AFBRUDSRAPPORTEN 2013

Transkript

1 AFBRUDSRAPPORTEN 2013 Afbrud fra ungdomsuddannelserne i Aarhus i perioden UU Aarhus-Samsø / Job&Uddannelse JOBCENTER AARHUS

2 Forord Afbrudsrapporten er udarbejdet af Job&Uddannelse. Rapporten beskæftiger sig med de årige bosat i Aarhus Kommune, der afbrød en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse i perioden 1. august juli I rapporten angives bl.a. afbrudstal udspecificeret på institutionsniveau, alder og køn. Rapporten leverer desuden statistiske oplysninger om de unge, der blev vurderet frafaldstruede i perioden samt på de unges forløb efter deres afbrud. I rapporten beskrives ydermere de primære indsatser, der er iværksat i Job&Uddannelse med henblik på fastholdelse og nedbringelse af antallet af afbrud. De indhentede statistiske oplysninger er opgjort på baggrund af indberetninger, som UU Aarhus-Samsø har modtaget fra ungdomsuddannelserne i Aarhus Claus Bislev Centerleder, Job&Uddannelse Jobcenter Aarhus 1

3 Indhold 1. Indledning Læsevejledning Datagrundlag Resumé Statustal på unge tilmeldt en ungdomsuddannelse Primære afbrudstal Udviklingen i afbrudstallene Afbrudstallene fordelt på uddannelser, alder og køn De unges forløb efter afbrud Lovgivning og organisering af opgaven i Jobcenter Aarhus Lovgivning Unges uddannelsesmæssige status Samarbejdet mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne og UU Aarhus-Samsø Afbrud blandt årige Afbrud blandt årige Dataoversigt for det samlede afbrud på aarhusianske uddannelsesinstitutioner Afbrud fra erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser Afbrudsårsager Drenge og pigers andel af afbrud Alder på afbrudstidspunktet Afbrud og etnicitet Frafaldstruede De unges forløb umiddelbaret efter afbrud? Genplaceret hovedplacering I gang efter afbrudt erhvervsuddannelse I gang efter afbrudt gymnasial uddannelse Genuddannelsesfrekvens efter 1 år Genuddannelsesfrekvensen efter 2 år Genuddannelsesfrekvensen efter 4 år Primære fastholdelsesindsatser i Job&Uddannelse Primære indsatser målrettet nedbringelse af antallet af afbrud Samarbejde om åriges overgang til ungdomsuddannelse Bekymringsmærker Kontaktvejlederordning Kommunalt fastholdelsesberedskab

4 9.6. Indsatser målrettet årige Bilag Bilag 1. Afbrud fra de enkelte indgange på AARHUS TECH, Århus Købmandsskole og Århus Social- og Sundhedsskole Bilag 2. Afbrud i 2010/2011 fra de enkelte indgange på AARHUS TECH, Aarhus Købmandsskole og Århus Social- og Sundhedsskole Bilag 3. Rapportens datagrundlag Bilag 4. Data om afbrudsårsager Bilag 5. Unge der er blevet vurderet ikke-uddannelsesparat Bilag 6. Hvordan går det de elever, der har afsluttet grundforløb i perioden Bilag 7. Afbrud fordelt på uddannelsesinstitutioner i Aarhus Bilag 8. Frafaldstruede fordelt på de enkelte indgange på AARHUS TECH Bilag 9. Frafaldstruede fra Århus Købmandsskole: pilotprojektet 2012/

5 1. Indledning 1.1. Læsevejledning I rapportens kapitel 2 gives et resumé af rapportens hovedpointer. Kapitel 3 beskriver lovgivning og organiseringen af ydelsen i Job&Uddannelse. I kapitel 4 8 belyses den uddannelsesmæssige status, de primære afbrudstal, forhold omkring frafaldstruede samt de unges forløb efter afbrud. Afslutningsvis opridses i kapitel 9 dels de primære indsatser i Job&Uddannelse målrettet forebyggelse af afbrud, dels procedurer for opfølgning i tilfælde af afbrud. I kapitel 10 forefindes relevante bilag. Typer af afbrud Afbrud fra ungdomsuddannelser kan have mange årsager. I rapporten skelnes der mellem positive omvalg og regulære afbrud. Med positive omvalg forstås de situationer, hvor den unge enten skifter indgang på den igangværende uddannelse eller skifter til en anden uddannelsesinstitution indenfor den samme uddannelse. Blandt de regulære afbrud skelnes der mellem de tilfælde, hvor den unge starter på en ny uddannelse umiddelbart efter sit afbrud og de situationer, hvor den unge ikke kommer i gang med en ny uddannelse umiddelbart efter sit afbrud. Sidstnævnte indebærer typisk, at den unge har behov for et opkvalificerende eller afklarende forløb som afsæt til at påbegynde en ny uddannelse eller starte igen på den uddannelse, der blev afbrudt Datagrundlag De indhentede statistiske oplysninger er opgjort på baggrund af indberetninger fra uddannelsesinstitutionerne. Opgørelsen er således afhængig af de elektroniske indberetninger, UU modtager fra uddannelsesstederne. Tallene er ikke yderligere bearbejdet af UU. Indberetning af afbrudsårsager I forhold til angivelsen af afbrudsårsager udfordres afrapporteringen af, at erhvervsuddannelsernes registreringssystem, EASY-A, og UVVej, der er UU s registreringssystem, opererer med forskellige kategorier af afbrudsårsager (se også bilag 4). Som følge heraf udgør grupperne Andet og Ukendt i alt 50,3 % på erhvervsuddannelserne (se også tabel 19). Der har været rettet henvendelse til ministeriet med henblik på at få løst denne problemstilling men ministeriet har svaret, at der ikke findes hjemmel i persondatalovgivningen til udveksling af den type af oplysninger. 4

6 2. Resumé 2.1. Statustal på unge tilmeldt en ungdomsuddannelse En opgørelse fra optagelse.dk viser, at 93,0 % af de unge, der forlod grundskoler i Aarhus i sommeren 2013 var tilmeldt en ungdomsuddannelse d Primære afbrudstal I perioden 1. august juli 2013 var der i alt afbrud fra ungdomsuddannelser blandt de årige, der er bosiddende i Aarhus Kommune. Antallet af afbrud dækker over i alt unge, idet nogle unge har haft flere afbrud i perioden Udviklingen i afbrudstallene De afbrud er 85 færre end i perioden 1. august juli 2012, hvor der var afbrud fordelt på unge. Dette svarer til et fald på 3,4 % mod en stigning på 8,9 % i perioden 1. august juli Dermed kan der for første gang i en årrække registreres et fald i det samlede antal afbrud. Figur 1: Udviklingen i afbrudstallene For aldersgruppen år 1 faldt antallet af afbrud sidste år, efter at være steget de senere år. I 2012/2013 er der sket et fald på 31 til 808, svarende til et fald på 3,6 %. Forrige år 2011/2012 steg antallet af afbrud i denne aldersgruppe fra 798 til Med henblik på at skabe et bedre billede af, hvordan de årige klarer sig, blev der tidligere målt på de unge, der var år i perioden Når de 18-årige medtages skyldtes det, at en del af dem var blevet 18 år i perioden. Hvis søgningen var afgrænset ved 17 år, ville disse afbrud ikke være blevet medtaget 5

7 2.4. Afbrudstallene fordelt på uddannelser, alder og køn På de aarhusianske uddannelsesinstitutioner var der sidste år 1832 afbrud (se tabel 14). Heraf var der 941 afbrud på erhvervsuddannelserne, svarende til en andel på 51,4 % (se også tabel 15), mens der var 836 afbrud på de gymnasiale uddannelser, svarende til 45,6 % (se også tabel 17). 2 Aldersgruppen år tegnede sig for 723 afbrud, svarende til 31,1 % af det samlede antal afbrud, mens de årige tegnede sig for afbrud, svarende til 68,9 %. Det største antal afbrud var at finde i gruppen af årige, der stod for henholdsvis 20,2 % (17- årige), 21,4 % (18-årige) og 15,7 % (19-årige) af afbruddene (se også tabel 24). Blandt de årige, der afbrød deres uddannelsesforløb i 2012/2013, var 55,6 % af hankøn og 44,4 % af hunkøn. Andelen af unge mænd, der afbryder, er faldet med 3,7 % siden sidste år. Det er første gang siden afbrudsrapporten for 2009, at der er et fald i andelen af unge mænd, der afbryder ,8 54,8 46,2 45,2 57,4 59,3 42,6 40,7 55,6 44,4 Hankøn Hunkøn Figur 2: Andel af afbrud fordelt på køn 2 Sidste års tal: 56,6 % af afbruddene fra erhvervsuddannelserne, svarende til 1071 afbrud, mens 43,4 % skete på de gymnasiale uddannelser svarende til 821 unge 3 Der opereres her med de unge, der var år på opgørelsestidspunktet 6

8 2.5. De unges forløb efter afbrud 41,3% % af afbruddene er positive omvalg, hvor de unge fortsætter direkte på en anden uddannelse (se tabel 32). De resterende 58,7 % er regulære afbrud, der indebærer et forløb, hvor de unge modtager vejledning og efterfølgende påbegynder aktiviteter, der sigter mod afklaring og opkvalificering, inden de atter starter på en uddannelse. UU Aarhus-Samsø inddeler forløbet efter afbrud i kategorierne genplaceret hovedplacering og genuddannelsesfrekvensen. Disse kategorier anvendes med henblik på at måle på virkningen af de indsatser, der iværksættes. Genplaceret hovedplacering er et udtryk for, hvad de unge er registreret som værende i gang med umiddelbart efter deres afbrud. Hvis en unge eksempelvis afbryder et grundforløb på AARHUS TECH og efterfølgende starter på en produktionsskole vil den genplacerede hovedplacering være På vej til uddannelse. Genuddannelsesfrekvensen er et udtryk for, hvor mange procent af de unge, der atter er i uddannelse indenfor fx et år efter deres afbrud. Genplaceret hovedplacering Blandt de unge, der afbrød en erhvervsuddannelse i 2012/2013, startede 32,9 % i anden uddannelse umiddelbart efter deres afbrud (se også tabel 33), mens tallet for de unge, der afbrød en gymnasial uddannelse, var 52,1 % (se også tabel 35). Genuddannelsesfrekvensen indenfor et år Opgørelsen over genuddannelsesfrekvensen i tabel 1 viser, at 52,4 % i 2012/2013 startede på en ny uddannelse indenfor et år efter deres afbrud mod 57,4 % i 2011/2012. Det kan således konstateres, at der har været et fald i genuddannelsesfrekvensen på fem procentpoint det seneste år. Genuddannelsesfrekvens Antal Andel i % Antal Andel i % Antal unge med afbrud , ,0 I uddannelse 1 år efter , ,4 Tabel 1: Genuddannelsesfrekvensen efter et år På de aarhusianske uddannelsesinstitutioner er der dog - isoleret set - sket en forbedring af genuddannelsesfrekvensen på erhvervsuddannelserne fra 43,2 % til 45,5 % og på de gymnasiale uddannelsers fra 60,9 % til 64,8 % i perioden 2011/ /

9 3. Lovgivning og organisering af opgaven i Jobcenter Aarhus 3.1. Lovgivning Ifølge Vejledningsloven er unge forpligtede til at følge en uddannelsesplan fra afslutningen af deres undervisningspligt og frem til de fylder 18, hvorefter uddannelsesplanen er et tilbud til og med det 24. år. Når en ung afbryder en uddannelse, skal uddannelsesinstitutionen straks efter afbruddet indberette dette til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). UU skal herefter, indenfor fem arbejdsdage, tage kontakt til den unge, og - hvis den unge er under 18 år den unges forældre. Formålet med denne hurtige kontakt er at få indledt samarbejdet om at finde relevant ny uddannelse eller afdække behovet for et afklarende/opkvalificerende forløb som afsæt til påbegyndelse på ny uddannelse. En del af denne proces indebærer, at den unges uddannelsesplan revideres. For unge under 18 år skal en ny uddannelsesplan efter lovgivningen være aftalt mellem den unge, den unges forældre og UU indenfor 30 dage efter afbrud. Hvis en uddannelsesinstitution vurderer, at en ung er i risiko for at afbryde sit uddannelsesforløb, skal institutionen inddrage UU gennem afgivelsen af et såkaldt bekymringsmærke (jf. Vejledningslovens 12 c). Dette afstedkommer, at UU-vejlederen kontakter den unge (og dennes forældre, hvis den unge er under 18 år). Dette sker henblik på vejledning og dialog om vedkommendes situation, samt for at oplyse om de konsekvenser, der er forbundet med at afbryde sit uddannelsesforløb. UU-vejlederen kan eventuelt deltage i en samtale med den unge på uddannelsesinstitutionen. 8

10 Hovedrapporten Kapitel 4 8 omfatter selve afbrudsrapporten. 4. Unges uddannelsesmæssige status Uddannelsesstatus for de årige Nedenstående tabel er en oversigt over, hvad de unge under 18 år, der har forladt grundskolen, er i gang med. 87,8 % af disse unge er i gang med uddannelse. Alder I alt Andel i % Ingen historik, tilflyttere 18 0, Skoleår 18 0,4 Andre ungdomsuddannelser 15 0,3 Erhvervsuddannelser ,5 Forberedende og udviklende aktiviteter 461 9,8 Gymnasiale uddannelser ,9 Midlertidige aktiviteter 79 1,7 I alt Tabel 2: Uddannelsesstatus for de årige Figur 3: årige, der har forladt grundskolen pr

11 Uddannelsesstatus for de årige Tabel er en opgørelse af åriges uddannelsesmæssige status udspecificeret på årgange. De fleste af de 15-årige befinder sig fortsat i grundskolen, mens de fleste af de 17-årige har forladt grundskolen. Alder I alt Ingen historik, tilflyttere Skoleår Andre ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter I alt Tabel 3: Uddannelsesstatus for de årige Tabel 4 (se fodnote 4 ) giver en oversigt over de årige uddannelsesmæssige status, inklusiv de unge, der fortsat går i grundskolens 9. eller 10. klasse. Af tabellen fremgår det, at over halvdelen af de unge i denne aldersgruppe fortsat er i grundskolen. 4 Alder I alt Ingen historik, tilflyttere Skoleår Andre ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter I alt Tabel 4: Uddannelsesmæssig status for årige, inklusiv de unge, der fortsat går i grundskolens 9. eller 10. Klasse. Opgjort pr

12 18 24-årige For de årige gælder det, at langt de fleste unge enten har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Antallet af unge i de enkelte årgange stiger voldsomt som resultat af, at Aarhus tiltrækker mange studerende. Antallet af unge i kategorien På vej til ungdomsuddannelse 5 er stort set konstant, men gruppen er ikke den samme. Der sker f.eks. også mange tilflytninger og fraflytninger blandt unge, der søger uddannelseshjælp. Alder I alt Andel i % Har en ungdomsuddannelse I gang med en ungdomsuddannelse På vej til en ungdomsuddannelse , , ,3 I alt Har eller er i gang med 83,2 84,6 88,1 90,8 91,7 91,8 91,4 89,7 Tabel 5: Hvad var de årige i gang med pr Figur 4: Uddannelsesmæssig status: årige i gang pr På vej til ungdomsuddannelse dækker over unge, der er i arbejde, på produktionsskole, på VUC, på offentlig forsørgelse eller andet årige På vej til en ungdomsuddannelse Arbejde 1443 Offentlig forsørgelse 1582 Produktionsskole 219 VUC 967 Andet 743 I alt 4954 Tabel 6: årige: Hyppigst forekommende årsager under kategorien På vej til en ungdomsuddannelse 6 Der er set bort fra 2618 unge, hvis uddannelsesstatus er ukendt. De er alle ikke-danske statsborgere og er formodentligt udenlandske studerende 11

13 5. Samarbejdet mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne og UU Aarhus-Samsø Det samlede antal afbrud i Aarhus perioden I perioden 2012/2013 er der registreret i alt 2326 afbrud blandt unge i aldersgruppen 15 til og med 24 år, inklusiv tilflyttere 7. I perioden 2011/2012 blev der til sammenligning registreret 2411 afbrud, mens der i perioden 2010/2011 blev registreret 2229 afbrud. Periode Antal afbrud 2012/ / / / / Tabel 7: Samlet antal afbrud over en 5-årig periode Figur 5: Samlet antal afbrud over en 5-årig periode UU Aarhus procedurer ved modtagelse af afbrud Når en ung afbryder en uddannelse, skal UU have elektronisk besked, og UU vejlederen skal inden for 5 arbejdsdage efter den elektroniske tilgang tage kontakt til den unge med henblik på at få udarbejdet en ny uddannelsesplan årige er ifølge Vejledningsloven forpligtede på at følge en uddannelsesplan. Som følge heraf skal der udarbejdes en revideret uddannelsesplan i samarbejde med UU i tilfælde af at den unge afbryder sit uddannelsesforløb. Ved et afbrud har UU fem arbejdsdage til at kontakte den unge og dennes forældre med henblik på at indlede samarbejdet om udfærdigelsen af den reviderede uddannelsesplan. Den reviderede uddannelsesplan skal foreliggende indenfor 30 dage årige er ikke lovgivningsmæssigt forpligtede på at følge en uddannelsesplan. Vejledningen og samarbejdet om udarbejdelsen af en ny uddannelsesplan er i stedet et tilbud til den unge, hvilket mange unge tager imod. Ved et afbrud skal UU tage kontakt til den unge inden 7 De 2326 afbrud var fordelt på 1999 unge, der alle var borgere i Aarhus Kommune, da afbruddet fandt sted 12

14 for 5 dage og tilbyde vejledning og samarbejde om udarbejdelsen af en revideret uddannelsesplan. Fristen på de 5 dage for de årige er et servicemål, som Job og Uddannelse selv har sat sig. Der er imidlertid mange årige, der agerer på egen hånd og selv tilmelder sig anden uddannelse eller går i arbejde. 13

15 5.1. Afbrud blandt årige I aldersgruppen år 8 har der i en årrække været en konstant stigning i antallet af afbrud. I forhold til sidste år er antallet af afbrud imidlertid faldet. Af tabel 8 fremgår det, at der i 2010/2011 var 798 afbrud i denne aldersgruppe, hvilket steg til 839 i 2011/2012. I 2012/2013 faldt antallet af afbrud til 808. Faldet på 31 afbrud svarer til 3,6 %. Afbrud årige Antal Tabel 8: Afbrud årige over en 3-årig periode Figur 6: Afbrud blandt årige over en 3-årig periode Fremadrettet vil der i opgørelsen over afbrud for denne aldersgruppe blive anvendt alder under 18 år på afbrudstidspunktet 9. Anvendes alder under 18 på afbrudstidspunktet som afgrænsningskriterium, er der registreret 723 afbrud for aldersgruppen årige for afbrudstidsperioden For oversigt over, hvordan det gik de unge, der ikke blev vurderet uddannelsesparat, henvises til bilag 5. 8 Med henblik på at skabe et præcist billede af, hvordan de årige klarede sig, blev der tidligere målt på de unge, der var årige i afbrudsperioden Når de 18-årige blev medtaget skyldtes det, at en del af dem var blevet 18 år i perioden. Ved at afgrænse opgørelsen ved 17 år, ville disse afbrud ikke blive medtaget. 9 Det har først fra 2013 været muligt i UU s IT-system at måle på alder på afbrudstidspunktet 14

16 5.2. Afbrud blandt årige De årige 10 tegner sig fortsat for de fleste af de i alt 2326 afbud. Der er dog sket et fald på 54 afbrud fra 1571 i 2011/2012 til 1517 i 2012/2013. I ovenstående tal anvendes alder pr Fremover anvendes alder på afbrudstidspunktet. Opgjort på denne måde var afbrudstallet for de årige 1603 for Med henblik på at beskrive uddannelsesprofilen for de unge i aldersgruppen år fokuseres i det følgende på de 21-årige og de 24-årige. De 21-årige er valgt, da mange har gennemført en gymnasial uddannelse på dette tidspunkt. De 24-årige er valgt, da det er den sidste årgang, hvor UU har valide data på de unge. UU modtager således elektronisk data på unge uden ungdomsuddannelse op til det 25. år. Herefter ophører den elektroniske tilbagemelding til UU. 21-årige med en ungdomsuddannelse I alt Andel i % I gang med en ungdomsuddannelse 495 6,1 Har en ungdomsuddannelse ,7 På vej til en ungdomsuddannelse 750 9,2 I alt Tabel 9: 21-åriges uddannelsesmæssige status Figur 7: 21-åriges uddannelsesmæssige status Se fodnote 11 for oversigt over hvilken ungdomsuddannelse de 21-årige har gennemført. 10 Med henblik på at skabe et præcist billede af, hvordan de årige klarede sig, blev der tidligere målt på de unge, der var årige i afbrudsperioden Når de 18-årige blev medtaget skyldtes det, at en del af dem var blevet 18 år i perioden. Ved at afgrænse opgørelsen ved 17 år, ville disse afbrud ikke blive medtaget årige med en ungdomsuddannelse I alt Andel i % Andre ungdomsuddannelser 32 0,5 Erhvervsuddannelser 470 6,8 Gymnasiale uddannelser ,4 Videregående uddannelser 301 4,3 I alt

17 24-årige med en ungdomsuddannelse I alt Andel i % I gang med en ungdomsuddannelse 172 2,1 Har en ungdomsuddannelse ,3 På vej til en ungdomsuddannelse 720 8,6 I alt Tabel 11: 24-åriges uddannelsesmæssige status Figur 8: 24-åriges uddannelsesmæssige status Hvilken ungdomsuddannelse har de 24-årige gennemført? Af tabel 10 og 12 (se også fodnote 11 og fodnote ) kan det konstateres, at en større procentdel af de 24-årige har gennemført en erhvervsuddannelse i forhold til de 21-årige har en. Tabel 10: Hvilken ungdomsuddannelse har de 21-årige gennemført? 12 Har en ungdomsuddannelse* Antal Andel i % Andre ungdomsuddannelser 20 2,7 Erhvervsuddannelser ,8 Gymnasiale uddannelser ,8 Videregående uddannelser 163 2,2 I alt Tabel 12: Hvilken ungdomsuddannelse har de 24-årige gennemført? 16

18 5.3. Dataoversigt for det samlede afbrud på aarhusianske uddannelsesinstitutioner Tabel 13 og 14 viser oversigter over henholdsvis det samlede antal afbrud fra aarhusianske uddannelsesinstitutioner og antal afbrud fordelt på de enkelte uddannelsessteder. I rapporten er talt på antal afbrud, og ikke antal unge, der har afbrudt, idet en ung kan have haft mere end et afbrud i perioden. De afbrud er fordelt på i alt 1994 unge. Det har ikke været muligt i denne opgørelse at trække data specifikt på unge, der har mere end et afbrud. Det vil kunne gøres på mere specialiserede områder, hvor datamængden bliver mindre. Antal afbrud Andel i % Afbrud fra uddannelsesinstitution i Aarhus ,7 % Afbrud fra uddannelsesinstitution uden for Aarhus ,3 % Afbrud i alt ,0 % Tabel 13: Det samlede antal afbrud i perioden Figur 9: Det samlede antal afbrud i perioden Opgøres afbruddet efter, om den unge var borger i Aarhus Kommune på afbrudstidspunktet, er afbrudstallet

19 Afbrud fordelt på uddannelsesinstitutioner i Aarhus Alder I alt Egå Gymnasium Erhvervsgrunduddannelsen i Århus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Jordbrugets UddannelsesCenter, Beder Langkær Gymnasium og HF Marselisborg Gymnasium Risskov gymnasium SKT: Skolen for Klinikass./Tandplejere TEKO Design + Business - VIA UC Viby Gymnasium VUC Aarhus, Aarhus afdeling Århus Akademi Aarhus Katedralskole Århus Købmandsskole Århus Købmandsskole, HHX, Handelsgymnasiet Århus Social- og Sundhedsskole Århus Statsgymnasium AARHUS TECH AARHUS TECH, Campus Højvangen AARHUS TECH, HTX; Tek. Gymnasium, I alt Tabel 14: Afbrud fordelt på uddannelsesinstitutioner i Aarhus Det kan konstateres, at der er sket et fald på 93 afbrud på de aarhusianske uddannelsessteder. Dette svarer til et fald på 4,8 % Der henvises til bilag 7 for opgørelse over afbrud fordelt på uddannelsesinstitutioner i Aarhus En del af AARHUS TECH, beliggende i Skanderborg 18

20 5.4. Afbrud fra erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser Det samlede antal afbrud i rapporten er væsentlig højere end det samlede antal afbrud fra erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser i Aarhus. Dette skyldes to faktorer: 1. At en række unge afbryder fra uddannelsesinstitutioner uden for Aarhus 2. At nogle af de tilflyttende unge har afbrudt en ungdomsuddannelse i den by de fraflytter. Dette afbrud registreres i UU Aarhus-Samsø system 15 Erhvervsuddannelserne Af tabel 15 fremgår det, at der er flest afbrud fra grundforløbene, der stod for 78,9 % af afbruddene i 2012/13. Der er dog sket et væsentligt fald i antallet af afbrud fra EUD grundforløb. 742 har afbrudt mod 867 i 2011/2012. Dette fald på 125 unge svarer til 14 %. Det største fald ses på AARHUS TECH. De 199 afbrud på hovedforløbene mod 204 i 2011/2012 fortæller også, at der fortsat er behov for fastholdelsesinitiativer på EUD-uddannelserne målrettet de unge, der har fået en læreplads. Institution SKT: Skolen for Klinikass./Tandplejere Grundforløb 12/13 Hovedforløb 12/13 I alt 12/13 Grundforløb 11/12 Hovedforløb 11/ Århus Købmandsskole Jordbrugets Uddannelsescenter Beder Århus Social- og Sundhedsskole I alt 11/ AARHUS TECH I alt I % 78,9 % 21,1 % 100 % 81,0 % 19,0 % 100 % Tabel 15: Afbrud fra erhvervsuddannelserne fordelt på aarhusianske uddannelsesinstitutioner Figur 10: Afbrud fra aarhusianske erhvervsuddannelser 15 Det er tidligere blevet undersøgt, om unge, der tilflytter byen har et andet afbrudsmønster end unge, der har forladt grundskolen i Aarhus. Det har ikke været tilfældet. 19

21 HF HHX HTX Studenterkursus STX I alt For opgørelse over afbrud fra de enkelte indgange på AARHUS TECH henvises til bilag 1. I bilag 6 findes en opgørelse over, hvordan er det gået de unge, der har afsluttet grundforløbet på en erhvervsuddannelse. Gymnasiale uddannelser Der blev 2012/2013 registreret 836 afbrud på de gymnasiale uddannelser i Aarhus mod 821 i 2011/2012. De 15 yderligere afbrud svarer til en stigning på 1,8 %. I alt Andel i % 21,7 14,5 7,1 2,6 1,7 1,6 51,0 100 Tabel 16: Afbrud fra de aarhusianske gymnasiale uddannelser IB 16 PreIB 17 Figur 11: Afbrud fra de aarhusianske gymnasiale uddannelser 16 IB (International Baccalaureate) er en international studentereksamen 17 1-årigt forberedelsesforløb til IB 20

22 HF HHX HTX Internationale Gym. Udd. Studenterkursus STX I alt I alt i procent HF HHX HTX IB PreIB Studenterkursus STX I alt Andel i % Afbrud fra de enkelte gymnasiale uddannelser i Aarhus i 2012/2013 Egå Gymnasium ,1 Langkær Gymnasium og HF ,3 Marselisborg Gymnasium ,3 Risskov gymnasium ,1 Viby Gymnasium ,4 VUC Aarhus, Aarhus afdeling ,3 Århus Akademi ,4 Aarhus Katedralskole ,2 Århus Købmandsskole, Handelsgymnasiet ,4 Århus Statsgymnasium ,4 AARHUS TECH, Teknisk Gym ,1 I alt Andel i % 21,7 14,5 7,1 2,6 1,7 1,6 51,0 100 Tabel 17: Afbrud fra de enkelte gymnasiale uddannelser i Aarhus i 2012/2013 For en opgørelse over afbrud fra de gymnasiale uddannelser i Aarhus fordelt på uddannelsesinstitutioner i 2011/2012 henvises til fodnote Egå Gymnasium ,3 Langkær Gymnasium og HF ,0 Risskov Gymnasium ,4 Marselisborg Gymnasium ,1 Viby Gymnasium ,7 VUC Århus, Århus afdeling ,5 Århus Akademi ,2 Aarhus Katedralskole ,8 Århus Købmandsskole, Handelsgymnasiet ,2 Århus Statsgymnasium ,6 AARHUS TECH, HTX ,2 I alt ,0 Andel i % 25,5 10,2 8,2 3,9 3,7 48,6 100,0 Tabel 18: Afbrud fra de gymnasiale uddannelser fordelt på aarhusianske uddannelsesinstitutioner 2011/

23 6. Afbrudsårsager Tabeller 19 og 21 angiver afbrud opgjort på årsager. Det ses, at afbrudsårsagerne Ukendt og Andet udgør henholdsvis 50,3 % på erhvervsuddannelserne og 44,5 % på de gymnasiale uddannelser. Dette giver stor usikkerhed i den samlede vurdering af årsagerne til afbrud. Årsagen til at disse to kategorier er så store skyldes, at der fortsat ikke er overensstemmelse mellem de koder for afbrud, som ungdomsuddannelserne bruger og afbrudsårsagerne i UVvej. Eksempelvis svarer erhvervsskolernes EASY-A koder ikke til afbrudsårsagerne i UVvej. Skolerne opererer internt med et system med afgangskoderne med perspektiv og uden perspektiv. Disse kategorier korresponderer ikke med kategorierne over afbrudsårsager i UVvej. Da der således ikke sker en sammensmeltning af afbrudsårsager i EASY-A systemet, resulterer det i, at kategorierne Andet og Ukendt udgør en samlet andel på 50,3 %. I følge ministeriet findes der ikke hjemmel i persondatalovgivningen til at UU kan få adkomst til oplysningerne om perspektivkoderne (se også bilag 3). Nedenfor findes en opgørelse over afbrudsårsagerne på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser opgjort ud fra uddannelsesstedernes elektroniske indberetning. Erhvervsuddannelser: afbrudsårsager Afbrudsårsager Årsager i alt Andel i % Andet ,1 Faglige krav 16 1,2 Fravær 67 5,1 Ikke praktikpladssøgende 52 4,0 Pga. sygdom 21 1,6 Skiftet skole 32 2,4 Skiftet skole og ændret uddannelse 72 5,5 Sygdom 3 0,2 Uddannelsen ikke påbegyndt ,0 Uddannelsesaftale ophævet ,0 Ukendt 12 0,9 Ukendt / ikke oplyst 56 4,3 Ændret uddannelse 73 5,6 Hovedtotal Tabel 19: Erhvervsuddannelser - afbrudsårsager 22

24 En del unge, der er tilmeldt en ungdomsuddannelse, påbegynder ikke deres uddannelse. Disse registreres under afbrudsårsagen Uddannelsen ikke påbegyndt. Af tabel 20 fremgår det, at 84 af de 183, der var tilmeldt med ikke påbegyndte - en erhvervsuddannelse (svarende til 45,9 %) er i gang med ungdomsuddannelse. Erhvervsuddannelser Aktivitet umiddelbart efter afbrud Antal Andel i % Erhvervsuddannelser 76 41,5 Forberedende og udviklende aktiviteter 48 26,2 Grundskolen 2 2,4 Gymnasiale uddannelser 8 4,4 Midlertidige aktiviteter ,8 I alt Tabel 20: Aktivitet umiddelbart efter afbrud Gymnasiale uddannelser: afbrudsårsager Afbrudsårsager Årsager i alt Andel i % Andet ,2 Faglige krav 26 2,5 Fravær 49 4,7 Pga. sygdom 42 4,0 Skiftet skole ,2 Skiftet skole og ændret uddannelse 77 7,3 Sygdom 3 0,2 Uddannelsen ikke påbegyndt 70 6,7 Uddannelsesaftale ophævet 3 0,3 Ukendt 4 0,4 Ukendt / ikke oplyst 93 8,9 Ændret uddannelse 80 7,6 Hovedtotal Tabel 21: Afbrudsårsager på gymnasiale uddannelser 19 Midlertidige aktiviteter dækker over offentlig forsørgelse, sygdom m.m. 23

25 Af tabel 22 fremgår det, at 37 af de 70, der var tilmeldt med ikke påbegyndte en gymnasial uddannelse (svarende til 52,9 %) er i gang med ungdomsuddannelse. Gymnasiale uddannelser Aktivitet umiddelbart efter afbrud Antal Andel i % Erhvervsuddannelser 6 8,6 Forberedende/udviklende aktiviteter 22 31,4 Grundskolen 4 5,7 Gymnasiale uddannelser 31 44,3 Midlertidige aktiviteter ,0 I alt Tabel 22: Uddannelsen ikke påbegyndt 6.1. Drenge og pigers andel af afbrud Af tabel 23 fremgår det, at drengene tegner sig for den største andel af afbruddene. I de senere år har drengenes andel af afbruddene været konstant stigende. I år kan det imidlertid konstateres, at deres andel af afbruddene er faldet med 3,7 procentpoint. Drenge: andel i % Piger: andel i % ,6 44, ,3 40, ,4 42, ,8 45, ,8 46,2 Tabel 23: Drenge og pigers andel af afbrud Figur 12: Drenge og pigers andel af afbrud 20 Midlertidige aktiviteter dækker over offentlig forsørgelse, sygdom m.m. 24

26 6.2. Alder på afbrudstidspunktet Tabel 24 viser en oversigt over fordelingen af afbrud fordelt på aldersgrupper. Det største antal afbrud findes blandt de årige, gældende for såvel drenge som piger. Der er et mindre fald for de årige i forhold til sidste år. For oversigt udarbejdet ud fra sidste års opgørelsesmetode henvises til fodnote 21 Afbrudsalder I alt I % Hankøn ,6 Hunkøn ,4 Afbrud i alt Afbrud i % 0 1,5 9,3 20,2 21,4 15,7 11,1 9 6,3 4,6 0,7 100 Tabel 24: Alder på afbrudstidspunktet (anvendes fremover) 22 Tabel 25 viser, at de årige, der skal følge en uddannelsesplan aftalt med UU, tegner sig for 31,1 % af det samlede antal afbrud. Afbrudsalder årige årige I alt I % Hankøn ,6 Hunkøn ,4 Afbrud i alt Afbrud i alt i % 31,1 68,9 100 Tabel 25: Aldersgruppe på afbrudstidspunktet. Fordelt på aldersgrupper 21 Opgjort efter sidste års opgørelsesmetode af hensyn til sammenligning. Alder I alt i % Hankøn ,6 Hunkøn ,4 Afbrud i alt Afbrud i alt i % ,6 22,1 20,7 14,2 11 8,9 6,1 4,3 100 Tabel 26: Opgjort på alder pr Afbrud fordelt på køn og alder. 22 Fra dette års rapport måles på alder på afbrudstidspunktet. Tidligere måltes på aldersgruppen årige opgjort 1. november. Da dette tal er for upræcist, er det vanskeligt direkte at sammenligne aldersgrupperne 25

27 Erhvervsuddannelse Herkomst Antal i uddannelse Afbrud Afbrud i % Alle ungdomsuddannelser Herkomst Antal i uddannelse Afbrud Afbrud i % 6.3. Afbrud og etnicitet Af tabel 27 fremgår det, at andelen af unge der afbryder en ungdomsuddannelse fortsat er større blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk (ikke-vestlig herkomst) end blandt unge med etnisk dansk baggrund. Dette gælder for begge køn. Tabel 28 og 29 viser opgørelser fra henholdsvis erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Af tabel 28 fremgår det bl.a., at drenge med anden etnisk baggrund end dansk på erhvervsuddannelserne har en afbrudsprocent på 47,7. Afbrud fordelt på køn og herkomst Piger Dansk ,3 Ikke-vestligt land ,4 Drenge Dansk ,6 Ikke-vestligt land ,6 Alle unge ,8 Tabel 27: Afbrud fra 3 årgange fordelt på køn og herkomst 23. Afbrud fra erhvervsuddannelserne fordelt på køn og herkomst Piger Dansk ,7 Ikke vestligt land ,4 Drenge Dansk ,8 Ikke vestligt land ,7 Alle unge ,3 Tabel 28: Afbrud fra erhvervsuddannelserne fra fordelt på køn og herkomst. 23 Data baserer sig på tal fra følgende årgange: 2010, 2011 og 2012 inkl. tilflyttere. Kilde: MSB, Ledelsesinformation 26

28 Gymnasiale uddannelser Herkomst Antal i uddannelse Afbrud Afbrud i % Afbrud fra de gymnasiale uddannelser fordelt på køn og herkomst Piger Dansk ,7 Ikke vestligt land ,6 Drenge Dansk ,6 Ikke vestligt land ,5 Alle unge ,1 Tabel 29: Afbrud gymnasiale uddannelser fordelt på køn og herkomst. 27

29 7. Frafaldstruede Ifølge ministeriel bekendtgørelse fra marts 2001 skal uddannelsesinstitutionerne underrette UU elektronisk, hvis det vurderes at en ung er i overhængende risiko for at afbryde sit uddannelsesforløb. Indberetningerne om frafaldstruede kaldes i daglig tale bekymringsmærker. Herefter skal UU tage kontakt til uddannelsesstedet inden for 3 arbejdsdage og indlede samarbejde om fastholdelse af den unge i uddannelse (se også kapitel 9). UU Aarhus-Samsø har i samarbejde med Århus Købmandsskole, HG Sønderhøj og Århus Social- og Sundhedsskole i Aarhus gennemført et pilotprojekt i efteråret 2012 og forår 2013 omkring fastholdelsesindsatser og anvendelsen af bekymringsmærker (se også bilag 9). Af tabel 30 fremgår det, at der fra 2011/12 til 2012/13 er sket mere end en fordobling af antallet af bekymringsmærker, UU Aarhus-Samsø modtog. Det gælder ikke mindst fra de institutioner, der deltog i ovennævnte i pilotprojekt. Tabel 30 viser desuden, at der fortsat er stor spredning i omfanget af uddannelsesinstitutionernes anvendelse af bekymringsmærker. Uddannelsesinstitution 2012/ /2012 Jordbrugets UddannelsesCenter, Beder 16 9 SKT: Skolen for Klinikass/Tandplejere Viby Gymnasium 9 25 Århus Akademi 4 4 Århus Købmandsskole 67 9 Århus Social- og Sundhedsskole 46 0 AARHUS TECH AARHUS TECH, Tek. Gym. Midtby 1 0 AARHUS TECH, Tek. Gymnasium Viby 2 0 VUC Aarhus 0 11 I alt Tabel 30: Frafaldstruet i perioden : aarhusianske uddannelsesinstitutioner Figur 13: Frafaldstruet i perioden For opgørelse over frafaldstruede på AARHUS TECH fordelt på de enkelte indgange, se bilag 8 28

30 Tabel 31 viser uddannelsesstatus på de unge, der var frafaldstruede i perioden og deres uddannelsesstatus pr ,3 % af de unge frafaldstruede er fortsat i uddannelse, enten på det samme uddannelsessted eller på en ny uddannelse. Frafaldstruede Status Hovedplacering Erhvervsuddannelser 180 Forberedende og udviklende aktiviteter 63 Underplacering Arbejde deltid 19 Arbejde - fuld tid 5 Produktionsskole 15 TAMU 4 Vejledning og opkvalificering if. LAB-loven 1 VUC-AVU niveau 16 VUC-HF niveau 3 Grundskolen folkeskole 2 Gymnasiale uddannelser 17 Midlertidige aktiviteter 49 Fritagelse for uddannelsespligt iht. Vejledningsloven 1 Offentlig forsørgelse Sygdom 1 Hovedtotal Tabel 31: Frafaldstruede i perioden Uddannelsesstatus d Figur 14: Frafaldstruede i perioden Uddannelsesstatus d At være på offentlig forsørgelse er for mange ikke bare en passiv anbringelse. Unge der f.eks. har opbrugt deres produktionsskolekvote, bruger uddannelseshjælpen til afklaring i forhold til uddannelse 25 At tallet ikke er 325 skyldes, at de manglende 14 unge enten er fyldt 25 eller er fraflyttet Aarhus 29

31 8. De unges forløb umiddelbaret efter afbrud? 41,3% % af afbruddene er positive omvalg, hvor de unge fortsætter direkte på en anden uddannelse (se tabel 32). De resterende 58,7 % er regulære afbrud, der indebærer et forløb, hvor de unge modtager vejledning og efterfølgende påbegynder aktiviteter, der sigter mod afklaring og opkvalificering, inden de atter starter på en uddannelse. UU Aarhus-Samsø inddeler forløbet efter afbrud i kategorierne genplaceret hovedplacering og genuddannelsesfrekvensen. Disse kategorier anvendes med henblik på at måle på virkningen af de indsatser, der iværksættes. Genplaceret hovedplacering er et udtryk for, hvad de unge er registreret som værende i gang med umiddelbart efter deres afbrud. Hvis en unge eksempelvis afbryder et grundforløb på AARHUS TECH og efterfølgende starter på en produktionsskole vil den genplacerede hovedplacering være På vej til uddannelse. Genuddannelsesfrekvensen er et udtryk for, hvor mange procent af de unge, der atter er i uddannelse indenfor fx et år efter deres afbrud Genplaceret hovedplacering Tabel 32 viser, at unge (svarende til 41,3 %) går i gang med anden uddannelse umiddelbart efter deres afbrud. Resten er under vejledning i Job og Uddannelse eller i aktiviteter på vej tilbage til uddannelse. Genplaceret Hovedplacering Antal Andel i % I uddannelse lige efter et afbrud ,3 På vej til uddannelse umiddelbart efter afbrud ,7 Afbrud i alt Tabel 32: Genplaceret hovedplacering Tabel 33 viser, at blandt de unge der afbrød en erhvervsuddannelse, valgte 29,8 % en anden erhvervsuddannelse og 3,1 % en gymnasial uddannelse. Samlet svarer det til, at 32,9 % umiddelbart fortsætter i uddannelse efter afbrud. Tabel 35 viser, at blandt de unge, der afbrød en gymnasial uddannelse valgte 43,4 % en anden gymnasial uddannelse, mens 8,5 % valgte at starte på en erhvervsuddannelse. 0,2 % er startet på andre ungdomsuddannelser. Samlet svarer det til, at i alt 52,1 % umiddelbart fortsætter i uddannelse efter et afbrud. 26 Tallet inkluderer ud over afbrud fra erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser også afbrud fra Andre ungdomsuddannelser 30

32 8.2. I gang efter afbrudt erhvervsuddannelse. Der var i 2012/2013, afbrud fra en erhvervsuddannelse. Som det fremgår af kategorierne Andre ungdomsuddannelser, Erhvervsuddannelser og Gymnasiale uddannelser i tabel 33, gik sammenlagt 32,9 % af disse i gang med uddannelse umiddelbart efter deres afbrud. I gang lige efter et afbrud Antal Andel i % Andre ungdomsuddannelser 1 0,01 Erhvervsuddannelser ,8 * På vej til uddannelse ,1 Gymnasiale uddannelser 39 3,1 I alt Tabel 33: Afbrud fra erhvervsuddannelserne 2012/ 2013, korrigeret tabel 27 Figur 15: Afbrud fra erhvervsuddannelserne Nedenstående tabel giver en oversigt over, hvad de 843 i kategorien På vej til uddannelse var i gang med. Det fremgår af tabellen, at over halvdelen er i gang med forberedende aktiviteter som arbejde, VUC eller produktionsskole. * På vej til uddannelse Forberedende og udviklende aktiviteter 437 Grundskolen 8 Midlertidige aktiviteter Vejledes 9 På vej til uddannelse 843 Tabel 34: Aktiviteter på vej til uddannelse. Afbrud fra erhvervsuddannelserne 27 Korrigeret tabel. Der er fejl i datagrundlaget, og det er der kompenseret for 28 Heraf 318 unge på offentlig forsørgelse 31

33 Figur 16: Aktiviteter på vej til uddannelse. Afbrud fra erhvervsuddannelserne 8.3. I gang efter afbrudt gymnasial uddannelse Der var i 2012/ afbrud fra de gymnasiale uddannelser. Som det fremgår af kategorierne Andre ungdomsuddannelser, Erhvervsuddannelser og Gymnasiale uddannelser i tabel 35, gik sammenlagt 52,1 % af disse i gang med uddannelse umiddelbart efter deres afbrud. Aktivitet umiddelbart efter afbrud Antal Andel i % Andre ungdomsuddannelser 2 0,2 Erhvervsuddannelser 89 8,5 ** På vej til uddannelse ,9 Gymnasiale uddannelser ,4 Afbrud i alt Tabel 35: Afbrud fra de gymnasiale uddannelser 2012/ 2013, korrigeret tabel 29 Figur 17: Afbrud fra de gymnasiale uddannelser 29 Korrigeret tabel grundet fejl i datagrundlaget 32

34 Nedenstående tabel angiver, hvad de 502 i kategorien På vej til uddannelse var i gang med. Det fremgår af tabellen, at over halvdelen er i gang med forberedende aktiviteter som arbejde, VUC eller produktionsskole. ** På vej til uddannelse Forberedende og udviklende aktiviteter 314 Grundskolen 25 Midlertidige aktiviteter Vejledes 8 På vej til uddannelse i alt 502 Tabel 36: På vej til uddannelse. Afbrud fra de gymnasiale uddannelser Figur 18: På vej til uddannelse. Afbrud fra de gymnasiale uddannelser 30 Heraf 107 unge på offentlig forsørgelse 33

35 8.4. Genuddannelsesfrekvens efter 1 år Genuddannelsesfrekvens 31 er et mål for, hvorvidt den unge 1 år efter et afbrud atter er i uddannelse. En ung, der afbryder en gymnasial uddannelse for at starte på en anden gymnasial uddannelse vil tælle med her. En ung, der afbryder grundforløbet på en erhvervsuddannelse, går på produktionsskole et halvt år og atter starter på grundforløbet vil også tælle med her. Tabel 37 viser, genuddannelsesfrekvensen indenfor 1 år i 2012/13 lå på 52,4 %. Til sammenligningen lå genuddannelsesfrekvensen i 2011/12 på 57,4 % (se tabel 38 i fodnote 32 ). Der kan således registreres et fald i genuddannelsesfrekvensen på 5 procentpoint. På de aarhusianske uddannelsesinstitutioner er der dog - isoleret set - sket en forbedring af genuddannelsesfrekvensen på erhvervsuddannelserne fra 43,2 % til 45,5 % og for de gymnasiale uddannelsers vedkommende fra 60,9 % til 64,8 %. Tallene viser desuden, at unge, der afbryder en gymnasial uddannelse, kommer hurtigere i gang med en ungdomsuddannelse igen sammenlignet med de unge, der afbryder en erhvervsuddannelse. Genuddannelsesfrekvens 2013 Antal Andel i % Antal unge med afbrud ,0 I uddannelse 1 år efter ,4 Tabel 37: Genuddannelsesfrekvens 2013 Genuddannelsesfrekvens 1 år efter afbrud fra erhvervsuddannelserne Uddannelsesinstitution Antal afbrud I uddannelse igen Andel i % SKT: Skolen for Klinikass./Tandplejere ,2 Århus Købmandsskole ,2 Århus Social- og Sundhedsskole ,0 AARHUS TECH ,1 Jordbrugets UddannelsesCenter, Beder ,0 Afbrud i alt ,5 Tabel 39: Genuddannelsesfrekvens 1 år efter afbrud fra erhvervsuddannelserne fordelt på aarhusianske uddannelsesinstitutioner 2012/2013: For oversigt over genuddannelsesfrekvens 1 år efter afbrud fra erhvervsuddannelserne for 2011/12 henvises til fodnote Ny målemetode fra Data renset for unge, der har mere end et afbrud og fraflyttere 32 Genuddannelsesfrekvens 2012 Antal Andel i % Antal unge med afbrud ,0 I uddannelse 1 år efter ,4 Tabel 38: Genuddannelsesfrekvens

36 Genuddannelsesfrekvens 1 år efter afbrud fra de gymnasiale uddannelser Uddannelsesinstitution Antal afbrud I uddannelse igen Andel i % Egå Gymnasium ,3 Langkær Gymnasium og HF ,3 Marselisborg Gymnasium ,2 Risskov gymnasium ,0 Viby Gymnasium ,3 VUC Aarhus, Aarhus afdeling ,1 Århus Akademi ,2 Aarhus Katedralskole ,7 Århus Købmandsskole, HHX ,3 Århus Statsgymnasium ,3 AARHUS TECH HTX ,2 Hovedtotal ,8 Tabel 41: Genuddannelsesfrekvens 1 år efter afbrud fra de gymnasiale uddannelser fordelt på aarhusianske uddannelsesinstitutioner 2012/2013. For oversigt over genuddannelsesfrekvens 1 år efter afbrud fra de gymnasiale uddannelser for 2011/12 henvises til fodnote 34 Antal afbrud I uddannelse igen Andel i % SKT: Skolen for Klinikass./Tandplejere ,8 Århus Købmandsskole ,0 Århus Social- og Sundhedsskole ,9 AARHUS TECH ,1 Jordbrugets Uddannelsescenter, Beder ,6 Afbrud i alt ,2 Tabel 40: Genuddannelsesfrekvens 1 år efter afbrud fra erhvervsuddannelserne fordelt på aarhusianske uddannelsesinstitutioner 2011/ Uddannelsesinstitution Antal afbrud Uddannelse igen Andel i % Egå Gymnasium ,4 Langkær Gymnasium og HF ,7 Marselisborg Gymnasium ,6 Risskov gymnasium ,9 Viby Gymnasium og HF ,8 VUC Århus ,2 Århus Akademi ,0 Aarhus Katedralskole ,1 Århus Købmandsskole, Handelsgymnasiet ,4 Århus Statsgymnasium ,5 AARHUS TECH HTX ,7 I alt ,9 Tabel 42: Genuddannelsesfrekvens 1 år efter afbrud fra de gymnasiale uddannelser fordelt på aarhusianske uddannelsesinstitutioner 2011/

37 8.5. Genuddannelsesfrekvensen efter 2 år 35 Genuddannelsesfrekvens I gang med eller gennemført Opgjort Opgjort (sidste års rapport) 36 Opdelt i erhvervsuddannelser 47,8 % 48,0 % Opdelt i gymnasiale uddannelser 68,9 % 67,1 % Tabel 43: Genuddannelsesfrekvens efter 2 år Der er forskelle på genuddannelsesfrekvensen efter 2 år i forhold til de unge, der har afbrudt fra henholdsvis de gymnasiale uddannelser og fra erhvervsuddannelserne i Aarhus. Således er 68,9 % af de unge, der afbrød en aarhusiansk gymnasial uddannelse i gang igen med en uddannelse 2 år efter. Det tilsvarende tal for de aarhusianske erhvervsuddannelser er 47,8 % Genuddannelsesfrekvensen efter 4 år Tabel 44 viser genuddannelsesfrekvensen efter 4 år for unge, der har afbrudt en erhvervsuddannelse. Tabellen viser, at 47,9 % af de unge, der afbrød, fortsat ikke er i uddannelse eller har gennemført en uddannelse. Antal Andel i % I gang med ungdomsuddannelse ,1 Gennemført ungdomsuddannelse Hverken gennemført eller i gang med ungdomsuddannelse ,9 I alt Tabel 44: EUD-uddannelse afbrudt i perioden Hvad er deres uddannelsesstatus efter 4 år 37 Figur 19: EUD-uddannelse afbrudt i perioden Uddannelsesstatus efter 4 år Der er målt på de unge, der afbrød i perioden Uddannelsesstatus er opgjort d Tallet er ikke helt sammenligneligt, da sidste års opgørelse ikke er opgjort efter, om der var tale om en uddannelsesinstitution i Aarhus 37 Udgangspunktet er afbrud fra aarhusianske EUD-uddannelser. Gældende for unge under 25 år, der fortsat er borger i Aarhus kommune. Antal unge er faldet pga. fraflytning fra Aarhus Kommune 36

38 Afbrud fra gymnasiale uddannelser Antal Andel i % I gang med ungdomsuddannelse 52 8,4 Gennemført ungdomsuddannelse ,6 Hverken gennemført eller i gang med ungdomsuddannelse ,9 I alt Tabel 45: Afbrud fra gymnasiale uddannelser i perioden Uddannelsesstatus 4 år efter 39 Figur 20: Afbrud fra gymnasiale uddannelser i perioden Uddannelsesstatus 4 år efter 38 Udgangspunktet er afbrud fra aarhusianske EUD-uddannelser. Gældende for unge under 25 år, der fortsat er borgere i Aarhus kommune. Antal unge er faldet pga. fraflytning fra Aarhus Kommune 39 Udgangspunktet er afbrud fra gymnasiale uddannelser i Aarhus. Gældende for unge under 25 år, der fortsat er borger i Aarhus kommune. Antal unge er faldet pga. fraflytning fra Aarhus Kommune 37

39 9. Primære fastholdelsesindsatser i Job&Uddannelse 9.1. Primære indsatser målrettet nedbringelse af antallet af afbrud I Job&Uddannelse prioriteres en væsentlig del af UU s ressourcer til forebyggelse af afbrud. Dette sker bl.a. gennem en intensivering af samarbejdet omkring frafaldstruede unge. Samarbejdet omfatter ungdomsuddannelserne, produktionsskolerne og øvrige udbydere af afklarende/opkvalificerende forløb, samt relevante kommunale aktører. Indsatserne har som primært mål at fastholde frafaldstruede unge i det igangværende uddannelsesforløb eller sikre hurtig overgang til anden uddannelse, i fald de afbryder. Såfremt fastholdelse i uddannelse ikke er muligt, har indsatserne som mål at sikre overgang til opkvalificerende eller afklarende forløb, der forbereder de unge til at starte på en ungdomsuddannelse igen Samarbejde om åriges overgang til ungdomsuddannelse En del af indsatserne er forankret i et kommissorium for det tværgående samarbejde om åriges overgang til ungdomsuddannelse, som UU Aarhus-Samsø har ansvaret for udviklingen og implementeringen af. Formålet med kommissoriet er bl.a. at skabe øget systematik og større sammenhæng i det tværgående samarbejde på området. Herunder samarbejde om bekymringsmærker (se punkt 9.3.), samt etablering af en kontaktvejlederordning (se punkt 9.4.) og udviklingen af et kommunalt fastholdelsesberedskab (se punkt 9.5.) 9.3. Bekymringsmærker UU Aarhus-Samsø har i 2012/2013 forestået udviklingen af procedurer for samarbejdet mellem UU, erhvervsuddannelserne og relevante kommunale aktører om elever, der er i risiko for at afbryde deres uddannelsesforløb. Samarbejdet er formaliseret omkring de såkaldte bekymringsmærker, som uddannelsesinstitutionerne, jf. Vejledningslovens 12 c, skal afgive til UU, hvis det vurderes at en elev er i risiko for at afbryde sit uddannelsesforløb. Samarbejdet skal sikre, at eleverne fastholdes i deres uddannelsesforløb, påbegynder anden uddannelse eller påbegynder opkvalificerende/uddannelses-forberedende aktivitet. Baggrunden for indsatsen er et pilotprojekt, der blev gennemført i efteråret 2012 på Århus Købmandsskole, HG Sønderhøj og Århus Social- og Sundhedsskole. Omdrejningspunktet var udvikling af nye arbejdsgange, der skulle sikre en hurtig, koordineret og struktureret indsats målrettet de elever, der blev vurderet til at være i risiko for at afbryde deres uddannelsesforløb. Pilotprojektet konkluderede efterfølgende, at det tætte samarbejde mellem ungdomsuddannelsen og UU omkring frafaldstruede elever har en særdeles præventiv virkning. Det blev ydermere konkluderet, at samarbejdet om fastholdelse har den største effekt, når uddannelsesinstitutionen har vedtaget en afbrudspolitik, der dels beskriver uddannelsens interne fastholdelsesmuligheder, dels fastlægger procedurer for afgivelsen af bekymringsmærker og fastholdelsessamarbejdet med UU. Samarbejdet omkring bekymringsmærkerne er i første omgang udviklet sammen med erhvervsuddannelserne, da statistikkerne viser, at de oplever flest afbrud. På sigt vil der blive taget kontakt til de gymnasiale uddannelser i Aarhus med henblik på at udvikle samarbejdet omkring bekymringsmærker. 38