De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

Transkript

1 De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er knap 9 gange så meget som alle andre. Den ene procent er i høj grad bosat lige nord for København. Ser man helt ned på sogneniveau, så klumper den rigeste procent sig sammen i enkelte elitesogne. Rungsted sogn i Hørsholm er det sogn i Danmark, hvor relativt flest er i den rigeste procent. I det sogn er det 17 pct. af indbyggerne. På listen af sogne med den største andel af indbyggerne blandt den rigeste procent er det kun Risskov sogn ved Aarhus, som ikke er et sogn, der ligger nord for eller i København. af analysechef Jonas Schytz Juul 23. august 2015 og stud.polit Emilie Agner Damm Analysens hovedkonklusioner Den ene procent af de årige, som har de højeste disponible indkomster (indkomst efter skat) er en eksklusiv gruppe på personer Siden 2000 har den rigeste procent har haft den største indkomstfremgang. Mens indkomsten før skat er steget med ca. 25 procent for den rigeste procent, så er den steget med ca. 18 procent for de næstrigeste. For alle andre er den steget med 8 procent. Den rigeste procent er i høj grad koncentreret i områder nord for København. Mens der i Gentofte, Hørsholm og Rudersdal er mellem 6,6 og 7,8 pct. af de årige som er blandt den rigeste procent, så er det mellem 0,2-0,4 pct. i de københavnske vestegnskommuner Albertslund, Ishøj og Brøndby. I Rungsted er knap 17 pct. af de årige nu i den rigeste procent. I løbet af perioden er andelen i sognet, som er i den rigeste procent, steget fra 15 pct. til 17 pct. Risskov ved Aarhus er det eneste sogn på top 15 over sogne med den største andel fra den rigeste procent, som ikke ligger nord for eller omkring København Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf Mobil [email protected] Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Den rigeste procent i Danmark I denne analyse fokuseres der på den absolutte top blandt danskere i den erhvervsaktive alder. Konkret er der set på den ene procent af de årige, som har de højeste disponible indkomster (indkomst efter skat). Det er en eksklusiv gruppe på personer som alle har en indkomst efter skat på over kr. I gennemsnit har den rigeste procent en indkomst efter skat på næsten 1,5 mio. kr. Til sammenligning har de næstrigeste (de 9 pct. af de årige, som har en indkomst lige under den rigeste procent) i gennemsnit en indkomst efter skat på kr. Alle andre (dvs. 90 pct. af de årige) har i gennemsnit en indkomst efter skat på kr. Den gennemsnitlige indkomst efter skat for den rigeste procent er altså 7,7 gange så stor som den gennemsnitlige indkomst for 90 pct. af befolkningen. Indkomstgrænser og gennemsnitlige indkomster efter skat er vist i tabel 1. Tabel 1. Den rigeste procent og de næstrigeste 2013, 2015-prisniveau Rigeste procent Næstrigeste Alle andre Antal personer (1.000 personer) 33,6 302, ,0 Andel af årige (pct.) 1,0 9,0 90,0 Indkomst efter skat i kr. Nedre indkomstgrænse 765,2 370,5 - Øvre indkomstgrænse - 765,2 370,5 Gennemsnitlig indkomst 1.475,4 465,4 192,0 Anm: Se boks 1. Boks 1. Definition af den rigeste procent, de næstrigeste og alle andre I analysen fokuseres på den ene procent af de årige som har de højeste indkomster målt ved personlig disponibel indkomst. Den disponible indkomst er opgjort som Danmarks Statistiks officielle definition af den disponible indkomst og er indkomsten efter skatter og overførsler, men før udgifter til fx bolig osv. De næstrigeste som er defineret som resten af 10. decil. Dvs. de 9 pct. af de årige som har den næsthøjeste indkomst, lige efter den rigeste procent. Gruppen af alle andre er de resterende 90 pct. af de årige. Samlet indkomst for den rigeste procent I tabel 2 er de samlede indkomster for den rigeste procent og andre vist. Af tabellen ses det, at erhvervsindkomsten for den rigeste procent er på 1,8 mio. kr. Der er næsten tre gange så meget som erhvervsindkomsten for de næstrigeste, og knap 9 gange så meget som erhvervsindkomsten for alle andre. Af tabellen ses det også, at formueindkomsten i høj grad er koncentreret hos den rigeste procent. Mens den rigeste procent i gennemsnit har knap ½ mio. kr. i formueindkomst, så har de næstrigeste i gennemsnit under kr. i formueindkomst og alle andre har under kr. i gennemsnit. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er mere end tre gange så meget som de næstrigeste, og knap 9 gange så meget som alle andre. Det er vist i tabel 2. 2

3 Tabel 2. Indkomstkomponenter, 2015-priser Rigeste procent Næstrigeste Alle andre kr. Erhvervsindkomst 1.834,4 661,3 212,9 Formueindkomst 492,7 57,8 3,6 Anden indkomst 31,7 19,0 57,1 Samlet bruttoindkomst 2.358,8 738,1 273,6 Skat 883,4 272,7 81,6 Disponibel indkomst 1.475,4 465,4 192,0 Anm: Se boks 1. I tabel 3 er den reale udvikling i indkomsten vist for de tre grupper siden Af tabellen ses det, at den rigeste procent har haft den største indkomstfremgang. Mens indkomsten før skat er steget med ca. 25 pct. for den rigeste procent, så er den steget med ca. 18 pct. for de næstrigeste. For alle andre er den steget med 8 pct. I samme periode er indkomstskatten blevet lettet af flere omgange, og indkomsten efter skat er derfor steget mere end indkomsten før skat for alle grupper. Efter skat er indkomsten steget med 37 pct. for de rigeste, med 30 procent for de næstrigeste og med knap 15 pct. for alle andre. Tabel 3. Real stigning i indkomster, , 2015-priser Rigeste procent Næstrigeste Alle andre Erhvervsindkomst 41,5 16,2 2,4 Formueindkomst -5,3 105,2-176,8 Anden indkomst -56,2-27,4 15,0 Samlet bruttoindkomst 24,9 18,4 8,2 Skat 8,7 2,9-4,6 Disponibel indkomst 37,1 29,8 14,7 Anm: Se boks 1. Indkomsterne er korrigeret til 2015-niveau med forbrugerprisudviklingen. Pct. Finanskrisen ramte den rigeste procent hårdest, og det er den gruppe der fik det største relative fald i indkomsten lige efter krisen. Det skyldes bl.a., at den rigeste procent har en stor del af aktierne, og formueindkomsten faldt derfor meget for den rigeste procent lige efter krisen. Efter 2009 er det dog vendt igen og en stor del af tabet for den rigeste procent er indhentet igen. I figur 1 er den reale udvikling i indkomst efter skat vist for de tre grupper. I figuren er udviklingen indekseret så man kan sammenligne udviklingen mellem de tre grupper, men man kan ikke sammenligne niveauerne af indkomsterne mellem de tre grupper. Af figuren ses flere interessante ting: I perioden op til krisen havde den rigeste procent en meget kraftig indkomstfremgang, mens indkomsten faldt tilsvarende voldsomt i 2008 og Efter 2009 har den rigeste procent haft en pæn fremgang i indkomsten igen, som langt overgår stigningen efter 2009 for alle andre 3

4 Mens den rigeste procent har haft pæne indkomstfremgange fra , så har de næstrigeste haft en mindre fremgang og alle andre har haft et lille fald i den reale indkomst fra Samlet overgår væksten i indkomsten for den rigeste procent de andre grupper. Mens fremgangen er på ca. 37 pct. i hele perioden for den rigeste procent og på 30 pct. for de næstrigeste, så har fremgangen været på 15 pct. for alle andre. Forskellen mellem den rigeste procent og andre er altså vokset i perioden. Figur 1. Real udvikling i disponibel indkomst, indeks Indeks Indeks Rigeste procent Næstrigeste Andre Anm: Se boks 1. Udvik Den rigeste procent bor primært nord for København Den rigeste procent er i høj grad bosat lige nord for København. I figur 2 er der vist et landkort, der illustrerer hvilke kommuner, hvor der bor relativt mange fra den rigeste procent. På kortet er de 21 kommuner, hvor den rigeste procent udgør mere end 1 pct. af de årige vist med de to mørkeste farver (dvs. de 21 kommuner, hvor den rigeste procent er overepræsenteret). I de resterende kommuner er den rigeste procent underrepræsenteret og de er i kortet vist med de to lyseste farver. Af kortet ses det, at de 10 kommuner, som har den største andel af den rigeste procent bosat (de allermørkeste 10 kommuner på kortet) alle ligger meget tæt på København. Det er således syv nordsjællandske kommuner samt Frederiksberg, Dragør og Solrød, der ligger blandt de 10 kommuner med flest fra den rigeste procent. Lige uden for top-10 kommer en række kommuner, som også ligger tæt på København samt fire jyske kommuner nemlig Lemvig, Skanderborg, Holstebro og Esbjerg. Samtidig ses det også af kortet, at der bor relativt færrest fra den rigeste procent Vest- og Sydsjælland samt på Fyn. 4

5 Figur 2. Landkort over den rigeste procent Pct. Skagerak Hjørring Frederikshavn 0,2-0,67 (37 kommuner) 0,67-1,0 (36 kommuner) 1,0-1,5 (11 kommuner) 1,5-7,8 (10 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Herning Ringkøbing Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Anm.: Se afgrænsning af den rigeste procent i boks 1. Fanø, Samsø, Ærø og Læsø er udeladt. Flere fra den rigeste procent bosætter sig i Gentofte I tabel 4 er de 15 kommuner med hhv. flest og færrest fra den rigeste procent vist. Af tabellen ses det, at tre nordsjællandske kommuner skiller sig ud med en væsentlig større andel af eliten end andre kommuner. I Gentofte, Hørsholm og Rudersdal er det således mellem 6,6 og 7,8 pct. af de årige som er blandt den rigeste procent. Herefter kommer Lyngby-Taarbæk, Dragør og Furesø hvor 2,8-3,4 pct. af de årige er blandt den rigeste procent. Det fremgår også af tabellen, at samtlige kommuner på top 15 alle ligger tæt ved København. I tabel 1 er også vist de 15 kommuner med relativt færrest fra den rigeste procent bosat. Af tabellen ses det, at de tre kommuner med færrest fra den rigeste procent alle er københavnske vestegnskommuner, nemlig Albertslund, Ishøj og Brøndby, hvor mellem 0,2-0,4 pct. af de årige er i den rigeste procent. Ud over de københavnske omegnskommuner ligger der en række udkantskommuner blandt de 15 kommuner med relativt færrest fra den rigeste procent. Det er eksempelvis Odsherred, Halsnæs, Langeland, Bornholm og Norddjurs kommuner. 5

6 Tabel 4. Top og bund 15 kommuner Top Pct. Bund Pct. Gentofte 7,8 Albertslund 0,2 Hørsholm 7,0 Ishøj 0,3 Rudersdal 6,6 Brøndby 0,4 Lyngby-Taarbæk 3,4 Høje-Taastrup 0,4 Dragør 2,8 Tårnby 0,4 Furesø 2,8 Hvidovre 0,4 Allerød 2,2 Odsherred 0,4 Fredensborg 2,0 Halsnæs 0,4 Frederiksberg 1,9 Rødovre 0,4 Solrød 1,5 Langeland 0,5 Hillerød 1,3 Herlev 0,5 Roskilde 1,3 Slagelse 0,5 Helsingør 1,3 Kalundborg 0,5 Lejre 1,2 Bornholm 0,5 Greve 1,2 Norddjurs 0,5 Hele Danmark 1,0 Hele Danmark 1,0 Anm: Se afgrænsning af den rigeste procent i boks 1. Fanø, Samsø, Ærø og Læsø er udeladt. I tabel 5 er ændringen i perioden for top og bund 15 kommuner vist. Det generelle billede fra tabellen er, at kommunerne i top ti har haft en fremgang i andelen af årige, som er i den rigeste procent, mens langt de fleste kommuner med færrest fra den rigeste procent har haft en tilbagegang i andelen i samme periode. Størst fremgang har Gentofte haft, hvor andelen i den rigeste procent er steget med 1,8 pct. point svarende til en stigning på knap 30 pct. i perioden. Også Lyngby-Taarbæk, Dragør og Frederiksberg kommuner har haft en relativ stor vækst på omkring 25 pct. Blandt de 15 kommuner med den laveste andel af den rigeste procent har der været et fald i andelen i den rigeste procent i 13 ud af de 15 kommuner i løbet af perioden De største relative fald har været i Albertslund og Odsherred hvor andelen er faldet med omkring 0,2 pct. point svarende til et relativt fald på over 40 pct. 6

7 Tabel 5. Ændring , top og bund 15 kommuner Top Pct. Point Pct. Bund Pct. Point Pct. Gentofte 1,8 29,2 Albertslund -0,2-41,0 Hørsholm -0,1-0,9 Ishøj 0,0-9,1 Rudersdal 0,5 8,7 Brøndby -0,1-22,2 Lyngby-Taarbæk 0,6 23,0 Høje-Taastrup -0,1-22,8 Dragør 0,6 25,0 Tårnby 0,1 14,6 Furesø 0,1 5,0 Hvidovre 0,0 9,6 Allerød 0,1 6,8 Odsherred -0,3-42,7 Fredensborg 0,0 1,9 Halsnæs 0,0-4,8 Frederiksberg 0,4 23,4 Rødovre 0,0-6,3 Solrød -0,4-19,0 Langeland -0,1-22,9 Hillerød 0,0-2,5 Herlev -0,1-18,1 Roskilde 0,0 0,8 Slagelse 0,0-1,8 Helsingør -0,1-3,8 Kalundborg -0,1-21,3 Lejre -0,2-12,7 Bornholm -0,2-24,5 Greve -0,1-6,0 Norddjurs 0,0-5,9 Anm: Se afgrænsning af den rigeste procent i boks 1. Fanø, Samsø, Ærø og Læsø er udeladt. Den rigeste procent klumper sig sammen i elitesogne Zoomer man helt ind på sogneniveau er der nogle enkelte områder i landet, hvor der bor relativt mange fra den rigeste procent. Rungsted sogn i Hørsholm er det sogn i Danmark, hvor relativt flest af de årige er i den rigeste procent. I det sogn er det 17 pct. af indbyggerne i aldersgruppen som tjener nok til at være i den rigeste procent. I løbet af perioden er andelen i sognet som er i den rigeste procent steget fra 15 pct. til knap 17 pct. I tabel 6 er de 15 sogne med flest fra den rigeste procent vist. Af tabellen ses det, at bl.a. Rungsted, Hellerup, Skovshoved, Vedbæk og Jægersborg er blandt de områder, hvor der bor allerflest fra den rigeste procent. Kendetegnene ved alle de sogne er, at andelen i sognet som er i den rigeste procent er steget kraftigt i perioden. På listen af sogne med den største andel af indbyggerne blandt den rigeste procent er det kun Risskov sogn ved Aarhus som ikke er et sogn der ligger nord for eller i København. 7

8 Tabel 6. Top 15 sogne med flest fra den rigeste procent Sogn Kommune Relativ ændring Rungsted Hørsholm 15,2 16,8 10,4 Maglegårds sogn Gentofte 10,1 13,9 37,8 Vedbæk Rudersdal 9,9 12,3 24,0 Skovshoved Gentofte 9,5 12,2 28,0 Jægersborg Gentofte 10,2 11,3 10,3 Ny Holte Rudersdal 8,7 11,1 28,1 Hellerup Gentofte 6,0 10,5 75,6 Søllerød Rudersdal 8,6 9,6 11,4 Helleruplund Gentofte 6,8 9,4 38,9 Taarbæk Lyngby-Taarbæk 7,4 9,2 25,0 Risskov Aarhus 6,7 8,8 32,7 Ordrup Gentofte 6,8 7,8 14,6 Gentofte Gentofte 4,6 7,5 60,9 Gadevang* Hillerød - 6,7 - Garnisons København 6,1 5,9-4,4 Anm.: Se afgrænsning af den rigeste procent i boks 1. *Gadevang sogn er ændret i løbet af perioden og der er derfor ikke tal for Pct. 8