50 forslag til en sports- og fritidspolitik
|
|
|
- Christina Strøm
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Århus Kommune Sport og Fritid Vestergade Århus C Århus d. 8. maj forslag til en sports- og fritidspolitik er endog meget glade for konstruktivt at indgå i et samarbejde med Sport og Fritid om at gøre Århus til et fyrtårn for fritids- og foreningslivets udfoldelse i fremtiden og konkret inden for de næste fem år. Dette notat bygger på ÅUFs bestyrelses tanker om, hvordan vores område kan udvikle sig de næste fem år. Vi har tidligere pointeret, at der efter vores mening mangler visioner for den del af fritidslivet, som ikke omhandler idræt, og med dette idé-katalog håber vi, at forvaltningens opæg til fritidspolitikken kan blive mere nuanceret og bredere favnende. Og vi indgår meget gerne i en konkret debat omkring de enkelte emner. Vi har allerede holdt et møde med udvalgte medlemsforeninger, og vi vil i den kommende måned forsøge at få flere tilbagemeldinger fra medlemsforeningerne til de idéer, vi nu kaster ud. Når vi i det kommende skriver ÅUF kan bidrage med, dækker det både over opgaver, som kan løses af ÅUF s bestyrelse og sekretariat, og opgaver som medlemsforeningerne vil være hoveddrivkraften bag. Vi har været påpasselige med ikke at love en aktivitet, som, vi ikke mener, er realistisk i forhold til medlemsforeningerne. Først har vi dog en overordnet kommentar til forvaltningens oplæg: - Overordnet set mener ÅUF, at der i hele oplægget skal stå frivillige foreninger i stedet for idrætsforeninger, således at man ikke som udgangspunkt indsnævrer det område, som politikken vedrører. Idé-kataloget har følgende overskrifter: Administrative lettelser... 2 Vedligeholdelse af bygninger... 2 Nye byområder... 3 Aktivitetskorridorer... 3 Spejder/rollespilscentre... 3 Samlet foreningshus... 4 Kystnære arealer... 4 Sund mad... 5 Aktivitetsbegrebet... 5 Motion... 6 Foreningernes egen indtægt... 6 Ungdomscafé... 6 Store events i Århus... 7 Pulje til bedre fordeling på lokaletilskudsområdet... 7 Uformel læring... 8 Bilag 1- fra ÅUFs høringssvar til Århus Kommunes Sundhedspolitik... 9 Side 1
2 Administrative lettelser Forældre til børnefamilier bliver i dag mere presset på tid og aktivitetsniveau i forhold til deres børns fritidsaktiviteter, skoler og klubber, end man tidligere har været vant til. Samtidig er kravene til organiseringen af fritidsaktiviteter højnet, og børn og forældrene stiller større og større krav til spændende og dyre aktiviteter samt en mere professionel håndtering af de unge. Det større arbejde og de ændrede adfærdsmønstre har gjort det svært for de frivillige foreninger at finde forældre og andre voksne, som vil påtage sig det administrative arbejde i bestyrelser og udvalg. Aktive foreningsledere må ofte støtte forældrene, for at de administrative krav bliver opfyldt, og det er en ond cirkel, der bevirker, at også de aktive ledere holder i kortere tid end før. Konkret kan vi se: - At det er svært for foreningerne at finde egnede kasserere - At 63 foreninger i alt ikke har søgt aktivitetstilskud til tiden i år Konkret kan vi forslå, at den kommende fritidspolitik indeholder visioner om, at: - Ansætte administrativ hjælp i ÅUF og Idrætssamvirket, dog med delvis brugerbetaling - Alternativt give tilskud til kommercielt administrativ hjælp på lige vilkår med rengøring til lokaler. - Udvikle web-baseret indberetning af aktivitetstimer, lokaletilskud, tilskudsregnskab mv. - Datoen for tilskudsregnskabet for lokalestøtte flyttes en måned frem fra 1. februar, hvor meget få foreninger har nået at lave regnskab mv. færdig og derfor kommer til at lave dobbelt arbejde. - Kommunen tilbyder de frivillige foreninger et gratis web-baseret regnskabsprogram, hvor de relevante støtteopgørelser nemt kan trækkes ud. Konkret kan ÅUF hjælpe med: - At organisere og lægge arbejdsplads til en administrativ medhjælper - Via spørgeskema og rundringning at indsamle oplysninger hos foreningerne om, hvor stort behovet er for hjælp, hvornår det især brænder på, og hvordan hjælpen kan ydes mest effektivt. Vedligeholdelse af bygninger For en stor del af foreningerne i ÅUF-regi er lokalerne ikke i en nutidig standard i forhold til de krav, som nutidens og fremtidens børn og unge sætter. Mange spejderhytter er f.eks. bygget i erne, hvor aktiviteten var væsentlig anderledes end i dag. Mange af de politiske ungdomsforeninger og de mellemfolkeligt arbejdende foreninger holder til i små dårligt vedligeholdte lokaler. På samme måde som idrætten har ÅUF-foreningerne behov for i de kommende år at vedligeholde og renovere lokalerne, så de også er brugbare i fremtidens foreningsarbejde. Nogle foreninger har ligefrem et behov for at bygge nyt. Konkret foreslår ÅUF at: - Anlægspuljen defineres bredere så andre end idrætten kan søge - Arbejdsmiljø for børn og unge tænkes ind i politikken, så de forhold vi i øvrigt ønsker at give børn og unge i skoler og institutioner også er tilstede når børn og unge samles i frivilligt regi. ÅUF kan bidrage til at gennemføre visionen ved: - At kortlægge standarden af medlemsforeningernes lokaler og bygninger samt deres ønsker og behov. Side 2
3 Nye byområder Århus står over for en omfattende udvikling i nye by- og beboelsesområder ifølge Plan agenda 21. I disse områder er det afgørende, at man allerede på planlægningsstadiet sikrer arealer til både idræt og øvrigt foreningsarbejde, også selvom der går mange år, inden brugen bliver aktuel. Denne arealsikring skal ligge som et centralt element i fritidspolitikken, da der ikke er andre forvaltninger i kommunen, som sikrer jorden ud over som hensigtserklæringer. Konkret skal det indføres i politikken, at: - Man sikrer jord til idræt og foreningsaktivitet i de nye byområder - Spejdere, rollespilsforeninger mv. på sigt vil komme til i nye børneområder, og det bør der tages højde for. Aktivitetskorridorer Ideen med bevægelseskorridorer igennem kommunen er så god, at ÅUF gerne ser, at man tænker det bredere og omdøber dem til aktivitetskorridorer. Det vil ændre bybilledet til det positive, hvis vi på vores vej gennem korridorerne møder andre århusianere, der dyrker deres form for aktivt fritidsliv. F.eks. kan vi forestille os flere små udendørsscener til musik og amatørteater i de kommende korridorer. Spejdere og rollespillere kan lave deres aktiviteter i det offentlige bybillede i stedet for at gemme deres aktiviteter i skovene. ÅUF opfordrer til, at: - Man ikke kun tænker bevægelse, men aktivitet - Åbne pladser i byen udstyres med scener til musik og amatørkultur, f.eks. til religiøse foreningers aktiviteter - Der skabes grønne korridorer fra midtbyen og ud til forstæderne med plads til rollespil og spejderaktiviteter - Oprette en Speakers Corner i Rådhusparken til politiske ungdomsorganisationer osv. ÅUF kan styrke visionen ved: - I samarbejde med Sport og Fritid at identificere mulige steder sammenholdt med mulige aktiviteter. - At arrangere dage hvor de forskellige foreninger rykker deres aktiviteter ud i korridorerne til gavn for de færdende. Vi arbejder netop nu på et lignende arrangement på Store Torv og håber, at det kan blive en tilbagevendende aktivitet, som evt. kan flyttes rundt i kommunen fra gang til gang. Spejder/rollespilscentre Det vil efter ÅUFs holdning udvikle spejder- og rollespilsaktiviteterne markant, hvis man laver 1-2 centre f.eks. i Marselisborgskoven og omkring Hasle Bakker-projektet, hvor der er plads og faciliteter til spejdere og rollespillere, og hvor deltagerne i dagligdagen kan være fælles med andre, der dyrker de samme aktiviteter. ÅUF opfordrer til 1-2 centre med: - Primitiv overnatning - Evt. primitive patruljehytter til børn og unges egen overnatning, og hvor de kan møde andre børn og unge. - Aktiviteter som træklatring, hytter, bål, rafter. - Bynær beliggenhed, så børn og unge kan cykle til og fra centrene - Permanent tilladelse til at bruge de omkringliggende naturarealer Side 3
4 Konkret kan ÅUF bidrage til visionen vedt: - At søge at finde frivillig arbejdskraft blandt f.eks. spejderne og rollespillere til at opbygge og indrette centrene med hytter, bål osv. - At identificere mulige steder - Projektledelse sammen med frivillige om at finde delvis ekstern finansiering, f.eks. gennem Lokale og Anlægsfonden Samlet foreningshus Planerne i kommunens oplæg med Sct. Anna Gade Skole er ifølge ÅUF rigtigt gode og visionære. Vi har selv arbejdet med en tilsvarende ide sammen med FO-Århus og Folkeoplysningssamvirket. Alternativer til Sct. Anna Gade kunne være at gøre et foreningshus en del af det kommende godsbaneprojekt eller at bygge det ind i et multihal-projekt eller de kommende havneprojekter, fx i forbindelse med et vandkulturhus. For ÅUF-foreningerne er det vigtigst, at der er fleksible rammer det behøver ikke at være så pænt et sted. ÅUF ønsker, at der i Århus Kommune kommer et foreningshus med: - Samarbejde med daghøjskoler - Kontorfællesskaber for mindre foreninger - Fællesskab for politiske ungdomsorganisationer - Egne lokaler til hver forening samt fælles lokaler og faciliteter - Værksteder, cafe mv. - Udenomsarealer Det vil være naturligt at ÅUF også flytter med, hvis vi samler en stor del af vores medlemsforeninger på et sted. ÅUF kan være behjælpelig med: - At gøde jorden blandt medlemsforeningerne i forhold til at se det positive i et samlet hus, hvor man kan dele gode faciliteter og hente inspiration fra foreninger i samme situation. - At være facilitetskontor for de tilknyttede foreninger og brugere samt påtage sig administrative opgaver Kystnære arealer ÅUF er enig i at udnytte strande og kystnære arealer bedre. Ideerne i kommunens oplæg kan suppleres med: - Primitiv overnatning langs kysten i forbindelse med de bådebroer der foreslås i kommunens oplæg. Helt konkret kan ÅUF hjælpe med: - Knowhow i forhold til, hvor og hvordan man etablerer faciliteter til primitiv overnatning for sejlere, kano og kajak og byens øvrige borgere. Side 4
5 Sund mad ÅUF har i sine høringssvar til hhv. Børn og Unge-politikken og Sundhedspolitikken sat fokus på, at kommunen skal tænke hele barnets dag ind i de to politikker. En del børn og unge kommer direkte fra skole og fritidsordning til fritidsaktiviteter, og disse børn og unge er mellem aktiviteterne tvunget til at købe hurtigt og let mad, som typisk også er usund mad. Man kunne forestille sig, at barnet i skolefritidsordningen/klubben kunne købe og lave sund mad til resten af sin dag. Foreningerne kunne også komme med i en madordning, hvor børn og unge kan købe sund mad om eftermiddagen i foreningerne og ikke kun i haller, hvor der er cafeteria. ÅUF opfordrer til, at Sport og Fritid har: - Fokus på hele barnets dag - Samarbejder med Børn og Unge magistraten - Visioner for at tilbyde sund mad i foreningerne, - Har fokus på de kost og sundhedsmæssige konsekvenser af ændringer i tilskudsmodellen. Vi har ved lagt et bilag, som vi lavede til vores høringssvar til sundhedspolitikken. (bilag 1) Helt konkret kan ÅUF: - Via nyhedsmails, hjemmesiden osv. komme med gode tips til, hvordan foreningerne laver sund mad i hverdagen og til arrangementer. - Koordinere forsøg med sund mad til foreningslivet - Arrangere sådan laver du sund mad-kurser gennem Århus i forening. Aktivitetsbegrebet Aktivitetsbegrebet tolkes efter ÅUF s mening for snævert. Bl.a. er leg og uformelle aktiviteter også en del af den helhed at være aktiv barn og ung i en forening. I nogle af de idébestemte foreninger er det endda den tid, hvor børnene får mest motion. Det er derfor efter ÅUF s mening forkert at definere den tilskudsbestemte tid som voksenunderstøttet aktivitet. På samme vis er vi uforstående overfor, at aktivitet og lokaleleje i udlandet ikke støttes på lige vilkår som aktivitet i Danmark (og Sydslesvig). Det har den konsekvens, at der ud over de store rejseomkostninger, der ved at lave internationale aktiviteter, også er en forhøjelse af aktivitets- og lokaleomkostningerne, med det resultat at en del gode aktiviteter og lejre ikke bliver til noget. Det er også vores opfattelse at den manglende støtte til udlandsaktiviteter er i modstrid med Århus Kommunes vision om at orientere sig internationalt, samt udkastet til den kommende tværgående Børn og Unge-Politik, der tolker visionen så det er vigtigt at børn og unge bl.a. kommer ud i verden gennem udveksling og studieophold. ÅUF opfordrer til en bredere tolkning af aktivitetsbegrebet, så det også omfatter: - Leg og uformel aktivitet i foreningsregi og i sammenhæng med planlagt aktivitet - Ture og lejre til udlandet, så lokaletilskud og aktivitetstilskud opretholdes, uanset hvor man vælger at lægge sine aktiviteter. Side 5
6 Motion Det er ikke kun idrætsaktiviteter, der skaber motion og sundhed. Også det idébestemte arbejde opfordrer til leg og aktivitet blandt børn, og disse foreninger kan netop få fat i nogle af de børn, som ikke bliver fanget af den traditionelle idræt. Derfor mener ÅUF, at spejderforeninger, rollespilsforeninger osv. også bør involveres i opgaven med at gøre børn og unge sunde og raske medborgere. Efter ÅUFs opfattelse er der megen motion og fysisk aktivitet i: Rollespillernes fysiske kampe og liv i skoven. Spejdere der marcherer, løber O-løb, klatrer, sejler: både, kano og kajak, bygger med rafter og flytter og løfter tunge træstammer, saver og hugger brænde. De religiøse foreninger der synger og laver sceneshows med dans. ÅUF har følgende visioner for politikken på området: - At man udvider opfattelsen af, hvad der kan kaldes motion - At kommunen tænker i alternative samarbejder med f.eks. spejdere og rollespilsforeninger for at få alle unge i gang med at røre sig - At vi får sat fokus på de unge som ikke passer ind i de etablerede idrætsforeninger, så de også bliver aktive. ÅUF vil kunne bidrage til at udføre visionen ud i livet ved: - At formidle kontakt og udarbejde samarbejdsaftaler mellem kommunen og foreninger omkring sundhedsfremmende projekter. - At gøre børn og unge opmærksom på de alternative muligheder for at få motion, f.eks. ved at uddele foldere og hænge plakater op på skoler og fritidshjem. Foreningernes egen indtægt Der er et sundt princip, at foreningerne selv er med til at tjene penge til deres aktiviteter - ikke mindst så børn og unge oplever, at pengene ikke kommer af sig selv. ÅUF mener, at foreningerne fortsat skal have mulighed for at skabe deres egen indtægt i Århus Kommune. ÅUF s vision er: - At foreningerne kan hjælpe med at varetage mindre kommunale opgaver og til gengæld tjene penge til aktiviteter - At der laves en gennemgående redegørelse for økonomien bag Loppehuset og foreningslivets øvrige loppemarkedsaktiviteter, og disse tal sammenlignes med kommunens fordele fx nytteværdien af genbrug, mindre affald, kørsel mv. - At der tages nye initiativer til aktiviteter, som foreningerne kan være med til at drive. Det kan f.eks. være kanoudlejning ved havnen/åen eller driften af en ungdomscafé i midtbyen (se næste punkt), som forskellige foreninger kan gå sammen om. I den forbindelse kan ÅUF være behjælpelig med: - At gøre foreningerne opmærksomme på, hvilke muligheder de har for at tjene deres egne penge, f.eks. gennem nyhedsmails og på hjemmesiden. - Samle flere foreninger om større opgave Ungdomscafé Et af forslagene fra det nyligt overståede Børn- og Unge-byråd, som ÅUF stod bag, var at oprette en ungdomscafé i midtbyen. De unge mellem 13 og 20 år gav udtryk for, at de mangler et sted at være ung i Århus et mødested, der ikke er pædagogisk ledet, og hvor mad og drikke er til at betale for dem. I den forbindelse ser ÅUF en god idé i, at forskellige foreninger byder ind på at drive caféen, hvis kommunen stiller centralt beliggende lokaler til rådighed. Side 6
7 Visionen er: - At give de unge et uformelt mødested i midtbyen - At give foreningerne en indtægtsmulighed og samtidig et muligt rekrutteringssted - At udnytte de mange kræfter i kommunen, som er vant til at have med børn og unge at gøre, og som evt. kan få dem til at engagere sig i foreningslivet og demokratiet ÅUF kan hjælpe med visionen via: - Kendskabet til målgruppen og dens behov - Overordnet koordinering af arbejdet med at få caféen op at stå Store events i Århus Ifølge ÅUF er det en god idé at tiltrække større events til Århus-området for at vise byen og dens fritids- og foreningsliv frem. Helt konkret opfordrer ÅUF til, at man arbejder målrettet mod at få den store fælles spejderlejr i 2012 til Århus. Der er både plads og ressourcer til en sådan lejr i kommunen, og det vil f.eks. kunne bane vejen for et DGI landsstævne nogle år efter Derudover er det ønskeligt at få bedre konferencefaciliteter, da flere større kongresser på nuværende tidspunkt går Århus næse forbi. Det kunne f.eks. være en del af planerne ved Godsbanegården eller i en multiarena. Visionen er: - At gøre Århus mere synlig og vise, at byen er i stand til at afholde større events - At sætte positivt fokus på forenings- og fritidslivet i kommunen Helt konkret har enkelte af ÅUF s medlemsforeninger allerede nu tilkendegivet, at de vil arbejde målrettet for at få en spejderlejr til byen i Derudover kan ÅUF hjælpe med: - At skabe positiv interesse for projektet hos sponsorer, beslutningstagere og presse. - I samarbejde med foreningerne at identificere andre mulige arrangementer, fx rollespilssamlinger, ungdomspolitiske kongresser mv. Pulje til bedre fordeling på lokaletilskudsområdet Der er stor fokus på udnyttelsesgraden i de lokaler, som foreningerne benytter, og ÅUF er indstillet på at kigge området efter i sømmene. Nogle hytter og klubhuse står tomme i dagtimer og weekender, hvor der vil være mulighed for at stille lokalerne til rådighed for f.eks. skoleklasser og institutioner på udflugt. Desuden ser ÅUF muligheder i at indbygge multifunktioner i forhold til byggeri af nye spejdercenter og klubhuse. Dog mener vi, at udnyttelsesgraden skal hæves over hele linjen, også på sportsområdet, ligesom lokaledeling bør bygge på frivillige ordninger. Man bør også nøje overveje, hvordan udnyttelsesgraden kan hæves, uden at det ødelægger foreningssamarbejdet og ånden i den enkelte forening, samt hvordan man klarer det rent logistisk og rengøringsmæssigt, hvis flere brugere benytter de samme lokaler. Derudover mener ÅUF, at kommunen bør oprette en pulje til engangsinvesteringer, der på sigt kan spare på lokaletilskuddet, f.eks. ved at isolere lokaler bedre eller installere alternativer til elvarme. Side 7
8 Visionen er: - At udnyttelsesgraden på spejderhytter o.l. hæves i dagtimer og weekender - At de større indtægter resulterer i tilskud til nyt byggeri eller renoveringer - At sikre, at den enkelte forening kan opretholde ånden og samarbejdet. - At sammentænke idrætten og ÅUFs medlemsforeninger i nye byggerier fx i de nye bydele. - At foreningerne kan se en fordel i at indgå i et partnerskab med kommunen og ikke kun opleve det som en forringelse af lokalernes fleksibilitet Helt konkret kan ÅUF bidrage med: - At indlede en proces med de foreninger, som i dag kan se fordele ved at indgå i partnerskaber, om udnyttelsen af deres lokaler og sammen tænke kreativt i forhold til udnyttelsen af lokaler. Uformel læring Generelt bør sports- og fritidspolitikken i Århus Kommune lægge mere vægt på betydningen af den uformelle læring og demokratiøvelse, som børn og unge opnår i de idébaserede og samfundsengagerende foreninger. Det styrker børnenes realkompetencer, som også Undervisningsministeriet har fokus på. Visionen er: - At foreningerne medtænkes som aktive medspillere på alle de politikområder, som vedrører børn og unge i Århus Kommune - At kommunen vægter en mangfoldighed af tilbud, som kan sikre børns og unges uformelle læring. - Gennem Århus i Forening laves der et forsøgsprojekt med unges realkompetancer, som tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets materiale. Konkret vil ÅUF: - Skabe mere synlighed omkring foreningerne og deres aktiviteter via f.eks. pressekontakt, udbredelse af det gode eksempel på hjemmesiden samt arrangementer som foreningsbasar, hvor de mange forskellige aktiviteter for en enkelt dag rykker ud i byen. - Via initiativer som foreningsbasar, ungdomscafé og Børn- og Unge-byråd forsøge at rekruttere flere børn og unge til de idébaserede og samfundsengagerende foreninger i Århus Kommune og derved styrke børnenes uformelle læring. - I samarbejd med de øvrige deltagere i Århus i Forening arbejde med Unges realkompetencer Side 8
9 Bilag 1- fra ÅUFs høringssvar til Århus Kommunes Sundhedspolitik Et regneeksempel 20 børn på en uges sommerlejr. Brutto budget regler i år 2003 regler i år % besparelse på variable udgifter Hytteleje Aktiviteter Kost Transport I alt Sommerlejr tilskud Netto udgift Pr. deltager , ,5 Forudsætningerne er: - Alle udregninger i nutidskroner - Hyttelejerefusion er ændret fra 75% i år 2003 til 70% i Sommerlejrtilskuddet er faldet væk fra år 2003 til 2007, her 15 kr. pr. deltager pr. dag. - Kost er sat til 45 kr. pr. deltager pr. dag - Aktiviteter er sat til 25 kr. pr. deltager pr. dag - Transport 200 kr. pr. deltager, fast udgift påvirker ikke beregningen Konklusion: Udregningerne viser hvor meget en sommerlejr for fx 20 spejdere er steget pga. de økonomiske ændringer, dette burde kun vedrøre Magistraten for Kultur og Borgerservice, men da foreningerne er nødt til at sætte en øvre grænse for prisen, kommer det også til at påvirke det sundhedsmæssige område. For at alle i foreningen har råd til at deltage, opererer en del foreninger med en psykisk øvre grænse fx 100 kr. pr. dag. For en række foreninger er denne grænse væsentligt lavere, afhængigt af befolkningssammensætningen i deres lokalområde, alderssammensætningen mv. Hvis eksemplets forening har en øvre grænse ved de ca. 675 kr. for en uge, som er forudsætningen fra år 2003, hvor de brugte til de variable udgifter: aktiviteter og kost. I dag ville den samme sommerlejr kun have kr. til aktiviteter og kost, hvilket er en besparelse på 25%, som alt andet lige vil gå ud over kvaliteten af kosten og dermed bidrage til sundhedsproblemerne, både konkret og ikke mindst som signalværdi. Side 9
ÅUFs høringssvar til fritidspolitikken
Rådmanden for Kultur og Borgerservice Sport og Fritid Vestergade 55 8100 Århus C. Århus, den 30. december 2008 ÅUFs høringssvar til fritidspolitikken (ÅUF) er glad for at kunne bidrage med et høringssvar
[email protected]
Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C [email protected] HØRINGSSVAR Aarhus d. 14. maj 2014 Høring af udkast til økonomiske rammer for klubrejser Århus
Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016
Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik
Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.
Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse
Folkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik
Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med
Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune. Emne: Høring vedr. regler for aktivitetsstøtte. Resume af høringssvar
Notat Emne: Høring vedr. regler for aktivitetsstøtte Side 1 af 6 Resume af høringssvar I forbindelse med revision af reglerne for aktivitetsstøtte har foreningerne haft mulighed for at afgive et høringssvar
Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv
Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Ringsted Kommune marts 2012 Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes Borgere og foreningsliv Indhold 1. Kort om papir og proces
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik
Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012
Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet
Viborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune
Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,
Idræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Offentlig støtte til idrætsaktiviteter
Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at
Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012
Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web
Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Strategiske Mål for 2016
Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal
ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK
LLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE 2012 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 kens indhold... 4 Visioner... 5 Strategi... 5 Indsatsområder, mål og handlinger... 7 Revision og evaluering... 11 2 Forord
Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse
Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse Denne projektbeskrivelse dækker udelukkende de aktiviteter, der foregår på skolerne i hverdagene i uge 35 til uge 40. Arrangementer i weekender er ikke
Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest
Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.
Børne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Idrætspolitik kan den gøre en forskel?
Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,
Idrætsstrategi
Idrætsstrategi 2016-2018 Kultur- og Idrætsudvalget i Valby Lokaludvalg har vedtaget at udarbejde en idrætsstrategi for Valby, for at afdække, hvordan vi bedst kan støtte udviklingen af idrætslivet. Udvalget
Folkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune
Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske
Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
