Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?

Transkript

1 DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet er af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS). DHI tilbyder en bred vifte af rådgivningsydelser, modelleringsværktøjer, kemiske/biologiske laboratorier, fysiske modelforsøgsfaciliteter samt feltopmålinger og moniteringsprogrammer. Vi er på verdensplan mere end 950 ansatte, hvoraf størstedelen er ingeniører og forskere, der yderligere har specialiseret sig og har adskillige års erfaring med rådgivning, forskning og udvikling. Klimaændringer hvordan bliver det i Danmark?

2 Indhold Hvad er global opvarmning? Hvad er drivhuseffekt? Hvad betyder klimaændringerne for Jorden? Hvad betyder klimaændringerne for Danmark? Hvad sker der, når temperaturen stiger? Hvorfor kommer der flere oversvømmelser? Hvad er en klimamodel? Vil det give problemer? Hvad sker der, når der er oversvømmelse? Kan man forebygge problemerne? Hvorhenne bliver der problemer? Hvorhenne giver klimaændringerne problemer i Danmark? Hvordan tilpasser Danmark sig fremtidens klima? Hvordan tilpasser vi os klimaændringerne? Hvordan vælger vi, hvad der skal gøres? Hvad kan jeg gøre for at medvirke til, at der ikke bliver lukket så meget CO2 ud i atmosfæren? Hvad er global opvarmning? Global opvarmning betyder, at temperaturen på Jorden stiger. Det er blevet, og det bliver fortsat varmere, og det skyldes, at drivhuseffekten er blevet forstærket på grund af menneskets udledning af drivhusgasser, særligt CO2. DRIVHUSGASSER: Luftarter, som holder på solens varme, så mennesker og dyr kan bo på Jorden. Drivhusgasser tæller bl.a. kuldioxid (CO2), metan- og lattergas Hvad er drivhuseffekt? Drivhuseffekten er en naturlig proces, der virker på samme måde som glasset i et drivhus. Det holder på varmen. Der ville ikke være liv på Jorden, hvis ikke vi havde et lag af drivhusgasser til at holde på varmen. Uden det ville Jorden nemlig i gennemsnit være 33 grader koldere. Når varmestråler fra solen rammer Jorden, sendes nogle af dem tilbage ud i universet. Andre bliver holdt tilbage af et lag af drivhusgasser. I dag lukker vi mere og mere drivhusgas ud i atmosfæren, det gælder især CO2. Det skyldes en kombination af vores levevis og af, at vi bliver flere og flere mennesker på Jorden. Når der kommer mere CO2 i atmosfæren, bliver laget af drivhusgasser tykkere og en større del af varmestrålerne bliver spærret inde. Det betyder, at temperaturen stiger. Hvordan sparer jeg på energien? Hvor får jeg mere at vide? På dansk På engelsk

3 Hvad betyder klimaændringerne for Jorden? Når temperaturen stiger, stiger vandstandsniveauet i havet. Det kommer også til at regne mere, og vejret bliver generelt mere ekstremt. Det betyder, at der især i lavtliggende områder af verden kommer flere oversvømmelser. Vand udvider sig, både når det bliver varmere eller koldere end fire grader. Vandet i havene fylder altså mere, jo mere temperaturen stiger. Når vandet udvider sig, stiger vandstanden i verdenshavene. Temperaturen forventes at stige 3-4 grader, det kan dog svinge meget i forskellige dele af verden. I de kolde egne stiger temperaturen måske 5-6 grader. Nogle steder på Jorden kommer det til at regne mere og andre steder mindre. Samlet set kommer det dog til at regne mere. Det skyldes, at der afgives mere vanddamp fra havet, jo varmere det er, og vanddampen er det, der falder ned igen som regn. Vi får også stærkere storme, som orkaner, fordi den varme luft over havet styrker dem. Storme kan være med til at skabe oversvømmelser, f.eks. ved at presse vandet op ad kysterne og ind over land. Når vandstanden i havene stiger, og der kommer stærkere storm og mere regn, betyder det, at der kommer oversvømmelser i nogle af de mest lavtliggende områder af verden. Det gælder f.eks. østaten Tuvalu i Stillehavet, hvis højeste punkt er fem meter. Øen oversvømmes så tit og så meget, at regeringen overvejer at forsøge at finde et andet land, øboerne kan flytte til. Derfor begynder Jordens is at smelte, og det forstærker den globale opvarmning. Is reflekterer nemlig solens stråler, mens vand opsuger dem. Det vil sige, at vandet holder på varmestrålerne i stedet for at sende dem tilbage ud i universet. Se figur 1. FIGUR 1 Når arealet af is bliver mindre, reflekteres mindre stråling tilbage til verdensrummet, og havet opvarmes mere. 4 5

4 Hvad betyder klimaændringerne for Danmark? Når de eksperter, der ved noget om klimaet, kigger ud i fremtiden, er de aldrig helt sikre på, hvordan det bliver. Det kommer bl.a. an på, hvor meget drivhusgas og særligt CO2 vi sender ud i atmosfæren i løbet af de næste 100 år. De ændringer i klimaet, vi ser i dag, omtales meget bl.a. i aviser og på tv, og nogle er uenige om, hvorfor klimaet ændrer sig og om, hvor alvorlig situationen er. KLIMA: Klimaet er det gennemsnitlige vejr over en periode på år, hvorimod vejret er øjebliksobservationer De fleste eksperter er dog enige om, at den globale opvarmning kommer til at gå meget hurtigere end beskrevet i de officielle rapporter fra FN s internationale klimapanel i 2004, og at den globale opvarmning vil påvirke, hvordan mennesker, dyr og planter kommer til at leve i Danmark i fremtiden. Et af de tydeligste tegn på den globale opvarmning i Danmark bliver formentlig, at vi får flere oversvømmelser. Vandet stiger op i huse via kloaksystemer, eller også kommer det ude fra vejene, fordi de nuværende kloakker ikke kan klare at modtage så meget nedbør på én gang. Det vil komme til at regne mere, havene vil stige, og det vil blæse mere, end det gør i dag. Hvad sker der, når temperaturen stiger? Formentlig får vi tre årstider i stedet for fire. Sommeren bliver varm og tør og varer helt til oktober. Derefter bliver det en slags efterårsvinter, som bliver en blanding af sol, storm og meget regn. Foråret er hurtigt overstået på et par uger i marts-april måned. Danmark bliver også hjemsted for nye arter af dyr og planter. Det kan være, at nogle af dem, vi kender i dag, uddør eller flytter til et andet land, mens nye kommer til fra lunere himmelstrøg. Måske får vi eksotiske indslag som f.eks. en palme og den farvestrålende fugl, Alexander parakitten. FIGUR 2 Måske får vi vildtlevende fugle som f.eks. Alexander parakitter, der stammer fra Afrika og Asien. Hvorfor kommer der flere oversvømmelser? Vi får mere ekstremt vejr, f.eks. mere kraftigt tordenvejr, mere kraftig regn og flere kraftige storme. Storme kan være skyld i oversvømmelser, når havet presses op ad kysterne. Så finder det vej ind på land via f.eks. åer. EKSTREMT VEJR ER Når det f.eks. regner eller blæser meget mere end normalt, og når der oftere kommer tordenbyger, som tit indeholder meget regn Når det regner, løber noget af vandet ned i kloaksystemerne. Er det for voldsomt, kan det ske, der kommer for meget regnvand i systemerne. Det ekstra vand ledes ud i åer, søer og havet via rør. Men hvis det regner mere end rørene kan klare, presses vandet opad og ind i husene via f.eks. toiletter. Der er også risiko for, at det beskidte vand fra kloakkerne ender ude i naturen, hvor det kan skade f.eks. et vandløb. Da man regnede ud, hvor store kloakkerne skulle være i de danske byer, forudså man ikke, at det ville regne så tit og så meget, som man tror, det vil regne fremover. 6 7

5 Helt konkret tror man, at havet stiger med en halv til en hel meter, og at tordenbygerne bliver 30-40% kraftigere inden år Det er i hvert fald, hvad klimamodellen A2 fortæller os om fremtiden. Hvad er en klimamodel? En klimamodel er en række beregninger af, hvordan klimaet bliver i fremtiden. Der findes mange forskellige, og det er svært nøjagtigt at forudsige, hvordan klimaet bliver. Man kan sige, at en model viser fremtiden set gennem en imaginær kikkert. Når man taler om klimaændringer, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken klimamodel der tages udgangspunkt i. Den enkelte model prøver at forudsige ting som f.eks. den gennemsnitlige årstemperatur og årsnedbør. De fleste klimamodeller beregner, hvordan klimaet generelt vil ændre sig på kloden, mens andre fokuserer på et land eller en verdensdel. For Danmark findes der tre klimamodeller, der er udviklet af Danmarks Meteorologiske Institut. Her i hæftet bruger vi den, der hedder A2, som er den, der benyttes mest. Vil det give problemer? En oversvømmelse er ikke altid et problem. Nogle steder er det faktisk en forudsætning for dyre- og plantelivet i et område. Oversvømmelser bliver et problem, hvis den bringer menneske- og dyreliv i fare eller ødelægger ting af værdi, som veje og huse, eller hvis vandet er forurenet af kloakvand, som både er skadeligt for mennesker og natur. Hvad sker der, når der er oversvømmelse? Når havet stiger, og det regner eller stormer mere, kan det ske, at der kommer oversvømmelser i huse og på veje, der måske fører til: vand i kældre vand, der stiger op i toiletter eller at man ikke kan køre på vejene DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT (DMI) DMI holder øje med vejret og klimaet i Danmark til vands, til lands og i luften FIGUR 3 Oversvømmelse i Lyngby. Når et hus bliver oversvømmet, kan der både ske det, at de rum, der ligger lavt, som f.eks. kælderen, fyldes med vand, og at kloaksystemet bliver overbelastet, så vandet står op i toilettet. I dag sker det hvert femte år i gennemsnit i nogle områder af Danmark, at vandet står op i toiletterne i et område. Fremover vil det ske oftere, måske hvert andet år. 8 9

6 Mange steder i Danmark er vi slet ikke forberedt på oversvømmelser. Det gælder f.eks. nogle elskabe, der hænger for lavt nede. Det er sket, at nogle af dem derfor er blevet oversvømmet. Det er specielt et problem, hvis det er det elskab, der styrer pumpen, som får vandet væk fra en vej, der er oversvømmet. ELSKAB En aflåst kasse med elektriske installationer som f.eks. styring af pumpesystemer Kan man forebygge problemerne? A2 modellen fortæller, at havet stiger henholdsvis 7, 15 og 50 cm for de kommende 25, 50 og 100 år. Nogle steder stiger det måske op til 70 cm. Hvis det også stormer meget, kan vandstanden stige cm mere. Det siger noget om, hvor meget ekstra vand, der kan komme i systemerne. Samtidig kan det benyttes til at beregne, hvor lang tid der skal bruges på at pumpe vandet væk. Tallene kan også bruges til at vurdere, om kloaksystemerne skal laves større, og hvor store de i så fald skal være. Det kan beregnes, hvilke områder i en by der oversvømmes næste gang, det regner mere, end kloaksystemerne kan klare. Hvis de områder skal sikres, kræves det, at politikerne laver nye love om, at kloaksystemerne skal laves større, eller at naturområder bruges til at optage noget af regnvandet i perioder. Hvis ingenting bliver iværksat, risikerer nogle mennesker at miste alle deres ting, hvis deres hus bliver oversvømmet. Klimaændringerne betyder, at det bliver mere almindeligt at se oversvømmelser i Danmark. For at tage de rigtige beslutninger er det vigtigt at vide, hvilke problemer der viser sig først, og hvornår de kommer. Det får vi brug for at vide, så vi kan forberede os på, hvad vi skal gøre, når oversvømmelserne kommer. FIGUR 4 Sådan ser et oversvømmet elskab ud. Foto: Birgit Krogh. Nogle steder er man begyndt at tage højde for klimaændringerne. Det gælder f.eks. i Metroen i København, hvor man nogle steder går lidt op, før man går ned i Metroen. Det forhindrer, at vandet løber derned. FASKINE Et anlæg i jorden, regnvandet løber ned i, og derfra siver ud i jorden. Der kan gøres forskellige ting for at mindske en oversvømmelse. Man kan sørge for, at den gør så lidt skade som muligt ved f.eks. at: holde på regnvandet på private eller offentlige grunde, f.eks. ved at opbevare det i bassiner eller faskiner eller skabe nye naturområder, der kan opbevare vandet lede regnvandet væk ved f.eks. at grave grøfter forsinke regnvandet ved at benytte grønne tage, dvs. tage med planter på og lave asfalterede områder om til grønne overflader sørge for, at mennesker ikke går eller kører ind i oversvømmede områder give besked om oversvømmelser, f.eks. på lokalradio eller trafikradio have et beredskab til at tage sig af oversvømmelser Kort sagt er den bedste måde at sørge for, at en oversvømmelse gør så lidt skade som muligt at vide mest muligt om, hvad der sker før, under og efter en oversvømmelse, samt at skabe veje gerne naturlige for vandet

7 Hvorhenne bliver der problemer? I Danmark er det en god idé at finde ud af, hvor vi risikerer, der kommer oversvømmelser. Hvorhenne giver klimaændringerne problemer i Danmark? I dag kan man lave computermodeller, der viser, hvor der er størst risiko for oversvømmelse f.eks. i en by. Man lader det regne lige så meget i modellen, som man tror det vil regne i fremtiden, og så ser man, hvad der sker. Modellen viser bl.a., hvor vandet løber hen, når det regner. Ud fra det kan de i Greve planlægge, hvordan de bedst kan undgå, at vigtige steder i byen bliver oversvømmet igen. F.eks. kan man se, at gymnasiet er i fare for at blive oversvømmet, hvilket det faktisk blev i Men hvad kan man så gøre for, at gymnasiet ikke bliver oversvømmet, næste gang det regner meget? Tæt på gymnasiet ligger en fodboldbane med en jordvold omkring. Hvis det regner meget, kan man lukke jordvolden helt til, og pumpe vandet ind på fodboldbanen. Man ville så ikke kunne spille fodbold et stykke tid, men til gengæld ville gymnasiet ikke blive oversvømmet. FIGUR 6 Greve set fra oven. Hvis der bliver oversvømmelse, fordeler FIGUR 5 En 3D model af Frederiksberg og Vesterbro i København. Foto: BlomInfo. Nogle steder er det ikke så stort et problem, hvis der er oversvømmelse. Det gælder f.eks. i en havn, men andre steder med mange huse kan det blive et problem for mennesker at bo eller at sælge deres hus. vandet sig som på billedet til venstre og skader byen. På billedet til højre ledes vand ind på byens fodboldbane. Det betyder, at færre huse og veje skades. Hvor det er rødt, står vandet over en meter, og hvor det er mørkegrønt, mellem 17 og 33 cm. Nu skal vi se lidt nærmere på en by, der allerede har oplevet oversvømmelser. Det er Greve, der ligger lidt sydvest for København. Byen vil gerne undgå, at ting som skoler, huse og elskabe bliver ødelagt af oversvømmelser, og derfor har de fået lavet en computermodel af byen

8 Hvordan tilpasser Danmark sig fremtidens klima? I Thailand f.eks. er nogle huse bygget på pæle. Det vigtige er at finde den bedste og billigste måde. Når vi har fundet ud af, hvor der er størst risiko for oversvømmelser, kan vi se på, hvordan vi forbereder os på dem. Det gør vi ved at finde ud af de bedste og billigste måder at gøre det på. Man kan som nævnt lave computermodeller af byer og andre landområder for at finde ud af, hvad der sker, når klimaet ændrer sig. Hvordan tilpasser vi os klimaændringerne? Man kan finde på gode idéer til, hvor man kan lede vandet hen, når det kommer. Man kan f.eks. lede det ind på en fodboldbane, forøge størrelsen af en sø eller bygge diger. Inden man går i gang, kan man bygge et virtuelt dige i computermodellen for at se, hvad der sker med vandet. Borgerne i de områder, der risikerer at blive oversvømmet, skal også spørges til råds. Det er dem, der skal leve med løsningerne, og nogle vil f.eks. helst ikke have, at der bygges diger foran deres huse. Så kan de måske ikke nyde udsigten til havet. Der er masser af muligheder, når man vil forberede sig på oversvømmelser. Et forslag kunne være, at alle huse i Danmark skal have en regnvandsbeholder til at opsamle vand. Et andet kunne være at plante græs eller urter på hustagene. Græs suger nemlig vand, og dermed mindskes og forsinkes regnmængden til kloaksystemet. FIGUR 7 Eksempel på et græstag. Skal vi begynde at plante græs på tagene i Danmark? FIGUR 8 Hus i Thailand. Vi er også begyndt at bygge huse på pæle i Danmark, f.eks. i Sønderjylland. Hvordan vælger vi, hvad der skal gøres? Vi skal finde ud af, hvad der er vigtigt at passe på. I dag er det bestemt, at det er vigtigst at huse, hospitaler og skoler ikke bliver oversvømmet. Når man vil lede vandet væk fra et område for at undgå oversvømmelse, skal man tænke over, hvor vandet ender. Når man prøver at beskytte nogle huse, risikerer man nemlig at oversvømme andre. Så det kan være nødvendigt at vælge, om man vil beskytte skolen, rådhuset eller fodboldbanen. Mange forskellige mennesker har en mening om klimaændringer. Det kan være borgere, politikere og miljøforkæmpere, og de er ikke altid enige om, hvad der kommer til at ske, eller hvad de bedste løsninger er. Selvom man ikke er enige om, hvad klimaændringerne betyder, kan man måske godt være enige om at gøre noget for at forhindre, at Jorden opvarmes endnu mere? Det kan vi f.eks. gøre ved at forsøge at bruge mindre energi eller skifte til vedvarende energi, så der ikke bliver lukket så meget CO2 ud i atmosfæren

9 Hvad kan jeg gøre for at medvirke til, at der ikke bliver lukket så meget CO2 ud i atmosfæren? Hvad kan jeg gøre, og hvad betyder mest? Der er rigtig mange ting, man kan gøre for at mindske udledningen af CO2 til atmosfæren. Men nogle ændringer har meget større effekt end andre. På hjemmesiden MapMyClimate ( kan du sammen med klassen eller dine forældre udfylde en klimaprofil og se, hvor I producerer mest CO2. I kan også få råd om, hvordan I nedbringer jeres udledning af CO2. Desuden kan du printe listen på næste side ud og hænge den op derhjemme eller i skolen. Jo flere råd, du følger, jo bedre. Hvordan sparer jeg på energien? Sluk lyset Skru ned for radiatoren Sluk på kontakten, når du f.eks. slukker for tv, stereoanlæg og DVD frem for at lade dem stå på standby Tag kortere brusebade Tag mobilopladeren ud af stikket, når den ikke bruges Aflever dåser o.l. til pant i stedet for at smide dem i skraldespanden eller i naturen Gå, tag cyklen eller bussen i stedet for at blive kørt i jeres bil Bed dine forældre om at vælge en A-mærket bil, næste gang den skal udskiftes Udskift dine pærer med A-pærer eller (endnu bedre) de nye lysdiodepærer Brug dine ting i længere tid i stedet for at smide dem ud og købe nye Lær så meget som muligt om klimaforandringerne og om, hvordan du bedst passer på miljøet Meld dig ind i en forening, der kæmper for et bedre klima og bring budskabet videre

10 Hvor får jeg mere at vide? På dansk 1. Interaktiv portal, der viser hvilke adfærdsændringer, der betyder mest i forhold til CO2. Bag portalen står bl.a. Københavns kommune og DHI 2. Energistyrelsens portal, der præsenterer viden om klimaændringer og klimatilpasning 3. Arlas site for klimainteresserede unge, der gerne vil quizze, synge eller vide mere om klima, miljø og økologi 4. En gruppe større danske biblioteker har samlet de bedste hjemmesider med information om klima 5. Europa Kommissionens klima side for børn og unge med spil og film. Delvis på engelsk 6. Information om projekt Klimakaravanen, der er en bus, der kører rundt i landet til skoleelever på Klassetrin med undervisning om klima. Bag projektet står bl.a. Danmarks Naturfredningsforening 7. Red Barnet, der kæmper for børns rettigheder, fortæller om, hvilke konsekvenser klimaændringerne har for børn rundt omkring i verden 8. DR Nyhedernes præsentation af grundlæggende mekanismer og fænomener med relation til klimaændringer 9. DR Nyhedernes klimaguide med nyheder, spil og gode råd Jyllands Postens undervisning om klima med henvisning til TV serier og artikler Om klimatopmødet, COP 15, i Danmark, december 2009 Spil 1. Et interaktivt læringsspil for børn på klassetrin. Lavet af Energi og Vandværkstedet, en miljøskole for børn og unge i Københavns Kommune 2. Spil fra Det Europæiske Miljøagentur og WHO s lokale kontor for Europa Litteratur Tordenregn af miljø- og klimajournalist Michael Rothenborg på Lindhardt og Ringhof, Om Danmark i en varmere verden frem mod De varme lande. Verdens klima Hvad sker der? af Lars Dahlager og Michael Rothenborg på Politikens Forlag i serien Turen går til. En rejseguide, der viser lande og områder, der er påvirket af den globale opvarmning eller nok bliver det. På engelsk 1. Et samarbejde mellem kommunikationsvirksomheden Congin og Microsoft, der fungerer som en gåde, der skulle løses. Spil 1. Et af verdens største olieselskaber, Chevron, star bag dette spil, hvor udfordringen handler om at forsyne en vestlig storby med energi under hensyntagen til bl.a. miljøet Et spil med undercover agenter, der skal redde planeten. Fra Det Europæiske Miljøagentur