Eksklusive og ledighedsramte boligområder

Transkript

1 14. juni 2004 Eksklusive og ledighedsramte boligområder Af Niels Glavind Resumé og hovedresultater AErådet har i en tidligere analyse beskæftiget sig med polariseringen på boligområdet. Nærværende notat er en opfølgning heraf, men fokus er her på to yderligere spørgsmål: - hvad karakteriserer de eksklusive boligområder? - hvor finder vi boligområder med mange ledige? Som det fremgår af figur 1, er der imidlertid en betydelig forskel på de forskellige boligtyper. De almennyttige boliger har langt flere boligområder med mange arbejdsløse end f.eks. parcelhusområder. Figur 1. Hvor mange arbejdsløse er der i boligområderne? Parcelhuse Andet etagebyggeri Almennyttigt byggeri Under 5 pct pct pct pct. 30 pct. eller mere i:\niels-glavind\boliganalyse-3.doc

2 2 Notatets grundbegreber Grundbegreberne er de samme som i analysen Polarisering på boligområdet (AErådet, maj 2004). Det betyder bl.a.: Et boligområde regnes i analysen kun for et selvstændigt boligområde, hvis det bebos af mindst 500 mennesker. 15 pct. af befolkningen kan derfor ikke henføres til et boligområde af en bestemt type i analysen, men bor i små eller blandede boligområder. Gruppen af socialt svage defineres også på samme måde. Følgende familier regnes for socialt svage : - familier, hvor en af de voksne er førtidspensionist, - familier, hvor en af de voksne har sin overvejende indkomst fra kontanthjælp, - familier med enlige forsørgere uden erhvervsuddannelse. I øvrigt henvises til den tidligere analyse for en nærmere beskrivelse af metoden. Ser vi på de eksklusive boligområder, hvor andelen af socialt svage er under 4 pct., viser notatet, at de udgør de 9 pct. af boligmassen i 2002 mod 9,8 pct. i Det er helt overvejende parcelhusområder. Samtidig er der imidlertid sket en geografisk koncentration, så de eksklusive boligområder mere og mere bliver koncentreret i de nordlige forstæder til København. Det er også her, vi finder den største koncentration af akademikerfamilier. Spørgsmålet om, hvor stor en andel af beboerne i et boligområdes, der er arbejdsløse, har været anvendt som parameter i forbindelse med nogle af de forskelle, der er fremme i den offentlige debat. I dette notat afgrænses de arbejdsløse således: - personer, der lever i familier, hvor en af de voksne er på førtidspension, - personer, der lever i familier, hvor mere en halvdelen af familiens samlede bruttoindkomst i 2001 udgjordes af kontanthjælp + arbejdsløshedsdagpenge. Der ses helt bort fra personer på folkepension. Som boligområder er defineret i dette notat, fordeler befolkningen sig herefter således: - 19,3 pct. bor i boligområder med mindre end 5 pct. arbejdsløse - 44,3 pct. bor i boligområder med 5-10 pct. arbejdsløse - 23,3 pct. bor i boligområder med pct. arbejdsløse - 9,4 pct. bor i boligområder med pct. arbejdsløse - 2,9 pct. bor i boligområder med pct. arbejdsløse - 0,6 pct. bor i boligområder med pct. arbejdsløse - 0,1 pct. bor i boligområder med mere end 50 pct. arbejdsløse.

3 3 De eksklusive boligområder Ser vi omvendt på boligområder med få socialt svage (mindre end 4 pct.), viser tabel 1, hvor vi finder disse eksklusive boligområder. Tabel 1. Boligområder med højst 4 pct. socialt svage fordelt på kommunetype og andel af sammenhængende parcelhusområder 1982 og 2002 Kommunetype Pct. der bor i eksklusive boligområder 1982 Pct. der bor i eksklusive boligområder 2002 Heraf i sammenhængende parcelhusområder København og Frederiksberg 2,4 4,8 80 Nordkommuner 37,4 49,2 97 Forstadskommuner i øvrigt 31,6 17,3 99 Købstæder i hovedstadsområdet 13,6 11,3 99 Andre kommuner i hovedstadsområdet 25,5 4,5 68 Odense, Århus, Ålborg 6,2 16,0 75 Provinsbyer > indbyggere i største by 10,3 4,8 91 Provinsbyer > indbyggere i største by 7,5 4,4 84 Provinsbyer > indbyggere i største by 3,3 0,4 75 Stationsbyer m.v. 5,8 1,0 0 Landkommuner 1,5 1,6 41 Hele landet 9,8 9,0 87 Note: I stationsbyer og landkommuner udgøres de fleste eksklusive boligområder af blandet bebyggelse og små boligområder, dvs. der kan f.eks. være tale om et parcelhuskvarter med mindre end 500, som ikke regnes for et selvstændigt boligområde med den givne definition. Tabellen viser, at andelen, der bor i eksklusive boligområder, ikke har ændret sig væsentligt fra 1982 til Men de eksklusive boligområder samler sig mere især i Københavns nordlige forstæder og i de tilsvarende eksklusive boligområder omkring Odense, Århus og Ålborg. 58 pct. af de eksklusive boligområder ligger i dag i disse kommuner mod 33 pct. i Tabel 2 viser, hvor man finder de boligområder med mindst 1000 indbyggere, der i 2002 havde færrest socialt svage. Alle områderne er parcelhusområder undtagen Vor Frue Sogn i Århus, som er et område med privat etagebyggeri. 1 Det fremgår af tabellen, at andelen af befolkningen, der bor i boligområder med mindre end 4 pct. socialt svage, er faldet fra 9,8 pct. til 9 pct. Det skal sammenholdes med, at andelen af socialt svage i befolkningen som helhed er steget fra 10 til 11,5 pct.

4 4 Tabel 2. Boligområder med færrest socialt svage i 2002 Kommune Sogn Indbyggere Andel socialt svage i pct. Søllerød Ny Holte sogn ,3 Søllerød Søllerød sogn ,8 Birkerød Bistrup sogn Hillerød Nørre Herlev sogn Høje-Tåstrup Reerslev sogn ,1 Frederiksberg Mariendals sogn ,3 Lyngby-Tårbæk Virum sogn ,3 Lejre Rorup sogn ,3 Lyngby-Tårbæk Sorgenfri sogn ,4 Gentofte Jægersborg sogn ,5 Gentofte Maglegårds sogn ,5 Gladsaxe Søborgmagle sogn ,5 Århus Vor Frue sogn ,5 Gladsaxe Bagsværd sogn ,6 Århus Fredens sogn ,6 Gentofte Gentofte sogn ,7 Lyngby-Tårbæk Christians sogn ,7 Søllerød Vedbæk sogn ,7 Søllerød Nærum sogn ,7 Værløse Værløse sogn ,7 Gentofte Dyssegård sogn ,8 Silkeborg Virklund sogn ,8 Århus Mårslet sogn ,8 Lyngby-Tårbæk Lyngby sogn ,9 Allerød Lillerød sogn ,9 Roskilde Himmelev sogn ,9 Århus Møllevang sogn ,9 Århus Sankt Johannes sogn ,9 Århus Hasle sogn ,9 Ser vi på områder med høje disponible indkomster, kan vi f.eks. tage udgangspunkt i de boligområder, hvor mindst 25 pct. af indbyggerne tilhører den tiendedel af befolkningen, der har de højeste indkomster. 2 Både i 1982 og i 2002 boede 4 pct. af befolkningen i sådanne rige boligområder. Og begge år er disse boligområder koncentreret i Nordkommunerne (I 1982 lå 70 pct. af de rige boligområder i Nordkommunerne. I 2002 er andelen 66 pct.). Bilagstabel 1 viser, hvor de rigeste boligområder ligger. Det rigeste boligområde er parcelhusbebyggelsen i Rungsted sogn i Hørsholm kommune, hvor 52 pct. tilhører det højeste indkomstdecil. fem parcelhusboligområder i Gentofte, fire parcelhusboligområder i Søllerød samt parcelhusområdet Mariendals sogn på Frederiksberg, som har mellem 40 og 50 pct. beboere, der tilhører højeste indkomstdecil. 2 Målt som ækvivalensindkomster, dvs. man tager indkomsten pr. personækvivalent, hvor 1. voksen i husstanden tæller 1, 2. voksen tæller 0,7 og børn tæller 0,5.

5 5 Tabel 3 viser, hvor vi finder de boligområder, som har oplevet det største fald i andelen af socialt svage. Alle disse boligområder er etagebyggeri. I tre tilfælde er det almennyttigt byggeri, mens de andre består af boligområder med andre ejerformer. Tabel 3. Boligområder med mere end 1000 indbyggere, hvor andelen af socialt svage er faldet/steget med mindst 10 procentpoint fra Kommune Sogn Indbyggertal 2002 Type af boligområde Andel socialt svage Andel socialt svage 2002 i pct i pct. København Sankt Pauls sogn 2550 Ikke-alment etagebyggeri 16,8 4,9 København Anna sogn 1721 Ikke-alment etagebyggeri 17 5,5 København Sankt Stefans sogn 3209 Ikke-alment etagebyggeri 22,5 12,2 København Ansgarkirkens sogn 1191 Ikke-alment etagebyggeri 16,2 5 Odense Dalum sogn 1023 Ikke-alment etagebyggeri 23,7 10,5 Esbjerg Grene sogn 1236 Almennytttigt 27,1 15,9 Kolding Kristkirkens sogn 1975 Ikke-alment etagebyggeri 29,6 17,8 Vejle Sankt Nikolaj sogn 1500 Ikke-alment etagebyggeri 18,3 8,3 Herning Herning sogn 1642 Ikke-alment etagebyggeri 21 9,6 Randers Sankt Clemens sogn 1853 Ikke-alment etagebyggeri 28,2 10,9 Århus Vor Frue sogn 2312 Ikke-alment etagebyggeri 14,6 3,9 Århus Christians sogn 2276 Ikke-alment etagebyggeri 15 4,9 Århus Sankt Lukas sogn 1061 Almennytttigt 28 13,7 Århus Ravnsbjerg sogn 1234 Ikke-alment etagebyggeri 22,3 11,5 Ålborg Sønder Tranders sogn 2223 Almennytttigt 38,8 21,3 Ålborg Nørresundby sogn 2010 Ikke-alment etagebyggeri 19 8,8 Tabel 4 viser, hvor vi finder de boligområder, hvor mindst en fjerdedel af befolkningen lever i en akademikerfamilie (dvs. mindst et af husstandens medlemmer har en akademisk uddannelse). 7,4 pct. af befolkningen bor i sådanne områder med et stort islæt af akademikere. Det fremgår, at disse akademikerkvarterer koncentrerer sig om Københavns nordlige forstæder og universitetsbyerne. Bortset fra København/Frederiksberg er det overvejende parcelhusområder.

6 6 Tabel 4. Boligområder med mindst 25 pct. akademikerfamilier fordelt på kommunetype 2002 Kommunetype Pct., der bor i boligområder med mindst 25 pct. i akademikerfamilier Andel heraf i parcelhusområder i pct. København og Frederiksberg Nordkommuner 49,1 93 Forstadskommuner i øvrigt 0 - Købstæder i hovedstadsområdet Andre kommuner i hovedstadsområdet 0,7 90 Odense, Århus, Ålborg 10,1 84 Provinsbyer > indbyggere i største by 0 - Provinsbyer > indbyggere i største by 0 - Provinsbyer > indbyggere i største by 0 - Stationsbyer m.v. 0 - Landkommuner 0 - Hele landet 7,4 66 I 1982 var der kun 1,1 pct., der boede i sådanne akademikerkvarterer, og 88 pct. heraf boede i Nordkommunerne. Forskellen skal naturligvis ses i lyser af den generelle forøgelse af uddannelsesniveauet i samfundet. Tabel 5 viser, hvor vi finder de boligområder, der har den højeste andel af akademikerfamilier. Tabel 5. Boligområder med mindst 40 pct. akademikerfamilier 2002 Kommune Sogn Boligområdets indbyggertal Pct., der bor i akademikerfamilier Pct. Socialt svage Frederiksberg Mariendals sogn ,8 2,3 Gentofte Hellerup sogn ,5 3,7 Gentofte Maglegårds sogn ,7 2,5 København Sions sogn ,5 3,4 København Østervold sogn ,4 3,4 Gentofte Jægersborg sogn ,4 2,5 Gentofte Ordrup sogn ,8 3,6 Søllerød Ny Holte sogn ,3 1,3 Gentofte Gentofte sogn ,0 2,7 Søllerød Søllerød sogn ,9 1,8 Lyngby-Tårbæk Virum sogn ,2 2,3 Gentofte Helleruplund sogn ,1 4,0 Hørsholm Rungsted sogn ,8 3,6 Gentofte Skovshoved sogn ,1 3,1 Lyngby-Tårbæk Sorgenfri sogn ,4 2,4 Søllerød Vedbæk sogn ,6 2,7 Søllerød Nærum sogn ,1 2,7 Note: Alle boligområderne består af parcelhuse m.v. Til denne kategori hører i denne undersøgelse også rækkehusbebyggelser og således også f.eks. Kartoffelrækkerne ved Sortedamssøen og på Østerbro

7 7 Som venteligt har boligområder med mange akademikere gennemgående også få socialt svage. Øverst på listen finder man parcel- og rækkehusene i Mariendals sogn i Frederiksberg kommune (kvarteret omkring Godthåbsvej), som også genfindes på listen over eksklusive boligområder. I samme sogn ligger et af de boligområder med alment byggeri, hvor andelen af socialt svage er steget mest. Eksemplet viser, at eksklusive og socialt belastede boligområder kan være tætte naboer til hinanden. De arbejdsløse Det kriterium for socialt svage, som er anvendt ovenfor, er valgt med henblik på at finde et kriterium, der ikke påvirkes af konjunkturmæssige ændringer i arbejdsløsheden. Derfor er modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge ikke medtaget i kriterierne. I den offentlige debat indgår imidlertid flere forslag, hvorefter der skal sættes en grænse for, hvor mange arbejdsløse eller personer på overførselsindkomst, der kan accepteres i et boligkvarter. Det er ikke altid klart, hvordan den nærmere afgrænsning af arbejdsløse er tænkt i disse forslag. Men for at belyse dem, er der foretaget en beregning på grundlag af følgende kriterier: Til de arbejdsløse medregnes følgende grupper: - personer, der lever i familier, hvor en af de voksne er på førtidspension, - personer, der lever i familier, hvor mere end halvdelen af familiens samlede bruttoindkomst i 2001 udgjordes af kontanthjælp + arbejdsløshedsdagpenge. Der ses i analysen helt bort fra familier, hvor en af de voksne er folkepensionist. 3 Tabel 6 viser, hvordan boligområderne er fordelt i forhold til dette kriterium for overførselsindkomst. 3 Ved beregning af andelen af socialt svage indgår disse familier med andre ord hverken i tælleren eller i nævneren.

8 8 Tabel 6. Boligområder fordelt efter type og andel af personer, der bor i familier på førtidspension/overførselsindkomst Andel arbejdsløse i procent Almennyttige boligområder Andet etage Parcelhuse Andet I alt Under 5 0 7,5 31,6 8,5 19,3 Under 10 0,5 53,7 56,5 34,9 44, ,8 33,4 11,6 43,2 23, ,1 4,8 0,3 9,2 9, ,5 0,5 0 2,4 2, ,1 0 1,2 0,6 Over 50 0,1 0,1 0 0,5 0,1 I alt ,0 100 Note: De boligområder inden for gruppen andet, hvor der er en meget høj andel af personer på overførselsindkomst, består af store institutioner. Sætter man f.eks. en grænse på 30 pct., er der efter denne afgrænsning 3,6 pct. af befolkningen, der bor i boligområder med for mange arbejdsløse. I boligområder inden for alment byggeri er andelen 19,6 pct. Bilagstabel 2 viser, hvor man finder boligområder med mindst 30 pct. arbejdsløse.

9 9 Bilagstabeller Bilagstabel 1. Boligområder, hvor mere end 25 pct. tilhører det højeste indkomstdecil Kommune Sogn Antal beboere Type af boligkvarter Andel, der tilhører øverste indkomstdecil i pct. Pct. socialt svage København Østervold sogn 1161 Parcel- og rækkehuse 31 3,4 København Sions sogn 1891 Parcel- og rækkehuse 31 3,4 Frederiksberg Frederiksberg sogn 4922 Etagebyggeri 29,1 5,1 Frederiksberg Mariendals sogn 1155 Parcel- og rækkehuse 45,9 2,3 Frederiksberg Sankt Markus sogn 4427 Etagebyggeri 26,7 5,2 Dragør Dragør sogn 1859 Parcel- og rækkehuse 29,6 3,7 Gentofte Helleruplund sogn 3772 Parcel- og rækkehuse 39,1 4 Gentofte Gentofte sogn 2992 Parcel- og rækkehuse 38,6 2,7 Gentofte Jægersborg sogn 4772 Parcel- og rækkehuse 45,9 2,5 Gentofte Vangede sogn 4478 Parcel- og rækkehuse 26,6 3,5 Gentofte Dyssegård sogn 5344 Parcel- og rækkehuse 26,4 2,8 Gentofte Ordrup sogn 4153 Parcel- og rækkehuse 46 3,6 Gentofte Skovshoved sogn 4030 Parcel- og rækkehuse 45,5 3,1 Gentofte Hellerup sogn 1251 Etagebyggeri 26,7 7,2 Gentofte Hellerup sogn 1253 Parcel- og rækkehuse 42,9 3,7 Gentofte Maglegårds sogn 3224 Parcel- og rækkehuse 47,4 2,5 Gladsaxe Bagsværd sogn 3956 Parcel- og rækkehuse 29,7 2,6 Lyngby-Tårbæk Lyngby sogn 3117 Parcel- og rækkehuse 31,4 2,9 Lyngby-Tårbæk Christians sogn 3413 Parcel- og rækkehuse 26,9 2,7 Lyngby-Tårbæk Virum sogn 7287 Parcel- og rækkehuse 30,5 2,3 Lyngby-Tårbæk Sorgenfri sogn 3351 Parcel- og rækkehuse 28,8 2,4 Lyngby-Tårbæk Lundtofte sogn 7371 Parcel- og rækkehuse 28,8 3,1 Søllerød Søllerød sogn 5420 Parcel- og rækkehuse 45,2 1,8 Søllerød Vedbæk sogn 1420 Etagebyggeri 30,8 6,3 Søllerød Vedbæk sogn 4518 Parcel- og rækkehuse 44,3 2,7 Søllerød Ny Holte sogn 4337 Parcel- og rækkehuse 41 1,3 Søllerød Gammel Holte sogn 3435 Parcel- og rækkehuse 40,4 3,4 Søllerød Nærum sogn 2219 Parcel- og rækkehuse 34,3 2,7 Værløse Værløse sogn Parcel- og rækkehuse 27,9 2,7 Allerød Engholm sogn 5154 Parcel- og rækkehuse 26,3 3,5 Birkerød Birkerød sogn 8732 Parcel- og rækkehuse 32 3,2 Birkerød Bistrup sogn 4939 Parcel- og rækkehuse 34,6 2 Farum Farum sogn Parcel- og rækkehuse 25,5 3,3 Fredensborg-Humlebæk Grønholt sogn 1003 Parcel- og rækkehuse 36,3 3,1 Fredensborg-Humlebæk Humlebæk sogn 5061 Parcel- og rækkehuse 27,9 3,7 Helsingør Egebæksvang sogn 3708 Parcel- og rækkehuse 27,2 4,3 Helsingør Sthens sogn 2450 Parcel- og rækkehuse 25,5 6 Hillerød Nødebo sogn 2583 Parcel- og rækkehuse 28,5 4,1 Hørsholm Hørsholm sogn 7292 Parcel- og rækkehuse 37,4 3,2 Hørsholm Rungsted sogn 5372 Parcel- og rækkehuse 51,5 3,6 Hørsholm Kokkedal sogn 3120 Parcel- og rækkehuse 37,5 3,7 Greve Greve sogn 6387 Parcel- og rækkehuse 25,4 4,2 Greve Karlslunde Strandsogn 5579 Parcel- og rækkehuse 26,6 4,3

10 10 Greve Mosede sogn 4969 Parcel- og rækkehuse 25,3 3,5 Lejre Allerslev sogn 1101 Parcel- og rækkehuse 26 4,7 Lejre Rorup sogn 1326 Parcel- og rækkehuse 29,1 2,3 Roskilde Himmelev sogn 6045 Parcel- og rækkehuse 27,1 2,9 Odense Thomas Kingos sogn 5084 Parcel- og rækkehuse 26,3 3,1 Århus Skåde sogn 5982 Parcel- og rækkehuse 29,6 3 Århus Risskov sogn 6780 Parcel- og rækkehuse 30,5 3,4

11 11 Bilagstabel 2. Boligområder i almennyttigt byggeri med mere end 30 pct. på overførselsindkomst Kommune Sogn Beboere Heraf ikkefolkepensionister På overførselsindkomst Baggrund i verden Ikke verden Ikke overførselsindkomst Baggrund i verden Ikke verden Pct. af ikke-folkepensionister København Sankt Johannes sogn København Simeons sogn København Betlehems sogn København Apostelkirkens sogn København Timoteus sogn København Vigerslev sogn København Sankt Stefans sogn København Kingos sogn København Utterslev sogn København Natanaels sogn København Allehelgens sogn København Tingbjerg sogn København Blågårdens sogn Fr.Berg Flintholm sogn Fr.Berg Mariendals sogn Fr.Berg Sankt Markus sogn Hundested Torup sogn Dianalund Tersløse sogn Kalundborg Kalundborg sogn Kalundborg Nyvang sogn Korsør Halsskov sogn Skælskør Eggeslevmagle sogn Tornved Jyderup sogn Fakse Fakse sogn Maribo Maribo sogn Nakskov Sankt Nikolaj sogn Nykøbing F. Toreby sogn Rødby Rødbyhavn sogn Sakskøbing Sakskøbing sogn Rønne Rønne sogn Assens Assens sogn Fåborg Faaborg sogn Munkebo Munkebo sogn Nyborg Nyborg sogn Odense Vor Frue sogn Odense Fredens sogn Odense Dalum sogn Odense Stenløse sogn Odense Næsbyhov. Broby sogn Odense Seden sogn Odense Vollsmose sogn Odense Hjallese sogn

12 Odense Dyrup sogn Ringe Ringe sogn Svendborg Vor Frue sogn Svendborg Sankt Jørgens sogn Svendborg Fredens sogn Sønderborg Ulkebøl sogn Bramming Bramming sogn Esbjerg Kvaglund sogn Esbjerg Gesing sogn Varde Varde sogn Horsens Kloster sogn Horsens Vor Frelsers sogn Horsens Sønderbro sogn Kolding Harte sogn Kolding Simon Peters sogn Herning Hedeager sogn Herning Gullestrup sogn Randers Sankt Mortens sogn Randers Sankt Andreas sogn Århus Trige sogn Århus Tranbjerg sogn Århus Hasle sogn Århus Helligånds sogn Århus Ravnsbjerg sogn Århus Gellerup sogn Århus Skjoldhøj sogn Morsø Nykøbing M sogn Skive Skive sogn Skive Resen sogn Viborg Houlkær sogn Brønderslev Brønderslev sogn Løgstør Løgstør sogn Aalborg Nørre Tranders sogn