blive trukket ind fra folden, lave gymnastiske øvelser til et dressurprogram, gå for vogn eller blive læsset ind i en trailer. Hesten er ikke fra naturens side programmeret til at forstå og adlyde mennesker, det kræver derfor uanset brugen af hesten mange timers træning. For at træningen giver gode resultater, skal der tages hensyn til hestens mentale evner, dens adfærd, dens indlæringsevne og dens fysiologiske potentiale. En god hestetræner er kendetegnet ved at mestre overblikket over alle disse elementer og formår at udvikle hestens naturlige reaktioner til indlærte responser. Mange ryttere oplever frustration i deres træning med hesten, da hesten kan reagere uventet eller ikke lever op til de mål, som rytteren har sat. Basal viden indenfor indlæringspsykologi giver ryttere mulighed for at lære hesten bedre at kende. Dvs. lære hestens mentale styrker og begrænsninger at kende, således at hesten kan trænes med større forståelse. Dette fører til en højere velfærd for hesten og større sikkerhed for både hest og rytter. Indlæringsteori I princippet vil dyr (og mennesker) altid stræbe efter at gentage de handlinger, der bedst kan betale sig for dem selv. Det betyder, at også hesten vil arbejde aktivt for at gentage de handlinger, som den får et positivt resultat ud af. Lige præcis denne tankegang er det, som kendetegner principperne bag den moderne indlæringsteori. Indenfor ridesporten i dag spænder selve træningsmetoderne lige fra klassisk ridekunst til klikkertræning. Uafhængigt af, hvilken træningsmetode der benyttes, bør det overvejes, hvordan metoden indvirker på hestens indlæringsevne. Desuden skal træningen foretages på hestens præmisser inden for de både fysiske og mentale rammer, som hesten er i stand til at opfylde uden at lide overlast. Helt overordnet set kan den træningsmetode der benyttes ligge indenfor to forskellige kategorier, nemlig forstærkning eller straf. Forstærkning og straf At forstærke en adfærd i træningen af hesten vil sige, at man øger sandsynligheden for, at en ønsket adfærd gentages. At straffe en adfærd i træningen af hesten vil sige, at man mindsker sandsynligheden for, at en uønsket adfærd gentages. Både forstærkning og straf kan deles yderligere op i henholdsvis positiv og negativ forstærkning og straf. Termerne positiv og negativ skal ikke forstås i ordenes bogstavelige betydning, bruges. Helt overordnet set kan den træningsmetode, man vælger at bruge, ligge straffe en adfærd i træningen af sin hest men positiv vil sige, at der tilføjes noget, og negativ vil sige, at der fratages noget (Chance 2003). (Se figur 2). inden for to forskellige kategorier, nemlig forstærkning eller straf. Figur 2 At forstærke en adfærd i træningen af sin hest vil sige, at man øger sandsynligheden for, at en ønsket adfærd gentages. At vil sige, at man mindsker sandsynligheden for, at en uønsket adfærd gentages. Både forstærkning og straf kan deles yderligere op i henholdsvis positiv og negativ forstærkning og straf. Forstærker en adfærd Figuren beskriver relationerne mellem forstærkning og straf i indlæringsteori. 1 2 tilfører en stimulus PosItIV ForstærknInG PosItIV straf negativ ForstærknInG negativ straf Fjerner en stimulus 3 4 straffer en adfærd 4 9

10 Positiv forstærkning I træning af hesten ved hjælp af positiv forstærkning tilføres en behagelig stimulus (f.eks. godbidder, ros og klap) for at øge en ønsket adfærd (Chance 2003). Skal hesten f.eks. lære at blive parkeret (blive stående, mens ejeren går væk), kan adfærden at blive stående forstærkes ved f.eks. at give en godbid, når alle fire hove er plantet i jorden. Godbidden skal gives, mens hesten udfører den korrekte adfærd, da der ellers er risiko for at forstærke en uønsket adfærd. F.eks. at hesten står stille, men skraber med en forhov. Gives godbidden, mens hesten skraber, kan der skabes en association mellem godbidden og det at skrabe med forhoven, hvilket vil forstærke adfærden. Flere og flere benytter sig af klikkere i træningen af deres hest. Metoden, som er meget udbredt i træning af hunde, benytter sig af de indlæringsteoretiske principper inden for positiv forstærkning. Klikkertræning er en træningsform, hvor hesten systematisk belønnes med en kliklyd. Hesten lærer at associere lyden fra klikkeren med noget rart f.eks. en godbid. Grunden til at bruge en klikker sammen med en godbid og ikke en godbid alene er for at øge timingen i signalet til hesten. Problemet med at bruge godbidder alene er, at der kan gå lang tid, fra hesten har gjort det rigtige, til træneren har fundet godbidden frem og afleveret den, hvilket gør det svært for hesten at vide, hvilken adfærd den skal gentage. Klikkerlyden er ikke vigtig i sig selv, men er blot en markør, som fortæller, at hesten netop har gjort noget rigtigt. Klikkere kan derfor erstattes af andre signaler. Princippet er, at klikkeren, fløjten, lysglimtet eller noget helt andet fungerer som et klart og tydeligt signal til hesten. Negativ forstærkning I træning af hesten ved hjælp af negativ forstærkning fjernes en ubehagelig/irriterende stimulus (Chance 2003). Det er f.eks. det pres, en rytter tilfører hesten i form af sæde, ben og tøjler. Hestens læringsproces sker ved ophøret af den irriterende stimulus, så skal hesten f.eks. lære at dreje til højre ved hjælp af et let tryk med venstre ben, er det vigtigt at fjerne presset det øjeblik, hesten lægger an til at dreje mod højre, da det fortæller hesten, at den udfører den korrekte adfærd. Det er her, mange ryttere laver fejl, da de glemmer at fjerne trykket, hvilket fører til, at rytteren skal bruge stærkere og stærkere signaler for at få en reaktion fra hesten, da den har lært, at det ikke kan svare sig at lytte til rytterens signaler. At rytteren afpasser ophøret af presset korrekt, er det vigtigste element i brugen af negativ forstærkning, da forkert timing resulterer i, at hesten ikke forstår, hvad der forventes af den. Negativ forstærkning er den mest udbredte træningsmetode og er i mange tilfælde uundgåelig, da det forventes, at hesten reagerer på tryk fra enten sæde, ben, tøjle, træktov m.m. Positiv straf I træning af hesten ved hjælp af positiv straf tilføres en ubehagelig stimulus for at mindske en adfærd (Chance 2003). Det er den metode, som i daglig tale kaldes for straf. Hvis hesten f.eks. skal lære ikke at skubbe ved hjælp af positiv straf, vil den blive tilført en ubehagelig stimulus, f.eks. et slag, hver gang den skubber. Idéen er, at hesten skal føle ubehag, når den skubber, og derfor med tiden vil mindske adfærden. Dette er ikke en fordelagtig træningsform. At påføre hesten smerte kan føre til konfliktadfærd, tillært hjælpeløshed (passivitet), mindsket indlæringsevne, frygt og aggressivitet (McGreevy et al. 2010; Mills 1998; Haag et al. 1980). Det anbefales derfor, at man ikke bruger positiv straf i træningen af hesten. Negativ straf I træning af hesten ved hjælp af negativ straf fratages en stimulus, som hesten gerne vil opnå, for at mindske en adfærd (Chance 2003). Hvis f.eks. hesten er opmærksomhedskrævende og viser dette ved at skubbe til sin ejer, kan dette afhjælpes ved at vende ryggen til hesten. Den ønskede adfærd er, at hesten holder op med at skubbe. Dette opnås ved at fjerne det, som hesten gerne vil have nemlig opmærksomhed. Timingen er vigtig, så snart hesten skubber, vendes ryggen til, og hesten opnår først opmærksomhed igen, når den er holdt op med at skubbe. Shaping Det gode træningsprogram er et, hvor alle signaler til hesten er harmløse, let forståelige, og hvor det hele tiden er tydeligt for hesten, hvad der forventes af den. Uafhængigt af hvilken træningsmetode, man benytter sig af, skal hestens respons forbedres trin for trin. Dette kaldes for shaping, hvilket vil sige, at en øvelse brydes op i mange små trin, som læres individuelt. Gode trænere formår at opdage og forstærke de små tilnærmelser og forbedringer, som hesten foretager på vej mod det endelige mål. 10

11 Skal en hest f.eks. lære at gå i trailer, vil det endelige mål være, at hesten følger med ind i traileren på et signal, men dette er ikke målet for den enkelte træningsgang. I stedet formuleres en række delmål, som skal opfyldes, inden det endelige mål er nået. Det kunne f.eks. være: 1. Snus til rampe 5. En baghov på rampe 9. Lukning af bom 2. En forhov på rampe 6. To baghove på rampe 10. Lukning af trailer 3. To forhove på rampe 7. Forkrop inde i trailer 11. Køre en tur 4. Et skridt på rampe 8. Helt inde i trailer Figur 3 Hest, som trænes til at blive trailerlæsset. Foto: Payana Hendriksen 11

12 Dyrenes Beskyttelses bemærkninger Generelt bør ryttere og andre, der omgås heste, kende til hestens adfærdsrepertoire ikke kun grundet sikkerhed, men også for at sikre at kunne imødekomme hestens behov og sikre dens velfærd. Dvs. alle adfærdstyper bør kendes, hvad enten det gælder konfliktadfærd, tegn på aggressivitet, afslappet sindstilstand, stereotypier, fouragering (ædeadfærd), parringsadfærd eller tillært hjælpeløshed. Den sidstnævnte er en adfærd, som er meget udpræget, men som de færreste kender til. Tillært hjælpeløshed opstår, når hesten igennem længere tid har været udsat for ubehag, som den ikke kan slippe af med, selvom den har udvist øgede grader af konfliktadfærd. Hesten holder op med at reagere og kæmpe, den bliver passiv, apatisk og uengageret i sine omgivelser. Den har lært ikke at reagere på smerte og ubehag, fordi dens erfaring er, at uanset hvad den gør, så kan den ikke forhindre ubehagelige ting i at overgå den (McLean et al. 2010). Dette ses f.eks. hos mange rideskoleheste, da disse bliver udsat for uerfarne ryttere, som giver forvirrende, tvetydige signaler. Det resulterer i, at hestene bliver schenkeldøde, hvilket vil sige, at de ikke længere reagerer, uafhængigt af hvor hårdt et pres, der gives med schenklerne. For at kunne opnå de ønskede resultater med hesten, hvad enten det er, at den kan føres i træktov eller gå grandprix, kræver det forudgående træning. Det kan frygtes, at alt for mange ikke har den fornødne viden om hestens mentale kapaciteter og indlæringsprincipper, hvilket kan lede til uhensigtsmæssige træningsmetoder. Undervisning i både fysiologi, adfærd og indlæringsprincipper bør derfor være en mere integreret del af den undervisning, ryttere modtager. I Danmark er der blandt hestefolket en udbredt forståelse for vigtigheden af at kende til hestens adfærd, men undervisning i dette er begrænset. I 2012 igangsatte Dyrenes Beskyttelse en kampagne, som havde fokus på betydningen af at kende til hestens adfærd. I forbindelse med kampagnen blev der oprettet et site til unge ryttere ( hvor disse kunne lære om hesteadfærd og i særdeleshed konfliktadfærd. Ydermere var det på sitet muligt at teste sin viden på området. Statistik fra sitet har efterfølgende vist, at der på tværs af aldersgrupper er en god forståelse for hestens adfærd, men at der er huller i den eksisterende viden. F.eks. er mange gode til at vurdere hestens sindstilstand, men har svært ved at definere, hvordan sindstilstanden kommer til udtryk. Ærgerlige og misvisende begreber såsom doven og stædig bliver også flittigt brugt. Statistikken viste desuden, at ryttere, som anså sig selv som eksperter i heste, ikke var mærkbart bedre end ryttere, som anså sig selv for havende lidt eller en del kendskab til heste. Det kan diskuteres, om resultaterne fra kampagnen er repræsentativ for hele hestesektoren i Danmark, men kampagnen giver en indikation af, hvad retning tendensen peger. Den viser dermed, at der er en stor eksisterende viden, men at denne bør udbygges og blive mere vidtfavnende på tværs af aldersgrupper og erfaringsniveau. 12

13 2. Hestens brug Hestens brug har ændret sig meget gennem tiden. Den er gået fra at være et transportmiddel i militæret til at være trækkraft i landbruget til i dag primært at blive brugt rent rekreativt. Hesteområdet i Danmark har mange interessenter med mange forskellige indgangsvinkler til hestens brug. Nogle ligestiller hesten med kæledyr på lige plan med f.eks. hunde og katte. Andre anser hesten for en investeringsmulighed inden for f.eks. avl, væddeløb og elitesport. Nogle anser dem for hobbydyr og bruger dem rent rekreativt som et aktivt led i en sportsgren, mens nogle ser dem som produktionsdyr til konsum. Andre igen bruger dem til afgræsning af naturområder eller har dem for hyggens og synets skyld. Langt størstedelen af interessenterne bruger dog hesten til et rekreativt formål i form af enten ridning eller kørsel, og hestesporten er inddelt i adskillige discipliner, som dyrkes fra hobby- til eliteplan (se bilag 1 for en gennemgang af de hyppigst forekomne discipliner i hestesporten i Danmark). Klubber, forbund og centre Mange interessenter inden for hesteområdet har alt efter interesse organiseret sig i klubber, forbund og centre, som varetager deres medlemmers respektive interesser. Der findes avlsforbund, som er tilknyttet de enkelte hesteracer, hvoraf 29 af dem er repræsenteret under Landsudvalget for heste under Videncentret for Landbrug, Heste, (Landsbrugsinfo 2013). Videncentret for Landbrug, Heste, arbejder med at koordinere den faglige virksomhed omkring dansk hesteavl. De rådgiver om fodring, staldindretning, forebyggelse af sygdomme, økonomi og reproduktionsforhold og administrerer stambogsføring og udstedelse af hestepas. Mange ryttere og andre heste- eller hestesportsinteresserede har organiseret sig i en række interesseorganisationer, hvor Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Galop og Dansk Ride Forbund er de største. I dag har Dansk Ride Forbund ca medlemmer fordelt på ca. 500 rideklubber (DIF 2013; Dansk Ride Forbund 2013). En rideklub er en gruppe af mennesker, som samles omkring ridesporten og passionen for heste i et fællesskab. En rideskole kan indgå som del af en rideklub. Rideskolen giver rideundervisning på forskellige niveauer og har ofte sine egne heste og ponyer, som bruges til undervisningen. Mange starter deres ridekarriere i enten en rideklub eller på en rideskole. Det vides ikke præcis, hvor mange rideklubber der er i Danmark, men da ikke alle rideklubber er medlemmer af Dansk Ride Forbund, må det formodes, at det samlede antal klubber ligger væsentligt højere end Dansk Ride Forbunds medlemstal. Ud over avls- og hestesportsorganisationer findes der flere interesseorganisationer, som bl.a. arbejder med velfærd for heste, herunder Hestens Værn og Dyrenes Beskyttelse med flere. Regler om velfærd og udstyr i hestesportens discipliner Med Dansk Ride Forbunds stiftelse i 1917 påbegyndte udarbejdelsen af fælles bedømmelsesregler og konkurrencebestemmelser, og Dansk Ride Forbund har i dag en vision om at være en moderne og professionel fritids- og idrætsorganisation i særklasse, som udfordrer og udvikler årtusinders traditioner og færdigheder i samspillet mellem hest og menneske vha. 5 kerneværdier: sikkerhed, passion, harmoni, hæderlighed og dygtiggørelse. Det indebærer bl.a. ridemærkeprøver, hvilket er duelighedstegn, som skal sikre en kontinuerlig uddannelse af rytteren, så omgang med heste indgår som en naturlig del af den ridemæssige uddannelse. I 1921 blev Fédération Equestre Internationale (FEI, det internationale rideforbund) stiftet, hvortil otte landes centralforbund sluttede sig, nemlig Belgien, Danmark, Frankrig, Italien, Japan, Norge, Sverige og USA. I dag er 64 lande medlemmer af FEI, som sætter rammer og regler for konkurrencer på internationalt plan. Ifølge FEI s regler skal al forberedelse og træning af konkurrenceheste foregå med hestens velfærd i højsædet. En hvilken som helst praksis, der kan forårsage fysisk eller psykisk lidelse, vil ikke blive tolereret. Hesten må kun trænes på et niveau, som svarer til dens fysiske udvikling og kapacitet indenfor de respektive 13

14 discipliner. Der må ikke benyttes træningsmetoder, som er voldelige eller forårsager frygt, og hjælpemidler (såsom pisk og sporer) må ikke misbruges (FEI 2013) (se bilag 2). I Dansk Ride Forbund er dette blevet yderligere uddybet. Et af formålene med Dansk Ride Forbunds sportsreglement er at sikre, at Retningslinjer for etisk korrekt anvendelse af hesten til ridesport til enhver tid efterleves (se figur 4). Disse retningslinjer er gældende for medlemmer af forbundet og til forbundets arrangementer uafhængigt af disciplinen. Desuden er der formuleret et sæt fællesbestemmelser med et etik- og velfærdsafsnit, som tilsvarende skal efterleves ved samtlige discipliner (se bilag 3). Figur 4 Retningslinjer for etisk korrekt anvendelse af hesten til ridesport udarbejdet af Dansk Ride Forbund (Dansk Ride Forbund 2012d) 14

15 De enkelte discipliner har ofte udspecificerede regelsæt, som skal sikre hestens velfærd. Dette er bl.a.: I distanceridning skal hestens velbefindende løbende kontrolleres. Der må intetsteds på ruten være mere end 40 km mellem to hestekontroller. (Dansk Ride Forbund 2012a). I dressurens sværeste klasser må stangen i kandarbiddet (se side 31 og 37) højst være 10 cm (Dansk Ride Forbund 2012b). I spring må pisken aldrig benyttes efter diskvalifikation, eller efter at ekvipagen er udgået. Pisken må aldrig benyttes efter sidste forhindring på konkurrencebanen, og rytteren må maksimalt benytte pisken tre gange pr. hændelse (Dansk Ride Forbund 2012e). Et standard westernbid må ikke have et skaft på mere end 21,5 cm. Mundstykket skal være rundt, ovalt eller æggeformet, og metallet skal være 0,6-1,9 cm (FEI 2012a). Medlemmer under Dansk Køre Forbund er forpligtede til at respektere hestenes tarv bl.a. ved at efterleve de etiske regler for omgang med heste såvel i forbindelse med konkurrencedeltagelse som i den daglige træning og omgang med heste (Dansk Køre Forbund 2013). I galopløb er brug af sporer forbudt. Ingen pisk må være mere end 70 cm. Overdreven brug af pisk og føring af pisk over rytterens skulderhøjde er forbudt. Som overdreven brug af pisk betragtes bl.a. brug af pisk på hest, der er åbenbar vinder eller åbenbart slået samt brug af pisk efter mål eller brug af pisk med unødvendig styrke og hyppighed. Brug af pisk i toårsløb er forbudt. Bestyrelserne kan forbyde brug af pisk for enkelte eller alle ryttere (Dansk Galop 2012a) (se s. 34 og 37). I travløb skal utilbørlig behandling af hest uanset tid og sted straffes. Anvendelse af udstyr, der hindrer hestens naturlige bevægelse ved sammenbinding af dens ben indbyrdes eller til dele af sulky eller andet udstyr, må ikke anvendes i løb. Eksempler på uforsvarlig udrustning eller forspænding er for kort checkrem (rem som fikserer hestens hoved), uforsvarligt bid (eksempelvis bid med diameter mindre end 9 mm og bid med lasso om tunge), uforsvarlig hovedstang (eksempelvis hovedstang med pigge, bold eller andet forsvarlig hovedstang skal være glat), line udstyret med pigge og elektrisk stimulering. Pisk, inklusive smæld, skal være mellem 115 og 125 cm lang. Drivning skal altid være etisk passende og må ikke udsætte hesten for unormalt pres (se s. 34 og 37) (DTC 2012). Anden brug af hesten Afgræsning og naturpleje Heste er velegnede til afgræsning af naturområder som en del af naturplejen på overdrev (lysåben urtedrevet vegetation på veldrænet bund uden anden kulturpåvirkning end græsning). Hestegræsning resulterer ligesom græsning med kvæg i en arts- og urterig vegetation og kan udvikle og vedligeholde artsrige overdrev med karakteristiske overdrevsarter. Denne type naturbevarelse falder ind under Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening. Der findes en del forskellige hesteracer, der er meget hårdføre, og som kan klare sig under barske vilkår. Det gælder f.eks. islandske heste og flere engelske heste- og ponyracer. I dag er der stigende interesse for at bevare og opformere de delvis vildtlevende racer som Konikheste og vildhestene på Langeland. Vildhestene er Exmoor ponyer, der oprindeligt er tilvænnet fattig, meget træstofholdig hedevegetation (Naturstyrelsen 2011). Heste uden egentlig brugsfunktion Mange heste har ikke nogen egentlig brugsfunktion. Dvs. de ikke bliver redet, men holdes for hyggens eller synets skyld. Det vides ikke hvor mange heste, der holdes på denne måde. Mange af de heste, som holdes for hyggens skyld, har et forholdsvis stressfrit liv, da de ikke bliver introduceret til nye stimuli eller skal præstere rent atletisk eller træningsmæssigt. De kommer på fold hver dag og har social kontakt med artsfæller. Men desværre er der også mange, som anskaffer sig en hest uden at have den fornødne viden om, hvordan man holder den, hvilket kan resultere i manglende pleje af hesten. Det er ofte i denne kategori af heste, at Dyrenes Beskyttelse får henvendelser (se figur 5). 15

16 Figur 5 Heste, som holdes under stærkt kritisable forhold. Der er for lavt til loftet, ikke muget ud, ingen adgang til udendørsområde, og hestene er stærkt underernærede. Foto: Dyrenes Beskyttelse Dyrenes Beskyttelse har 200 kredsformænd, som arbejder frivilligt for foreningen. De er fordelt over hele landet og tager hånd om lokale dyreværnssager. Når en kredsformand får en henvendelse, bliver denne registreret, så statistik kan føres over antallet af dyreværnssager og deres indhold. Fra har Dyrenes Beskyttelse i gennemsnit modtaget 301 henvendelser om året angående vanrøgt af heste. Gennemsnitligt har det omhandlet ca heste om året i den givne periode. I 2012 var der 297 henvendelser om heste omfattende individuelle heste. Det gennemsnitlige antal heste tilknyttet en enkelt sag var dermed 5,4. Sagernes karakter kan være meget forskellige, dog fremgår det af figur 6, at langt størstedelen af sagerne falder inden for kategorierne fejlernæring (43 %), folde (20 %) eller hove (18 %). Fejlernæring vil primært dreje sig om forkert foder, manglende foder og vand og underernæring. Foldforhold, som ender ud i en henvendelse til Dyrenes Beskyttelse, vil hovedsagelig omhandle mudrede folde uden tørre arealer, så hestens hove var under konstant mudderdække eller manglende mulighed for læ, mens sager omhandlende hove ofte drejer sig om misligholdte og ubeskårede hove. Figur 6 Dyreværnssager % - andet 5 % - skader 4 % - manglende opsyn 18 % - hove Henvendelser til Dyrenes Beskyttelse om dyreværnssager involverende heste. Diagrammet angiver fordelingen af de problematikker, sagerne indeholder. 20 % - fold 28 % - fejlernæring 15 % - vand De andre heste Der er også andre årsager til at have hest. Der er hele avlsområdet, hvor hesten enten avles målrettet til de enkelte discipliner eller på hobbyplan. Der er udlejningsheste, handicapridning, garderhusarernes heste, heste, som holdes på daginstitutioner m.m. 16

17 Dyrenes Beskyttelses bemærkninger Klubber Et af de store problemer, der kan opstå på rideskoler/rideklubber, er tillært hjælpeløshed (se s. 12). Dette ses i udpræget grad hos rideskoleheste, da disse bliver udsat for uerfarne ryttere, som giver forvirrende og tvetydige signaler. Tillært hjælpeløshed ses ikke kun hos heste, som benyttes af nybegyndere, men også heste med ryttere hele vejen op på topplan kan observeres at lide af tillært hjælpeløshed. Når hesten først til dette mentale stadie, kan det være svært at få den engageret og lydhør igen. Et andet problem er den svingende undervisningskvalitet, som udbydes på rideskoler/rideklubber. Mange ryttere starter deres ridekarriere på en rideskole, og det er derfor vigtigt for rytterens fremtidige forståelse for heste, at undervisningen er tilstrækkelig, og at der fokuseres på undervisning i pleje, fysiologi, hold, adfærd og indlæring såvel som ridning, så rytteren opnår den fulde forståelse for hesten og sporten. Hestesporten Indenfor al hestesport skal hensynet til hesten prioriteres over alt andet. Forskellige variationer af denne sætning støder man ofte på. Dvs. visionen om en høj velfærd for heste er til stede, men bliver den opfyldt? At hestens velfærd skal inkorporeres og prioriteres i alle aspekter af det at have, holde, træne og ride heste, fremgår i langt de fleste regelsæt for hestesportens discipliner. Men hvordan man opnår dette, kan til tider være uklart. Mange regler er dermed lavet med det formål at skåne hesten, men kan, hvis de ikke er klart defineret, skabe forvirring, som i sidste ende ikke kommer hesten til gode. F.eks. står der i Dansk Ride Forbunds Retningslinjer for etisk korrekt anvendelse af hesten til ridesport, at fysisk og/eller psykisk vold forstås ved rykning/flåning/savning med biddet i munden, anvendelse af pisk ud over hvad der karakteriseres som korrektion og/eller irettesættelse, uhæmmet anvendelse af sporer, anden vold, der har karakter af afstraffelse og rollkür og hyperfleksion forstået som bøjning af hesten under tvang (se s. 27). Det er ikke nærmere defineret, hvad der menes med korrektion og irettesættelse, eller hvad forskellen er på en irettesættelse og en afstraffelse, da en irettesættelse er tilladt, men ikke vold, der har karakter af afstraffelse. Formuleringer som disse, som ikke nærmere definerer begreberne, er misvisende og kan lede til en forståelse af, at afstraffelse af hesten er legitimt, blot det ikke er voldeligt. Der er ikke nogen forskning, som påviser, at træning vha. straf skulle have nogen positiv indflydelse på indlæring eller træningsresultater, og straf bør derfor ikke finde sted. Tilsvarende kan man i travreglementet læse, at drivning altid skal være etisk passende, men hvad er definitionen på etisk i denne sammenhæng, og hvem vurderer, hvad der er passende (læs mere om brug af pisk i trav og galop på s )? Der er mange eksempler på uoverensstemmelser i reglementernes formuleringer. Ifølge Dansk Ride Forbunds springningsreglement er målet med sporten bl.a. at udvikle springheste, der springer med lyst, vilje, glæde og mod (Dansk Ride Forbund 2012e), men samtidig står der, at rytteren maksimalt må benytte pisken tre gange pr. hændelse. Dette må betyde, at pisken er blevet brugt som afstraffelsesmiddel, da det ellers må formodes, at det ikke ville være et problem at benytte den mere end tre gange. Brugen af pisk leder derfor ikke tankerne hen på en glad hest med vilje, lyst og mod. Generelt er der i reglementerne for de forskellige discipliner stor fokus på, hvilket udstyr der må bruges. Det er Dyrenes Beskyttelses holdning, at fokus i mange tilfælde bør ændres fra hvilket udstyr, der bruges, til hvordan det bruges, da alt udstyr (hjælpemidler) kan misbruges i de forkerte hænder. Til registrering af hvorvidt udstyr misbruges, er der en lettilgængelig kilde til dette nemlig hesten selv. Hesten har et stort adfærdsrepertoire, der giver en indikation af dens sindstilstand. Dette vil kunne bruges i større grad, end det gør i dag under f.eks. konkurrencer og på opvarmningsbaner til at vurdere, om hesten mistrives. Desværre kan ryttere i dag opnå gode placeringer til konkurrencer, selvom hesten udviser udprægede mængder konfliktadfærd eller tillært hjælpeløshed. Hvis dommere 17

18 undlod at give point, når hesten udviser konfliktadfærd eller på anden måde viser, at den mistrives, ville det give et klart signal om, at ridning, som fremmer disse adfærdstyper, ikke er ønskværdigt. Et ønskværdigt træningsmål vil dermed blive, at hesten er i balance både fysisk og psykisk. På den måde vil eliteryttere kunne gå i front for, hvordan ridning bør se ud, både hvad angår metode, fremtoning og velfærd. Går toprytterne i front, vil det kunne være med til at afspejle sig til amatør- og hobbyryttere. Heste, som bruges til afgræsning af naturområder, lever ofte et liv med masser af plads og interaktion med artsfæller. Problemerne opstår, hvis hestene ikke har mulighed for at søge skygge og læ, hvis der ikke er tilstrækkeligt foder, eller hvis adgangen til vand er besværlig eller mangler. Et andet problem er hovene, som skal tilses og beskæres med jævne mellemrum, hvilket ofte nedprioriteres eller er umuliggjort ved at bruge heste, som ikke er håndterbare. Kræver hestene behandling, vil det derfor ofte ende med, at hestene skydes og destrueres. Der hvor en stor del af Dyrenes Beskyttelses dyreværnsarbejde på hesteområdet befinder sig, er i den gruppe af heste, som bliver holdt uden noget specifikt formål. Her kan der opstå problemer med pleje af hesten. Dårlig hestevelfærd skyldes sjældent ond vilje fra ejerens side, men er derimod ofte et samspil mellem uvidenhed om hestens behov, manglende kendskab til gældende lovgivning og forkert prioritering. Det kan f.eks. være i familier, hvor barnet, som plejede at tage sig er hesten, er flyttet hjemmefra, og hvor forældrene ikke har den fornødne erfaring eller interesse i at passe hesten. Det kan også være sociale tilfælde, hvor opgaven at varetage sine dyr er blevet for uoverskuelig. Der kan være mange grunde til ikke at pleje sin hest optimalt, og Dyrenes Beskyttelses kredsformænd giver råd og vejledning i pleje og hold af heste til hesteejere, som af forskellige årsager har svært ved at magte opgaven. Opfylder hesteejerne ikke den gældende lovgivning på området, og er de ikke villige til at ændre forholdene for deres heste, kan det ende med en politianmeldelse. Selv om det er i denne kategori af heste, at en stor del af Dyrenes Beskyttelses dyreværnsarbejde på hesteområdet befinder sig, så er der mange andre områder inden for hold, pleje og træning af hesten, som kan optimeres selvom disse som oftest ikke munder ud i politianmeldelser. 18

19 3. Lovgivning og overvågning af heste i Danmark Ud over krav om, at hesteejere skal leve op til både lov om hold af heste og dyreværnsloven, er der krav om registrering og forsikring. For at sikre korrekt implementering af den gældende lovgivning på hesteområdet føres der kontroller med danske hestebesætninger over en vis størrelse. Loven Det Dyreetiske Råd afgav i marts 1998 en udtalelse om hold af heste. I udtalelsen anbefalede rådet bl.a., at justitsministeren i medfør af dyreværnsloven fastsatte regler om hestes opholdsarealer og opholdsrum og inventaret heri samt regler om indretning og drift af rideskoler og hestepensioner. Regeringen havde i sin handlingsplan for bedre dyrevelfærd Dyrs velfærd vores ansvar (april 2002) tilsluttet sig, at der var behov for nærmere regler for hold af heste. Da heste holdes under meget forskellige forhold på f.eks. rideskoler og stutterier og hos privatpersoner i øvrigt, fandt regeringen det afgørende, at forholdene for heste blev undersøgt grundigt, så der kunne udarbejdes et velunderbygget forslag til regler. På den baggrund nedsatte Justitsministeriet i 2003 arbejdsgruppen om hold af heste. Arbejdsgruppen kom i 2006 med et udkast til lov om hold af heste (Justitsministeriet 2006). Heste i Danmark er i dag, som alle andre dyr, dækket af dyreværnsloven, og derudover er heste mere specifikt dækkede af Lov om hold af heste, der blev vedtaget i 2007 (se hele loven, inklusive lovændringer og bekendtgørelser i bilag 3 og 4). Registrering af heste Alle heste i Danmark skal have et pas med medicinsider. Kravet om pas gælder for alle heste både i og uden for den organiserede avl. Denne ordning trådte i kraft den 1. januar 2010 med en toårig tidsfrist, som foreskrev, at alle heste i Danmark skulle være identificerede og have udstedt hestepas pr. 1. januar Selve ordningen har medført, at: Alle heste skal have et pas, der skal relatere til en mærkning af hesten Alle pas skal indeholde sider til registrering af medicinering Registrering af ejerskab er lovpligtigt Registrering af afgange (døde heste) er lovpligtigt Ny pasfarve til hidtil uregistrerede heste samt heste i ikke EU-godkendte forbund Pas til hidtil uregistrerede heste udstedes fra 1. januar 2010 af Videncentret for Landbrug, Heste. Desuden gælder det, at en hest, senest 30 dage efter den er handlet, skal ejerskiftes ved indsendelse af originalt ejercertifikat eller, hvis ejercertifikat ikke er udstedt, hestepas. På trods af denne lovgivning om registrering kan Videncentret for Landbrug, Heste, endnu ikke komme med et præcist tal på, hvor mange heste der findes i Danmark. Dette skyldes til dels, at det ikke er alle hesteejere, som har fået registreret deres heste endnu, og at det endnu ikke er alle, som anmelder, når deres hest er død. Men den største grund er, at reglen om at registrere døde heste først var gældende fra 2010, dvs. heste, som er blevet registreret før 2010 og døde, vil stadig figurere i systemet. Men det estimeres af Videncentret for Landbrug, Heste, at der findes ca heste i Danmark. Mærkning af heste Der findes mange måder at mærke hesten på, f.eks. chipmærkning, fryse- eller brændemærkning, eller tatovering af enten hestens overlæbe eller tunge. Flere af disse metoder benyttes stadig rundt omkring i verden, men kun chipmærkning bruges i dag i Danmark. Alle heste i Danmark skal være mærkede. Der har været megen debat om, hvorvidt brændemærkning eller chipmærkning er den bedste metode at mærke hesten med. Flere avlsforbund er tilhængere af brænde- 19

20 mærkning. Argumenterne fra avlsforbundene har primært været sikkerheden i aflæsningen. Dvs. at man kan lave en her og nu-aflæsning af et brændemærke, mens det kræver en chiplæser at aflæse et chipnummer. Desuden kan et brændemærke bruges som et salgslogo, så køber ikke er i tvivl om, hvilken avler hesten kommer fra. Brændemærkning kan derfor udgøre en værdi i forhold til markedsføring. Det har været debatteret en del, hvorvidt brændemærkning er smertefuldt, og om brændemærkning er mere eller mindre smertefuldt end chipmærkning. Forskning viser, at der er mere smerte forbundet med brændemærkning (Lindegaard et al. 2009). Det er også videnskabelig påvist hos f.eks. søløver og kvæg, at der er smerte forbundet med brændemærkning både under selve proceduren og i dagene efter (Lay et al. 1992; Walker et al. 2010). Det er dermed ikke kun selve brændemærkningen, som gør ondt, men også sårets helingsproces. Det fremgår af dyreværnsloven 14, at man ikke må påføre dyr unødvendig smerte, og at lidelse og smerte skal begrænses i videst muligt omfang. Chipmærkning af heste er dermed at foretrække, da smerterne ved denne metode er begrænsede. Ydermere giver chipmærkning en mere sikker identifikationsordning. Tallene i et brændemærke kan være utydelige, men chipmærkning vedbliver at være klar. Chipmærkning er dermed både mere skånsom og giver en mere sikker identifikation. I 2010 blev bekendtgørelse om forbud mod brændemærkning af heste offentliggjort (se bilag 5), og det er dermed ikke længere tilladt at brændemærke heste i Danmark. Chipmærkning af heste er derfor den gældende metode til at mærke heste i Danmark, og for at kunne få udstedt et pas skal hesten være chipmærket. Heste i den organiserede avl, der allerede er brænde-/frysemærkede, og hvor mærket indeholder cifre, kræves dog ikke chipmærket. Hesten skal mærkes og besigtiges af en autoriseret mærker fra Videncentret for Landbrug, Heste, eller en dyrlæge. Figur 7 Hest, som bliver frysemærket. Foto: Payana Hendriksen Hestens afgang Når hesten dør, skal det, uafhængigt af omstændighederne omkring afgangen, anmeldes. For slagteheste sker anmeldelsen direkte fra slagteriet, mens den for aflivede og selvdøde heste skal foretages af ejeren. Hestens pas skal indsendes til Videncentret for Landbrug, Heste, ved anmeldelse af død. Hestens holdbarhed I Sverige blev der i år 2000 foretaget en undersøgelse af svenske hestes holdbarhed med hensyn til levealder (Wallin et al. 2000). I undersøgelsen blev der inddraget over varm- og koldblodsheste, og på baggrund af materialet blev det konkluderet, at svenske heste gennemsnitligt blev år afhængigt af race og brug. Derudover blev det konkluderet, at hopper havde en længere levetid, da de kan tages ud af brug og bruges til avl. Der er ingen studier på danske hestes holdbarhed og overordnede sundhedsstatus, men der arbejdes på at skabe en fælles helbreds- og sygdomsdatabase for heste (se s. 46). Men indtil en sådan database er implementeret, og indtil det nuværende registreringssystem er helt integreret og opdateret, er det svært at komme med et præcist tal for danske hestes gennemsnitlige levealder. Videncentret for Landbrug, Heste, estimerer på baggrund af de nuværende data, at danske heste i gennemsnit bliver 12,8 år. 20

21 Destruktion og slagtning Flere og flere hesteejere vælger at få aflivet og destrueret deres hest i stedet for at få den slagtet. Der blev i 2011 destrueret heste hos Daka (Daka 2012), mens blev slagtet, yderligere blev heste eksporteret ud af landet. Hvor mange af disse, der er kørt til slagtning i udlandet, vides ikke (Hesteafgiftsfonden 2012). Selvom de fleste vælger at få deres heste destrueret, er hesten stadig et produktionsdyr på linje med f.eks. svin og køer og kan derfor bruges til konsum. I dag skal alle heste have hestepas med plads til oplysninger, der viser, om hesten er udelukket fra konsum. Det obligatoriske hestepas fritager dog stadig ikke dyrlægen fra at skrive en såkaldt tilbageholdelsesseddel til hesteejeren, hvis den medicinerede hest er et produktionsdyr. Selvom hesten som udgangspunkt ikke er købt til at skulle ende som konsum, sker det, at hestene ender deres dage sådan, når deres rolle som ridehest er udtjent. Men for at medicinrester ikke skal ende i fødekæden, er det vigtigt, at både ejer og dyrlæge har styr på både hestepas og medicinregistreringer. EU indførte i 2006 nye regler for fødevarehygiejne for at højne foder- og fødevaresikkerheden. Dette medførte en række stramninger omkring, hvornår et dyr, herunder heste, må bruges til konsum. Hvilket bl.a. medførte, at det i bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer står, at dyreejere for at fortsætte en behandling igangsat af en dyrlæge skal have gennemgået et kursus i anvendelse af lægemidler. I modsat fald skal hesten unddrages fødekæden (Fødevareministeriet 2010). Det betyder, at mange flere heste ikke kan bruges til konsum, da de fleste hesteejere ikke har dette kursus. De seneste års undersøgelser fra Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har vist, at langt over halvdelen af danske hestedyrlæger ikke overholder medicinreglerne (Fødevarestyrelsen 2012b). Det vil sige, at registreringen af den medicin, som lovligt er brugt til heste, enten er mangelfuld eller ikkeeksisterende (Fødevarestyrelsen 2011b). Andre gange gav dyrlægerne hestene medicin, som ikke må bruges til dyr, der kan ende som konsum. Typisk er årsagen til problemerne, at hverken hestedyrlæger eller hesteejere betragter heste som dyr, der kan ende i fødevarekæden. De fleste ser hesten som et hobbydyr udelukket fra konsum og ikke et produktionsdyr på linje med f.eks. kvæg eller svin. Hesteforsikringer Det er lovpligtigt at tegne en ansvarsforsikring på sin hest (se bilag 5). Ud over denne er det muligt for hesteejere at tegne forskellige typer af forsikringer til deres hest. En livsdækning kan f.eks. dække ved død, brand, tyveri og bortkomst aflivning i henhold til dyreværnsloven på grund af sygdom, herunder halthedslidelser, bevægelsesforstyrrelser eller opblussen af samme aflivning i henhold til dyreværnsloven som følge af osteochondrose (OCD) For at kunne få forsikringen udbetalt kræver det i de fleste tilfælde, at hesten ikke aflives, før selskabet har godkendt dette. En undtagelse til reglen er, hvis hesten har pådraget sig en akut og uoprettelig skade, som kræver øjeblikkelig aflivning. Uanvendelighedsdækning kan købes som tillæg til livsdækningen for heste (dog ikke for trav- og galopheste). Uanvendelighedsdækningen dækker, når hesten er blevet fuldstændig og for altid uanvendelig til ridebrug som følge af sygdom eller ulykkestilfælde, eller hvis hesten er uanvendelig som følge af OCD. Der er hos de fleste forsikringsselskaber mulighed for at få hele forsikringssummen udbetalt, hvis hesten aflives, eller 50 % udbetalt, hvorefter hesten beholdes som selskabs- eller avlshest. Der kan fås et generelt billede af afgang hos danske heste fra forsikringsselskaber, som udbyder hesteforsikringer. Forsikringsselskaber vil kunne bidrage med vigtig information omkring, hvilke sygdomme og skader danske heste rammes af, hvad der er årsag til aflivning og alder ved aflivning. En svensk undersøgelse fra år 2000 viser, at hesteejere, som gør brug af livsdækning eller uanvendelighedsdækningen, gennemsnitlig gør dette, når hesten er 7-8 år gammel (Wallin et al.2000). At heste erklæres uanvendelige i så tidlig en alder giver anledning til bekymring og kan være tegn på, at: Heste i høj grad bliver tilredet og optrænet forkert i deres unge år, hvilket resulterer i slitage i en så svær 21

22 grad, at det ender i en aflivning. Der ikke er en grundig nok definition på uanvendelig til ridebrug, og at der derfor fra hesteejeres side kan spekuleres økonomisk i, hvornår man vælger at afskaffe hesten. Kontrol af hestebesætninger Hvert år foretager myndighederne velfærdskontrol i mindst 5 % af besætninger med mindst 10 landbrugsdyr (herunder også heste) (Fødevarestyrelsen 2012a). Ligeledes sker der kontrol med dyr, der transporteres, hvad enten det er eksport eller slagtning. Det er Fødevarestyrelsen, der tilrettelægger og afrapporterer stikprøvekontrollen med landbrugsdyr og heste, og som har det faglige ansvar for kontrollen. Det er derimod NaturErhvervsstyrelsens kontrollanter, som udfører screeningkontrol af besætningerne og har ansvaret for, at kontrollen med de udpegede besætninger bliver udført. Hvis kontrollanten under en dyrevelfærdskontrol finder forhold, som kræver en dyrlægefaglig vurdering, skal kontrollanten kontakte en af Fødevarestyrelsens veterinærafdelinger for derigennem at tilkalde en dyrlæge. Tilkaldet sker med enten fire eller 24 timers frist, alt efter hvor alvorlig situationen er. I nogle tilfælde er det på forhånd planlagt, at både en kontrollør fra NaturErhvervsstyrelsen og en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen tilser en besætning. Dette sker ved besætninger, som udpeges til den såkaldte 50 % kontrol. Det er besætninger, som har op til 50 % risiko for at blive udpeget til kontrol, fordi de f.eks. har haft lovovertrædelser i forhold til dyrevelfærd, sundhed eller medicinforbrug og/eller overskrider grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed. Kontrolbesøgene er som udgangspunkt uanmeldte for at få det mest realistiske billede af besætningen. I nogle besætninger kan det være svært at træffe en besætningsansvarlig uden at varsle besøget. Har der været aflagt mindst to forgæves besøg, vil der blive varslet om kontrollen med en 48 timers frist. Hvis der er bestemmelser, som er overtrådt i en given besætning, har kontrolmyndigheden mulighed for at meddele indskærpelser, give påbud eller lave en politianmeldelse. En indskærpelse er en vejledning i at overholde de gældende regler. Et påbud gives for lovovertrædelse af mere alvorlig karakter, og der vil altid blive fulgt op på et påbud ved enten dokumentation eller efterfølgende kontrol. De besætningsansvarlige bliver meldt til politiet, hvis der er tale om uansvarlig behandling af dyr. Det bliver også politianmeldt, hvis der ikke rettes op på forholdene efter et påbud. I tabel 1 ses en oversigt over kontrollen af hestebesætninger fra Antal besætninger angiver det samlede antal besætninger og dermed også besætninger bestående af mindre end 10 dyr. Tabel 1. Resultat af myndighedernes kontrol af hestebesætninger fra Ikke alle informationer i tabellen er tilgængelige for alle år (Fødevarestyrelsen 2010; Fødevarestyrelsen 2012a; Fødevarestyrelsen 2011a). Årstal Antal heste (estimerede) Antal heste (registrerede) Antal besætninger i alt Antal besætninger kontrolleret Antal besætninger med indskærpelser Antal besætninger med påbud Antal besætninger, der er meldt til politiet Antal besætninger uden anmærkninger ?? ? ?

23 Kontrollen for velfærd i hestebesætninger viste i 2011 (Fødevarestyrelsen 2012a), at: I 33,3 % af alle de kontrollerede hestebesætninger blev der ikke ført optegnelser over medicinsk behandling, og døde dyr blev ikke registreret. Dette blev først lovpligtigt 1. januar 2010, og grunden til den manglende registrering kan derfor skyldes, at mange hesteejere ikke har været opmærksomme på lovkravet. Kontrollen førte til 67 indskærpelser og fire politianmeldelser. 7,5 % af de kontrollerede besætninger havde rum og udstyr til heste, som var konstrueret, installeret eller vedligeholdt på en sådan vis, at hestene ikke var beskyttet mod tilskadekomst. 15 besætninger fik indskærpelser, og en enkelt besætning fik et påbud. Den 1. januar 2011 blev det ulovligt at have heste opstaldet i spiltov, alligevel førte kontrollen til to påbud grundet denne type opstaldning. I 2,5 % af de kontrollerede besætninger blev hovene ikke beskåret efter behov, hvilket førte til fem indskærpelser og to politianmeldelser. Proceduren for kontrollen af hestebesætninger skal revideres i 2013, præcis hvilke ændringer, dette vil medføre, var ved udarbejdelsen af denne rapport endnu ikke klarlagt. Kontrol af transport Transport af de traditionelle landbrugsdyr (f.eks. fjerkræ, kvæg og svin) udgør størstedelen af transporterne, hvis der tælles antal dyr. Heste bliver i stor stil transporteret, størstedelen er private hestetransportere, som transporterer 1-2 heste ad gangen. Bestemmelser om beskyttelse af dyr under transport findes i EU s transportforordning, som gælder i alle EU-lande, samt i Fødevareministeriets bestemmelser om beskyttelse af dyr under transport og bestemmelser om uddannelse i transport af dyr (Fødevarestyrelsen 2012a). Det er politiet, der ofte med bistand fra Fødevarestyrelsen står for kontrollen med reglerne på landevejene. Politiet laver stikprøvekontrol af dyretransporter langs landevejene. Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold assisterer politiet og bidrager med en dyrlægefaglig vurdering af dyrenes tilstand. I 2011 blev 202 hestetransporter med i alt 685 heste kontrolleret, hvoraf 73 (36,1 %) af transporterne havde forseelser. Størstedelen af forseelserne gik på manglende dokumentation i form af transportdokumenter, sundhedscertifikat, kompetencebevis, autorisation og hestepas. Kun ganske få forseelser drejede sig om dyrevelfærdsmæssige problematikker (Fødevarestyrelsen 2012a). Reglerne er ikke gældende for private heste, dvs. heste som ikke hører ind under et erhverv. De bliver stadig kontrolleret, men der er ikke lige så meget, der skal kontrolleres, da transport af private heste primært er dækket af dyreværns- og færdselsloven. 23

24 Dyrenes Beskyttelses bemærkninger Heste i Danmark har en estimeret gennemsnitlig levetid på 12,8 år. Taget i betragtning at heste kan blive over 30 år, er gennemsnittet lavt. Hvad der trækker den gennemsnitlige levealder ned vides ikke, men eftersom samtlige hesteafgange er medregnet, kan det formodes, at noget af årsagen kan findes hos føl, som dør indenfor den første måned, da det vil trække gennemsnitsalderen ned. Når registreringen af heste er helt opdateret, og hvis en sundhedsdatabase etableres, vil mere fyldestgørende statistik være tilgængelig, hvilket vil gøre hesteområdet mere gennemskueligt. Love og bekendtgørelser på hesteområdet har været med til at sætte heste og hestevelfærd på den politiske dagsorden. Dette er positivt, men der er stadig plads til forbedringer. F.eks. har bekendtgørelsen om forbud mod brændemærkning af heste været med til at forbedre forholdene for heste i Danmark, men denne regel kan desværre omgås ved at transportere hesten til udlandet og få den brænde- eller frysemærket. Fødevarestyrelsens årlige kontrol giver et indblik i, om gældende regler bliver overholdt, og hvor der forekommer potentielle velfærdsproblemer. Der forekommer velfærdskontrol i mindst 5 % af besætninger med mindst 10 heste. 5 % er en bemærkelsesværdig lille procentdel, som med rette kunne øges. Desuden kan det bekymre, at det kun er besætninger med minimum 10 heste, som bliver kontrolleret, da mange besætninger består af mindre end 10 heste. I Dyrevelfærdsrapporten fra 2012 fremgår, at der i 2011 var besætninger, men dette er det samlede antal besætninger, altså også dem med mindre end 10 heste. Eftersom 200 besætninger blev kontrolleret, må dette formodes at udgøre 5 % af det antal besætninger, som skal kontrolleres. Altså er der ca besætninger med mindst 10 heste, dvs. 50 % af de samlede hestebesætninger med mindst 10 heste, og kun 5 % af disse kontrolleres. Det er i de mindre besætninger, at Dyrenes Beskyttelse ser de fleste problemer. Ud af de hesterelaterede dyreværnssager fra 2012, som blev behandlet af Dyrenes Beskyttelse, var det gennemsnitlige antal heste på en besætning 5,4. Blot 14,5 % havde 10 eller flere heste. Det kan derfor diskuteres, om kontrollen burde udvides til at gælde alle hestebesætninger. Fødevarestyrelsen ændrer proceduren for kontrollen af hestebesætninger i Man kan håbe, at der bliver taget højde for det førnævnte i den kommende ændring. Det er ikke kun besætninger, som kontrolleres, men også transporter. Størstedelen af de heste, som transporteres på de danske landeveje, er privatejede heste. Dette gør lovgivningen på transportområdet mangelfuld, da transporten af private heste ikke har de samme krav som heste, der indgår i erhverv. Dyrenes Beskyttelse ser gerne, at der er skærpede krav for transport af heste, uafhængigt af hvad de bruges til. Det bør dermed altid være gældende, at der skal være strøelse, køretøjerne skal indrettes således, at dyrene ikke kommer til skade, der skal være den fornødne plads, og køretøjerne skal være godkendte. Yderligere bør grænsekontrollen øges for at sikre, at alle heste, som passerer grænsen, er registrerede og transportegnede og ikke transporteres til slagtning i udlandet udenom det etablerede kontrolsystem. Selvom der ikke er den store tradition for at slagte heste med henblik på salg af hestekød i Danmark, findes der stadig opkøbere, som kører rundt på markeder for at opkøbe heste med henblik på slagtning. Hesten skal være identificerbar og registreret for at blive slagtet eller destrueret. Selve mærkningen og registreringen er omkostningsfuld, og mange har ikke lyst til at ofre disse penge på kasserede heste. Derfor kan det bekymre, om mange af disse heste forsvinder til slagtning i udlandet, hvilket kan skabe store dyrevelfærdsproblemer grundet bl.a. lange transporttider. 24

25 4. Træning af hesten Under al menneskelig interaktion med heste indgår et element af træning. Men hvilken type træningsmetode, der skal benyttes, hvornår hesten skal opstartes og ved hvilken intensitet, er ophav til megen debat. Dette kapitel ser nærmere på netop disse emner. Træningsopstart Det er endnu ikke lykkedes forskning at klarlægge, hvad den ideelle træningsintensitet for unge dyr (eller mennesker) er for at opnå det bedste muskel- og skeletsystem, eller ved hvilken alder den fysiske træning af hesten bør påbegyndes. Det giver ophav til megen debat, da nogen mener, det er tilstrækkeligt, at hestene går på fold, mens andre mener, at decideret optræning er nødvendig (Firth 2006). Da det ikke er klarlagt, ved hvilke intensiteter der skal trænes for at opnå de bedste resultater, bruger trænere i dag mange forskellige træningsprogrammer til optræningen af deres ungheste. Helt generelt set har heste en skeletal opbygning, som muliggør høje hastigheder i en meget ung alder for at kunne undgå rovdyr og kan indenfor ganske kort tid øge deres oxygenindtag med en faktor 60 (Art et al. 2005). Heste er derved designet fra naturens side til at udføre intens fysisk udfoldelse allerede som ungdyr. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at intensiv træning allerede som føl vil øge deres holdbarhed og præstationsevne senere i livet. Forskning giver tiltagende beviser for, at det er vigtigt at motionere og fysisk træne unge heste for at opbygge knogler, sener og muskler og dermed den fysiske kapacitet for at mindske sandsynligheden for fremtidige skader. Det argumenteres derfor, at opstaldningssteder, som hindrer heste i at motionere, mens de er unge, hæmmer udviklingen af et stærkt muskel- og skeletsystem, hvorimod motionering i en ung alder kan modvirke skader senere i livet (van Weeren 2011; Smith et al. 1999). Helt konkret har undersøgelser vist, at fysisk træning af hesten i de første fem måneder af dens liv har positiv indflydelse på ledbrusk (Brama et al. 2002; Firth et al. 2005; Nugent et al. 2004), og at tilbageholdelse af træning kan betyde fremtidige bruskskader (Brama et al. 2002). Nogle trænere argumenterer for at starte heste i en ung alder, da tidlig træning skulle fremme deres indlæring og gøre dem til bedre konkurrenceheste på sigt. Dette tyder dog ikke på at være tilfældet. F.eks. har et studie vist, at springheste, som trænes i løsspringning fra en tidlig alder (seks måneder) har en bedre springteknik, når de er fire år gamle end uerfarne firårige, som lige er startet med spring. Men det tager meget kort tid for de nystartede firårige at oparbejde den samme springteknik som de tidligt startede heste. Det er derfor umiddelbart ikke en indlæringsmæssig fordel at starte springtræning i en tidlig alder for at fremme hestens springteknik (Santamaría et al. 2004; Santamaría et al. 2005). Generelt set kan det resultere i stress, hvis hesten udsættes for et for stort enten fysisk eller psykisk pres. Det er påvist, at unge heste har øget kortisol (stresshormon) efter træning i forhold til erfarne, ældre heste. Det vil sige, at de bliver lettere stresset af træning, især hård fysisk træning, end de erfarne heste. Desværre trænes unge heste ofte med meget høj intensitet, hvilket kan have en skadende effekt, bl.a. fordi stress kan blive kronisk og lede til nedsat immunforsvar (Art et al. 2005; Hamlin et al. 2003; Horohov et al. 1999). Trænes heste derimod med moderat træning, har det en positiv effekt på immunsystemet (Hines et al. 1996), eftersom fysisk træning, ligesom hos mennesker, er med til at styrke immunforsvaret, så længe der ikke overtrænes (Art et al. 2005). Men hvordan høj og moderat intensitet defineres, mangler stadig at blive nærmere udspecificeret. Galop og trav Især galop- og travsporten har været ophav til megen debat. Disse to sportsgrene er kendte for at starte deres heste i en meget ung alder, hvor heste allerede som toårige starter i løb. Til sammenligning er det ved konkurrencer under f.eks. Dansk Ride Forbund ikke tilladt at starte treårs og yngre heste i nogen form for konkurrence (Dansk Ride Forbund 2012c). Grunden til debatten har især været flere ubehagelige tilfælde med pludselige brudskader og død under løb. 25

26 Der er lavet undersøgelser om, hvad grunden til disse ulykker kan være. Resultaterne har vist, at det hverken kan associeres til alder, distance, sæson eller antal løbsstarter, når heste pludseligt dør eller får brudskader under løb (Lyle et al. 2012; Parkin et al. 2006a). Det vil altså sige, at det har vist sig, at hestens alder ikke har nogen direkte indflydelse på de ulykker, der er observeret. Det bakkes op af Firth & Rogers (2005), som fandt, at opstartstidspunktet ikke har en umiddelbar indflydelse på skader, da der ikke er forskel på løbsskader ved heste, som er startet som henholdsvis to- og treårige. Faktisk har det vist sig, at fuldblodshingste, som trænes mindre intensivt, men startes i en ung alder, får både en længere galopkarriere (Bailey et al. 1999) og en længere holdbarhed (Sobczyńska 2007). Generelt set har undersøgelser vist, at hestens alder ved første løb/præstation i dens første løbsår er en signifikant indikator for den samlede periode, hesten deltager i løb. Heste, som starter deres løbskarriere som toårige, har dermed vist sig at have en længere karriere end heste, der startes som treårige (Sobczyńska 2007). Desuden har et studium på travheste vist, at heste, som påbegynder træningen i en alder af 1-1½ år, opnår bedre resultater end heste, som påbegyndes i en alder af 2-3 år (Saastamoinen 1991). Årsagen til uheld i sporten kan derfor ikke tillægges alderen alene, men kan formodes at skyldes enten træningsmetoden eller avlen af de pågældende heste. Der findes på nuværende tidspunkt ikke pålidelige forskningsresultater, som påviser, hvornår en galop- eller travhest bør starte i træning eller ved præcis hvilke intensiteter, de bør trænes. Det er dog påvist, at opvarmning forud for træning mindsker sandsynligheden for skader, og at moderat træning fremfor træning ved lav eller høj intensitet mindsker sandsynligheden for skader (Hamlin et al. 2003). Kompromitterende træningsmetoder Heste trænes til mange forskellige discipliner og med mange forskellige træningsmetoder. Det hænder, at metoden sætter træningsmålet højere end hestens velfærd, hvilket i højere grad ses, når der er præmier og penge i spil. Dette resulterer i træning af hesten, som kan være kompromitterende for dens velfærd. I det nedenstående kan ses eksempler på metoder, hvor det kan diskuteres, om hestens velfærd er i fokus. Rollkür, hyperfleksion og LDR I mange discipliner indenfor hestesporten skal hesten gå samlet, hvilket vil sige, at hestens bagpart kommer længere ind under tyngdepunktet, mens nakken hæves, og at hesten udvikler og forbedrer sin balance (FEI 2012b). Hyperfleksion (også kaldet rollkür) af hestens nakke er en træningsmetode, som bruges på tværs af ridediscipliner til at træne hesten til at gå korrekt samlet. Ved hyperfleksion bibeholdes hestens hoved og nakke i en dyb og rund position (Breda 2006). Hyperfleksion er i bund og grund et resultat af, at det bid, hesten har i munden, udøver et tryk, som tvinger hesten til at bøje mulen ind mod bringen (McGreevy et al. 2010). Hyperfleksion ses især brugt i optræning til dressur på højt niveau og kan i ekstreme tilfælde resultere i, at hestens mule kommer helt ind og rører bringen. Der har været megen debat omkring, hvordan hyperfleksion påvirker hesten velfærdsmæssigt, men desværre findes der kun meget små mængder kvantitative data, der har undersøgt emnet. Den forskning, der er lavet på området, fremsætter bl.a. følgende kritikpunkter af metoden: hestens skeletmuskulatur nedbrydes (Heuschmann 2006), hesten kan udvikle luftvejsproblemer (Van Erck 2011), hesten oplever en større grad af ubehag (Von Borstel et al. 2009), risikoen for farlige situationer for hest og rytter øges, da hestens syn påvirkes negativt, når den bliver redet i hyperfleksion. Dette kan resultere i, at hesten udviser voldsommere frygtreaktioner, hvis den bliver skræmt (Von Borstel et al. 2009). Et studie fra 2012 viser ligeledes, at heste, der bliver redet i hyperfleksion, med stor sandsynlighed er mere stressede end heste, der bliver redet i mere løs holdning (Van Dierendonck et al. 2012). 26

27 Figur 8 Eksempel på hyperfleksion af hestens nakke. Foto: Istockphoto Modsat mener tilhængere af metoden, at den er med til at gymnasticere og træne hestens nakke, og at den medvirker til at give konkurrencedommere det, de vil se (McGreevy et al. 2010), hvorved man som rytter opnår flere point. Derudover er et af argumenterne for hyperfleksion, at mange topklasse-dressurheste, som er blevet trænet ved brug af hyperfleksion, har deltaget i konkurrencer til de var over 20 år, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis deres velfærd havde været negativt påvirket pga. træningsteknikker (McGreevy et al. 2010). Ifølge FEI er rollkür/hyperfleksion en arbejds- og træningsteknik, der går ud på at tilvejebringe en sammenbøjning på langs af halsens midterste del, som hesten ikke i længere tid ad gangen selv kan tilvejebringe uden velfærdsproblemer (ISES 2007). Derfor lægger FEI afstand til denne træningsform, men godkender i stedet en træningsteknik, som de har valgt at kalde low-deep-and-round (LDR). Denne metode må ryttere til FEI-arrangementer bruge på opvarmningsbanen i op til 10 minutter ad gangen (FEI 2009). LDR-metoden er ikke tilladt under selve konkurrencerne. Figur 9 Forskellige typer holdning af hestens nakke. A: Lang holdning med fremstrakt nakke. B: Dressurholdning med høj nakke. C: Lav, dyb og rund holdning med en afrunding af nakken og mulen pegende mod bringen a. b. c. 27

28 Barring Barring er en metode, der bruges indenfor spring. Barring vil sige, at hesten, idet den forcerer et spring, rammes på benene med en pisk eller bom, eller at huden påvirkes foran på forbenene eller den sarte hud i kronranden lige over hoven. Der kan også være tale om indgnidning med hudirriterende stoffer, så huden føles, som om den er solskoldet, eller indlæg med pigge eller kapsler fra sodavandsflasker, som irriterer huden. Hensigten er, at smerterne skal få hesten til at løfte benene højere, så den undgår at ramme en bom med den irriterede hud. Dette skal gøre hesten mere forsigtig, når den springer, hvormed risikoen for at rive forhindringer ned under en konkurrence bliver mindre (Falk-Rønne 2002). Dette er dog ikke tilfældet, ifølge regler indenfor indlæringsteori vil slag, smerte eller irritation under et spring betyde, at hesten straffes for at springe, da den ikke har den mentale kapacitet til at forstå, at et slag betyder, at den ved næste spring skal springe højere. Derved opnår man ikke, at hesten springer højere, men får til gengæld en hest, som bliver ængstelig eller direkte angst for at springe (McGreevy et al. 2010). Ifølge Dansk Ride Forbunds reglement er barring ikke tilladt, men det er svært at kontrollere, om det finder sted på private træningsbaner. Fencing Fencing er en metode, som benyttes indenfor westernøvelsen sliding stop (hesten skal fra høj hastighed stoppe brat ved næsten at sætte sig på bagbenene). Hesten galoperer i topfart mod en barriere og tillades først at stoppe i sidste øjeblik, hvilket resulterer i, at den må stikke nakken i vejret for ikke at slå mulen. Formålet er at forbedre hestens sliding stop. Fencing er oprindeligt opfundet for at lære hesten at stoppe for vægten uden brug af tøjle i et langsomt tempo. Men som alle andre træningsmetoder finder den sit overdrev, når der er præmier og penge i spil, og metoden anbefales på mange westernfora rundt omkring i verden. Ifølge udøvere af metoden er teknikken nødvendig, fordi hesten ellers lærer at forudsige øvelsen sliding stop, som dermed bliver gradvis og forpartsbelastet. American Quarter Horse Association har længe lagt afstand til metoden og beskriver den som værende umenneskelig, og i 2012 fulgte FEI (det internationale rideforbund) trop. Pr. 1. januar 2012 blev det forbudt at anvende metoden ved reiningstævner i FEI-regi. Ved træning af sliding stop på opvarmningsbanen skal rytteren nu sørge for at holde mindst 2 meters afstand til barrieren (FEI 2012a). Startbokse i galopløb Startbokse er bokse, hvori hestene placeres enkeltvis inden starten af et galopløb. Et af de store problemer, man kan observere på galopbaner, er, at mange heste ikke føler sig trygge ved at gå ind i startboksen. Dette kan være et udslag af fejl i indlæringsprocessen, hvilket kan resultere i, at hesten bliver tvunget ind i boksen, hvilket forårsager hesten stort ubehag. At straffe hesten på denne vis har ikke den ønskede indlæringsmæssige effekt. Hesten lærer ikke at gå ind i boksen, men får i stedet øget sin stress- og flugtrespons og lærer, at startboksen er farlig og vil i fremtiden søge at undgå den. Figur 10 Startbokse i galopløb. Foto: Istockphoto 28

29 Galopsporten anerkender selv problematikken ved at have paragraffer i deres regelsæt angående heste, der ikke vil gå ind i startboksen. 122 stk. 3 siger, at såfremt en hest skal hjælpes ind i startboksen, skal træneren eller hans stedfortræder sørge herfor. Starteren kan lade sit personale hjælpe en hest ind i startboksen (Dansk Galop 2012a). Det er ikke klart defineret i regelsættet, hvad der menes med at hesten hjælpes ind i startboksen, men i 2012 kom et tillæg til væddeløbsreglementet, som skulle sikre korrekt behandling af hesten. Dette siger, at læsning i startboks skal ske så lempeligt som muligt under størst mulig hensyntagen til de deltagende heste. Der må ikke anvendes midler, der kan forstyrre de øvrige ekvipager, eller som indebærer en risiko for, at starten kan forhales. Enhver form for midler, som har til formål ved smertepåvirkning at animere hesten til at gå i startboks, er ikke tilladt. Dog er følgende hjælpemidler tilladte: blændkappe, træktov, startboksdækken, longerpisk, der alene må anvendes af startpersonalet og ikke til direkte slag, hjælpere, der kan skubbe hesten ind, tov med håndløkker til at løfte hesten ind med. Bremse, pisk, slag, spark og liner mv. er ikke tilladt (Dansk Galop 2012b). Det er ikke defineret, hvornår hjælpemidlerne menes at blive til tvangsmidler. Doping De store fysiske krav til menneske- og hesteatleter og de betydelige økonomiske og prestigemæssige faktorer i forbindelse med sport har igennem tiderne i høj grad gjort det interessant at forsøge at påvirke præstationsevnen og derved skyde genvej for at blive bedre end de andre. Forsøg på at påvirke præstationsevnen hos sportsheste er velkendte gennem tiderne. I moderne sprogbrug benævnes fænomenet doping, hvilket er et begreb, der er vanskeligt at definere konkret, og som ofte forbindes med lyssky handlinger, sprøjter og kanyler. Inden for hestesport er langt det største problem indgift af egentlig medicin, der er beregnet til sygdomsbehandling. En hest med smerter, f.eks. som følge af træningsskade eller overbelastning, kan ved indgift af medicin gøres symptomfri, så præstationsevnen kan bibeholdes. En sådan behandling, som ikke sigter på at helbrede dyret, men blot at kunne bruge det til sportspræstation, anses for uetisk og i strid med lov om hold af heste og hestesportsorganisationernes reglementer. En ukritisk brug af smertestillende og betændelseshæmmende medicin i træning og i forbindelse med væddeløb eller konkurrence ville også skjule hestens smerteytringer og vil betyde, at træningen og kravene under præstation kan skærpes. Dette vil på sigt give anledning til yderligere skade og smerte hos hesten (Falk-Rønne 2002). 29

30 Dyrenes Beskyttelses bemærkninger Fælles for alle genrer indenfor hestesporten er, at der indgår træning af hesten i større eller mindre grad. Derfor er det også alfa og omega, at folk, som har med heste at gøre, kender til indlæringsteori, og hvordan forskellige træningsmetoder påvirker hesten. Undervisning i indlæringsteori burde indgå som fast element i f.eks. undervisningen på rideskoler for at sikre, at kommende ryttere har den rette ballast til at træne og ride heste fremover. Konsekvensen ved, at ryttere ikke kender til grundlæggende elementer indenfor indlæring hos heste, er, at der opstår frustration og misforståelser mellem hest og rytter. Hvornår selve den fysiske træning af hesten bør finde sted er ophav til megen debat. Forskning viser, at heste skal motioneres fra en tidlig alder for derved at opbygge deres muskler og knogler, så de er bedre rustet til brug senere i livet. Derfor bør føl og ungheste komme på fold så meget som muligt uafhængigt af, hvilken race der er tale om, og hvilken fremtidig brug hesten skal benyttes til. Forskningen er til gengæld ikke kommet frem til, hvilke intensiteter der skal motioneres under, hvilket betyder, at man skal være varsom med at starte med intensiv træning af heste, før de er fuldt udviklede, da man endnu ikke ved, hvilke langvarige konsekvenser dette måtte have for hesten. Et vigtigt element, som ofte glemmes i debatten omkring, hvornår ungheste påbegynder deres træning, er hestens mentale kapacitet. Uafhængigt af om hesten er fysisk klar til optræning, skal den også være mentalt klar. Er hesten ikke klar, kan det risikere at gøre hesten nervøs og utilpas, hvilket har negative konsekvenser for dens velfærd og videre træningsudvikling. Generelt set bør hestens fysiske og mentale kapacitet tages i betragtning, så den ikke presses ud over sine evner uafhængigt af dens alder. Under træningen af hesten kan opstå metoder, som er kompromitterende for dens velfærd. Valg og udførelse af træning bør altid foregå på hestens præmisser, og i tilfælde, hvor der forekommer tvivl om, hvorvidt hestens velfærd forringes af metoden, bør tvivlen komme hesten til gode. Det vil sige, før metoden kan accepteres som en godkendt træningsform, bør der laves forskning, der viser, at den ikke har en negativ effekt på hestens velfærd. Et eksempel er den meget omdebatterede hyperfleksion af hestens nakke. Ingen har endnu bevist, at heste på længere sigt tager skade af at blive trænet med hyperfleksion, men omvendt er det heller ikke bevist, at metoden har positiv indflydelse på hestens præstationer, eller at hesten ikke tager skade. FEI har lagt afstand til metoden, men tilladt LDR. I bund og grund adskiller LDR sig ikke fra rollkür/hyperfleksion, dog må mulen ikke røre bringen (ISES 2007). Det kan undre, at FEI blåstempler metoden LDR, når det tydeligt fremgår af FEI s dressurreglement artikel 401 stk. 5 (FEI 2012b), at hestens hoved skal forblive i en stabil position, og at hovedet som udgangspunkt skal være lidt foran lodret (hvis der tegnes en lodret linje fra hestens ører mod jorden, skal hestens mule være foran linjen). Da debatten om hyperfleksion endnu ikke har nået en endegyldig konklusion, bør man lade tvivlen komme hesten til gode. Før hyperfleksion kan accepteres som en godkendt træningsform, bør der laves forskning, der viser, at hyperfleksion ikke har en negativ effekt på hestens velfærd. Eksisterende regelsæt bør pointere, at træningsmetoder, som er kompromitterende for hestens velfærd, ikke er tilladt, og at hesten til hver en tid skal trænes til at udføre øvelser af fri vilje og ikke tvang. Det kan f.eks. bekymre, at et tillæg til væddeløbsreglementet, som skal sikre korrekt behandling af hesten, tillader, at der benyttes udstyr, som har til formål at skubbe, flytte eller løfte hesten, da det dermed må antages, at hesten ikke bevæger sig af egen vilje. 30

31 5. Hjælpemidler og tvangsmidler 26 i lov om hold af heste siger, at udstyr, der anvendes som hjælpemidler på hesten, skal være tilpasset den enkelte hest, må ikke påføre hesten skader og må ikke anvendes som tvangsmidler. Ved hjælpemidler forstås udstyr til træning af hesten, som benyttes til at hjælpe hesten til at forstå, hvad der kræves af den, f.eks. tøjler, pisk, sporer med mere. Anvendes udstyret derimod til at tvinge hesten til præstationer, som den endnu ikke forstår eller ikke kan udføre, eventuelt på grund af skader, anses udstyret som tvangsmidler, som ikke kan anvendes (se bilag 4). Det kan være svært at afgøre, om udstyr er hjælpemidler eller tvangsmidler, da det i høj grad afhænger af brugeren af udstyret og ikke udstyret i sig selv. Der kan gives mange eksempler på dette, i det følgende gennemgås udvalgte hjælpe- og/eller tvangsmidler. Sadel En sko skal passe til den givne fod, den former sig med tiden efter foden, og den nedslides. Det samme er gældende for en sadel uafhængigt af sadeltypen. Den skal passe til hestens ryg, være formet efter den, den skal vedligeholdes og udskiftes, når den er slidt. Hver hest skal derfor have sin egen sadel, da den er specielt tilpasset den enkelte hest. Er hesteejere ikke opmærksomme på dette, kan det give store problemer. En dårlig tilpasset sadel kan forårsage stiv ryg, ømhed i ryg og skulder, muskelkramper, sår, ømme nervepunkter, vise sig i form af korte bevægelser, behov for ekstra lang opvarmningstid eller ulige bevægelser, ødelægge rytterens balance og position og vise sig som konfliktadfærd hos hesten. Det er derfor utrolig vigtigt at være opmærksom på hestens reaktion under sadlen. Sadeltilpasningen skal løbende undersøges, da en hests anatomi kan ændre sig over tid. Den vil ændre sig let fra sommer til vinter, samt når arbejdsbelastningen ændres. Specielt vil udviklingen fra unghest til voksen skolet hest være markant, og i denne periode er hestens ryg ekstremt følsom og derfor skal der tages forholdsregler, så hesten ikke senere hen får problemer. Den unge ryg er meget følsom og en gammel, utilpasset sadel kan forårsage store uoprettelige skader. Desuden skal sadler til ungheste jævnligt tilpasses, da unghestes anatomi ændrer sig (SMS 2012). Bid Bid opdeles traditionelt i trensebid, pelham, gagbid, flerringsbid og kandar. Funktionsmæssigt kan bid opdeles efter, om de er direkte eller indirekte virkende. Det er ikke selve mundstykket af biddet, der afgør, om det er direkte eller indirekte virkende, men bidringene (alle dele af biddet, som ligger udenfor mundhulen). Herefter inddeles bid efter, om der er tungefrihed eller ej, eller om det er en stand eller et leddelt bid. Med andre ord findes der mange forskellige typer bid, som alle kan bruges med mange forskellige formål. Trensebid Figur 11 Fler-ringsbid Eksempler på forskellige Gagbid typer af bid. Trensebid Fler-ringsbid Gagbid Kandar med tungefrihed Penham Kandar med tungefrihed Penham 31

32 Desværre er der rigtig mange ryttere, som ikke tænker nærmere over, hvilket bid de bruger til deres hest. Ofte bliver biddet skiftet til en skarpere version, hvis hesten er svær at håndtere, eller hvis hesten ikke reagerer som ønsket, og det samme bid bliver ofte brugt til flere forskellige heste. Hestens anatomi i mundhulen er individuelt udformet, så et bid, der passer perfekt til én hest, kan sidde helt forkert hos en anden hest. Der kan f.eks. være forskel på mundens form, på hvor følsom hesten er i munden og på størrelsen af tungen (Dyson 2000). En hest, der bærer et bid, der ikke ligger ordentligt eller ikke er tilpasset korrekt, vil ofte give udtryk for dette på forskellig vis. Den vil f.eks. gumle på biddet, åbne munden under ridning, læne sig på biddet eller vise andre former for konfliktadfærd (Sørensen 2012). For en dressurrytter kan disse typer adfærd medføre, at der scores lavere point i en konkurrence (McGreevy, Warren-Smith, et al. 2012; Dansk Ride Forbund 2012b), og det er derfor ikke ønskværdig adfærd. Denne type adfærd kan blokeres ved at stramme næsebåndet, så hesten ikke kan åbne munden. Desværre er der i dag ingen regler for, hvor meget næsebåndet må strammes (se næste afsnit). I de højeste klasser indenfor dressur er et såkaldt kandar-bid obligatorisk. Kandar består af to bid selve kandarbiddet og et bridonbid. Bridonbiddet kommer let til at trække i hestens mundvig. På heste med korte hoveder kan det sågar være svært at tilpasse kandaret, så det ikke er til gene for hesten. Funktionen af kandar er, at træk i stangen placerer hesten i den korrekte holdning, og at bridonbiddet løfter hesten. Et kandar kan give et forøget tryk i hestens mund, som kan resultere i, at hesten rækker mulen ind mod bringen for at slippe for noget af trykket (Sørensen 2012). Figur 12 Eksempel på kandarbid og bridonbid, begge med tungefrihed. For at kunne vurdere helt præcist hvordan et bid påvirker hesten, er det nødvendigt med yderligere forskning, der f.eks. kan være med til at afklare, hvor meget kraft/tryk der må lægges i biddet, før det begynder at have negativ indflydelse på hestens velfærd. Indenfor de seneste år er der flere og flere, som vælger at ride med bidløs trense. Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt at bruge bid for at lære hesten at reagere på signaler eller for at styre den. Biddet giver dog et forstærket signal til hesten, som kan lette styrbarheden. Næsebånd Næsebånd bruges bl.a. til at lukke munden på hesten, så den ikke tager tungen over biddet. Derudover er der mange, der mener, at et næsebånd stabiliserer biddet i hestens mund og dermed giver en mere rolig kontakt, så hesten bedre kan mærke de signaler, der gives via tøjlerne og gennem biddet. Det helt store problem med næsebånd er, at der ikke findes retningslinjer for, hvor meget det må/skal strammes, hvilket resulterer i, at de ofte strammes for meget. Nogle steder går retningslinjerne på, at næsebåndet ikke må strammes mere, end at man kan få to fingre ind under det. I praksis er dette dog ikke en pålidelig og standardiseret metode, da der kan være stor forskel på størrelsen af fingre og på, om disse lægges ved siden af hinanden eller ovenpå hinanden (McGreevy, Warren-Smith, et al. 2012). Derfor udviklede foreningen ISES (International Society for Equitation Science) i 2012 et måleredskab, som bl.a. stewards til stævner kan benytte sig af. Måleredskabet har til formål at standardisere, hvor meget næsebåndet må strammes og kan også måle biddets tykkelse for dermed at undgå, at ryttere stiller op med for skarpe bid. FEI er af ISES og flere dyreværnsorganisationer (herunder Dyrenes Beskyttelse) blevet opfordret til at benytte denne type 32

33 måleredskab til konkurrencer. FEI var ved udarbejdelsen af denne rapport endnu ikke kommet med en tilbagemelding på opfordringen. Figur 13 Standardiseret næsebåndsmåler udarbejdet af ISES. På figuren til højre angiver linjerne ud for de to pile henholdsvis en og to fingres tykkelse. Halvcirklerne kan bruges til måling af bid og angiver 14, 12 og 10 mm. Foto: Payana Hendriksen Et af de helt store problemer ved et stramt næsebånd er, at det forhindrer hesten i at bevæge sin kæbe. Når en hest ikke kan åbne munden, forhindres den både i at udføre normal adfærd, som f.eks. at lave tyggebevægelser (McGreevy, Warren-Smith, et al. 2012), bevæge tungen, og i at udvise konfliktadfærd. Hvis en hest forhindres i at udvise konfliktadfærd, vil det gøre det svært for rytteren at opdage, hvis noget ikke er, som det skal være, og årsagen til konfliktadfærd vil derfor bestå. Derudover vil et stramt næsebånd bl.a. give spændinger i tungen og tvinge hestens kæber sammen på en unaturlig måde, hvilket belaster det store kæbeled, ligesom det kan mindske hestens luftindtag (hvilket bl.a. kan ses ved, at hesten spærrer næseborene unaturligt meget op), kan give sår i munden, hvis hesten har tandspidser og kan give deformiteter af knoglen i næseryggen samt dannelse af arvæv (Sørensen 2012). Studier viser desuden, at blodgennemstrømningen i huden mindskes som konsekvens af stramt næsebånd, og at hestens stressrespons øges (McGreevy, Warren- Smith, et al. 2012). Figur 14 Hesten viser tydeligt tegn på ubehag. Den spærrer næseborene op, tungen hænger ud af munden, og den skummer meget. Hesten er iført næserem og kandar. Foto: Dorte Rebbe Schou Tøjler Tøjlerne er forbindelsen mellem biddet i hestens mund og rytterens hånd og kan være lavet af læder og/eller gummi. Et studie fra Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, har i samarbejde med hollandske forskere vist, at ryttere, som rider i dressurholdning eller LDR, gennemsnitligt rider med 2,5 kg i hånden og 15 % af tiden rides med over 5 kg i hånden. Maks.-belastningen var ikke mulig at måle, da tøjletryksmåleren 33

34 maks. kunne måle 5 kg. Studiet viste også, at jo længere tid rytterne vedholdt et tryk i hestens mund, des større sandsynlighed var der for, at hesten begyndte at slå med hovedet, trække i tøjlen eller gå med åben mund (Carlsen 2012). Sammenholdes dette med dressurens brug af kandarbid, må det formodes, at mange heste udsættes for et væsentligt tryk i munden og dermed ubehag og potentiel smerte. Indspændingstøjler Under træningen af hesten benytter mange ryttere sig af indspændingstøjler for at gymnasticere hestens nakke og balance. Indspændingstøjler er tøjler, der løber fra gjorden eller longegjorden til hestens mund på hver side. De kan bruges både ved træning af hesten under rytter og i longearbejde. De anvendes til at vænne hesten til tøjlekontakt og til at kontrollere bøjningen af dens hals. Hjælpetøjler kan let blive til tvangsmidler, hvis de benyttes uden omtanke eller af urutinerede personer. Bruges indspændingstøjlerne forkert eller for længe, kan det have ærgerlige følger: Hesten kan blive stiv i nakken, da indspændingstøjler ikke tillader den et naturligt bevægelsesmønster af hoved og nakke eller at strække halsen fremad ved forlængende gangarter. En overstramning af tøjlerne kan betyde, at hesten får en forkert bøjning i nakken, og at den lærer at lægge sig ind bag biddet. Spændes indspændingstøjlerne ujævnt, vil hesten enten blive overbøjet eller skæv. Hesten opnår frihed fra tryk ved at trække nakken op og tilbage, hvilket kan være en svær vane at bryde igen. Det kan forårsage kramper i nakken, hvis hesten udsættes for indspænding i længere tid. Ørepropper i trav I travsporten får mange heste ørepropper i under løbet, da det mindsker stimuli fra andre heste, vogne, højtalere, publikum m.m. Dette er til hestens bedste, da det mindsker potentielle stresspåvirkninger fra omgivelserne. Problemet opstår ved, at mange af disse ørepropper er udstyret med snore, som styres af kusken. I opløbet har kusken dermed mulighed for at hive ørepropperne ud. Dette har til formål at vække hesten. Dvs. at hesten går fra at være skærmet fra ydre stimuli til at få dem for fuld udblæsning. Dette gøres ikke for at lære hesten at løbe hurtigere og skal dermed ikke have en indlæringsmæssig effekt. I stedet skal det vække /forskrække/øge hestens flugtrespons for at få den til at løbe hurtigere. Dette kan føre til unødig stress og angst. Desuden er det ikke påvist, at metoden skulle skabe en bedre placering, og i f.eks. galopløb er det ikke tilladt at fjerne ørepropperne under et løb (Dansk Galop 2012b). Pisk Pisk kan bruges som en forstærkning af det signal, der fortæller hesten, at den skal gå fremad. Hvis dette hjælpemiddel bruges korrekt, er selv en svag berøring med pisk nok til, at hesten reagerer på signalet og går fremad (McGreevy et al. 2010). I Dansk Ride Forbunds fællesbestemmelser står der, at pisken aldrig må benyttes som straf for en hændelse, men kun som korrektion. Ved ulydighed må hesten korrigeres med lette slag med pisken. Dette skal ske i umiddelbar tilknytning til ulydigheden. En pisk må aldrig benyttes til at give afløb for rytterens eller hjælperes temperament. Pisken må aldrig benyttes i hestens hoved, og rytteren må aldrig benytte pisken med overhånd (Dansk Ride Forbund 2012c). I springreglement er brugen af pisk lidt mere udførligt beskrevet, her må rytteren maksimalt benytte pisken tre gange pr. hændelse (Dansk Ride Forbund 2012e). Brug af pisk i galop og trav Pisk bruges i galop- og travsporten mere hyppigt og med anden intensitet end i resten af hestesporten. Den anvendes som henholdsvis påminder, motivation og korrektion. At pisken bruges som påminder eller motivation vil sige, at pisken bruges til at minde hesten om, at den skal vedligeholde farten eller løbe hurtigere. Dette er problematisk, da det betyder, at pisken er blevet indlært som værende en straf. Pisken bliver derved brugt til at straffe hesten for at løbe for langsomt. Hestens motivation skulle gerne komme fra korrekt ind- 34

35 lærte signaler fra rytteren/kusken og ikke som resultat af en flugtrespons. Bruges pisken som korrektion, bruges den til at styre hesten væk fra andre heste eller yderbarrieren. Dette kan gøres ved hjælp af negativ forstærkning (se s. 10), hvor hesten lærer at reagere på et intensiverende tryk, som ophører i det øjeblik, den bevæger sig væk fra trykket. Et intensiverende tryk opnås ved at øge frekvensen af piskningen og ikke ved at øge hårdheden, da dette ellers vil betegnes som værende straf. Et af argumenterne for at bruge pisk i galopløb er, at den bruges til at styre hesten, og det vil være farligt ikke at have pisk, da hesten ellers vil kunne komme for tæt på andre heste eller barrieren. En undersøgelse har vist, at jockeyer holder pisken i den samme hånd gennem et helt løb, og at den afgørende faktor for, om pisken holdes i højre eller venstre hånd, er, om jockyen er henholdsvis højre- eller venstrehåndet. Holder jockeyen pisken i samme hånd gennem hele løbet, vil den ikke kunne bruges til at styre hesten (McGreevy et al. 2011). Bliver pisk brugt uden hensyntagen til hestens mentale kapacitet og gængse regler indenfor indlæringspsykologi, vil hesten få nedsat indlæring og velfærdsproblemer grundet straffende stimuli (McLean et al. 2010): 1. Piskningen vil øge hyperreaktioner, frygt og stress. 2. Pisken vil blive associeret med ubehag og forårsage frygt for både pisken og de givne omgivelser. 3. Hesten vil blive frygtfuld overfor at afprøve nye responser (Mills 1998; McGreevy et al. 2007). Der findes mange forskellige regler for brug af pisk. I galopsporten skal man i Australien, New Zealand, England, USA og Indien f.eks. bruge forede piske, mens der i Norge er forbud mod at bruge pisk. I Danmark må pisken ifølge Dansk Væddeløbsreglement stk. 3-5 ikke være mere end 70 cm. Overdreven brug af pisk og føring af pisk over rytterens skulderhøjde er forbudt. Som overdreven brug af pisk betragtes bl.a. brug af pisk på hest, der er åbenbar vinder eller åbenbart slået samt brug af pisk efter mål eller brug af pisk med unødvendig styrke og hyppighed. Brug af pisk i toårsløb er forbudt. Bestyrelserne kan forbyde brug af pisk for enkelte eller alle ryttere (Dansk Galop 2012a). I Dansk Travsports Centralforbund er reglerne for drivning mere udførlig beskrevet. I 55 står der bl.a., at drivning altid skal være etisk passende og ikke må udsætte hesten for unormalt pres. Kun piske, som er godkendt af DTC, må anvendes som drivmiddel. Pisk må kun anvendes til korrigering og enkeltstående let drivning. Begge hænder skal i så fald anvendes til føring af hver sin line. Den ene hånd må altså ikke anvendes udelukkende til drivning. Ved drivning må kuskens arm ikke være over skulderhøjde. Brug af pisk må kun ske i lodret plan, oppefra og ned. Brug af pisk fra siden eller nedefra og op samt slag på sulky eller udrustning i det hele taget er forbudt. Ureglementeret brug af pisk skal straffes. Ved drivning på anden måde end med pisk må kusken f.eks. ikke: sparke hesten, drive med omvendt pisk, drive hårdt med linerne eller sakse med linerne. Sådan upassende drivning skal straffes. Pisken må endvidere kun anvendes til at minde hesten eller til korrigering indtil opløbssvingets begyndelse. Derefter er det, foruden til korrigering, tilladt at anvende pisken til enkelte slag med acceptabelt mellemrum og altså ikke i serier (DTC 2012). Det er ikke nærmere defineret, hvad der menes med, at drivning altid skal være etisk passende, eller hvad acceptable mellemrum er. Figur 15 Brug af pisk under galopløb. Foto: Liss Ralston 35

36 Principper fra indlæringsteorien tilsidesættes ofte. Det ses f.eks., når heste piskes, mens de accelererer. Dvs. at hestene straffes for at løbe hurtigere, hvilket må formodes at være mod hensigten (Evans et al. 2011). En undersøgelse om nye/uerfarne jockeyers evne til at bruge pisk viste, at disse i gennemsnit pisker deres heste tre gange så meget som erfarne ryttere (McGreevy & Ralston 2012). Dvs. uerfarne ryttere ikke kender til effekten og funktionen af pisken. For at pisk skal have nogen indlæringsmæssig effekt, skal selve brugen af pisken ophøre i det øjeblik, hesten udfører den korrekte adfærd dvs. øger farten. Det kan være svært for den enkelte rytter/kusk at afgøre, om hesten øger farten. Hesten kan altså risikere at blive pisket, selvom den udfører den korrekte adfærd og bliver dermed straffet, når den øger farten. Et studie fra 2006 har vist, at jockeyer ikke kan differentiere mellem, hvornår hesten sætter farten ned, fordi den er træt, og hvornår den gør det, fordi den har en potentiel skade. Dvs. at rytteren i mange tilfælde pisker hesten med øget intensitet, lige inden den får en skade såsom et brud (Parkin et al. 2006b). I sidste ende er hovedårsagen til piskens brug i galop- og travsporten, at den menes at øge sandsynligheden for at vinde løbet. Et studie fra 2011 undersøgte, om heste i galopløb accelererer mere, hvis der bruges pisk. Resultatet var, at de heste, som havde de højeste gennemsnitshastigheder, ikke blev pisket. Der, hvor der blev brugt mest pisk, var på de heste, som var udmattede, men som alligevel ikke nåede tophastigheder. Piskning forårsagede ikke en øgning af farten. Forskerne konkluderede på baggrund af deres studie, at det hverken etisk eller velfærdsmæssigt kan retfærdiggøres at bruge pisk i galopsporten (Evans et al. 2011). Et af de store problemer ved brugen af pisk er håndhævningen af regler angående brug. Det er subjektive vurderinger fra den enkelte dommer/steward, som bedømmer, hvorvidt der er sket en overtrædelse af gældende regler. Et studie fra 2012 har filmet 15 australske galopløb for derved at undersøge, om pisken bruges korrekt og ifølge reglementet. Der blev fundet 28 overtrædelser af brug af pisken ingen af disse blev idømt bøde eller anden form for bemærkning for overtrædelserne (McGreevy, Corken, et al. 2012). Sporer Sporer påmonteres rytterens ridestøvler og har til formål at give hesten et tydeligt signal med minimal kraft. Der findes mange forskellige typer sporer: lange, korte, afrundede, spidse og med og uden hjul. Ifølge Dansk Ride Forbunds fællesbestemmelser må sporer aldrig benyttes som straf for en hændelse, men skal bruges som forstærkning af rytterens schenkler. Sporer må aldrig benyttes til at give afløb for rytterens temperament (Dansk Ride Forbund 2012c). Problemet med sporer er som ved brug af pisk, at det let kan blive et afstraffelses- og tvangsmiddel fremfor et hjælpemiddel. For at sporer skal være effektive, skal trykket fra sporerne ophøre det øjeblik, hesten reagerer på trykket, og må ikke bruges til at afstraffe en uønsket adfærd. Der ses desværre ofte eksempler på dårlig brug af sporer hos ryttere. Figur 16 Forkert brug af sporer kan føre til skader på hesten, som det ses på dette billede. Foto: Christina Kabel 36

37 Dyrenes Beskyttelses bemærkninger Mange heste er meget værdifulde, da de både er avlet for at besidde de rette evner og har gennemgået en lang og dyr træning. Hestenes placering til konkurrencer og kåringer er en del af dokumentationen for hestens værdi. For mange trænere og ryttere er placeringen og heraf afledte sponsorbidrag og pengepræmier en økonomisk forudsætning for deres indtægtsgrundlag og den videre udøvelse af sporten. Desuden er mange ryttere særdeles ambitiøse og bruger mange ressourcer på at kunne deltage i konkurrence. Dette kan være en del af baggrunden for, at der anvendes tvangsmidler og kompromitterende træningsmetoder. Ydermere kompenserer nogle ryttere for egne manglende evner eller hestens manglende træning ved at bruge tvangsmidler. Alle hjælpemidler kan bruges som tvangsmidler. Hvordan hjælpemidler bruges bør derfor præcist defineres for at undgå misbrug. Mange regelsæt har fokus på, at hjælpemidler ikke må benyttes som tvangsmidler, men det er problematisk med udtryk i regelsæt, som kan gradbøjes, såsom at drivning skal være etisk passende, og at pisk kun må bruges med acceptable mellemrum. Nogle hjælpemidler synes desuden unødvendige, især når effektive, mildere alternativer findes på markedet. Dette gælder f.eks. brugen af kandar ved de højere dressurklasser. Reglerne foreskriver, at det kun er, når rytteren er avanceret til et vist niveau, at han/hun må benytte kandar til konkurrencer. Dette skyldes bl.a., at biddet lægger et øget pres i hestens mund i forhold til normale bid, og det derfor kræver en erfaren rytter at benytte det korrekt. Det kan dog undre, at erfarne ryttere har behov for et hårdere bid, da disse jo netop burde have forudsætninger for at kunne ride hesten med blødere bid også på topplan. Nogle argumenter for at bruge kandar bunder i tradition og udseende, der burde i stedet være en stolthed ved at vise en hest, som er trænet op på topniveau uden hjælp af hårde bid. Et andet argument for brugen af kandar er, at rytteren lægger et mindre pres på hestens mund. Dette er selvmodsigende, da kandaret er indrettet til at lægge et større pres end almindelige bid. Så selvom det for rytteren føles, som om der ikke er meget vægt i tøjlen, vil presset for hesten stadig være større end ved et blødere bid. Desuden er ryttere ofte dårlige til at vurdere, hvor meget tryk de påfører hestens mund, hvilket kan ses i Carlsen (2012), hvor dressurryttere gennemsnitligt havde 2,5 kg i hænderne og 15 % af tiden over 5 kg. Lægges denne vægt i hestens mund vha. et kandar, vil det påføre hesten stort ubehag. Desuden kan det diskuteres, om dressurprogrammerne i topsporten er blevet for svære, hvis selv eliteryttere ikke kan fuldføre dem uden brug af f.eks. kandar. Endnu et hjælpemiddel, som kan synes unødvendigt, er brugen af pisk i væddeløbssporten. Al forskning peger på, at der ingen indlæringsmæssig eller resultatmæssig fordel er, og selve håndhævelsen af de pågældende regler kan være svær. Hos Dansk Ride Forbund må pisken altså ikke bruges som straf, men må gerne bruges til at korrigere ulydighed. Grænsen mellem disse to udsagn kan være svær at se og burde defineres mere præcist. I springreglementet må rytteren maksimalt benytte pisken tre gange pr. hændelse. Det står ikke beskrevet i reglementet, hvordan hændelse defineres, samt hvordan der skelnes mellem ulydighed og korrektion af dette og straf. Hvis ikke der slås ned på ukorrekt brug af pisk, kan fundamentet være lagt for en problemstilling rent velfærdsmæssigt, da pisk brugt som afstraffelse kan føre til frygt og angst hos hesten. Dette skyldes, at hesten ikke er i stand til kognitivt at forstå sammenhængen mellem den straf den får, og det den ikke har gjort (McGreevy et al. 2010) såsom at blive straffet for ikke at springe. Det kan også diskuteres, om næsebånd er en nødvendighed for at komme til tops i konkurrencer, men faktum er, at brug af næsebånd er meget udbredt inden for hele ridesporten. Det må derfor anses som værende vigtigt, at der udarbejdes og implementeres et sæt retningslinjer på området, så de velfærdsmæssige problemer forårsaget af for stramt næsebånd kan undgås. Nogle gange er løsningen simpel, som initiativet fra ISES (International Society of Equitation Science), hvor et simpelt måleinstrument er blevet udviklet, så stewards og dommere til stævner kan tjekke, hvor stramt næsebåndet er. Initiativer som dette bør bakkes op, så brugen kan blive implementeret hos de større ride-, avls- og hesteforbund, både nationalt og internationalt. 37

38 38 Foto: Lars Gejl

39 6. Hold af hesten Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Statistik var der år heste fordelt på familier. Dette gør Danmark til et af de lande i EU med det højeste antal heste pr. indbygger (Liljenstolpe 2009). Ca. 40 % af hesteejerne boede på landbrugsejendomme, mens 60 % boede i parcelhus (Danmarks Statistik 2000). Samtlige familier med heste forpligter sig ved anskaffelsen af deres heste til at opfylde hestens behov. Det er et stort arbejde at holde hest. Den skal have plads, og den skal trænes, passes og plejes. Heste bliver desuden introduceret for nye omgivelser og artsfæller, hvilket stiller krav til både hestens psyke samt til pasningen af hesten. Hvis hesten skal trives, skal den have et miljø, som dækker dens velfærdsmæssige behov. Dette kapitel gennemgår reglementer og anbefalinger omkring opstaldning, fold og pleje af hesten. Opstaldning og fold Der findes mange forskellige måder at opstalde heste på. Generelt set skal hestens opholdsrum give den mulighed for at æde, drikke, hvile og have social kontakt (Søndergaard et al. 2002), og dette opfyldes i større eller mindre grad alt efter opstaldningstypen. Regler for opstaldningstyper findes i lov om hold af heste (bilag 4). I 2002 blev der udgivet en rapport, der på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse forsøgte at klarlægge bl.a., hvordan danske heste holdes (Søndergaard et al. 2002). Resultaterne herfra bygger dog kun på 150 spørgeskemaer, og den kan derfor ikke siges at være repræsentativ for danske hestehold, men kan give et estimat for, hvordan opstaldningstyperne fordeler sig. Undersøgelsen fandt frem til, at opstaldningsformen varierer afhængigt af hestens race og brug. 40 % af de tunge racer blev holdt i gruppeopstaldning eller løsdrift, mens dette kun gjaldt for 14 % af ridehestene. 77 % af alle ridehestene blev opstaldet i enkeltbokse. Fuldblodsheste, travere og store ponyer var ligeledes hovedsagligt opstaldet i enkeltboks, mens små ponyer mest stod i gruppeboks eller løsdrift. Enkeltboks: Hver enkelt hest i stalden har sin egen individuelle boks. Ifølge lov om hold af heste 7 skal gulvarealet ved opstaldning enkeltvis i boks være mindst (2,0 x hestens stangmål)2, og den korteste side af boksen skal være mindst 1,7 x hestens stangmål. Først gældende fra 1. januar 2020 for hestehold etableret før 1. juli Enkeltbokse begrænser hestens mulighed for bevægelse og social kontakt, og disse behov bør derfor opfyldes på anden vis f.eks. ved at lade hesten tilbringe en stor del af dagen på fold. Generelt set bør heste ikke opholde sig for meget indendørs, da de derved har større risiko for lungeproblemer, idet mængden af støv, der er luftbåret og derfor inhaleres, er større her (Art et al. 2005). Gruppeboks: Hestene deler her et indeareal. Lov om hold af heste har i 8 følgende krav til gulvareal: For de første fire heste skal der være mindst (2,0 x hestens stangmål)2 pr. hest. For hver yderligere hest skal der være mindst (1,7 x hestens stangmål)2 pr. hest. Først gældende fra 1. januar 2020 for hestehold etableret før 1. juli Ifølge 11 stk. 2 skal hestene have adgang til et velstrøet, tørt leje på mindst 80 % af gulvarealet. Dette er først gældende fra 1. januar 2016 for hestehold, som er etableret før den 1. juli Ved gruppeopstaldning får hesten opfyldt sine sociale behov, men arealet skal være stort nok til, at den enkelte hest kan fravælge den sociale kontakt, så lavt rangerende individer kan søge væk fra dominerende individer. Gruppeopstaldning kræver en stabil gruppe uden alt for megen udskiftning af heste for derved at minimere aggressioner og stress blandt hestene (Søndergaard et al. 2002). Spiltov: Hesten står tøjret i stalden. Denne opstaldningstype blev ulovlig i Danmark i stk. 2 i lov om hold af heste siger dog, at heste kan opbindes i op til to timer under tilsyn, såfremt formålet er at lære hesten at stå opbundet uden tilsyn. Stk. 3 siger, at heste, der har lært at stå opbundet uden tilsyn, kan opbindes uden tilsyn i op til to timer. Ved transport, stævner, dyrskuer m.v. kan opbinding ske i længere tid. 39

40 Løsdrift: Flere heste deler et kombineret inde- og udeareal, hvor de frit kan bevæge sig mellem de to. Løsdriftssystemer kan indrettes, så hestene skal bevæge sig for at få opfyldt deres behov for hvile, mad og vand, da disse er placeret med afstand. Løsdrift kan også indrettes meget simpelt med en simpel boks, hvor hestene fodres og kan søge ly med et tilhørende udeareal. Udegående heste: Heste, som går ude hele året. Udegående heste har brug for skygge i sommerhalvåret, hvilket kan give lindring fra insekter og skygge fra solen. Udegående heste har om vinteren brug for læskur for at komme i læ under strenge vejrforhold (Søndergaard et al. 2002). Ifølge lov om hold af heste 19 skal den ansvarlige for et hestehold sikre, at heste, som går ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, kun er ude i mere end 12 timer i døgnet, hvis de har udviklet et kraftigt og tæt hårlag, er ved godt huld og har adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidigt kan hvile på et tørt, strøet leje. Bekendtgørelse om udegående heste 1 siger, at islandsheste og shetlandsponyer kan, uanset 19 i lov om hold af heste, holdes ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr i mere end 12 timer i døgnet uden adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidigt kan hvile på et tørt, strøet leje, hvis de holdes på meget store arealer, hvor naturlige forhold som tæt beplantning, lavninger eller lignende yder hestene en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør, og hvor der findes et lejeareal med en veldrænet bund som f.eks. et tykt lag grannåle. De skal desuden have et tæt og kraftigt hårlag og være ved godt huld (se bilag 4 og 5). Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd er af den mening, at vurderingen om, hvorvidt der kan afviges fra kravet om adgang til læskur for udegående dyr om vinteren, bør baseres på en konkret vurdering af de forhold, hvorunder dyrene holdes og ikke på dyrenes race (se bilag 6). Foldens indretning Ifølge lov om hold af heste 16 skal ethvert hestehold have adgang til fold (først gældende fra 1. januar 2016 for hestehold etableret før 1. juli 2007). Stk. 2 siger, at folden skal have et areal på mindst 800 m2, hvoraf den korteste side skal være mindst 20 m. Benyttes folden af mere end fire heste på samme tid, forøges det i 1. pkt. angivne arealkrav med 200 m2 pr. hest. En fold må ikke benyttes af mere end i alt 20 heste. Ifølge 17 skal heste i mindst to timer fem dage om ugen motioneres eller gives fri bevægelse på fold, men der er intet krav om, at heste skal på fold hver dag. Mange heste i Danmark kommer på fold dagligt, mens andre aldrig eller sjældent kommer på fold. Årsagerne kan være, at hestene holdes på steder, hvor der ikke er folde, f.eks. rideskoler eller større byer. Sådanne forhold bør dog udfases indtil 2016, hvor 16 i lov om hold af heste træder i kraft. Andre årsager kan være, at der er tale om konkurrence- eller sportsheste, som holdes inde på grund af ejerens frygt for skader eller for negativ påvirkning af hestens præstationsevne. En anden grund kan være rent praktisk, fordi ejeren finder, at hesten trives dårligt ude, at hesten ikke fungerer sammen med andre heste, eller at de bryder ud. De sidstnævnte årsager vil ofte kunne udredes med godt indrettede folde. Desværre er mange folde for små eller for dårligt indrettet. Er folden for lille, kan hestene ikke udføre deres naturlige adfærd, og der kan opstå problemer i hesteflokken, da hestene ikke kan undslippe dominerende individer. Desuden giver små folde ringe bevægelsesmulighed og kan blive meget mudrede. Folde, som i store dele af året er trådt op og er våde, øger risikoen for at få muk og tabte sko. Når folde er mudrede eller står under vand, skyldes det, at jorden pakkes under den tunge vægt fra hestene. Det medfører, at vandet ikke kan trænge væk, bl.a. fordi området mangler afløbsmuligheder. Folde skal derfor have tilstrækkeligt med dræn, hvilket sikrer tørre folde hele året. Desuden er det en god idé at sørge for aktiveringsmuligheder for hestene. Det kan gøres ved, at hestene kommer på fold med andre heste i mange timer dagligt, give hestene mulighed for at søge efter og udvælge foder, fodre flere steder på arealet og gøre foldene spændende med f.eks. grene, træstammer, kobørster m.m. Pleje Hovpleje Det er altafgørende, at hesten bliver skoet og beskåret rigtigt, så den rammer underlaget korrekt, ellers vil afviklingen af hvert eneste skridt blive forkert, og overbelastninger vil opstå. Forkert skoning og beskæring af hove kan dermed resultere i led-, ligament- og seneskader, rygproblemer og ømheder i hele kroppen (Poulsen 2012). Desuden går der ofte alt for længe mellem, at hesten får beskåret hove/skiftet beslag. Hestens hov vokser ca mm om måneden, og det vurderes derfor, at der maksimalt skal gå seks uger mellem beskæringer (Frigast et al. 2010), dette kan dog variere alt efter årstiden, da det er sæsonafhængigt, hvor hurtigt hestens hove vokser. 40

41 Beslagsmeden er ofte den fagperson med den tætteste kontakt til hest og hesteejer, hvorfor det ofte er beslagsmeden, hesteejeren først henvender sig til, når der opstår problemer med hestens hove. Dette gør det nødvendigt for beslagsmeden at have en meget bred viden om blandt andet hestens anatomi. Der kan rent geografisk være langt mellem uddannede og registrerede beslagsmede, hvilket resulterer i, at mange er nødsaget til at benytte ufaglærte til behandlingen af hestens hove. Ifølge lov om hold af heste 28, stk. 2 skal beskæring eller anlæggelse af beslag på heste ske efter behov. Fødevareministeren kan fastsætte regler om, at beskæring eller anlæggelse af beslag kun må foretages af personer, der har den relevante faglige uddannelse hertil. Fødevareministeren kan desuden fastsætte krav til uddannelsen (se bilag 4). I dag er titlen som beslagsmed dermed ikke beskyttet, og mange ufaglærte både beskærer hove og skifter beslag. Figur 17 Hest, som ikke har fået vedligeholdt sine hove. Er hovene først nået dette niveau, vil hesten ofte ikke stå til at redde. Foto: Dyrenes Beskyttelse Fodring Det optimale foder for en hest tjener flere formål. Dels skal det sikre hesten den rigtige forsyning med energi, protein, mineraler og vitaminer, dels skal det sikre en sund mave-tarm-funktion, og dels skal det sikre, at hesten er beskæftiget. Den korrekte foderplan kan være medvirkende til at forebygge mange problemer såsom mavesår, kolik og forfangenhed (Luthersson 2004). Vilde heste lever på stepper og bevæger sig over lange afstande hver dag for at spise græs. Hestens tarmkanal er derfor tilpasset foder, som hovedsageligt består af plantefibre. Hesten har ydermere udviklet en lille mavesæk, som hurtigt tømmes, da den er tilpasset til at modtage små fodermængder fordelt over hele dagen. Dens tyndtarm er relativt kort, da den fra naturens side ikke har brug for at nedbryde store mængder korn og olie, hvilket netop er de fodermidler, som nedbrydes i tyndtarmen. Derudover har hesten en stor blind- og tyndtarm til at nedbryde plantestoffer med (Luthersson 2004). Det vil sige, at hesten er indrettet og udviklet til at nedbryde grov- og strukturfoder. Det bør derfor tilstræbes, at foderet ligner det naturlige foder så meget, som det er praktisk muligt. Hestens naturlige foder er saftfyldte planter med et forholdsvis højt indhold af kostfibre med cellevægsstoffer, f.eks. græs, kviste og blade. I hestens bagerste tarmafsnit findes en stor mængde mikroorganismer bl.a. cellulytiske bakterier, som nedbryder cellevægsstofferne. Ved ph lavere end 6 hæmmes de cellulytiske bakteriers aktivitet væsentligt. Et ph-fald medfører bakteriedød og mikrobiel ubalance i blind- og tyktarm. Kraftfoders forholdsvis høje indhold af sukker og stivelse kan give en så stor produktion af mælkesyre, at tarmmiljøet bliver surt og ph falder. Balancen mellem de forskellige mikroorganismer er således meget følsom og meget afhængig af forholdet mellem struktur- og kraftfoder. En af fordelene ved strukturfoder er, at hesten foretager flere tyggebevægelser, hvilket øger spytproduktionen. Mavesyre bliver neutraliseret af spyttet, og spyttet er derved med til at opretholde en ph i hestens mave-tarm-system, hvori mikroorganismerne kan leve (Luthersson 2004). Et optimalt fungerende fordøjelsessystem er afgørende for hestens sundhed, og det opnås gennem en stor 41

42 andel af strukturfoder. Selvom strukturfoderet er helt essentielt foder for hesten, betragter mange hesteejere strukturfoder som sekundært ift. kraftfoder. Kraftfoder bør dog primært betragtes som et foder, der skal indeholde den energi og de næringsstoffer, der mangler ift. behovet, når hesten har ædt den mængde strukturfoder, der skal til for at opretholde en optimal fordøjelse. I lov om hold af heste 21 står der, at hestes foderration skal indeholde tilstrækkeligt strukturfoder, og i 22 stk. 1, at heste skal have fri adgang til frisk drikkevand, dog gælder stk. 1 ikke ved kortere ophold på fold indtil fire timer (se bilag 4). Strukturfoder: Kraftfoder: Hø, halm (hvede, byg, havre, frøgræs), langt græs, ensilage og wrap. Foderpiller eller mysli fremstillet af flere forskellige råstoffer samt vitaminer og mineraler. Vaccinationer og ormekur Der er ikke krav om vaccination af heste i Danmark, men heste kan vaccineres for at beskytte dem bedst muligt mod smitte med forskellige sygdomme, da vaccinen danner antistoffer mod de sygdomme, som vaccinen indeholder. Som nyfødt vil føllet få antistoffer gennem råmælken fra hoppen. Disse antistoffer beskytter det, samtidig med at føllet gradvist selv begynder at opbygge sit immunsystem. Antistofferne fra råmælken er dog opbrugt efter ca. 5-6 måneder, hvorfor det er vigtigt i samarbejde med dyrlægen at få tilrettelagt et vaccinationsprogram for føllet. Voksne heste, som har fået basisvaccination som føl, skal revaccineres en gang om året for at opretholde et antistofniveau, som beskytter hesten mod de pågældende sygdomme. Der vaccineres mod stivkrampe, influenza og herpesvirus. Stivkrampe er en tilstand, som skyldes giftstoffer fra en bakterie, der findes i jorden især på områder med meget gødning. Bakterien får adgang til hesten via dybe sår gennem huden, stiksår i hoven eller ved beskadigelse i forbindelse med fødsel. Når først bakterien er kommet ind, begynder den at producere giftstoffer. Disse giftstoffer føres via nerverne op til hjernen, hvor de forhindrer hesten i at slappe af i musklerne. Influenza er en forholdsvis mild, men meget smitsom infektion, oftest lokaliseret i de øvre luftveje. Herpesvirus er en virus, som smitter gennem mund eller næse og viser sig ved bl.a. næseflod, nedsat ædelyst, hoste og feber. Gødningsprøver bør udtages rutinemæssigt to gange årligt forår og efterår, hvor en potentiel behandling mod orm er mest optimal. Det er sjældent nødvendigt og på ingen måde tilrådeligt at behandle alle heste i en besætning. Behandling af heste med ormekur, som ikke er inficeret, eller som kun i lav grad er inficeret, frarådes, da dette fremmer resistensudvikling hos ormene. For at få udleveret ormekur til en hest er det et krav, at en dyrlæge diagnosticerer hesten og desuden har været på besøg i besætningen indenfor de seneste tre måneder. Alternative behandlingsformer Når hesten bliver syg eller halt, er der mange måder at behandle den på. Metoderne kan overordnet deles i to grupper den traditionelle og den såkaldt alternative eller komplementære gruppe. Benyttes den traditionelle metode, både diagnosticerer og behandler en uddannet dyrlæge hesten. Mange hesteejere føler sig ikke tilstrækkelig hjulpet indenfor det traditionelle system og søger derfor andre behandlingsmåder. I den alternative eller komplementære metode bliver behandlingen ikke udført af en dyrlæge eller vha. receptpligtig medicin. Det kan i stedet være i form af akupunktur, kiropraktik eller osteopati, naturmedicin, homøopatisk medicin m.m. 42

43 Dyrenes Beskyttelses bemærkninger Opstaldning og fold Dyrenes Beskyttelse ser positivt på, at der som følge af lov om hold af heste er kommet skærpede krav for hold af heste, men der er stadig plads til forbedringer. F.eks. definerer loven ikke, hvad der forstås ved et hestehold. Et hestehold kan derfor godt bestå af en enkelt hest, hvilket kan udgøre et velfærdsproblem, da en enkelt hest ikke vil have mulighed for at udføre en stor del af sin naturlige adfærd. Endnu et problem er, at mange heste opholder sig størstedelen af døgnet på stald, hvilket begrænser hestens mulighed for bevægelse, social kontakt og berigelse. Der bør f.eks. være krav om, at heste skal på fold med artsfæller hver dag. Det nuværende motionskrav kan i princippet dækkes ved at sætte hesten i en skridtmaskine, ride eller longere den. Hesten er dermed med den nuværende lovgivning ikke sikret at få dækket sine naturlige behov for social kontakt og fri bevægelse. Folde bør desuden være så store, at alle heste har mulighed for motion, og laverestående heste i hierarkiet har mulighed for at kunne søge væk fra aggressive artsfæller. Endnu et problem er, at alt for mange folde ikke er tilstrækkelig drænet, hvilket resulterer i, at mange heste står med hovene dækket af mudder uden mulighed for tørt leje. Folde bør endvidere have en størrelse, så der altid er områder med græsdække eller områder, der er veldrænede, ikke er optrådte, og hvor alle heste kan opholde sig på samme tid. Heste, som går ude, bør have adgang til læskur eller bygning, hvor de alle samtidigt kan søge ly og læ og beskyttelse mod insekter uafhængigt af racen og årstiden. Pleje Hestens pleje er vigtig for dens velfærd, og det kan i den forbindelse ikke pointeres nok, hvor vigtig korrekt pleje af hestens hove er for hestens trivsel. Derfor bør der være uddannelseskrav for personer, som foretager beskæring og skoning af hestens hove. Også fodringen er vigtig. Heste kan fodres på mange forskellige måder og med forskellig grundsubstans. Der forskes meget i hestens ernæring for at finde frem til en fodersammensætning, der sikrer en høj velfærd for hesten og fremmer dens evne til at præstere i sporten. Den ideelle sammensætning er endnu ikke fundet, men for at tage hensyn til både hestens anatomi og naturlige adfærd er det anbefalelsesværdigt at sørge for, at hesten har adgang til strukturfoder. Heste bør have mulighed for at æde kontinuerligt over døgnet, da dette både er bedst for deres fordøjelse og aktiverer dem. Heste, der kommer på døgnfold i sommerperioden, har mulighed for netop dette. I de tilfælde hvor hesten kun er på fold i få timer dagligt, går på jordfold samt i vinterhalvåret, er det vigtigt, at der til stadighed er adgang til et godt strukturfoder i form af hø, wraphø, frøgræshalm eller almindeligt halm, således at hesten har mulighed for at æde kontinuerligt. 43

44 44 Foto: Lars Gejl

45 7. Avl og handel Målrettet avl af heste kan have positive virkninger, da det eksempelvis ved hjælp af selektiv avl er muligt at sikre sundere heste og begrænse uhensigtsmæssige karakteristika. Målrettet avl af heste kan imidlertid også have negative konsekvenser for deres velfærd, idet fremavl af særlige karakteristika kan føre til fysiologiske og sundhedsmæssige ændringer. Manglende opmærksomhed på de adfærdsmæssige karaktertræk ved udvælgelsen af avlsdyr kan desuden få negative konsekvenser for afkommets velfærd, f.eks. i form af særligt nervøse dyr. Samtidig kan arvelige sygdomme videreføres, hvis ikke avlshestene undersøges for at sikre, at kun sunde heste indgår i avlen. Med ca heste i Danmark foregår der dagligt både avl, køb og salg af heste i hele landet. I dette kapitel skitseres potentielle velfærdsproblematikker omhandlende avl og handel af heste i Danmark. Avl og kåringer Tendensen de sidste år har været, at flere og flere hesteavlere vælger at holde igen med avlen, og bedækningstallet indenfor mange racer er faldende. I 2010 var det samlede antal bedækninger fra forbund, der var stambogsført hos Landscentret, Heste, på 7.443, mens det i 2011 var på 5.938, hvilket er et samlet bedækningsfald på 20,2 %. Grunden til dette har bl.a. været finanskrise og opstramning på regler inden for hold af heste. Til Hestekongressen 2013 afholdt af Landsudvalget for heste under Videncentret for Landbrug, Heste, blev bedækningstallet for 2012 fremført. Dette var 4.792, men forventedes at være højere, når alle bedækninger er opgjort. Det blev dermed anslået, at faldet i bedækninger for 2012 vil være 8 % (Videncentret for Landbrug 2012; Videncenter for Landbrug 2013). Figur 18 Antal bedækninger Antal bedækninger fordelt på forbund, der får stambogsført på Videnscentret for Landbrug, Heste, (Videncentret for Landbrug 2012; Videncenter for Landbrug 2013). Der er stor tradition for hesteavl i Danmark og mange racer på enten hobby- eller professionelt plan. Avlsarbejdet forudsætter, at hestene kan sammenlignes indbyrdes. Det kræver, at den enkelte hests kvalitet kan måles og vejes på en ensartet måde. For de fleste avlsforbund vil en sådan kvalitetsvurdering inkludere en bedømmelse af såvel bygning som uddannelse (f.eks. hestens udtryk under rytter). Jo flere heste, der kåres og bedømmes på samme måde, jo større er muligheden for at få et overblik over hele avlsmaterialet. Herved forbedres muligheden samtidig for at bedømme kvaliteten af den enkelte hest i forhold til de andre. Kåringer er desuden med til at sikre, at avlen bevæger sig i den ønskede retning i henhold til avlsmålet. Der findes flere forskellige kategorier indenfor kåringer, som kan variere alt efter avlsforbundet. I Danmark er det største avlsforbund tilknyttet dansk varmblodsheste efterfulgt af islandsheste. Hos Dansk Varmblod er eksteriørkåringen den simpleste form for kåring. Her skal hesten ikke rides, men er i stedet løs i ridehallen. Er hesten af springafstamning, kan den også tilmeldes løsspringning (spring uden rytter). Sadelkåringen er en samlet pakke, hvor heste i alle aldre bliver eksteriørmæssigt vurderet samt bedømt under rytter samme dag. Hestene tilmeldes her i den disciplin, som de er avlet til. Hesten kan også tilmeldes en 45

46 stationsafprøvning, hvor den synes med trense, sadel og longe, men ikke behøves at rides. Endnu en kategori er egnethedstestene, som er en brugsprøve for 4-års Dansk Varmblodsregistrerede heste, hvor de bedste udtages til et unghestechampionat. Kåringer hos Dansk Varmblod finder sted fra hesten er 3 år alt efter kategorien. Hos islandsheste kan hingste bygningsbedømmes som 3- og 4-årige. Fra 4 år og ældre kan hingste, hopper og vallakker fremstilles til fuldkåring (både ride- og bygningsbedømmelse). Hvorvidt hesten kan ridebedømmes ved en kåring afhænger af, om det vurderes, at hesten kan nå at komme i så god rideform, at den kan præstere sit optimale i forhold til sin alder. Hesten skal også mentalt være klar til at komme i træning. Det vurderes for utilredne ungheste, at der må påregnes mindst et halvt års arbejde før en fuldkåring (Dansk Islandshesteforening 2013). Fremskynding af avlsmål Heste har et langsomt generationsskifte, og avlsmål kan derfor tage lang tid at opnå. For at nå disse avlsmål så hurtigt som muligt bliver der udført kåringer i en meget ung alder (sadelkåring for 3-års, egnethedstest for 4-års). Dermed kommer de nye generationer hurtigere i salg og bliver hurtigere trænet og brugt til avl af kommende generationer. I praksis har det vist sig, at de heste, der på kåringstidspunktet er de bedst uddannede, får de højeste karakterer. Derfor avles der systematisk på en faktor, der ikke har noget med det egentlige avlsmål at gøre, nemlig hurtig tilvækst. Vækstproblemer såsom ledmus og osteochondrose (OCD fejludvikling af brusk eller knogler i leddene. Kan være både genetisk og miljøbetinget) er lidelser, som kan opstå, mens hesten stadig vokser. Også hævede vækstlinjer (fysitis), wobblersyndromet, bukkehov og senestyltefod er vækstbetingede lidelser. Avles der på hurtig tilvækst, kan disse lidelser blive mere fremherskende (Luthersson 2004). Avlsbetingede dyrevelfærdsproblemer Det er svært præcist at vurdere, hvordan avlen i Danmark påvirker sundheden og holdbarheden hos heste, da der ikke er lavet forskning omhandlende emnet. Generelt ser man ikke avlsrelaterede lidelser i samme grad, som man gør hos f.eks. hunderacer, hvor hundene avles til at have et eksteriør, som giver dem fysiske lidelser såsom vejrtrækningsproblemer grundet forkortet snudeparti. Det er dog påvist, at der kan forekomme avls- og racerelaterede sygdomme. Justitsministeriet udgav i marts 2012 en rapport (Pedersen 2012) omhandlende avlsbetingede dyrevelfærdsproblemer, der på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt danske dyrlæger bl.a. forsøgte at klarlægge, hvilke racerelaterede sygdomme der måtte være hos heste. Det var et bredt udsnit af praktiserende dyrlæger med forskellig ekspertise, hvoraf ikke alle var hestedyrlæger. Dermed gav undersøgelsen ikke et fuldstændigt billede af forekomsten af de forskellige former for avlsbetingede velfærdsproblemer hos heste. Undersøgelsen gav dog en indikation af forekomsten. Resultaterne fandt, at sommereksem hos islændere og frisere er det avlsbetingede problem, der er mest udpræget, da det ifølge undersøgelsen forekommer hos op til hver femte af hestene af disse racer. Herefter følger OCD hos islændere, varmblod og travheste. Ud over disse kan nævnes spat hos islændere og dansk varmblod, natteblindhed hos knabstrupper, muk hos jydeheste og belgierheste, benstillingsfejl hos American quarter horse og melanomer hos arabere, holsteiner og connemara. Blandt dyrlæger i Danmark er det gennem en lang årrække blevet diskuteret, hvordan man kan få samlet helbreds- og sygdomsdata om heste i én database. I september 2009 blev der startet et ph.d.-projekt på KU- SUND, der skulle undersøge, hvilke behov forskellige interessentgrupper (bl.a. hesteejere og dyrlæger) har i forhold til en fremtidig database omhandlende sygdom og helbred hos danske heste (Carlsen 2011). Yderligere har Dansk Varmblod sammen med formanden for Sektion vedr. heste i Den Danske Dyrlægeforening startet et pilotprojekt, som har til formål at efterligne kvægavlens succes indenfor sygdomsregistrering. Der forekommer systematisk registrering af sygdomme i kvægbesætningen. Registreringen sker her via indberetninger fra landets dyrlæger til den centrale kvægdatabase på Landscentret. Årligt tilflyder der over 1 million sundhedsoplysninger til denne database, og de anvendes til at lave statistiske beregninger, der sikrer, at egenskaber for sundhed/holdbarhed optimeres. Tilsvarende tester pilotprojektet, om et lignende system vil kunne etableres for hesteavlen, så dyrlæger f.eks. indberetter, når der forekommer OCD til en central database på Videnscentret for Landbrug, Heste. Informationerne vil skulle bruges til at styrke selektionen i avlsforbundene, idet de bl.a. kan bruges til at beregne indekstal for OCD på de enkelte avlshingste (Carlsen 2010). 46

47 Køb og salg Der er mange forskellige handelsformer og -instanser, når det kommer til salg af heste. Heste skifter ofte ejer flere gange i deres levetid, men det første ejerskifte vil primært komme fra avler til køber. Herefter træder flere forskellige handelsformer i kraft. Det kan være fra privat hesteejer til privat hesteejer, fra berider (eller anden hestetræner) til køber, eller udslidte heste kan sælges på marked. Dog har salget af heste på markeder de seneste år været nedadgående. Køber bør forud for købet af en hest overveje, hvilke krav og forventninger han/hun har til en given hest. Såsom, hvad skal hesten bruges til, hvilke egenskaber ønskes, og hvilket uddannelsesniveau skal hesten have? Desuden skal omstændighederne omkring salget, hestens baggrund, dens sundhedstilstand (vurderes af en dyrlæge) og dens adfærd undersøges. Køber bør også overveje, om han/hun har den fornødne viden og erfaring. Det kræver både viden om hestens biologi, hold og træning, og det kræver kendskab til lovgivning og forsikringskrav at have hest. Det er desuden dyrt at have hest. Prisen på selve hesten varierer alt efter hestens afstamning og uddannelse. Udover udgifter til køb af hest og udstyr vil der være løbende udgifter til opstaldning og foder, smed, dyrlæge (vaccinationer, tandraspning og gødningsprøver for orm samt evt. skade og sygdom), undervisning, forsikring etc. Endvidere kan der være udgifter til klubkontingent, stævnegebyrer, rytterlicens og leje eller køb af trailer. Man skal kunne afse minimum kr pr. måned, alt efter hvor i landet man befinder sig, da der kan forekomme store geografiske forskelle. Markedsheste Salg af heste (og andre dyr) på markeder har været et omdiskuteret emne i flere år. Der har været store problemer med den måde, heste og andre dyr holdes på markeder, og helt generelt er der flere problematiske aspekter i forbindelse med salg af heste på markeder. Hestene bliver ofte transporteret fra marked til marked i sæsonen. Selve opholdet på markedet er potentielt stressende med mange indtryk af lyde, heste, mennesker, hunde og tivoli. Tilmed kan vejret være en stressende faktor i form af enten varme, sol, blæst eller regn. Et stort problem har tidligere været kvaliteten af de heste, der er på et marked. Der har været mange magre og udtjente heste imellem, og heste der var uplejede, hvilket gør det ekstra belastende for hesten at opholde sig på markedet. Endnu et problem er den måde, hvorpå hestene står tøjret. De står ofte tøjret til stativer og trailer uden mulighed for at trække sig væk fra artsfæller eller markedets gæster. Figur 19 Heste på Vorbasse Marked. Foto: Poul Madsen 47

48 Dyrenes Beskyttelses bemærkninger Der er mange ubesvarede spørgsmål, hvis svar ville kunne være med til at planlægge en bedre velfærd for danske heste. Hvad er f.eks. afgørende for danske hestes holdbarhed? Bliver de avlet, passet og brugt korrekt? Hvordan kan der estimeres sygdomsrisici? Hvordan oprettes der sygdomsovervågning og værktøjer for sygdomskontrol? Kan der praktiseres avl, som er målrettet mod bedre sundhed? Hvordan uddannes agronom- og veterinærstuderende bedst? Svarene på mange af disse spørgsmål kan fås ved prioritering, organisering, koordinering og ikke mindst systematisk indsamling af information i en national sundheds- og sygdomsdatabase. Derfor er det igangværende arbejde for at få en sådan database op at køre banebrydende arbejde for en fremtidig bedre velfærd for heste. Bliver data fra henholdsvis hesteregistreringer, en potentiel sundheds- og sygdomsdatabase og forsikringsselskaber sammenholdt vil det give et detaljeret overblik over og indblik i den overordnede velfærdsstatus for danske heste. Ydermere vil det være givende, hvis de individuelle hestes sportsresultater også blev let tilgængelige og sammenholdt med det førnævnte. Det vil også være gavnligt at se på statistik fra forsikringsselskaber, som sammenholder, hvornår hesteejere benytter sig af livs- eller uanvendelighedsforsikringen på deres hest, med hestens alder, køn og årsag. Det vil være brugbar information, som vil være med til at klarlægge, i hvor høj en grad hesteejere tænker økonomisk i overvejelserne omkring afskaffelse af hesten. Der er intet velfærdsmæssigt problem i at lade sin hest aflive, hvis det gøres under korrekte forhold, men det giver anledning til en etisk diskussion om hesten som en disponibel brugsgenstand. Generelt kunne der indenfor hesteverdenen trænges til en etisk diskussion om hesten som brugs- og hobbydyr. Både hvad angår generelt hold, pleje og træning, men også hvad angår afskaffelse af hesten. Det langsomme generationsskifte hos heste gør, at der kan gå lang tid, før resultatet af avlen kan ses. Det er omkostningsfuldt at avle heste, og jo hurtigere hestene kåres, des hurtigere kan de indgå i avl. I dag kan heste derfor i nogle tilfælde allerede sadelkåres som 3-årige. Det er endnu ikke videnskabelig påvist, hvornår det ideelle tidspunkt for træning og tilridning af hesten er. Det er til gengæld påvist, at ungdyr er mentalt letpåvirkelige af træning (Art et al. 2005; Hamlin et al. 2003; Horohov et al. 1999), og intensiv træning op til en kåring vil derfor kunne føre til stress og mistillid. Det kan derfor bekymre, om dette vil føre til en lavere livskvalitet og holdbarhed af hesten. Finanskrisen har generelt medført en nedgang i salget af heste og dermed også en nedgang i antallet af bedækninger. Ydermere har finanskrisen medført, at mange heste er faldet i pris, hvilket øger sandsynligheden for, at der bliver foretaget impulskøb af heste. Det medfører, at folk kommer hjem med et dyr, hvor de måske mangler viden omkring optimale pasnings- og plejeforhold for det pågældende dyr, hvilket naturligvis må anses som en trussel mod det enkelte individs velfærd. Desuden kan det bekymre, om finanskrisen medfører, at nogle hesteejere ikke kan opretholde hestens sundhedsstatus ved f.eks. at bestille smed og dyrlæge sjældnere, end de normalt ville have gjort. 48

49 Foto: Lars Gejl 49

50 Opsummering Formålet med denne rapport er at opsummere den nuværende viden om hestes brug og hold for på baggrund af dette at give en status for hestes velfærd i Danmark. For at kunne levere en fyldestgørende status er der mange spørgsmål, som først skal besvares. En af de store udfordringer ved at lave en status over hestes velfærd i Danmark er at indhente statistik på området. Megen information er ikkeeksisterende eller svært tilgængeligt, og mange svar må derfor baseres på estimater. Indholdet af rapporten afspejler derfor, at der er flere forhold, som det vil være gavnligt at vide mere om. Med den eksisterende statistik og viden om hesteområdet i Danmark skildrer rapporten et område, som i store træk har fokus på hestens velfærd. Men langtfra alle heste får opfyldt deres fysiologiske og mentale behov. Et af de store problemer er, at de forskellige instanser og interessenter inden for hesteområdet i Danmark ikke altid er enige om, hvordan god hestevelfærd defineres, og at de eksisterende definitioner kan være inkonsekvente og tvetydigt formuleret, hvilket kan ses afspejlet i hestesportens reglementer. Opsummeres hovedpunkterne fra Dyrenes Beskyttelses bemærkninger i rapportens syv kapitler, så fremgår en del punkter, der ifølge Dyrenes Beskyttelse kan og bør optimeres for at øge hestes velfærd. Disse punkter falder overordnet set inden for fire kategorier: hestens behov, hestens adfærd, hestens indlæringsevner og regler inden for hesteområdet: Hestens behov I dag kan et hestehold bestå af en enkelt hest. Heste er fra naturens side sociale dyr, og et hestehold bør derfor altid bestå af minimum to heste. Motionskravet i lov om hold af heste er ikke tilstrækkeligt. Alle heste bør have fri bevægelse på fold hver dag. Mange heste opholder sig på folde af ringe kvalitet. Folde bør have en størrelse, som sikrer mulighed for udfoldelse af naturlig adfærd, de bør være veldrænede og give mulighed for læ. Hestens adfærd Hesten har et stort adfærdsrepertoire, som kan benyttes til at aflæse dens sindstilstand. Dermed kan hesten kommunikere, hvordan den oplever de stimuli, den udsættes for. Både ryttere, hesteejere og dommere bør anerkende og blive bedre til at bruge hestens adfærd som parameter for dens sindstilstand og agere i forhold til denne. Stereotypier og anden unormal adfærd er ikke acceptabelt. Hestens indlæringsevner Der er alt for lidt fokus på de bagvedliggende mekanismer for hestens indlæring og dens mentale kapacitet. I al omgang med heste indgår et element af træning, der bør derfor være mere fokus på grundelementer indenfor indlæringsteori. Hestens indlæringsevner samt fysiologiske og mentale kapacitet skal tages i betragtning ved valg og brug af både træningsmetoder og udstyr, for at disse ikke bliver kompromitterende for hestens velfærd. 50

51 Regler inden for hesteområdet Der bør i alle afskygninger af reglementer og lovgivning være klare definitioner, som ikke kan fejltolkes. Myndighedernes kontrol af både besætninger og transport bør dække hele hesteområdet. Fælles registreringssystemer og databaser, som inkorporer både det dyrlægefaglige, avlsparametre, forsikringssager og sportsresultater vil gøre hesteområdet i Danmark mere gennemskueligt og vil kunne danne rammerne for en mere detaljeret status for hesteområdet. Overordnet viser rapporten, at det er essentielt, at alle, som har med heste at gøre, kender til hestens biologi hvad angår både dens fysiologiske og mentale behov samt dens adfærd og indlæringskapacitet. Det er derfor væsentligt, at alle, som har aktie i hesteområdet, hvad enten det er privat eller erhvervsmæssigt, har mulighed for at modtage undervisning og vejledning i disse områder. Områderne bør dermed også indgå som fast punkt i rideundervisningen på lige fod med selve det ride- og køretekniske. På baggrund af denne rapport er det blevet klargjort, at der er mange områder, som kan optimeres inden for hesteområdet i Danmark. Dette er områder, som Dyrenes Beskyttelse arbejder for at forbedre, rapporten vil dermed danne rammerne for Dyrenes Beskyttelses strategi på hesteområdet. 51

52 Referencer Art, T., & Lekeux, P Exercise-induced physiological adjustments to stressful conditions in sports horses. Livestock Production Science 92(2): p Bailey, C.J., Reid, S.W., Hodgson, D.R., & Rose, R.J Factors associated with time until first race and career duration for Thoroughbred racehorses. American Journal of Veterinary Research 60(10): p Von Borstel, U.U. et al Impact of riding in a coercively obtained Rollkur posture on welfare and fear of performance horses. Applied Animal Behaviour Science 116(2-4): p Brama, P.A.J., Te Koppele, J.M., Bank, R.A., Barneveld, A., & Van Weeren, P.R Development of biochemical heterogeneity of articular cartilage: influences of age and exercise. Equine veterinary journal 34(3): p Breda, E. Van A Nonnatural Head-Neck Position (Rollkur) During Training Results in Less Acute Stress in Elite, Trained, Dressage Horses. Journal of applied animal welfare science 9(1): p Carlsen, B Fremtidssikring af holdbare rideheste. Ridehesten 12: p Carlsen, B En central sundheds- og sygdomsdatabase. Ridehesten 8: p Carlsen, B Ny viden om hestens reaktion på hyperfleksion. Ridehesten 7: p Chance, P Learning & behavior.6th ed. Belmont: Wadsworth. Daka Døde dyr 2010/2011. Daka Bio-Industries. Available at: files.asp?id=926 [Accessed November 5, 2012]. Danmarks Statistik Familiens Kæledyr. Available at: pdf [Accessed March 11, 2013]. Dansk Galop. 2012a. Dansk Væddeløbsreglement. Foreningen til den ædle hesteavls fremme. Available at: [Accessed March 7, 2013]. Dansk Galop. 2012b. Særlige bestemmelser for danske baner. Tillæg til Dansk Væddeløbsreglement. Available at: [Accessed November 5, 2012]. Dansk Islandshesteforening Kåring af islandske heste. Available at: kaaring0.html [Accessed March 3, 2013]. Dansk Køre Forbund Tillæg til FEI s reglement. 10. udgave. Available at: images/fane-aktiviteter/kon_aktivitet/reglementer_pdf/fei_dressurprogrammer/ FEI_tillaeg_2013.pdf [Accessed March 7, 2013]. Dansk Ride Forbund. 2012a. Distanceridning. Available at: - Reglement ashx [Accessed November 5, 2012]. Dansk Ride Forbund. 2012b. Dressur Reglement. Available at: Reglementer/Spring.aspx [Accessed November 5, 2012]. Dansk Ride Forbund. 2012c. Fælles bestemmelser. Available at: Reglementer/~/media/rideforbund/Ridesport/Reglementer/Faelles/2013/Flles%20Bestemmelser% % ashx. [Accessed June 28, 2013]. 52

53 Dansk Ride Forbund. 2012d. Retningslinjer for etisk korrekt anvendelse af hesten til ridesport. Available at: retningslinjer/etiske retningslinjer.ashx [Accessed March 1, 2013]. Dansk Ride Forbund. 2012e. Spring Reglement. Available at: Reglementer/Spring.aspx [Accessed November 5, 2012]. Dansk Ride Forbund Organisation. Available at: DRF/Organisation. aspx [Accessed March 3, 2013]. Van Dierendonck, M., Van Dalum, M., Beekmans, M., & Christensen, J.W Acute stress responses of dressage horses ridden in three different head and neck positions. In ISES Proceedings, 62. DIF Medlemstal fordelt på køn og alder pr. specialforbund. Dansk Idræts-Forbund. Available at: [Accessed March 3, 2013]. DTC Løbsbestemmelser. Dansk Travsports Centralforbund (DTC). Available at: p2.asp [Accessed November 5, 2012]. Dyson, S Lameness and Poor Performance in the Sports Horse : Dressage, Show Jumping and Horse Trials ( Eventing ) AAEP Convention Proceedings. Van Erck, E Dynamic respiratory videoendoscopy in ridden sport horses: effect of head flexion, riding and airway inflammation in 129 cases. Equine veterinary journal. Supplement 43(4): p Evans, D., & McGreevy, P An investigation of racing performance and whip use by jockeys in thorough bred races. PloS one 6(1): p.e Falk-Rønne, J Medicinsk og kirurgisk forbedring af hesteatleten. Det Etiske Råd. Available at: FEI FEI Stewards Manual Dressage. Federation Equestre Internationale. Available at: org/sites/default/files/file/officials %26 ORGANISERS/Stewards_Manual/Dressage_Stewards_Manual. pdf [Accessed November 5, 2012]. FEI. 2012a. Reining rules, 4th edition. Federation Equestre Internationale. Available at: disciplines/reining/rules [Accessed November 5, 2012]. FEI. 2012b. Rules, Dressage. Federation Equestre Internationale (January 2011). Available at: disciplines/dressage/rules [Accessed November 5, 2012]. FEI FEI code of conduct for the welfare of the horse. Federation Equestre Internationale. Available at: FEI/Code of Conduct/The_FEI_Code_of_conduct_for_ Welfare_of_the_Horse_FEB2012.pdf [Accessed March 1, 2013]. Firth, E.C The response of bone, articular cartilage and tendon to exercise in the horse. Journal of anatomy 208(4): p Firth, E.C., & Rogers, C.W Musculoskeletal responses of 2-year-old Thoroughbred horses to early training. Conclusions. New Zealand Veterinary Journal 53(6): p Frigast, C., & Kristoffersen, V Beslaglære. Hoven i fokus. København: Gyldendal. Fødevareministeriet Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer. Retsinformation. Available at: [Accessed March 7, 2013]. Fødevarestyrelsen Dyrevelfærd i Danmark Available at: Dyr/Dyrevelfaerd/Velfaerdkontrol/Velfaerdsrapport/Sider/forside.aspx. 53

54 Fødevarestyrelsen. 2011a. Dyrevelfærd i Danmark Available at: Dyr/Dyrevelfaerd/Velfaerdkontrol/Velfaerdsrapport/Sider/forside.aspx. Fødevarestyrelsen. 2011b. Man spiser da heste. Available at: Pressemeddelelser/2011/Sider/Man-spiser-da-heste.aspx [Accessed November 1, 2012]. Fødevarestyrelsen. 2012a. Dyrevelfærd i Danmark Available at: Publikationer/Sider/publikationDetalje.aspx?pub= Fødevarestyrelsen. 2012b. Medicintjek hos hestedyrlæger og hesteejere. Available at: styrelsen.dk/nyheder/pressemeddelelser/arkiv 2012/Sider/Medicintjek-hos-hestedyrlæger-og hesteejere. aspx [Accessed November 1, 2012]. Hamlin, M.J., & Hopkins, W.G Retrospective trainer-reported incidence and predictors of health and training-related problems in standardbred racehorses. Journal of Equine Veterinary Science 23(10): p Hesteafgiftsfonden Regnskab for perioden 1. januar-31. december Available at: fonden.dk [Accessed November 5, 2012]. Heuschmann, G Tug of war: Classical versus modern dressage 1st ed. London: J.A. Allen. Hines, M.T., Schott, H.C., Bayly, W.M., & Leroux, A.J Exercise and immunity: a review with emphasis on the horse. Journal of Veterinary Medicine 10(5): p Horohov, D.W. et al Effect of exercise on the immune response of young and old horses. American Journal of Veterinary Research 60(5): p Haag, E.L., Rudman, R., & Houpt, K.A Avoidance, maze learning and social dominance in ponies. Journal of Animal Science 50(2): p ISES A note on the welfare implications of hyperflexion in the training of the ridden horse: p Justitsministeriet Hold af heste. Justitsministeriets arbejdsgruppe om hold af heste. Available at: om hold af heste.pdf [Accessed March 7, 2013]. Landsbrugsinfo Landsudvalget for heste. Available at: Landsudvalget_for_Heste.aspx [Accessed March 3, 2013]. Lay, D.C. et al Behavioral and physiological effects of freeze or hot-iron branding on crossbred cattle. Journal of animal science 70(2): p Liljenstolpe, C Horses in Europe. Swedish University of Agricultural Sciences. Lindegaard, C., Vaabengaard, D., Christophersen, M.T., Ekstøm, C.T., & Fjeldborg, J Evaluation of pain and inflammation associated with hot iron branding and microchip transponder injection in horses. American Journal of Veterinary Research 70(7): p Luthersson, N Den store foderbog 1st. ed. Gentofte: Brogaardens Forlag. Lyle, C.H. et al Risk factors for race-associated sudden death in Thoroughbred racehorses in the UK ( ). Equine veterinary journal 44(4): p Madsen, C., Nielsen, L. & Petersen, C Hestesektorens samfundsøkonomiske betydning i Danmark. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Heste. McGreevy, P., Corken, R., Salvin, H., & Black, C.M Whip use by jockeys in a sample of Australian Thoroughbred races an observational study. PloS one 7(3): p.e

55 McGreevy, P., & McLean, A Roles of learning theory and ethology in equitation. Ethology: p McGreevy, P., & McLean, A Equation Science 1st. ed. Oxford: Wiley-Blackwell. McGreevy, P., & Oddie, C Holding the whip hand a note on the distribution of jockeys whip hand preferences in Australian Thoroughbred racing. Journal of Veterinary Behavior: Clinical Applications and Research 6(5): p McGreevy, P., & Ralston, L The distribution of whipping of Australian Thoroughbred racehorses in the penultimate 200 m of races is influenced by jockeys experience. Journal of Veterinary Behavior: Clinical Applications and Research 7(3): p McGreevy, P., Warren-Smith, A., & Guisard, Y The effect of double bridles and jaw-clamping crank nosebands on temperature of eyes and facial skin of horses. Journal of Veterinary Behavior: Clinical Applications and Research 7(3): p McLean, A., & McGreevy, P Horse-training techniques that may defy the principles of learning theory and compromise welfare. Journal of Veterinary Behavior: Clinical Applications and Research 5(4): p Mills, D.S Applying learning theory to the management of the horse: the difference between getting it right and getting it wrong. Equine Veterinary Journal. Supplementet 27: p Naturstyrelsen Græsning med heste. Available at: National_naturbeskyttelse/Paragraf3/Naturpleje/Overdrev/Overdrevpleje/Heste.htm [Accessed October 10, 2012]. Nugent, G.E. et al Site- and exercise-related variation in structure and function of cartilage from equine distal metacarpal condyle. Osteoarthritis and Cartilage 12(10): p Parkin, T.D.H. et al. 2006a. Catastrophic fracture of the lateral condyle of the third metacarpus/metatarsus in UK racehorses fracture descriptions and pre-existing pathology. Veterinary journal 171(1): p Parkin, T.D.H. et al. 2006b. Analysis of horse race videos to identify intra-race risk factors for fatal distal limb fracture. Preventive veterinary medicine 74(1): p Pedersen, M.L Avlsbetingede dyrevelfærdsproblemer. Justitsministeriet. Available at: justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/arbejdsomraader/forskning/forskningsrapporter/rapport_om_avl_af_dyr.pdf [Accessed November 5, 2012]. Poulsen, P.A Heste lider under manglende uddannelseskrav. Dyrlægen Sektion 1: p.10. Santamaría, S., Bobbert, M.F., Back, W., Barneveld, A., & Van Weeren, R Evaluation of consistency of jumping technique in horses between the ages of 6 months and 4 years. American Journal of Veterinary Research 65(7): p Santamaría, S., Bobbert, M.F., Back, W., Barneveld, A., & Van Weeren, R Effect of early training on the jumping technique of horses. American Journal of Veterinary Research 66(3): p Smith, R.K. et al Should equine athletes commence training during skeletal development?: changes in tendon matrix associated with development, ageing, function and exercise. Equine veterinary journal 31(30): p SMS Saddle Fitting Essential Knowledge. The Society of Master Saddlers (SMS). Available at: [Accessed November 5, 2012]. Sobczyńska, M The effect of selected factors on length of racing career in Thoroughbred racehorses in Poland. 25(3): p

56 Søndergaard, E., Clausen, J., W., C.J., & Schougaard, H Opstaldning af heste. Danske anbefalinger. Tjele: Dansk JordbrugsForskning. Sørensen, C.S Bag om biddet en guide til valg og brug af bid. 1st. ed. Just-Print.dk. Saastamoinen, M.T Some factors of the time of breaking and training affecting racing performance in young trotters. Journal of agricultural science in Finland 63(5): p Videncenter for Landbrug Hestekongres Landsudvalget for Heste Årsmøde og Faglig eftermiddag. Videncenter for Landbrug, Heste. Landsudvalget for Heste. Videncentret for Landbrug Hestekongres Landsudvalget for Heste. Årsmøde og faglig eftermiddag. Videncentret for Landbrug, Heste. Landsudvalget for Heste. Walker, K.A., Mellish, J.E., & Weary, D.M Behavioural responses of juvenile Steller sea lions to hot-iron branding. Applied Animal Behaviour Science 122(1): p Wallin, L., Strandberg, E., Philipsson, J., & Dalin, G Estimates of longevity and causes of culling and death in Swedish warmblood and coldblood horses. Livestock Production Science 63(3): p Van Weeren, P.R The potential role of training programmes in reducing injuries. Pferdeheilkunde 27(6): p Wickens, C.L., & Heleski, C.R Crib-biting behavior in horses: A review. Applied Animal Behaviour Science 128(1-4): p

57 Bilag 1 Discipliner i hestesporten Der findes mange discipliner indenfor hestesporten, og med hver af disse følger et sæt regler og retningslinjer om disciplinens udførelse. I det nedenstående gennemgås nogle af de hyppigst forekomne discipliner i hestesporten i Danmark. Hvor muligt er det antal af ryttere, som benytter sig af disciplinen, angivet, samt race og antal heste. Denne type statistik er dog svært tilgængelig, da mange ryttere dyrker disciplinen på hobbyplan og dermed ikke bliver registreret ved konkurrencer og lignende. Dressur Størstedelen af dressurheste er varmblodsheste, da varmblodsheste i modsætning til f.eks. fuldblod er stærke inden for alle tre gangarter (Dyson, 2000). I Danmark er det primært dansk varmblod, som benyttes, og da dressur i Danmark er en meget udbredt disciplin indenfor hestesporten, afspejles dette i avlen af Dansk Varmblod. Dansk Varmblod er det største avlsforbund i Danmark, og i 2012 blev der ifølge Videncentret for Landbrug, Heste, født Dansk Varmblod føl (Videncenter for Landbrug, 2013). Målet med dressur er at udvikle en hest, der er afbalanceret, smidig og fleksibel, men ligeledes tillidsfuld, opmærksom og klar til at udføre opgaver for rytteren i en perfekt forståelse mellem rytter og hest (Dansk Ride Forbund, 2012a; FEI, 2012). Øvelserne i dressur spænder bredt, men har alle det til fælles, at de baseres på en blanding af de traditionelle gangarter for heste: skridt, trav og galop, og at de skal udføres i en hensigtsmæssig form, som bygger på hestens naturlige forudsætninger. Blandt øvelserne er bl.a. passage (gang, hvor hesten ser ud til at stoppe kortvarigt op, inden den sætter hoven ned), traversering (hesten går skråt fremad, idet benene krydser over modsatte ben) og piruet (ekvipagen drejer omkring sig selv på stedet) (Dansk Ride Forbund, 2012a). Figur 1 Hest, som rides i disciplinen dressur. Foto: Dyrenes Beskyttelses arkiv Spring I Danmark er det primært varmblodsheste, der bruges til spring. Traditionelt set har dansk varmblodsheste været brugt til dressur, men i dag avles de med henblik på både dressur og spring. Målet med springning er bl.a. at udvikle springheste, der springer med lyst, vilje, glæde og mod (Dansk Ride Forbund, 2012b). Ekvipagen (rytter og hest) skal springe en bane med op til 18 spring, som er op til 160 cm høje og 220 cm brede uden fejl. Ekvipagen får fejl, hvis hesten river en bom ned eller stopper foran et spring. Tempoet skal være rigtigt, rytteren skal have bedømt afstanden til næste forhindring, så hesten får det rigtige afsæt og kommer sikkert over springet (Dansk Ride Forbund, 2012c). 57

58 Western Den amerikanske quarterhorse organisation (AQHA) er overordnet den instans, som står for ridedisciplinen western på verdensplan og havde i quarterheste registreret, hvoraf den danske andel udgør ca (DKQHA, 2012). Organisationen har tilholdssted i Texas, USA, og er i dag verdens største hesteavlsog hesteregistreringsorganisation (AQHA, 2012). Westernridning har i de seneste år taget meget til i Europa, og der bliver dyrket westernridning på højt plan i mange europæiske lande. Øvelserne tager deres udgangspunkt i cowboyens daglige arbejde med bl.a. kvæget. En af øvelserne kaldes Reining, som til en vis grad kan sammenlignes med dressur og er den eneste westerndisciplin, som også hører ind under Dansk Ride Forbund. I reining forekommer der flyvende galopskift, der rides i store og små cirkler i forskelligt tempo, men med minimal brug af tøjlerne. Et yderligere element er run down, hvor hesten viser sin evne til at accelerere til tophastighed på ganske få meter efterfulgt af et sliding stop, hvor hesten fra høj hastighed stopper brat ved tilnærmelsesvist at sætte sig på bagbenene. Desuden indgår Spin, som er meget hurtige baghåndsvendinger op til 4 x 360 uden ophold (AQHA, 2012). Figur 2 Barrel race. Disciplin inden for western, hvor der rides i højt tempo mellem tre opstillede tønder. Foto: Stine Clemmensen Distance Der findes ca. 100 ryttere i Danmark, som stiller op i pointgivende klasser (dvs. distancer på min. 40 km). I de højere klasser er det primært fuldblodsarabere, som bruges til distanceridning, men dette er ikke et krav. Distanceridning kan sammenlignes med menneskets maraton, idet hestens (og rytterens) udholdenhed afprøves på en markeret rute gennem terrænet. Distanceridning er ligesom de fleste andre hestesportsgrene opdelt i klasser. Ridtets længde og hastighed bruges til opdelingen. I de kortere klasser kan ekvipagen blive diskvalificeret for at ride for hurtigt, tillige er der altid en minimumshastighed at overholde. Distancerne strækker sig fra 15 km til 160 km (Distancerytterforeningen, 2012). Jagt Jagtridning er den ældste form for ridesport. Konger og adelsmænd red jagtridning for fornøjelsens og adspredelsens skyld helt tilbage i middelalderens Europa. Jagtridning har udviklet sig gennem årene, så der ikke længere rides med et kobbel af hunde på jagt efter vilde dyr. I dag er ruten planlagt på forhånd af hensyn til landmænd, skovejere og det medfølgende publikum, og der er indlagte pauser til hestene alt efter turens længde. Der bliver arrangeret jagter det meste af året, hvor den mest kendte, Hubertusjagten i Dyrehaven, altid forekommer den første søndag i november. Der er ingen krav om, hvilke racer der skal benyttes til sporten, og man vil derfor kunne se et bredt udsnit at racer og størrelser til jagterne. Kørsel Dansk Køre Forbund har ca medlemmer, består af 12 køreselskaber fordelt over hele landet og er det nationale køreforbund, der organiserer kørsel med hest og vogn i Danmark (Dansk Køre Forbund, 2013; Dansk Ride Forbund, 2013). Hvad der for 100 år siden var en nødvendighed, nemlig at beherske hest og 58

59 vogn, er i dag blevet en hastigt voksende sportsgren. (Dansk Køre Forbund, 2006). Ligesom ved andre hestesportsdiscipliner findes der flere forskellige øvelser indenfor køresporten. Det drejer sig om dressur, hvor hesten bedømmes for regelmæssighed i bevægelsen, harmoni, bæring og afskub, smidighed, lethed ved øvelsernes udførelse, og om de er korrekt stillede i vendingerne. Maraton, hvor der gennemkøres en terrænrute, som slutter med en etape bestående af maratonforhindringer, der gennemkøres på tid. Forhindringsløb, hvor der gennemkøres en på forhånd fastlagt bane med et antal forhindringer bestående af plastkegler. Banen skal gennemkøres på tid og indenfor en fastlagt, fejlfri tid (Dansk Køre Forbund, 2006). Figur 3 Hestevognskørsel som konkurrencedisciplin. Foto: Payana Hendriksen Der findes yderligere to discipliner: brugskørsel og pløjning. Brugskørsel er en relativt ny disciplin i Danmark. Her skal kusken demonstrere sin evne til at håndtere hest og vogn i praktiske situationer. I brugskørsel kører alle med den samme vogn, og en række øvelser skal gennemkøres på tid og med strafpoint for fejlagtig udførelse af øvelsen i fastlagte gangarter. Til pløjestævner er fokus på, at hesten har en mangeårig tradition for at være brugt i landbruget. I Danmark bliver traditionen holdt ved lige, og danske pløjere er i dag blandt de bedste ved internationale konkurrencer (Dansk Køre Forbund, 2006). Military Military har fra gammel tid sine rødder i en samlet test for kavaleriet, som krævede beherskelse af flere typer ridning. De tre discipliner, som udgør military i dag, er dressur, ridebanespringning og terrænridning. Dressuren har til opgave at vise, at hesten er løsgjort, lydig, rolig, positiv, opmærksom og i harmoni med sin rytter. Udholdenhedsprøven består af terrænridt og har til opgave at vise hestens hurtighed, udholdenhed, mod og springevner i terrænet (Dansk Ride Forbund, 2012d). Forhindringerne er faste, hvilket vil sige, at de ikke falder ned som bommene på springbanen. Springprøven skal følge almindelige regler for springning, beskrevet i Dansk Ride Forbunds springreglement (Dansk Ride Forbund, 2012b). Islandsridning Dansk Islandshesteforening er efter Dansk Varmblod den største hesteavlsforening i Danmark, og i 2008 var der ca islandske heste i Danmark (Dansk Islandshesteforening, 2013a). Konkurrencer med islandske heste er anderledes end konkurrencer med andre hesteracer. Omdrejningspunktet er i næsten alle tilfælde hestens gangarter, og således konkurreres i 5-gang, hvor der vises skridt, trav, galop, tølt og pas. 4-gang, hvor der vises skridt, trav, galop og tølt. Dertil kommer konkurrencer, hvor der kun vises tølt i forskelligt tempo og pasløb, hvor det er tiden, der tæller. Målet er, at hest og rytter i et harmonisk samarbejde fremviser hestens gangarter så smukt og udtryksfuldt som muligt (Dansk Islandshesteforening, 2013b). 59

60 Figur 4 Eksempel på islandsridning. Foto: Katrine Elmgreen Hestevæddeløb Hestevæddeløb var den første konkurrencedisciplin indenfor hestesporten. Både væddeløb fra ryggen af hesten og med vogn har været en disciplin siden 648 f.kr., hvor det havde sit ophav i Syrien, Babylon og Ægypten. I dag er der opstået en stor industri omkring hestevæddeløbene, og der bliver omsat for milliarder på verdensplan. I 2010 blev der f.eks. omsat for 89,8 milliarder euro (669,8 milliarder danske kroner) grundet væddemål i galopindustrien (IFHA, 2011). Både typen af løb og distancen varierer meget fra land til land. I Danmark dækker hestevæddeløb i dag over galop og trav. I Danmark findes otte travbaner, hvoraf tre også er galopbaner. Klampenborg Galopbane er den eneste væddeløbsbane, hvor der kun bliver redet galopløb. Galop Dansk Galop (Foreningen til den ædle Hesteavls Fremme) blev stiftet i 1859 og er galopsportens øverste myndighed. Foreningens formål er at fremme fuldblodsavlen i Danmark samt at lede dansk galopsport. Foreningen har omkring 400 medlemmer og ledes af en bestyrelse på 15 medlemmer, der repræsenterer banerne, opdrætterne, hesteejerne og trænerne. Der er registreret ca. 300 avlshopper og 35 avlshingste i Danmark, og den årlige produktion af fuldblodsføl er omkring 200 (Dansk Galop, 2012). På verdensplan er fuldblodssporten en stor industri. Der opdrættes hvert år ca fuldblodsføl, heraf halvdelen i USA. Bedækninger ved de fineste avlshingste koster op til 2 millioner kroner, og det dyreste føl, der har været handlet på en offentlig auktion, blev budt op i mere end 92 millioner kroner. Der var i starten af galopheste i aktiv træning (dvs. træning med henblik på enten at komme i løb eller allerede at være i løb) (Dansk Galop, 2012). Galopheste kan opnå hastigheder på 65 km/t og løber distancer fra 500 meter til meter. De mest almindelige distancer er mellem og meter. I løb, hvor 2-åringer kan deltage, må distancen ikke overskride meter, før 1. august ikke meter og før 15. oktober ikke meter (Klampenborg Galopbane, 2012). Trav Væddeløb for heste, der løber i gangarten trav og hver især trækker en let, tohjulet vogn (sulky) med en kusk. I 1885 fandt de første travløb sted i Danmark, og Kjøbenhavns Traverbane, som den hed dengang, siden Charlottenlund Travbane (Lunden), blev åbnet i 1891, og dermed er Danmark en af de ældste travsportsnationer i verden. Den største gevinst, der er vundet i Danmark, er på ca. 1,4 mio. kr. Der fødes i Danmark travføl om året, og der findes 400 amatørtrænere og 70 professionelle trænere (DTC, 2012). Både hopper, vallakker og hingste kan deltage på lige vilkår i løbene, selvom der også findes løb udelukkende for hopper. I travløb kommer hastigheden op på ca. 50 km i timen, selvom hestene i korte perioder kan komme op på 60 km i timen. Løbslængden varierer, men de fleste løb bliver afviklet over distancen meter (Billund Trav, 2012). 60

61 Referencer AQHA. (2012). Welcome. American Quarter Horse Association. Retrieved November 5, 2012, from aqha.com/about.aspx Billund Trav. (2012). Trav for begyndere. Retrieved November 5, 2012, from php/en-verden-af-oplevelser/trav-for-begyndere Dansk Galop. (2012). Fuldblodsavlen. Retrieved November 5, 2012, from fuldblodsavlen/ Dansk Islandshesteforening. (2013a). Avlsarbejdet i Danmark. Retrieved March 3, 2013, from islandshest.dk/5.html Dansk Islandshesteforening. (2013b). Konkurrencer med nuancer. Retrieved March 3, 2013, from islandshest.dk/60.html Dansk Køre Forbund. (2006). Dansk Køre Forbund. Retrieved September 21, 2012, from Dansk Køre Forbund. (2013). Om DKF. Retrieved March 3, 2013, from Dansk Ride Forbund. (2012a). Dressur Reglement. Retrieved November 5, 2012, from Dansk Ride Forbund. (2012b). Spring Reglement. Retrieved November 5, 2012, from dk/ridesport/reglementer/spring.aspx Dansk Ride Forbund. (2012c). Springning. Retrieved November 5, 2012, from Dansk Ride Forbund. (2012d). Military Reglement. Retrieved November 5, 2012, from Dansk Ride Forbund. (2013). Kørsel. Retrieved March 3, 2013, from Discipliner/Koersel.aspx Distancerytterforeningen. (2012). Distanceridning Kom godt igang. Retrieved September 20, 2012, from DKQHA. (2012). Danish Quarter Horse Association (DKQHA). DTC. (2012). Dansk Travsports Centralforbund (DTC). Retrieved September 23, 2012, from Dyson, S. (2000). Lameness and Poor Performance in the Sports Horse : Dressage, Show Jumping and Horse Trials (Eventing) AAEP Convention Proceedings. FEI. (2012). Rules, Dressage. Federation Equestre Internationale. Retrieved November 5, 2012, from IFHA. (2011). IFHA annual report. International Federation of Horseracing Authorities. Retrieved November 5, 2012, from Klampenborg Galopbane. (2012). Galop for begyndere. Retrieved October 16, 2012, from Videncenter for Landbrug. (2013). Hestekongres Landsudvalget for Heste Årsmøde og Faglig eftermiddag. Videncenter for Landbrug, Heste. Landsudvalget for Heste. 61

62 Bilag 2 FEI Code of conduct FEI FEI code of conduct for the welfare of the horse. Federation Equestre Internationale. Available at: sites/default/files/file/about FEI/Code of Conduct/The_FEI_Code_of_conduct_for_Welfare_of_the_Horse_FEB2012.pdf [Accessed March 1, 2013]. FEI CODE OF CONDUCT FOR THE WELFARE OF THE HORSE The FEI requires all those involved in international equestrian sport to adhere to the FEI Code of Conduct and to acknowledge and accept that at all times the welfare of the Horse must be paramount. Welfare of the horse must never be subordinated to competitive or commercial influences. The following points must be particularly adhered to: 1. General Welfare: a) Good Horse management Stabling and feeding must be compatible with the best Horse management practices. Clean and good quality hay, feed and water must always be available. b) Training methods Horses must only undergo training that matches their physical capabilities and level of maturity for their respective disciplines. They must not be subjected to methods which are abusive or cause fear. c) Farriery and tack Foot care and shoeing must be of a high standard. Tack must be designed and fitted to avoid the risk of pain or injury. d) Transport During transportation, Horses must be fully protected against injuries and other health risks. Vehicles must be safe, well ventilated, maintained to a high standard, disinfected regularly and driven by competent personnel. Competent handlers must always be available to manage the Horses. e) Transit All journeys must be planned carefully, and Horses allowed regular rest periods with access to food and water in line with current FEI guidelines. 2. Fitness to compete: a) Fitness and competence Participation in Competition must be restricted to fit Horses and Athletes of proven competence. Horses must be allowed suitable rest period between training and competitions; additional rest periods should be allowed following travelling. b) Health status No Horse deemed unfit to compete may compete or continue to compete, veterinary advice must be sought whenever there is any doubt. c) Doping and Medication Any action or intent of doping and illicit use of medication constitute a serious welfare issue and will not be tolerated. After any veterinary treatment, sufficient time must be allowed for full recovery before Competition. 62

63 d) Surgical procedures Any surgical procedures that threaten a competing Horse s welfare or the safety of other Horses and/or Athletes must not be allowed. e) Pregnant/recently foaled mares Mares must not compete after their fourth month of pregnancy or with foal at foot. f) Misuse of aids Abuse of a Horse using natural riding aids or artificial aids (e.g. whips, spurs, etc.) will not be tolerated. 3. Events must not prejudice Horse welfare: a) Competition areas Horses must be trained and compete on suitable and safe surfaces. All obstacles and competition conditions must be designed with the safety of the Horse in mind. b) Ground surfaces All ground surfaces on which Horses walk, train or compete must be designed and maintained to reduce factors that could lead to injury. c) Extreme weather Competitions must not take place in extreme weather conditions that may compromise welfare or safety of the Horse. Provision must be made for cooling conditions and equipment for Horses after competing. d) Stabling at Events Stables must be safe, hygienic, comfortable, well ventilated and of sufficient size for the type and disposition of the Horse. Washing-down areas and water must always be available. 4. Humane treatment of horses: a) Veterinary treatment Veterinary expertise must always be available at an Event. If a Horse is injured or exhausted during a Competition, the Athlete must stop competing and a veterinary evaluation must be performed. b) Referral centres Wherever necessary, Horses should be collected by ambulance and transported to the nearest relevant treatment centre for further assessment and therapy. Injured Horses must be given full supportive treatment before being transported. c) Competition injuries 63

64 The incidence of injuries sustained in Competition should be monitored. Ground surface conditions, frequency of Competitions and any other risk factors should be examined carefully to indicate ways to minimise injuries. d) Euthanasia If injuries are sufficiently severe a Horse may need to be euthanised on humane grounds by a veterinarian as soon as possible, with the sole aim of minimising suffering. e) Retirement Horses must be treated sympathetically and humanely when they retire from Competition. 5. Education: The FEI urges all those involved in equestrian sport to attain the highest possible levels of education in areas of expertise relevant to the care and management of the Competition Horse. This Code of Conduct for the Welfare of the Horse may be modified from time to time and the views of all are welcomed. Particular attention will be paid to new research findings and the FEI encourages further funding and support for welfare studies. 64

65 Bilag 3 DRF Fælles bestemmelser Dansk Ride Forbund Fælles bestemmelser. Available at: rideforbund/ridesport/reglementer/faelles/2013/flles%20bestemmelser%202013% ashx. [Accessed June 28, 2013]. FÆLLES BESTEMMELSER 2013 I HESTE OG PONYER 10. ETIK OG VELFÆRD Læs ud over dette afsnit også Etiske retningslinjer for omgang med heste. Dyreværnsloven skal overholdes i omgangen med heste/ponyer. Såfremt misbrug af en hest/pony finder sted under et ridestævne, har enhver pligt til at underrette den/de fungerende officials eller stævnejuryen herom Halthed, sygdom og misrøgt Hvis det inden en konkurrence oplyses eller iagttages, at en til start anmeldt hest/pony er halt, syg eller misrøgtet, skal dommeren eller teknisk delegeret - om muligt bistået af stævnets dyrlæge - undersøge hesten/ponyen. Hvis én af de undersøgende officials anser hesten/ponyen for uegnet til at starte, skal start nægtes, og denne kendelse er inappellabel. Kendelsen skal søges afsagt hurtigt, så hestens/ponyens opvarmning - afhængig af undersøgelsens udfald - enten kan afbrydes eller fortsættes med det samme. Hvis en official bemærker, at en hest/pony er halt, syg eller misrøgtet, skal vedkommende omgående gribe ind og forbyde videre ridning på den pågældende hest/pony. Så længe hesten/ponyen er under bedømmelse, kan kun klassens dommer skride ind og diskvalificere ekvipagen. En hest/pony, der er fundet uegnet til start i henhold til ovenstående, må ikke startes igen ved samme stævne, før den er erklæret i orden hertil af stævnets dyrlæge, eller hvis samme official, som har forbudt start, efterfølgende tillader hesten/ponyen at starte igen. Eventuelle udgifter til godkendelse hos stævnedyrlægen betales af rytteren. En rytter, hvis hest/pony er udelukket efter ovenstående, og såfremt rytteren ikke skønnes at være skyld i halthed, sygdom eller misrøgt, kan starte en anden hest/pony i samme klasse, såfremt tidsplanen og disciplinreglementet giver mulighed for dette. Stævnedyrlægen skal, hvis han konstaterer, at en hest/pony er vanrøgtet, indberette den for hesten/ponyen ansvarlige person til stævnets tekniske delegeret. Den teknisk delegeret er herefter ansvarlig for at indberette til Disciplinærudvalg og Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent. Side 8 af

66 FÆLLES BESTEMMELSER Blod og mærker på hesten/ponyen Hesten/ponyen må ikke have blod og/eller mærker efter misbrug på sig. Påtale: Heste/ponyer, der bløder fra mulen (mund, næse - i tilfælde hvor hesten/ponyen f.eks. har bidt sig i tungen eller læben), mærker i schenkellejet hvor rytter/hjælper ikke direkte anses for at være skyld i dette. Ekvipagen skal udgå. Gult kort + diskvalifikation: Heste/ponyer med tydelige mærker efter rytters/hjælpers brug af sporer, pisk eller bid. Rødt kort, bortvisning og diskvalifikation: Grove, enkeltstående tilfælde af ovenstående Straf Straf må ikke benyttes og defineres således: Overdreven brug af pisk, tøjle eller sporer Diskvalifikation samt påtale eller gult kort: Tildeles ekvipagen i tilfælde, hvor hesten/ponyen straffes for en uønsket handling. Rødt kort + bortvisning: Tildeles rytteren i grove, enkeltstående tilfælde Forstærkning Definition: Hesten/ponyen tilføres impuls til den udfører den ønskede handling eller roses for en ønsket handling. Forstærkning benyttes under forudsætning af, at hesten/ponyen ikke udsættes for unødig smerte. Diskvalifikation samt gult kort: Tildeles ekvipagen i tilfælde, hvor forstærkning udføres særligt overdrevet Rødt kort + bortvisning: Tildeles rytteren i grove, enkeltstående tilfælde af ovenstående Pisk benyttelse Pisken må aldrig benyttes som straf for en hændelse men kun som korrektion. Ved ulydighed må hesten/ponyen korrigeres med lette slag med pisken. Dette skal ske i umiddelbart tilknytning til ulydigheden - En pisk må aldrig benyttes til at give afløb for rytterens eller hjælperes temperament. - Pisken må aldrig benyttes i hestens/ponyens hoved. - Rytteren må aldrig benytte pisken med overhånd. Diskvalifikation samt gult kort: Tildeles ekvipagen ved overtrædelse af dette punkt Side 9 af

67 FÆLLES BESTEMMELSER 2013 Rødt kort + bortvisning: Tildeles rytteren i grove, enkeltstående tilfælde af ovenstående Sporer benyttelse Sporer må aldrig benyttes som straf for en hændelse men som forstærkning af rytterens schenkler. Sporer må aldrig benyttes til at give afløb for rytterens temperament. Gult kort + diskvalifikation: Gives ved overtrædelse af dette punkt Rødt kort + bortvisning: Grove, enkeltstående tilfælde af ovenstående Alder Hestens/ponyens alder følger kalenderåret. En hest/pony, som er født i 2006, bliver således 4 år den 1. januar års og yngre heste/ponyer må ikke startes i nogen form for konkurrence. 4-års heste/ponyer: Hesten/ponyen må ikke startes i nogen form for konkurrence før 1. maj. I perioden fra 1. maj til 31. juli: Se disciplinafsnit. Der kan i disciplinafsnit være fastsat skærpede alderskrav i forhold til ovenstående Følhopper Konkurrencebrug uanset art er meget belastende for den drægtige eller diegivende hoppe. Den drægtige hoppe må derfor kun deltage i stævner indtil 5 måneder før planlagt foling og igen 4 måneder efter foling. Føl må hverken medtages på konkurrencebanerne eller være borte fra hoppen i længere tid end 2 timer. 11. SMITSOMME SYGDOMME En stævneplads, som har været anbefalet lukket af en dyrlæge på grund af smitsom sygdom, kan tidligst afholde stævner 10 dage efter, at sidste hest/pony er raskmeldt, herunder feberfri, ophør af EVENTUELLE næseflåd OG indtørring af opbrudte lymfeknuder. Genåbningen af en stævneplads kan ske efter en dyrlæge har gennemgået besætningen og fundet den smittefri. Det er muligt, at afholde stævner på en stævneplads, hvor et særligt staldafsnit er lukket på grund af smitsom sygdom, hvis dyrlægen finder det ansvarligt. Staldafsnittet skal være isoleret og lukket for offentligheden. Hvis en stævneplads eller stald lukkes på grund af sygdom skal Dansk Ride ForbundS Veterinærkonsulent informeres herom. SE OGSÅ PUNKT Side 10 af

68 Bilag 4 Lov om hold af heste GÆLDENDE Lov om hold af heste Nr. 528 af 6. juni 2007 Justitsministeriet LF /07 Ændringer til loven Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner m.v. 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hestehold. Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på heste, som anvendes i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet. Stk. 3. Justitsministeren kan i særlige tilfælde helt eller delvis undtage visse hestehold fra loven. 2. I denne lov forstås ved: 1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse. 2) Stangmål: Afstanden fra jorden og til det højeste punkt på hestens manke. 3) Gruppeopstaldning: Opstaldning af flere heste uden adskillelse i samme rum. 4) Folingsboks: Særligt indrettet boks, hvor folingen finder sted. 5) Spiltov: Opstaldning i bås, hvor hesten står opbundet, oftest op mod en væg. 6) Fold: En udendørs indhegning. 7) Strukturfoder: Hø, halm (hvede, byg, havre, frøgræs), langt græs, ensilage og wrap. 3. Reglerne i dyreværnsloven og regler, der udfærdiges med hjemmel i dyreværnsloven, finder desuden anvendelse på ethvert hestehold. 4. Reglerne i denne lov er minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning. Kapitel 2 Opstaldning 5. Heste må ikke opstaldes i spiltov. Stk. 2. Heste kan dog opbindes i op til 2 timer under tilsyn, såfremt formålet er at lære hesten at stå opbundet uden tilsyn. Stk. 3. Heste, der har lært at stå opbundet uden tilsyn, kan opbindes uden tilsyn i op til 2 timer. Ved transport, stævner, dyrskuer m.v. kan opbinding ske i længere tid. Stk. 4. Stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., kan fraviges, hvis veterinære hensyn taler herfor. Kapitel 3 Indretning af stald 6. Loftshøjden i stalden skal være mindst 2,60 m i frihøjde over eventuel strøelse. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at der for stalde, som benyttes til opstaldning af bestemte typer af heste, gælder en lavere loftshøjde end angivet i stk. 1. Stk. 3. Staldrumfanget pr. hest skal være mindst 30 m Ved opstaldning enkeltvis i boks skal gulvarealet være mindst (2,0 x hestens stangmål) 2, og den korteste side af boksen skal være mindst 1,7 x hestens stangmål. 8. Ved gruppeopstaldning skal gulvarealet opfylde følgende arealkrav: 1) For de første fire heste skal der være mindst (2,0 x hestens stangmål) 2 pr. hest. 2) For hver yderligere hest skal der være mindst (1,7 x hestens stangmål) 2 pr. hest. 9. Foling under opstaldning skal ske i folingsboks. Stk. 2. Gulvarealet i folingsboksen skal være mindst (2,5 x hoppens stangmål) 2. Stk. 3. Hoppe og føl skal opholde sig i folingsboksen i den første måned efter folingen. 10. Syge eller skadede heste skal kunne holdes adskilt fra de øvrige heste, jf Gulvet i stalden og boksen skal være jævnt og ikke glat. Gulvet skal være konstrueret således, at hestene ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. Stk. 2. Lejearealet skal være bekvemt, rent og passende drænet, og der skal i passende omfang udlægges strøelse. Ved gruppeopstaldning skal hestene have adgang til et velstrøet, tørt leje på mindst 80 pct. af gulvarealet. 12. Rum og udstyr, som anvendes i forbindelse med opstaldning af heste, skal konstrueres, installeres og vedligeholdes på en sådan måde, at hestene beskyttes bedst muligt mod tilskadekomst og ikke udsættes for væsentlig ulempe. Stk. 2. Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet og installeret på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand samt for, at hesten pådrager sig skader. Stk. 3. Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for hestes sundhed og velfærd, skal monteres således, at hestene beskyttes bedst muligt mod tilskadekomst og ikke udsættes for væsentlig ulempe. Udstyret skal efterses mindst en gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger med henblik på at beskytte hestenes sundhed og velfærd, indtil fejlen er udbedret. Stk. 4. Inventar, herunder låger, mekanisk udstyr m.v., skal være konstrueret og installeret med henblik på at opnå et så lavt støjniveau som muligt. 13. Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af luftarter skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt 68

69 for heste, og stalden skal have ventilation, som sikrer et tilstrækkeligt luftskifte. 14. Der skal være tilstrækkeligt naturligt lys til at opfylde hestes adfærdsmæssige og fysiologiske behov. For at sikre naturligt lysindfald skal det samlede areal af vinduer el.lign. svare til mindst 7 pct. af staldens gulvareal. Stk. 2. Ud over det naturlige lys skal der være lyskilder, der sikrer, at hestene på ethvert tidspunkt kan tilses nøje. Lyskilderne skal placeres således, at de ikke medfører ulempe eller skade på hestene. 15. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om staldens indretning. Kapitel 4 Adgang til fold 16. For ethvert hestehold skal der være adgang til en fold. Stk. 2. Folden skal have et areal på mindst 800 m 2, hvoraf den korteste side skal være mindst 20 m. Benyttes folden af mere end fire heste på samme tid, forøges det i 1. pkt. angivne arealkrav med 200 m 2 pr. hest. En fold må ikke benyttes af mere end i alt 20 heste. Stk. 3. Folden må ikke indhegnes med pigtråd. 17. Heste skal i mindst 2 timer 5 dage om ugen motioneres eller gives fri bevægelse på fold. Stk. 2. Stk. 1 kan fraviges, hvis veterinære eller vejrmæssige forhold taler afgørende herfor. Stk. 3. Når føl og plage er på fold, jf. stk. 1, skal de, indtil de er 2 år gamle, på fold sammen med artsfæller, medmindre veterinære forhold taler afgørende herimod. 18. Der skal for ethvert hestehold være en plan for, hvornår de enkelte heste kommer på fold. 19. Den ansvarlige for et hestehold skal sikre, at heste, som går ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, kun er ude i mere end 12 timer i døgnet, hvis de har udviklet et kraftigt og tæt hårlag og er ved godt huld og har adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje. Stk. 2. I læskur eller bygning skal gulvarealet opfylde arealkravene i 8, stk. 1. Stk. 3. Læskur eller bygning skal placeres på et sted med tilstrækkelig afvanding. 20. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang til og indretning af fold m.v. Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at 19, stk. 1, kan fraviges for heste af bestemte racer. Kapitel 5 Foder og vand 21. Hestes foderration skal indeholde tilstrækkeligt strukturfoder. 22. Heste skal have fri adgang til frisk drikkevand. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved kortere ophold på fold indtil 4 timer. Kapitel 6 Tilsyn m.v. 23. Enhver, der holder hest, skal sørge for, at hesten tilses mindst én gang om dagen. Stk. 2. Enhver, der erhvervsmæssigt holder hest, skal sørge for, at hesteholdet tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt. I dyrlægens tilsyn skal indgå en vurdering af, om hesteholdet er i overensstemmelse med reglerne i denne lov. 24. I tilfælde af sygdom eller tilskadekomst skal den ansvarlige for hesteholdet sikre, at hesten om fornødent isoleres, og at pleje iværksættes. Ved alvorlig lidelse, eller hvis hesten ikke hurtigt bedres, skal en dyrlæge straks tilkaldes. Kapitel 7 Ibrugtagning og træning 25. Enhver, der holder hest, skal sørge for, at hesten i en tidlig alder oplæres til at blive håndteret. Stk. 2. Oplæring, træning og brug af heste skal være tilpasset hestenes alder og deres fysiske og psykiske kapacitet, så de beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. 26. Udstyr, som anvendes som hjælpemidler på heste, skal være tilpasset den enkelte hest og må ikke påføre hesten skader eller anvendes som tvangsmidler. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af hjælpemidler og tvangsmidler. 27. Enhver form for medicinering og behandling, herunder kirurgisk behandling, som har til formål at skjule sygdomssymptomer, så hesten kan træne og deltage i konkurrencer, er ikke tilladt. Kapitel 8 Hovpleje og mærkning 28. Beskæring eller anlæggelse af beslag på heste skal ske efter behov. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at beskæring eller anlæggelse af beslag kun må foretages af personer, der har den relevante faglige uddannelse hertil. Justitsministeren kan desuden fastsætte krav til uddannelsen. 29. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at mærkning af heste skal foretages af personer, som er uddannet hertil. Justitsministeren kan desuden fastsætte krav til uddannelsen. Kapitel 9 Uddannelse 30. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at den, som er ansvarlig for et professionelt hestehold, skal være over 18 år og besidde en relevant faglig uddannelse hertil. Justitsministeren kan desuden fastsætte krav til uddannelsen. 69

70 Kapitel 9 a Erstatning og forsikring 30 a. Ejeren af en hest er forpligtet til at erstatte den skade, hesten forvolder, når den er løsgående. Har skadelidte medvirket til skaden, kan erstatningen dog nedsættes eller bortfalde. Stk. 2. Det påhviler ejeren af en hest at tegne forsikring, der dækker ansvaret i henhold til stk. 1. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter stk. 1. Undtaget fra forsikringspligten er heste, der holdes af det offentlige. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om forsikringspligtens gennemførelse. 31 finder ikke anvendelse ved fastsættelse af regler i medfør af denne bestemmelse. Ændringer: Indsat sammen med kapitel 9 a 1/ ved ÆL.315 (LF ). 30 b. Bestemmelser i anden lovgivning om objektivt ansvar for skade forvoldt af løsgående heste, som påhviler hestens ejer eller andre, finder ikke anvendelse, hvis der kan pålægges ansvar i medfør af 30 a, stk. 1. Ændringer: Indsat 1/ ved ÆL.315 (LF ). 30 c. Anlægger skadelidte sag mod forsikringsselskabet, skal selskabet tilsige ejeren af hesten til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens 175 gælder for vidner i borgerlige sager. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 2. Stk. 2. Enhver part, der tilsiges efter stk. 1, kan ved at fremsætte begæring herom til retsbogen indtræde som part i sagen. Indtræder parten ikke, er afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig bindende for vedkommende. Ændringer: Indsat 1/ ved ÆL.315 (LF ). Kapitel 10 Administrative forskrifter 31. Inden justitsministeren fastsætter regler i henhold til bestemmelser i denne lov, skal dyreværnsorganisationer og andre organisationer, der efter ministerens skøn særlig berøres af reglerne, have lejlighed til at udtale sig. 32. Justitsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forsvarlig behandling af heste og om beskyttelse af disse dyrs velfærd. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler eller træffe de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Justitsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af reglerne i de ovennævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil. Kapitel 11 Påbud og straf 33. Konstaterer politiet eller en person ansat i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at regler i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov er overtrådt, kan politiet eller en myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri påbyde den ansvarlige for hesteholdet inden for en fastsat frist at rette op på de forhold, som ikke er i overensstemmelse med disse regler. Ændringer: Ændret 1/ ved ÆL.500 (LF ). 34. Fødevareregionernes og politiets afgørelse efter 33 kan påklages til Fødevarestyrelsen. Klage har ikke opsættende virkning, medmindre Fødevarestyrelsen træffer anden afgørelse. Stk. 2. Fødevarestyrelsens afgørelse i en klagesag kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 35. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der undlader at efterkomme et påbud efter 33. Stk. 2 Med bøde straffes den, der overtræder 30 a, stk. 2. Stk. 3. Ved udmåling af straf efter stk. 1 anses det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ændringer: Ændret 1/ ved ÆL.315 (LF ). Kapitel 12 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. 36. Loven træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog stk Stk. 2. For hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, finder 5, 12 og 13 først anvendelse fra den 1. januar Stk. 3. For hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, finder 11, 16 og 18 først anvendelse fra den 1. januar Stk. 4. For hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, finder 6, stk. 1 og stk. 3, 7-9 og 14, stk. 1, 2. pkt., først anvendelse fra den 1. januar Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lene Espersen Følgende ændringer er indarbejdet: Lov nr. 500 af 12. juni 2009 (LF ) og Lov nr. 315 af 30. april 2008 (LF ). 70

71 Bilag 5 Bekendtgørelser på hesteområdet Bekendtgørelse om loftshøjden i hestestalde GÆLDENDE Nr af 21. oktober 2008 Justitsministeriet Bekendtgørelse om loftshøjden i hestestalde I medfør af 6, stk. 2, og under henvisning til i lov om hold af heste, jf. lov nr. 528 af 6. juni 2007, som ændret ved lov nr. 315 af 30. april 2008, fastsættes: 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på ethvert hestehold. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på heste, som anvendes i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse. 2) Stangmål: Afstanden fra jorden og til det højeste punkt på hestens manke. 3. I stalde, som benyttes til opstaldning af heste med et stangmål på ikke over 1,35 m, skal loftshøjden være mindst 2,10 m i frihøjde over eventuel strøelse. Stk. 2. I stalde, som benyttes til opstaldning af heste med et stangmål på ikke over 1,45 m, skal loftshøjden være mindst 2,20 m i frihøjde over eventuel strøelse. Stk. 3. I stalde, som benyttes til opstaldning af heste med et stangmål på ikke over 1,55 m, skal loftshøjden i stalden være mindst 2,30 m i frihøjde over eventuel strøelse. Stk. 4. I stalde, som benyttes til opstaldning af heste med et stangmål på ikke over 1,65 m, skal loftshøjden i stalden være mindst 2,40 m i frihøjde over eventuel strøelse. Stk. 5. I stalde, som benyttes til opstaldning af heste med et stangmål på over 1,65 m, skal loftshøjden i stalden være mindst 2,60 m i frihøjde over eventuel strøelse, jf. 6, stk. 1, i lov om hold af heste. 4. Ved overtrædelse af bekendtgørelsen finder om påbud og straf i lov om hold af heste anvendelse. 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2008, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, finder bekendtgørelsen først anvendelse fra den 1. januar Brian Mikkelsen Cristina Angela Gulisano Bekendtgørelse om udegående heste GÆLDENDE Nr af 9. oktober 2008 Justitsministeriet Bekendtgørelse om udegående heste I medfør af 20 og under henvisning til i lov om hold af heste, jf. lov nr. 528 af 6. juni 2007, som ændret ved lov nr. 315 af 30. april 2008, fastsættes: 1. Islandsheste og shetlandsponyer kan uanset 19 i lov om hold af heste holdes ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr i mere end 12 timer i døgnet uden adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje, hvis de holdes på meget store arealer: 1) hvor naturlige forhold, som tæt beplantning, lavninger eller lignende, yder hestene en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør, og 2) hvor der findes et lejeareal med en veldrænet bund som f.eks. et tykt lag grannåle. Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse på islandsheste og shetlandsponyer af rene racer med stambog, eller dyr som dokumenterbart er mindst 7/8-rene racedyr. Hestene skal endvidere have udviklet et kraftigt og tæt hårlag og være ved godt huld. 2. Ved overtrædelse af bekendtgørelsen finder om påbud og straf i lov om hold af heste anvendelse. 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober Brian Mikkelsen Cristina Angela Gulisano 71

72 Bekendtgørelse om ansvarsforsikring af løsgående heste GÆLDENDE Nr. 643 af 25. juni 2008 Justitsministeriet Bekendtgørelse om ansvarsforsikring af løsgående heste I medfør af 30 a, stk. 3, i lov nr. 528 af 6. juni 2007 om hold af heste, som ændret ved lov nr. 315 af 30. april 2008, fastsættes: 1. Forsikringspligten omfatter alle heste med undtagelse af heste, der holdes af det offentlige. Stk. 2. Forsikringen skal dække personskade på indtil kr. og tingsskade på indtil kr. for den ved en enkelt begivenhed forårsagede skade. 2. Forsikringen skal tegnes i et forsikringsselskab, der er medlem af foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af ansvaret for uforsikrede og ukendte heste. Ethvert ansvarsforsikringsselskab, som i Danmark lovligt udbyder forsikringer, der dækker ansvaret i henhold til 30 a, stk. 1, i lov om hold af heste, har pligt til at være medlem af foreningen. Ansvarsforsikringsselskaber, der er medlemmer af foreningen, er forpligtet til at overtage forsikring for enhver forsikringspligtig, der henvender sig om forsikring til selskabet og vil underkaste sig selskabets almindelige forretningsbetingelser. 3. Selskabet skal tegne forsikringen således, at ethvert erstatningsansvar i forhold til tredjemand påhviler selskabet, og at den omstændighed, at forsikringstageren handler imod eller ikke efterkommer sine forpligtelser over for selskabet, ikke berettiger dette til over for en erstatningsberettiget skadelidt at nægte betaling. Stk. 2. Såfremt selskabet udbetaler erstatningsbeløbet til forsikringstageren, sker det på selskabets egen risiko, således at selskabet over for den erstatningsberettigede er ansvarligt for ethvert tab, som denne måtte lide ved, at erstatningen som følge heraf ikke måtte komme den pågældende til gode. Stk. 3. Har flere skadelidte krav på erstatning i anledning af samme under forsikringen faldende skade, og overstiger deres krav tilsammen, hvad selskabet er pligtig til at yde, skal de, for så vidt kravene er anmeldt til selskabet eller på anden måde kommet til dets kundskab, fyldestgøres forholdsmæssigt. 4. Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af ansvaret for uforsikrede og ukendte heste har over for Justitsministeriet påtaget sig forpligtelse til at erstatte skader, der må antages forvoldt af ukendt hest, og til mod regres over for den ansvarlige at udrede erstatningsydelsen i tilfælde, hvor skade er forvoldt af en hest, for hvilken forsikring ikke er tegnet, eller for hvilken forsikring vel er tegnet, men ophævet af selskabet eller ikke holdt i kraft. Erstatning ydes ikke ud over de i 1 angivne beløb. For de i 1 nævnte heste, der holdes af det offentlige, hæfter foreningen dog ikke. 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Lene Espersen Lennart Houmann Bekendtgørelse om forbud mod brændemærkning af heste GÆLDENDE Nr. 125 af 2. februar 2010 Justitsministeriet Bekendtgørelse om forbud mod brændemærkning af heste I medfør af 14, stk. 5, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 4. december 2007, fastsættes: 1. Brændemærkning af heste er ikke tilladt. 2. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der overtræder 1, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af anden lovgivning. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts Brian Mikkelsen Cristina Angela Gulisano 72

73 Bilag 6 Fællesudtalelse om hold af dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr 01/03/13 Fællesudtalelse om hold af dyr der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr Fællesudtalelse om hold af dyr der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr Det Veterinære Sundhedsråds og Dyreværnsrådets fællesudtalelse af 8. november 2012 Det Veterinære Sundhedsråd og Dyreværnsrådet afgav den 14. december 2001 en fælles udtalelse om udendørs hold af dyr i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr. Udtalelsen bidrager til fortolkningen af dyreværnslovens 3, stk. 1, hvoraf det bl.a. fremgår, at dyr skal sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Rådene har flere gange præciseret og suppleret udtalelsen af 14. december 2001, og efter Dyreværnsrådets og Det Veterinære Sundhedsråds opfattelse er der opstået behov for, at udtalelsen præciseres yderligere. Baggrunden herfor er bl.a., at udtalelsen af 14. december 2001 er baseret på en betragtning om en stabil racedefinition, hvilket som følge af nye og ændrede racemål ikke har vist sig hensigtsmæssig. Rådene har derfor endnu en gang behandlet spørgsmålet om udendørs hold af dyr i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr og på den baggrund besluttet at afgive en ny revideret udtalelse. Udtalelsen erstatter Dyreværnsrådets og Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 14. december 2001 samt alle præciseringer og suppleringer, som rådene efterfølgende har afgivet i tilknytning til udtalelsen af 14. december Rådene ønsker med denne nye reviderede udtalelse bl.a. at slå fast, at en vurdering af, om der kan afviges fra kravet om adgang til læskur eller bygning for dyr, der er udegående hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, efter rådenes opfattelse skal baseres på en konkret vurdering af de forhold, hvorunder dyrene holdes, frem for på dyrenes race. Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd skal i den anledning afgive følgende: Udtalelse om hold af dyr der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr af d. 8. november 2012 Det fremgår af dyreværnslovens 2, at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Det fremgår endvidere af dyreværnslovens 3, stk. 1, at rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed, også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Alle dyr, der er udegående hele døgnet [1 ] i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr [2 ], skal sikres mod vejr og vind ved at være forberedt på at skulle være udegående. Dyrene skal således være tilvænnet til at gå ude, skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag eller en tæt fjerdragt, og de skal være ved godt huld og de skal tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes. Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand. De arealer, som dyr, der er udegående hele døgnet, opholder sig på i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal i størrelsen være afpasset efter antallet af dyr samt være så store, at der altid er græsdækkede arealer, som dyrene ikke har trådt op. Det skal sikres, at foderpladser og vandingssteder er placeret i en sådan afstand fra dyrenes hvileområde, at arealet mellem disse kan holdes græsdækket. Desuden skal dyr, der er udegående hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, 1/2 73

74 01/03/13 Fællesudtalelse om hold af dyr der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidigt kan hvile på et tørt, strøet leje. Krav om læskur eller bygning kan alene fraviges under følgende forudsætninger: 1. Dyrene holdes på så store arealer, at de naturlige forhold er af en sådan beskaffenhed, at der kan ydes dyrene en beskyttelse, der i vidt omfang svarer til den beskyttelse, som et læskur eller en bygning vil kunne give. Med naturlige forhold skal nærmere forstås, at der er en passende tæthed af bevoksning, der sammenholdt med de øvrige landskabsforhold (hældninger, skråninger og niveauforskelle) samt jordbundsforhold på arealet kan sikre dyrene mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. De naturlige forhold skal herunder samtidig kunne sikre, at alle dyr på samme tid kan hvile på et passende tørt leje. Det bemærkes, at der efter rådenes opfattelse alene findes ganske få steder i Danmark, hvor de naturlige forhold er af en sådan beskaffenhed, at dyr i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr vil kunne holdes ude i mere end 12 timer om dagen uden adgang til læskur eller bygning. 2. For så vidt angår får skal det særligt bemærkes, at det med baggrund i den nuværende viden er Dyreværnsrådets og Det Veterinære Sundhedsråds opfattelse, at får generelt er særligt hårdføre. Det er derfor rådenes opfattelse, at kravet om læskur eller bygning samt de ovenfor under punkt 1 nævnte naturlige forhold ikke bør gælde for får, såfremt disse tilses dagligt og dyrene i øvrigt er tilvænnet som beskrevet ovenfor. Det er således Dyreværnsrådets og Det Veterinære Sundhedsråds opfattelse, at kravet om læskur eller bygning kun helt undtagelsesvis må fraviges, og at en fravigelse af kravet i alle tilfælde skal basere sig på en konkret vurdering af de forhold, hvorunder dyrene holdes og samtidig opfyldelse af øvrige krav om supplerende fodring, vandtilførsel og tilvænning for dyrene til forholdene. Det Veterinære Sundhedsråd og Dyreværnsrådet [1 ] Nærværende udtalelse omfatter alene dyr, der er udegående hele døgnet, mens dyr, der er ude i dagtimerne, men i øvrigt er i stald om natten, ikke er omfattet af udtalelsen. Det er rådenes opfattelse, at dyr, der går ude i mere end 12 timer af døgnet, er omfattet af denne udtalelse. [2 ] Månederne december, januar og februar skal forstås som vinterperiode. Efter rådenes opfattelse er der i månederne november og marts ofte vinterlignende vejr, men der kan dog også efter rådenes opfattelse tidligere på efteråret samt i forårsperioden forekomme perioder med vinterlignende vejr 2/2 74

75 75

76 Alhambravej Frederiksberg C tlf