FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES UDVIKLINGEN SIDEN 2006 MAJ 2012 FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG

Transkript

1 FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES UDVIKLINGEN SIDEN 2006 MAJ 2012 FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG

2 INDHOLD 1 INDLEDNING 3 2 HVORFOR SUBSTITUERE OG HVAD ER EN SUBSTITUTION? 4 3 LOVGIVNING I DANMARK OG EU 5 REACH kort fortalt 5 Advarselslister og substitution 7 Substitutionsportal og netværk 9 4 SUBSTITUTIONSEKSEMPLER danske virksomheder videreudviklet siden 2006-rapporten Brødrene Hartmann 11 Danfoss 13 Danisco 15 Nakskov sukkerfabrik 20 nkt-cables 21 Fujitsu 24 Poul E. Meier 28 Dana Lim 29 Kymi Rens 32 Logstor 34 Frigor 36 Abena 38 Novadan 39 Kompan 42 Nye eksempler - danske og udenlandske 44 Melitek - PVCFreeBloodBag 47 Substitution på hospitaler Westfriesgasthuis, Karolinska Universitetshospital og Sygehus Sønderjylland 50 Bisphenol A substitution 52 Boston shoecare OPSUMMERING LÆS MERE 57 Advarsels- og prioriteringslister 58 Farlige kemiske stoffer kan erstattes udviklingen siden udgave, Maj 2012 ISBN: Tekst: Eline Aggerholm Kristensen, Christian Ege Layout: Hanne Koch / DesignKonsortiet Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Publikationen kan downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: Trykte eksemplarer kan bestilles gratis mod betaling af porto og et mindre forsendelsesgebyr. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af publikationen er velkommen og kan frit foretages med kildeangivelse. Er også udgivet på engelsk Udgivet af: Det Økologiske Råd med støtte fra Velux Fonden Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4b 2200 København N Tlf: info@ecocouncil.dk

3 1 INDLEDNING Dette hæfte er en opfølgning på hæftet Farlige kemiske stoffer kan erstattes udgivet i Erstatning (substitution) er stadigvæk et højaktuelt emne, og man ser flere og flere virksomheder, der benytter sig af denne tilgang. Det er for at være på forkant med kemikalielovgivningen, for at opfylde et socialt- og miljømæssigt ansvar samt for at opnå eller bevare et godt ry i deres respektive brancher. En stor milepæl siden sidste publikation er indførelsen af den europæiske kemikalielovgivning REACH. REACH samler kemikalielovgivningen for hele den europæiske union og vil - med tiden stramme op på hele kemikalieområdet. Det fjerner dog ikke behovet for, at virksomheder selv tager initiativ til substitution. HÆFTET FRA 2006, UDGIVET AF DET ØKOLOGISKE RÅD FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES 3

4 2 HVORFOR SUBSTITUERE OG HVAD ER SUBSTITUTION? Substitutionsprincippet angiver, at farlige kemiske stoffer, som benyttes i produkter eller processer, bør erstattes med mindre farlige alternativer. Disse alternativer kan både være mindre skadelige kemiske stoffer, tekniske ændringer af processer samt implementering af alternative teknologier i produktionen. Ved at udfase brugen af et farligt kemisk stof stoppes eksponeringen af både mennesker og miljø fuldstændigt - hermed bruges forsigtighedsprincippet. Der kan være mange grunde til, at virksomheder vælger at substituere. Det kan være på baggrund af krav eller efterspørgsel fra kunder, der kan være ny viden om produktionsmetoder og alternative indholdsstoffer, og der kan være ny lovgivning på området. Virksomheder kan også vælge at være på forkant med lovgivningen. Det kan give en konkurrencemæssig fordel, at de kan skabe et grønt image og derved få omtale og nå flere forbrugergrupper. 4 DET ØKOLOGISKE RÅD

5 3 LOVGIVNING I DANMARK OG EU Danmark er underlagt kemikalielovgivningen REACH, der er en forordning, der er gældende for alle EU-lande. REACH står for Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals (registrering, evaluering og godkendelse af kemikalier). Den blev indført i 2007, da det stod klart, at den daværende kemikalielovgivning var utilstrækkelig i forhold til at beskytte mennesker og miljø mod skadelige stoffer. I 1981 indførte EU krav om, at nye stoffer skulle undersøges, før de blev sendt på markedet. Man stillede dog ikke krav om undersøgelse af de ca kemiske stoffer, der allerede var kommet på markedet inden Dette var med til at bevirke en reform, der startede i 1998, hvor Europa Kommissionen udsendte en analyse af den nuværende lovgivning, som påpegede en lang række seriøse mangler. REACH erstatter nu mere end 40 tidligere EU direktiver og bestemmelser. REACH kort fortalt REACH består af tre grundelementer; registrering, evaluering og autorisation og er bygget op omkring et princip, der siger no data, no market. Der findes omkring kemikalier på det europæiske marked, og af dem falder ind under REACH. Stoffer, der ikke er dækket af REACH, er primært kemikalier, som bruges som fødevaretilsætning og i medicin samt stoffer der bruges i relativt små mængder (under 1 ton/producent/år), f.eks. laboratoriekemikalier. Hvad angår forbud og godkendelse, er mange stoffer dækket af andre direktiver og indgår derfor ikke i den del af REACH. Det omfatter grupper som kosmetik, FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES 5

6 Offentliggørelse af stoffer præregistrering af ECHA. Påbegyndelse af registrering Indledende registrering Registreringsdeadline: Stoffer > 1,000 ton/år R50/R53 stoffer > 100 ton/år CMR stoffer kategori 1 og 2 > 1 ton/år Registreringsdeadline: Stoffer > 100 ton/år Registreringsdeadline: Stoffer > 1 ton/år REACH træder i kraft pesticider og biocider og medicinsk udstyr. REACH dækker kemikalier, der bruges i et volumen, der overstiger 1 ton per år. Det inkluderer kemikalier, der er produceret, importeret, brugt som mellemprodukter eller placeret på markedet som et kemikalie, i præparater (som f.eks. maling) og i artikler (som f.eks. møbler). Deadline for registrering af kemikalier samt den mængde af information der kræves, afhænger af hvilket volumen, det produceres i. For kemikalier, der produceres over 10 ton om året, kræves der en kemikaliesikkerhedsvurdering (Chemical Safety Assesment CSA) og en kemikaliesikkerhedsrapport (Chemical Safety Report CSR). Der er dog en indfasningsperiode på 11 år for eksisterende kemikalier, der er produceret og markedsført før 1981, og mange stoffer indenfor REACH vil således først være registreret i Stoffer, der produceres i store mængder (over 1000 ton pr producent/importør pr år), og stoffer, som er CMR (kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske), eller er skadelige for vandmiljøet og produceres i mængder over 100 ton, skulle registreres i Andre stoffer, der produceres/importeres i mængder over 100 ton, skal registreres i Endeligt skal stoffer, der produceres/importeres i mængder over 1 ton, registreres i For kemikalier, der produceres i 1-10 ton per år, er registreringskravene mindre og består kun af meget grundlæggende sikkerhedsinformation eller information, der er til rådighed. Dette er muligvis ikke tilstrækkeligt i alle tilfælde til at klassificere et stof som værende miljø- eller sundhedsskadeligt eller ej. Efter registreringen gennemgår kemikalieagenturet (ECHA) i samarbejde med medlemslandenes myndigheder de indsendte data i en prioriteret rækkefølge og vurderer stoffernes farlighed. Stoffer, der vurderes til at være særligt farlige (substances of very high concern SVHC), kommer på kandidatlisten. Forbrugere kan til enhver tid kontakte en producent eller importør af et produkt og indenfor 45 dage få at vide, om det indeholder et stof fra kandidatlisten i et volumen, der overstiger 0.1 % i vægt. Indtil videre er der kun inkluderet 73 stoffer på listen. Stoffer, der står på kandidatli- 6 DET ØKOLOGISKE RÅD

7 sten, kan med tiden komme på prioritetslisten for stoffer, der skal under autorisation, og dermed en godkendelsesordning bilag XIV i REACH. Når først et stof står på autorisationslisten, skal der ansøges om tilladelse til, at stoffet kan bruges, og ansøgeren skal derudover analysere mulige alternativer. Hvis sådanne findes, skal ansøgeren fremlægge en substitutionsplan. Farlige stoffer, som ikke kvalificerer sig til denne liste, behandles efter en mildere procedure. Man siger, at de kan indgå i industrielle produktioner eller processer, som opfattes som tilstrækkeligt kontrollerede (eng.: adequate control ) det kan typisk dreje sig om lukkede kredsløb. Problemet er her, hvis stoffer placeres i denne kategori, fordi man har et utilstrækkeligt kendskab til deres farlighed. Der er mange erfaringer, der viser, at kemiske stoffer, der blev regnet for tilstrækkeligt kontrollerede, alligevel har medført kritiske eksponeringer af mennesker og miljø. F.eks. har lukkede kredsløb vist sig ikke at være så lukkede, idet stofferne f.eks. er kommet ud i miljøet ved affaldsbortskaffelse. Under REACH findes der også en liste over stoffer med anvendelsesbegrænsninger og anvendelsesforbud. Denne liste hedder restricted substances list (RLS). Her samles en række forbud, der tidligere var at finde i direktiver og bekendtgørelser, men der er også kommet nye regler til, siden REACH blev vedtaget. RLS er opdelt i to kategorier. Den ene indeholder stoffer med en begrænset anvendelse eller et begrænset indhold i visse produkter. For eksempel må massefraktionen af benzen ikke overstige 5mg/kg i legetøj eller dele af legetøj, og polybromeret biphenyl (PBB) må ikke bruges i tekstiler såsom undertøj, tæpper, tøj og andre materialer, der kommer i kontakt med huden. Den anden kategori er en begrænsning på alle anvendelser og indeholder stoffer såsom asbest, dichlor[(dichlorphenyl)methyl]methylbenzen og monomethyldibromodiphenylmethan. I REACH forordningen er der indlagt en tidslinje med vigtige begivenheder. Disse inkluderer en revision af REACH i 2012, og i 2013 skal det bestemmes, om stoffer med hormonforstyrrende virkning skal reguleres under REACH. Advarselslister og substitution Mange af de virksomheder, der substituerer, bruger kandidatlisten som en guide til, hvilke stoffer de skal undgå at bruge. Dette er for at undgå, at skulle ud i en yderligere substitution, når stoffet med tiden bliver underlagt autorisation. REACH i sig selv er således en stor hjælp for virksomheder, da de kan få indblik i, hvilke stoffer der er problematiske, og som det kan betale sig at substituere væk fra samt hvilke stoffer det er en dårlig idé at substituere hen til. I Danmark har miljøstyrelsen en liste over uønskede stoffer (LOUS), som er en signalliste og en vejledning til producenter, produktudviklere, indkøbere og andre aktører om kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør begrænses eller helt stoppes. På LOUS optræder der kun stoffer, som benyttes i Danmark i mængder over 100 ton. En mere omfangsrig liste er effektlisten, som er et godt supplement ved en substitution. På denne liste optræder nemlig alle stoffer, som har en eller flere af de problematiske egenskaber, som er defineret ved de samme kriterier som stoffer til LOUS. Derud- FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES 7

8 over har effektlisten ingen tonnagegrænse, og alle problematiske stoffer er derfor med uanset, om de bruges i Danmark. Effektlisten består af ca stoffer og er udvalgt efter følgende kriterier: > problematiske egenskaber på EU s liste over harmoniseret klassificering > problematiske egenskaber i forhold til computerbaserede modelberegninger på Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer (QSAR 1 - listen) > identificerede svært nedbrydelige og bioakkumulerbare stoffer kaldet PBT/vPvB - i EU > stoffer der er på EU s prioriteringsliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer Effektlisten er således betydelig mere omfangsrig end både kandidatlisten og LOUS. Den er et rigtig godt redskab for virksomhederne, så de kan undgå stoffer med lignende effekter, når de går i gang med at lede efter bedre alternativer ved en substitution. henhold til EU-lovgivningen. SIN-listen indeholder stoffer, som opfylder kriterierne for SVHC under REACH. Det er stoffer, der kan forårsage kræft, ændre DNA, være hormonforstyrrende eller skade reproduktionssystemet. Den omfatter også giftige stoffer, der er svært nedbrydelige og ophobes i naturen med et potentiale til at forårsage alvorlige og langsigtede irreversible virkninger. SIN-listen omfatter pt. 378 stoffer, hvor kandidatlisten kun omfatter 73 stoffer. Den svenske NGO ChemSec har udgivet SINlisten, der lister de mest farlige kemikalier i 1 QSAR=Quantitative Structure Activity Relations. Et computerprogram, som med betydelig sikkerhed kan forudsige kemiske stoffers fareegenskaber ved at sammenligne stoffers kemiske struktur. Graden af sikkerhed varierer dog mellem forskellige fareegenskaber. 8 DET ØKOLOGISKE RÅD

9 Substitutionsportaler og netværk Der findes forretningsnetværk, hvor virksomheder, der er involveret i substitutioner, mødes og deler erfaringer med hinanden og andre virksomheder, der ønsker at nedsætte deres forbrug af farlige kemikalier. I Sverige findes der ChemSec Forretningsgruppe, der blandet andet omfatter Boots, Dell, IKEA og Sony Ericsson, og i USA findes BizNGO med bl.a. Construction Specialities, Staples, Hewlett-Packard og Method. Et andet værktøj for virksomheder der gerne vil substituere er substitutionsportalen Subsport, som er et EU-projekt støttet af LIFE+. Subsport er en internetportal, der indeholder ressourcer i forhold til at finde alternativer til brugen af farlige kemikalier. Den er ikke blot en kilde til oplysninger om alternative stoffer og teknologier, men giver også værktøjer og rådgivning ved evaluering af stoffer samt informationer om styringen i en substitutionsproces. At begive sig ud i en substitutionsproces kan være en stor satsning for en virksomhed både økonomisk og ressourcemæssigt, så det er yderst vigtigt, at der er hjælpemidler til rådighed. Advarselslister, netværk og portaler kan være med til at hjælpe virksomheder i gang og derved fremme hele substitutionsområdet. FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES 9

10 4 SUBSTITUTIONSEKSEMPLER 14 danske virksomheder videreudviklet siden 2006 I dette afsnit gennemgås de substitutionsprojekter, der er beskrevet i hæftet Farlige kemiske stoffer kan erstattes fra Virksomhederne er blevet kontaktet og spurgt om, hvordan det går med substitutionerne, og om de har substitueret yderligere eller har planer derom. Nogle virksomheder substituerer videre i fuld fart, mens andre har mærket finanskrisen på deres kunders øgede fokus på billige varer på bekostning af de mindre skadelige produkter. 10 DET ØKOLOGISKE RÅD

11 BRØDRENE HARTMANN Interview med Charlotte Brix Merlin, EcoDesign and Product Safety Manager På Skjern papirfabrik substituerede Brødrene Hartmann kvældemidlet Sursol*VL med midlet Rheocol ACP, da en kunde kontaktede fabrikken med et ønske om at anvende Sursol*VL. Hartmann lavede en vurdering på kemikaliet, og da de fandt det miljø- og arbejdsmiljøskadeligt, kontaktede de kunden og planlagde at prøve at finde en bedre løsning. Det blev så Rheocol ACP, der, på trods af at det havde en ringere kvalitet, blev valgt fremfor stoffet med de skadelige effekter. Brdr. Hartmann købte derudover en brasiliansk fabrik, der havde en del kemiproblemer. De kortlagde disse og foretog en række ændringer, bl.a. udskiftede de pulverfarver til fordel for vandbaserede farver. Hverken Skjern papirfabrik eller den omtalte fabrik i Brasilien ejes i dag af Brdr. Hartmann. De har dog stadigvæk den samme tilgang til kemikalier og ABC-systemet. Dette system er et værktøj, der blandt andet bruges til at udpege kemikalier, hvor substitution bør overvejes. De anvender ikke Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer mere, da de ikke mener, at den længere er relevant på samme måde efter indførelsen af den europæiske kemikalielovgivning REACH. De har nu en politik om ikke at anvende kemikalier, der optræder på den europæiske kandidatliste og således er kategoriseret særligt farlige stoffer ifølge REACH. For at forbedre mulighederne for at anvende miljøvenlige farver har Brdr. Hartmann implementeret et nyt farvedoseringssystem på deres fabrikker, der øger fleksibiliteten i forhold til hvilke pulp-farver, der kan anvendes. De substituerer løbende og har blandt andet substitueret rengøringsmidlet P3-Clint KF, der indeholder nitrilotriacetat (NTA), som er mistænkt for at være kræftfremkaldende. I stedet har de nu midlet P3 Topactive LA, der indeholder formentligt harmløse alkylpolyglycosider (APG). De har derudover substitueret en procesolie ved navn Q8 Puccini 19 P, der indeholder dimethylsulfoxid (DMSO) og erstattet med Q8 Medicinsk hvidolie, som er en hvid mineralolie. Denne substitution skyldes, at DMSO er under mistanke for at være kræftfremkaldende. Endvidere har Brdr. Hartmann lavet en række arbejdsmiljørelaterede substitutioner og har bl.a. substitueret en række farver pga. brandfare ved brugen af dem. FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES 11

12 Faktaboks om Sursol*VL Sursol*VL er et kvældemiddel, som tilsættes pap for at gøre det blødere. Sursol er ethere, som er opbygget af ethoxylerede eller propoxylerede alifatiske alkoholer med kulstofatomer. Alkoholerne er fortrinsvis linære. Som eksempel vises formlen for den propoxylerede liniære, primære alkohol med 12 kulstofatomer: CH 3 (CH 2 ) 10 CH 2 O CH 2 CH 2 CH 3 Sursol*VL er klassificeret som farlig for miljøet. Det er meget toksisk overfor levende organismer i vand og er mistænkt for at forårsage langtidsvirkende negative effekter i vandmiljøet. Endvidere har Sursol*VL også en effekt på mennesker. Arbejdsmiljømæssigt giver det hudirritation og skal derfor mærkes som lokalirriterende. Det anbefales, at de der arbejder med Sursol*VL, har beskyttende tøj og briller på samt undgår inhalation af stoffet. Faktaboks om nitrilotriacetat Nitrilotriacetat (NTA) er en polyaminocarboxylsyre og anvendes som et chelateringsmiddel, som danner komplekser O OH med metalioner (chelater), såsom Ca 2+, Cu 2+ og Fe 3+. Stoffet anvendes bl.a. i rengøringsmidler og er mistænkt for at være kræftfremkaldende. HO O N HO O Faktaboks om dimethylsulfoxid Dimethylsulfoxid (DMSO) er en organisk svovlforbindelse. Den farveløse væske er et vigtig polær aprotisk opløsningsmiddel, der opløser både polære og non-polære forbindelser. (CH 3 ) 2 SO DMSO bruges i lægemidler, da det trænger igennem huden og andre membraner uden at beskadige dem og kan transportere andre stoffer ind i et biologisk system. DMSO kan forårsage allergier og hud-, øje- og luftvejsirritationer og indeholder et produkt mere end 3 % DMSO, skal det mærkes som kræftfremkaldende. 12 DET ØKOLOGISKE RÅD

13 DANFOSS Interview med Lone Damm, Senior Approval Consultant Danfoss substituerede store dele af deres klorholdige kølesmøremidler til fordel for fosforog zinkforbindelser, vegetabilske og animalske olier og nogle svovlforbindelser Det problematiske stof i kølesmøremidlerne er mellem- og langkædede klorparaffiner. De har før anvendt ca. 7-8 klorholdige olier, som de nu har erstattet med 5-6 olier, der ikke indeholder klor. Forbruget af klorholdigt smøremiddel har været støt faldende, da det i 1989 lå på 250 ton årligt, i 2006 på 7 ton/år, og i dag er Danfoss nede på et forbrug på 2-3 ton årligt. Reduktionen, der er sket fra 2006 til 2012, skyldes flere ting, bl.a. processubstitution, hvor Danfoss har kigget deres produktionsprocesser igennem og udviklet dem. Derudover skyldes reduktionen substitution til produkter uden klor samt en reduktion i selve produktionen. Der sættes løbende substitutionsprojekter i gang, der udvælges ud fra hvilke stoffer, der kommer på deres negativliste. Deres negativliste er baseret på gældende lovgivning, som bl.a. inkluderer Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer og de europæiske kandidat- og autorisationslister, der findes under REACH forordningen. Danfoss benytter sig også af de tyske TRGS (tekniske regler for farlige stoffer), som de f.eks. anvender til at undgå brugen af sekundære aminer, da disse let danner kræftfremkaldende nitrosaminer. Desuden indgår deres egne erfaringer med nogle af de grupper af kemikalier, de har arbejdet meget med, FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES 13

14 Faktaboks om chlorparafiner (kølesmøremidler) Chlorparaffiner er en stofgruppe, der bruges til kølesmøremidler, skæreolier, maling, plast og brandhæmmere. Chlorparaffiner er alifatiske kulbrinter med chlor bundet til en del af kulstofatomerne. De deles op i kortkædede (10 13 kulstofatomer), mellemkædede (14 17) og langkædede (18 30). Herudover skelnes der mellem, om de indeholder under eller over 50 % chlor. Eksempel på en kortkædet chlorparaffin (12 C-atomer) med over 50 % chlor: Cl H H H Cl H H H Cl H H H H C C C C C C C C C C C C H H Cl Cl H H H Cl Cl H H H Cl Chlorparaffiner i kølesmøremidler er de mellem- og langkædede. I kølesmøremidlet fungerer de hovedsageligt som højtryksadditiver, dvs. at de bidrager til den smørende films styrke ved høje tryk og temperaturer. Ved anvendelse af kølesmøremidler, der indeholder chlorparaffiner, vil det spredes i miljøet, dels til spildevandet, og dels til jord ved spild. Det skønnes, at ca. 25 % af de anvendte kølesmøremidler bliver siddende på metalspånerne, som oparbejdes til nyt stål, hvorved chlorparaffinerne brændes. Bortskaffelse af affald sker til Kommunekemi. Det er kritisk, når chlorparaffiner skal bortskaffes, da de danner dioxiner og dibenzofuraner ved forbrænding. Dioxiner og dibenzofuraner er klorerede aromatiske forbindelser, som kan være yderst akut giftige, og have kræftfremkaldende effekter samt andre alvorlige sundhedsskadelige virkninger. Desuden ophobes dioxiner og dibenzofuraner i modermælk. Eksponering for chlorparaffiner i produktionsleddet foregår primært ved hudkontakt og ved indånding af støv og/eller dampe. Ved bortskaffelse er det primært hudkontakt. Det kan medføre irritation af huden og eksem. Chlorparaffinerne er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. De kortkædede er risikovurderet i EU og er omfattet af EU s liste over prioriterede stoffer inden for vandmiljø og vandrammedirektivet. De kortkædede chlorparaffiner er på REACH-forordningens kandidatliste over særligt problematiske stoffer. De er underlagt visse anvendelsesbegrænsninger, herunder forbud mod anvendelser i kølesmøremiddel og begrænsninger for markedsføring og anvendelse i forhold til metalforarbejdning og indfedtning af læder. Endvidere er de vurderet som PBT-stoffer (persistente, bioakkumulerbare og toksiske). De kortkædede chlorparaffiner klassificeres som kræftfremkaldende og miljøfarlige og er nomineret til optagelse på den globale Stockholm Konvention. Endvidere står de opført på SIN-listen. De mellemkædede chlorparaffiner er under risikovurdering i EU, og de langkædede er under frivillig risikovurdering. 14 DET ØKOLOGISKE RÅD

15 f.eks. kølesmøremidler, og i den forbindelse er formalinreleasere og kathon kommet på negativlisten. Lige nu er Danfoss i gang med at fjerne bor fra deres produkter, da der er kommet et klassificeringskrav, hvis produktet indeholder over 5.5 % af visse borholdige forbindelser. De har her valgt at sige, at de ikke ønsker at fremstille produkter med borsyre. Danfoss substituerer generelt i bestræbelse på at forbedre miljøforholdene både ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt og af hensyn til det ydre miljø. DANISCO Interview med Bjarne Nielsen, Senior Application Manager Amerikanske Dupont opkøbte i 2011 Danisco. Det tidligere Daniscos division for emulgatorer udviklede en erstatning for ftalater, baseret på amerikansk olie, der hedder SOFT N SAFE. Den blev udviklet, da der i en anden sammenhæng blev lavet nogle forsøg i udviklingsafdelingen med nye råvarer, og de fandt nogle interessante egenskaber ved den amerikanske olie. En af de største udfordringer for Danisco har været godkendelsen af SOFT N SAFE. Det var et nyt materiale, hvor effekten på mennesker og miljø skulle kortlægges gennem en CASTOR OLIE FRØ FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES 15

16 Faktaboks om ftalater Ftalater er en betegnelse for forskellige estere af ftalsyre (se formel nedenstående). Den primære anvendelse er at blødgøre PVC. Visse ftalater bruges til at forhindre neglelak i at smuldre, sikre at parfume sidder længere, mens andre skal sikre at hæfteplastre, tætninger, farvestoffer og andre materialer er stærkere i deres anvendelse. Ftalater bliver brugt i mange forskellige produkter f.eks. regntøj, gummislanger, hospitalsudstyr (slanger, poser mm), tryk på tøj, legetøj, kabler og lim. Ftalater frigives fra produkterne både under produktionen, ved anvendelsen og bortskaffelsen. Når de tilføres PVC, binder ftalat-molekylerne sig tæt til vinyl molekylerne, hvorefter de kan gnide sig op ad hinanden uden at miste styrke. Efter et stykke tid vil der optræde en vis migration af ftalater fra PVC-materialet. Indholdet i blød PVC kan udgøre op til 60 %. Ftalater er den mest anvendte blødgører i verden. Der findes mange forskellige typer, som varierer i struktur og størrelse. De mest anvendte er: COOH Ftalsyre COOH CH 3 DEHP (Diethylhexylftalat) - bruges til at blødgøre en bred vifte af fleksible PVC produkter, bl.a. medicinsk udstyr, badeforhæng, kabler og legetøj. O CH 2 C O CH 2 CH CH 2 CH 2 CH 2 CH 3 C O CH 2 CH CH 2 CH 2 CH 2 CH 3 O CH 2 CH 3 O CH 3 DINP (Diisononylftalat) - anvendes til fremstilling af haveslanger, badeforhæng, legetøj m.v. C O CH 2 CH 2 CH 2 CH 2 CH 2 CH 2 CH CH 3 C O CH 2 CH 2 CH 2 CH 2 CH 2 CH 2 CH CH 3 O CH 3 DIDP (Diisodecylftalat) - anvendes til fremstilling af haveslanger, badeforhæng, PVC-gulvbelægning, ledninger og kabler mv. O CH 3 C O CH 2 CH 2 CH 2 CH 2 CH 2 CH 2 CH 2 CH CH 3 C O CH 2 CH 2 CH 2 CH 2 CH 2 CH 2 CH 2 CH CH 3 O CH 3 16 DET ØKOLOGISKE RÅD

17 O BBP (Butylbenzylftalat) - bruges til at fremstille PVC gulvbelægning, maling, låg mv. C O CH 2 C O CH 2 CH 2 CH 2 CH 3 O DBP (Dibutylftalat) - anvendes hovedsageligt i cellulose polymert stof, hæfteplaster, blæk og tætninger. Anvendes også i mindre mængder i kosmetik og neglelak. O C O CH 2 CH 2 CH 2 CH 3 C O CH 2 CH 2 CH 2 CH 3 O DEHP har hidtil været den mest anvendte. Eftersom ftalater er så bredt anvendt og brugt i så store mængder, har der været gennemført omfattende undersøgelser af de sundheds- og miljømæssige effekter. DEHP er klassificeret af EU som skadende for fostre og forplantningsevnen i gruppe 2. Det betyder, at stoffet på baggrund af dyreforsøg anses for at forringe menneskets forplantningsevne og medføre skader på afkommet hos mennesker. Klassificeringen bygger på, at DEHP er påvist at give fosterskader hos mus og rotter samt skader på testiklerne hos rotter. Anvendelsen af DINP er steget pga. klassificeringen af DEHP. DINP og DIDP har vist skader på fostre og forplantningsevnen, men kun i meget høje koncentrationer. Derfor anses klassificering af stofferne ikke for relevant i forhold til disse effekter. Men DINP er ligeledes på listen over mistænkte hormonforstyrrende stoffer. En undersøgelse på rotter har vist, at stoffet kan have antiandrogen virkning, dvs. undertrykke de hanlige kønshormoner. DBP og BBP har begge vist skader på fostre og forplantningsevnen i dyreforsøg. DBP er klassificeret og er på EU s liste over harmoniseret klassificering. Risikovurderingen af BBP foreslår en klassificering som skadende for fostre i kategori 2 og skadende for forplantningsevnen i kategori 3. Ftalater kan nedbrydes, hvis der er ilt tilstede, men i miljøet foregår nedbrydningen meget langsomt det gælder specielt for DEHP, DIDP og DINP, mens DBP nedbrydes hurtigere. Man kan finde stofferne spredt rundt i miljøet, og de binder sig til jord og sediment. Når ftalater optages i en levende organisme vil de blive omdannet til andre metabolitter og i sidste ende blive udskilt. Det er især visse af omdannelsesprodukterne, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Fordi ftalater er så udbredte, vil mennesker i et moderne samfund ofte have en betydelig koncentration af ftalat-omdannelsesprodukter i deres blod. Alle ftalaterne nævnt her (med undtagelse af DIDP) står på SIN-listen. FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES 17

18 Ftalater er blevet forbudt i Danmark i legetøj til børn under 3 år. De er tilsvarende forbudt i EU, men her gælder forbuddet dog kun for legetøj, som er beregnet til at komme i munden. I oktober 2011 indførte Danmark et forslag om at forbyde DEHP, DBP, BBP og DIBP i artikler beregnet til indendørs brug og produkter, der kan komme i direkte kontakt med hud eller slimhinder. Dette forslag er den strengeste tilgang til en EU-forordning om begrænsning af ftalater i hverdagsprodukter. Forslaget er baseret på indikationer på, at udsættelse for de fire ftalater kan forårsage kombinationseffekter (cocktaileffekter) * EU forbød i 2005 anvendelse af tre ftalater (DEHP, DBP, BBP) i alt legetøj og andet, der er beregnet til børn, ligesom man forbød tre andre ftalater (DINP, DIDP, DNOP) i legetøj til børn under tre år. Ftalaterne DEHP, DBP, BBP og DIBP står på autorisationslisten under REACH-forordningen og skal være udfaset af produkter inden 21. maj 2015 (med visse undtagelser) * Kombinationseffekter kan ændre risikoen for skadevirkninger. Dette betyder, at selvom eksponering for en bestemt dosis af et enkelt kemikalie ikke i sig selv udgøre en risiko for skadevirkninger, kan der være en risiko, hvis man udsættes for flere stoffer samtidigt. række toksikologiske og økotoksikologiske studier. Alle gennemførte studier viser, at SOFT N SAFE ikke har nogen effekt på mennesker og miljø. Specielt positivt er det, at der ikke er hormonforstyrrende effekter, som jo netop er det store problem med nogle af ftalaterne, som SOFT N SAFE kan gå ind og erstatte. Produktet er blandt andet godkendt til brug i plast uden pålagte restriktioner eller migrationsgrænser (hvor meget der må afgives) i henhold til direktiv 2005/79/EF. Danisco fortæller, at den positive profil har styrket deres position på markedet, sammen med det faktum at SOFT N SAFE TM er baseret på naturligt forekommende råvarer. Deres oprindelige målgrupper inden for fødevarekontaktmaterialer, legetøj og medicinaludstyr 18 DET ØKOLOGISKE RÅD

19 MEDARBEJDERE FRA DANISCO SHANGHAI har udviklet sig i nye retninger, og de ser anvendelsesområder, hvor SOFT N SAFE TM tilvælges som et supplement til eksisterende produkter og lanceres i et nyt brand. Her fokuseres der på produktsikkerhed og indholdet af biobaserede fornybare materialer. Specielt er der i vinyl gulvbelægninger en stor interesse for SOFT N SAFE TM, da det er mindre flygtigt end ftalater og derved bidrager til en forbedring af indeklimaet. Brugen af SOFT N SAFE TM har bredt sig til også at omfatte USA, hvor det har tre godkendte anvendelses områder hos FDA (Food and Drug Administration). En FDA godkendelse er nøglen til forøget salg i USA i de godkendte anvendelser, men bidrager også til markedets bevidsthed om, at der findes ftalat-alternativer, som har en positive vurdering fra FDA. dog er SOFT N SAFE TM fortsat ca gange dyrere end de fleste ftalater. Daniscos målsætning er ikke at matche ftalaterne, men at bringe omkostningerne ned på et niveau, der reducerer barrieren for et skifte. Helt konkret har Danisco, sammen med DTU og Aarhus Universitet, et projekt finansieret af Højteknologifonden, der netop ser på, hvorledes SOFT N SAFE TM eller analoge stoffer kan fremstilles billigere. Ftalater bruges fortsat meget, også i medicinsk udstyr som blodposer og slanger, hvor faren for, at mennesker udsættes for de hormonforstyrrende egenskaber, er særligt stor. Danisco synes selv, at fremtiden ser lys ud, idet der er større og større efterspørgsel efter et sikkert, biobaseret alternativ til de fossilt baserede og hormonforstyrrende blødgørere. Brugen af SOFT N SAFE TM er vokset støt, hvilket har reduceret fremstillingsomkostningerne, FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES 19

20 NAKSKOV SUKKERFABRIK Interview med Ture Kliving, SHEQ (safety, health, environment and quality) koordinator Nakskov sukkerfabrik benyttede salpetersyre til rensning af produktionsudstyr, men substituerede det med citron- og eddikesyre. Denne substitution fungerer stadigvæk godt. Nakskov sukkerfabrik har et mål om at reducere antallet af faremærkede kemikalier i deres produktion både for at opnå enkelhed og gøre arbejdsmiljøet mere sikkert. Faktaboks om salpetersyre Formel: HNO 3 Salpetersyre er en stærk syre, der reagerer med de fleste metaller og derfor finder anvendelse indenfor metallurgi, raffinering af metaller mv. Den er samtidig et stærkt oxidationsmiddel og de to egenskaber gør den velegnet til effektiv rensning af apparatur og beholdere i fødevareindustrien. Jern og aluminium tåler salpetersyre, fordi der på overfladen dannes et beskyttende lag af oxider, som forhindrer at metallet angribes. 100 % salpetersyre, også kaldet rygende salpetersyre, afgiver hele tiden det giftige NO 2 og reagerer meget voldsomt med alt organisk materiale, så kraftigt at det kan bryde i brand. Ved afbrænding af kul og olie dannes kvælstofilter, som reagerer med vand og danner salpetersyre. Derfor er salpetersyre en af de forbindelser, der findes i syreregn og bidrager til forsuring af jordbund og vandmiljø. Salpetersyre står på EU s liste over harmoniseret klassificering, risikomærket som ætsende. 20 DET ØKOLOGISKE RÅD

21 NKT CABLES Interview med Jens Thiesen, miljøchef nkt cables udviklede kabler, hvor de substituerede blystabiliseret og ftalatblødgjort polyvinylchlorid (PVC). Deres kabeltype NOPOVIC er baseret på en blanding af halogenfri polymerer som polyethylen (PE), polypropylen (PP) og ethylenvinylacetat (EVA) copolymerer tilsat ubrændbare mineraler som magnesium- og aluminium-hydrater. Kablerne er stadigvæk ikke miljømærkede, da der ikke er udviklet kriterier for at kunne miljømærke elektriske kabler som selvstændige produkter, som f.eks. med det nordiske miljømærke Svanen og EU mærket Blomsten. nkt s PVC- og ftalatfri produkter er dog pointgivende efter svanemærkekriterierne for småhuse og dermed et godt valg til bæredygtigt byggeri, der ønskes svanemærket. Forbruget af NOPOVIC -plasten er fra 1997 til 2012 steget fra næsten ingenting til ca ton. De PVC- og ftalatfri installationskabler udgør nu efter 10 år 80 % af deres salg i Danmark, mens fortsat kun godt 10 % af salget går til udlandet. nkt fortæller, at kunderne i starten var tøvende, men nu er der stor succes på installationsområdet. Dog er der stadigvæk en præference for PVC indenfor det professionelle område (kaldet OEM-området), hvor kablerne bruges som komponenter i andre produkter. Ved seneste revision af det europæiske RoHS direktiv, der omhandler elektronisk og elektrisk udstyr, foreslog EU kommissionen begrænsninger vedrørende brugen af PVC. Under Parlamentets behandling blev PVC restriktionerne dog fjernet, så det faldt bort i den endelige udgave. I dag er der hos nkt cables enighed om, at substitutionen var en god idé. Den har været med til at fastholde kundernes opfattelse af nkt cables som en seriøs virksomhed, der også tager hensyn til miljøet. Substitutionen er derved medvirkende til at fastholde nkt cables som markedsledende i Danmark. Som følge af succesen og det voksende forbrug er com- FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES 21

22 Faktaboks om plast Plast tilhører familien af polymere materialer. Hovedbestanddelene i alle plasttyper er kulstofatomer og brintatomer samt evt. chlor. Definitionen på plast er, at det er et organisk materiale, der er opbygget af makromolekyler - polymere kæder af monomerer. (CH 2 -CH)n X X erstattes af H (PE), Cl (PVC), CH 3 (PP) alt efter, hvilken plasttype der er tale om. De fremstilles ved bearbejdning af naturprodukter eller syntetisering af primærstoffer fra olie, naturgas eller kul. Udfra egenskaber og struktur opdeler man normalt plastmaterialerne i tre hovedgrupper: 1) Termoplast, navnet skyldes, at disse materialer bliver plastiske, når de tilføres varme og faste igen ved afkøling. Denne egenskab udnyttes i forarbejdning, hvor materialerne opvarmes, formes og derefter afkøles. Tilsvarende kan affald og gamle produkter smeltes og genanvendes. Termoplast udgør ca. 85 % af hele plastforbruget. Af forskellige termoplasttyper kan nævnes polyethylen (PE), Polyvinylchlorid (PVC), Polypropylen (PP), Polystyren (PS), EVA (ethylenvinylacetat). 2) Hærdeplast kan, i modsætning til termoplast ikke smeltes efter formgivning og hærdning og kan derfor ikke genanvendes. Opvarmes hærdeplast ved meget høje temperaturer, sker der i stedet en forkulning af materialer. 3) Elastomerer kendetegnes ved, at makromolekylerne er bundet således, at materialet ved påvirkning af en lille kraft kan deformeres op til flere hundrede procent og vende tilbage til den oprindelige form. F.eks. en svamp. De plastråvarer, som en plastvirksomhed modtager fra råvareleverandøren, er normalt tilsat en række stoffer, dels for at lette forarbejdningen, dels for at forbedre egenskaberne i det færdige produkt. Tilsætningsstofferne er med til at give en endnu større vifte af egenskaber og sikrer dermed, at man kan skræddersy plastmaterialerne til helt specifikke opgaver. Nogle af de vigtigste tilsætningsstoffer tilhører følgende grupper: Armeringsstoffer giver materialerne større styrke, Blødgørere gør stive materialer bøjelige, Pigmenter giver farve, Stabilisatorer giver holdbarhed mod blandt andet ultraviolet lys og termisk nedbrydning, Antistatika modvirker statisk elektricitet, Brandhæmmere hæmmer brand og Fyldstoffer sparer på plastmaterialet. Her kan blandt andet nævnes kalk og dolomit. 22 DET ØKOLOGISKE RÅD

23 PVC er en meget anvendt plastform inden for termoplast. PVC består af kulstof, brint og chlor. Det er en hård plast, der skal tilsættes en blødgører, hvis den skal kunne bøjes. Derved dannes et fleksibelt og slidstærkt materiale, der har en lang holdbarhed og er billigt. På verdensplan tegner PVC sig for ca. 20 % af plastforbruget. I Danmark udgør forbruget ca. 15 %. Der er ikke nogen danske producenter af rå PVC. Der er forskellige miljøproblemer ved PVC. Ved forbrænding dannes der saltsyre, som efterfølgende skal neutraliseres ved tilsætning af store mængder kalk. Tungmetallerne i PVC (f.eks. bly og cadmium disse er dog blevet forbudt til stadig flere anvendelser) vil ved forbrændingsprocessen koncentreres i restprodukterne. PVC indeholder ca. 50 % chlor og er tilsat forskellige additiver, som ovenfor nævnt. Til de enkelte additiver knytter der sig forskellige miljøforhold. Restproduktet vejer ca. ligeså meget som den oprindelige PVC, og det indeholder så meget kalk, at det er meget ustabilt og skal deponeres specielt. Samtidig indeholder det tungmetaller og ved ufuldstændig forbrænding organiske giftstoffer som dioxin. Indhold af PVC i affald, der føres til forbrænding vil kunne medvirke til dannelse af dioxin. Det er dog omdiskuteret, i hvor høj grad dioxindannelsen øges af chlorindholdet i PVC, idet der altid vil være chlor til stede i affaldet fra madaffald, træ m.v. Af alternativer til PVC kan nævnes, PE, PP og EVA. PE dækker ca. 45 % og PP ca. 15 % af plastforbruget i Danmark. Sammenligner man plasttyperne, ud fra energiforbrug ved fremstilling samt forurening ved produktion og bortskaffelse, er PE og PP at foretrække. De medfører ingen væsentlige belastninger for miljøet udover det olieforbrug og CO 2 -dannelse, som knytter sig til enhver form for plast. Det medfører ved fuldstændig forbrænding kun emission af CO 2 og vand. Dette forudsætter, at der er tale om produkter uden tilsætningsstoffer. MS-polymere (Modified Silane Polymer) adskiller sig fra de ovennævnte ved også at indeholde silicium (Si) som et væsentligt element. De bliver især brugt i fugemasser, og er kendetegnet ved at være fri for isocyanat og silikone, hvoraf især isocyanat (monomer, der indgår i polyurethan) er særdeles sundhedsskadeligt. MS-polymere har egenskaber, der kombinerer silikones og polyurethans egenskaber. pound-fremstillingen (produktionen af polymeren med tilsatte stoffer) outsourcet for et par år siden. nkt arbejder fortsat med substitution og udfasning. Et nyt mål er at gøre produktionen helt talkumfri. Når kabler skal monteres i stik og kontakter, skal kabelenderne afkappes, så kobberlederen blotlægges. For at lette elektrikernes arbejde lægges der under produktionen traditionelt lidt talkum mellem de enkelte isolerede ledere (årerne), fyldkappe og yderkappe. Dette talkum udgør en støvgene både i produktionen og under monteringen. Det er lykkedes nkt cables at udvikle plastsammensætninger til en række installationskabler, som elektrikerne fortsat finder lette at adskille, uden at der er brugt talkum i produktionen. FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES 23

24 FUJITSU Interview med René von Staffeldt Beck, Product Manager - Work Place Systems Fujitsu Siemens udviklede Green Scenic PC en, hvilket indebar en række substitutioner. De har bl.a. substitueret bly med loddetin og fjernet PVC, cadmium, kviksølv og delvist de bromerede flammehæmmere. Fujitsu producerer ikke Scenic PC ere mere, men de fleste af deres bærbare (LIFEBOOK), stationære (ESPRIMO) og workstations (CEL- SIUS) fås i ProGreen udgaver. Det vil sige med 0-watt strømforsyninger, som samtidig er helt oppe på at udnytte over 93 % af strømmen. De har også skærme nu, som slukker helt, og som ikke går i standby og derved bruger strøm, når man slukker for dem. Det har været nogen hårde tider de sidste par år for Fujitsu i Danmark, men efterspørgslen er begyndt at stige igen. De savner dog klart at de offentlige udbud lægger mere vægt på de miljøvenlige maskiner. Der er ikke kommet nye konkurrenter i forbindelse med Fujitsus grønne PC er. Kunderne er så småt begyndt at vurdere, om de kan hente en økonomisk gevinst ved at vælge grønne maskiner. Dette enten direkte ved sparet strømforbrug eller ved at pleje et grønt image. 24 DET ØKOLOGISKE RÅD

25 Faktaboks om tungmetaller Tungmetaller findes i naturen og defineres som metaller, der har en vægtfylde på mere end 5g pr. cm 3, eller mere bredt som metaller, der har skadelige egenskaber i små mængder. Problemet med tungmetaller er, at de fleste er giftige, og at de ikke nedbrydes, men ophobes i fødekæden i fedtvævet hos mennesker og dyr. Indhold af tungmetaller kan hindre genanvendelse af restprodukter, f.eks. slagger, flyveaske, røggasrensningsprodukter, slam og kompost. Her gennemgås kort 3 af de vigtigste, farlige tungmetaller. Herudover kan bl.a. arsen, nikkel og chrom også være farlige. Bly (Pb) Bly er et af de almindeligste tungmetaller i naturen. Bly binder sig hårdt til jorden, og man kan stadig finde bly fra gammel forurening. Der er en omfattende diffus forurening i byerne, især fordi man indtil 1980 erne tilsatte organiske blyforbindelser til benzin. Bly findes i mange ting, f.eks. elektriske og elektroniske komponenter, taginddækning, mv. Man optager bly i kroppen, hvis der er bly i luften, i støv i boligerne eller i den mad vi spiser. Bly er et giftigt tungmetal, som påvirker vores nervesystem. Meget bly i kroppen kan forårsage indlærings- og forplantningsproblemer. Forskerne har de senere år opdaget, at bly påvirker børns indlæringsevne, også selv om de kun indtager små mængder. Det har en akut såvel som kronisk giftvirkning overfor planter, dyr og mikroorganismer i miljøet. Bly står opført på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Bly og blyforbindelser er klassificeret som CMR-stof i kategori 1 og 2. Det må ikke anvendes i kemiske forbrugerprodukter og blev fra september 2004 forbudt i kosmetiske produkter. Anvendelsen af bly er reguleret i bekendtgørelse nr af 13. november 2003 om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly. Der er dog en del undtagelser, f.eks. blyakkumulatorer. Der kan desuden stadig være problemer med bly på affaldsområdet, da gamle produkter kan indeholde bly. Bly står på EU s liste over harmoniseret klassificering, da det er giftigt for vandlevende organismer (R50), kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet (R53), kan skade barnet under graviditeten (R61) og har mulighed for at skade forplantningsevnen (R62). Begrænsninger vedrørende blycarbonater og blysulfater er beskrevet i: bilag XVII, nr. 16 og 17 i EU s kemikalielovgivning REACH. Cadmium (Cd) Cadmium er et sjældent metal i naturen. Det findes i elektroniske komponenter, plast, batterier, akkumulatorer, farvepigmenter osv. FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES 25

26 Cadmium og dets kemiske forbindelser kan være akut giftige overfor både mennesker og dyr. Endvidere giver cadmium særlig bekymring, fordi det ophobes i menneskets krop, særligt i nyrerne. Forgiftning med cadmium kan medføre forringet forplantningsevne, mindsket vækst samt lever- og nyreskader. Endvidere forhindrer cadmium kroppen i at opbygge forskellige stoffer, som vi har brug for. De fleste cadmiumforbindelser er optaget på EU's liste over harmoniseret klassificering. Det er forbudt at anvende cadmium i Danmark med nogle få undtagelser, herunder batterier. I dag er også de fleste cadmium-holdige batterier substitueret, bl.a. med nikkel-metalhydrid. Cadmium og cadmiumoxid er under risikovurdering i EU. Fra december 2011 kom der nye regler om cadmium gennem REACH-forordningen. Bl.a. er den tilladte mængde cadmium i de tilladte produkttyper 0,01 %. EU s regler vedrørende cadmium er beskrevet i bilag XVII, nr. 23 i EU s kemikalielovgivning REACH. Kviksølv (Hg) Kviksølv findes bl.a. i batterier, tandfyldninger, lysstofrør, elkontakter og computere. Kviksølv optages let i kroppen og påvirker hjernen, hvor det kan give synsforstyrrelser, besvær med bevægelseskoordinering og ligevægten. Endvidere kan kviksølv påvirke fostre, som i værste fald kan blive født med hjerneskader. Dyr, der er højt placeret i fødekæden, kan især indeholde meget kviksølv i kraft af dets evne til at ophobes i fødekæden. Derfor fraråder man gravide kvinder at spise bestemte fisk (store rovfisk) og fisk fra bestemte farvande, f.eks. Østersøen. Kviksølv og kviksølvforbindelser er også optaget på EU's liste over harmoniseret klassifikation. Kviksølv omfattes af bilag XVII, nr. 18a i REACH, samt Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 627 af 1. juli 2003 om forbud mod import, salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter. Faktaboks om bromerede flammehæmmere Bromerede flammehæmmere er en gruppe stoffer, der bruges til at forhindre eller forsinke brand i elektronisk udstyr, byggemateriale, møbler mv. Det er organiske forbindelser, som indeholder grundstoffet brom, og som oftest er opbygget af to sammenkoblede phenylringe med et varierende antal bromatomer. I elektronisk udstyr findes bromerede flammehæmmere i kabinetter, printplader og kontakter. Der findes omkring 40 bromerede flammehæmmere. De mest gængse grupper er: Br CH 3 Br Br Br Br Br HO C OH Br Br Br CH 3 Br Br Br Br Br TBBPA (tetrabromobisphenol A) PBB (polybromerede biphenyler) 26 DET ØKOLOGISKE RÅD

27 Br Br Br Br Br Br Br O Br Br Br Br Br Br Br Br Br PBDE (polybromerede diphenylethere) HBCD (hexabrom cyklododecan) De to mest problematiske stofgrupper er PBB og PBDE og de mest anvendte er HBCD og TBBPA. Bromerede flammehæmmere indgår enten i en kemisk forbindelse (reaktivt) med det materiale, som de beskytter mod brand, eller også er stoffet blandet i materialet, som en selvstændig komponent (additivt). De frigives lettere fra produktet under brug og bortskaffelse, når de er tilsat additivt, end når de er kemisk bundet. Når produkterne produceres, bruges eller bortskaffes, kan de skadelige stoffer afgives til luften og indåndes af mennesker, eller optages i naturens kredsløb via regn og støv. Bromerede flammehæmmere er i varierende grad - langsomt nedbrydelige og forsvinder ikke igen, når de er sluppet ud i naturen eller optaget i mennesker. På baggrund af dyreforsøg er der mistanke om, at stofferne kan påvirke fosterudviklingen og fertiliteten, er kræftfremkaldende samt indvirker på skjoldbruskhormonets funktion. Skjoldbruskhormonet er med til at regulere vækst og udvikling af fostret og det nyfødte barn, og det har en struktur (se formel) der minder meget om PBDE. Flere amerikanske, svenske og japanske undersøgelser har påvist bromerede flammehæmmere i moderrmælk, især er der fundet meget høje koncentrationer i USA. De er også påvist overalt i miljøet, f.eks. i hvaler. Det er nærliggende at sammenligne Bromerede flammehæmmere med insektbekæmpelsesmidlet DDT og blødgøringsmidlet PCB. Både DDT og PCB er opbygget af to sammenkoblede phenylringe, hvortil der er knyttet halogenatomer, her blot chlor i stedet for brom. Både DDT og PCB har vist sig skadelige for mennesker og miljø, og de nedbrydes meget langsomt i naturen. De deponeres i fedtvæv, og ophobes hos de dyr, der er øverst i fødekæden, bl.a. mennesket, præcis som de bromerede flammehæmmere. Af andre, mindre anvendte bromerede flammehæmmere kan nævnes vinylbromid, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende samt 2,4,6-tribromphenol, som måske har en effekt på leveren og er mistænkt for at være fosterskadende. Penta-BDE (pentabromidphenylether) er klassificeret som lokalirriterende, sundhedsskadelig og miljøfarlig og blev ligesom octa-bde (octabromidphenylether) forbudt i elektroniske produkter (som er langt den største anvendelse) EU i Endvidere er PBB omfattet af direktiv nr. 2002/95/EC, som forbyder anvendelse i elektroniske og elektriske produkter fra 1. juli Deca-BDE blev omfattet af forbuddet i PBB har industrien selv fjernet fra markedet. Deca- BDE og TBBPA er under risikovurdering i EU. HBCD er opført på kandidatlisten. FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES 27

28 POUL E. MEIER Interview med Poul E. Meier og Jesper Quist, eksportchef hos Perform Poul E. Meier substituerede bly i taginddækning og udviklede derved produktet Perform. Perform er en komposit bestående af et robust aluminiumsgitter, som er indstøbt i gummi/ plast af typen MS polymer. Salget af Perform går godt, og der er nu cirka 70 % eksport. Efterspørgslen går dog op og ned, som blypriserne går op og ned. Det er kun Danmark, der har et så bredt dækkende blyforbud, der inkluderer forbud mod import og salg af blyholdig tagdækning. Der er mange konkurrenter på markedet, der tilbyder andre taginddækningsløsninger, bl.a. producenter fra Tyskland, England og Holland. Der er dog ingen konkurrenter, der sælger produkter med de samme kvaliteter som Perform. Poul E. Meier har ikke selv så meget at gøre med Perform mere og er gået over til at udvikle produkter indenfor klima og energi området. PERFORM KAN KLIPPES MED EN SKRÆDDERSAKS 28 DET ØKOLOGISKE RÅD