Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling

Transkript

1 Bygherrerapport Undersøgelse af diverse gruber og stolpehuller i forbindelse med separatkloakering i området omkring Hostrup Strandpark og Lem. Sagsinfo SMS 1231 Hostrup Strandpark Stednr Lem sogn Rødding herred Viborg amt Udgravningsleder Terkel Brannet Arkæologi Brårupgade 18 A 7800 Skive Kontortid: mandag-torsdag 9-13 Tlf.: [email protected] EAN: Oversigtskort Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal Kilde: Muse um, Arkæologi Kort over Hostrup Strandpark Kilde: Arkæologisk Afdeling Oversigtsfoto Oversigtsfoto af K2 SMS Kilde: Arkæologisk Afdeling 1231

2 2 Indhold AUD 2014 s.2 Undersøgelsens forhistorie s.2 Bygherre s.2 Topografi, terræn og jordbund s.2 Målesystem og fix-punkt s.2 Prøvegravningsmetode s.2 Prøvegravningens resultater s.2 Indstilling s.6 Bilag I. Anlægsliste II. Fundliste III. Tegningsliste IV. Fotoliste

3 3 AUD 2014 Lem-Hostrup Bopladsspor Separatkloakering Yngre bronzealder/yngre jernalder I forbindelse med Skive Kommunes udmøntning af EU-direkktiv om separatkloakering i området omkring Hostrup Strandpark valgte Muse um, Arkæologi, at følge muldafrømningen eller at foretage mindre prøvegravninger forud for anlægsarbejdet. Dette resulterede i fund af dele af et større bebyggelses område fra yngre jernalder. Muligvis germansk jernalder. Samt enkelte gruber fra yngre bronzealder. SMS1231 Terkel Brannet Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med Skive Kommunes udmøntning af EU-direkktiv om separatkloakering i området omkring Hostrup Strandpark valgte Muse um, Arkæologi, at følge muldafrømningen eller at foretage mindre prøvegravninger forud for anlægsarbejdet. Bygherre Bygherre: Skive Vand Aps. Entreprenør: Vils A/S. Ansvarlig muserumsinspektør fra Muse um, Arkæologi: Malene Nymann. Daglig leder med beretningspligt fra Muse um, Arkæologi: Terkel Brannet. Topografi, terræn og jordbund Området omkring Hostrup Strandpark er beliggende på halvøen Sallings vestkyst umiddelbart syd for Lem by og nordvest for den tidligere fjordarm og nuværende sø Sønder Lem Vig. I området kendes til en del fortidsminder fra stort set alle af oldtidens perioder. Eksempelvis gravhøje fra stenalder og bronzealder samt bopladsspor fra stenalder, bronzealder og jernalder. Til den sidste kategori slutter sig Lem By og den øst herfor liggende lokalitet Opperby, som begge har rod i vikingetiden. Målesystem og fix-punkt Efter endt muldafrømning blev grøfter og anlæg indmålt med GPS. Prøvegravningsmetode Sagen er mest at betragte som en følgesag, da museets medarbejdere enten fulgte muldafrømningen eller foretog prøvegravninger af de berørte arealer umiddelbart før entreprenørarbejdet med maskinkraft stillet til rådighed af bygherre og entreprenør. Efter endt muldafrømning blev søgegrøfter og anlæg indmålt med GPS. Derefter blev udvalgte stolpehuller og andre anlægstyper snittet og for stolpehullernes vedkomne, forsøgt udredt i konstruktionsmæssige sammenhæng. Prøvegravningens resultater Undersøgelsen viser, at stort set hele området omkring sommerhusområdet ved Hostrup Strand tidligere er gennemgravet i forbindelse med lertagning, byggemodning og kabel- og kloaknedlæggelser. Her til skal det tilføjes, at eftersom den overvejende del af projektet var centreret i de eksisterende vejforløb kan der stadigvæk være bevaret fortidsminder på nogle at sommerhusgrundene. Især omkring vejene Multebærvej og Brombærvej i sommerhusområdets nordlige del bør holdes under opsyn i fremtiden. Her kunne der ved muldafrømningen under moderne opfyld konstateres et op til 20 cm tykt lag af muld. Laget tolkes af udgraver som værende

4 4 rester af den oprindelige overflade. Ved muldafrømningen fremkom da enkelte afslag og stolpehuller. Med hensyn til resten af områderne omkring Hybenvej, Slåenvej, Enebærvej, Tyttebærvej og Havtjørnevej så bestod det afgravede materiale af påført let muldblandet undergrundsmateriale på en jævn (afgravet) bund af undergrund in-situ. Særlig opmærksomhed var omkring undersøgelserne af den nordlige del af Hybenvej hvor der tidligere er optaget en urne og i vestenden af Blåbærvej samt hele Enebærvej hvor målet var at finde rester af den gamle kyst hvor mennesker i eksempelvis ældre stenalder og vikingetid må forventes at have opholdt sig i kortere eller længere tid. Undersøgelsen viste at den oprindelige kystskrænt, ifald den stadig eksisterer, må ligge øst for Enebærvej - under sommerhusene - for Enebærvej er nærmest at karakterer som en dæmning som består af rent opfyld. (Se bilag 1). Mod slutningen af anlægsarbejdet skulle resterne af et fredet dige for enden af Brombærvej gennembrydes. Der var en del diskussion mellem bygherre, entreprenør og muserumsmedarbejder om hvorvidt der overhovedet var noget bevaret af diget men undersøgelsen viste, at der er op mod en halv meter bevaret af diget. Undersøgelsen af diget blev varetaget af inspektør for middelalder og nyere tid Turi Thomsen, Muse um, Arkæologi: Besigtigelse af to gennemgravninger, ledningsføring gennem fredet jorddige v. Agertoften/Brombærvej De to snit gravedes d Snittenes omtrentlige placering er angivet på nedenstående kortudsnit. Det vestligste snit (Foto F141-F143) er et velbevaret jorddige. Snittet viser undergrund med original overflade m. opgravet blandingsmateriale bestående af muld og undergrundssand. Materialet er hentet på nordsiden af diget, hvor der tilsvarende er dannet en lille grøft. Den øverste del af diget består af opdynget mere eller mindre omsat organisk materiale.

5 5 Vestprofil i det vestligste af de to snit (F143) Det østligste af de to snit (Foto F144-F147) viser, at diget her er knapt så godt bevaret. Diget er her tilsyneladende lidt bredere/ planet mere ud. På kortudsnittet, med relief-højdemodellen, ser det ud til, at forklaringen på den ringere bevaringstilstand på dette sted kan skyldes, at diget tidligere har haft et mere krumt forløb således at den tidligere digeforløb, på dette sted, er gået i et krumt forløb lidt længere mod nord.

6 6 Bilag 1: Oversigtskort over Hostrup Strandpark. Kilde: Kulturstyrelsen. Den sidste større etape var centreret sydøst for Lem By i og omkring Brøndalvej. Ved denne undersøgelse blotlages dele af en større bosættelse fra den yngre jernalder samt enkelte gruber fra yngre bronzealder. Bosættelsessporerne består overvejende af stolpehuller. Den efterfølgende udredning gav ingen hele hustomter men dele af mindst tre. Det lykkedes at afgrænse bopladsområdet mod nord og vest mens fremtidige undersøgelser må afklare forholdene mod øst og syd. Muldafrømningen forløb i to etaper: Søgegrøft 1 forløber langs Brøndalvej i nord-/sydgående retning, vest om ejendommen Frisenborg, mens søgegrøft 2 er beliggende paralelt med Hostrupvej i øst-/vestgående retning. (Se bilag 2). Området med bopladsspor er situeret i området hvor de to søgegrøfter mødes.

7 7 Bilag 2: Oversigtskort over området omkring Brøndal. Kilde: Muse um, Arkæologi (Den ene del af det berørte areal ved Dybdalvej er overvejende beliggende på en nordvendt skråning, mens den andel del er som i denne undersøgelse er benævnt søgegrøft 1. ) Indstilling Som nævnt ovenfor blev bopladsområdet ved Dybdalvej ikke afgrænset. Området her bør derfor i tilfælde af fremtidige anlægsarbejder holdes under opsyn. Med hensyn til området omkring Hostrup Strandpark må området i en arkæologisk sammenhæng anses som værende så afgravet, at kun områderne omkring Multebærvej og Brombærvej kan forventes at indeholde spor efter fortidige aktiviteter. Skive, d. 24/ Terkel Brannet

8 8 Tidstavle forhistorie Perioder repræsenteret ved udgravningen er markeret med fed skrift Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Middelalder Vikingetid Germansk jernalder Romersk jernalder Førromersk jernalder Yngre bronzealder Ældre bronzealder Dolktid Enkeltgravskultur Tragtbægerkultur Tidlig tragtbægerkultur Ertebøllekultur Yngre Jægerstenalder Kongemosekultur Maglemosekultur ~ Ældre Jægerstenalder Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur ~