GREEN. Hjørring. ressourcerne lokalt?

Transkript

1 G A GREEN Hjørring L Affaldsplan for Hjørring Kommune S R - vi afskaffer affaldet! O F Bilag 1 Skal vi involvere borgerne? Skal vi sortere det hele i 4 rum? Skal vi forebygge affald? Skal vi sætte i værk og udnytte ressourcerne lokalt?

2 1. Indledning Afskaf affald Ny dagsorden Ressourceplanen Hvordan ser affaldssituationen ud i dag? Affaldshieraki Udarbejdelse af affaldsplan Fokuspunkter Bæredygtig affaldsbehandling Bæredygtighed Målsætning for bæredygtig affaldsbehandling Handlinger Involvering Indledning Baggrund Målsætning for involvering Handlinger Affaldsforebyggelse Indledning Baggrund Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark Målsætning for affaldsforebyggelse Handlinger Iværksætteri og lokale arbejdspladser Indledning Baggrund Genbrug og reparation Upcycling Offentlige private partnerskaber Målsætning for iværksætteri og lokale arbejdspladser Handlinger Regionalt/kommunalt samarbejde Indledning

3 6.2 Baggrund Sorteringsanlæg til emballageaffald Målsætning for regionalt/kommunalt samarbejde Handlinger Sådan gør vi i dag med affald Beskrivelse af nuværende ordninger for borgere Dagrenovation (restaffald) Genbrugspladser Bobler og underjordiske beholdere Storskrald Farligt affald Beskrivelse af nuværende ordninger for virksomheder Affaldsmængder fordelt på indsamling, typer og tons Ressourcestrategiens mål Indsamling ved borgerne Indledning Baggrund Perspektivet ved Vrå Fra Affald til Ressourcer Sortering af affald i sommerlandet Målsætning for indsamling ved borgerne Handlinger Genbrugspladser og storaffald Indledning Baggrund Udfordringer Målsætning for genbrugspladser og storaffald Handlinger Erhvervsaffald Indledning Baggrund Servicesektoren Elektronikaffald Bygge- og anlægsaffald

4 10.3 Målsætning Handlinger Affaldsanlæg Genbrugsanlæg Genanvendelsesanlæg og sorteringsanlæg Biogasanlæg Forbrændingsanlæg Deponier Modtagestation Vendsyssel Plan for nuværende og nye affaldsanlæg (forbehandling af bioaffald, sortering af emballager) Økonomi og gebyrer Opdeling af gebyrerne i dag for borgerne Frivillig ordning for indsamling af genanvendelige materiale Opdeling af gebyrerne i dag for virksomhederne Bud på fremtidens gebyrer og indtægtsgrundlag Investeringer i udstyr og anlæg Aktionsplan Miljøvurdering (screening) Bilag 1. Sammenskrivning af Danmark uden affald regeringens ressourcestrategi 38 Husholdninger og servicesektor Elektronik- og shredderaffald Organisk affald Bygge- og anlægsaffald Vækst og grøn omstilling Regeringens ressourcestrategi beskriver følgende fokusområder: Bilag 2. Lokalt arbejde med Helhed i affaldshåndteringen Møde med erhvervsmæssige brugere d. 7. november Møde med de private brugere d. 14. november Møde med indsamlere og behandlere d. 20. november Bilag 3. Beslutningsmatricer til affaldsplanarbejdet Indledning Beskrivelse af scenarier Resultater for dagrenovation

5 3.1 Genanvendelsesprocenter Miljø(CO2) Ressourcer Økonomi Følsomhedsanalyser Service Parametre Scoresystem Udvikling/beskæftigelse REnescience Baggrund Teknologi Påvirkning af affaldssystemet Bilag 4. AVV s anlægsbudget

6 1. Indledning 1.1 Afskaf affald Afskaf affald i stedet for anskaf affald Tor Nørretranders i Fremtidsskrift for RenoSam 2012 Affald er noget, vi bare smider væk. Det fylder op og er i vejen for alt det nye, vi hellere vil eje og forbruge. Sådan tænker og handler vi lige nu. Men affald indeholder værdifulde ressourcer, som når det bliver sorteret og de enkelte dele genbrugt kan indgå i produktionen af nyt. Derfor skal vi finde nye måder til at udnytte de mange ressourcer, der allerede er i affaldet. Så vi nedsætter mængden af affald, sparer energi, forurener mindre og samtidig skaber god økonomi og flere arbejdspladser. Vi skal øve os i at tænke nyt. Vi skal arbejde med 'affaldsforebyggelse', og blive bedre til at genanvende det, der er blevet til affald, så vi sparer på klodens knappe ressourcer. For hvorfor overhovedet producere nye varer, der ikke gør nytte? Hvorfor producere store mængder mad, der alligevel ikke bliver spist? Hvorfor sige ja tak til reklamer, der blot ender ulæste i affaldscontainerne? Spørgsmålene er mange og flere, og vi er alle nødt til at tænke nyt og gå andre veje ift. vores affald og den måde, vi behandler det på. Derfor har vi brug for en plan og en ny dagsorden. 1.2 Ny dagsorden I flere år har vi arbejdet på at reducere mængden af det affald, der deponeres på lossepladserne. Samtidig har vi haft gode resultater med at genanvende samme affald. Under finanskrisen kunne vi spore en mindre nedgang i affaldsmængderne. Men nu, hvor vi alle forventer en bedring i økonomien, frygter vi igen en stigning i mængden af affald. Det skal vi gøre noget ved, så økonomiske opsving ikke længere medfører øgede affaldsmængder. Vi har derfor brug for en overordnet affaldsplan, der fortæller, hvordan vi minimerer affaldsmængderne samt genanvender det affald (bl.a. dagrenovationen fra vores køkkener), vi producerer. Affald som, i stedet for at blive brændt eller deponeret, fremover kan være med til at optimere vores ressourcer. Vi skal fokusere på CO2-reduktioner, på miljø og på ressourcerne. Det gør vi ved at genanvende flere ressourcer, og ved at reducere mængden af det affald, vi brænder af. Fremover skal vi sortere vores affald og genanvende de nyttige ressourcer. 5

7 Ovenstående er de vigtigste elementer i fremtidens håndtering af affald. Det er udgangspunktet for den nye dagsorden. 1.3 Ressourceplanen I maj 2014 udsendte regeringen Ressourceplanen for affaldshåndtering : Danmark uden affald. Planen forpligtiger kommunerne til at opfylde mål på affaldsområdet og danner rammen for de kommunale affaldsplaner. Det er regeringens bud på en national affaldspolitik. Regeringens ressourceplan skal også ses som et visionært indlæg i en løbende debat. Den er et indspark til de processer, vi i Danmark løbende arbejder på at udvikle og gennemføre på affalds- og ressourceområderne. Bl.a. skal vi udvikle en række kommunale affaldsreformer og -planer, der fastsætter nye rammebetingelser for affaldsområdet. Regeringens ressourceplan har følgende overordnede fokusområder: - Vi skal forbrænde mindre affald og udnytte værdier og ressourcer i affaldet. - Vi skal reducere miljøpåvirkningen fra affald og affaldsbehandling. - Vi skal have fokus på kvalitet i genanvendelsen, bl.a. skal farlige stoffer ud af affaldet. - Omlægning af affaldshåndtering skal styrkes via offentligt-privat samarbejde, bl.a. ved udvikling af nye affaldsløsninger. Regeringens ressourceplan indeholder følgende initiativer og mål: - Husholdningsaffald skal i højere grad genanvendes i stedet for at blive brændt. I 2022 skal vi genanvende 50% af dagrenovationen samt en større andel af affaldet fra genbrugspladserne. I dag genanvender vi kun ca. 22% af dette affald. - Organisk affald skal håndteres, så både energien og værdifulde næringsstoffer udnyttes. - Elektronikaffald og flere batterier skal samles ind til genbrug og genanvendelse. - Indsatsen for at fjerne farligt affald fra bygge- og anlægsaffald skal øges, og kvaliteten i genanvendelsen skal bedres, herunder direkte genbrug af materialerne. Bilag 1 opsummerer Ressourceplanen. I foråret 2015 har regeringen udsendt den nationale plan for affaldsforebyggelse. Denne plan vil også få indflydelse på kommunernes fremtidige håndtering af affaldet. 1.4 Hvordan ser affaldssituationen ud i dag? I Danmark producerer vi ca. 9 mio. tons affald som behandles på følgende måde: 6

8 61 % genanvendes 29 % forbrændes 6 % deponeres 4 % bliver midlertidigt oplagret eller særligt behandlet. Tallene gemmer på store forskelle i affaldstyper og sektorer. Fx bliver en stor del af erhvervsaffaldet især bygge- og anlægsaffald genanvendt. Branche Total [mio. ton] Genanvendelse % Forbrænding % Deponi % Husholdninger 2, Bygge- og anlægssektor 2, Industri 1, Servicesektor, inkl. off. institutioner Forsyning og andet erhvervsaffald 1, , Total 9, Tabel 1 viser de forskellige sektorers håndtering af affaldet. Branche Total [mio. ton] Genanvendelse % Forbrænding % Deponi % Husholdninger 2, Bygge- og anlægssektor 2, Industri 1, Servicesektor, inkl. off. institutioner Forsyning og andet erhvervsaffald 1, , Total 9, Tabel 1 Affaldstal fra 2011 fra "Danmark uden affald". Den danske affaldsproduktion og behandling ekskl. jord. Summen bliver ikke 100 %, da der går en mindre del til "midlertidig oplagring og særlig behandling" 7

9 Husholdningsaffald består af dagrenovation samt diverse affaldstyper, der bliver afleveret på genbrugspladserne. Langt det meste dagrenovation brændes og omdannes til energi. Kun en mindre del aviser, papir, flasker og dåser bliver genanvendt til nye materialer. Genanvendelse Forbrænding Deponi Affald i Danmark % 30 % 6 % Dagrenovation i Hjørring Kommune, 2014 Affald på AVVs genbrugspladser 2014 Husholdningsaffald i Hjørring Kommune % 81 % 0 % 68 % 26 % 6 % 50 % 46 % 4 % Tabel 2 Affaldstal fordelt på hhv. Hjørring Kommune og hele DK. Oplysningerne stammer fra AVV og Miljøstyrelsen. 1.5 Affaldshieraki Med affaldsdirektivet i 2008 blev vi introduceret for et affaldshierarki i 5 niveauer. Affaldshierarkiet viser prioriteringen af behandlingen af affald, hvor bortskaffelse til deponi ligger lavest. 1. Forebygge og hindre at der dannes affald - affaldsforebyggelse 2. Forberede affald til genbrug - f.eks. ved at reparere ting så de kan bruges igen 3. Genanvende affald f.eks. ved at oparbejde brugt plast til nyt plast. 4. Forbrænding - der giver varme og elektricitet 5. Bortskaffe affald til deponi. Figur 1 Affaldshieraki lånt fra Randers kommunes affaldsplan Hvis det er begrundet i en samlet miljømæssig betragtning, kan affaldshierakiet ændres for særlige affaldsstrømme. I regeringens ressourceplan foretrækker man f.eks. at udnytte større grene og rødder til energi frem for at bruge det til kompost. 1.6 Udarbejdelse af affaldsplan Ifølge lovgivningen skal alle kommuner udarbejde og vedtage en affaldsplan. Planen skal oplyse om, hvordan vi fremover håndterer affaldet. De kommunale planer skal tage udgangspunkt i de nationale planer og strategier. 8

10 Affaldsplanen skal beskrive status på affaldsområdet, fortælle om kommunens visioner og målsætninger samt indeholde en plan for de kommende aktiviteter på affaldsområdet herunder også de miljømæssige og økonomiske konsekvenser. AVV og Hjørring Kommune har siden 2012 arbejdet på en mere helhedsorienteret tilgang til affaldsområdet, som danner grundlaget for denne affaldsplan. I dette arbejde har vi afholdt tre workshops med hhv. private brugere, brugere fra erhvervslivet samt professionelle indsamlere/behandlere. Se bilag Fokuspunkter Indsatsen i denne affaldsplan har primært fokus på husholdningsaffald, og på hvordan man mindsker ressourceforbruget og udnytter ressourcerne i affaldet bedst muligt. Planen har desuden fokus på at genanvende erhvervsaffald, men udelukkende som en del af de samarbejder, vi allerede har eller ønsker at etablere. Indsamling og håndtering af kildesorteret erhvervsaffald er ikke længere en kommunal opgave. Vi har undersøgt hvilke sorteringsmuligheder, vi skal tilbyde husstandene. Valget er faldet på en helhedsorienteret løsning, hvor vi indsamler affald fra husstandene i affaldsspande opdelt i fire fraktioner. Valget af løsningen sikrer, at genanvendelsesprocenten vil leve op til kravene i regeringens ressourceplan. I valget af de 4 fraktioner er det prioriteret, at så meget som muligt af det indsamlede kan genanvendes og at fraktioner der allerede sorteres i dag, ikke blandes og sorteres centralt. Se bilag 3. Den valgte løsning er den samme som mange af de andre nordjyske kommuner har valgt. Affaldsplanen har følgende fokusområder: Involvering af borgere. Forebyggelse af affald. Iværksætteri og lokal udnyttelse af ressourcer. Regionalt samarbejde. Sidste hånd på værket, inden skraldebilen er klar til at hente affald i Vrå 9

11 Vi vil skabe sammenhæng mellem affaldshierakiet og kommunens politik for bæredygtighed og indføre bæredygtighed som et parameter i valget af affaldsløsninger. Det vil vi gøre ved at: Indføre indsamling af kildesorteret affald Arbejde med affaldsforebyggelse. Deltage i etablering af lokale og regionale behandlingsanlæg. Understøtte initiativer, der tilgodeser niveau 2 i affaldshierakiet - affaldsgenbruget. Etablere symbiosemulighed mellem forskellige virksomheder gennem f.eks. en affaldsbørs, basis for reparation og salg af brugte produkter. 10

12 2. Bæredygtig affaldsbehandling 2.1 Bæredygtighed Bæredygtighed blev første gang introduceret i Brundtlandrapporten fra 1987, og i dag er begrebet blevet et vigtigt parameter i al udvikling. I denne kommunale affaldsplan beskriver vi, hvordan vi kan indarbejde bæredygtighed i fremtidens løsninger. For os betyder arbejdet med bæredygtighed, at: Vi tager ansvar for en fremtid, hvor alle bliver behandlet godt. De tiltag vi sætter i gang, er levedygtige og med til at skabe udvikling, dynamik og engagement. Vi indarbejder miljømæssige hensyn, økonomiske hensyn og sociale hensyn i alle løsninger. Vi tror på, at de mest bæredygtige løsninger opstår, når vi lykkes med involvering og samarbejde med de deltagende partnere. Vi har oplevet at involvering giver et bredere perspektiv og mere kvalificerede løsninger. Vi har erfaret, at projekter og opgaver, som vi har løst i fællesskab og med involvering, møder mindre modstand efterfølgende, og at disse projekter derved bliver mere bæredygtige. Et enkelt projekt kan vægte forskellige parametre højere end andre projekter, og vi er bevidste om, at vi må træffe valg og fravalg. Kommunikation er hjørnestenen i arbejdet for en bæredygtig udvikling. Kommunikationen skal, udover forståelse, også skabe basis for involvering. Hvis vi vil have, at folk skal deltage og involvere sig, skal de kunne se det hjælper, forstå hvorfor, og opleve betydningen af deres egen indsats. Når vi taler om at indarbejde sociale hensyn i løsningerne, betyder det at vi skal sikre at de løsninger vi vælger, er de der giver størst mulig social gevinst. Ved social gevinst opererer vi med begreber som lokal udvikling og lokale arbejdspladser. De initiativer vi skal sætte i værk for at opnå målene i regeringens ressourceplan, skal vi også bruge til at løfte vores område. 2.2 Målsætning for bæredygtig affaldsbehandling Vi ønsker at skabe bæredygtige løsninger på affaldsområdet. Dette gør vi ved at sikre en helhedsorienteret tilgang til de kommende løsninger, hvor økonomi, miljø og socialt perspektiv optræder som ligeværdige parametre. 11

13 2.3 Handlinger Ift. at udvikle bæredygtige løsninger skal vi fokusere på at opnå udviklingsmæssige fordele lokalt ved at vi: I samarbejde med de øvrige kommunale organisationer påvirker vores indkøb og øvrige adfærd, så det sker på et bæredygtigt grundlag. Indfører øget sortering af affald, så vi i højere grad bevarer ressourcerne. Skaber lokale arbejdspladser. Arbejder for at undgå at der skabes affald. 12

14 3. Involvering 3.1 Indledning Vi tror på, at nøgleordet for forandring ift. affaldssortering er involvering. Uanset om det drejer sig om systemer, ordninger eller adfærd. Involvering giver ejerskab og bidrager til at øge interessen for det fælles projekt. Vi bygger bl.a. vores antagelse på erfaringer med borgerinvolverende projekter som Vrå fra affald til ressourcer og Nulskrald. I begge tilfælde har borgerne været konkret involveret i at sortere og minimere husstandenes affald. Samme tankegang kunne også gøre sig gældende ift. involvering af producenter, affaldsindsamlere og -behandlere. De har også interesse i at arbejde hen imod bæredygtig affaldsadfærd og renere materialer. 3.2 Baggrund Hjørring Kommune og AVV har sat det aktive medborgerskab på dagsordenen. Vi har erkendt, at borgernes involvering og deltagelse er den største kraft til forandring, vi har. Det er vores intention, at dette aktive medborgerskab også skal udfolde sig i affaldssammenhæng. Vi ved, at borgerne gerne vil deltage og at de bidrager med gode løsninger, som kvalificerer det endelige resultat. Vrå Marked, hvor vi præsentere affaldssorteringen Vi ved, at vi skal sortere husholdningsaffaldet bedre, så vi får mulighed for at genanvende mere. Vi ved bare endnu ikke, hvordan det helt præcist skal gøres. Vi ved, at det er nødvendigt at sortere madaffald fra og genanvende det. Og vi ved, at der i dag afleveres meget genanvendeligt affald til forbrænding. Det er i den ramme, involveringen af borgerne skal foregå. 3.3 Målsætning for involvering I arbejdet med at implementere de kommende affaldsordninger ønsker vi: En bred tilslutning af ordningerne fra borgerne. At borgerne interesser sig for og involverer sig i design af de nye ordninger. At erhvervslivet vil deltage løsningsorienteret i projektet. At borgerne forstår, hvorfor de skal sortere deres affald. I børnehaven lærer de også at sortere. 13

15 3.4 Handlinger For at sikre at borgerne vil og kan involvere sig i den nye dagsorden, vil vi: Anvende de sociale medier til information og involvering. Involvere de lokale erhvervsudviklingsafdelinger. Understøtte initiativer der sætter en ny affaldsdagsorden Skabe et årligt awardshow, hvor vi præmierer de bedste lokale løsninger inden for en række områder, herunder affald. 14

16 4. Affaldsforebyggelse 4.1 Indledning Det er svært at undgå affald. Men ikke umuligt. Det kræver, at vi tænker og handler 100 % anderledes, end vi gør i dag. Vi bliver bl.a. nødt til at redefinere begrebet affald, og i stedet tænke på det som en ressource, allerede inden det ender som affald. Hvis vi reducerer mængden af affald ved at genbruge de ressourcer det indeholder, inden det sendes til forbrænding eller deponi, minimerer vi automatisk den samlede mængde og sparer derved på klodens sparsomme ressourcer. 4.2 Baggrund At minimere affald er en direkte gevinst. Men det kan Dialog med borgere. være svært at få øje på i det store globale perspektiv, og ofte står vi tilbage med en følelse af 'bare at have gjort noget godt' for vores børnebørns børnebørns børn osv. Men rent faktisk er der penge at spare. F.eks. ved at undgå madspild. En hovedregel siger, at en familie kan spare omkring kroner om året. I dag oplever vi tendenser til en bevægelse mod den ellers herskende 'brug og smid væk' kultur. Populære Tv-programmer danske som internationale om genbrug og auktioner bliver sendt flere gange om dagen. Genbrugsbutikker oplever stor efterspørgsel. Genbrugstips er moderne, og flere blogs om bæredygtighed blomstrer op. Det er moderne at være nøjsom, at lade genbrug blive til guld og gøre en indsats mod madspild. Man taler ligefrem om 'slow living'. Det er disse trends og tendenser, vi bør koble os på. Det er den kultur, vi skal understøtte, fordi den aktivt skaber indsigt i problematikkerne og dermed er med til at ændre vores handlinger. I Nulskrald var tanken, at borgerens adfærd er nøglen til forandring. Hvis der skal produceres mindre affald i Vendsyssel, Danmark og verden, skal hver enkelt forbruger ændre en lille smule adfærd. Mange gode kræfter fortæller folk, hvad de skal gøre for at passe på miljøet. Vi skal være opmærksomme på de mange samarbejdsmuligheder, der kan resultere i affaldsforebyggelse. Det kan f.eks. være Stop Spild af Mad. Øget samarbejde med service- og handelssektoren, producenter og uddannelsesinstitutioner kan også give bonus. Nulskrald formidlede deres resultater undervejs 1 Iflg. organisationen Stop spild og mad der referer til undersøgelser fra Landbrug og Fødevarer 15

17 4.3 Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark Hjørring Kommune er med i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE). NBE Norddanmark er et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Hjørring Kommune, kommunernes erhvervscentre, Aalborg Universitet, Energi Nord og en række nordjyske virksomheder, som igennem deres medlemskab af netværket fremmer og sikrer arbejdet med bæredygtig udvikling. Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark er et forum, hvor virksomheders arbejde med bæredygtighed videreudvikles. Netværkets formål er at: Fremme en bæredygtig forretningsudvikling hos medlemmerne. Styrke samspillet og samarbejdet mellem medlemmerne og andre aktører herunder forskning og udvikling med henblik på at understøtte en øget grøn omstilling og vækst, innovation og partnerskaber. Bæredygtighed i høj grad indtænkes og indarbejdes i medlemmernes strategiske planlægning med fokus på hele produktets livscyklus. Understøtte medlemmerne i at gennemføre aktiviteter som fremmer en lokal bæredygtig udvikling. Netværket er et eksempel på, hvordan samarbejde og fokus på affaldsspørgsmålet kan føre til affaldsforebyggelse. Netværket har i flere tilfælde formidlet affald mellem flere virksomheder, så det der var affald det ene sted blev en værdifuld ressource et andet sted. I netværket arbejdes der også med forståelsen og konkretisering af cirkulær økonomi og ecodesign. Aktuelt har netværket medvirket til et symbioseprojekt mellem et vaskeri og en asfaltfabrik. Når vaskeriet rensede måtter, opstår der sandaffald, som krævede special-håndtering for at kunne bortskaffes. Dette sand afleveres nu til asfaltfabrikken, som bruger det direkte i forbindelse med asfaltproduktion. Sådan kan et affaldsprodukt fra en virksomhed blive til en ressource for en anden virksomhed. 4.4 Målsætning for affaldsforebyggelse Vi vil sætte affaldsforebyggelse på dagsordenen, både som noget vi selv som institutioner arbejder med, men også som et anliggende for alle borgere og virksomheder. 4.5 Handlinger I forhold til vores konkrete målsætning ønsker vi at: De kommunale organisationer, via vores indkøbspolitik, skal gøre mere for at købe kvalitetsprodukter samt produkter der via brug genererer mindst muligt affald. Være i dialog med indkøbsafdelingerne, så kvalitets- og affaldsforebyggelseskrav bliver parametre i kommunernes indkøb. Der stilles krav til de kommunale indkøbsfunktioner om livscyklusvurdering. Etablere overskudsbørser. Købe og sælge brugte genstande som maskiner, apparater m.m. 16

18 Etablere kuvøsemiljø for virksomheder, der arbejder med affaldsforebyggelse. Vi vil tage initiativ til samarbejde med relevante parter om affaldsforebyggelse: NGO er som Stop Spild af Mad, DN, Sustain Århus m.fl. Service- og handelssektoren: COOP, Dansk Supermarked, Rema 1000 m.fl. Lokale designere, iværksættere, produktionsskoler, uddannelsessteder m.fl. om at skabe produkter ud af affald. 17

19 5. Iværksætteri og lokale arbejdspladser 5.1 Indledning Det andet trin i affaldshierakiet Forberede affald til genbrug betyder, at man ikke blot genanvender materialet i affaldet til at lave nyt materiale, men gør det muligt at genbruge affaldet f.eks. ved at reparere det eller bringe det ind på et genbrugsmarked. Dette vil også føre til affaldsforebyggelse. Som kommune kan vi understøtte borgernes mulighed for at genbruge det, de har i forvejen. Det kan vi gøre ved at facilitere byttemarkeder, uddanne borgerne i selv at reparere ting, samt etablere muligheder for at starte innovative miljøer op omkring reparation og brug af kasserede produkter. Kommunen og dens institutioner kan også som virksomheder, og via sine indkøb, støtte reparationstankegangen og dermed kassere 'brug og smid væk' kulturen. 5.2 Baggrund I Hjørring kommunes område har vi mange genbrugsbutikker der overvejende bliver drevet af frivillige, velgørende organisationer, plus to butikker drevet af AVV. Herudover er der et etableret brugtmarked inden for f.eks. byggeindustrien. Inden for nedrivningsbranchen er det kendt, at nogle entreprenører sideløbende driver en genbrugsbutik, hvor effekter fra nedrivningerne sælges og på den måde indgår i et direkte genbrug. Det er en ny måde at tænke miljømæssigt og kommercielt bæredygtig produktion og forbrug på. 5.3 Genbrug og reparation Kø ved genbrugsbutikken. Udenlandske erfaringer 2 viser, at genbrug og reparation er med til at skabe arbejdspladser. I dag kasserer vi ting, blot fordi vi har lyst til nyt eller fordi det er defekt. Samtidig er der grupper i samfundet, der ikke har råd til at købe nyt. Derfor giver det god mening ift. ressourceforbrug og samfundsøkonomi at istandsætte f.eks. brugte hårde hvidevarer, elektronik, møbler og tøj, så alle kan opretholde en god levestandard. Det bør være kommunernes ansvar at understøtte øget genbrug og reparation, fordi den tænkning modsat materialegenanvendelse og forbrænding erfaringsmæssigt betyder flere arbejdspladser, bedre miljø og øgede sociale fordele. Om det er kommunerne og de kommunale affaldsselskaber eller lokale iværksættere, der konkret skaber forretning på dette grundlag, er underordnet. AVV - Genbrugsmarked for børn. 2 Erfaringer fra projekt Recupel i Belgien 18

20 Derudover kan en del af disse arbejdspladser være socialøkonomiske og give personer uden for arbejdsmarkedet meningsfuld beskæftigelse, der samtidig tager hensyn til evt. behov for at komme i beskæftigelse igen. Der er i dag et stort behov for denne type arbejdspladser, og vi ser nye muligheder i sammen med kommunernes socialforvaltning/beskæftigelsesprogrammer at koble jobtrænings- og mentorforløb sammen med øget genbrug og reparation. Direkte genbrug af byggeaffald sker i dag i begrænset omfang. Dette område kunne udbygges meget bl.a. via udvidet samarbejde mellem private nedrivnings- og entreprenørvirksomheder, kommunale bygnings- og miljømyndigheder samt affaldsselskaber. AVV kan fungere som et samlende knudepunkt for genbrugsprodukter. AVV samler de indleverede produkter fra alle 18 genbrugspladser og sælger udvalgte artikler i to genbrugsbutikker. Her gør kræmmere og kunstnere tit en god handel. En anden positiv effekt er, at en systematisk adskillelse af modtagne apparater er med til at skabe et reservedelsmarked. Den rigtige reservedel kan være det der giver vaskemaskinen et nyt liv. 5.4 Upcycling En af tidens trends er genbrug og istandsættelse af gamle ting til boligindretning. Kreative personer går foran og viser, hvordan tidligere brugsting får nyt liv og dermed skaber moderne udtryksformer. Hos AVV har en indretningskonsulent designet lokalerne med genbrugsting, som ellers ville være blevet affald. Målet med indretningen er at inspirere andre til at gå lignende veje. Ydermere er indretningskonsulenten et eksempel på en iværksætter, der ved hjælp af brugte ting skaber en innovativ forretning. 5.5 Offentlige private partnerskaber Når vi udnytter ressourcerne i vores affald, vil der Dialog om etablering af biogasanlæg Et af AVV s mødelokaler er tapetseret med bøger. ofte være behov for nye teknologier, nye anlæg til behandling fx forbehandling af organisk affald og/eller sorteringsanlæg til emballageaffald. Vi har brug for offentlige-private partnerskaber, der vil dele investeringerne og dermed også risici. EU's nye udbudsregler gør det nemmere at etablere innovative partnerskaber mellem offentlige og private virksomheder. 19

21 5.6 Målsætning for iværksætteri og lokale arbejdspladser Vores målsætning er, at Hjørring Kommune og gerne hele Nordjylland, skal føre an når det gælder om at forebygge affald samt bruge vores ressourcer bæredygtigt. Her gælder både de materielle, de økonomiske og de menneskelige ressourcer. Derfor vil vi: Minimere miljøpåvirkningerne fra det lokale forbrug og produktion, bl.a. ved, så vidt muligt, at anvende ressourcerne i affaldet lokalt til produktion og forbrug af nye varer. Støtte og skabe lokalt forankrede virksomheder, der vil indgå i samarbejde omkring bedre udnyttelse af ressourcerne. Skabe arbejdspladser, både kommercielle og socialøkonomiske, samt give alle borgere mulighed for en god levestandard bl.a. gennem adgang til billige brugte varer. Understøtte jobtræningsforløb i forbindelse med nye former for genbrug, reparation og upcycling. Skabe nye forretninger i samarbejde med lokale iværksættere omkring genbrug, reparation og upcycling. 5.7 Handlinger I forhold til den konkrete målsætning ønsker vi at: ESØ sorteringsanlæg, hvor de indsamlede materialer fra Vrå sorteres. Deltage sammen med andre nordjyske kommuner i et udredningsarbejde, der skal undersøge mulighederne for et lokalt sorteringsanlæg. Dette skal resultere i en business-case, der beskriver et lavteknologisk sorteringsanlæg til brug i emballagefraktionen. Udarbejde en business-case, der beskriver et beslutningsgrundlag for et forbehandlingsanlæg til behandling af den organiske fraktion. Skabe nye forretninger i samarbejde med lokale iværksættere omkring genbrug, reparation og upcycling Understøtte jobtræningsforløb i forbindelse med nye former for genbrug, reparation og upcycling. Samle virksomheder, der arbejder med affaldssortering. Skabe en juridisk afklaring af kommunal vs. privat involvering i behandlingsanlæg. Igangsætte reparations- og upcyclingværksteder. Etablere fælles profilering af genbrugsbutikker rettet mod eksempelvis turister. Udvikle en opdateret platform for online-handel med genbrugsprodukter. Demonstrere muligheder og vise konkrete erfaringer, når Miljøstyrelsen og andre inviterer til dialogmøder og beder om input ifm. udarbejdelse af en kommende regulering. Indstifte en pris til kommunens uddannelsesinstitutioner for bedste idé til ressourceudnyttelse. 20

22 6. Regionalt/kommunalt samarbejde 6.1 Indledning Med kommunalreformen i 2007 blev kommunerne større, og fik dermed kapacitet til selv at løse opgaver på affaldsområdet. Vi ser derfor, at kommunerne mere direkte inddrager affald og affaldshåndtering i deres øvrige politikområder. Det fjerner imidlertid ikke behovet for at løse affaldsopgaverne i større organisatoriske fællesskaber, som i nogle sammenhænge er blevet kaldt Kommunalreform 3.0. Tidligere har vi haft fællesskab omkring opgaver som forbrændingsanlæg, deponeringsanlæg og modtagestationer for farligt affald. Disse fællesskaber eksisterer stadig og udbygges i nye organisatoriske former. Fællesskaber omkring administration, jobskabelse og nye affaldsbehandlingsanlæg vil i højere grad blive sat på dagsordenen fremover. 6.2 Baggrund Borgere og virksomheder vælger ofte den genbrugsplads, der ligger nærmest. De skelner ikke mellem kommunegrænser, når de afleverer deres affald. Derfor vil de også opleve, at forskellige kommuner stiller forskellige krav til sortering af affald både i hjemmet og på genbrugspladsen. I fremtiden forventer vi, at liberalisering af affaldssektoren øges i takt med, at kravene til effektivisering af drift og administration af den offentlige affaldssektor stiger. Rundt omkring i landet lægges affaldsselskaber sammen til større selskaber, hvilket sker på Sjælland, i Sønderjylland og aktuelt i Nordjylland, med sammenlægning af RenoNord og Fællesforbrænding. Genbrug er for hele familien. Samtidig med at mængderne til deponering falder, stiger kravene til deponeringsanlæg fx kystnærhed, indretning, drift, registrering af affald m.m. og derfor vil behovet for at udvide samarbejdet i regionen øges på dette område. Nye anlæg til behandling af affald, fx sorteringsanlæg til emballager og forbehandling af organisk affald, kræver et vist befolkningsunderlag. I mange tilfælde vil Region Nordjylland Forbehandlingsanlæg til det organiske affald Det er muligt at forgasse det organiske husholdningsaffald enten i et af de lokale biogasanlæg eller på et rensningsanlæg. For begge typer anlæg gælder det, at der skal ske en forbehandling af affaldet, inden det forgasses, men et sådant anlæg har vi ikke i området. Vores nabokommuner har samme udfordringer. Derfor vil vi i den kommende planperiode undersøge mulighederne for at etablere et fælles lokalt forbehandlingsanlæg i samarbejde med vores nabokommuner. Samarbejdet vil involvere både den traditionelle affaldssektor, men formodentligt også spildevandssektoren. 21

23 6.3 Sorteringsanlæg til emballageaffald Før vi genanvender det indsamlede emballageaffald, skal vi sortere det. Det sker på mange niveauer og kræver i visse tilfælde yderligere sortering. For nogle af især plastfraktionerne er det en sortering med avanceret teknologi. Det er vores opfattelse, at vi ligesom andre mindre kommunale sorteringsanlæg med fordel kan indgå i den kæde af anlæg, der laver en stadig finere sortering af materialerne. Vi vil gerne have adgang til et lokalt sorteringsanlæg, som man kender det i Randers, Holstebro og Tarm. Opgaven bliver at finde den bedste organisatoriske ramme for sådan et anlæg. Affaldsselskaberne kunne være en naturlig organisatorisk ramme for anlægget. 6.4 Målsætning for regionalt/kommunalt samarbejde Affaldshåndteringen skal fremover ske med en lokal forankring og et udvidet regionalt samarbejde. 6.5 Handlinger I samarbejde med andre nordjyske kommuner deltager vi i et projekt der skal undersøge mulighederne for at bygge et fælles sorteringsanlæg til plast og metalaffald. Vi vil herudover undersøge mulighederne for samarbejdet på følgende områder: Planlægning. Administration. Information og formidling. Transport og afsætning. Genbrugspladser. Forbrændingsanlæg. Deponeringsanlæg. Forbehandlingsanlæg og biogasanlæg. Forbrændingsanlæggets affaldsgrab 22

24 7. Sådan gør vi i dag med affald 7.1 Beskrivelse af nuværende ordninger for borgere I dag har vi en række affaldsordninger for såvel borgere som virksomheder. Ordningerne er enten henteordninger, hvor affaldet bliver hentet hos borgerne eller virksomhederne, eller ordninger, hvor borgere eller virksomhederne selv bringer affaldet til f.eks. genbrugspladserne. 7.2 Dagrenovation (restaffald) Dagrenovation bliver som udgangspunkt indsamlet ugentligt i sække, men med frit valg til 14-dages indsamling og mulighed for at bruge container i stedet for sække. Det indsamlede affald bliver leveret til forbrændingsanlægget i Hjørring. 7.3 Genbrugspladser Borgere, håndværkere og mindre virksomheder kan aflevere affald på 18 genbrugspladser, der er placeret i Hjørring og Brønderslev kommuner. Genbrugspladserne modtager stort set alle typer af affald: storaffald, genanvendelige materialer, haveaffald, bygningsaffald, farligt affald og materialer til direkte genbrug. 7.4 Bobler og underjordiske beholdere Glas og papir bliver indsamlet i bobler som står rundt omkring i kommunen på centrale steder. 7.5 Storskrald Borgere som ikke selv kan transportere deres storskrald til en genbrugsplads kan, som en del af gebyret for storskrald, få hentet særlige typer storskrald på bopælen. Glasboblerne 7.6 Farligt affald Der er følgende ordninger for farligt affald: Farligt affald afleveres på de 18 genbrugspladser. Medicinrester, kanyler o.l. kan afleveres på ca. 15 apoteker og udsalg. Malingsrester o.l. kan afleveres hos ca. 30 byggemarkeder. Batterier kan afleveres i gule batterispande ved ca. 400 forretninger, skoler m.m. Man kan aflevere alle former for farligt affald i de røde miljøkasser, der hentes efter behov ved husstanden. 7.7 Beskrivelse af nuværende ordninger for virksomheder Indsamling af kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald er overladt til private aktører. I kommunen samler adskillige virksomheder genanvendeligt materiale ind mest pap, papir og plast, men også jern og metal bliver indsamlet til genanvendelse. Samtlige af AVV s genbrugspladser må benyttes af erhverv. For affaldstyper, hvor der ikke er etableret en indsamlingsordning, eksisterer der en generel anvisningsordning. Affald til forbrænding kan afleveres til forbrændingsanlægget i Hjørring. 23

25 Affald til fyldplads og mineralsk affald kan afleveres på AVV s deponier. Farligt affald til deponi skal afleveres udenfor kommunen f.eks. til RenoNords anlæg ved Rærup. 7.8 Affaldsmængder fordelt på indsamling, typer og tons Fordelingen af hvad vi genbruger, genanvender, brænder og deponerer, er uændret siden Genbrug Genanvendelse Forbrænding Deponering I alt Ton % Ton % Ton % Ton % Ton Dagrenovation Storaffald Haveaffald Farligt affald Tabel 3 Affaldsmængder fra husholdningerne 7.9 Ressourcestrategiens mål Ifølge Ressourcestrategiens mål skal vi indsamle mindst 50 % af husholdningsaffaldet til genanvendelse inden I dag indsamler vi skønsvist kun ca. 22 % af husholdningsaffaldet til genanvendelse. Det er derfor åbenlyst, at der skal ske en ændring i den måde vi håndterer affaldet fra husholdningerne på Genanvendelse Forbrænding Total Ton Ton ton Dagrenovation Organisk affald Forbrændingsegnet Papir inkl. aviser Pap Glas Plast Træ Jern og metal Storskrald Tekstil Blandet til genbrug Total Pct. fordeling 22 % 78 % 100 % Tabel 4 Genanvendelse af husholdningsaffald som det opgøres i ressourceplanen 3 Skønnet hjemmekompostering 24

26 8. Indsamling ved borgerne 8.1 Indledning Når vi samler affald ind ved borgerne, øger vi mulighederne for at genanvende affaldet. Kommunerne har metodefrihed på området. Som det ser ud nu, arbejder mange kommuner hen imod en husstandsindsamling af 4 fraktioner. Rådgivningsvirksomheden COWI har udarbejdet et beslutningsgrundlag for, hvordan man kan øge genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald. De har opstillet en række scenarier eller modeller med kildesortering, hvor hver model bliver vurderet ud fra følgende faktorer: miljø, ressourcer, service, arbejdspladser, økonomi og gebyrer. Der er opstillet seks forskellige modeller (se bilag 3), hvor to til tre af modellerne kan indfri målet om 50 % genanvendelse. 8.2 Baggrund På baggrund af de opstillede modeller har Hjørring Kommune og AVV med støtte fra Brønderslev kommune iværksat et pilotprojekt Vrå Fra Affald til Ressourcer i Vrå by og nærmeste opland. Den valgte model svarer til det der i bilag 3 kaldes Høj A. I projektet samles 4 fraktioner affald ind ved husstandene. Forsøget omfatter ca husstande og varer et år. Flere kommuner i det nordjyske har planer om lignende ordninger, så der har været stor interesse fra de øvrige kommuner bl.a. fra Frederikshavn, som følger forsøget. Der er opsat to to-delte containere ved hver husstand. Containerne rummer: Vurdering og test af forskellige containere. Papir og karton Plast og metal Madaffald Restaffald Glas bliver fortsat samlet ind i bobler. Papkasser og andet storaffald afleverer borgerne på genbrugspladsen. 4 fraktioner fordelt på to containere Perspektivet ved Vrå Fra Affald til Ressourcer Formålet med Vrå projektet er at give os erfaringer ift. hvilke udfordringer et sådant projekt byder på. På den måde undgår vi at lave de samme fejl, når projektet bliver rullet ud i hele kommunen. Vrå projektet skal fungere som en kommunikationsplatform til alle borgere i Hjørring Kommune, så de kan opleve, at sortering rent faktisk kan lade sig gøre. 25

27 Når vi udbreder Vrå projektets model 4 til hele kommunen, kan vi fjerne papirboblerne. Det vil give en reduktion i den indkomne mængde af papir til genbrugspladserne. Vrå projektet rammer primært det affald, der i dag går til forbrænding; altså det der samles ind som dagrenovation i papirsække eller containere. Effekten på affaldsmængderne på genbrugspladserne vil derfor være minimal. Med Vrå projektet flytter vi affald fra forbrændingsanlægget til genanvendelse. Vi forventer, at den manglende mængde til forbrænding kan erstattes af andet brændbart materiale fx biomasse. Borgere i Vrå fulgte madaffaldets vej til biogas. 8.3 Sortering af affald i sommerlandet Behovene omkring affaldsordninger er betydeliget mere forskellige i sommerlandet, end det er blandt helårsbeboerne. I sommerlandet findes alt, fra huse der kun bruges en sjælden gang og til udlejningshuse, hvor der næsten altid er fyldt op. Der vil derfor i højere grad være behov for individuelle ordninger. For at kunne få en god implementering af disse ordninger, udskydes beslutningen om de konkrete ordninger til næste planperiode, på dette tidspunkt er affaldssorteringen implementeret i resten af kommunen og andre kommuner vil have erfaring for at sortere i sommerlandet. Vi vil derfor have et bedre beslutningsgrundlag. Der indledes i 2017 drøftelser, med sommerlandets forskellige interessenter, om hvordan affaldssortering også skal omfatte sommerlandet. 8.4 Målsætning for indsamling ved borgerne Vi vil indføre en indsamling af dagrenovationen der understøtter målet om 50 % genanvendelse. Ordningen er vurderet på miljø, ressourcer, service, arbejdspladser, økonomi og gebyrer. 8.5 Handlinger Vi forventer, at Vrå projektet bliver indført i hele kommunen, når vi indgår en ny renovationskontrakt i Evalueringen af Vrå projektet vil derfor i høj grad handle om, hvordan modellen skal udbredes. Hvis projektet viser gode resultater, kan man allerede inden 2017 udbrede modellen til flere områder. Det vil gøre den endelige implementering lettere og skabe bedre økonomi i projektet. De første containere blev givet til børnehaven. 4 Omtalt som 'Høj A' i COWIs rapport. 26

28 9. Genbrugspladser og storaffald 9.1 Indledning Affald fra husholdninger, der ikke er plads til i affaldssække eller minicontainere, definerer vi som storaffald. Storaffald hører til på genbrugspladserne sammen med haveaffald, farligt affald og bygge- og anlægsaffald. 9.2 Baggrund Genbrugspladsernes økonomi har de sidste år været sat under pres på grund af investeringer i pladserne, faldende afsætningspriser og øgede behandlingsudgifter. Det betyder, at vi er tvunget til at overveje nye og andre måder at drive genbrugspladserne. 9.3 Udfordringer Regeringens ressourceplan lægger op til, at vi også skal sortere og genanvende en større del af affaldet på genbrugspladserne. Det drejer sig bl.a. om pap, træaffald, plast og byggematerialer, der i dag ender i containerne til forbrænding eller deponering. De nyeste affaldstyper, der bliver sorteret fra til genanvendelse, kan betyde øgede udgifter til behandling og Dialog på genbrugspladsen. transport. I dag går mere end 90 % af genbrugsgebyret til genbrugspladserne, og det er derfor nødvendigt at se på omkostningerne til genbrugspladserne. Dette skal ske uden at forringe sorteringen. 9.4 Målsætning for genbrugspladser og storaffald Målsætninger for genbrugspladser og storaffald er, at: Genbrugspladserne også fremover skal udgøre et væsentligt element i affaldshåndteringen. Øge mængden af affald, der går til direkte genbrug og til genanvendelse. Revitalisere det nuværende koncept omkring genbrugspladserne, og dermed lægge vægt på mest miljø for pengene, gennem nye utraditionelle tilgange til genbrugsplads begrebet samt en mere differentieret struktur for genbrugspladserne. Borgere uden bil skal fortsat kunne komme af med storaffald via lokale affaldsordninger f.eks. ved etageboliger og ved storskralds-afhentning. 9.5 Handlinger Ift. genbrugspladser og storaffald skal vi i planperioden: - Udarbejde en ny strategi for genbrugspladserne der har fokus på placeringer, åbningstider, affaldssortering, grenpladser, ubemandede pladser m.m. - Effektivisere driften med hensyn til bemanding, affaldssortering, transport, affaldsbehandling. 27

29 - Undersøge og iværksætte yderligere sortering af det brændbare affald på genbrugspladserne. 10. Erhvervsaffald Erhvervsaffaldsområdet er i høj grad liberaliseret, så kommunernes tilgang til erhvervsaffald sker primært i forbindelse med tilsyn. Herudover indgår handlinger omkring erhvervsaffald i mange af de kommunale initiativer såsom NBE, erhvervsudvikling m.m. Samtidig har AVV øget sin indsats omkring affaldsvejledningen over for virksomhederne, og fremover skal denne indsats i højere grad koordineres med kommunernes tilsynsarbejde. Miljøtilsynene gennemgår ligeledes en ændring i disse år, og bliver derfor også mere dialogbaserede. I 2013 har vi introduceret begrebet 'det bæredygtige tilsyn'. Konceptet er stadig under udvikling, men det forventes at ville medføre øget genbrug samt mindre mængder af både almindeligt og farligt affald Indledning Regeringens ressourceplan for affaldshåndtering peger på områder indenfor erhvervsaffaldshåndtering, hvor der skal ske en særlig indsats. Tre af disse områder er særligt interessante i kommunal sammenhæng: - Servicesektoren. - Elektronikaffald. - Bygge- og anlægsaffald Baggrund Servicesektoren Affald fra servicesektoren ligner på mange måder dagrenovationsaffald. Det giver et stort potentiale for at øge sortering og udnytte de genanvendelige ressourcer. Regeringen har som mål at øge genanvendelsen fra de nuværende ca. 53% til 70% i Byggeaffald til genbrugspladsen. I bebyggelse med samlet bolig og erhverv kan kommunerne tilbyde virksomheder at indgå i den kommunale indsamlingsordning. For øvrige virksomheder skal indsamlingen ske via private vognmænd, hvilket i høj grad er muligt pga. flere private indsamlingsfirmaer i området. Det er fortsat muligt at tilse og vejlede butikker i deres affaldshåndtering. Især bør vi oplyse mere om kravene til kildesortering af indehavernes genanvendelige affald. I servicesektoren genereres også en del organisk affald bl.a. fra køkkener og supermarkeder. Dette affald må gerne samles ind via en kommunal ordning - dog kun frem til Vi forventer dog, at tidsfristen bliver forlænget. Der er mulighed for at tilse og vejlede virksomheder i deres affaldshåndtering. Især bør vi oplyse mere om sortering af det genanvendelige affald. Der er imidlertid kun en ganske 28

30 begrænset mængde af tilsyn indenfor servicesektoren, idet ressourcerne bliver fordelt til de lovpligtige tilsyn, som typisk ligger uden for servicesektoren. Det ville imidlertid være et oplagt område for en affaldskonsulent Elektronikaffald Affald fra elektroniksektoren indeholder sjældne råstoffer, som er nødvendige for den daglige produktion i branchen. Råstofferne er begrænsede på verdensplan og svært tilgængelige bl.a. pga. lande og stater med usikre politiske forhold samt stigende markedspriser. Øget genanvendelse af affaldet fra sektoren vil derfor bidrage til at frigøre danske og europæiske virksomheder fra et usikkert råvaremarked. Kommunerne kan bidrage til indsatsen ved forbedret information ifm. indsamling af bl.a. udtjent elektronik og batterier. Der skal mere fokus på elektronikaffald Bygge- og anlægsaffald Håndtering af affald fra bygge- og anlægssektoren giver store udfordringer. Derfor skal vi øge kvaliteten af indsamlingen, så problematiske stoffer ikke spredes og der bliver mulighed for at øge andelen af materialer til genbrug. Indsatserne bør ske i forbindelse med statens PCB-handlingsplan, som indeholder skærpede krav til nedrivning samt øgede krav til nedrivningsfirmaernes kvalifikationer. Der arbejdes med digitale selvbetjeningsløsninger inden for bygge- og anlægsaffaldet, så sektoren oplever en bedre og hurtigere service på området. Kommunerne er myndighed både på byggesagsområdet og i forhold til håndtering af bygge- og anlægsaffald, dette giver mulighed for en bedre håndtering af affaldet i forbindelse med nedrivninger Målsætning Affaldskonsulenten skal, i samarbejde med kommunerne, have mere fokus på servicesektoren og bygge- og anlægsaffaldsområdet. På bygge- og anlægsområdet er der behov for en koordineret indsats i et tværkommunalt samarbejde, fordi aktørerne agerer på tværs af kommunegrænserne. Der tages initiativ til at koordinere dette samarbejde i hele regionen. Vi skal øge indsamling af elektronikaffald ved at tilbyde husholdninger særlige ordninger til affaldet Handlinger Vi vil udarbejde en handle- og aktivitetsplan for affaldskonsulenterne samt etablere tiltag for at sikre samarbejde med de kommunale miljømyndigheder. Vi vil fokusere på informationsindsatsen omkring elektronikindsamling. Vi skal informere affaldsaktørerne bedre. Bl.a. er der behov for, at entreprenører m.fl. kender og forstår kravene til anmeldelse af affald samt indberetningskravet til Affaldsdatasy- 29

31 stemet. På den måde synliggør vi problematikker og udfordringer ift. de muligheder for udnyttelse og up-cycling, affaldet tilbyder. Vi vil forstærke indsatsen for at blive en del af det regionale samarbejde, hvor kommunerne kan vedtage fælles indsatser overfor aktørerne. Og så skal vi optimere indberetningerne til Affaldsdatasystemet. Det gør vi ved at oplyse om indberetningskravene overfor aktørerne samt ved at påvirke Miljøstyrelsen til at arbejde for et bedre datagrundlag. 30

32 11. Affaldsanlæg 11.1 Genbrugsanlæg I Hjørring området har vi flere virksomheder, der genbruger byggeaffaldet fra nedbrydninger, bl.a. Brunder Nedbrydning i Poulstrup og Vennelyst i Hjørring. Vi ved ikke præcist, hvor store mængder af dette affald, anlæggene genbruger Genanvendelsesanlæg og sorteringsanlæg AVV har en række anlæg, der oparbejder eller behandler genanvendelige materialer. Det drejer sig om Genbrugscenteret og miljøanlæg. I 2013 modtog Genbrugscentret ton og miljøanlæggene modtog ton genanvendeligt affald Biogasanlæg Der eksisterer flere gyllebaserede biogasanlæg i området. Endvidere sker der en bioforgasning på rensningsanlæggene. Ingen af anlæggene kan modtage organisk husholdningsaffald på nuværende tidspunkt. Organisk affald fra Vrå sendes til Billund Forbrændingsanlæg AVVs forbrændingsanlæg består af 2 ovne med en samlet kapacitet på ca. 11 tons affald pr. time. Ved afbrænding af affald, produceres både varme og elektricitet. Forbrændingsanlæggets samlede kapacitet er ca tons årlig. Anlægget er indrettet til at brænde særlige affaldstyper som spildevandsslam, farligt affald og klinisk risikoaffald. Disse affaldstyper modtager vi fra en stor del af Nordjylland. Affaldsvarmen afsættes til Hjørring Varmeforsyning, Lørslev Fjernvarme, Hirtshals Fjernvarme og til intern opvarmning af AVV s og Modtagestationens anlæg. El produktionen afsættes til el-nettet. 31

33 AVV Udefra Total Husholdning Dagrenovation Genbrugspladser Erhverv Erhvervsaffald Farligt affald + Klinisk Risiko Affald Slam + risteaffald Tilført affald i alt Tabel 5 Tilført affald til AVV s forbrændingsanlæg 2013 (ton) El-produktion Varmeproduktion Tabel 6 Energiproduktion 2013 Slagger Rest produkter Fraført i alt Tabel 7 Fraført affald 2013 Deponier Hjørring Kommune har gennem AVV adgang til tre deponier: Trynbakke, Bindslev Rønnovsdal, Hjørring Stadevej, Brønderslev Deponi for mineralsk affald Deponi for blandet affald, under nedlukning Fyldplads for inert affald 5 Inkl. dagrenovationslignende affald fra kontor, erhverv og institutioner. 6 Opgjort i indvejede mængder. 32

34 Deponiet Trynbakke er et nyetableret deponi for mineralsk affald. Derudover er der to lukkede deponier med hhv. kemikalieforurenet jord og blandet affald. Deponiet på Rønnovsdal er ude af drift, men er endnu ikke lukket. Rønnovsdal har de seneste år ændret karakter fra et egentligt deponi til i dag at være et miljøanlæg, der sorterer og mellemlagrer affald. Fyldpladsen på Stadevej modtager inert affald primært eternitplader. Vurderet restlevetid for de aktive deponier: Deponi Rest kapacitet 7 pr Årlig opfyldning Restlevetid angivet år Rønnovsdal (etape 4) ton - - Trynbakke ton ton 15 Stadevej ton ton 10 Der er behov for et udvidet samarbejde med andre kommuner i regionen omkring deponier. Det skyldes at mængderne er faldet samtidig med, at omkostningerne til at drive et deponi er voldsomt sigende. Det er aftalt med Reno Nord, at muligheden for et samarbejde omkring Rærup skal undersøges. Det forventes at mindske omkostningerne til deponi samtidig med, at der vil blive sikkerhed for at vi kan anvise farligt affald til deponi i nærområdet. Modtagestation Vendsyssel Modtagestation Vendsyssel henter og behandler olie- og kemikalieaffald inden det sendes til slutbehandling. Modtagestationen ejes i fællesskab af Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn og Læsø Kommuner. Modtagestationen henter affald med lastbil eller slamsuger ved de enkelte affaldsproducenter. Stationen leverer også emballager, udfører konsulentbistand og underviser personale, der skal håndtere olie- og kemikalieaffald. Modtagestationen har oprettet MV-MiljøService, som udfører oprydnings- og sorteringsarbejde i forbindelse 7 Restkapacitet og vurderet årlig opfyldning er hentet fra de sikkerhedsstillelser, der er tilknyttet miljøgodkendelserne. 33

35 med uheld, gamle lagre og lignende. Stationen er i dialog med Hjørring Beredskabscenter, og kan derfor indgå som aktiv medspiller ved miljøuheld og oprydningsopgaver for beredskabscenteret. Modtagestationen skal: Indsamle og modtage emballeret og uemballeret farligt affald. Indsamle klinisk risikoaffald. Tømme olie- og benzinudskillere. Kontrollere og sortere farligt affald. Behandle affald på egne anlæg. Videresende affald til andre affaldsbehandlere. Rydde op og udføre skadeservice ift. virksomheder. Rådgive og informere virksomheder og kommuner. Tilbyde kurser o.l. Modtagestation Vendsyssel I/S er miljø og arbejdsmiljøcertificeret (ISO14001, EMAS og OHSAS18001) Olieaffald Kemikalieaffald Klinisk risikoaffald Affald i alt Tabel 8 Skemaet viser mængden af modtaget affald i henholdsvis 2008 og Plan for nuværende og nye affaldsanlæg (forbehandling af bioaffald, sortering af emballager) Der er ingen konkrete planer om at bygge nye affaldsanlæg. Der er som beskrevet i afsnit 5 og 6 etableret et samarbejde med andre nordjyske kommuner om mulighederne for at etablere et sorteringsanlæg til plast og metalaffald fra husholdningerne og planer om at lave en forretningsplan for et forbehandlingsanlæg til madaffald. AVV har i sit anlægsprogram budgetteret med at der skal etableres røggaskondensering og etableres NOx rensning. Samt at der skal købes vægt til Trynbakke og anlægges ny etape. AVVs samlede anlægsprogram for ses i bilag 4. 34

36 12. Økonomi og gebyrer 12.1 Opdeling af gebyrerne i dag for borgerne Affaldsområdet skal hvile i sig selv og på en sådan måde, at hver enkelt ordning hviler i sig selv. Gebyrerne for storskrald og genbrug må dog gerne opkræves samlet. En typisk husholdning vil have en udgift til indsamling af dagrenovation på kr. og en udgift på kr. til storskrald og genbrug. I dag betaler borgere i Hjørring Kommune to gebyrer til drift af affaldsområdet. Der opkræves et gebyr for indsamling af dagrenovation og et samlet gebyr for indsamling af genanvendelige materialer og storskrald (bobler, genbrugspladser, storskraldsindsamling, røde miljøkasser). Begge gebyrer er under økonomisk pres Frivillig ordning for indsamling af genanvendelige materiale AVV tilbyder at indsamle genanvendelige materialer ved husstandene Opdeling af gebyrerne i dag for virksomhederne Stort set alle virksomheder med en omsætning over kr. skal betale grundgebyr for affald. Gebyret dækker: - Faste omkostninger til drift af Modtagestation Vendsyssel - Betaling til to statslige affaldsdatabaser. Her betaler virksomhederne den ene halvdel, og de private husstande den anden halvdel. - Kommunens administrative udgifter til erhvervsaffald, herunder omkostninger til informationsmaterialer. Grundgebyret for 2014 er 405 kr. ekskl. moms, i 2015 falder gebyret til 329 kr. Virksomhederne kan benytte genbrugspladserne under ordningen 'Mærk affaldet'. Ordningen er udviklet, så der er sammenhæng mellem det affald, man leverer og det man betaler Bud på fremtidens gebyrer og indtægtsgrundlag Med krav til øget sortering vil udgifterne på affaldsområdet stige. En del af de øgede udgifter på dagrenovationsområdet, kan udlignes af den besparelse, der ligger i at gå fra uge til 14 dages tømning. De borgere der allerede har skiftet til 14 dages tømning, vil opleve en stigning i indsamlingsgebyret. Herudover må det også forventes, at de indsamlede fraktioner vil udgøre en værdi, som stiger i takt med, at der udvikles teknologi samt marked for produkterne. Alt efter hvordan behandlings og råvarepriser udvikler sig, kan det ikke udelukkes, at der vil være en øget udgift på området. Det er planen, at der fortsat skal være enhedsgebyr for genbrugs- og storskraldsordningerne. Som beskrevet under afsnittet om genbrugspladser, er omkostningerne til disse under pres. Der skal derfor i den kommende planperiode ses på serviceniveau omkring genbrugspladserne. Dette er nødvendigt for at holde omkostningerne for den enkelte hus- 35

37 stand nede, således at der er økonomisk plads til at indsamle genbrugsmaterialer ved husstandene Investeringer i udstyr og anlæg Når vi indfører husstandsindsamling af flere affaldsfraktioner, ændrer vi indsamlingsbeholderen fra sæk til containere. Ved sidste licitation på renovationsindsamlingen blev containerne kommunens ejendom. Det vurderes fortsat at være det mest optimale at Hjørring Kommune ejer containerne, bl.a. fordi det sikrer en mere fleksibel løsning for borgerne og en mere ren indsamlingspris når den ikke også skal indeholde udgifter til nye containere. Det vil derfor være Hjørring Kommune, der skal investere i de nye containere en udgift på anslået 20 mio. kr. Investeringen i containerne modsvares af en besparelse på sækkene på ca. 3 mio. kr. årligt Med så mange containere vil det være nødvendigt med styring, rengøring og reparation af containerne. Der er mange penge sparet i at reparere containerne i stedet for at smide dem ud; en tankegang, som matcher det generelle ønske om ikke blot at smide væk, men at bruge ressourcerne længst muligt. De konkrete behov er endnu ikke formuleret og besluttet. 36

38 13. Aktionsplan Affaldsplanen har følgende fokusområder: Involvering af borgere. Forebyggelse af affald. Iværksætteri og lokal udnyttelse af ressourcer. Regionalt samarbejde. Vi vil skabe sammenhæng mellem affaldshierakiet og kommunens politik for bæredygtighed og indføre bæredygtighed som et parameter i valget af affaldsløsninger. Det vil vi gøre ved at: Indføre indsamling af kildesorteret affald Arbejde med affaldsforebyggelse. Deltage i etablering af lokale og regionale behandlingsanlæg. Understøtte initiativer, der tilgodeser niveau 2 i affaldshierakiet - affaldsgenbruget. Etablere symbiosemulighed mellem forskellige virksomheder gennem f.eks. en affaldsbørs, basis for reparation og salg af brugte produkter. 14. Miljøvurdering (screening) I henhold til de lovgivningsmæssige retningslinjer skal der gennemføres en miljøscreening af nærværende affaldsplan. Miljøscreeningen har til hensigt at vurdere, om der er tiltag i planen, der har særlige miljømæssige konsekvenser, og om dette i givet fald udløser en konkret miljøvurdering af aktiviteten. Det vurderes at affaldsplanens fokusområder for den kommende planperiode ikke medfører en påvirkning af miljøet, der kan betragtes som væsentlig, og der er derfor ikke krav om at lave miljøvurdering med udarbejdelse af egentlig miljørapport. 37

39 Bilag 1. Sammenskrivning af Danmark uden affald regeringens ressourcestrategi Regeringen udgav i oktober 2013 ressourcestrategien Danmark uden affald. Her introducerer de visionen om et Danmark uden affald. Forestil dig et Danmark uden affald. Et Danmark, hvor vi i højere grad tager vare på ressourcer og materialer i affaldet, og hvor vi sender flere materialer tilbage i et kredsløb til gavn for miljøet. Samtidig stiger priserne på råvarer, hvilket gør det mere attraktivt at genanvende. Det er baggrunden for visionen i regeringens nye ressourcestrategi Danmark uden affald. Visionen handler om at se vores affald som ressourcer og udnytte ressourcerne bedst muligt, så værdifulde materialer ikke går tabt. For at nå visionen sætter regeringen ind på følgende områder: Husholdninger og servicesektor Det bliver nemmere at sortere affald Den del af Danmark uden affald, som danskerne kommer til at mærke mest i hverdagen, er et mål om at genanvende mere end dobbelt så meget affald (dagrenovation) fra husholdningerne i Det kræver, at vi hver især bidrager til at sortere affaldet men også, at det bliver gjort nemt at sortere. Mange af os vil derfor få mulighed for at sortere i flere eller opdelte skraldespande. Hvordan og hvor mange vil variere, da der er forskel på fx pladsen i huse og lejligheder. Her er det er op til den enkelte kommune at skrue den bedste løsning sammen til deres lokale forhold. Elektronik- og shredderaffald Genanvendelse er guld - og andre værdifulde metaller Hvad gjorde du med din gamle mobil, da du fik din nye smartphone? En mobiltelefon indeholder guld, sølv og kobber for omkring 18 kroner og vi køber for næsten 5 mio. kroner mobiler om året. I dag går store mængder værdifulde materialer fra elektronik- og shredder (fx affald fra gamle biler og køleskabe), til spilde. Derfor skal vi blive bedre til at indsamle brugt elektronik. Samtidig skal vi nyttiggøre mindst 70 % af affaldet fra shredder, og ikke bare deponere det, som vi gør det nu. Organisk affald Busser kører på kartoffelskræller Herhjemme forbrænder vi langt det meste af vores madaffald, og mister derfor dyrebare ressourcer. 38

40 Men vi kunne få meget mere ud af det, hvis vi i stedet bioforgassede affaldet. Så ville vi få både gødning til nye afgrøder og biogas. Sidstnævnte er en meget fleksibel energiform, som vi kan bruge til både transport, el og varme. For eksempel kører busserne i Sverige på biogas fra organisk affald som f.eks. kartoffelskræller. Ressourcestrategien betyder, at vi kommer til at seksdoble mængden af biogas og gødning fra madaffald. Samtidig skal vi udnytte vigtige næringsstoffer som fosfor fra spildvandsslam og husdyrgødning. Bygge- og anlægsaffald Gamle mursten skal have nyt liv Hvis du bor i et almindeligt enfamiliehus, er der brugt omkring mursten til dit hus. Ved at genbruge gamle mursten sparer vi energi til produktion af nye, men i dag knuser vi langt det meste byggeaffald og bruger det som erstatning for sten og grus i veje, stier og pladser. Med Danmark uden affald skal vi undersøge, hvordan vi kan genbruge for eksempel mursten og beton i nye huse. Samtidig iværksætter regeringen en indsats om at fjerne farlige stoffer som PCB og bly i byggeaffald. Vækst og grøn omstilling Mere end miljø Verdens største virksomhed for genanvendelse af bildæk ligger i Danmark. Grønne produkter udgør over 10% af den samlede danske eksport, og en række danske virksomheder er markedsledende inden for råvare- og materialeeffektivitet. Danmark uden affald vil understøtte teknologiudvikling og de styrkepositioner, vi har i Danmark inden for f.eks. sortering og genanvendelse af materialer. Det sker blandt andet ved hjælp af tilskud til teknologiudvikling, hjælp til grøn omstilling i virksomheder og mere samarbejde med de store vækstøkonomier. Regeringens ressourcestrategi beskriver følgende fokusområder: 1. Vi skal forbrænde mindre affald og være bedre til at udnytte dets værdier og ressourcer. 2. Vi skal reducere miljøpåvirkningen fra affald, så økonomisk vækst ikke øger belastningen af natur og miljø. 3. Vi skal være kvalitetsbevidste, når vi genanvender affald. Fx skal vi altid fjerne farlige stoffer, inden vi re- og upcycler. 4. Omlægningen af affaldshåndteringen skal ske gennem styrket offentligt-privat samarbejde. Kommunerne har det primære ansvar for affaldsordninger særligt for husholdnin- 39

41 gernes affald. De private virksomheder har kompetencerne og viden til at udvikle de teknologiske løsninger. Derfor er det vigtigt, at kommuner og virksomheder samarbejder om at udvikle nye affaldsløsninger. 5. Vi skal have en fleksibel indsats og vi vil nøje overvåge udviklingen på affaldsområdet, især ift. at genanvende husholdningsaffaldet. Regeringen lægger vægt på, at der er lokalt spillerum til at finde de rigtige løsninger. Nogle kommuner er allerede langt i arbejdet, mens andre endnu ikke er gået i gang. Regeringen følger, med fokus på udviklingen af affaldsområdet, om genanvendelsen af særligt husholdningsaffaldet øges. Regeringen vil derfor gennemføre en evaluering af strategien i 2016 og vurdere, om der er behov for yderligere indsats. Målsætningerne fra ressourceplanen 40

42 Miljøministeriet udgav i maj 2014 ressourceplanen Danmark uden affald. Planen fungerer dels som en konkretisering af ressourcestrategiens visioner og dels om det juridiske grundlag for kommunernes arbejde med de kommunale affaldsplaner. Planen indeholder en overordnet status over mængden af affald i Danmark, samt hvor stor en del vi genanvender, forbrænder og deponerer. 41

43 Bilag 2. Lokalt arbejde med Helhed i affaldshåndteringen Arbejdet med Helhed i affaldshåndteringen blev sat i gang den på et fællesmøde med Brønderslev - og Hjørring Kommunes tekniske udvalg og AVV s bestyrelse. Der har været afholdt 3 interessentmøder med oplæg ved Torben Nørgaard fra AVV og Martin Berg Nielsen fra Hjørring Kommune. Efterfølgende har der været afholdt gruppediskussion med spørgsmål om mulighederne for at nyttiggøre mere affald. Generelt har det været meget positive møder, med god stemning og stor talelyst. Mange har givet udtryk for, at ville bakke op om at sætte noget nyt i gang og mange har gerne villet være med. En sammenskrivning af referaterne fra disse møder er vedlagt: Teknikergruppen har efter møderne været samlet for at tale om, hvordan vi kommer videre og dermed formulere vedlagte bud på udkast til strateginotat for den fremtidige affaldshåndtering. Møde med erhvervsmæssige brugere d. 7. november 2012 Spørgsmål: Hvilke forretningsmæssige muligheder har vi ift. at gøre vores affald mere nyttigt, dvs. håndtere affald som en ressource med forretningsmuligheder frem for at brænde det, knuse det eller grave ned? Svar: Mindre fokus på forbrænding. Hvis forbrænding er for billig, kan man ikke sortere. Information. Decentrale lokale sorteringspladser. Spørgsmål: Hvilke samfundsmæssige muligheder er der i at gøre vores affald mere nyttigt, og hvordan får vi vores lokalsamfund til at spille med? Svar: Barrierer: Økonomi. Mindre virksomheder har for små affaldsmængder. Svært at sortere rigtigt. Muligheder: Ressourcer i husholdning. Øget vejledning. Øget beskæftigelse. Øget økonomisk incitament. 42

44 Uddybende kommentarer: Økonomien er bremseklods, fordi sortering koster. Der skal være en form for belønning, når man sorterer. Brug frivillig arbejdskraft fx spejdere. Vi skal aflive myter om genanvendelse. Gebyrer og afgifter er et stærkt middel til at styre folks handlemåder. Centralsortering er nødvendig vores lokalsamfund er for lille, vi skal tænke regionalt. Fælles opsamlingssteder for virksomheder med små mængder affald. Spørgsmål: Har samtalerne i grupperne givet ideer til, hvordan vi i fællesskab får en bedre udnyttelse af vores affald med mindre affald og flere ressourcer til følge? Svar: Vi skal opdrages bedre omkring affaldshåndtering, herunder at satse på børnene. Indsamlere kunne lige så godt vejlede om korrekt sortering som AVV/kommunerne. Vognmandskørslen hos AVV er en torn i øjet på de private udbydere, hvilket betyder mindre villighed til samarbejde. Mere rådgivning til virksomheder. Vi skal genanvende og sortere mere. Møde med de private brugere d. 14. november 2012 Spørgsmål: Hvad kan vi gøre for at skabe mindre affald, og hvordan genbruger vi en større del? Svar: Opdragelse! De ældre generationer er generelt gode til at genbruge, da de i deres barndom ikke var så materielt velstillede. Genbrug ligger derfor i deres opdragelse. Sats på børnene, og opdrag dem til at genbruge. Måske vil de så være gode ambassadører overfor deres forældre. Information. Der mangler oplysning i forhold til nuværende genbrugsordninger og generelt om, hvordan vi alle skal gøre tingene anderledes. Derfor skal vi oplyse, oplyse og atter oplyse. Vel at mærke på en facon, der kan påvirker vores valg og adfærd i en positiv retning. Generelt skal det være nemt at genbruge. Vi skal huske, at der kan være følgekonsekvenser, når vi ændrer affaldsordningerne, fx vil en øget udsortering af husholdningsaffald betyde mindre affald til forbrænding vil det betyde, at vi ikke får varme i radiatorerne? Der skal være sikkerhed for at sorteret affald bliver genanvendt. Vi skal aflive myterne. Det vil animere til bedre sortering hvis vi tilpasser affaldsløsningerne til den enkelte familie. 43

45 Spørgsmål: Hvilke samfundsmæssige muligheder er der i at gøre vores affald mere nyttigt og hvad skal der til for, at vores lokalsamfund spiller med? Svar: Det er ikke et problem at sortere. Folk vil gerne, hvis de bare ved, hvordan de skal gøre. Afhentning ved bopæl fremmer sorteringen. Biogas er en kæmpemulighed for at udnytte de organiske ressourcer. Økonomien er vigtig, men folk vil også gerne gøre det forsvarligt rigtige. Genbrug skaber flere arbejdspladser. Vi får mulighed for ny viden/forskning. Vi sparer på de naturgivne ressourcer. Øget oplysning giver en mere fornuftig økonomi. Spørgsmål: Har samtalerne i grupperne født ideer til, hvordan vi i fællesskab udnytter vores affald og dermed opnår med mindre affald og flere ressourcer? Svar: Skabe nye arbejdspladser ved innovation, nye affaldstyper, via kunst. Vi skal se efter at komme i gang, der er masser af muligheder. Miljøhensyn har haft meget trange kår siden Møde med indsamlere og behandlere d. 20. november 2012 Spørgsmål: Hvilke forretningsmæssige muligheder er der i at gøre vores affald mere nyttigt, dvs. at håndtere affald som en ressource med forretningsmuligheder frem for at brænde det, knuse det eller grave ned? Svar: AVV skal ikke drive vognmandsforretning. Prisdannelsen er uigennemsigtig. Man inviterer ikke sin konkurrent med ind til sine forretningsideer. Det gør fremadrettet samarbejde svært. Alle er glade for AVV i andre sammenhæng, de yder service og udviser stor imødekommenhed. Der bliver kørt med for mange små mængder. Vognmændene kan blive bedre til at styre logistikken og lave en mere økonomisk og miljøvenlig kørsel. Der er flere fraktioner, der kan genbruges f.eks. isoleringsmaterialer og porcelæn. Genbruget af porcelænet blev dog trukket lidt tilbage, da der kommer nye regler. Affaldet skal sorteres ved kilden, det er for dyrt, hvis det skal sorteres centralt Når genbruget stiger, falder taksten på forbrændingsanlægget. Det gør det svært at drive en rentabel forretning. Affaldssamarbejdet skal ud over rampen, vi skal ikke kun se på vores to kommuner, men have hele Vendsyssel med. Havnene er omdrejningspunkt, fordi transporten foregår derfra. Dårlige erfaringer med Hirtshals Havn, derfor skal Aalborg Havn ind i billedet. Forslag om at etablere en tænketank om fremtidens affaldshåndtering. 44

46 Spørgsmål: Hvilke samfundsmæssige muligheder er der i at gøre vores affald mere nyttigt, og hvad skal der til for, at vores lokalsamfund spiller med? Svar: Kommunen skal gå ind og gøre sin indflydelse gældende, hvor det er muligt. Bl.a. har kommunen mulighed for at sikre øget sortering fra husholdningerne ved at etablere øget kildesortering ved husstanden. Inden vi etablerer nye affaldsløsninger hos borgerne, er det væsentligt at gennemtænke i hvor stort omfang, der skal være kildesortering og i hvor stort omfang, der skal være maskinel sortering. Der er masser af gode ideer rundt omkring blandt vognmænd og behandlere, men man står meget alene med ideerne og de kommer aldrig videre. Tænketank for idefolk, både erhvervsfolk, akademikere, universitet o.lign. Afgifterne påvirker vores handlemåder. Der bør overvejes semi-centrale løsninger for borgerne af transportmæssige hensyn. Hvis borgerne skal aflevere det kildesorterede affald i beholdere for husstande vil det være det bedste. Kørslen kunne de private vognmænd stå for, og AVV kan stå for behandlingsanlægget til affaldet. Hurtig myndighedssagsbehandling vigtigt, når man driver forretning. Spørgsmål: Har samtalerne i grupperne givet os nogle ideer til, hvordan vi i fællesskab kan få en meget bedre udnyttelse af vores affald med mindre affald og flere ressourcer? Svar: God ide at etablere en Tænketank. Vi skaber gode ideer, når vi samler forskellige faggrupper, anvender den teknologiske udvikling og tænker hele vejen rundt. Vi skal have vilje til at se fremad og skabe muligheder. Kildesortering er vigtig og der er vilje til sortering. 45

47 Bilag 3. Beslutningsmatricer til affaldsplanarbejdet AVV, BRØNDERSLEV KOMMUNE OG HJØRRING KOMMUNE BESLUTNINGSMATRICER TIL AF- FALDSPLANARBEJDET NOTAT 46

48 INDHOLD 1 Indledning 48 2 Beskrivelse af scenarier 49 3 Resultater for dagrenovation Genanvendelsesprocenter Miljø(CO 2 ) Ressourcer Økonomi Service Udvikling/beskæftigelse 57 4 REnescience Baggrund Teknologi Påvirkning af affaldssystemet 61 Bilag A Bilag B Forudsætninger Indsamlingseffektiviteter for Scenarie Lav+ 47

49 1 Indledning Dette notat er et input til Brønderslev Kommune, Hjørring Kommune og AVV's arbejde med de kommende affaldsplaner i forhold til vurdering af forskellige affaldsordningers effekt på indsamling, genanvendelsesprocenter, miljø, ressourcer, økonomi, service osv. Notatet indeholder en overordnet vurdering (udformet som beslutningsmatricer) i forhold til forskellige ambitionsniveauer for affaldsordninger for dagrenovation 8 baseret på eksisterende viden og erfaringer. Vurderingen af de enkelte ordninger skal bl.a. ses i lyset af den kommende nationale ressourcestrategi fra Miljøstyrelsen, der vil udstikke retningslinjerne for bl.a. kommunernes fremtidige affaldshåndtering. Ressourcestrategien forventes at indeholde meget konkrete mål for genanvendelse af både tørre genanvendelige materialer (papir, pap, plast, metal og glas) og organisk husholdningsaffald. Det inddrages derfor så vidt muligt i vurderingen af ordningerne, hvorvidt de skønnes at kunne leve op til disse målsætninger (som endnu ikke er kendte). Beregningerne er baseret på konkrete data fra kommunernes affaldsordninger suppleret med COWIs erfaringsdata. Der er lavet følsomhedsanalyser på udvalgte parametre for at belyse resultaternes robusthed. 8 Dagrenovation er defineret som hele den affaldsmængde, der i dag indsamles som restaffald til forbrænding samt de genanvendelige materialer indsamlet til genanvendelse. 48

50 2 Beskrivelse af scenarier Der regnes på egentlige scenarier for dagrenovation fra husholdninger, dvs. materialefraktionerne papir, pap, plast, metal, glas samt organisk og restaffald. Der er opstillet 4 scenarier for håndtering af disse fraktioner (ambitionsniveau lav, mellem og to høje), som det fremgår af figurerne nedenfor. Desuden er der som en variant af Lav scenariet regnet på et system med opsætning af miljøstationer, dvs. at en del af boble-sættene udvides til også at inkludere indsamling af pap, plast og metal. Dette scenarie benævnes efterfølgende Lav+ og regnes både med og uden husstandsindsamling af kildesorteret organisk dagrenovation (detaljeret beskrivelse fremgår af Bilag A og B). I alle scenarierne er det muligt at aflevere genanvendelige materialer på genbrugspladserne. Dette er dog mest relevant i de tilfælde, hvor de enkelte materialer ikke indsamles ved husstanden (f.eks. pap/karton i Lav, materialer i bobler osv.). 49

51 Ovenstående illustrerer scenarierne for enfamilieboliger, som udgør langt størstedelen af oplandet i Hjørring og Brønderslev kommuner. I beregningerne er etageboligerne naturligvis også medregnet. Her indsamles samme fraktioner ved husstanden som vist ovenfor i 660 liters minicontainere med passende tømningsfrekvenser. Detaljerne for disse beregninger er ikke vist, men er indregnet i de samlede resultater for kommunerne. Efter indsamling håndteres de enkelte fraktioner som beskrevet i tabellen nedenfor. Tabel 9 Håndtering af indsamlede fraktioner. Lav Lav+ Mellem Høj A Høj B Papir Papirgenvinder Papirgenvinder Papirgenvinder Papirgenvinder Papirgenvinder Pap/karton Papgenvinder Papgenvinder Central sortering Central sortering Papgenvinder Plast Glas Metal Plastgenvinder i blandet form. Separeres hos plastoparbejder Glasgenvinder - separering metal og glas Glasgenvinder - separering metal og glas. Metalhandler (separering i metaltyper) Plastgenvinder i blandet form. Separeres hos plastoparbejder Glasgenvinder - separering metal og glas Glasgenvinder - separering metal og glas. Metalhandler (separering i metaltyper) Central sortering Central sortering Plastgenvinder i blandet form. Separeres hos plastoparbejder Glasgenvinder Glasgenvinder Glasgenvinder Central sortering Central sortering Metalhandler (separering i metaltyper) Organisk Hjemmekompostering Hjemmekompostering Hjemmekompostering Biogasbehandling Biogasbehandling /biogasbehandling Rest Forbrænding Forbrænding Forbrænding Forbrænding Forbrænding De øvrige forudsætninger for scenarieberegningerne fremgår af Bilag A. Der er mange muligheder for at sammensætte ovennævnte scenarier. F.eks. ville en alternativ mulighed for Høj b være en firekammerbeholder i stedet for de to to-delte beholdere. 50

52 3 Resultater for dagrenovation 3.1 Genanvendelsesprocenter Genanvendelsesprocenterne er i denne rapport defineret som den andel af en fraktion, som indsamles til genanvendelse 9. Ved genanvendelse forstås her materialegenanvendelse (genanvendelse af f.eks. papir) og biologisk behandling (biogasbehandling og hjemmekompostering) af organisk affald (anden endelig materialenyttiggørelse). Tabel 10 Genanvendelsesprocenter (% af fraktionen, der indsamles til genanvendelse) for de forskellige scenarier. Lav Lav+ Lav+ Mellem Høj a Høj b (org) Papir Småt pap Plast Metal Glas Organisk Total I det der er tale om en screeningsberegning hovedsageligt baseret på erfaringsdata (og ikke lokale data), er der en vis usikkerhed på beregningerne og resultaterne skal tolkes herefter. Det forventes 10, at målsætningen for genanvendelse i Regeringens Ressourcestrategi vil ligge omkring 45 % for 2018 (og 55 % for 2024). Nøjagtig hvordan denne procentsats udregnes er endnu ikke klart, f.eks. vides ikke, hvorledes storskrald indregnes i procentsatsen. Resultaterne viser, at de nuværende ordninger (lav) ikke vil kunne levere en genanvendelsesprocent, der nærmer sig en målsætning på 45 % genanvendelse. Lav+ ligger ikke meget højere, mens scenariet "Mellem" nærmer sig. Det er dog først når den organiske fraktion også indsamles, at genanvendelsen for alvor rykker sig (f.eks. forskellen på Lav+ og Lav+ (org.)). Forskellen mellem genanvendelsesprocenterne for Høj a og Høj b skyldes udskiftning af husstandsindsamling af pap/karton med glas (Høj b), der i alle andre scenarier indsamles i bobler. Organisk affald Indsamlingseffektiviteten for organisk affald er sat til 75 % for enfamilieboliger og 50 % for etageboliger. Dette må anses for ambitiøse indsamlingseffektiviteter. I Vejle kommune, hvor man har indsamlet organisk affald i mange år, skønnes indsamlingseffektiviteten at ligge på ca. 43 %. Antages en lignende indsamlingseffektivitet for Brønderslev og Hjørring kommuner vil det betyde, at den samlede genanvendelsesprocent for dagrenovation for scenarierne Høj a og Høj b falder til hhv. 47 og 46 %, mens Lav+ (org.) vil falde til 38 %. 9 Valgt fordi det antages, at målsætningerne i Ressourcestrategien vil være baserede på "indsamlet til genanvendelse" og således ikke tage højde for tab senere i systemet, eller f.eks. genanvendelse af metal fra forbrændingsslagge. 10 COWI forventning på baggrund af rygter og udmeldinger fra Miljøstyrelsen. 51

53 Skal den samlede genanvendelsesprocent (for hele dagrenovationsmængden) i Høj a og Høj b op på 50 %, kræver det, at den gennemsnitlige indsamlingseffektivitet for organisk ligger på minimum hhv. 50 %, mens en samlet genanvendelsesprocent på 55 % kræver en gennemsnitlig indsamlingseffektivitet på 65 % for organisk affald. For Lav+ (org.), som har lidt lavere indsamling af genanvendelige materialer, skal indsamlingseffektiviteten for organisk op på minimum 75 % for både enfamilieboliger og etageboliger for at den samlede genanvendelsesprocent når over 50 %. Forskellig opgørelse af genanvendelsesprocenter Genanvendelsesprocenterne opgjort her (indsamlet til genanvendelse) er lavere end genanvendelsesprocenter opgjort som "reelt genanvendt". Dette skyldes, at det tab der sker ved senere håndtering af blandede materialer i både mellem, høj a og høj b fratrækkes. En undtagelse er dog genanvendelsesprocenten for metal, som vil være højere for "reelt genanvendt" end "indsamlet til genanvendelse" fordi metal udvundet til genanvendelse fra forbrændingsslagge tæller med i "reelt genanvendt" og ikke i "indsamlet til genanvendelse". Drikkevarekartoner Hvis man forestiller sig at inkludere drikkevarekartoner til genanvendelse, og at det er muligt at afsætte disse til en meningsfuld genanvendelse, vil det være muligt yderligere at hæve genanvendelsesprocenten for Mellem og Høj a med op til 1-2 % (afhængigt af antaget indsamlingseffektivitet). 3.2 Miljø(CO2) CO 2 -resultaterne for de forskellige scenarier fremgår af nedenstående tabel. CO 2 -opgørelsen er resultatet af emissioner (fra transport, energiforbrug etc.) og gevinster (substitution af materialer og energi). Positive værdier udtrykker en netto emission, mens negative værdier udtrykker en netto gevinst (besparelse). Tabel 11 CO 2 -resultater for de fire scenarier. Opgjort i ton CO 2 /år for hele affaldsstrømmen. Lav Lav+ Lav+(org) Mellem Høj a Høj b Forbehandling Biobehandling Sub. biobehandling Anv. kompost Forbrænding Sub. forbrænding Materialegenanv Transport Total CO 2 emissionerne stammer fra energiforbrug (el, varme og diesel) samt emission af fossilt kulstof (primært fra plast) ved forbrænding. CO 2 -besparelser skyldes substitution af el (kulbaseret), fjernvarme (naturgasbaseret) og produktion af nye produkter (papir, pap, plast og metal) samt lagring af kulstof i jorden (forsinket udledning af biogent kulstof, ved anvendelse af kompost og restprodukt fra biogasbehandling). Tabellen viser, at de store bidrag kommer fra affaldsforbrænding (fossilt CO 2 og energiforbrug) samt substitutionseffekter fra produktion af energi og materialer. Jo højere genanvendelse jo større CO 2 -besparelse. Transport udgør i alle scenarier en meget lille andel af det samlede resultat. 52

54 Den samlede CO 2 gevinst stiger ved øgede mængder materialer til genanvendelse. Ligeledes opnår man en gevinst ved at flytte det organiske affald fra forbrænding til biogasbehandling. Dette ses ved sammenligning af Scenarie Mellem og Høj a, hvor den eneste forskel er indsamling af organisk dagrenovation i Høj a Ressourcer Ressourcer omfatter i denne vurdering jern, aluminium, fosfor og fossile ressourcer (kul, olie og naturgas). Nedenstående tabel viser ressourcebesparelserne for hhv. genanvendelse og forbrænding af de enkelte fraktioner medtaget i nærværende projekt. Data bygger på et tidligere projekt og specifikke forudsætninger 12 omkring genanvendelse og energisystemer. De generelle trends kan dog godt overføres til dette projekt. Tabel 12 Ressourcebesparelser (negative værdier) ved genanvendelse af de enkelte fraktioner. Opgjort som kg ressource/ton indsamlet. Jern Alu Kul Olie Naturgas Fosfor Papir Pap Plast Metal Glas Organisk ,2 Tabel 13 Ressourcebesparelser (negative værdier) ved forbrænding af de enkelte fraktioner. Opgjort som kg ressource/ton af den enkelte fraktion (indsamlet sammen med det øvrige restaffald). Jern Alu Kul Olie Naturgas Fosfor Papir Pap Plast Metal?*?* Glas Organisk *) Afhængigt af udvinding af metal fra forbrændingsslaggen. Der er ikke anvendt specifikke data for AVV, da de øvrige data i tabellen er generelle data. Af tabellerne fremgår, at der er væsentlige ressourcemæssige fordele i genanvendelse af papir, pap, metal og glas frem for forbrænding. For plast er kulbesparelsen størst ved forbrænding, mens oliebesparelsen er størst ved genanvendelse. Oliebesparelsen ved genanvendelse skyldes primært sparet olie til produktion af nyt plast, mens kulbesparelsen ved forbrænding skyldes substitution af el og varme (plast har høj brændværdi). For organisk affald er der ikke væsentlige forskelle i forhold til fossile ressourcer, men der spares fosfor ved genanvendelse (biogasbehandling). 3.4 Økonomi Nedenstående tabeller viser de økonomiske resultater for forskellig håndtering af dagrenovationen i de forskellige scenarier. Resultaterne er både opgjort per ton (gennemsnitligt ton genereret dagrenovation) og per husstand (vægtet familie og etageboliger). 11 En sammenligning er ikke mulig ved blot at fjerne linjen "Materialegenanvendelse", da dette ikke giver et ensartet sammenligningsgrundlag (genanvendelige materialer fordeler sig forskelligt mellem forbrænding og genanvendelse i de forskellige scenarier). 12 Bl.a. at biomasse er en begrænset ressource. 53

55 Tabel 14 Økonomiske omkostninger for ordningerne for dagrenovation opgjort per ton indsamlet t affald. Totale scenarie omkostninger målt per ton affald i alt, hovedantagelse Sc. Lav Mellem Høj A Høj B Lav + Lav + (+org) 0 1 2A 2b 3A 3B Indsamling Informationsmateriel (skøn) DKK/I-ton Afskrivninger og vedligehold på spande DKK/I-ton Tømningsomkostninger DKK/I-ton Poseomkostning DKK/I-ton Transport efter indsamling DKK/I-ton Balletering og sortering Driftomkostninger DKK/I-ton Transport efter sortering DKK/I-ton Indtægter ved salg af materialer DKK/I-ton Biobehandling Forsortering, afskrivninger DKK/I-ton Forsortering, drift DKK/I-ton Biobehandling, drift DKK/I-ton Forbrænding Driftomkostninger DKK/I-ton Total DKK/ton Tabel 15 Økonomiske omkostninger for ordningerne for dagrenovation opgjort per husstand (gennemsnitlig i oplandet med hensyn til fordelingen mellem enfamilieboliger og etageboliger) Totale scenarie omkostninger målt per ton affald i alt, hovedantagelse Sc. Lav Mellem Høj A Høj B Lav + Lav + (+org) 0 1 2A 2b 3A 3B Indsamling Informationsmateriel (skøn) DKK/bolig Afskrivninger og vedligehold på spande DKK/bolig Tømningsomkostninger DKK/bolig Poseomkostning DKK/bolig Transport efter indsamling DKK/bolig Balletering og sortering Driftomkostninger DKK/bolig Transport efter sortering DKK/bolig Indtægter ved salg af materialer DKK/bolig Biobehandling Forsortering, afskrivninger DKK/bolig Forsortering, drift DKK/bolig Biobehandling, drift DKK/bolig Forbrænding Driftomkostninger DKK/bolig Total DKK/bolig Resultaterne viser, at de nuværende ordninger generelt er billigere end de øvrige løsninger. Den eneste undtagelse er scenarie Lav+(org.), som er billigere end den nuværende ordning, hvilket skyldes ændringen af tømningsfrekvensen for restaffald fra ugetømning til 14. dages tømning (todelt beholder med restaffald og organisk). Selvom der er forskel på tømningspriser for de forskellige beholdere, betyder antallet af tømninger alligevel væsentligt mere, end hvorvidt der er tale om en udelt eller todelt beholder. Tømningsomkostningerne har afgørende indflydelse på økonomien i ordningerne. Derfor giver det en stor besparelse at gå fra 52 årlige tømninger af restaffald til 26 tømninger af en dobbeltbeholder. Tabel 16 viser, at der kan opnås en besparelse for enfamilieboliger på ca. 180 kr./år ved denne ændring. Tabel 16 Årlige tømningsomkostninger ved enfamilieboliger for restaffald og evt. organisk affald ved sække og ved 2- delte beholdere Restaffald i 110 Restaffald + org. i 54

56 liter sæk 2-delt beholder Tømningsfrekvens (antal tømn./år) Pris per tømning (kr./tømn.) Årlig omkostning per enfamiliebolig (kr./enfamiliebolig/år) Ved overgang fra Lav til Mellem stiger det samlede antal tømninger (Fra 52 til 65), da der indføres indsamling af genanvendelige materialer, men ikke kan spares tømninger andre steder. Ved overgang til Høj A indføres separat indsamling af organisk i en todelt spand med restaffald i det andet rum (14 dages indsamling). Hermed spares 26 tømninger af restaffald (nu i alt 39 tømninger), så selvom andre omkostninger stiger, falder de samlede omkostninger for den samlede håndtering af affaldet således, at de nu ligger knapt 10 % højere end de nuværende ordninger for dagrenovation. Høj b bliver dyrere, da der her er 3 to-delte beholdere, der skal tømmes (samlet 52 tømninger) Følsomhedsanalyser Firekammerbeholder I Høj B kunne man ligeledes have valgt en fire-delt beholder, som det ses i f.eks. Herlev Kommune og andre steder i Norden. En gennemregning af scenariet med de danske erfaringsdata, der foreligger i dag viser, at omkostningsniveauet lidt lavere end for Høj B, der er præsenteret ovenfor. Dette skyldes, at de højere omkostninger til indkøb og tømninger opvejes af færre tømninger i firekammer løsningen. Tømningsfrekvenser Hvis man i Lav anvendte 14-dages tømning som udgangspunkt i stedet for ugetømning, ville dette scenarie blive 210 kr. billigere end det nuværende (630 kr./husstand/år i stedet for 840 kr./husstand/år). Ugetømning er dog realiteten for flertallet af kommunernes borgere og det scenarie, der er regnet på, er derfor det mest repræsentative. Man kan diskutere, hvorvidt det er reelt at have sammen tømningsfrekvens for genanvendelige materialer i Høj a og Høj b, hvor der reelt er det dobbelte volumen til rådighed i Høj b. Finindstilling af tømningsfrekvenser må komme an på konkrete forsøg i lokalområdet. Det vurderes dog umiddelbart, at frekvensen for beholderen med papir og glas ikke kan sættes væsentligt ned, mens der muligvis kunne indføres 6- eller 8- ugers tømning for beholderen med plast og metal. Dette ville naturligvis gøre scenarie Høj b billigere. Ved 8- ugers tømning kommer omkostningerne ned omkring 975 kr./husstand/år, hvilket stadig er dyrere end Høj a (stadig flere tømninger, i alt 46). Behandlingsomkostninger Behandlingsomkostningen ved biogasbehandling samt sortering er usikker, idet de anvendte værdier bygger på en lang række forudsætninger. Det er derfor undersøgt, hvad udsving i disse behandlingsomkostninger vil betyde for de samlede økonomiske resultater. Antages det, at behandling af kildesorteret organisk dagrenovation har en samlet modtagepris på 700 kr./ton (inkl. forbehandling og forbrænding af rejekt) øges de samlede omkostninger med ca. 60 kr./bolig per år. I hovedscenariet er der regnet med en behandlingsomkostning på ca. 430 kr./ton (forbehandling, biogasbehandling og bortskaffelse af rejekt). Såfremt omkostningerne ved central sortering baseres på en modtagepris på anlægget på 100 kr./ton og denne omkostning dækker alle videre omkostninger, bliver de samlede omkostninger ca kr. dyrere per 55

57 bolig per år. Ved denne antagelse ændres behandlingsprisen fra en samlet indtægt på 175 kr./ton til en samlet omkostning på 100 kr./ton. Den relativt lille ændring i de samlede omkostninger skyldes, at der "kun" indsamles ca. 40 kg genanvendelige materialer per bolig til central sortering. 3.5 Service Nedenfor vurderes scenarierne med hensyn til serviceniveau Parametre Der er opstillet et antal parametre, som tilsammen vurderer ordningerne. Parametre er udvalgt, så der opnås den mest objektive indbyrdes sammenligning og vurdering af ordningerne. Parametrene kan dog ikke helt adskilles, da der kan være overlap og indbyrdes sammenhæng. Henteordning/bringeordning: Det vurderes, at en henteordning udgør et højere serviceniveau, end en bringeordning. En henteordning kan modificeres af krav til brugere af enfamiliesboliger om at stille affaldsbeholderen frem forud for tømning. Denne modifikation er ikke medtaget i denne vurdering, men det er en mulighed for alle ordninger. Emballering: Det vurderes, at krav om, at affaldet skal emballeres (og eventuelt også på en bestemt måde) forringer serviceniveauet. Serviceniveauet vurderes altså højere hvis f.eks. genanvendelige materialer kan placeres direkte i en beholder frem for det tilfælde, at affaldet skal emballeres i en plastpose, før det kan lægges i beholderen. Miljøbevidsthed: Ordningens påvirkning af brugernes miljøbevidsthed og mulighed for engagement vurderes som en del af serviceniveauet. En obligatorisk husstandsindsamling der giver borgerne mulighed for at yde et bidrag, vurderes som en højere grad af service end en ordning, som ikke tilbyder dette. Antal beholdere: Antallet af beholdere for enfamiliehuse vurderes som havende betydning for det oplevede serviceniveau. For mange og for store beholdere kan være vanskelige at indpasse arkitektonisk og kan være besværlige at håndtere. Flere og flere store beholdere giver derfor lavere score end færre og mindre beholdere Grad af kompleksitet: Systemets grad af kompleksitet vurderes især med henblik på den forventede sorteringsinstruks. Et system, som kræver udsortering af mange fraktioner, evt. separat emballering heraf, vurderes som mere kompliceret end et system, hvor eksempelvis blandede, genanvendelige materialer skal placeres i samme rum i en beholder. Et komplekst system gives derfor en lavere score end et mere simpelt system. Afhentningsfrekvens. Afhentningsfrekvensen anses for betydningsfuld for det oplevede serviceniveau. Mindre frekvens vurderes som lavere serviceniveau, da affaldet i så fald skal opbevares længere hos forbrugeren Scoresystem Der gives 1, 2 eller 3 point afhængig af, om parameteren vurderes relativ lav, mellem eller høj. Der er ikke foretaget vægtning af de forskellige parametre i forhold til hinanden. Nedenfor ses den samlede score for de fire scenarier. Tabel 17 Serviceparametre for de fire scenarier (1, 2 og 3 repræsenterer hhv. lav, middel og høj service) Lav Lav+ Lav+ Mellem Høj a Høj b 56

58 (org) Hente/bringeordning Emballering Miljøbevidsthed Beholder (antal) Kompleksitet Afhentningsfrekvens Total score Som det fremgår af tabellen, er der ikke væsentlig forskel på det samlede serviceniveau for de fire scenarier forudsat at alle parametre vægtes ens. For de enkelte parametre er der dog stor forskel indbyrdes (trækker modsat retning). For den enkelte borger kan der dog være væsentlig forskel på hvad man lægger vægt på, hvilket netop er det der gør en objektiv vurdering af serviceniveauet vanskelig. 3.6 Udvikling/beskæftigelse I scenarie Mellem og Høj a indgår benyttelse af et centralt sorteringsanlæg der er indrettet til at separere blandede genanvendelige materialer (især plast og metal) ud i individuelle plast/metal typer. Derved øges værdien af de separerede materialer ved afsætning - i modsætning til afsætning af blandet plast og blandet metal. Samtidig sikres det - hvis man har den rette aftale eller selv ejer sorteringsanlægget - at denne værdiforøgelse tilfalder affaldsproducenten/borgeren. Man har endeligt også god kontrol over den egentlige anvendelse af materialer der blev indsamlet til genanvendelse. Anvendelse af central sortering kræver imidlertid en kost effektiv løsning hvis disse scenarier skal være konkurrencedygtige med alternativerne. Dog skal det anføres, at afsætning af blandet plast og blandet metal også høster fordel af at blive afsat til genvindere som besidder storskala sorteringsanlæg. En kost effektiv løsning kan kun etableres hvis flere kommuner samarbejder om denne løsning. Et opland på minimum husstande vil understøtte en konkurrencedygtig økonomi i central sortering. Et opland på 1 million husstande vil dog medføre væsentligt lavere driftsomkostninger for anlægget (jf. tabel i Bilag A 3.1). En øgning af mængden af affald der går til genanvendelse har en positiv effekt på genanvendelsen. Denne positive effekt kan både være i forbindelse med affaldsforebyggelse/øget genbrug og i forbindelse med central sortering og bioforgasning. Ved sidstnævnte situation er mekanismerne følgende: Mængden af affald til forbrænding reduceres. Dette har dog kun en meget lille marginal effekt på beskæftigelsen på forbrændingsanlægget, idet medarbejderantallet på det anlæg, der p.t. modtager det forbrændingsegnede, stort set ikke vil ændres på grund af 24/7 driftsformen på et sådan anlæg. På længere sigt kunne det tænkes at man på grund af den lavere mængde affald til forbrænding lukkede et eller flere forbrændingsanlæg. Denne situation er dog yderst usikker at spå omkring. Mængden og antallet af materialer til genanvendelse stiger og der vil være brug for nye anlæg til at modtage og separere. Et lille anlæg til sortering af ca tons blandede kildeopdelte materialer vil have brug for ca. 18 medarbejdere ved ét skift drift, mens anlægget til behandling af tons/år har brug for ca. 36 ansatte. De fleste af disse vil blive benyttet til kontrol af materialekvalitet. Fremtidig organisering af den nødvendige separering afgør om denne ekstra beskæftigelse sker i lokalområdet/regionen eller om de genanvendelige materialer sendes til destinationer andre steder (i Danmark eller i udlandet). 57

59 Ønske om biogasbehandling af den organiske fraktion stiller krav om etablering af biogaskapacitet. Denne kapacitet kan hentes forskellige steder, f.eks. eksisterende biogasfællesanlæg, eksisterende rådnetanke for spildevandsslam eller på nye anlæg etableret til biogasbehandling af denne fraktion. I sidstnævnte tilfælde vil der være behov for i størrelsesorden 5-6 medarbejdere 13. Øget genanvendelse af forskellige materialer skaber mulighed for ændringer i indsamlingen fra mange tømninger til færre tømninger. Dette kunne tænkes at have en effekt på beskæftigelsen i selve indsamlingsleddet. Usikkerheden omkring hvilke ordninger der i sidste instans vil blive besluttet er dog stor og det vil også her være vanskelligt at spå omkring den fremtidige beskæftigelse. Alt i alt er der grund til at tro at en øget genanvendelse af materialer i dagrenovationen vil skabe mere beskæftigelse i affalds/genanvendelses sektoren. 13 For et anlæg til behandling af tons/år. Bemandingen er dog ikke væsentlig forskellig for et anlæg, der er halvt så stort. 58

60 4 REnescience Dette afsnit beskriver kort REnescience i forhold til teknologi, fordele, ulemper og hvordan den kunne påvirke affaldssystemet i Hjørring og Brønderslev kommuner. Beskrivelsen indeholder ikke økonomi, da dette kræver afklaring af en lang række forudsætninger og kommunikation med DONG omkring den konkrete case. 4.1 Baggrund REnescience er en relativt ny teknologi, der har "optimal udnyttelse af ressourcerne i affaldet" som målsætning. Teknologien er baseret på enzymbehandling af dagrenovation (her kaldet restaffald ), hvilket resulterer i en organisk flydende fraktion ("biovæske") til biologisk behandling (pt. regnes med biogasforgasning) og faste fraktioner til genanvendelse (metal og muligvis plast), forbrænding og (pt.) deponering. På nuværende tidspunkt findes et REnescience pilotskala anlæg i København (Amagerforbrænding) med en kapacitet på 800 kg/time. Planer om et større anlæg (10 t/time) på Amagerforbrænding drøftes i øjeblikket, ligesom der er tanker om at opføre anlæg andre steder, herunder i Trekantsområdet (Fredericia). REnescience teknologien udvikles af DONG Energy i samarbejde med Amagerforbrænding, DTU, Aarhus Universitet, Trekantsområdets Affaldsselskab (TAS) og Københavns Universitet. 4.2 Teknologi REnescience anvendes til den mængde restaffald, der er tilbage efter udsortering af genanvendelige materialer. På REnescienceanlægget opvarmes affaldet (til 50 grader C) og der tilsættes vand og enzymer. Ved denne behandling "opløses" stort set alt organisk affald i restaffaldet (inklusiv en stor del af pap og papir) til en flydende "biovæske", der er velegnet til behandling på f.eks. et biogasanlæg. Resten af affaldet består af genanvendelige materialer. en inert fraktion til deponi (men som DONG forventer med tiden vil kunne genanvendes), og rest til forbrænding. Indtil videre har det hovedsageligt været muligt at genanvende metaller. Efter en større ombygning af anlægget i efteråret 2012 er der dog sket markante forbedringer for plastfraktionen således at man nu forventer, at denne ligeledes kan afsættes til genanvendelse. De dele af restfraktionerne, der ikke kan genanvendes, forbrændes og deponeres. REnescience teknologien består af to selvstændigt roterende tromler. I den første opvarmes affaldet, mens der tilsættes enzymer i den næste. Derudover findes forskellige separeringsmekanismer (skruepresser og ballistisk separering) og vaskeprocesser til de adskilte materialer. Dette er illustreret i Figur 2. 59

61 Figur 2 Procesoverblik for REnescience Nedenstående tabel viser output for behandling af 1 ton dagrenovation ved REnescience-processen inklusiv den efterfølgende biogasproces. Der arbejdes kontinuert på at forbedre processen og der sker derfor løbende ændringer. Nedenstående skal derfor ses som et øjebliksbillede af teknologien, der viser omtrentligt hvordan materialerne i affaldet fordeler sig. Tabellen er baseret på data fra DONG Energy. Tabel 18 Outputs fra REnescience behandling (inklusiv biogasbehandling af biopulpen) af 1 ton restaffald (generisk, baseret på data fra DONG Energy). Output Behandling af output Biogas m3 CH4 Til energiproduktion, transport eller andet Metal 20 kg Genanvendelse Plast 80 kg Genanvendelse Rest, brændbar 175 kg Affaldsforbrænding Rest, inert 80 kg Deponering eller affaldsforbrænding Restprodukt fra biogasanlæg 1,6 ton Til landbrugsjord? I processen anvendes enzymer, vand, el og varme. Disse forbrug ændrer sig løbende og er ikke kvantificerede her. I henhold til Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) må restproduktet fra biogasbehandlet biopulp fra REnescience processen ikke umid- 60

62 delbart anvendes på landbrugsjord. Dette skyldes, at der er tale om biogasbehandlet restaffald, som ikke er optaget på listen i Bekendtgørelsens Bilag 1. Tilladelse til anvendelse af affald til jordbrugsformål, som ikke er optaget på listen i Slambekendtgørelsens Bilag 1, skal meddeles af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor udbringningen skal finde sted. Tilladelsen kan gives i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 19, jf. Slambekendtgørelsens 29. DONG Energy arbejder på at eftervise, at der ikke er væsentlige risici ved anvendelse af restprodukter fra bioforgasset biovæske fra REnescience på landbrugsjord, og at restproduktet på sigt kan blive optaget på listen og dermed være omfattet af Slambekendtgørelsen. Såfremt restproduktet fra biogasbehandling ikke kan anvendes til jordbrugsformål, skal det i stedet bortskaffes forbrænding (anlæg til slamforbrænding eller affaldsforbrænding). Dermed vil REnescience teknologien sandsynligvis ikke tælle som en genanvendelsesteknologi, men som energiudnyttelse på linje med forbrænding. 4.3 Påvirkning af affaldssystemet REnescience løsningen adskiller sig grundlæggende fra kildesorteringsløsningen for organisk affald ved, at kildesortering ved den enkelte husstand ikke er nødvendig. Den organiske del af affaldet indsamles sammen med restaffaldet og separeringen af det organiske affald sker centralt. REnescience skal IKKE anvendes i stedet for kildesortering af tørre materialer (papir, pap, plast og metal), men skal i stedet være et supplement. Papir og pap, der indgår i REnescience processen, vil blive opløst af enzymerne og dermed udnyttes til energiproduktion, mens man ikke vil få samme mængde og kvalitet af plast og metal ud af REnescience processen, som man vil få ved kildesortering af disse materialer. REnescience skal derfor ses som en mulighed for at genanvende nogle af de materialer i restaffaldet, som det ikke lykkes at udsortere ved den forudgående kildesortering. Følgende fordele ved teknologien kan nævnes: Ingen kildesortering af organisk affald ved husstandene. Højere biogasudbytte end ved kildesortering (primært fordi man får fat i alt det organiske affald i dagrenovationen og ikke taber noget i husholdningerne eller ved forbehandling af den kildesorterede fraktion). Udsortering af genanvendeligt metal og plast fra restaffaldet (ud over den forudgående kildesortering). Ulemper: Ny teknologi, der endnu ikke findes i fuld skala. Usikkerhed om anvendelse af restprodukter fra biogasbehandling på landbrugsjord. Dermed følger usikkerhed om hvorvidt der er tale om genanvendelse i forhold til målene i Regeringens Ressourcestrategi. Økonomi? 61

63 Bilag A Forudsætninger A.1 Affaldssammensætning Affaldsmængder og sammensætning for dagrenovation er baseret på en standardsammensætning for dagrenovation fra danske husholdninger anvendt i tidligere projekter. Sammensætningen er angivet per husholdning for hhv. enfamilieboliger og etageboliger og er derefter skaleret efter det reelle antal boliger i hhv. Hjørring og Brønderslev Kommuner (data fra Statistikbanken, Danmarks Statistik, 2012 data). Tabel 19 Sammensætning af dagrenovation i Brønderslev og Hjørring kommuner baseret på en standardsammensætning for dansk dagrenovation. Papir Pap Plast Metal Glas Biologis Rest I alt Enfamilie (kg/hush) Etage (kg/hush) Brønderslev (t/år), enfamilie Brønderslev (t/år), etage Hjørring (t/år), enfamilie Hjørring (t/år), etage Total, enfamilie Total, etage Total Dagrenovationen dækker både det, der i dag indsamles som restaffald til forbrænding og som genanvendelige materialer til genanvendelse. Ud fra den anvendte standardsammensætning burde der således være ca tons dagrenovation i de to kommuner med ovenstående fordeling. Der kan naturligvis være lokale forskelle, men det antages, at ovenstående er et acceptabelt udgangspunkt for nærværende screening. A.2 Indsamlingseffektiviteter Kun en vis andel af den enkelte fraktion frasorteres til genanvendelse i husstanden. Hvor stor en andel, der indsamles, afhænger af de specifikke ordninger. Generelt medfører henteordninger højere indsamlingseffektiviteter end bringeordninger. Nedenstående tabel viser de indsamlingseffektiviteter, der ligger til grund for beregningerne af de fire scenarier. Tabel 20 Indsamlingseffektiviteter for enfamilieboliger/etageboliger ide forskellige scenarier. Indsamlingseffektiviteterne er dels baserede på hvad der er opnået i ind- og udland (sort skrift, notat fra Econet, 2012), dels CO- WIs skøn (rød skrift) og AVV og kommunernes udspil (grøn skrift). Lav Lav+ Lav+ (org) Mellem Høj a Høj b Papir 58% / 52% 58% / 70% 58% / 70% 90% / 70% 90% / 70% 90% / 70% Småt pap/karton 2% / 0% 15% / 50% 15% / 50% 60% /50% 60% /50% 2% / 0% Plast 2% / 0% 15% / 20 % 15% / 20 % 40% / 20% 40% / 20% 40% / 20% Metal 25% / 25% 25% / 25% 25% / 25% 55% / 45% 55% / 45% 55% / 45% Glas 72% / 72% 72% / 72% 72% / 72% 72% / 72% 72% / 72% 90% /80% Organisk 7,5 % / 0% 7,5 % / 0% 75% / 50 % 20 % / 5% 75% / 50 % 75% / 50 % Indsamling af drikkevarekartoner til genanvendelse er ikke inkluderet i de egentlige beregninger for dagrenovation, da der ikke findes konkrete erfaringer omkring dette fra danske kommuner. Andelen af drikkevarekartoner i affaldet skønnes at ligge på 2-3 % af restaffaldet med en klar overvægt (ca. 80 %) af mælkekartoner i forhold til juice og andet (EASEWASTE data). 62

64 A.3 Behandling A.3.1 Genanvendelige materialer Genanvendelige materialer, der indsamles kildesorteret (separat), afsættes direkte til aftager. Aftager vil efterfølgende foretage en finsortering i individuelle materiale typer (især plast og metal). Dette giver et vist tab som sandsynligvis kan sammenlignes med de tab der sker i et centralt sorteringsanlæg. Tabet er dog ikke kvantificeret i forhold til beregningerne i dette notat. Genanvendelige materialer, der indsamles kildeopdelt, dvs. kildesorteret men blandet (co-mingled) skal efterfølgende sorteres på et centralt sorteringsanlæg. Her er ligeledes et vist tab af materialer. Nedenstående tabel viser disse tab. Tabel 21 Disse tab er baserede på informationer fra eksisterende anlæg i ind- og udland. Finsortering (kildesortering) Central sortering (comingled) Papir X Småt pap 15 % Plast X 15 % Metal X 5 % Glas X Organisk 20 % (af organisk) På de centrale sorteringsanlæg anvendes den nyeste teknologi (NIR infrarød) til sortering i rene og individuelle materialetyper (f.eks i jern og aluminium og i LDPE, HDPE, PP, PS og PET). Dette reducerer behovet for manuel sortering, som primært udgøres af en manuel kontrol af kvaliteten af de maskinelt finsorterede materialer. Sorteringsudstyr, der installeres på sådanne anlæg, har som oftest en minimumskapacitet på 5-10 tons/time når det finsorterer på materialer. Udstyr dimensioneres oftest efter volumen (og ikke vægt). Jo bedre anlæggets komponenter udnyttes, både per time og per døgn (1, 2 eller 3 holdskift), jo bedre bliver økonomien i anlægget. Derfor kræves en vis mængde materiale, før et sorteringsanlæg kan arbejde kost effektivt. I prissætningen af anlæg er taget udgangspunkt i erfaringstal fra tidligere projekter. Her udgør det mindste anlæg et sorteringsanlæg for kildeopdelte materialer med en kapacitet på tons/år. Dette svarer til genanvendelige materialer (småt pap, plast og metal) fra i størrelsesorden husstande. Et 4 gange så stort anlæg er, som det ses af nedenstående tabel, væsentligt mere rentabelt (halverer omkostningerne per ton modtaget mængde). Dette skyldes primært, at et anlæg med ca tons kapacitet vil kunne sortere de modtagne kildeopdelte materialer på bare ét skift. Dette vil være en dårlig udnyttelse af det installerede udstyr og betyde store enhedsomkostninger for det pågældende anlæg. Anlægget på ca tons kører med 3 holdsskift og er bestykket med det samme udstyr. Dog er modtage- og lagerfaciliteter dimensioneret efter den større mængde. Tabel 22 Omkostninger til drift og afskrivning af forskellige størrelser sorteringsanlæg (NIR-baserede). Hertil kommer indtægter fra salg af materialer og omkostninger til transport samt bortskaffelse af rejekt. Kilde: COWI beregninger i samarbejde med IUT (østrigsk leverandør). Kapacitet (t/år) Ton omkostninger Investeringer (mio. kr.) (kr./ton) Drift Kapital I alt Bygninger Maskiner Mobil 63

65 Sorteringsanlæg ,0 Sorteringsanlæg ,0 Alle angivne priser er eksklusiv moms. I de økonomiske beregninger er anvendt et tons anlæg. Udvider man med sortering af genanvendelige materialer fra restaffald (ikke medregnet i denne vurdering), er der yderligere muligheder for at opnå besparelser og nedsætte ton-omkostningerne, idet disse sorteringslinjer indeholder mange af de samme komponenter. Desuden er der mulighed for at kombinere sorteringsanlægget med f.eks. balletering af indsamlet papir og pap før videre transport eller lignende for at opnå besparelser på grund af den øgede mængde materialer igennem anlægget. Dette vil dog kræve en lokal vurdering og er ikke medtaget her. Pointen er her at tænke i et "Sorterings-center", der modtager en lang række forskellige genanvendelige fraktioner eller fraktioner der skal forbehandles før videre behandling jfr. nedenstående skitse. A.3.2 Biologisk behandling Hjemmekompostering medregnes i affaldsflows (og dermed reducerede omkostninger til f.eks. forbrænding) og genanvendelsesprocenter, men ellers ikke (metan og lattergasemissioner fra behandlingen inkluderes ikke i CO 2 -belastningen, ligesom omkostninger til indkøb af beholderne heller ikke er inkluderet i de økonomiske beregninger). Ved biogasbehandling tages udgangspunkt i behandling i et stort biogasfællesanlæg ( tons/år) og forbehandling med skruepresse. Dette betyder, at 20 % af det indsamlede organiske materiale frasorteres i forbehandlingen. Der regnes med et gasudbytte på ca. 83 Nm 3 CH 4 /ton forbehandlet organisk affald. Denne biogas udnyttes til produktion af el og varme (effektiviteter hhv. 40 og 49 %). 64

66 Det antages, at behandlingsomkostningerne til skruepressen ligger omkring 260 kr./ton og den efterfølgende biogasbehandling ligger på 100 kr./ton forbehandlet affald (svarende til 80 kr./ton indsamlet affald) 14. Hertil kommer forbrændingsomkostninger til rejektet (86 kr./ton indsamlet organisk). Samlet set giver dette en behandlingspris på 426 kr./ton organisk affald indsamlet. Alle priser er eksklusiv moms. Restproduktet anvendes på landbrugsjord. A.3.3 Forbrænding Affaldet brændes primært på AVV's forbrændingsanlæg i Hjørring. Dog brændes en mindre andel (43 %) af affaldet fra Brønderslev hos Reno-Nord i Aalborg. Behandlingsprisen er sat til 430 kr./ton eksklusiv moms, men inklusiv afgifter. Energieffektiviteten af forbrændings anlægget er ikke kendt, men er i beregningerne sat til 17 % for el og 73 % for varme. I beregningerne tages hensyn til de enkelte fraktioners brændværdi. A.3.4 System og økonomidata Dette afsnit opsummerer forudsætningerne for beregninger af økonomi, CO 2 og ressourcer. De er hovedsageligt baseret på COWIs erfaringstal fra tidligere projekter. Tabel 23 Tømningsfrekvenser for enfamilieboliger anvendt i de forskellige scenarier (antal tømninger/beholder/år). Tømningerne kan ikke umiddelbart lægges sammen, da de er angivet for hver affaldsfraktion og ikke tager hensyn til, at en del af beholderne er delte. Lav Lav+ Lav+ (org) Mellem Høj a Høj b Papir Bobler Bobler/ Bobler/ miljøstationer miljøstationer Småt pap GBP Miljøstationer Miljøstationer GBP Plast GBP Miljøstationer Miljøstationer Metal GBP/bobler Miljøstationer Miljøstationer Glas Bobler Bobler/ miljøstationer Bobler/ miljøstationer Bobler Bobler 13 Organisk Rest For bobler i Lav er antaget ca. 100 boliger/boble for papir og glas. I Lav+ og Lav+(org) antages 90 enfamilieboliger per opsamlingssted for papir og glas (bobler og miljøstationer) og 225 boliger per opsamlingssted for pap, plast og metal (miljøstation). For etageboliger er antaget at alt opsamlingsmateriel tømmes på ugebasis. De materialer, som indsamles ved etageboligerne indsamles i enten 660 liter minicontainere eller 400 liter containere for organisk dagrenovation. Opsamlingsmateriellet ses i nedenstående tabel sammen med det gennemsnitlige antal af lejligheder, som deles om en beholder. 14 Meget usikkert. Afhænger af markedsforhold og lokale forhold. 65

67 Tabel 24 Opsamlingsmateriel for etageboliger samt deling af beholdere Papir Lav Lav+ Lav+ (org) Papirkube 100 lejl. 660L 15 lejl Småt pap - 660L 15 lejl Plast - 660L 15 lejl Metal Glas Glas/metalkube 100 lejl Glas/metalkube 100 lejl 660L 15 lejl Glaskube 100 lejl 660L 15 lejl 660L 15 lejl 660L 15 lejl 660L 15 lejl Glaskube 100 lejl Organisk L 10 lejl Rest 660L 8 lejl 660L 8 lejl 660L 14 lejl Mellem Høj a Høj b 660L 15 lejl 660L 15 lejl 660L 15 lejl 660L 15 lejl Glaskube 100 lejl 660L 15 lejl 660L 15 lejl 660L 15 lejl 660L 15 lejl Kube 100 lejl - 400L 10 lejl 660L 8 lejl 660L 14 lejl 660L 15 lejl - 660L 15 lejl 660L 15 lejl 660L 400L 10 lejl 660L 14 lejl Tømningsomkostningerne er baseret på COWIs viden fra bl.a. licitationsrunder for affaldsindsamling og beholderkøb hos en række af COWIs kommunale kunder. Det er forudsat, at der er tale om afhentning ved standplads og at der er tale om standardbeholdere med standardlåg. Priserne ved udbud kan variere ganske meget, så de valgte priser afspejler den typiske afhentningspris. 15 Vedligehold er fastsat til 4 % af anskaffelsespris. Tabel 25 Tømningsomkostninger, indeholdende tømningspris, indkøbspris, vedligehold og levetid for de enkelte beholdere, der indgår i beregningerne. Tømningspris (kr./tømning) Indkøbspris (kr./beholder) Vedlighold (kr./år) Levetid (år) Bobler, l 100, Miljøstationer, l 100, * l sæk i stativ 11, l, udelt 14, l, 2-delt 15, l 23, *)Afhænger lidt af indkast, der er forskellige for de forskellige fraktioner Alle priser er eksklusiv moms. Afsætningen af materialer forudsættes at ske fra materiale- og sorteringsanlæg til en række genindvindingsanlæg placeret i Danmark og i udlandet. De materialespecifikke salgspriser er vist i nedenstående tabel. Priserne for de kildesorterede materialer er afsætningspriser ved direkte afsætning. Priser for de centralt sorterede materialer er afsætningspriser for materialer fra sorteringsanlægget. Tabel 26 Afsætningspriser for materialer (kr./ton). Alle priser er eksklusiv moms. Kildesorteret Centralsorteret 15 Tømningsprisen burde ideelt set beregnes ud fra forbrug af arbejdskraft, kapital og materialer. Denne beregning kan dog kun vanskeligt foretages i praksis da forbrug af materiel og arbejdskraft afhænger af ruteoptimeringer i konkrete oplande. Det vurderes at tømningspriser indhentet ved udbud giver et retvisende billede af omkostningerne inkl. en normal forrentning af operatørens kapital. 66

68 Bioforgasset digestat 0 Papir/aviser Pap Plast - LDPE Plast - HDPE Plast - PP Plast - PS PET Blandet plast 200 Aluminium Fe-metal Kommune jern Glas -100 Noter: 1) Salgsprisen udtrykker den pris materialehandler opnår ved levering i balleteret form ved "genvindingsfabrikken". For bioforgasset og efterkomposteret kildesorteret organisk dagrenovation er salgsprisen an mark. For kildesorteret organisk dagrenovation til biogasfællesanlæg og efterfølgende udbringning af digestat er prisen også an mark. Ved kommunejern forstår blandet metal. Materialepriserne i tabellen er indsamlet i dialog med materialeforhandlere og kommuner. Priserne udtrykker det øjeblikkelige niveau med skyldig hensyntagen til de sædvanlige kortvarige markedsmæssige fluktuationer. Afsætningspriser (senest opdaterede) er indhentet via kommuner, affaldsselskaber og materialehandlere. Der er anvendt et balanceret 2012 prisniveau. Flasker og skår afregnes begge kun til skårpriser og er forudsat afsat direkte til glasværk. Behandlingspriserne fremgår af afsnit 3.4 og er opsummeret i nedenstående tabel. Behandlingspriserne er opgjort som "gatefee" og er eksklusiv moms, men inklusiv statsafgifter. Tabel 27 Behandlingspriser anvendt i beregningerne. Alle priser er eksklusiv moms. Sorteringsanlæg (co-mingled), t/år Kr./ton 1.277*- indtægter** Hjemmekompostering 0 Biogasbehandling (inkl. forbeh.) 426 Forbrænding 430 *) Hertil kommer omkostninger til transport af materialer til aftager samt bortskaffelsesomkostninger til rejekt. **)Indtægter er beregnet til ca kr./ton input til anlægget. Dette forudsætter at man kan holde den relativt lave rejekt-procent og opnå de antagne kvaliteter af materialer. Der er ikke indregnet fortjeneste for ejerne af sorteringsanlægget. Behandlingsomkostningerne til sortering er opdelt således, at selve omkostningerne til selve anlægget (drift og afskrivning) er angivet konkret, mens øvrige omkostninger/indtægter skal beregnes sideløbende. Denne opdeling skyldes, at de øvrige omkostninger kan variere alt efter placering af anlægget. Konkret i de foretagne beregninger for sortering udgør omkostningerne for anlægget kr./ton, indtægter fra salg af materialer kr./ton. Dertil skal lægges transport af materialer og restprodukter samt bortskaffelse af rejekt. Den samlede behandlingspris bliver i dette tilfælde en indtægt for kommunen på 175 kr./ton genanvendelige materialer afleveret på sorteringsanlægget. A.4 Transport Nedenstående tabel viser de transportafstande, der indgår i beregningerne. Ved beregning af omkostninger indregnes en omkostning for tid (inklusiv lastning og losning), materiel (afskrivning) og forbrug (primært 67

69 diesel). Der vil således være en "startomkostning" samt en omkostning per kørt km. Disse data varierer alt efter hvilket køretøj der er tale om. Tabel 28 Transportafstande 1. transport Afstand (km) Til forbrænding 50 Til balleteringsanlæg 25 Til sorteringsanlæg 150 Til biogasanlæg transport Papir/pap 375 (Se) Plast 500 (De) Metal 500 (De) Glas 300 (Dk) A.5 CO 2 -forudsætninger Nedenstående tabel viser CO 2 -faktorer anvendt for de enkelte fraktioner. For genanvendelige materialer er der tale om en samlet besparelse per ton materiale genanvendt, som indeholder en CO 2 -mæssig omkostning til oparbejdning samt en gevinst ved substitution af nye materialer. For forbrænding og biogas er CO 2 gevinsten hovedsageligt et resultat af energiproduktionen (el og varme). Tabel 29 Forudsætninger omkring CO 2 for de enkelte affaldsfraktioner CO 2-faktorer Enhed Papir 2650 Kg CO 2/ton genanvendt Småt pap 1400 Kg CO 2/ton genanvendt Plast 600 Kg CO 2/ton genanvendt Metal 3000 Kg CO 2/ton genanvendt Glas 400 Kg CO 2/ton genanvendt El (kul) 950 Kg CO 2/MWh Varme (naturgas) Transport Kg CO 2/GJ Kg CO 2/MWh Dieselforbrug ud fra afstande, transportmidler og læsstr. 68

70 Bilag B Indsamlingseffektiviteter for Scenarie Lav+ B.1 Scenariet I scenariet Lav+ anvendes bringeordninger til indsamling af genanvendelige materialer fra enfamilieboliger. For etageboliger indføres husstandsindsamling af de genanvendelige fraktioner. Brønderslev og Hjørring kommuner har i dag tilsammen 400 boblesæt (til papir, glas og dåser). I Lav+ laves 150 af disse om til miljøstationer, hvor man ud over papir og glas kan aflevere småt metal, plast og småt pap. Derudover indgår kommunernes 18 genbrugspladser i indsamlingen af alle genanvendelige materialer. Ud over at genbrugspladserne kan anvendes på linje med miljøstationerne kan de anvendes til information omkring ordningerne (bannere og andet informationsmateriale) eller forskellige former for "happenings", der skal fortælle folk om mulighederne for at sortere og den gavnlige effekt af dette. Systemet for enfamilieboliger er altså en bringeordning for genanvendelige materialer, der er baseret på 418 boblesæt/miljøstationer/genbrugspladser (90 husstande/afleveringssted) til aflevering af papir, glas og dåser, hvoraf der på de 168 miljøstationer/genbrugspladser (225 husstande/afleveringssted) ligeledes kan afleveres småt metal (ud over dåser), plast og småt pap. B.2 Indsamlingseffektiviteter Der er lavet en lille erfaringsopsamling for at vurdere, hvor store mængder man kan forestille sig at indsamle i et sådant system. Dataindsamlingen er refereret efter dette afsnit. Der er udvalgt nogle kommuner og affaldsselskaber, hvor COWI umiddelbart vurderede, at der var en ambitiøs kubeindsamling af genanvendelige materialer. Der er efterfølgende indhentet erfaringer fra disse kommuner og affaldsselskaber omkring indsamlede mængder. Konklusionen på mini-undersøgelsen er, at der umiddelbart er meget få erfaringer med indsamling af plast og metal i bringeordninger (kubeordninger), idet kubeordningerne langt de fleste steder primært er møntet på papir og glas. Desuden kan der være vanskeligheder ved at opgøre, hvor mange husstande ordningerne dækker (da der normalt ikke er restriktioner på hvem der kan anvende kuberne) og sammenligneligheden mellem ordninger kan være vanskelig, fordi det skal ses i sammenhæng med andre ordninger for de samme materialer. Den eneste kommune, hvor det er lykkedes at finde pålidelige erfaringsdata for indsamling af plast og metal i kuber er Københavns kommune. Disse data er gamle (2004) og begrænsede til ikke pantbelagt drikkevareemballage. I denne ordning blev indsamlet ca. 0,3 % af potentialet for plast og metal. Ringkøbing-Skjern Kommune har en ordning, som det ville være relevant at sammenligne med. Der er desværre endnu ikke opgjort data for indsamlede mængder for 2012 endnu og den kan derfor ikke anvendes her. Det er derfor valgt at læne sig op ad Econets vurderinger, suppleret med specifikke vurderinger fra COWI, AVV og kommunernes side. Tabel 30 Indsamlingseffektiviter for bringeordning for enfamilieboliger baseret på kommunens genbrugspladser, miljøstationer samt boblesæt. Lav+/Lav+(org) Bringeordning Papir 58% 69

71 Småt pap/karton 15% Plast 15% Metal 25% Glas 72% Organisk 7,5 %/75% Kommentarer til de enkelte indsamlingseffektivitere for enfamilieboliger: Papir: Econets værdi Småt pap/karton: 15 % er COWI skøn, som ligger noget over Econets 10 %. Plast: 15 % ligger meget højt i forhold til Econets skøn på 1 %. Det antages her, at fraktionen ikke kun inkluderer plast fra drikkevareemballage. Alligevel anser COWI det for urealistisk, at man kan komme i nærheden af indsamlingseffektiviten for husstandsindsamling (30-45 %). Metal: AVVs egne data for indsamling af småt metal. Der vil ikke være væsentlige ændringer i forhold til dagens situation med tæthed for indsamling af småt metal. Glas: Econet værdi Organisk: AVV data/econet data B.2.1 Econet Econet har for Miljøstyrelsen 16 udarbejdet et bud på indsamlingseffektiviteter for forskellige indsamlingsordninger for genanvendelige materialer for private husstande, herunder bringeordninger. De definerede indsamlingseffektiviteter skal repræsentere "ambitiøse, men realistiske" indsamlingseffektiviter og er derfor baseret på de bedste erfaringer, der har kunnet findes i Danmark og det nære udland. Dette betyder for kuber, at der opereres med høj tæthed og god information om ordningerne. For bringe/kubeordninger angives følgende indsamlingseffektiviteter for de forskellige fraktioner for enfamilieboliger: Papir 58 % Småt pap/karton 10 % Plastemballage 1 % Andet af plast 1 % Glasemballage 72 % Metalemballage 10 % Andet af metal (småt) 10 % B.2.2 Ringkøbing-Skjern Kommune Kontakt: Yvonne Andersen. Tlf , [email protected] og Birgit Friis Hauge, Tlf , [email protected] 16 Bilag til Miljøstyrelsens kommende Miljøprojekt "Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation". 70

72 Ringkøbing-Skjern Kommune har et system af miljøstationer, døgnstationer og genbrugspladser. Ifølge kommunens hjemmeside findes 64 miljøstationer, 9 døgnstationer og 32 genbrugspladser. Kommunen har ca helårsboliger og sommerhuse. Dette betyder, at tætheden for indsamling af genanvendelige materialer (varierer lidt afhængigt af materialer) ligger omkring 240 helårsboliger per opsamlingssted. Regnes sommerhuse med kommer tætheden ned omkring 340 husstande per opsamlingssted. Miljøstationerne består af boble-sæt, hvor man i de fleste tilfælde kan aflevere papir, pap, glas og batterier, og i sommerlandet desuden dåser og plast. Døgnstationerne indsamler flere fraktioner. Her kan man, ud over fraktionerne i miljøstationerne, aflevere småt metal (inklusiv dåser), plast, småt brændbart, spraydåser, elpærer og haveaffald. Disse fraktioner kan ligeledes afleveres på genbrugspladserne. Miljøstationerne er blevet opgraderet i 2011, hvor også døgnstationerne blev indviet. Ringkoøbing-Skjern Kommune har endnu ikke opgjort data for indsamlede mængder for 2012 og det er derfor ikke muligt at opgøre, hvor store mængder der indsamles via disse ordninger. Det vil dog indenfor kort tid være muligt at indhente erfaringsdata fra disse ordninger. B.2.3 København Københavns kommune er netop ved at udrulle husstandsindsamling af plast, metal og småt elektronik fra alle etageboliger i kommunen. Kommunen har tidligere haft kubeindsamling af blandet glas, metal og plast (ikke pantbelagt drikkevareemballage). Denne ordning gav meget små mængder plast og metal til genanvendelse. En opgørelse fra forsøgsperioden i viste, at der blev indsamlet ca. 0,09 kg plast og 0,05 kg metal per husstand/år. For begge fraktioner svarer dette til ca. 0,3 % af potentialet for plast og metal fra husholdninger. Én grund til de små mængder er, at man havde begrænset ordningen til ikke pantbelagt drikkevareemballage og dermed udelukket en stor del af potentialet på forhånd. Alligevel må man konkludere, at indsamlingseffektiviteten lå meget lavt. B.2.4 Kolding Kontakt: Michael Tage Andersen. Tlf , [email protected] Kolding Kommune har et system, hvor boligforeninger, grundejerforeninger mm. kan tilmelde sig en miljøstationordning, dvs. at de på privat grund får opstillet en miljøstation til indsamling af glas og papir. Der er typisk boliger om en sådan ordning og miljøstationerne er i princippet kun for de borgere, der er tilmeldt miljøstationen. Miljøstationerne er 2-hjulede beholdere (370 liter) og der opstilles typisk én beholder til glas og to til papir. Der findes ca af disse miljøstationer i Kolding kommune. Derudover indsamles papir og glas via 15 iglo-stationer opsat på centrale steder i byen, ligesom fraktionerne kan afleveres på genbrugspladserne. 17 Evaluering af forsøg med indsamling af ikke pantbelagt drikkevareemballage af plast og metal i Københavns kommune. R

73 Med de mængder, der blev indsamlet i 2010 svarer indsamlingseffektiviteterne for papir og glas meget godt til de indsamlingseffektiviteter, som Econet har angivet for effektiv kubeindsamling af disse fraktioner. B.2.5 RenoSyd Kontakt: Inga Rossen, Tlf , [email protected] RenoSyd er ved at revidere deres kubeordninger. De har indført indsamling af emballage og papir ved husstanden og dermed bliver en del af miljøstationerne sandsynligvis overflødige. Da husstandsindsamlingen anses for at være den primære ordning her, medtages ikke erfaringer fra RenoSyd. 72

74 Bilag 4. AVV s anlægsbudget. 73