Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Handelsskolen Silkeborg, Handelsgymnasiet Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Erhvervsret niveau C Jakob Mørk HH3E Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Titel 15 Titel 16 Titel 17 Titel 18 Introduktion til Jura og Erhvervsret C Ret & moral samt juridisk metode Erstatning uden for kontrakt, samt produktansvar Aftalers indgåelse Aftalers ugyldighed Fuldmagt Forbrugeraftaler, betalingskort & IT jura Handelskøb Internationale køb (CISG) Int. Privat & procesret Forbrugerkøb Markedsføringsret Ansættelsesret Kreditaftaler generelt samt kreditkøb med ejendomsforbehold Kaution Pant i løsøre & pant i fast ejendom Retsforfølgning individualforfølgning inkasso og fogedret Retsforfølgning universalforfølgning rekonstruktion, konkurs og gældssanering Side 1 af 20

2 Titel 1 Indhold Introduktion til Jura og Erhvervsret C Klasseoplæg ifølge PowerPoint: Hvem er I? Hvem er jeg? Forventningsafstemning i forhold til faget mv. Plan for samtaler (ambitionssamtale efter 1 måned, karaktersamtaler mv.) Gennemgang af årets emner i erhvervsret så eleverne får et klart billede af hvad faget indeholder. Fokus rettet mod KEMIEN med klassen. 1 lektion af 60 min. Give eleverne et overblik over faget. Et let og spændende oplæg, som gør at de møder positivt op til erhvervsret efterfølgende. Derudover diskussion om mine krav til dem, deres forventninger, rammer, samtaler, mål, eksamen mv. Uformel introduktion, læreroplæg samt inddragelse af elevernes viden om de mange emner vi kommer igennem i forløbet. Side 2 af 20

3 Titel 2 Indhold Ret og moral samt juridisk metode Kernestof: Dorte Dittmann, Mette Gade, Erhvervsret niv. C, 1. udgave, forlaget Trojka. (Efterfølgende benævnt som lærebogen), kap. 1, 2. Supplerende stof: Hjemmesiden - hvor eleverne blev sat til at finde udvalgte love og bestemmelser fra aftaleloven og købeloven. En generel og hurtig gennemgang af pensum i kapitlet med fokus på de elementer som får betydning fremadrettet. Vi ser lidt på regeltyper, retskilder, juridisk metode mv. 1 lektion af 60 min. At eleverne kan redegøre for de forskellige retskilder, den retlige trinfølge og særligt betydningen af præceptiv, beskyttelsespræceptiv og deklaratorisk lovgivning. At eleverne får kendskab til etik og moral, ved diskussionen af forskellige dilemmaer der kan opstå i dagligdagen. (Godt til at få folk på banen). At eleverne får kendskab til juridisk metode, særligt hvordan man går til et juridisk problem med særligt fokus på en juridisk opgave, som de jo stilles til regnskab for til sidst på året. Struktur er nøgleordet. Klasseundervisning, diskussioner, samt en kort interaktiv quiz, hvor der er lagt vægt på indlæring af de væsentligste begreber for undervisningen. Side 3 af 20

4 Titel 3 Erstatning uden for kontrakt, samt produktansvaret Indhold Oplæg i klassen via PowerPoint (Kærnestof: Lærebogens kap. 4) - Introduktion til erstatningsretten (Parterne, retskilderne, de 4 betingelser) - Præsentation af culpa, culpabedømmelsen, skyldgrader, variationer af culpa (Børn & Professionsansvaret) - Præsentation af det objektive ansvar, herunder færdselsansvaret, arbejdsgiveransvaret, hundeansvaret samt produktansvarsloven) - Præsentation af det økonomiske tab, årsagssammenhæng og påregnelighed - Præsentation af egen skyld, objektive ansvarsfrihedsgrunde samt lempelse og bortfald af erstatning jf. EAL 19 og 24 - Præsentation af produktansvar, herunder producentens objektive ansvar samt mellemhandlerens to forskellige ansvarsgrundlag. Under hele forløbet afveksling mellem teori og anvendelse af teorien i opgaver i PowerPoint og egne udarbejdede opgaver. Undervejs har vi også elevpræsentationer individuelt, fremlæggelser for sidemanden, gennemgang af opgaver på tavlen mv. Til slut inddragelse af en quiz via socrative.com - hvor jeg har udarbejdet 2 forskellige interaktive quizzer. Hele tiden med øje for struktur og metode Supplerende stof: En pjece omkring børns erstatningsansvar fundet på justitsministeriet hjemmeside som meget pædagogisk gennemgår vigtige erstatningsretlige begreber, herunder culpabedømmelsen, skyldgrader mv. Pjecen giver også nogle illustrative eksempler mv. Ca. 7 undervisningslektioner af 60 min. - Særlig vægt på ansvarsgrundlaget (Culpa og objektivt ansvar) - Særlig vægt på systematik i tilgangen til opgaver vha. den juridiske metode - Særligt fokus på at give eleverne et overblik - Give eleverne succeser undervejs, gode opgaver, god systematik, struktur mv. Læreoplæg, klasseundervisning, diskussioner og løsning af opgaver. Endvidere også gruppearbejde i forbindelse med udvalgte erstatningsretlige områder til diskussion. Endvidere løstes en eksamensopgave på temadagen og vi havde en quiz på undervisningen med fokus på indlæring af begreber. Side 4 af 20

5 Titel 4 Indhold Aftalers indgåelse Oplæg i klassen via PowerPoint (Kærnestof: Lærebogens kap. 6, 1 del.) Introduktion til aftalers indgåelse og særligt hvorfor det er relevant og vigtigt for eleverne at kende til. Stor betydning at de kan se dem selv i emnet, for ellers kan det virke lidt meningsløst. Fokus rettet på erhvervslivet, men også i deres egenskab af privatpersoner. Introduktion til kontraktfriheden og parterne i aftalers indgåelse samt aftalemodellen (overblik). Dernæst gennemgang af de deklaratoriske regler i lovens Gennemgang af accept og acceptfrister jf. AFTL 2 og 3 - Gennemgang af AFTL 4, stk. 1 og 2 (Forsinket accept) - Gennemgang af AFTL 5 (Afslag) - Gennemgang af AFTL 6, stk. 1 og 2 (Uoverensstemmende accept) - Gennemgang af AFTL 7 (Tilbagekaldelse af løfter) - Gennemgang af AFTL 9 (Opfordring til tilbud) Under hele forløbet afveksling mellem teori og anvendelse af teorien i opgaver. (Eksamenstræning). Der er meget fokus på strukturen i opgaveløsningen, således svarerne er fyldestgørende. Her anvendes den juridiske metode. Vigtigheden af at nævne hovedreglen før man tager fat i undtagelser er også i fokus i relation til 4 og 6. Eleverne kommer også for første gang til at fremlægge egne opgaver på klassen - men i nogle situationer fremlægger de internt med sidemanden. Fremlæggelserne anvendes som et støttende moment for kravet om struktur. De elever der ikke køber "strukturen" har vanskeligt ved at fremlægge opgaven for sidemanden, da de er færdige inden for 20 sekunder. Vi har ingen afsluttende quiz i aftalers indgåelse, da mine quizzer om emnet er slået sammen med emnet om aftalers ugyldighed. I forbindelse med aftalers ugyldighed opsummeres således igen på aftalers indgåelse via quiz på (Her ligger 3 quizzer klar) Ca. 3,5 undervisningslektioner af 60 min. - Særlig vægt på aftalemodellen (Overblik) - Særlig vægt på systematik i tilgangen til opgaver vha. den juridiske metode - Særligt fokus på AFTL 2-3, 4, 6, 7 og 9 - Få eleverne til at mærke successen ved at anvende struktur i opgaveløsningen når de fremlægger deres opgaver. Læreoplæg, klasseundervisning, diskussioner samt løsning af opgaver. Side 5 af 20

6 Titel 5 Indhold Aftalers ugyldighed Oplæg i klassen via PowerPoint (Kærnestof: Lærebogens kap. 6, 2 del.) Introduktion til aftalers ugyldighed og særligt forståelsen af, at en ellers bindende aftale i henhold til undervisningsforløb 4, godt kan være ugyldig alligevel. Vi tager en snak på klassen om hvorfor det kan være nødvendigt at aftaler ikke skal være gyldige alligevel - og her kan eleverne komme på banen med eksempler. Det uddybes at bindende aftaler kan gøres ugyldige på forskellige grundlag (tilblivelsesmangler, indholdsmangler og ved svigtende forudsætninger), men at vi fokuserer på tilblivelsesmanglerne. Efterfølgende introduceres de stærke og svage ugyldighedsgrunde, og eleverne byder ind med væsentlige forskelle. Ugyldighedsgrundende gennemgås systematisk, og vi forsøger hele tiden i forbindelse med teorigennemgangen at konkretisere situationerne. Vi diskuterer om man kan gardere sig, om god og ond tro har betydning og i så fald hvilken. De steder hvor 3. mand er involveret har vi ekstra fokus og består af en lang række konkrete eksempler hvor eleverne inddrages. Slutteligt får eleverne kendskab til indholdsmangler, særligt AFTL 36 samt reglerne om svigtende forudsætninger. Dette alene for at have et kendskab dertil. Når teorien er på plads, viser jeg dem en god struktur i forbindelse med opgaveløsning, og så skulle de gerne selvstændigt være i stand til at løse en god opgave. Strukturen får de som guideline. Eleverne gennemgår opgaverne for hinanden og enkelte udvælges til at gennemgå dem på klassen. Ikke alle opgaver gennemgås, da ikke alle eleverne når lige meget (forskel på niveau og ambitioner). Vi har et par afsluttende quiz i aftalers indgåelse og aftalers ugyldighed via To af dem kan de bruge til at teste sig selv, mens den sidste foretages LIVE og kan bruges til at repetere eventuelle huller i teorien. NB. De hurtigste og de som "tør" får en ekstraopgave i form af en videoopgave. Her skal gruppen skrive et PLOT til en ugyldighedsgrund, dernæst filme den og sende den til mig. Jeg gemmer videoerne og kan bruge dem i undervisningssammenhæng senere og til andre årgange, for på den måde at opbygge et videokartotek af ugyldighedsgrunde, som kan være med til at fange elevernes fokus. Ca. 3,5 undervisningslektioner af 60 min. - Særlig vægt på tilblivelsesmanglerne - Særlig vægt på hvad forskellen er mellem en stærk og en svag ugyldighedsgrund - Særlig vægt på de ugyldighedsgrunde hvor 3. mand er involveret, fx hvor 3. mand anvender svig, udøver volden, et bud mv. - Særlig vægt på forståelsen af begrebet god og ond tro - Særlig vægt på strukturen i tilgangen til opgaverne (fortsat) Læreoplæg, klasseundervisning, diskussioner samt løsning af opgaver. Derudover har vi haft en kort interaktiv quiz og enkelte grupper har arbejdet med videooptagelser, hvor de foran kameraet skulle bruge teorien og skabe nogle ugyldige aftaler. Side 6 af 20

7 Titel 6 Fuldmagt Indhold Oplæg i klassen via PowerPoint (Kærnestof: Lærebogens kap. 7) Introduktion til fuldmagt og særligt forståelsen af fuldmagtsforholdet og de implicerede parter, samt hvorfor fuldmagter er så hyppigt anvendt. Vi starter ud med en generel snak på klassen hvor eleverne kommer på banen med det de ved om fuldmagter. Derefter snakker vi om, at flere af dem har en stillingsfuldmagt uden at vide det, fordi det følger med ansættelsen. Derefter har de forstået meningen med fuldmagt og er interesserede i at kende reglerne. Hurtigt bliver det gjort klart, at det det drejer sig om at finde ud af hvorvidt fuldmagtsgiver er bundet af de aftaler som den fuldmægtige indgår med 3. mand. Fuldmagter med og uden særlige kendetegn introduceres. Vi skal kende forskellen på dem - kendetegnene og det pointeres at det har betydning for at løse opgaverne korrekt, at man har forståelse for dette. Dernæst introduceres begreberne legitimation og bemyndigelse, som har stor betydning, særligt i forbindelse med fuldmagter med særlige kendetegn. Her tages der atter udgangspunkt i stillingsfuldmagten for at lette forståelsen. Vi tager afsæt i elevernes job. Dernæst gennemgås de øvrige fuldmagter med særlige kendetegn Efterfølgende gennemgås 18 fuldmagten, og vi slår fast at legitimation og bemyndigelse er sammenfaldende og hvorfor den er dette. Vi diskuterer også hvad der skal til for at den kan ophøre / tilbagekaldes. Slutteligt runder vi emnet af med en teoretisk gennemgang af AFTL 25 - dvs. retsforholdet mellem fuldmægtigen og 3. mand. Vi går ikke i dybden med det, men vi undersøger betingelserne for at fuldmægtigen er erstatningsansvarlig. Når teorien er på plads, fremlægges en god struktur for hvorledes man kan angribe en fuldmagtsopgave. Derefter er de parate til selv at tage fat i nogle opgaver. Udvalgte opgaver gennemgås på klassen af elever eller fælles, og de opgaver som ikke volder nogle problemer, retter jeg når jeg går omkring ved bordene. I forbindelse med afslutningen af undervisningsforløb 7 tager vi nogle quizzer i fællesskab for at give lidt variation, test og konkurrence. Ca. 3,5 undervisningslektioner af 60 min. - Særlig vægt på forståelsen af begrebet fuldmagt og de involverede parter - Særlig vægt på forståelsen af forskellen mellem fuldmagter med og uden særlige kendetegn - Særlig vægt på forståelsen af begreberne legitimation og bemyndigelse - Særlig vægt på stillingsfuldmagten - Særlig vægt på 18 fuldmagten - Særlig vægt på ophør/tilbagekaldelse af fuldmagter, specielt i forbindelse med stillingsfuldmagten og 18 fuldmagten. Læreoplæg, klasseundervisning, diskussioner samt løsning af opgaver. Der er arbejdet i grupper med diskussioner og opgaver. I den forbindelse er elevernes egen hverdag blevet inddraget. Side 7 af 20

8 Titel 7 Indhold Forbrugeraftaler, IT jura og betalingskort Introduktion til det "sammensatte" emne forbrugeraftaler, e-handel og misbrug af betalingskort. Vi tager først en snak om definitionen på en forbrugeraftale og hvorfor forbrugeren skal beskyttes. Vi diskuterer lovgivningen og særligt det faktum at den er beskyttelsespræceptiv. Dernæst gennemgås de vigtigste regler i forbrugeraftaleloven, dvs. reglerne om uanmodet henvendelse, negativ aftalebinding, opsigelse af løbende abonnementer samt fortrydelsesretten. Eleverne har en masse ting at byde ind med her, da de nemt kan relatere sig til det. Gennemgangen af teorien sker på den måde lidt via deres input hvad angår 4, 6 og 28. I forbindelse med 4 introduceres robinsonlisten ligeså. Efterfølgende tager vi mere uddybende hul på fortrydelsesretten. Her pointeres det ret tydeligt, at der IKKE gælder en alm. fortrydelsesret i dansk ret, og at årsagen til, at man alligevel kan fortryde sine køb skyldes en service fra butikkernes side. Dette giver et godt afsæt til en grundig gennemgang af 18 og den fortrydelsesret der ligger i forbindelse med fjernsalg samt aftaler indgået uden for sælgers forretningssted. Vi gennemgår betydningen, hvordan man gør, fristerne og i det hele taget processen. Efterfølgende snakker vi lidt e-handel og nogle af de forholdsregler man bør gøre sig når man handler på nettet. Bruge sit kreditkort, se efter e-mærket og diverse oplysninger samt lidt omkring betydningen af manglende levering, som en bro til de næste forløb om køb og særligt misligholdelse. Slutteligt ser vi på misbrug af betalingskort, hvilket eleverne synes er meget interessant og som typisk er en øjenåbner for de fleste. Det bliver påpeget vi skal have et kendskab til disse regler. Eleverne skal kende hovedreglen og hvorfor vi pålægger banken ansvaret i første omgang. Derudover vide der eksisterer nogle undtagelser, særligt selvrisikoreglen. Når teorien er på plads løses nogle opgaver. Af tidsmæssige årsager fokuseres der på fortrydelsesretten og forbuddene i forbrugeraftaleloven. I forbindelse med afslutningen har vi et par quizzer inde på socrative.com, hvor vi opsummerer på det vi har lært i undervisningsforløb 6 og 7. Kernestof: Lærebogen kap. 8 samt dele af kap. 15 Ca. 2 lektioner af 60 min. Særlig vægt på definitionen af en forbrugeraftale, fortrydelsesretten og dens anvendelse samt de forbrugerbeskyttende regler i 4-6 og 28. Læreoplæg, klasseundervisning, diskussioner samt løsning af opgaver individuelt og i grupper. Side 8 af 20

9 Titel 8 Indhold Handelskøb Emnet køb og særligt handelskøb er et enormt stor emne, som strækker sig udover flere uger. Derfor tager vi på klassen en indledende snak om emnet, hvordan det hænger sammen og hvad det drejer sig om. Det er vigtigt eleverne får et billede af, at vi anvender emnet handelskøb som skelet /fundament for de øvrige emner om køb, hvor vi derfor kan tillade os at fokusere på forskellene mv. Derefter tager vi fat i købeloven og den særlige inddeling den foretager efter parter og genstande. To vigtige sondringer som sikrer eleverne at de anvender loven rigtigt, og som er påkrævet at komme omkring i opgavesammenhæng. Der vil i PP være indlagt en lille opgave som løses fælles på klassen. Dernæst tager vi fat i begrebet levering og hvad det betyder i køberetlig sammenhæng. Vi ser på leveringstiden og særligt leveringsstedet, hvor KBL 9-11 er i fokus. Denne del er vigtig i mange sammenhænge. Her vil også være indlagt en mindre opgave i PP til fælles diskussion. Herefter tager vi fat i det jeg kalder problemstilling nr. 1 - Levering og risikoovergang. Vi fokuserer i første omgang på hovedreglen i 17, stk. 1 og særligt ordene "hændelig undergang", da dette kan være vanskeligt for nogle at forstå. Når dette er på plads, så tager vi hul på SAS reglen samt købers fordringshavermora. Her kommer vi også omkring forskellen mht. bindende individualisering og individualisering og vi tager en masse eksempler frem for at gøre forståelsen nemmere. Her vil også være indlagt nogle småopgaver som eleverne kan diskutere med hinanden. Herefter runder vi af for sælgers forpligtelser og retter nu fokus mod problemstilling nr. 2 - Sælgers misligholdelse ved forsinkelse. Hvad betyder det og hvilke konsekvenser har det? Hvornår er en forsinkelse i øvrigt væsentlig mv.? Vi snakker beføjelserne igennem, og ved erstatningsbeføjelsen kigger vi lidt ekstra på ansvarsgrundlaget i henhold til genus og species samt opgørelsen af erstatningen - den positive opfyldelsesinteresse (primært henvendt til de dygtigste). Dernæst retter vi blikket på problemstilling nr. 3 - Sælgers misligholdelse ved mangler. Vi undersøger hvad en mangel er, hvor meget der skal til og hvilken betydning det har. Vi gennemgår beføjelserne og ser hvornår køber kan gøre hvad gældende. Vi ser på de beføjelser som kræver at manglen er væsentlig og retter atter blikket mod erstatningsbeføjelsen og forskellene i ansvarsgrundlaget i genus og species. Efterfølgende nævnes begrebet vanhjemmel som jeg kræver eleverne ved hvad går ud på, men går dog ellers ikke i dybden med dette. Der er rigeligt at tage fat i. Slutteligt ser vi på problemstilling nr. 4 - Købers betalingsmisligholdelse. Vi kigger både på den konstaterede misligholdelse og den forventede misligholdelse og hvilke beføjelser sælger har og hvad det kræver. I forbindelse med den konstaterede misligholdelse rettes et særligt fokus på KBL 28 stk. 2 - Jerntæppereglen og det at sælger ikke kan hæve købet i et kreditkøb når varerne allerede er overgivet. Dette giver en naturlig overgang til den forventede misligholdelse og hvad sælger kan gøre for at undgå at overgive varen til køber i et kreditkøb, for at "Beskytte" sig selv. (Tilbageholdsretten, standsningsretten samt udtagelsesretten) Undervejs i forløbet bryder vi teorigennemgangen op og løser nogle opgaver. Jeg har udarbejdet en række opgaver til alle problemstillingerne, og det virker godt at løse dem undervejs. Til slut forsøger vi med nogle quizzer inde på socrative.com, hvor vi opsummerer på hele kapitlet. Kernestof: Lærebogens kapitel 9 Ca. 7 undervisningslektioner Særlig vægt på at give eleverne et overblik over emnet køb Særlig vægt på at give eleverne et godt fundament / skelet i emnet køb, som de kan trække på i internationalt køb og forbrugerkøb. Handelskøb prioriteres tidsmæssigt. Særlig vægt på problemstillingerne: - Levering og risikoovergang ( 17, stk. 1 og undtagelserne i form af SAS reglen samt Købers fordringshavermora) - Sælgers misligholdelse ved forsinkelse og købers misligholdelsesbeføjelser - Sælgers misligholdelse ved mangler og købers misligholdelsesbeføjelser - Købers misligholdelse med betalingen og sælgers misligholdelsesbeføjelser Læreoplæg, klasseundervisning, diskussioner samt løsning af opgaver individuelt som i grupper. Opgaveløsning og småopgaver i undervisningen blev vægtet højt. Anvendte også socrative.com med interaktive quizzer. Side 9 af 20

10 Titel 9 Indhold Internationale køb Kærnestof: Lærebogens kapitel 10 Emnet internationale køb udgør det andet emne i køberetten. Klassen har derfor allerede et godt billede af emnet køb, strukturen, begreber og mulige problemstillinger. Vi skal sådan set bare fortsætte på det fundament vi skabte i undervisningsforløb 8. Vi starter med at se på den internationale købelov (CISG). Hvad betyder den, hvorfor har vi fået den, hvem anvender den og hvorfor? Eleverne skal i opgavesammenhæng kunne forklare hvorfor de anvender CISG, så dette er der fokus på. Dernæst tager vi fat i problemstillingen levering og risikoovergang, og særligt de forskelle der gælder. Teorien er meget ens med reglerne i handelskøb, men er derfor også oplagt at repetere og sammenligne. Eleverne skal stifte bekendtskab med INCOTERMS 2010, og skal selv kunne navigere i disse. Efterfølgende tager vi fat på problemstillingen forsinkelse fra sælgers side. Dette er kendt stof, men vi forsøger at bruge INCOTERMS 2010 meget, så de bliver skarpe i denne del. Igen fokuserer vi på de forskelle der er. (Tryg.dk har en god oversigt over INCOTERMS klausulerne) Eleverne præsenteres i øvrigt også for remburs. Mangler som er den næste problemstilling minder også om reglerne i det nationale handelskøb, men der er dog centrale forskelle. (Opmærksom på afhjælpningspligt og ret) Slutteligt ser vi kort på købers misligholdelse ved betaling samt købers fordringshavermora. Dette har eleverne et stort kendskab til allerede, så det vigtigste er, at de bliver klar over det betragtes som en misligholdelse. forskelle undervejs i forløbet - Ingen genus og species sondring, ingen SAS regel, væsentlighedsvurderingen (væsentlig og kendelig), sælgers afhjælpnings pligt og ret, fordringshavermora er en misligholdelse og udløser beføjelser for sælger, reklamationsreglerne, ensartede erstatningsregler, ingen jerntæpperegel mv. Undervejs i forløbet er der indlagt nogle småopgaver, men ellers løser vi en række opgaver til slut hvor vi kommer omkring de væsentligste problemstillinger. Quizzen slås sammen med international privat og procesret i undervisningsforløb 10. Ca. 3 lektioner af 60 min. At eleverne med udgangspunkt i juridisk metode kan identificere de juridiske problemstillinger og anvende relevant lovgivning i løsningen af internationale køberetlige opgaver. Særlig vægt på at eleverne har forståelse for hvornår vi anvender CISG (anvendelsesområdet) Særlig vægt på at bygge videre på det fundmanet vi skabte i undervisningsforløb 8. Dvs. vi bygger på, sammenligner, repeterer osv. Særlig vægt på de centrale forskelle i forhold til handelskøb Læreoplæg, klasseundervisning, diskussioner samt løsning af opgaver individuelt som i grupper. Elevfremlæggelser internt alle i samme klasse på en gang turde komme med lyd få sagt noget mv. Samles op på det i fællesskab. Side 10 af 20

11 Titel 10 International privat og procesret Indhold Kernestof: lærebogens kap. 11 Emnet international procesret og international privatret udgør det tredje forløb i køberetten. Klassen har lige arbejdet med internationale køb og af den grund giver det god mening, at gennemgå disse regler på nuværende tidspunkt. Med udgangspunkt i emne 9, stilles eleverne følgende spørgsmål: Hvad skal man stille op når to parter i forskellige lande havner i en konflikt de ikke kan enes om at løse. Efter en god debat støder vi på problemerne: - Hvor skal sagen føres? - Hvilken lov skal anvendes? Eleverne er nu indstillet på den juridiske problemstilling og den egentlige teoretiske gennemgang kan begynde. Emnet er svært for eleverne, så det er VIGTIGT at alle har fat i hovedregler og de væsentligste ting. I værneting sammenhæng fokuserer vi på domsforordningen, hovedreglen samt de alternative værneting. Ufravigelige værneting, enekompetence samt anerkendelse og fuldbyrdelse nævnes. I lovvalgssammenhæng fokuseres på løsørekøbelovvalgsloven og hovedreglen samt undtagelsen. Kontraktslovvalgskonventionen nævnes i sammenhæng med forbrugerkøb ganske kort. Undervejs i forløbet understreges det, at parterne i internationale sammenhænge bør indgå værnetingsaftaler og lovvalgsaftaler, og det diskuteres hvorfor. Vi løser en række opgaver omhandlende de juridiske problemstillinger, og i den forbindelse inddrages viden og pensum fra undervisningsforløb 9. Til slut afsluttes med Quiz, som er slået sammen for forløbene 9 og 10. Ca. 1,5 undervisningslektioner af 60 min. Særlig vægt på at eleverne forstår begreberne værneting og lovvalg Særlig vægt på at eleverne kan anvende domsforordningen - hovedreglen og de alternative værneting Særlig vægt på at eleverne kan anvende løsørekøbelovvalgsloven - hovedreglen og undtagelsen Herunder vigtigheden af, at man i forvejen indgår værnetingsklausuler og eller lovvalgsklausuler i kontrakten, så man er på sikker grund. Læreoplæg, klasseundervisning, diskussioner af mindre opgaver i grupper samt fremlæggelse af disse internt og på klassen. Side 11 af 20

12 Titel 11 Forbrugerkøb Indhold Kernestof: lærebogen kap. 12 Emnet forbrugerkøb udgør det sidste og fjerde emne i køberetten. Klassen har et skarpt billede af emnet køb, strukturen, begreber og mulige problemstillinger. Vi skal sådan set bare fortsætte på det fundament vi skabte i undervisningsforløb 8 og 9. Vi starter med at slå fast, at vi er tilbage på dansk grund, og at købeloven og dens sondringer atter finder anvendelse. Dernæst tager vi fat på levering og risikoovergang, hvor vi ser på forskellene i leveringsstedet i forhold til handelskøbet. Derudover understreget det at fordringshavermora også gælder i forbrugerkøb, men at SAS reglen ikke finder anvendelse. I forhold til forsinkelse fra sælgers side er det ikke meget nyt. Igen fokuseres der på forskellene. Ikke alle forsinkelser er væsentlige og hvad nu hvis sælger ikke leverer inden for 30 dage. Eleverne er ret skarpe her - kendt stof. I forhold til mangler, så er der en del nye forhold som eleverne skal kunne forstå og anvende! Det er her vi anvendte den største del af tiden med følgende emner: - Hvad er en mangel i forbrugerkøb? (KBL 75a - kvalitative, kvantitative, oplysningspligten og forbrugerens forventninger) - Sælgers forbehold (generelle og specifikke) - Undersøgelsespligt (ingen) og reklamation (absolut og relativ) - Formodningsreglens betydning i forbrugerkøb i forbindelse med reklamation. - Forskellen på reklamation og garanti - Købers misligholdelsesbeføjelser og særligt de indskrænkninger der gælder (afhjælpningsret og pligtens betydning). Efterfølgende løses en række forbrugerretlige konflikter i opgavesammenhæng og på klassen, hvor der tages nogle cases op til diskussion fra forbrug.dk. Afslutningsvist tager vi et par quizzer i forbrugerkøb. Ca. 3,5 undervisningslektioner af 60 min. Særlig vægt på at eleverne har et overblik over forbrugerkøbet Særlig vægt på de forskelle der gælder i forbrugerkøb og handelskøb Særlig vægt på mangelproblematikken, da den rummer mange nye elementer Vi rettede et særligt fokus på følgende juridiske problemstillinger - Levering og risikoovergang (forskelle ligheder ved handelskøb) - Sælgers misligholdelse ved forsinkelse samt konsekvenserne - Sælgers misligholdelse ved mangler samt konsekvenserne Læreoplæg, klasseundervisning, diskussioner samt løsning af opgaver individuelt som i grupper samt enkelte fremlæggelser. Side 12 af 20

13 Titel 12 Markedsføringsret Indhold Oplæg i klassen via PowerPoint (Kernestof: lærebogen kap. 13) - Introduktion til markedsføringsretten - Introduktion til forbrugerombudsmanden - hvilken rolle spiller han? - Introduktion til ML 1 (Hvad betyder "god markedsføringsskik" - bred/vag ordlyd - fordele og ulemper? - Gennemgang af ML 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 12, 13 og 19 med inddragelse af relevant praksis (Eleverne kom også selv på banen undervejs). - Markedsføringsretten skaber ingen rettigheder, men de erhvervsdrivende "straffes" - hvordan og hvornår? Under hele forløbet afveksling mellem teori og anvendelse af teorien samt inddragelse af praksis. Eleverne bød også selv ind med mulige overtrædelser og ting de selv havde erfaret. Derefter løste eleverne en række opgaver for at blive skarp i anvendelsen af teorien. Til slut inddragelse af en quiz via socrative.com - hvor jeg har udarbejdet 2 forskellige interaktive quizzer hvor de testes. (variationens skyld) Undervejs har vi også haft elevpræsentationer individuelt, fremlæggelser for sidemanden, gennemgang af opgaver på tavlen mv. De hurtigste elever har også selv forsøgt sig med at lave en reklame, hvor de havde til formål at bryde markedsføringsloven mest muligt og de besluttede selv medium mv. Ca. 3 undervisningslektioner Særlig vægt på at eleverne har forståelse for markedsføringslovens formål og forbrugerombudsmandens funktion og betydning. Særlig vægt på at give eleverne et overblik over markedsføringslovens regler, særligt ML 1,3,4,5,6,7,8,9,12,13 og 19. Særlig vægt på at eleverne forstår, at markedsføringsloven som udgangspunkt ikke skaber nogle rettigheder for forbrugeren, men at de i stedet bliver "straffet" for deres overtrædelser typisk i form af bødeforlæg. Læreoplæg, klasseundervisning, diskussioner fra egen hverdag samt løsning af opgaver individuelt og i grupper. Enkelte elever forsøgte også at lave deres egne markedsføringskampagner. Side 13 af 20

14 Titel 13 Ansættelsesret Indhold Oplæg i klassen via PowerPoint (Kernestof: lærebogen kap. 17) - Introduktion til ansættelsesretten og "Den danske model" - Ikke megen lovgivning på området - hvorfor? - Introduktion til ansættelsesbevisloven og betydning af manglende eller mangelfuldt ansættelsesbevis til lønmodtagerne. - Snak om arbejdstagerens og arbejdsgiverens pligter - diskussion på klassen, hvad tænker i? Opsamling til sidst? Misligholdelse? - Funktionærloven og funktionærbegrebet introduceres og vi undersøge betingelserne for at opnå funktionærstatus. Hvorfor har det nogen betydning om man er funktionær, og kan man evt. bare aftale det? - Brugen af konkurrenceklausuler og kundeklausuler - hvorfor anvendes de? hvordan? hvorfor? og hvilken betydning? (Efterfølgende lovændring i december elever ej kendskab til denne) - Ophør af ansættelsen: Opsigelse med varsel, ophævelse straks, suspension og fritstilling. Her bruges en del tid og vi løser nogle opgaver i fællesskab for at få det helt ind under huden. - Godtgørelse for lang tids tjeneste og godtgørelse for urimelige opsigelser nævnes. Hvad har den ansatte krav på i den forbindelse? - Afslutningsvist lidt om ferie. Optjeningsår, ferieår og lidt om planlægningen. Under hele forløbet afveksling mellem teori og anvendelse af teorien hvor det er hensigtsmæssigt. Elevernes egen viden inddrages og fokus rettes på at alle skal have åbnet mundet, snakke jura, da vi går ind i den sidste fase op mod eksamen. Vi øver os med en række case-opgaver og bruger tid på præsentationen af dem. Til slut inddragelse af quiz for at bringe et smil og læben og lade "drengene" konkurrere. (De kan også teste sig selv lidt). Ca. 4 undervisningslektioner af 60 min. At eleverne med udgangspunkt i juridisk metode kan anvende funktionærlovens regler til at vurdere og diskutere ansættelsesretlige problemstillinger, herunder opsigelse, ophævelse og godtgørelser. Særlig vægt på at eleverne har forstået funktionærbegrebet og betingelserne derfor - samt betydningen heraf. Særlig vægt på at eleverne kan skelne mellem opsigelse og ophævelse - og særligt udregning af varselsperioder for funktionæren i forbindelse med opsigelse. Særlig vægt på at give eleverne et overblik over ansættelsesrettens øvrige regler, således de i case sammenhæng hurtigt kan finde frem til problemerne, finde den relevante teori og løse opgaverne. Læreoplæg, klasseundervisning, diskussioner fra egen hverdag samt løsning af opgaver individuelt og i grupper. Side 14 af 20

15 Titel 14 Indhold Kreditaftaler generelt samt kreditkøb med ejendomsforbehold Jeg har forsøgt at sætte struktur på gennemgangen af teorien så det giver mening for eleverne, og naturligvis gået i dybden med reglerne om ejendomsforbehold. Kapitlet kan virke lidt ustruktureret og jeg har derfor forsøgt at undervise ud fra følgende oversigt: 1.Introduktion til kreditaftaler og kreditaftaleloven 2.Kreditvurdering bør og skal foretages jf. KAL 7c 3.Kreditgiveres oplysningsforpligtelse jf. KAL 7a 4.Fortrydelsesret og beskyttelse af forbrugeren ved kreditaftaler 5.Kreditsikring generelt (intro til kaution og pant) 6.Sælgers sikkerhed i kreditkøb ejendomsforbehold 7.Købers misligholdelse af kreditaftalen 7.1 Sælgers misligholdelsesbeføjelser Ved introduktionen til ejendomsforbehold startede vi ud med at snakke om jerntæppereglen. Dette giver eleverne et billede af vigtigheden med et ejendomsforbehold. Undervejs har vi inddraget praktiske eksempler, opgaver og afsluttet med en quiz. Kernestof: lærebogen kap. 18 Ca. 3,5 undervisningslektioner af 60 min. Særlig vægt på kreditaftalelovens regler om kreditvurdering, oplysningsforpligtelsen og hvordan man ellers beskytter forbrugeren (fortrydelsesret, førtidig tilbagebetaling, generalklausulens 22). Særlig vægt på at elevernes forståelse af ejendomsforbehold - hvorfor tages det? Jerntæppereglens betydning? Gyldighedsbetingelserne? Forbud mod underpant mv. Særlig vægt på at eleverne har styr på tilbagetagelsen, og kravene til en kvalificeret misligholdelse. Hvem tager fx bilen tilbage? Hvad hvis gælden overstiger bilens værdi? osv. (Dog ikke lagt vægt på selve matematikken - ALENE den juridiske viden). Læreoplæg, klasseundervisning, diskussioner samt løsning af opgaver. Eleverne undersøgte endvidere nogle internetsider hvor man kunne låne penge for at tjekke vilkår samt oplysninger. Side 15 af 20

16 Titel 15 Kaution Indhold Kernestof: lærebogen kap. 19 Emne 15 om kaution udgør emne nr. 2 om kreditsikring. Først og fremmest skal eleverne have fat i hvorfor man sikrer sig og hvordan. Kreditsælgeren via et ejendomsforbehold, en pengeudlåner via pant eller kaution. Eleverne skal have et overblik over mulighederne. Dernæst ser vi på hvorfor man vil vælge kaution og hvad det betyder. Vi bygger en historie op om en af eleverne og kommer den vej rundt omkring følgende spørgsmål og derved teorien. - Hvem vil overhovedet kautionere? - Hvad skal kreditor være opmærksom på i forbindelse med kaution (særligt privatkaution) inddraget pjece om kaution fra Finansrådet. - Kan kautionsaftalen være ugyldig? - Hvornår kommer kautionisten i spil? (simpel kaution - selvskyldnerkaution) - Hvad og hvor meget hæfter kautionisten for (ubegrænset - begrænset) - alskyldserklæringer nævnes kort. - Hvad nu hvis en kautionist ikke er nok? Samkaution - Hæftelse i samkaution - (solidarisk og pro rata) - Hvordan ophører kautionen? - Kautionisternes regres og indtrædelsesret i et evt. pant Efterfølgende løser vi en række opgaver som gennemgås i fællesskab. Der vil også være tid til at eleverne kan teste sig selv i en quiz på socrative.com Ca. 3,5 undervisningslektioner af 60 min. Særligt vægt på at eleverne har forstået begrebet kaution og hvornår man vælger denne form for kreditsikring. Særligt vægt på at eleverne har forstået forskellen på selvskyldnerkaution og simpel kaution (praktisk - teoretisk hovedregel) Særlig vægt på at eleverne forstår samkaution og hvordan man hæfter Særlig vægt på kautionisternes regreskrav overfor debitor mv. Læreoplæg, klasseundervisning, diskussioner samt løsning af opgaver. Pjecen om kaution har eleverne gennemgået, og i den forbindelse udpeget væsentlige informationer til diskussion på klassen. Side 16 af 20

17 Titel 16 Indhold Pant i løsøre & Pant i fast ejendom Kernestof: lærebogen kap. 21 Emnet pant har jeg besluttet at behandle i et og samme emne/ forløb. Men for at skabe det fornødne overblik har jeg delt det op i 3, hvor vi arbejder med hver enkelt del før vi går videre. DEL 1 - Introduktion til pant og begreberne Del 1 har særligt fokus på hvad pant er, hvorfor man tager pant, hvordan man stifter et pant samt forskellige panteformer og sikringsakter. Det er selve forståelsen der er i fokus og her tager vi udgangspunkt i en masse konkrete eksempler. Her laver vi også referencer til tidligere kreditsikringsmuligheder i form af kaution og ejendomsforbehold, så eleverne har en forståelse og et samlet overblik over kreditsikringsemnerne. Når eleverne har en forståelse for dette, så går vi videre til del 2, hvor de allerede vil føle de er ret skarpe. DEL 2 - Pant i løsøre I del 2 har vi særligt fokus på pant i løsøre. Hvad er løsøre og hvilke genstande er der tale om? Det understreges at de skal have en økonomisk værdi og at genstanden som tilhører det beskedne hjem jf. RPL 509 ikke kan pantsættes. Vi kommer også omkring dobbeltpantsætning af løsøre og prioritetsvirkning mv. I denne del omtales også virksomhedspant, pant i tilgodehavender samt pant i andelsbolig. Fokus er dog rettet på pant i løsøre og fast ejendom, men de har også fået et kendskab til de øvrige. DEL 3 - Pant i fast ejendom I sidste del tager vi fat i pant i fast ejendom. Eleverne er skarpe på panteformer og sikringsakter, så det nye i del 3 bl.a. - et af pantet i den faste ejendom og forståelsen heraf (TL 37 og 38) - Vi går mere i dybden med prioritetsvirkningen (TL 1) - Pantsætters misligholdelse og panthavers fyldestgørelse - Vi tager fat på selve tinglysningen, fremgangsmåden og tinglysningsbøgerne - Vi runder også TL 27 (gyldighedsvirkningen) Emnet er STORT og af den grund løses der opgaver undervejs, både integreret i PP samt i alm. opgaver som eksamenstræning. Opgaverne formidles på klassen og for hinanden. Der inddrages også quizzer for at repetere og teste sig selv på væsentlige dele af panteretten. Undervejs inddrages en lang række eksempler/historier for at eleverne fanger det teoretiske Side 17 af 20

18 Ca. 6,5 undervisningslektioner af 60 min. At eleverne kan redegøre for begrebet pant, hvad det dækker over, panteformerne, sikringsakterne ved pant i løsøre. Derudover reglerne for, hvad der sker hvis debitor ikke betaler som aftalt hvordan får kreditor sine penge? At eleven har forståelse for, at man ikke kan få pant i alt da visse ting tilhører det beskedne hjem (trangsbeneficiet) At eleverne kan redegøre for panteformerne, sikringsakter og pantets omfang ved pant i fast ejendom særligt TL 37 og 38. Herunder viden om, at ingen andre kan have særskilte rettigheder over ejendomstilbehør jf. TL 38. Modsat muligheden for at give kreditorer særskilt pant i driftsinventar og driftsmidler, hvis såfremt aktivet ikke forinden er placeret på ejendommen og omfattet af TL 37. At eleven kender til problematikken om dobbeltpantsætning og dobbeltsalg samt betydningen af at foretage sin sikringsakt. Læreoplæg, klasseundervisning, diskussioner samt løsning af opgaver. Eleverne diskuterede i grupper, fremlagde i grupper samt på klassen. Side 18 af 20

19 Titel 17 Retsforfølgning individualforfølgning inkasso og fogedret Indhold Kernestof: lærebogen kap. 23 I emnet Inkasso og fogedret fokuseres på individualforfølgningen. Først og fremmest tages en indledende snak med klassen om problematikken med, at kunderne/låntagerne ikke betaler som aftalt. Hvad skal man stille op? Hvilke muligheder har man i Danmark? Når denne intro er på plads, så kan vi tage fat i proceduren. Her tager vi en konkret virksomhed op og laver en historie om denne fra start til slut. På vejen kommer vi omkring følgende punkter som vi diskuterer og snakker om undervejs. 1. Kunden/låntager betaler ikke tilbage 2. Kontakt kunden (den gode relation) 3. Rykkerproceduren 4. Inkasso / advokat 5. Fogedretten 6. Fundament/eksekutionsgrundlag 7. Den forenklede inkassoproces (betalingspåkrav) 8. Udlægsaktiver (I hvad, retsvirkninger, sikringsakt, tvangsauktion) 9. Umiddelbare fogedforretninger 10. Foreløbige retsmidler Efter teoriforløbet forsøger eleverne på egen hånd at løse nogle opgaver om individualforfølgning. Disse fremlægges for sidemanden for at øve de mundtlige præsentationer og de mange nye og vanskelige begreber. Der konkurreret også lidt i nogle quizzer. Ca. 2,5 undervisningslektioner af 60 min. At eleverne har en grundlæggende forståelse for individualforfølgningen og processen for inddrivelse af tilgodehavender. Særligt kravet om eksekutionsgrundlag/fundament og reglerne om den forenklede inkassoproces. At eleven forstår hvad udlæg (retspant) er, og at man ikke kan foretage udlæg i alle typer af aktiver. Herefter betydningen af udlæg og retsvirkningerne. Læreoplæg, klasseundervisning, diskussioner samt løsning af opgaver. Inddragelse af elevernes egne oplevelser med rykkere og inkassobreve/påkrav. Side 19 af 20

20 Titel 18 Retsforfølgning konkursret universalforfølgning Indhold Kernestof: lærebogen kap. 24 Emne 18 omhandler universalforfølgning herunder rekonstruktion, konkurs og gældssanering. Først og fremmest fokuseres på at eleverne har styr på forskellen mellem individualforfølgning i fogedretten og universalforfølgning i skifteretten. Herefter prøver vi at se på samspillet mellem ordningerne, betingelserne (særligt insolvens) mv. Dernæst tager vi fat på rekonstruktionen og hvad formålet er med at redde en virksomhed som tydelig vis har store økonomiske problemer. Hvorfor kan det alligevel give mening? Når de har forståelsen af dette, gennemgås reglerne om akkord. (frivillig og tvangsakkord) Herefter tages fat i konkurs, og her skal eleverne have et overblik over processen: - begæring, fristdag, dekret, kurator, kurators opgaver, aktiver, passiver og fordelingen i henhold til konkursordenen. Derudover snakker vi også lidt om hæftelse efter end konkursbehandling. I forløbet supplerer vi med nogle videoer fra systime samt YouTube (lise.jur) og løser også nogle delopgaver. Eleverne får også nogle små emner at diskutere i grupperne. Slutteligt har vi nogle quizzer. Ca. 2,5 undervisningslektioner At eleverne forstår meningen med en rekonstruktion, hvilke virksomheder/selskaber man ønsker at redde, hvorfor og hvordan rekonstruktionen forløber, særligt ifølge konkursloven. At eleverne forstår processen i et konkursforløb herunder begæringen om konkurs, fristdag, konkursdekret, konkursbehandling og afslutning. At eleverne kan vurdere og diskutere konkursretlige problemstillinger, herunder principperne for omstødelse samt konkursordenen og de forskellige klasser samt reglerne om dividende hvis boets midler slipper op. Generelt kræves en forståelse af kurators opgaver gennem forløbet. At eleven forstår hvad en gældssanering går ud på, hvorfor man kan søge om gældssanering og under hvilke betingelser det sker. Læreoplæg, klasseundervisning, diskussioner samt løsning af opgaver og inddragelse af elevernes viden om konkurser i samfundet. Side 20 af 20