Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Transkript

1 Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen til 10. klasse generelt, herunder til de kommunale 10. klasses tilbud, sammenlignet med udviklingen på landsplan. Udviklingen i elevsammensætningen i de kommunale 10. klasses tilbud, sammenlignet med de øvrige elever, som ikke gik videre i et kommunalt 10. klasses tilbud. Effekten af de kommunale 10. klasses tilbud målt på udviklingen fra 9. til 10. klasse i elevernes fravær, afgangsprøvekarakterer i dansk og matematik og uddannelsesparathed. 1. Søgemønstre til 10. klasse i Aarhus Kommune Tabel 1 viser udviklingen i tilmeldingerne til 10. klasse pr. 15. marts i afgangsåret. Tallene omfatter alle typer 10. klasses tilbud, herunder kommunale 10. klasses tilbud, friskoler/private grundskoler, efterskoler og andre 10. klasses tilbud. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Læring og Udvikling Grøndalsvej Viby J Telefon: Direkte telefon: Direkte jcal@aarhus.dk Sag: 15/ Sagsbehandler: Bjørn Bjorholm Jesper Callesen Tabel 1. Søgning til 10. klasse i Aarhus Kommune Antal tilmeldinger til 10. klasse Andel tilmeldinger til 10. klasse ud af alle 9. klasses elever 52,6 % 51,0 % 50,3 % 51,2 % 50,2 % Kilde: UU Aarhus. Digitale tilmeldinger i optagelse.dk pr. 15. marts 2015 for alle elever i 9. klasse med bopæl i Aarhus Kommune. Det fremgår af tabellen, at antallet af elever i 10. klasse har ligget nogenlunde stabilt omkring elever de seneste fem skoleår. Det svarer til, at omkring halvdelen af en 9. klasses årgang vælger at fortsætte i 10. klasse året efter. Andelen af elever, der vælger at gå videre i 10. klasse, ligger på niveau med andelen på landsplan, hvor % af en 9. klasses årgang de seneste år har valgt at gå videre i 10. klasse (kilde: UNI-C). 1

2 Andel tilmeldinger I figur 1 er vist udviklingen i søgningen til 10. klasse opdelt på de forskellige typer af 10. klasses tilbud. Side 2 af 10 Figur 1. Andel elever fordelt på typer af 10. klasses tilbud 6 55,6% 57, 50,1% 50,7% 51,5% ,4% 33,5% 31,7% 27,1% 25,3% 13,2% 14,8% 15,7% 16, 15,8% 1 1,2% 1,1% 1,2% 1,3% 1,9% Kommunale 10. klasses tilbud Friskoler og private grundskoler Note: Ungdomsskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler mv. Kilde: UU Aarhus. Digitale tilmeldinger i optagelse.dk pr. 15. marts 2015 for alle elever i 9. klasse med bopæl i Aarhus Kommune. Efterskoler Andre 10. klasses tilbud* Det fremgår af figuren, at flest elever vælger at tage 10. klasse på en efterskole (50-57 %), at næstflest vælger at tage 10. klasse i et kommunalt 10. klasses tilbud (25-35 %), og at færrest vælger at tage 10. klasse på en friskole/privatskole (13-16 %). Der har dog været en tendens i retning af, at flere vælger at tage 10. klasse på en efterskole eller på en friskole/privatskole, mens færre elever vælger at tage 10. klasse i et kommunalt 10. klasses tilbud. Samme tendens findes på landsplan, hvor andelen der tilmelder sig et kommunalt 10. klasses tilbud er faldet fra 38,3 % i 2009 til 33,2 % i 2014 (UNI-C). 2

3 Tabel 2 viser elevsøgningen til de fire 10. klasse centre i Aarhus Kommune. I forlængelse af elevsøgningen foretages en omfordeling mellem centrene, så alle centre får et passende antal elever. Der melder sig derudover elever til 10. klasse senere end 15.marts (erfaringsmæssigt cirka 100). Tabellen er dermed udtryk for, hvilke centre der er attraktive set med elevernes øjne. Det ses, at særligt Center 10 og Tranbjerg har oplevet faldende elevsøgning. Side 3 af 10 Tabel 2. Elevsøgningen til kommunal 10. klasse pr. 15 marts (antal elever) 10. kl. Center Udvikling Center % Vestergaard % Rundhøj % Tranbjerg % I alt % Udvikling ift. Foregående år - 12 % -12 % -25 % Kilde: UU Aarhus. 2. Elevsammensætning i de kommunale 10. klasses tilbud I dette afsnit beskrives elevsammensætningen i de kommunale 10. klasses tilbud ud fra elevernes køn og herkomst samt deres fravær i 9. klasse og deres karakterer ved afgangsprøverne i dansk og matematik i 9. klasse. I figur 2 er vist kønsfordelingen i de kommunale 10. klasses tilbud, sammenlignet med kønsfordelingen blandt de øvrige elever, som ikke gik videre i et 10. klasses tilbud. 3

4 Andel elever med anden etnisk herkomst end dansk Andel drenge Figur 2. Elevsammensætning: Køn 10 Side 4 af ,4% 48,7% 55,5% 49,8% 53,5% 50,6% 49,9% 50,4% 48,7% 50,1% Det fremgår af figuren, at der stort set er lige mange piger og drenge, der går videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, og at kønsfordelingen ikke afviger nævneværdigt fra kønsfordelingen blandt de elever, som ikke vælger at gå videre i et 10. klasses tilbud. I figur 3 er vist andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk, der går videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, sammenlignet med de elever, som ikke gik videre i et 10. klasses tilbud. Figur 3. Elevsammensætning: Herkomst ,7% 41, 46,3% 49,8% 52,9% 19,5% 18,3% 21,5% 18,3% 15,4% Det fremgår af figuren, at elever med anden etnisk herkomst end dansk udgør en større andel blandt de elever, der går videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, end blandt de øvrige elever, og at denne andel har været stigende over tid. 4

5 Gennemsnitligt antal fraværsdage i 9. klasse I figur 4 er vist det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. elev for de elever, som gik videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, sammenlignet med de elever, som ikke gik videre i 10. klasse. Side 5 af 10 Figur 4. Elevsammensætning: Fravær i 9. klasse 20 16,7 15,8 16,6 17, , ,8 12,1 11,2 16,3 12,1 5 0 folkeskole. Det fremgår af figuren, at elever, der vælger et kommunalt 10. klasses tilbud generelt har flere fraværsdage end elever, der ikke vælger 10. klasse. Figuren viser også, at forskellen over tid er blevet større mellem de to grupper i forhold til fravær. I figur 5 er vist karaktergennemsnittet i dansk ved Folkeskolens Afgangsprøver (FSA) i 9. klasse for de elever, som valgte at gå videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, sammenlignet med de elever, som ikke valgte at gå videre i et 10. klasses tilbud. 5

6 Karaktergennemsnit i dansk i 9. klasse Figur 5. Elevsammensætning: Karaktergennemsnit i dansk ved FSA i 9. klasse ,25 7,56 7,45 7,96 7,58 4,60 4,62 4,64 4,29 4,34 Side 6 af 10 folkeskole. Følgende fire prøver i dansk indgår i FSA: Dansk læsning, Dansk mundtlig, Dansk retskrivning og Dansk skriftlig. Det fremgår af figuren, at de elever, der går videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, generelt har et lavere karaktergennemsnit i dansk end de øvrige elever. Figuren viser også, at denne forskel er blevet større over tid. I figur 6 er vist karaktergennemsnittet i matematik ved Folkeskolens Afgangsprøver (FSA) i 9. klasse for de elever, som valgte at gå videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, sammenlignet med de elever, som ikke gik videre i et 10. klasses tilbud. 6

7 Andel elever Karaktergennemsnit i matematik i 9. klasse Figur 6. Elevsammensætning: Karaktergennemsnit i matematik ved FSA i 9. klasse 12 Side 7 af ,96 7,54 7,53 7,94 7,62 4,92 3,88 4,26 4,09 3, folkeskole. Det fremgår af figuren, at de elever, der går videre i et kommunalt 10. klasses tilbud generelt har et lavere karaktergennemsnit i matematik end de øvrige elever. Figuren viser også, at denne forskel er blevet større over tid. Figur 7 viser fordelingen af elevernes samlede karaktergennemsnit i dansk og matematik for de elever, der gik videre i 10. klasse, sammenlignet med de elever, der ikke gjorde. Figur 7. Elevsammensætning: Karakterfordeling i dansk og matematik ved FSA i 9. klasse % 3% 37% 7% 27% 8% 44% 1% 0-1,9 2-3,9 4-6,9 7-9, Karaktergns. dansk og matematik 9. klasse (10. klasse 2014/15) folkeskole. 7

8 Gennemsnitligt antal fraværsdage Det fremgår af figuren, at karaktergennemsnittet generelt er højere hos elever, der ikke går i 10. klasse. Over halvdelen (52 %) af de elever, der gik videre i 10. klasse, havde således et gennemsnit i de to fag ved afgangsprøverne i 9. klasse på under 4. Til sammenligning var det 10 % af de elever, som ikke gik videre i 10. klasse, der havde et gennemsnit på under 4. Side 8 af Effekten af de kommunale 10. klasses tilbud I dette afsnit analyseres effekten af de kommunale 10. klasses tilbud, hvor en positiv effekt er defineret som: Et fald i elevernes fravær fra 9. til 10. klasse. En stigning i elevernes faglige niveau i dansk og matematik fra 9. klasse (FSA) til 10. klasse (samme eller højere karakter ved FS10 eller højere karakter ved FSA). En høj andel elever, der ikke blev vurderet uddannelsesparate efter 9. klasse, men som til gengæld vurderes uddannelsesparate efter 10. klasse. I figur 8 er vist udviklingen i antallet af fraværsdage fra 9. til 10. klasse for de elever, som gik videre i et kommunalt 10. klasses tilbud. Figur 8. Udvikling i elevfravær fra 9. til 10. klasse 20 18,0 16,7 15,8 16,6 17, ,8 12,5 13,0 16,615, Gennemsnitligt antal fraværsdage i 9. klasse Gennemsnitligt antal fraværsdage i 10. klasse folkeskole. Det fremgår af figuren, at der for alle skoleår har været et fald i den enkelte elevs gennemsnitlige fravær fra 9. til 10. klasse. Yderligere analyser viser, at dette fald ikke er koncentreret på 8

9 Andel elever nogle få elever, men at faldet derimod er udtryk for en bred tendens blandt eleverne. Altså tyder det på, at de kommunale 10. klasses tilbud har haft en positiv effekt i forhold til nedbringelse af elevfraværet. Side 9 af 10 Figur 9 viser udviklingen fra 9. til 10. klasse i elevernes faglige niveau i dansk og matematik for de elever, som gik videre i et kommunalt 10. klasses tilbud. Figur 9. Udvikling i elevernes faglige niveau i dansk og matematik fra 9. klasse til 10. klasse ,6% (190) 46,7% (199) 55,4% (236) 53,3% (227) Dansk* Matematik** Elever, der har forbedret deres faglige niveau Elever, der ikke har forbedret deres faglige niveau folkeskole. : 2012/13. * Elevens karakter i Dansk mundtlig ved FSA i 9. klasse sammenlignes med elevens karakter i Dansk mundtlig ved FSA eller FS10 i 10. klasse. En højere karakter ved FSA i 10. klasse eller samme eller højere karakter ved FS10 i 10. klasse tolkes som en forbedring i elevens faglige niveau. ** Elevens karakter i Matematisk problemløsning ved FSA i 9. klasse sammenlignes med elevens karakter i 10. klasse i Matematisk problemløsning ved FSA eller Matematik skriftlig ved FS10. Samme definition på forbedring i elevens faglige niveau som for dansk. Det fremgår af figuren, at 55,4 % af eleverne har forbedret deres faglige niveau i dansk fra 9. til 10. klasse, mens 53,3 % har forbedret deres faglige niveau i matematik, dvs. at de i 10. klasse har opnået samme eller højere karaktergennemsnit ved FS10 eller højere karaktergennemsnit ved FSA. Omvendt har hhv. 44,6 % og 46,7 % ikke forbedret deres faglige niveau i dansk og matematik, dvs. at de i 10. klasse har fået et lavere karaktergennemsnit ved FS10 eller samme eller lavere karaktergennemsnit ved FSA. 9

10 Andel elever I figur 10 er vist andelen af elever i de kommunale 10. klasses tilbud, som ikke blev vurderet uddannelsesparate efter 9. klasse, men som til gengæld blev det efter 10. klasse. Side 10 af 10 Figur 10. Andel elever, der ikke blev vurderet uddannelsesparate efter 9. klasse, men som til gengæld blev det efter 10. klasse ,8% (10) 72,2% (26) 29,7% (11) 70,3% (26) 15,8% (6) 84,2% (32) 10. klasse 2011/ klasse 2012/ klasse 2013/14 Elever, der ikke blev vurderet uddannelsesparate i 9. klasse, som vurderes uddannelsesparate i 10. klasse Elever, der ikke blev vurderet uddannelsesparate i 9. klasse, som heller ikke vurderes uddannelsesparate i 10. klasse folkeskole. Det fremgår af figuren, at mellem 70 % og 84 %, dvs. langt hovedparten, af de elever, der ikke blev vurderet uddannelsesparate i 9. klasse, til gengæld blev vurderet uddannelsesparate efter 10. klasse. 10