Bygherrerapport. Der undersøges fortidige anlæg og muldafrømmes med gravemaskine på Hylstensbjerg-gravningen. Foto: Malene R. Beck.

Transkript

1 Bygherrerapport SOM 346 Hylstensbjerg Bjerreby sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr KUAS jr.nr /SOM-0007, ejerlav Hellev By, Bjerreby, matr.nr. 2a og Vårø By, Bjerreby, matr.nr. 9d Forfatter: Søren Jensen Der undersøges fortidige anlæg og muldafrømmes med gravemaskine på Hylstensbjerg-gravningen. Foto: Malene R. Beck. Svendborg Museum Bygherrerapport nr

2 SOM 346 Hylstensbjerg Bjerreby sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr KUAS jr.nr /SOM-0007, ejerlav Hellev By, Bjerreby, matr.nr. 2a og Vårø By, Bjerreby, matr.nr. 9d Bygherrerapport for udgravningen af bopladsspor fra oldtid og middelalder samt brandgrave fra oldtid Udført af Søren Jensen m.fl. I perioden 23. marts til 20. april 2009 For Svendborg Museum Indhold: Resumé... 3 Undersøgelsens resultater... 3 Konklusion og perspektivering... 7 Undersøgelsens baggrund... 8 Topografi, terræn og undergrund... 8 Andre fortidsminder i området... 9 Administrative data... 9 Udgravningsmetode Dataliste Litteraturliste Tidstavle... 13

3 Fig. 1: Oversigt over de undersøgte områder ved Hylstensbjerg. Hegnsgrænser er markeret med grønt, og veje er markeret med lyserødt. Resumé I anledning af opsætning af store vindmøller undersøgte Svendborg Museum i marts-april 2009 et område på kvadratmeter på lokaliteten Hylstensbjerg øst for Bjerreby på Tåsinge. Der blev fundet spor efter bebyggelse og aktivitet på området i forhistorisk tid i form af stolpehuller, gruber, brandgrave, agerrener og toftegrøfter. Der kunne udskilles to langhuse og en staklade. Yderligere et hus blev delvist afdækket og det kunne ikke afgøres hvor stort det oprindeligt havde været. Pladsens fem brandgrave ligger indenfor et afgrænset område; umiddelbart nord for brandgravene ligger der en koncentration af 14 kogestensgruber i en uregelmæssig cirkel. Genstandsmaterialet fra undersøgelsen er særdeles sparsomt og ukarakteristisk. Pladsens agerrener og toftegrøfter samt det ene langhus udgør en bebyggelse fra middelalderen, hvorimod de øvrige gruber, stolpehuller og spor efter huse formodes at være fra bondestenalderen, bronzealderen og/eller ældre jernalder. Undersøgelsens resultater Der undersøgtes et område på i alt kvadratmeter, hvilket fordeler sig på tre udgravningsfelter (Felt A, B og C) samt mellemliggende søgegrøfter (Fig. 1). Ved undersøgelsen registreredes i alt 571 anlæg; disse fordeler sig på 286 stolpehuller, 215 gruber, 32 grøfter, 13 agerrener, 5 brandgrave, 2 ikke tolkbare anlæg, 7 naturfænomener samt 11 målepunkter. 3

4 FAKTA Langhuse Man har bygget langhuse i Danmark siden begyndelsen af bondestenalderen. Igennem hele bondestenalderen og lidt ind i ældre bronzealder ( f.kr.) bygger man toskibede langhuse; det vil sige huse med en enkelt række af stolper inden i bygningen. Denne stolperække har båret husets tagkonstruktion og kaldes derfor for tagbærende stolper. I ældre bronzealder begynder man at bygge treskibede langhuse; det vil sige huse med to rækker af tagbærende stolper inden i bygningen. Treskibede langhuse er den altdominerende bygningsform i Danmark fra ældre bronzealder til slutningen af vikingetiden (1500 f.kr e.kr.). Både toskibede og treskibede langhuse bygges således over meget lange tidsrum. Indenfor både de toskibede og især de treskibede huses byggeperioder ændrer forskellige detaljer i husenes udseende sig dog også gennem tiden. I mange tilfælde er kun sporene af de dybest nedgravede stolper bevaret; det vil sige de tagbærende stolper. I middelalderen ( e.kr.) ændres byggeskikken igen. Nu har man ikke længere en eller to rækker tagbærende stolper indeni huset; i stedet bærer vægstolperne husets tagkonstruktion. Bopladsspor fra oldtiden Der er fundet spor af en bygning på Felt B; det drejer sig om et mindre, treskibet hus, der er orienteret i retningen ØNØ-VSV (Fig. 2). Huset måler 4,5 x 3 meter. Huset består af tre par tagbærende stolper; dets sydvestligste tagbærende stolpe er ikke afdækket. Spændet er 2,6 meter, og afstanden mellem de tagbærende stolpepar er 1,8-2,1 meter. Der er ikke gjort fund i forbindelse med huset, men baseret på dets udseende kan det være fra yngre bronzealder ( f.kr.) eller ældre jernalder (500 f.kr.-200 e.kr.). Lige vest for felt B blev der i vejtraceet fundet stolpehuller, der sandsynligvis stammer fra endnu et hus. Dette hus kan også have ligget på stedet i bronze- eller jernalderen. På flere dele af det undersøgte område (især på Felt A og Felt C) er de fortidige spor karakteriseret ved koncentrationer af affaldsgruber og Fig. 2: Lille treskibet langhus på Felt B. stolpehuller, der dog tilsyneladende ikke indgår i bygninger. Det er kun på den nordlige del af området (omkring Felt B), at der er fundet genstande i nogle af anlæggene det drejer sig om et par stykker bearbejdet flint samt små, grove lerkarskår. En tidsfæstelse af genstandene er desværre usikker, da de er meget ukarakteristiske: Man har hugget flint og lavet grove lerkar igennem meget lange perioder af Danmarks oldtid. Det, at der kun er gjort få fund i anlæggene, peger dog på, at sporene er fra en periode før jernalderen. På den ældre jernalders (500 f.kr e.kr.) bopladser findes der normalt store mængder af lerkarskår i affaldsgruberne, og det er som sagt ikke tilfældet her. På bopladserne fra bondestenalderen ( f.kr.) og bronzealderen ( f.kr.) er fundmaterialet derimod ofte sparsomt. To karakteristiske elementer på bopladser fra disse perioder er aflange, fundfattige gruber samt koncentrationer af stolpehuller, der tilsyneladende ikke har indgået i egentlige bygninger. Noget lignende findes flere steder på Hylstensbjerg. Alt i alt er en tidsfæstelse til bondestenalderen ( f.kr.) eller bronzealderen ( f.kr.) nok det mest sandsynlige dette svarer fint til de øvrige fund, der kendes i omegnen (se Andre fortidsminder i området). To kogegrubefelter fra yngre bronzealder eller ældre jernalder På det undersøgte områdes sydøstlige del (den nordlige del af Felt C) findes en koncentration 4

5 FAKTA Kogestensgruber Kogestensgruber er gruber, der indeholder trækul og varmepåvirkede sten. De er en af de mest almindelige typer af forhistoriske anlæg, og de fi ndes på pladser fra både bronzealderen ( f.kr.) og jernalderen (500 f.kr.-775 e.kr.). Kogestensgruber har været brugt som en slags primitive madlavningsovne: Man har først tændt et bål i et hul i jorden. Herefter har man lagt nogle sten ned i bålet, således at de er blevet opvarmet. Ovenpå de varme sten har man lagt det kød, man har villet stege (pakket ind i blade e.l.), og dækket hullet til med jord igen. Når kødet så har ligget dér i nogle timer, har det været gennemstegt, og er blevet hentet frem igen. Kogestensgrubernes udbredelse på pladserne er meget varieret: Nogle steder ligger de på rækker, og andre steder ligger de i koncentrationer. De kan også både ligge indeni huse og udenfor huse. På mange pladser ligger de tilsyneladende tilfældigt spredt. af 14 kogestensgruber (Fig. 3). Kogestensgruberne danner en uregelmæssig cirkel på 13,2 x 8,5 meter. Tre kogestensgruber, der er blevet nærmere undersøgt, viste sig at have varierende form og dybde og til dels også varierende fyld; to af dem bestod kun af et lag fyld og var nærmest proppet med ildpåvirkede sten fra top til bund, hvorimod den tredje var lagdelt og indeholdt forholdsvis få ildpåvirkede sten. Der ligger ikke ret mange andre anlæg i nærheden af kogestensgruberne. Man kan naturligvis ikke udelukke, at der ligger huse e.l. udenfor de undersøgte områder, men foreløbig ser det ud til, at kogestensgrube-koncentrationen ligger ret isoleret. Endnu en koncentration af kogestensgruber blev fundet længst mod vest i det vejtracé, der går fra Felt B ud mod Hylstensbjergvej. Her er området med kogestensgruber ikke afgrænset men fortsætter både mod vest, nord og syd. Sandsynligvis hører disse kogestensgruber til en boplads, idet der også lå enkelte stolpehuller affaldsgruber sammen med dem. Koncentrationer af kogestensgruber kendes især fra yngre bronzealder ( f.kr.) og førromersk jernalder (500 f.kr.-kr.f.). Antallet af kogestensgruber i sådanne koncentrationer er varierende, men nogle steder kommer det op på flere hundrede. De fleste steder findes der ingen samtidig bebyggelse i nærheden af koncentrationerne (Kristensen 2008: s. 35 ff.). De store kogestensgrube-koncentrationer tolkes ofte som spor efter sammenkomster af mennesker fra flere forskellige bopladser måske i forbindelse med religiøse ceremonier. I forhold til pladserne med flere hundrede kogestensgruber er koncentrationen på Hylstens- Fig. 3: Koncentration af kogestensgruber (markeret med gråt) og samling af brandgrave (markeret med rødt) på den nordlige del af Felt C. 5

6 Fig. 4: Brandgrav, som den så ud i jordoverfl aden. Graven består af et hul i jorden, der er fyldt med trækul og brændte menneskeknogler. (Foto: Søren Jensen) bjerg felt C så lille, at de også blot kan være resterne af en enkelt gårds madlavning. Det, at der tilsyneladende ikke ligger nogle samtidige huse i nærheden af kogestensgruberne, kunne dog tyde på, at de ikke har været brugt i den daglige husholdning. Kogestensgruber, der danner cirkler, kendes desuden også fra andre pladser med koncentrationer af kogestensgruber (Aarsleff 2006; Prangsgaard & Andersen 2008: Fig. 2). Fig. 5: Tværsnit af brandgraven, der ses i fl aden på fi g. 4. Som det ses, er graven ikke særlig dyb. (Foto: Søren Jensen) Brandgrave fra yngre bronzealder eller ældre jernalder En ting der taler for, at kogestensgruberne har været brugt i forbindelse med andet end den daglige madlavning, er, at der findes en lille gravplads umiddelbart syd for kogestensgrubekoncentrationen (Fig. 3). Der er fundet i alt fem grave på pladsen. Det drejer sig om brandgrave: Den døde er blevet brændt, hvorefter resterne fra ligbålet er blevet lagt i et hul i jorden (Fig. 4). Fire af de fem brandgrave ligger tæt sammen i en koncentration, hvorimod den femte grav ligger lidt herfra. Det er muligt, at gravpladsen fortsætter udenfor det undersøgte område. De fleste af brandgravene var dårligt bevarede: For to af gravenes vedkommende var kun de nederste rester bevaret, og to af de øvrige var begge under 10 cm dybe (Fig. 5). Der kan således have eksisteret flere grave, som blot ikke er bevaret længere. Ved undersøgelsen af brandgravene fandtes der brændte knogler og trækul men ingen genstande. Gravenes fyld er dog blevet indsamlet og vil senere blive gennemskyllet, hvorved der kan fremkomme småstykker af genstande, som ikke kunne ses ved undersøgelsen på stedet. Brandgrave er mest almindelige i yngre bronzealder ( f.kr.) og ældre jernalder (500 f.kr.-200 e.kr.). Gravpladsen kan således være samtidig med den før nævnte koncentration af kogestensgruber, hvilket er bemærkelsesværdigt. Det er ikke usandsynligt, at kogestensgruberne er blevet brugt til at stege kød, der er ble- Fig. 6: Langhus med tilhørende toftegrøft (markeret med violet) og agerrener (markeret med gråt) på Felt B. Der fi ndes fl ere agerrener indenfor det undersøgte område længere mod nord. 6

7 vet spist ved begravelserne. Hus, grøfter og marker fra middelalderen På det undersøgte områdes sydlige dele findes der forskellige former af spor fra middelalderen ( e.kr.) (Fig. 6). På Felt B er der fundet et hus fra middelalderen. Huset er orienteret i retningen N-S. Huset måler 9,8 x 4,4 meter og er lettere skævt. I alt fem stolper indgår i huset; dets sydvestlige hjørne er ikke afdækket. Umiddelbart syd og vest for huset findes der en såkaldt toftegrøft. I middelalderen markerede man afgrænsningen af det område, der hørte til en gård, med sådanne grøfter. Nord for huset findes der også spor efter marker i form af agerrener. Agerrener er rester af såkaldte højryggede agre; det vil sige lange, smalle marker. Højryggede agre blev brugt i perioden e.kr., så de kan være samtidige med huset og grøften. Der ses også flere spor af toftegrøfter i vejtraceet vest for felt B, det tyder på at der kan have været en større bebyggelse på stedet. På den sydlige del af Felt C findes der en grøft, der er næsten identisk med toftegrøften på Felt B. Lige op ad grøften ligger der en såkaldt staklade; det vil sige fire stolper, der danner en firkant (Fig. 7). Stakladen måler 4,5 x 3,2 meter. Stolpen i dens nordvestlige hjørne er udslettet af et moderne dræn. Staklader er ikke blevet brugt til beboelse men til opbevaring af fx hø; der kan dog sagtens ligge et eller flere beboelseshuse udenfor det undersøgte område. I denne forbindelse skal det også nævnes, at der på luftfotos kan ses systemer af grøfter i området øst for Felt A og nord for Felt C. Konklusion og perspektivering Fig. 7: Staklade og toftegrøft på den sydlige del af Felt C. De ældste fund på pladsen er fra bondestenalderen ( f.kr.) eller bronzealderen ( f.kr.): I denne periode har man gravet affaldsgruber på stedet, og der har sikkert også ligget huse på stedet, selvom vi ikke har fundet sikre spor af dem. Måske har husene ligget udenfor det undersøgte område. Bopladssporene fra bondestenalderen og bronzealderen skal ses i sammenhæng med adskillige samtidige grave og fund af flintredskaber i Hylstensbjergområdet (se Andre fortidsminder i området). I yngre bronzealder ( f.kr.) eller ældre jernalder (500 f.kr.-200 e.kr.) har man både begravet sine døde og foretaget madlavning indenfor et afgrænset areal på den sydøstlige del af pladsen. Tæt ved gravpladsen har man lavet mad i en koncentration af kogestensgruber måske i forbindelse med begravelserne. En mindre bygning på en anden del af pladsen kan også være opført i denne periode. Herefter går der adskillige hundrede år, hvor der tilsyneladende ikke er aktivitet på stedet. I middelalderen ( e.kr.) vender man dog tilbage til Hylstensbjerg. I denne periode ligger der mindst en gård med tilhørende marker på stedet. Der er således spor efter aktivitet i flere forskellige perioder på størstedelen af de berørte arealer, og sporene fortsætter tydeligvis udenfor de undersøgte felter. I hvert fald ser middelalderbebyggelsen på luftfotos ud til at have dækket et temmelig stort areal, hvoraf vi kun har undersøgt en lille del i denne omgang. Det samme gælder sandsynligvis for sporene fra de tidligere perioder. Selvom pladsen således langtfra er fuldt udgravet, supplerer den de fund, der i forvejen kendtes fra området, på flere punkter: For det første er de fleste af de i forvejen kendte fund enten grave eller løsfundne genstande, hvorimod vi 7

8 på Hylstensbjerg har spor af en boplads. Kombinationerne af forskellige typer af spor på pladsen er også interessante: En koncentration af kogestensgruber er fundet sammen med en samling af brandgrave indenfor et afgrænset område, hvilket supplerer vores viden om, hvad der er foregået i forbindelse med gravlæggelser i yngre bronzealder eller ældre jernalder. Fra middelalderen findes både et hus, en toftegrøft samt spor af marker indenfor et afgrænset område, hvilket giver os et billede af, hvordan middelalderens landbebyggelse har været organiseret i området. Undersøgelsens baggrund Den 17. februar 2009 kontaktede bygherre Svendborg Museum og meddelte, at der samme dag ville være opstartsmøde vedrørende opsætning af vindmøller ved Søby på Tåsinge. Det aftaltes, at museet ville følge bygherres muldafrømning på stedet, og der udarbejdedes herefter et budget for en arkæologisk forundersøgelse. Efter fremsendelse og godkendelse af budgettet fra Kulturarvsstyrelsen og bygherre kunne undersøgelsen påbegyndes den 23. marts. Da der under muldafrømningen fremkom så mange anlæg, at der var risiko for, at forundersøgelses-budgettet ikke ville være tilstrækkeligt, udarbejdedes et budget for en egentlig arkæologisk undersøgelse. Dette fremsendtes og godkendtes af Kulturarvsstyrelsen og bygherre, hvorefter undersøgelsen af de fundne anlæg kunne påbegyndes den 14. april. Topografi, terræn og undergrund Det undersøgte område ligger i et forholdsvis fladt og lavtliggende landskab; de forhøjninger, der findes, er lave (Fig. 8). N-S-gående søgegrøft vest for Felt A: Den sydlige del af grøften skråner mod syd. Undergrunden består af gult til hvidgult ler; nogle steder findes lommer af næsten rent sand og andre steder grus. Muldlaget er cm tykt. Det nordlige Felt A: Feltets overflade er ganske Fig. 8: Felt C set fra syd. Udgravningsfeltet ligger på en mindre forhøjning i det temmelig fl ade landskab. (Foto: Søren Jensen) 8

9 Fig. 9: Hylstensbjerg-gravningen (markeret med en blå fi rkant) og andre fortidsminder i området. Numrene svarer til de SB (sognebeskrivelses-) numre, der nævnes i teksten. (Kort fra jævn; dog let skrånende mod øst. Undergrunden består af gult til lys grågult sandet ler. Muldlaget er cm tykt. Det sydvestlige Felt B: Feltets overflade er ganske jævn; dets sydlige del skråner dog mod nord. Undergrunden består af lysgult ler til sandet ler med lysgrå pletter. Visse steder findes pletter af sand. Muldlaget er cm tykt. VNV-ØSØ-gående søgegrøft mellem det sydvestlige Felt B og det sydøstlige Felt C: Overfladen er ganske jævn og kun let skrånende mod øst. Undergrunden består af lysgult og lysgråt leret sand. Muldlaget er cm tykt. Det sydøstlige Felt C: Feltet ligger på en mindre forhøjnings sydøstvendte skråning; overfladen er let skrånende. Undergrunden består på feltets nordligste del (den højest beliggende del af feltet) af lysgult ler, hvorimod den på de øvrige dele af feltet består af lysgult og lysgråt sandet ler til sand. Muldlaget er cm tykt. Andre fortidsminder i området Der er registreret adskillige fortidsminder i området omkring det undersøgte område (se Jensen 1976). Det drejer sig især om fund fra bondestenalderen ( f.kr.) og bronzealderen ( f.kr.) (Fig. 9). Hvis vi starter med fundene fra bondestenalderen, så er der flere steder i området registreret grave både store stenbyggede gravkamre fra periodens tidlige dele (SB 7, SB 13, SB 19) og mindre stenkister fra periodens senere dele (SB 22, SB 27). Syd for det undersøgte område er der fundet et depot af flintøkser og -mejsler (SB 35). Endelig er der flere steder opsamlet flintgenstande fra flere forskellige dele af bondestenalderen (SB 67, SB 103). Der er ligeledes registreret grave fra bronzealderen adskillige steder i undersøgelsens omegn både grave under høj fra ældre bronzealder og urner fra yngre bronzealder (SB 11, SB 12, SB 19, SB 20, SB 66). Der kendes desuden et par skålsten, det vil sige sten med simple helleristninger, i undersøgelsens omegn (SB 63, SB 66) de er sandsynligvis også fra bronzealderen. Nordvest for undersøgelsen er der registreret en brandgrav fra yngre bronzealder eller ældre jernalder (SB 1) og en boplads fra ældre jernalder (SB 58). Endelig er der registreret flere gravhøje (SB 16, SB 56, SB 100) samt en boplads (SB 92), der ikke kan tidsfæstes nærmere end 9

10 oldtid. Administrative data Bygherre: Wind 1 A/S, Holgersgade 1, 7900 Nykøbing Mors. Kontaktperson: Torsten Klein Mikkelsen. Følgende korrespondence er knyttet til undersøgelsen: 17. februar 2009: fra Malene R. Beck til Torsten K. Mikkelsen vedrørende fremsendelse af materiale. 17. februar 2009: fra Torsten K. Mikkelsen til Malene R. Beck vedrørende ændring af vejforløb. 18. februar 2009: fra Malene R. Beck til Torsten K. Mikkelsen vedrørende samlet anlægssum. 18. februar 2009: fra Torsten K. Mikkelsen til Malene R. Beck vedrørende samlet anlægssum. 18. februar 2009: Budget for arkæologisk forundersøgelse fremsendes til Kulturarvsstyrelsen. 18. februar 2009: fra Torsten K. Mikkelsen til Svendborg Museum vedrørende opstart af projekt. 19. februar 2009: fra Malene R. Beck til bygherre vedrørende besigtigelse af areal. 23. februar 2009: Kulturarvsstyrelsen godkender budget for forundersøgelse. 27. februar 2009: Budget for forundersøgelse fremsendes til bygherre. 10. marts 2009: fra Torsten K. Mikkelsen til Malene R. Beck m.fl. vedrørende fejl i referat fra opstartsmøde. 18. marts 2009: fra Torsten K. Mikkelsen til Malene R. Beck med godkendelse af budget samt vedrørende museets tilstedeværelse under forskellige etaper af byggeriet. 18. marts 2009: fra Malene R. Beck til Torsten K. Mikkelsen vedrørende museets tilstedeværelse under forskellige etaper af byggeriet. 18. marts 2009: fra Torsten K. Mikkelsen til Malene R. Beck vedrørende museets tilstedeværelse under forskellige etaper af byggeriet. 3. april 2009: fra Torsten K. Mikkelsen til Malene R. Beck vedrørende fund under muldafrømning. 3. april 2009: Budget for arkæologisk undersøgelse fremsendes til Kulturarvsstyrelsen. 3. april 2009: Kulturarvsstyrelsen godkender budget for arkæologisk undersøgelse. 6. april 2009: Budget for arkæologisk undersøgelse fremsendes til bygherre. 6. april 2009: fra Torsten K. Mikkelsen til Malene R. Beck med godkendelse af budget samt vedrørende dettes størrelse. 7. april 2009: fra Malene R. Beck til Torsten K. Mikkelsen vedrørende budgettets størrelse. 20. april 2009: fra Torsten K. Mikkelsen til Malene R. Beck vedrørende frigivelse af arealer. Udgravningsmetode Mulden blev afrømmet ved hjælp af en gravemaskine med en 2,5 meter bred rabatskovl. Bygherre stod for muldafrømningen, der blev fulgt af museets medarbejdere. Visse steder i den VNV-ØSØ-gående søgegrøft mellem Felt B og Felt C er mulden ikke helt afrømmet, da det kun var nødvendigt for bygherre at fjerne jord indtil en bestemt dybde under underfladen. Alle anlæg er opmålt med GPS ved Villy Nielsen; system 34. Herefter er digitaliserede planer blevet udskrevet. De fleste anlæg er beskrevet i fladen. Nogle nåede at tørre ud, inden de var blevet beskrevet, hvorfor fladebeskrivelserne på Felt C må anses for at være temmelig upræcise. Udvalgte anlæg er gravet halvt igennem (snittet), hvorefter tværsnittet er tegnet i størrelsesforholdet 1:20 og beskrevet. For størstedelens vedkommende er snitningen foregået med spade og graveske. Toftegrøften A354 er dog snittet ved hjælp af gravemaskine. Efter snitning, tegning og beskrivelse er de stolpehuller, der indgår i langhuset K1, blevet tømt. Brandgravene A423, A424 og A449 er undersøgt på følgende måde: Der er blevet udlagt fire målepunkter omkring hver grav, hvorefter de er blevet tegnet i fladen i størrelsesforholdet 1:10. 10

11 Herefter er graven blevet snittet med graveske, og dens tværsnit er blevet tegnet og beskrevet (Fig. 10). Endelig er graven blevet tømt med graveske. Gravenes fyld er blevet indsamlet til soldning. Brandgravene A586 og A587 er ikke undersøgt, da der kun var sparsomme rester tilbage af dem. Der er taget jordprøver af fylden i langhuset K1s stolpehuller samt i et par kogestensgruber, der indgik i en koncentration af sådanne gruber. Disse jordprøver vil senere blive gennemskyllet og således undersøgt for fund af forkullet materiale (træ, korn o.l.). Fotos er taget med digitalkamera. Der er taget billeder af brandgrave i fladen og i profil samt oversigts- og arbejdsbilleder. Anlæg er nummereret fortløbende A1-A607. Fund er nummereret fortløbende X1-X10. Tegninger er nummereret fortløbende T1-T9. Fotos er nummereret fortløbende A samt B ; de manglende numre udgøres af dubletter. En længere periode med solrigt og tørt vejr gjorde, at jordoverfladen under den senere del af undersøgelsen var hård og tør. Forholdene var således særdeles uhensigtsmæssige til at søge efter og fremskovle eventuelle oversete anlæg, hvorfor det ikke kan udelukkes, at nogle anlæg er blevet overset. Dataliste Undersøgelsen har Svendborg Museum journalnummer SOM 346 og KUAS journalnummer /SOM Undersøgelsen foregik i perioden 23. marts til 3. april samt april Udgravningsansvarlig: Museumsinspektør Malene Refshauge Beck. Daglig leder: Museumsinspektør Søren Jensen samt i få dage museumsinspektør Lars Ewald Jensen. Desuden medvirkede museumsinspektør Maria Elisabeth Rasmussen samt cand.mag Signe Fog Mogensen. Beretning, fund og dokumentation opbevares på Svendborg Museum. Fig. 10: Signe Fog Mogensen tegner tværsnittet af en af pladsens brandgrave. (Foto: Søren Jensen) 11

12 Litteraturliste Henvisninger i teksten: Jensen, V. 1976: Tåsinges fortidsminder. Svendborg. Kristensen, I.K. 2008: Kogegruber i klynger eller på rad og række. Kuml Prangsgaard, K. & Andersen, A.B. 2008: 3000 år gamle kultpladser ved Søndersø. Fynske Minder Aarsleff, E. 2006: Bombakken I (nr. 10). Arkæologiske Udgravninger i Danmark. Katalog Findes på Generelt om bondestenalder, bronzealder, ældre jernalder og middelalder: Jensen, J. 2001: Danmarks Oldtid. Stenalder f. Kr. København. (s. 239 ff.) Jensen, J. 2002: Danmarks Oldtid. Bronzealder f. Kr. København. Jensen, J. 2003: Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr.-400 e.kr. København. Roesdahl, E. (red.) 1999: Dagligliv i Danmarks middelalder: en arkæologisk kulturhistorie. København.

13 Tidstavle Periode Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jæger-samler stenalder Underperiode Kalenderår f./e. Kr. Nyere tid 1536 Senmiddelalder 1400 Højmiddelalder 1200 Gård og marker Tidlig middelalder 1050 Vikingetid 775 Germansk jernalder 375 Romersk jernalder Kr.fødsel Førromersk jernalder 500 Brandgrave og Yngre bronzealder 1100 kogestensgruber Ældre bronzealder 1700 Sen-neolitisk tid 2400 Bopladsspor Enkeltgravstid 2800 Mellem-neolitisk tid 3200 Tidlig-neolitisk tid 3900 Ertebøllekultur Kongemosekultur Ældste stenalder/ Palæolitikum Maglemosekultur Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur