Pyntegrønt og juletræer. Høst af pyntegrønt og juletræer

Transkript

1 Pyntegrønt og juletræer Høst af pyntegrønt og juletræer

2 Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: Høst af pyntegrønt og juletræer. Copyright november 2006 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Lars Bjerregaard Hansen, Skov & Landskab, Skovskolen. Materialet kan frit kopieres. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMU-uddannelsen: Høst af pyntegrønt og juletræer, oktober 2006 for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Lars Bjerregaard Hansen Skov & Landskab, Skovskolen. 2

3 Forord Produktet af pyntegrønt og juletræer er en vanskelig sag. Hele forløbet, fra udvælgelse af areal og egnet plantemateriale over pleje og høstning til pengene fra de solgte produkter ender i producentens lommer, rummer mange muligheder for at træffe uhensigtsmæssige beslutninger. Dette kompendium forsøger at opsamle den mest aktuelle viden om de i praksis anvendte metoder til høstning af pyntegrønt og juletræer. Teksten rummer både relevante opsamlinger fra kopier udleveret i undervisningen, tidligere småartikler af diverse forfattere: Lars Eskild Jensen, Keld Velling, Lars B. Hansen og Knud Jørgensen, alle Skovskolen suppleret med helt nyskrevne afsnit. Fotos - Claus Thomsen, CompactTree - og figurer med kildeangivelse har vi fået tilladelse til at gengive. Fotos og figurer uden kildeangivelse har vi selv ved forskellige lejligheder fremstillet. Udarbejdet for Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Lars Bjerregaard Hansen, Skov & Landskab, Skovskolen Oktober

4 1. Indhold 1. Indhold Disponering af kompendiet I. Høst og sortering af klippegrønt...8 Klippeprincipper...8 Valget af klippeprincip er i praksis underlagt en hel række begrænsninger bl.a.:...8 Sorteringsreglement...8 Vægtafregningsprincippet...8 Valg af klippemetode / arbejdsmetode...8 Arbejdsstyrkens rutine...8 To typer klippeprincipper...9 Kransklipning...9 Skrueklipning...9 Praktiske erfaringer...9 Afklipning af den enkelte gren Redskaber og klippemetoder...11 Håndredskaber...11 Håndsakse...11 Grensakse...12 Stangsakse...12 El-håndsakse...13 Tryklufthåndsakse...13 Stiger...15 Arbejdsplatforme...16 Traktor med fastmonteret arbejdsplatform...16 JES-arbejdsplatform...16 Skylifte...16 Teleskoplifte...17 Knækarmslift...17 Kombination knækarm/teleskop...18 Sikkerhed ved brug af skylifte og arbejdsplatforme...18 AT-meddelelse nr (Juni 1996)...18 Eje eller leje?...23 Typiske løsninger på klippeopgaver...23 Klipning fra 0 til 2 m højde...23 Klipning i 2 til 6 meters højde...25 Klipning i 5 m højde og derover...26 Stige kombineret med stangsaks...27 Arbejdsplatform kombineret med håndsaks eller stangsaks Sortering af nobilis og normansgran...29 Nobilis sorteringerne...29 Sorteringen indtil Kvalitetsbeskrivelse :...29 Følgende må ikke forekomme...31 Nordmannsgran...32 Kvalitetsbeskrivelse Bundtning og vejning

5 Bundte- og vejeredskaber...34 Sortering og bundtning i skoven Transportløsninger...36 Pallesystemer...36 Fordele i forhold til andre løsninger...36 Organiseringen af opsamlingen af grøntet...38 Læsning...39 Læsning af landbrugsvogn...39 Læsning med kran...40 Læsning af lastbil II. Høst og sortering af juletræer...41 Sorteringen...41 Den Europæiske sorteringsvejledning...41 I - Opmåling...42 II - Kvalitet og sortering...42 III - Oparbejdning...45 Dansk tillæg...45 I - OPMÅLING...45 III - OPARBEJDNING...45 IV NÅLEFASTHED...45 Kvalitetsvejledning for ORIGINAL NORDMANN sorterede NGR-juletræer...45 Opmåling og mærkning:...46 Kvalitet og sortering:...46 Sorteringsvejledning for Klasse B træer:...47 Afmærkning af træerne i praksis...47 Fældning af juletræer med motorsav:...48 Fældning...48 Forhold omkring fældning...49 Sikkerhed ved fældning med rydningssav/kratrydder:...50 Mekanisk fældning...50 Snørings- og netningsmaskiner...51 Snøremaskine:...51 Netmaskiner...52 Sikkerhed ved brug af mekaniske netmaskiner:...52 Tragte...52 Transportløsninger af juletræer...53 Palletering af juletræer...53 Sikkerhed ved læsning af palleterede juletræer...54 Læsning af lastbil, løst læssede træer III: Sæsonforberedelser...56 Analyser...56 Produktionskurve for Nobilis...57 Prognoser...57 Afsætning...57 Arbejdskraft...58 Salg til selvklippere...59 Kulturforberedende foranstaltninger Litteraturliste

6 6 Klippegrønt...60 Juletræer...61 Sæsonforberedelser...62

7 2. Disponering af kompendiet Kompendiet er inddelt i 3 hovedafsnit. I. Omhandler høstmetoder og sortering m.m. i forbindelse med pyntegrønt. II. Omhandler høstmetoder og sortering m.m. i forbindelse med juletræsproduktion. III. Omhandler en række sæsonovervejelser om og et praktisk eksempel på, hvordan den hektiske pyntegrøntsæson kan forberedes i god tid, således at der opnås den bedste økonomi i høstnings- og afsætningsfasen. Hovedafsnittene I og II er opbygget sådan, at de svarer til den logiske rækkefølge i den normale produktionsproces: Klipning/sortering og bundtning, fældning/sortering og netning, intern transport og læsning. Under udarbejdelse af kompendiet har vi valgt at koncentrere os om de forhold, der primært gælder for de vigtigste produkter: Noblis/nordmannsgran-klip og nordmannsgranjuletræer. 7

8 3. I. Høst og sortering af klippegrønt Klippeprincipper Hvordan og hvor meget skal de enkelte træer klippes? I denne sammenhæng gælder det naturligvis om at få den bedste økonomi ud af produktionen. Ved afklipning af grene formindsker man træernes produktionsapparat, og derved formindskes træets evne til hurtigt at producere nye grene. Tager man derfor mange grene på det enkelte træ i det enkelte år, får man nok en øjeblikkelig stor økonomisk gevinst her og nu - men samtidig risikerer man, at de fremtidige indtægter vil formindskes tilsvarende eller mere. Man bør derfor arbejde med nogle klippe-principper, der tager hensyn både til den nutidige og fremtidige økonomi. Ved klippeprincipper forstås her nogle systemer, der giver anvisning på hvilken (eller hvilke) kranse, der klippes i, hvilke grene i kransen der klippes, samt hvor på den siddende gren klippet skal foretages Klippeprincipperne er dannet i praksis hen ad vejen, og der er kun få egentlige forsøg, som sammenligner hensigtsmæssigheden af de enkelte principper. Valget af klippeprincip er i praksis underlagt en hel række begrænsninger bl.a.: Sorteringsreglement Der skal være mindst 3 kryds pr. gren, dvs. klipning i 3 grenkrans vil normalt være udelukket. Desuden er den størst acceptable grenlængde 90 cm for nobilis og 90 cm for nordmannsgran, hvis ikke andet aftales. Vægtafregningsprincippet Dette princip kan gøre det økonomisk fordelagtigere at satse på tunge grene frem for kønne grene. Samtidig kan det i sammenhæng med akkordafregningen blive svært at styre præcis, hvilke type grønt der klippes og afsættes. Valg af klippemetode / arbejdsmetode Klippehøjden er stærkt bestemmende for klippeomkostningerne og mængden af klippet grønt pr. træ. Dette betyder bl.a., at antallet af flytninger fra træ til træ bør minimeres i forhold til den samlede mængde afklippet grønt. Arbejdsstyrkens rutine Er arbejdsstyrken meget urutineret, kan det vise sig umuligt at gennemføre mere indviklede klippeprincipper. 8

9 To typer klippeprincipper Der findes i dag to principper, der omhandler, hvordan man kan klippe i den enkelte grenkrans: Kransklipning Alle salgbare grene i den enkelte krans afklippes. Ved denne metode er der minimale problemer med at afgøre, om en gren skal afklippes eller ej. Skrueklipning Her klippes således at de tilbagesiddende grene i en krans ikke overskygges af grene i kransen ovenover. Baggrunden for denne metode er en tro på, at den øgede lystilgang på de tilbagesiddende grene giver bedre grøntkvalitet. Om denne kvalitetsforbedring rent faktisk finder sted er endnu usikkert. Tilbage står så, at metoden er mere tidskrævende end kransklipning og stiller større krav til klipperens rutine. Figur 1. Kransklipning og skrueklipning Praktiske erfaringer Klippeprincippet, d.v.s. hvor ofte der klippes, og hvilke kranse man klipper i, varierer meget i praksis. Visse fællestræk gør sig dog gældende: Efterhånden som træerne bliver højere, og klippeoperationen derved bliver dyrere, må man sørge for at maksimere den klippede mængde grønt på det enkelte træ. Det skal naturligvis ske samtidig med, at man sørger for at træernes produktion ikke hæmmes for stærkt. Hovedreglen bliver derfor, at man over en klippehøjde på 5-6 m kun klipper hvert andet eller tredje år. Hvert indgreb omfatter, når det drejer sig om kransklipning, 2 til 3 kranse pr. træ. Erfaringerne tyder på, at længere årmellemrum er uhensigtsmæssig. Dels er nålelevetiden ikke meget længere end 6 år, dels kan der opstå problemer med overgroning af alger på overskyggede grene, hvilket er ødelæggende for kvaliteten. En udnyttelsesmodel som bl.a. praktiseres i nobilis, kan bruges til at illustrere ovenstående: 9

10 Træhøjde: 0-6 m: 4 grenkrans hvert år 6-12 m: grenkrans hvert 2. år Alternativt: grenkrans hvert 3. år indtil afdrift. Hertil kommer sekundært klip i lavere siddende, tidligere klippede grenkranse ( skørteklip") og udviklede internodie gren Metoden har været i brug i en årrække i forbindelse med frembringelse af relativt store mængder grønt af god kvalitet. Men om den er optimal må man under alle omstændigheder på de enkelte distrikter prøve sig frem, indtil en funktionsdygtig og økonomisk løsning fremkommer. Resultater fra forsøgsvæsenets klippeforsøg i nobilis på Lindenborg skovdistrikt, ganske vist fra en bevoksning på 9-11 m højde, kan måske give anledning til over for det hensigtsmæssige i at udnytte 6. og 7. grenkrans. Resultaterne peger på, at der er et vægtmaksimum for handelsgrenlængderne 80 og 100 cm ved 6. grenkrans. Middelgrenvægten i 7. grenkrans er dog stadig større end middelgrenvægten i 4. grenkrans, som andre hellere klipper i disse højder, men kvaliteten vil som hovedregel også være ringere. Man skal i øvrigt være opmærksom på, at der minimum skal være 3 kryds på en nobilisgren. Klipning i 5., 6. og 7. grenkrans vil derfor uvægerligt stille krav til en omhyggelig tilklipning, efter at grøntet er kommet ned på jorden. Om denne tilklipning kan betale sig vil afhænge af mange ting, bl.a. om en større del af det afklippede grønt kan afsættes. Afklipning af den enkelte gren Som nævnt er pyntegrøntklipning et kraftigt indgreb i det enkelte træs produktionsapparat. Der bør derfor klippes på en måde, som giver træet mulighed for at genetablere produktionsapparatet forholdsvis hurtigt. Dette kan ske ved at fremme skørtets udvikling. Normalt lader man et kryds sidde tilbage på stammen efter klipning. Fra disse grenstumper gendanner træet forholdsvis hurtigt nye ( sekundære ) grene, som senere kan klippes det såkaldte skørteklip. Disse oftest usymmetriske grene - er gode og efterspurgte til kransebinding. Nedsættelsen i mængde af klip, som kan afsættes, er ved denne metode ikke stor. Det inderste kryds er som regel af så ringe kvalitet, at det ved en reglementeret tilklipning alligevel skulle frasorteres; glatbarberet stammer med et juletræ i toppen kan således ikke anbefales. 10

11 4. Redskaber og klippemetoder Håndredskaber Håndsakse Håndsaksen er det mest anvendte redskab til klipning og afpudsning af grøntet. Håndsaksen bør ikke anvendes ved grentykkelser over mm, da dette vil forøge arbejdsbelastningen voldsomt og desuden sænke præstationen. Der findes på markedet et stort antal forskellige fabrikater og udformninger. Om man foretrækker det ene eller andet fabrikat vil naturligvis afhænge af den enkeltes smag. Der kan dog nævnes en række faktorer, som normalt vil have stor betydning for saksens brugbarhed. Saksens vægt Saksens vægt bør ikke overstige 300 g. Saksen skal havde en pålidelig lås til fastlåsning i lukket tilstand. Låsemekanismen skal kunne betjenes med en handske, men må dog ikke gå så nemt, at den låser eller åbner utilsigtet. Klippetrykket Herved forstås det tryk, hvormed hånden skal påvirke håndtagene for at klippe en gren af en bestemt tykkelse over. Dette bør være lavest muligt for at spare kræfter (skæreprincippet og udvekslingsforholdet mellem håndtag og skærehoved påvirker klippetrykket). Udvekslingsforholdet bør være så stort som muligt). Håndtagets udformning: Saksen skal ligge godt i hånden. Håndtagenes afstand med åben saks bør ikke overstige 100 mm (fingermusklerne arbejder nemlig mindre effektivt, når udgangspositionen er en meget åben håndstilling). Herudover er følgende forhold vigtige: - saksens sammenspænding og sikring heraf. - konstruktionens stabilitet mod vridning i klippet. - eventuelt fjedrende stop ved maksimal sammenspænding. Der findes i dag to forskellige typer klippesakse, når man ser på det anvendte skæreprincip: Sakse med knivskær og sake med sakseskær. 11

12 Figur 2. Saks med knivskær og saks med sakseskær Undersøgelser af en lang række saksefabrikaters kraftbehov og ergonomi samt mange erfaringer fra praksis peger på knivskæret som det bedste princip ved pyntegrøntklipning. Dette skyldes først og fremmest, at klippetrykket ved knivskæresakse er mindre end ved sakseskærsakse. Ved trækkende snit - altså hvis anlægget bevæger sig fremad under klipningen - er klippetrykket ca. 30 % mindre. Grensakse Grensakse er tohåndsbetjente sakse, som på grund af håndtagenes længde i forhold til klippehovedet giver et stort udvekslings-forhold. Grensakse kan derfor anvendes ved grentykkelser op til 50 mm. Der findes grensakse med enten knivskær eller sakseskær, og som nævnt i det foregående bør knivskær-princippet også her normalt foretrækkes til pyntegrøntklipning. Grensakse er især velegnet til klipning af bjergfyr. Figur 5. Grensaks med knivskær Stangsakse Stangsakse (eller topsakse) tillader klipning fra jorden af højtsiddende grønt - i praksis op til 5-6 m over jorden. Stangsaksene anvendes normalt ved grentykkelser op til 30 mm, men kan - hvis saksen er gearet - også bruges ved grentykkelser op til 50 mm. En væsentlig ulempe ved Gea- 12

13 ring er dog, at klippeoperationen består af flere efterfølgende klip. Klipningen bliver derfor langsommere. Som ved de førnævnte saksetyper gælder det, at stangsaksekonstruktionen er følsom overfor vridning, mens klippet foretages. Man bør derfor vælge fabrikater med en solid konstruktion. Stangsaksenes fordele er den store aktionshøjde og manøvredygtighed, hvorved det risikofyldte arbejde med stige eller klatring minimeres. Men de ergonomiske ulemper er betydelige, idet arbejdsstillingen ofte er statisk med stor belastning af nakke- og skuldermuskulatur. Dette får ofte det praktiske resultat, at meget salgsmæssigt uegnet grønt nedklippes, fordi udsynet fra jorden er ringe, og sorteringen lettere kan ske på jorden. Belastningen af klipperen bør mindskes mest muligt ved - alt andet lig - at vælge den letteste stangsaksmodel Klippehovedet kan aktiveres ved teleskoptræk eller snoretræk. Førstnævnte bruges med fordel i de mere stivgrenede træarter som f.eks. nobilis og rødgran, mens snoretrækket bruges i mere blødgrenede træarter, f.eks. cypres, cryptomeria eller thuja. Teleskoptrækkets arbejdsprincip er mindre belastende for klipperen end snoretrækkets. Figur 6. Stangsaks med teleskoptræk og stangsaks med snoretræk El-håndsakse På markedet findes der i dag to typer, der med fordel kan bruges, hvor man har kraftige grene (20-30 mm) og til bundklipning af juletræer. Elsaksen yder op til 8 timers klip pr. opladning. Sikkerhedsmæssigt skal dette redskab bruges med omtanke. Tryklufthåndsakse Tryklufthåndsakse bruges i dag i større omfang end tidligere og er ergonomisk set en bedre løsning end de traditionelle håndsakse (til de lidt tykkere grene). Sikkerhedsmæssigt skal der på slangen i nærheden af saksen være monteret en sikkerhedsanordning der skal aktiveres før saksen klipper. (det er vigtig at den bruges) 13

14 Figur 3. El-håndsaks Figur 4. Tryklufthåndsaks Udviklingen inden for trykluftudstyr til pyntegrøntklipning er i dag nået så langt, at de værste tilpasningsproblemer synes overvundet. De spørgsmål man skal stille sig selv, inden der investeres i det relativt dyre trykluftudstyr, er derfor af økonomisk art: Er den samlede produktionsmængde stor nok? og Er administrationen og skovarbejderne rutinerede nok til, at arbejdet med trykluftudstyr kan tilrettelægges og gennemføres med økonomisk udbytte?. Konstruktion og arbejdsprincip ved trykluftsakse, hvad enten det drejer sig om håndsakse eller stangsakse, er magen til de håndkraftdrevne saksetyper. Tilstedeværelsen af cylindre, koblingsmekanismer og luftslanger gør naturligvis trykluftudstyret tungere; men den nedsatte belastning af håndleddet ved selve klipningen betyder, at det samlede resultat er en betydelig arbejdslettelse for klipperen. Ergonomisk set er trykluftudstyret en bedre løsning end de gammeldags redskaber; men sikkerhedsmæssigt mangle- aktiveringen, der i dag er påbudt på håndsaksene, som vi bl.a. kender det fra motorsavene. En vigtig opgave ved anvendelsen af trykluftudstyr er at kunne tilrettelægge en fornuftig arbejdsgang. Det er nødvendigt at tage hensyn til den tunge kraftkilde (kompressoren) samt de lange trykslanger. Trykluftudstyret består af 4 enheder - Kompressoren - Slangerullen - Trykslangerne - Klippeenheden Kompressoren Kompressoren fås enten i trækvognsmodel, trillebørsmodel eller til montering i traktorens trepunktsophæng. Kan også fås som lille bærbar model, der kan trække en til to sakse. Kraftkilden er oftest en 4-takts benzinmotor på ca. 5 HK, der driver kompressoren. Der bør være mindst 3 luftudtag indrettet til snapkobling. Kompressoren skal ligeledes være udstyret med vandudskiller (til kondensvand), olieforstøver (til løbende smøring af saksen og forhindring af isdannelser i saksens ventiler) samt reduktionsventil (sikrer konstant klippetryk). Lufttrykket bør ligge på atm og kapaciteten på mindst 150 l pr. minut. For at undgå unødvendigt slid på kompressoren bør denne være udstyret med anordninger, der sørger for, at motoren går i tomgang, når det ønskede tryk er opnået. 14

15 Figur 7. Mobil kompressor med automatisk slangerulle Slangerullen Den automatiske (selvoprullelige) slangerulle er nødvendigt, hvis man vil have gode præstationer. En sådan rulle kan rumme m tynd trykslange. Oprulningen af slangen aktiveres ved et ryk i slangen (som ved et rullegardin). Trykslangerne De moderne trykslanger er tynde (6 mm), bløde og lette at arbejde med - også ved temperaturer omkring 0 grader C. Tryktabet er større i tynde slanger end i tykkere, men en kompressor, der kan præstere de førnævnte 15 atm tryk, vil være tilfredsstillende. Klippeenheden Klippeenheden består af en trykluftdrevet håndsaks påmonteret et letmetalrør, så den fungerer som en stangsaks. (At bruge trykluftsakse ligesom almindelige håndsakse skal foregå med stor forsigtighed, da risikoen for afskæring af venstre hånds fingre er meget stor). Saksen skal have en sikringsanordning til aftrækkeren. Stiger Til pyntegrøntklipning er enkelt - og skydestiger af letmetal (ikke spidsstiger) de bedste til formålet. Man bør have et passende udvalg for at kunne bruge den rette stige størrelse i den enkelte bevoksning Reglerne er: Arbejdstilsynets regler omkring arbejde på stiger og klatring er klare og utvetydige. Et uddrag af reglerne skal kort nævnes: Der må kun arbejdes 1/3 dag på stigen (med stålplatform påmonteret dog hele dagen). - Enkeltstiger af træ må ikke være over 5 m. - Enkeltstiger af metal må ikke være over 6 m. - Brug af stiger over 5 m kræver fodmand, hvis stigen ikke er fastgjort f.eks. med gribeklo. 15

16 - Ved arbejde i træer over 5 m højde (klatring) kræves sikkerhedssele (mastegjort og støttebælte). Overholdes reglerne ikke, kan arbejdsgiveren drages til ansvar i tilfælde af uheld. I øvrigt skal stigerne være godkendt efter dansk standards normer. Arbejdsplatforme Betegnelsen arbejdsplatform dækker i denne forbindelse en række forskellige konstruktioner fra de mere simple byggestilladstyper til komplicerede skylifttyper. De vigtigste faktorer i bedømmelsen af hvilken type, der er formålstjenlig til ens behov er: - prisen på konstruktionen. - den mulige klippemængde pr. opstilling. - den nødvendige klargøringstid mellem de enkelte opstillinger. Som man kan forvente, er disse faktorer ikke uafhængige af hinanden. En skylift er f.eks. relativ kostbar, men er til gengæld meget effektiv og hurtig at arbejde med. Det er desuden en almindelig erfaring, at sådan udstyr giver en mere præcis klipning af den enkelte gren. Man må dog gøre sig klart, ar en sådan investering stiller store krav til produktions-mængde, klipperutine og arbejdsorganisering. Kan disse krav ikke opfyldes, vil simplere løsninger ofte være mere lønsomme. Man bør altså ikke stirre sig blind på præstationsstørrelsen alene. I det følgende gives en række eksempler på udstyrsløsninger, som i store træk skulle dække spektret på markedet i dag. De enkelte beskrivelser er langt fra udtømmende. Traktor med fastmonteret arbejdsplatform Platformen monteres i længderetningen over traktorens styrehus og motor. Klippehøjden er 4-8 m. Platformen kan hurtig flyttes i stilling ved at køre traktoren fremad i rækken. Rækkevidden er med stangsaks eller eventuelt trykluftudstyr ca. 4 træer på hver side. Udstyret kan billiggøres ved at anvende en udtjent, mindre traktor som basismaskine JES-arbejdsplatform Arbejdsplatformen er anbragt i et gaffeltrucktårn monteret i en traktors trepunktsophæng. Selve platformen er forskydeligt, sådan at den samlede længde i yderste position er 5m. Klippehøjden er 5-12 m med trykluftudstyr. Den påkrævede sporbredde afhænger af basismaskinen; men mindst 2 m er nødvendig. Udstyret synes meget anvendeligt sammenlignet med de væsentligt dyrere skyliftløsninger. Skylifte På markedet findes der i dag forskellige typer af lifte, der kan traktormonteres eller traktor bugseres eller som er selvkørende. Derfor er det vigtigt, at man vælger en type, der passer både bevoksningstyper og økonomi. Fordele ved at bruge skylifte er: - Et bedre overblik og man kan nøjes med at klippe de salgbare grene. - Uafhængig af vejrforhold. 16

17 - Større præstationer. - Større sikkerhed Lifttyper Til klipning af pyntegrønt anvendes 3 typer lifte, teleskoplift, knækarmslift og en kombination af disse. Figur 9. Teleskoplifte Teleskoplifte Arbejdshøjde: Rækkevidde (m): Rotation (grad): Op til ca. 21 meter Op til ca. 15 meter Op til 360 grader Figur 10. Knækarmslift. Knækarmslift Arbejdshøjde Op til ca. 20 meter Rækkevidde (m) Op til ca. 11,6 meter Rotation (grad) Op til

18 Figur 11. Knækarm/teleskoplifte. Kombination knækarm/teleskop Arbejdshøjde Op til ca. 24 meter Rækkevidde (m) Op til ca. 14 meter Rotation (grad) Op til 360 Sikkerhed ved brug af skylifte og arbejdsplatforme Da der er tale om et øget brug af disse arbejdsredskaber, er der henvisning til sikkerhedsbestemmelserne ved brug af transportable personløftere med arbejdsstandplads (AT-meddelelse nr ) samt personløft med gaffeltruck (AT-meddelelse nr ). AT-meddelelse nr (Juni 1996) Transportable personløftere med arbejdsstandplads Denne At-meddelelse oplyser om transportabel personløftere med arbejdsstandplads, bortset fra transportable personløftere til brandsluknings- og redningsarbejde. Transportable personløftere med arbejdsstandplads er beregnet til at løfte personer og materialer til ønsket arbejdshøjde for udførelse af montage, reparation og andet midlertidigt arbejde. De består af en arbejdsplatform eller arbejdskurv, som er monteret på et motordrevet køretøj eller transportabel undervogn, og som ved en maskinelt drevet løfteindretning kan indstilles i ønsket højde og position. Indrettes andre redskaber, som fx mobilkraner og entreprenørmaskiner, til personløft med en arbejdsstandplads direkte fastgjort til redskabets bevægelige udliggerarm, skal redskabet sikkerheds- og sundhedsmæssigt være indrettet mindst lige så forsvarligt som en transportabel personløfter med arbejdsstandplads. Transportable personløftere med arbejdsstandplads skal opfylde arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser for tekniske hjælpemidler. Ud fra disse bestemmelser stilles efter Arbejdstilsynets administrative praksis følgende krav: Brugsanvisning Ved enhver levering (salg, udlejning og udlån) skal der medfølge skriftlige anvisninger på dansk om betjening, brug og vedligeholdelse. Brugsanvisningen skal altid opbevares ved personløfteren. 18

19 Anmeldelse En transportabel personløfter skal anmeldes til den lokale arbejdstilsynskreds før ibrugtagning første gang for hver ny ejer. Ny anmeldelse for samme ejer skal også foretages før ibrugtagning efter væsentlig om bygning eller reparation, og hvis der i forbindelse med ny opstilling af personløfteren foretages væsentligt monteringsarbejde. Dokumentation for anmeldelsen skal fremgå af journalen. Anmeldelse foretages på en særlig blanket som kan rekvireres hos Arbejdstilsynet (form. nr. B ). Journal På eller i nærheden af enhver personløfter skal der findes en journal. Journalen skal bl.a. indeholde: 1. Dokumentation for undersøgelse af personløfterens stabilitet 2. Dokumentation for belastningsprøver. 3. Dokumentation for anmeldelser. 4. Certifikat for bæremidler. 5. Oplysning om eftersyn og evt. konstaterede fejl og mangler, samt hvilke forholdsregler der er taget, herunder det næste eftersyn. 6. Oplysninger om reparationer af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, samt hvilke forholdsregler der er taget, før personløfteren igen tages i brug. 7. Oplysninger om udskiftning af bæremidler. 8. Oplysninger om arbejdstilsynets påbud vedrørende personløftere. Det skal tydeligt fremgå, hvem der er ansvarlig for de enkelte oplysninger, der indføres i journalen. Personløfterjournal kan købes hos Industriens Forlag, best. nr se også At-anvisning nr Belastningsprøve En transportabel personløfter skal i forbindelse med anmeldelsen have været underkastet en statisk prøvebelastning. Attest for prøvebelastningen skal opbevares i journalen. 19

20 Nogle personløfter skal normalt prøvebelastes statisk med 50 %, dog mindst 100 kg, over største tillad tilladte arbejdsbelastning, medmindre andet fremgår af leverandørens brugsanvisning. En dynamisk belastningsprøve skal normalt gennemføres med en prøvelast på 25 % over største tilladte arbejdsbelastning. Indretning Arbejdsstandpladsen (kurv eller platform) skal på alle sider have en 1 m høj indhegning. Den kan bestå af egnet plademateriale eller af et fast, solidt rækværk med mindst en knæliste og en 150 mm høj fodliste, der slutter tæt til gulvet. Som sikring mod at personer kan glide ud, eller at værktøj og materialer kan falde ned, kan rækværket være udfyldt med en plade eller tæt og solidt net. For at undgå klemning af hænderne skal der være anbragt en håndliste 100 mm inden for og 100 mm over indhegningens overkant. Låge i indhegning må ikke åbne udad. Den skal være selvlukkende og forsynet med solidt og automatisk virkende lukketøj. Standpladsen skal være forsynet med forankringspunkter for fastgørelse af personlige værnemidler - sikkerhedsliner - til sikring mod fald for det antal personer, der kan befinde sig på standpladsen. Standpladsens gulv skal være skridsikker og have afløb for regnvand. Der må dog ikke findes åbninger i gulvet, som værktøj eller materialer kan falde ned igennem. Standpladsens gulv skal altid være vandret. Der skal være let adgang til standpladsen. Er den laveste stilling mere end 500 mm over fast terræn eller køretøjets lad, skal der være en fast anbragt trappe eller stige med håndliste eller anden støttemulighed. Umiddelbart ved adgangen til standpladsen skal der være en tydelig angivelse af den største tilladte belastning. Belastningen skal udtrykkes som maksimalt tilladt belastning i kg og som Tilladte antal personer + øvrige belastning Vægten af en person regnes til 85 kg. På standpladsen skal findes et tydeligt skilt med kortfattet brugsforskrift. Hvis det er en forudsætning for brugen, at undervognen står vandret, skal der være libelle, lod eller anden indretning til kontrol af den vandrette stilling. Det skal være muligt at justerer stillingen. På personløftere, hvis stabilitet er afhængig af støttebenenes placering, må arbejdsstandpladsen ikke kunne bringes i arbejdsstilling, medmindre støttebenene er i støttende stilling. 20

21 Løftere, der skal benyttes på et færdselsareal, skal have gult advarselsblink. De dele af løfteren, som kan frembyde fare, bør være malet med gule og sorte advarselsstriber eller røde og hvide striber. Det gælder for eksempel selve standpladsen, støttebenene og de dele, der kan svinge ud De dele af løfteren, som kan frembyde fare, bør være malet med gule og sorte advarselsstriber eller røde og hvide striber. Det gælder for eksempel selve standpladsen, støttebenene og de dele, der kan svinge ud eller sænkes så langt ned, at de kan ramme personer eller kan blive påkørt, eller sænkes så langt ned, at de kan ramme personer eller kan blive påkørt. Betjeningsorganer Styring af arbejdsstandpladsens bevægelser må under arbejdets udførelse kun ske med betjeningsorganer på arbejdsstandpladsen. Betjeningsorganerne skal virke, så bevægelsen standser, når betjeningsorganet slippes (dødmandsknapfunktion). Betjeningsgreb skal bevæges i samme retning, som den bevægelse de styrer. Betjeningsorganer skal være placeret og udformet så utilsigtet påvirkning er forhindret. For eksempel skal trykknapper være forsænket eller forsynet med krave. Betjeningsorganernes funktion skal være angivet ved let forståelige piktogrammer (symboler) eller dansk tekst. Energitilførslen skal kunne afbrydes, for eksempel med nøgleafbryder, for at forhindre uvedkommende i at benytte løfteren. Der skal være nødstop ved betjeningsstedet på eldrevne eller elstyrede personløftere. På undervogn eller køretøj skal der være en indretning til at sænke standpladsen i nødstilfælde. Indretningen skal være sikret imod betjening af uvedkommende, og dens funktion skal være tydeligt markeret. Brug Leverandørens anvisninger skal følges. Ved opstilling skal det sikres, at underlaget kan bære. For løftere med støtteben kan ekstra underlag under støttebenene være påkrævet. Ved opstilling på færdselsområde skal der etableres trafikafmærkning efter vejmyndighedernes og politiets bestemmelser. Pas på elledninger. 21

22 Personer på arbejdsstandplads skal anvende faldsikringsudstyr bestående af sikkerhedssele og sikkerhedsline. Ved enhver indstillingsmanøvre med standpladsen - især ved sænkning - skal føreren sikre sig, at der ikke er personer så nær løfteren, at de kan komme i fare. Løfteren må kun benyttes, når der på stedet er en person, som i en nødsituation kan sænke standpladsen. Arbejdsstandpladsen på transportable personløftere må ikke forlades, når denne befinder sig i løftet stilling. Transportable personløftere må normalt kun flyttes med ubemandet standplads i transportstilling. Der er dog to undtagelser: 1. Køretøjer som har standplads, der kun kan løftes lodret, og som er tilstrækkelige stabile uden støtteben, må flyttes med hævet og bemandet standplads over korte strækninger, når underlaget er jævnt og bæredygtigt standpladsens gulv er højst 2 meter over kørebanen den frie højde over standpladsen er mindst 2 meter 2. Motorkøretøjer, som har tredimensionalt bevægelig standplads må flyttes med hævet og bemandet standplads på følgende betingelser: Det skal fremgå af leverandørens forskrifter, at personløfterens stabilitet tillader denne anvendelse. Det skal være automatisk sikret, at standpladsen ikke kan føres hen i stillinger, hvor stabiliteten kun kan sikres ved brug af støtteben. Kørehastigheden må højst være 5 km i timen. Der skal være telefon- eller radioforbindelse mellem en person på standpladsen og føreren af køretøjet. Føreren af køretøjet skal have frit udsyn fremad og opad. Unge under 18 år Unge under 18 år må ikke beskæftiges som fører eller operatør og må ikke udføre arbejde i arbejdskurv over 5 meters højde. Vedligeholdelse Under reparations- og vedligeholdelsesarbejder skal standpladsen være i transportstilling eller understøttet af en forsvarlig blokeringsanordning. Reparation og vedligeholdelse må kun udføres af sagkyndige, og leverandørens anvisninger i så henseende skal følges. Konstateres væsentlige fejl og mangler ved personløfteren, skal den tages ud af brug og må ikke benyttes, før den er bragt i orden. 22

23 Mindst én gang hver 12. måned skal personløfteren gennemgå et hovedeftersyn, afprøves og prøvebelastes af leverandøren eller anden sagkyndig. Eftersyn, afprøvninger, prøvebelastninger og eventuelle reparationer skal dokumenteres i journalen. Tilsvarende eftersyn skal foretages af en brugt personløfter, inden ny ejer tager den i brug. Se også At-anvisning nr og At-meddelelse nr Jens Andersen/Arbejdstilsynet. Eje eller leje? Hos de mindre pyntegrøntdistrikter vil problemerne omkring udstyrsvalget ofte være størst. I den forbindelse skal det nævnes, at der i stor omfang er mulighed for at leje sig til den teknisk optimale løsning. Står man imidlertid i den situation, at man er i tvivl, om den økonomisk optimale løsning er at leje eller at eje, er det helt afgørende at inddrage efter skat betragtningen i kalkulerne. Det drejer sig navnlig om, at man ved lejeløsningen afskærer sig fra at foretage skattemæssige afskrivninger på udstyret, ligesom man heller ikke opnår skattefradrag for renteudgifter ved lånefinansiering af investeringen. Lejeudgiften kan til gengæld fratrækkes fuldt ud over driften. Typiske løsninger på klippeopgaver I det følgende gives med udgangspunkt i undersøgelser og praksis nogle eksempler på, hvordan klippearbejdet kunne tilrettelægges under varierende forhold. Inddelingen er foretaget efter, hvilken højde det primære klip befinder sig i. Samtidig er der skelet til, hvilke metodikker der sandsynligvis vil blive mest anvendt i fremtiden, jvf. bemærkningerne om arbejdssikkerhed og ergonomi i det forrige afsnit. Det skal selvfølgelig understreges, at der ikke gives enkle, rigtige løsninger, som passer på alle distriktsforhold. Det konkrete valg af redskaber og arbejdsmetodik er i høj grad et spørgsmål om temperament, arbejdsrutine og bevoksningsforholdene på det enkelte distrikt. Klipning fra 0 til 2 m højde Den mest anvendelige metode er her den traditionelle håndsaksklipning. Alternativt kunne trykluftsaks/elsaks anvendes; men det er som førnævnt ikke uden risiko for klipperens fingre, ligesom opstilling, samling og flytning af trykluftudstyret kan sænke præstationerne så meget, at metoden kan blive urentabel. Praktiske erfaringer tyder på, at disse problemer kan overvindes, forudsat at arbejdsstyrken er tilstrækkeligt rutineret. Nedklipning, sammenlægning, sortering, bundtning og ofte udbæring foretages normalt af samme person. Ved klipning er der to hovedregler for arbejdsgangen: a) Hvert træ klippes færdigt, før man går videre til det næste. 23

24 b) Man bør klippe i to rækker samtidig. I ustabile vejrperioder med sne, eller hvis flere klippere arbejder på samme areal, er det en fordel at få dagsværket bundtet og udbåret inden fyraften. I mere stabile vejrperioder kan det derimod være hensigtsmæssigt at ende dagen med at nedklippe grønt til bundtning næste formiddag. Herved undgår man at starte dagen med at arbejde i trækroner, der er våde af dug. Undersøgelser (i nordmannsgran) har vist, at man opnåede præstationsstigning på små 10 % ved at klippe i to rækker træer ad gangen frem for en række. Årsagen var, at man med førstnævnte metode brugte mindre tid på vandring fra træ til træ, og at overskudstiden anvendtes på forøget klipning. Herefter ligger variationsmulighederne i, og på hvilken måde der udbæres og sammenlægges. Nedenstående skema giver en oversigt over de forskellige alternativer samt de målte præstationer i den pågældende bevoksning. Præstationernes niveau må ikke tages for pålydende generelt, da det er en almindelig erfaring, at disse varierer stærkt efter bevoksningsforhold, klipperutine eller om der skal foretages sortering eller ej. I dette tilfælde skete der ingen sortering. Det må forventes, at det normale niveau ved klip af nobilis ligger omkring 100 kg/time. Specielt gælder det for nobilis-grøntet, at de enkelte grene vil variere meget med hensyn til grentykkelser, længde, kvalitet m.m., hvorfor både udbærings- og sorteringsfasen er mere langsommelig end for nordmannsgrangrønt. Klipning i to rækker ad gangen Metode Bundtning (9kg) Udbæring til spor Præstation 1 Når der er klippet grene til ét bundt 2 Efter nedklipning af nogle rækker 3 Ved spor efter udbæring Bundtet Bundtet Ubundtet 143 kg/time 133 kg/time 146 kg/time Ved metode 1 bragte klipperen bundteværktøjet med sig under arbejdets fremadskridende. Ved denne metode, som ved de øvrige, anvendtes en simpel bundtegaffel; men andre typer bundteværktøj ville næppe ændre billedet. Klipperen fortsatte klipningen, indtil han ikke kunne have flere grene i venstre hånd (5-6 grene), hvorefter grenene anbragtes i bundtegaflen. Når bundtningen var foretaget, blev bundtet Smidt ud på sporet eller frem i rækken til udbæring med de næste bundter. 24

25 Ved metode 2 Blev der klippet i 4-6 rækker inden bundtning. Bundtegaflen var anbragt for enden af en række. Under klipningen samledes grenene løbende i pæne, retvendte småbunker. Bundtningen fandt sted efter klipning af nogle rækker og fortsatte, indtil grøntet fra alle rækkerne var bundtet. Grøntet blev udbåret til spor i to bundter ad gangen samtidigt med bundtningens fremadskriden. Ved metode 3 foregik klipning og sammenlægning som ved metode 2. Klipningen startede i rækken nærmest sporet, hvor småbunkerne blev lagt ud på sporet med det samme. I næste række foregik udbæringen først, efter at der var klippet en favnfuld grønt. Når klipperen nåede rækken midt mellem sporene, startedes klipningen i rækken ud til næste spor, hvorefter man arbejdede sig tilbage igennem de oversprungne rækker. Herved fremkom den fordel, at udbæringen af de løse favnfulde grønt kunne ske på tværs af nyligt klippede rækker. På den måde blev udbæringen lettet meget. Efter nedklipningen af et vist antal rækker foregik bundtningen på selve sporet. Af skemaet fremgår det, at forskellen i præstationer på metode 1 og 3 er forsvindende, mens der er et tydeligt spring ned til metode 2. Metode 2 er desuden kendetegnet ved mindre afvekslende arbejdsgang og vil for nogle klippere formentlig være for belastende på grund af den lange sammenhængende klippefase Klipning i 2 til 6 meters højde Her vil det oplagte metodevalg enten være almindelig stangsaksklipning eller klipning med trykluftdreven stangsaks. Almindelig stangsaks For den almindelige stangsaks vedkommende lavede skovteknisk institut, samtidig med den førnævnte undersøgelse, en undersøgelse over præstationerne ved forskellige stangsaksmetodikker. Man undersøgte ikke stangsaksens præstationsniveau ved enkeltrækkeklipning; men man må formode, at denne metode også her er dobbeltrækkeklipning underlegen. Som ved håndsakse-undersøgelsen undersøgte man herefter præstationerne ved 3 forskellige sammenlægnings- og bundtningsmetoder. Ved stangklipning med metode 3 behøvede man dog ikke tage hensyn til, at udbæringen helst skulle ske gennem nyligt klippede rækker. Præstationsresultaterne fremgår af nedenstående skema: Metode Bundtning (9kg) Udbæring til spor Præstation 1 Når der er klippet grene til ét bundt Bundtet 108 kg/time 25

26 Metode Bundtning (9kg) Udbæring til spor Præstation 2 Efter nedklipning af nogle rækker 3 Ved spor efter udbæring Bundtet Ubundtet 116 kg/time 120 kg/time Af tallene og undersøgelsesforudsætningerne fremgår det, at metode 2 og 3 er nogenlunde ligeværdige og begge 7-8 % bedre end metode 1. I forhold til håndsaksklipning i 0 til 2 m højde må man desuden påregne en mindre præstationsnedgang. Trykluft dreven stangsaks Der foreligger endnu ikke præstationsundersøgelser for trykluftdrevne stangsakse anvendt i disse højder. Formentlig vil der være tale om præstationer på niveau med præstationerne for almindelig stangsaks - forudsat at forholdene omkring organisering, opstilling, flytning osv. er i orden. Klipning i 5 m højde og derover De almindeligste muligheder vil i disse højder være: Stige kombineret med stangsaks eller arbejdsplatform kombineret med håndsaks eller stangsaks. Stangsaksen kan enten være almindelig eller trykluftdreven. I kombination med stige kan også nævnes klatring med kort stangsaks eller grensaks. Af sikkerhedsmæssige grunde vil omfanget af klatring formodentlig snart være minimal. Figur 12. Klatring med kort stangsaks og sikkerhedsbælte. En hovedretningslinie for arbejde med stige eller arbejdsplatform/skylift er naturligvis, at man må sørge for at maksimere mængden af klippet 26

27 grønt pr. opstilling. Dette opfyldes primært ved at klippe 2-3 grenkranse pr. gang med det samme antal år mellem hvert indgreb. Men det er desuden vigtigt at opøve en rutine, så rækkevidden og udnyttelsen af hver opstilling bliver maksimal. Stige kombineret med stangsaks Arbejdsgangen ved enkeltmandsarbejde adskiller sig ikke fra klipning i 0-2 m højde, hvad angår sammenlægning og bundtning. Det ville dog mange gange falde naturligt at anvende flermandshold for derved bedre at udnytte tomgangsperioderne ved opstillingerne. Et hold kunne f.eks. bestå af to klippere og en opsamler. Man skal dog tænke på, at klipperne - på grund af stangsaksearbejdets karakter - kan blive ret hårdt belastede. En vedvarende fysisk belastning sænker klipperens koncentration og forhøjer derfor risikoen for alvorlige ulykker, f.eks. ved fald eller lemfældig opstilling af stigen. Effektive midler til begrænsning af denne risiko er anvendelsen af ståplatform og gribeklo. De i handelen tilgængelige gribekløer har desværre i mange tilfælde vist sig uhensigtsmæssige at arbejde med i klippebevoksninger, fordi kloen først udløses, når stigens top trykkes helt ind til stammen. Denne operation kan vanskeliggøres af grene og stubbe i skørtet. Ved anvendelse af trykluftsaks gælder det om at udnytte slangernes rækkevidde maksimalt. Dette kan dels gøres ved løbende at placere kompressoren hensigtsmæssigt i forhold til arbejdets fremadskriden, dels ved at oparbejde rutiner, så man undgår, at luftslangerne snor sig voldsomt ud og ind mellem træerne. Figur 14. Rigtig og forkert fremgangsmåde ved arbejde med trykluftslanger Arbejdsplatform kombineret med håndsaks eller stangsaks Oftest er arbejdsplatformens mobilitet dog sådan, at det er nødvendigt med en stor klipperadius for at få tilstrækkeligt grønt ned pr. opstilling. I disse tilfælde bør stangsaks anvendes og helst trykluftdrevet udstyr, som bedre kan klippe vandret og nedad. 27

28 Hvilken model af lifte vælger man til forskellige pyntegrøntsbevoksninger? Har man bevoksninger, hvor man kører mellem rækkerne, vil lodret teleskoplifte og sakslifte eller forskydelige arbejdsplatforme måske være egnede. Ved arbejde i bevoksninger med indlagte spor vil det være en fordel at anvende teleskoplifte, knækarmslifte eller en kombination af disse, da de kan nå ind i bevoksningen. Ved brugen af disse dyre løsninger er det hensigtsmæssigt, at arbejdet omkring skylifte består af to - tre mand. En klipper grene ned, en samler grene sammen og foretager sortering og bunkelægning ved spor, den tredje bundter. Under nævnte forhold kan klipperen nemt holde de øvrige beskæftigede. Det er meget vigtigt at få organisationen på plads omkring de dyre udstyrsløsninger, sådan at tomgangsperioderne minimeres. Udstyret arbejder ikke på akkord. Renter, afdrag og størstedelen af afskrivningerne skal betales, hvad enten udstyret arbejder eller står stille. Det samme gør sig naturligvis gældende, hvis man betaler lejeafgift for udstyret. 28

29 5. Sortering af nobilis og normansgran Pyntegrøntsektionens sorteringsreglement og salgskatalog fra 1988 indeholder en klar forståelse for, hvad de enkelte kvaliteter i nobilis og nordmannsgran kan bruges til, sorteringsreglementet blev revideret i 1998 hvor unge dekorationsgrene blev tilføjet, og hvor sølvblå dekorationsgrene udgik. Det gamle sorteringsreglement fra før 1988 havde kvalitetsbetegnelsen I, II, III, IV i nobilis, som godt kunne danne misforståelse for, hvor den og den kvalitet hørte hjemme, og hvad det skulle bruges til. (begreberne bliver dog stadig brugt enkelte steder). Ofte laves der lokalt aftaler om levering af specielle partier grønt, f.eks. for lange grene, grene som bliver klippet med 2 kryds hvis de er for lange, mix partier hvor der både er dekorations og mellemgrene i partiet. Nobilis sorteringerne Blå dekorationsgrene Blågrønne dekorationsgrene Unge dekorationsgrene (III/IV) Ungdomsgrene Blå mellemgrene Blågrønne mellemgrene Grønne mellemgrene Sorteringen indtil 1988 Gl. II = Sølvblå Dekorationsgren Ung II = Blå dekorationsgrene III = Blågrøn Dekorationsgren IV = Grønne ungdomsgrene + Blå og grønne mellemgrene Kvalitetsbeskrivelse : (Alle dekorationsgrene skal have mindst 3 kryds) Blå dekorationsgrene Grenlængde: cm Farve: Blå til sølvblå Nålerejsning: Let krumme og kraftige Klippehøjde: Fra ca. 6 m og op Bøjelighed: Temmelig stiv Dækkeevne: Dårlig Antal grene pr. 5 kg. bdt: 7-10 Anvendelse: Borddekoration, gravdekoration, vaser Mærkning: Grøn etiket Blågrønne dekorationsgrene 29

30 Grenlængde: cm Farve: Blågrøn til blå Nålerejsning: Let rejste Klippehøjde: Fra ca. 5 m og op Bøjelighed: Middel Dækkeevne: Lidt under middel Antal grene pr. 5 kg. bdt.: 7-12 Anvendelse: Mellemdyre dekorationer Mærkning: Hvid etiket Unge dekorationsgrene Grenlængde: cm Farve: Blågrøn til blå Nålerejsning: Svagt krusede til let rejste Klippehøjde: Fra ca. 3-5 m Bøjelighed: Ret bøjelige Dækkeevne: Ret god Antal grene pr. 5 kg. bdt.: 9-12 Anvendelse: Dekorationer til gravsteder. Mærkning: Rød etiket Ungdomsgrene Grenlængde: cm Farve: Grøn til blågrøn Nålerejsning: Svagt krusede Klippehøjde: Op til ca. 3 m Bøjelighed: Ret bøjelige Dækkeevne: Ret god Antal grene pr. 5 kg bdt.: Anvendelse: Håndbundter, gravdækning, kranse Mærkning: Gul etiket Blå mellemgrene Grenlængde: cm Farve: Blågrøn til sølvblå Nålerejsning: Let rejste Klippehøjde: Fra den belyste del af stammen (fra ca. 3 m.) Bøjelighed: Ret bøjelige Dækkeevne: Temmelig stor Antal grene pr. 5 kg. bdt.: Anvendelse: Bedste kranse, dyrere håndbuketter Mærkning: Blå etiket Blågrønne mellemgrene Grenlængde: Farve: Nålerejsning: Klippehøjde: Bøjelighed: cm Blågrøn til blå Svagt krusede til let rejste Fra den mindre belyste del af stammen Ret blød og bøjelig

31 Dækkeevne: Temmelig stor Antal grene pr. 5 kg. bdt.: Anvendelse: Kranse og håndbuketter Mærkning: Orange etiket Grønne mellemgrene Grenlængde: cm Farve: Grøn til blågrøn Nålerejsning: Flad til svagt krusede Klippehøjde: Fra den beskyggede del af stammen Bøjelighed: Meget blød og bøjelig Dækkeevne: Stor Antal grene pr. 5 kg. bdt.: Anvendelse: Billige adventskranse, billige håndbuketter Mærkning: Lilla etiket Følgende må ikke forekomme Ved sortering og klipning af nobilis og nordmannsgran må følgende ikke forekomme: Misfarvning på nåle og grene. Tegn på luse-, insektangreb og dyrebid. Afslidte spidser. Algebelægning samt græs, blade og andet ukrudt. Nåletab større end en håndflade kan dække Et eksempel på i hvilken højde man klipper de enkelte sorteringer er vist på efterfølgende skitse: Bemærk, at sølvblå dekorationsgren ikke længere indgår i det officielle sorteringsreglement, men nu indgår i blå dekorationsgrene. 31

32 Nordmannsgran Sorteringsreglementet, som indeholder 3 sorteringer i nordmannsgran, har følgende betegnelse: Prima lang, Prima kort Sekunda Kvalitetsbeskrivelse Prima Grenlængde: Grenens form: Antal grenkryds: Farve på årets nåle: Nålelængde: Nålerejsning: Bøjelighed: Dækkeevne: Bundter: Anvendelse: Mærkning: Prima kort Grenlængde: Grenens form: Antal grenkryds: Farve på årets nåle: Nålelængde: Nålerejsning: Bøjelighed: Dækkeevne: Bundter: Anvendelse: Mærkning: Sekunda Grenlængde: Grenens form: Antal grenkryds: Farve på årets nåle: Nålelængde: Nålerejsning: Bøjelighed: Dækkeevne: cm Velformede, symmetrisk opbyggede med fyldige fuldnålede skud Minimum 3 kryds Ensfarvet grøn og blank/underside hvid Kraftige lange Fladt fremover og opretstående uden skilning på midten Forholdsvis stiv God 9 kg Vasedekoration, gravdækning Rød etiket cm Velformede, symmetrisk opbyggede med fyldige fuldnålede skud Minimum 3 kryds Ensfarvet grøn og blank/underside hvid Kraftige lange Fladt fremover og opretstående uden skilning på midten Ret bøjelig God 5 kg Kranse, håndbuketter, gravdækning Orange etiket cm Mindre fyldige, men velformede, mere åbne end i 1. sortering Minimum 3 kryds Ensfarvede grøn og blank/underside hvid Kraftige. Nålesætning ikke så fyldig og hvælvet som ved 1. sortering Forholds stiv Ret dårlig 32

33 Bundter: Anvendelse: Mærkning: 9 kg Gravdækning, håndbuketter (supermarked) Lilla etiket 33

34 6. Bundtning og vejning Bundte- og vejeredskaber På markedet findes der i dag mange forskellige modeller til bundtning og vejning af pyntegrønt. Fælles for dem alle er, at de er forsynet med en gaffel og en vægtenhed, som gør, at man kan få ensartede faste bundter og en god ergonomisk arbejdsstilling. (Se figur 15) Figur 15. Pyntegrøntvægt med en god ergonomisk arbejdsstilling Figur 16. Forskellige typer kontrolvægte. Det er af stor betydning, at pyntegrøntets tyngdepunkt er placeret midt i gaflen. Forskydninger her - eller hvis gaflen er blevet skæv - kan give usikkerhed på 5-10 %. Dette gælder især, hvis bundte- vejeapparatet ikke står vandret. Det er dog et stort spørgsmål, om målesikkerheden på vægten i virkeligheden spiller en rolle i forhold til andre usikkerhedsmomenter. Her tænkes på gryntets skiftende vandindhold. Det daværende Skovteknisk Institut har i 1981 undersøgt vægttabet på 5 kg nobilisbundter ved forskellige typiske lagrings-metoder i skygge og i det fri. Af disse fremgik det for det første, at det ikke har nogen indflydelse på fordampningen, om bundterne stables eller sættes med grenstabbene nedad, eller om bundterne anbringes i skygge eller i det fri. For det 34