Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:
|
|
|
- Lise Damgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke niveauer udgør de et problem. Til støtte for en sådan vurderinger det i det følgende udarbejdet nogle kortfattede beskrivelse af stoffers opførsel i vandmiljøet, deres kilder, giftighed og eksisterende vurderingskriterier. Disse beskrivelser er i første omgang udarbejdet for metaller, da der eksisterer mest viden om disse stoffer. Om metallerne: Specieringen af metallerne (og metalloidet arsen) tager udgangspunkt i deres forekomst i vand og overfladesediment, ikke geologiske og mineralske forekomster. Det er typisk således, at klor og sulfatforbindelser forekommer i saltvandsmiljøet, mens hydroxyforbindelserne især er betydende i ferskvand. Afhængig af alkaliniteten vil der i ferskvand ofte også være en del carbonatforbindelser, som er vigtige ved specieringen. Binding til sedimentet sker typisk til jern- og manganhydroxider i oxideret miljø, mens sulfidbinding er langt den overvejende bindingsform i reduceret miljø. I omtale af kilderne i samfundet og miljøet er nævnt de mest specifikke. For næsten alle metallerne er af brænding af fossile brændsel (især kul) en betydende kilde, som ikke nævnes yderligere her. Information om sundhedseffekter og økotoksicitet er primært hentet fra NOVA programmets datablade. Disse datablade, som også indeholder informationer om fysisk-kemiske egenskaber, nedbrydelighed, forekomst, anvendelse og dansk regulering, findes på DMU s overvågningssekretariats hjemmeside( Der findes en række nationale og regionale sedimentkvalitetskriterier, udarbejdet på forskellig baggrund og med forskelligt formål. Formålet kan være overvågning af miljøkvalitet eller at vurdere om sedimentet må optages og Nogen lande vurderer graden af belastning udfra den eksisterende baggrundskoncentration, mens andre har kvalitetskriterier baseret på direkte målinger af toksicitet overfor akvatiske organismer. Nogen lande har en detaljeret klassificering med op til 5 klasser, hvorimod andre har en enkelt grænseværdi. I de følgende tabeller er for overskuelighedens skyld vist to niveauer, der er nogenlunde sammenlignelige: Parametre til vurdering af sedimentkvalitet er et område under udvikling, og de fleste af værdierne er derfor foreløbige eller vejledende.
2 Arsen (As) Arsen forekommer naturligt som en anion i kombination med ilt og brint, eller med sulfid. Organisk arsen forekommer i planter og dyr, især skaldyr. Disse organiske forbindelser er mindre toksiske end arsens uorganiske forbindelser. Arsen er relativt vandopløseligt og As(V) ligner fosfor (V) i sin opførsel i miljøet. Arsen er et velkendt giftstof og anvendes især i biocider, f.eks. træbeskyttelsesmidler. Begrænset anvendelse i lægemidler finder også sted. As er sundhedsskadeligt. As har en meget høj akut toksicitet, høj toksicitet for nervesystemet og carcinogene egenskaber. As er akut giftigt for alger (0,7 mg/l), men mindre giftigt overfor krebsdyr og fisk (> 1 mg/l). Vejledende værdier til vurdering af sedimentkvalitet for arsen gældende i en række lande eller OSPAR 1-10 Tox Økotoksikologisk baseret kriterie - det er beregnet til Norge Bgr Vejledende klassificering af finkornet fjordsediment. Sverige 45 Bgr Den anførte værdi er "Jämförvärden" der er betragtes som forurenet. Den svarer til grænsen Tyskland Bgr Kvalitetskriterierne gælder sedimentfraktionen < 20 Holland Bgr Kvalitetskriterierne gælder sedimentfraktionen < 2 indeholdende 10 % organisk stof og 25 % < 2 USA 8,2 70 Tox Disse kriterier bygger på statistisk behandling af en Canada 7,24 41,6 Tox Samme princip som i USA, men justerede værdier. Australien Tox "Niveau 1" er forholdsvis høj pga. det forholdsvis høje naturlige baggrundsniveau.
3 Bly (Pb) Bly er naturligt forekommende som Pb ++ og PbOH + under miljørelevant ph, og det binder sig gerne til partikler. Pb kan biomethyleres i begrænset omfang. Organisk bly i naturen har typisk menneskeskabt oprindelse. Pb er i et vist omfang udfaset til industriel brug i Danmark, men findes langlivede produkter som akkumulatorer, kabler, tage og inddækninger. Der blev også anvendt betydelige mængder bly i tetraethylbly i blyholdig benzin, i batterier, pigmenter, kabelkapper, byggematerialer og blyhagl. Bly er sundhedsskadeligt. Det virker på nervesystemet og er reprotoksisk. Bly har akut toksiske effekter på alger og krebsdyr fra omkring 0,5 mg/l, mens det er mindre toksisk overfor fisk. Vejledende værdier til vurdering af sedimentkvalitet for bly gældende i en række lande eller Land organisation Niveau 1 OSPAR 5-50 Tox Økotoksikologisk baseret kriterie - det er beregnet til Norge Bgr Vejledende klassificering af finkornet fjordsediment. Sverige 110 Bgr Den anførte værdi er "Jämförvärden" der er Tyskland Bgr Kvalitetskriterierne gælder sedimentfraktionen < 20 Holland Bgr Kvalitetskriterierne gælder sedimentfraktionen < 2 indeholdende 10 % organisk stof og 25 % < 20 USA 46,7 218 Tox Disse kriterier bygger på statistisk behandling af en Canada 30,2 112 Tox Samme princip som i USA, men justerede værdier. Australien 46,7 218 Tox Samme værdier anvendes i USA, men i Australien
4 Cadmium (Cd) Cadmium er naturligt forekommende som kation og hydroxyforbindelser ved ph 7-9, men også opløselige klorkomplekser har betydning. Cd er i et vist omfang udfaset til industriel brug i Danmark. Der blev især anvendt cadmium i nikkelcadmium batterier, i pigmenterog ved svejsning, og desuden findes det som sporstof i f.eks. kunstgødning. Cadmium er sundhedsskadeligt. Det har reprotoksiske og carcinogene langtidseffekter. Cd ophobes i nyrerne til en tærskelværdi. Har som kviksølv stærk affinitet for sulfhydrylgrupper. Cadmium har akut toksiske effekter på alger fra omkring 0,1 mg/l, mens det er mere toksisk overfor krebsdyr og fisk (0,002-0,01 mg/l). Vejledende værdier til vurdering af sedimentkvalitet for cadmium gældende i en række lande eller OSPAR 0,1-1 Tox Økotoksikologisk baseret kriterie - det er beregnet til Norge 1 10 Bgr Vejledende klassificering af finkornet fjordsediment. Sverige 3 Bgr Den anførte værdi er "Jämförvärden" der er Tyskland 2,5 12,5 Bgr Kvalitetskriterierne gælder sedimentfraktionen < 20 Holland 2 7,5 Bgr Kvalitetskriterierne gælder sedimentfraktionen < 2 indeholdende 10 % organisk stof og 25 % < 2 USA 1,2 9,6 Tox Disse kriterier bygger på statistisk behandling af en Canada 0,7 4,2 Tox Samme princip som i USA, men justerede værdier. Australien 1,2 9,6 Tox Samme værdier anvendes i USA, men i Australien
5 Chrom (Cr) Cr forekommer naturligt som Cr(III) og som Cr(VI) i vand. Chrom(III) danner polyhydroxykomplekser, mens Cr(VI) danne oxo-komplekser. Specieringen er kompliceret. Cr er meget hyppigt anvendt i legeringer, forkromning, og pigmenter. Tidligere anvendtes meget chrom også til garvning og træbeskyttelsesmidler. Cr er et essentielt grundstof, som i form af Cr(VI) kan være sundhedsskadeligt. Cr(III) er mindre giftigt end Cr(VI), der også regnes som sensibiliserende og som et carcinogen. Cr er meget akut giftigt for alger og krebsdyr (0,02-0,2 mg/l), mens der ikke er markant giftighed overfor fisk (26 mg/l). Vejledende værdier til vurdering af sedimentkvalitet for chrom gældende i en række lande eller organisationer. OSPAR Tox Økotoksikologisk baseret kriterie - det er beregnet til Norge Bgr Vejledende klassificering af finkornet fjordsediment. Sverige 70 Bgr Den anførte værdi er "Jämförvärden" der er Tyskland Bgr Kvalitetskriterierne gælder sedimentfraktionen < 20 Holland Bgr Kvalitetskriterierne gælder sedimentfraktionen < 2 indeholdende 10 % organisk stof og 25 % < 2 USA Tox Disse kriterier bygger på statistisk behandling af en Canada 52,3 160 Tox Samme princip som i USA, men justerede værdier. Australien Tox Samme værdier anvendes i USA, men i Australien
6 Kobber (Cu) Kobber er et naturligt forekommende metal, der især findes som Cu ++. Cu danner stærke komplekser med hydroxy- og karbonationer, OH - og svagere med sulfater og klorioner. Cu bindes til partikler, men er dog et af de mere vandopløselige metaller. Cu er meget hyppigt anvendt som metal i f.eks elkabler, i legeringer, farvepigment, og som biocid i bundmalinger og træbeskyttelsesmidler. Cu er et essentielt grundstof, og har ikke umiddelbare sundhedsskadelige effekter. Cu er meget akut giftigt for alger og krebsdyr (0,01-0,2 mg/l). Der er en betydelig spredning på giftighed overfor fisk (0,02-21 mg/l). Vejledende værdier til vurdering af sedimentkvalitet for kobber gældende i en række lande eller OSPAR 5-50 Tox Økotoksikologisk baseret kriterie - det er beregnet til Norge Bgr Vejledende klassificering af finkornet fjordsediment. Sverige 80 Bgr Den anførte værdi er "Jämförvärden" der er Tyskland Bgr Kvalitetskriterierne gælder sedimentfraktionen < 20 Holland Bgr Kvalitetskriterierne gælder sedimentfraktionen < 2 indeholdende 10 % organisk stof og 25 % < 2 USA Tox Disse kriterier bygger på statistisk behandling af en Canada 18,7 108 Tox Samme princip som i USA, men justerede værdier. Australien Tox Samme værdier anvendes i USA, men i Australien
7 Kviksølv (Hg) Kviksølv er naturligt forekommende som klor- eller hydroxyforbindelser, men især knyttes Hg stærkt til sulfid under reducerende forhold. Hg forekommer også naturligt i organiske forbindelser (methylkviksølv), og findes i luft som dimethylkviksølv og Hg(0). Hg er i vidt omfang udfaset til industriel brug i Danmark, men anvendtes bl.a. i pesticid- og kloralkaliproduktion. Det findes stadig i termometre, batterier, trykmålere og andet udstyr. Hg anvendes stadig til tandfyldninger. Kviksølv er sundhedsskadeligt, med sensibiliserende, reprotoksiske og nervesystemeffekter. Kviksølv har akut toksiske effekter på krebsdyr fra omkring 0,001 mg/l, mens det er mindre toksisk overfor alger og fisk. Det bioakkumuleres og har høj affinitet for svovlholdige aminosyrer. Vejledende værdier til vurdering af sedimentkvalitet for kviksølv gældende i en række lande eller OSPAR 0,05-0,5 Tox Økotoksikologisk baseret kriterie - det er beregnet til Norge 0,6 5 Bgr Vejledende klassificering af finkornet fjordsediment. Sverige 1 Bgr Den anførte værdi er "Jämförvärden" der er Tyskland 1 5 Bgr Kvalitetskriterierne gælder sedimentfraktionen < 20 Holland 0,5 10 Bgr Kvalitetskriterierne gælder sedimentfraktionen < 2 indeholdende 10 % organisk stof og 25 % < 2 USA 0,15 0,71 Tox Disse kriterier bygger på statistisk behandling af en række toksikologiske effektstudier(long et al. 1995). Ved den laveste værdi findes kun effekter i 10 % af studierne, mens ved den højest værdi findes effekter i halvdelen af undersøgelserne. Værdierne er ikke egentlige grænseværdier, men de indgår i vurderingen af sedimenter. Canada 0,13 0,70 Tox Samme princip som i USA, men justerede værdier. Australien 0,15 0,71 Tox Samme værdier anvendes i USA, men i Australien
8 Nikkel (Ni) Nikkel er et hyppigt forekommende metal. Det findes især som Ni ++, -klor, -sulfat eller - karbonatkomplekser. Ni anvendes i legeringer, fornikling, batterier, som pigment, i smykker og mønter. Ni er sundhedsskadeligt. Ni har sensibiliserende og reprotoksisk virkning og er et formodet carcinogen. Ni er meget akut giftigt for alger (0,1 mg/l). Der er en moderat giftighed overfor krebsdyr og fisk (> 1 mg/l). Vejledende værdier til vurdering af sedimentkvalitet for nikkel gældende i en række lande eller OSPAR 5-50 Tox Økotoksikologisk baseret kriterie - det er beregnet til Norge Bgr Vejledende klassificering af finkornet fjordsediment. Sverige 100 Bgr Den anførte værdi er "Jämförvärden" der er Tyskland Bgr Kvalitetskriterierne gælder sedimentfraktionen < 20 Holland Bgr Kvalitetskriterierne gælder sedimentfraktionen < 2 indeholdende 10 % organisk stof og 25 % < 2 USA 20,9 51,6 Tox Disse kriterier bygger på statistisk behandling af en Canada - - Tox Samme princip som i USA, men justerede værdier. Australien 20,9 51,6 Tox Samme værdier anvendes i USA, men i Australien
9 Zink (Zn) Zink er et meget hyppigt forekommende metal. Det findes især som Zn ++, som sulfat, klorid og hydroxider. Zn anvendes i galvanisering, legeringer, batterier, pigmenter og en lang række industrielle processer. Zn er ikke klassificeret som sundhedsskadeligt. Zn har akut toksiske effekter på alger, krebsdyr og fisk fra omkring 0,5 mg/l. Vejledende værdier til vurdering af sedimentkvalitet for zink gældende i en række lande eller organisationer. OSPAR Tox Økotoksikologisk baseret kriterie - det er beregnet til Norge Bgr Vejledende klassificering af finkornet fjordsediment. Sverige 360 Bgr Den anførte værdi er "Jämförvärden" der er Tyskland Bgr Kvalitetskriterierne gælder sedimentfraktionen < 20 µm Holland Bgr Kvalitetskriterierne gælder sedimentfraktionen < 2 indeholdende 10 % organisk stof og 25 % < 2 USA Tox Disse kriterier bygger på statistisk behandling af en Canada Tox Samme princip som i USA, men justerede værdier Australien Tox Samme værdier anvendes i USA, men i Australien
10 Tin (Sn) og Tributyltin (TBT) Tin forekommer naturligt som klorider, men er tungopløseligt. Tributyltin binder sig villigt til partikler. Sn anvendes i legeringer og lodning, men for vandmiljøet og sedimentmiljøet er det især anvendelsen i antibegroningsmidler og træbeskyttelsesmidler der er væsentlig. Her er forekommer Sn bundet til tributyl- eller triphenyl-molekyler. Sn er ikke klassificeret som sundhedsskadeligt med hensyn til kroniske effekter. TBT er et akut skadeligt stof, som irriterer øjne og hud. Sn er akut giftigt overfor fisk (0,42 mg/l) og meget lidt giftigt overfor krebsdyr. Som tributyltin er der imidlertid fundet akut giftighed ved ca. 0,001 mg/l og kroniske effekter ved 1 ng/l. Vejledende værdier til vurdering af sedimentkvalitet for TBT gældende i en række lande eller organisationer. OSPAR - om beskyttelse af miljøet i Nordøst-Atlanten, herunder Nordsøen, Skagerrak og Kattegat mg Sn/kg dw 0,005-0,05 mg Sn/kg dw - Tox Økotoksikologisk baseret kriterie - det er beregnet til Australien 0,005 0,072 Tox Kriteriet for Tributyltin bygger ikke, som de øvrige australske kriterier, på amerikanske undersøgelser, men er egne værdier beregnet til at vurdere sedimentets egnethed til klapning.
Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.
Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage
Reglerne for anvendelse af HP 14 ved klassificering jord som farligt affald
Reglerne for anvendelse af HP 14 ved klassificering jord som farligt affald Jette Bjerre Hansen DAKOFA seminar d. 26 juni 2019 1 Fareegenskaber - HP HP HP 1 HP 2 HP 3 HP 4 HP 5 HP 6 HP 7 HP 8 HP 9 HP 10
Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord.
Arsen Arsen er et metallignende grundstof, som i små mængder findes naturligt i jorden. Jordforurening med arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion. Uorganisk arsen
TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION
TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION JULIE KATRINE JENSEN [email protected] PROGRAM FOR I DAG Hvorfor skal vi vide noget om tungmetaller I miljøet? Faktorer af betydning for mobilitet -Jordbundsfaktorer
Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?
Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior
Hvordan påvirker HP14 afsætningsmulighederne for de nye farlige affaldsstrømme?
Hvordan påvirker HP14 afsætningsmulighederne for de nye farlige affaldsstrømme? v/henrik Wejdling, AffaldPlus DAKOFAs seminar om ny klassificering af farligt affald HP14, hvad er det for en fisk? Vejle
Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for garverier.
Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for garverier. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage til oversigt på
Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11
SAMSØ KOMMUNE BALLEN FÆRGEHAVN, SAMSØ MILJØUNDERSØGELSER AF SEDIMENT ADRESSE Jens Chr. Skous Vej 9 TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATARAPPORT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Resultater og
Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Bilag 1 Grænseværdier - jordklasser
Bilag 1 Grænseværdier - jordklasser Klasse 0 Klasse ½ Klasse 1 Klasse 1½ Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 tørstof tørstof tørstof tørstof eluat Tørstof eluat tørstof eluat tørstof
Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for varmeværker.
Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for varmeværker. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage til oversigt
DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord
DONG ENERGY A/S Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord 2/27 Notat om spormetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Resume 3 3 Indledning 4 4 Tilgang
VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC
VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC Dagens undervisere Annemette Palmqvist Lektor i Miljøbiologi Camilla Maria Højer Knudsen - Specialestuderende i Miljørisiko Maria Bille Nielsen - Specialestuderende i
Hvor ren er den rene beton egentlig?
Hvor ren er den rene beton egentlig? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 5..6 Kortlægning af forurenede stoffer i bygge- og anlægsaffald Udført for Miljøstyrelsen af DEMEX
Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning
Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning
Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012
Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda
Er Jorden farlig? - en guideline til vurdering af, om metalforurenet jord og restprodukter skal klassificeres som farligt affald
Er Jorden farlig? - en guideline til vurdering af, om metalforurenet jord og restprodukter skal klassificeres som farligt affald Version I DAKOFA maj 2001 2 Indhold SAMMENFATNING 3 1. INDLEDNING 5 2. RESTPRODUKTBEKENDTGØRELSEN
Skærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet
Skærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet Rekvirent DONG Energy Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Rådgiver NIRAS Åboulevarden 80 8100 Århus C RUF Dykkerservice Lindevej 1 8370 Hadsten Mobil
Tungmetaller i det marine miljø omkring Sisimiut
Tungmetaller i det marine miljø omkring Sisimiut Marie With Jørgensen, s973821 Vejleder: Professor Arne Villumsen Afleveret den 19. januar 2004 Forord Projektet er en undersøgelse af havvandets kvalitet
Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne
Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne Notat Naturstyrelsen Vandplaner og Havmiljø Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter
Uorganiske sporstoffer
Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end
Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord
Notat SAG: Om- og tilbygning af St. Magleby Skole SAG NR.: 12161M VEDR.: Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord DATO: 2013.03.14 INIT.: BB Indledning I forbindelse
Behandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner...
Behandling af organisk affald med Affald som en ressource Af Bjarne Larsen, KomTek Agenda Kort om baggrund og forudsætninger Vurdering af affaldsmængder der gemmer sig meget organisk i den grå fraktion
Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology
Metalafgivelse til drikkevand Frank Fontenay, FORCE Technology Temadag om sikre systemer til brugsvand TI Århus 25 februar 2008 Krav til drikkevand og materialer Drikkevand er et levnedsmiddel Krav til
PRODUKTRESUMÉ. for. Vilocare, premix til foderlægemiddel
11. januar 2016 PRODUKTRESUMÉ for Vilocare, premix til foderlægemiddel 0. D.SP.NR. 29440 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Vilocare 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof: Zinkoxid 1000 mg/g.
Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav
Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Tjørnehoved, Præstø Kommune Matrikel 3b Tjørnehoved By, Allerslev Journalnr. 04-000156 Dokumentnr. 246198 23. marts 2006 MMY 1 Der er d. 1. juli 2004 søgt
Bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål
Page of 6 BEK nr 56 af 4/0/000 Gældende Offentliggørelsesdato: 0-0-000 Fødevareministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 590 af /06/004 Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Bekendtgørelse
IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:
IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er
Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S
Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Håndtering af sediment og afvanding Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Håndtering af sediment Generelt -sediment typer (organisk/uorganisk) Afvanding af sediment
Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.
Forsyning Ballerup Tlf. 4483 6000 [email protected] www.forsyningballerup.dk Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup har bemærkninger
maj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Forsøg med tungmetaller og TBT i havnesediment i Sisimiut
11424 Videregående arktisk teknologi Forsøg med tungmetaller og TBT i havnesediment i Sisimiut c960989 Mette Mygind Nielsen Center for Arktisk Teknologi, BYG DTU Danmarks Tekniske Universitet December
Halosep flyveaske behandling DAKOFA
Halosep flyveaske behandling DAKOFA 12-12-2017 af Erik Rasmussen, Stena Recycling Disposition Halosep flyveaske behandling Halosep produkter OS materiale (X-RGA > 1mm) Behandlet flyveaske (X-RGA) Saltprodukt
Screeningsrapport 27. oktober 2014
SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,
TUNGMETALLER I SEDIMENT OG BIOTA I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Resume 3. 3 Indledning 4. 4 Tilgang og metode 4
DONG ENERGY TUNGMETALLER I SEDIMENT OG BIOTA I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BIDRAG TIL VVM FOR SKÆRBÆKVÆRKET,
TANACO Artikler mod skadedyr og ukrudt
1. Identifikation af stof/kemisk produkt og af selskab/virksomhed Varenavn: K-Othrine Insektpudder Reg. Nr.: 18-421 Leverandør: Tanaco Danmark A/S, Glentevej 11 DK 6705 Esbjerg Ø, Tlf.: 75 144800 Fax:
Ændrer de nye regler håndteringen af forbrændingsslagger?
DAKOFA-seminar: Ny klassificering af farligt affald HP14, hvad er det for en fisk? 17. december 2018 Best Western TORVEhallerne, Fiskergade 2-8, Vejle Ændrer de nye regler håndteringen af forbrændingsslagger?
Korrosion på affaldsanlæg
Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg
Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord
Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord Anke Oberender DHI Afdeling By & Industri Møde i ATV Jord og Grundvand om projekter med forurenet jord Mødenummer 95 Onsdag den 8. maj 2013 Agenda Kategorisering
Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...
Vitagro professionel drivhusgødning
Revisionsdato: 14. februar 2012 1. Udgave. Side 1 af 5 1. Navnet på produktet og virksomheden Produktnavn: Produkttype: Vitagro professionel drivhusgødning Gødning. Leverandør: Bayer A/S Bayer Environmental
KRAV TIL OVERFLADEVAND FRA METALSKROTOPLAG
KRAV TIL OVERFLADEVAND FRA METALSKROTOPLAG E N V I N A F A G G R U P P E S P I L D E V A N D O V E R F L A D E V A N D F R A F O R U R E N E T O P L A G J U R J E N D E B O E R, M I L J Ø S A G S B E H
Jordforurening med PCB
1 Jordforurening med PCB Kilde til foto: nyu.edu Rune Østergaard Haven ATV Jord og Grundvand, 12. oktober 2011 Jordforurening med PCB 2 PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. Stor fokus
Filterjord (IP02) Simon Toft Ingvertsen 28. august Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Filterjord (IP02) Simon Toft Ingvertsen 28. august 2014 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning 01-09-2014 Lidt om IP02 Udvikling og dokumentation af nedsivningsløsninger med filterjord Ét af de
DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010
DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 04 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
REGNVAND. Thorkild Hvitved-Jacobsen Jes Vollertsen Asbjørn Haaning Nielsen Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi
EC LIFE-TREASURE Projekt VIDEREGÅENDE RENSNING AF REGNVAND Thorkild Hvitved-Jacobsen Jes Vollertsen Asbjørn Haaning Nielsen Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi Projektdeltagere: Silkeborg Forsyning
BILAG 1 Analyserapporter
Sønderborg Forsynings Spildevand A/S BILAG 1 er Rapporterne er listet op i fælgende rækkefølge: Sønderborg rensningsanlæg Hummelvig rensningsanlæg Broager rensningsanlæg Huk rensningsanlæg Afhentning og
Rensning for salte. Nikolaj Bjerring Jensen
Rensning for salte Nikolaj Bjerring Jensen Opkoncentrering af salte Opkoncentrering af salte kan være et problem hvis man bruger boringsvand og recirkulering Opkoncentrering af salte - Vand - Næringssalte
HAV- OG FISKERIBIOLOGI
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med
Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav
Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Uglehøj, Fladså Kommune En del af matrikel 7b og 8b Vester Egesborg By, Vester Egesborg Journalnr. 8-70-30-353-2-2000 / 04-000171 27. januar 2004 JES 1
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på
AgroN. Safety Data Sheet. Fare. Rød
09122012 Safety Data Sheet 1. IDENTIFICATION OF THE SUBSTANCE/PREPARATION AND OF THE COMPANY/UNDERTAKING 1.1. Produktidentifikator Rød Agron 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen
Dyrkning i forurenet jord 2004 - med målinger fra syv lokale haveforeninger -
Dyrkning i forurenet jord 2004 - med målinger fra syv lokale haveforeninger - Karens Minde gruppens resume skrevet på baggrund af Miljøstyrelsens og Miljøkontrollens hjemmesider, samt supplerende oplysninger.
