Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt
|
|
- Christen Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr Viden og Analyse/SAH
2 Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede revurderingstidspunkt... 3 Der er typisk tale om afgang til varig beskæftigelse... 7 Fremrykkede revurderingstidspunkt og de nye forlængelsesregler... 8 Forlængelsesreglen, Forventes rask, anvendes oftere som forlængelsesregel efter reformen... 8 Forskel i sammensætningen på sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb... 9
3 Indledning Sygedagpengereformen, som trådte i kraft i juli 2014, indeholder et fremrykket revurderingstidspunkt, nye jobafklaringsforløb og ændrede forlængelsesregler. Denne analyse undersøger konsekvenserne af den nye sygedagpengereform med et særligt fokus på det nye, fremrykkede revurderingstidspunkt. Et af de overordnede mål med sygedagpengereformen er, at alle sygedagpengemodtagere skal være sikret økonomisk tryghed under hele deres sygdomsforløb. Dertil skal indsats og opfølgning ske tidligt i sygdagpengeforløb for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet for at sikre hurtig tilbagevenden hertil. Det sker bl.a. ved en tidligere revurdering af sygefraværet. Revurderingen sker typisk efter 22 ugers sygedagpenge, dvs. efter 26 ugers sygefravær, da arbejdsgiverperioden ikke medregnes i 22 ugers beregningen. Tidligere skete revurderingen typisk efter 56 ugers sygefravær. Borgere, der ikke kan forlænges efter de gældende forlængelsesregler, og som fortsat er uarbejdsdygtige, overgår til et jobafklaringsforløb. Jobafklaringsforløbet har til hensigt at give borgeren en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager til, at borgeren vender tilbage til arbejdsmarkedet eller påbegynder en uddannelse. Ydelsen er på niveau med kontanthjælp, dog uafhængig af ægtefælles indkomst og eventuel formue. Reformens elementer indebærer modsatrettede adfærdsmæssige konsekvenser. Det fremrykkede revurderingstidspunkt forventes isoleret set at give en tidligere afgang og herved kortere sygedagpengeforløb. De ændrede forlængelsesregler samt muligheden for at modtage jobafklaring efter 52 uger trækker i retning af længere sygefraværsforløb, da alternativet typisk var den almindelige kontanthjælp efter det tidligere revurderingstidspunkt. Reformens ikrafttrædelse 1. juli 2014 gør, at det for tidligt at evaluere på de helt lange sygedagpengeforløb. Det er således på nuværende tidspunkt ikke muligt at undersøge den fulde effekt af muligheden for at modtage jobafklaring efter de 52 uger. Indeværende analyse fokuserer derfor på afgangen fra sygedagpenge til beskæftigelse og uddannelse op mod det nye revurderingstidspunkt, og inddrager således ikke den potentielle negative beskæftigelseseffekt af muligheden for jobafklaringsydelse efter 52 uger. Opgørelsen af jobafklaringsforløb er behæftet med usikkerhed. Usikkerheden knytter sig til jobafklaringsforløb, hvor der samtidigt udbetales løn fra virksomheden. Selvom forløbene er medtaget i opgørelsen er der fortsat en vis usikkerhed om omfanget af disse forløb. Forløbene udgør omkring 10 pct. af det samlede antal fuldtidspersoner i jobafklaring. 1
4 Sammenfatning Øget afgang til beskæftigelse og uddannelse fra fraværsuge efter reformstart Det fremrykkede revurderingstidspunkt har ført til en væsentlig stigning i afgangen til beskæftigelse og uddannelse omkring den 26. sygefraværsuge. Afgangsraten stiger med omkring 50 pct. før den 30. uge sammenlignet med de personer, som modtog sygedagpenge før reformen, hvor revurderingstidspunktet først lå efter 52 ugers sygedagpenge. Højere beskæftigelsesandel efter det nye fremrykkede revurderingstidspunkt sammenlignet med før reformen Den højere afgangsrate omkring det nye revurderingstidspunkt giver sig udslag i en højere andel af personer i beskæftigelse. Blandt personer med sygefravær over 22 ugers varighed er 29 pct. således i beskæftigelse to måneder efter det nye revurderingstidspunkt. Målt på samme tidspunkt før reformen var det 25 pct. Der er ikke flere i restgruppen af selvforsørgede efter reformen. Der er ikke tegn på, at reformen skubber flere personer ud i en situation uden forsørgelse Selvforsørgede er sammensat gruppe af personer, som ikke er lønmodtagere og ikke modtager offentlig forsørgelse. Gruppen indeholder bl.a. selvstændige og personer med udenlandsk indkomst. Omkring tre pct. har status af at være selvforsørgede efter det nye fremrykkede revurderingstidspunkt. Dette gælder både forløb påbegyndt før og efter reformen, og der er dermed ikke tegn på, at sygedagpengereformen skulle have ført til flere i selvforsørgelse, pga. fremrykket revurderingstidspunkt. Der er typisk tale om afgang til varig beskæftigelse 86 pct. af dem som afgår til beskæftigelse omkring det fremrykkede revurderingstidspunkt, er fortsat i beskæftigelse 3 måneder efter overgangen. Forlængelserne Forventes rask og Afklaring er de hyppigste anvendte forlængelsesårsager Andelen af forløb som bliver forlænget udgør omkring 50 pct. både før og efter reformen. Forventes rask og afklaring er de hyppigst anvendte forlængelsesregler. 2
5 Ændret adfærd efter det fremrykkede revurderingstidspunkt Reformen skal understøtte, at sygemeldte borgere vender tilbage til arbejdsmarkedet eller påbegynder en uddannelse. Et fremrykket revurderingstidspunkt har til hensigt at sikre tidlig afklaring og styrker hermed sandsynligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Reformen har til hensigt at sikre økonomisk tryghed for den sygemeldte under hele sygdomsforløbet. Som noget nyt kan borgere, som ikke bliver forlænget efter endt sygedagpengeperiode, komme i et jobafklaringsforløb med en ressourceforløbsydelse. De vigtigste elementer i reformen er nærmere beskrevet i boks 1. Boks 1. Centrale elementer i reformren Med sygedagpengereformen er alle sygemeldte sikret et forsørgelsesgrundlag under hele sygdomsforløbet. Hovedelementer i reformen: - Fremrykket revurderingstidspunkt, dvs. afkortning af sygedagpengeperioden fra 52 til 22 uger - Økonomisk tryghed via jobafklaringsforløb. Jobafklaring er til sygemeldte, der ikke kan få forlænget perioden med sygedagpenge, men som fortsat er uarbejdsdygtige - Tidligere indsats og opfølgning. Indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet - Ny opfølgningsmodel med fast-track-løsning - Ny forlængelsesmulighed for personer med livstruende sygdom Øget afgang til beskæftigelse og uddannelse fra fraværsuge efter reformstart Afgangsraten fra sygedagpenge er høj i starten, da langt de fleste sygedagpengeforløb afsluttes inden for de første 3 måneder, hvorefter afgangen er stødt faldende frem til 5 måneders varighed af sygefraværet. For forløb som er påbegyndt efter reformen, sker der efter 5 måneder en stor stigning i afgangsraten, jf. figur 1. Det bemærkes, at der alene ses på sygefraværsforløb med en varighed over 30 dage, jf. boks 2. 3
6 Pct. Pct. Figur 1. Afgangskurve fra sygedagpenge inkl. jobafklaring til beskæftigelse og uddannelse Før reform - referenceperiode 18 mdr. Før reform - referenceperiode 9 mdr. Efter reform - referenceperiode 9 mdr. Anm.: Afgang er defineret ved afgang til beskæftigelse eller SU, hvor beskæftigelse er selvforsørgelse ved afgang kombineret med en brancheudbetaling i indeværende eller efterfølgende måned. Jobafklaringsforløb er inkluderet, hvis det ligger i forlængelse af sygedagpenge. Både afsluttede og uafsluttede forløb er inkluderet. Opgørelsen er foretaget uden tilbagelægning, da der kigges på en periode, hvorfor en ren referenceperiode ikke kan opstå 2 gange inden for den betragtede periode. Kilde: KMD s sygedagpengeregister og egne beregninger. Udover det fremrykkede revurderingstidspunkt indebar reformen også en ændring i, hvordan nye sygedagpengeforløb opgøres. Tidligere var kravet til ny indplacering i sygedagpengesystemet, at man ikke havde modtaget sygedagpenge i de seneste 18 måneder. Efter reformen er denne afgrænsning ændret til 9 måneder. Denne nye referenceperiode betyder isoleret set, at personer, der påbegyndte et sygedagpengeforløb før reformen, i gennemsnit har kortere sygeforløb bag sig. Derfor er sammenligningen i figur 1 foretaget både med en referenceperiode på 18 måneder (den faktiske) og 9 måneder for sygedagpengeforløb påbegyndt før reformen. Hvis man alene ser på andelen af sygedagpengemodtagere, der afgår til beskæftigelse og uddannelse, stiger afgangsraten til 4 pct. ved 30. uge (hvor afgangsraten topper), hvor den før reformen var på 2,7 pct. ved en referenceperiode på 18 måneder. Med en referenceperiode på 9 måneder, som svarer til den nuværende, var afgangen på 2,5 pct. Der er således tale om en omtrentlig forøgelse på mellem 50 og 60 pct. i afgangsraten sammenlignet med før reformen. Den øgede afgang begynder lidt tidligere end 26. uge, som er det tidligst mulige tidspunkt for revurderingen (dog kan selvstændige blive revurderet tidligere), og topper lige før 30. uge. For forløb påbegyndt før reformstart sker den øgede afgang først efter et års tid. Revurderingen skete her omkring 56 ugers sygedagpengeforløb. Fra 56. til 60 uge. sker en stigning fra 1,0 til 2,1 pct., hvilket svarer til en stigning på 121 pct. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at kommunerne tidligere ikke fik refusion for sygedagpengeudgifter efter et års sygedagpenge. 4
7 Beregningerne viser, at der før reformen var mellem 23 og 25 pct., der afgik til beskæftigelse efter 22 ugers sygefravær, jf. tabel 1. Dette tal er steget til omtrent 30 pct. efter reformen, det vil sige en stigning på pct. Det svarer til, at mellem og personer flere er afgået til beskæftigelse og uddannelse. Tabel 1. Afgang til beskæftigelse og uddannelse mellem 22. og 34. uge Antal som afgår efter 22. frem til 34. uge Personer som afgår som pct. af forløb over 22 uger. Forskel i personer (før/efter reform) Afgang som efter reformen Afgang som før reformen (referenceperiode 9 mdr.) Afgang som før reformen (referenceperiode 18 mdr.) Anm.: Ca personer har forløb over 22 uger. Den faktiske afgang er 7.300, mens og er beregnet ud fra, at afgangen havde set ud som før reformen, for hhv. en ren referenceperiode på 9/18 måned. Kilde: KMD s sygesikringsregister og DREAM samt egne beregninger. Boks 2. Data og afgrænsning af sygedagpengeforløb Datakilder Data indhentes fra KMD s sygedagpengeregister. KMD s sygedagpengeregister indeholder oplysninger om alle sygedagpengemodtagere. Afgrænsning af data I indeværende analyse inkluderes udelukkende sygedagpengemodtagere med sygefravær over 30 dage, desuden er kronikere og fleksjobbere frasorteret. Afgrænsningen af kronikere og fleksjobbere er sket ved at ekskludere sagsarterne 14 (kronisk syge), 19 (kronisk syge selvstændige) samt 40 og 43 som er fleksjob. Udvælges af sygedagpengeforløb inkl. jobafklaringsforløb: Forløb defineres og udvælges ved, at: - Hvis en person har flere forløb, men der er mindre end 4 uger mellem dem, sammenkobles de til et langt forløb. Det gør sig gældende for både sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Perioder uden sygedagpenge eller jobafklaring bliver dog ikke indregnet i den samlede varighed af sygefraværsforløbet. - Kun nyindplacerede forløb udvælges. Nye forløb er defineret ved, at borgeren de forudgående 9 kalendermåneder ikke har haft et andet sygedagpengeforløb. - Det er uden tilbagelægning. Opsamlingsperioden 1. juli december 2014 gør, at det ikke er muligt at genindtræde med ren referenceperiode. Efter reformstart: - Alle påbegyndte forløb i perioden 1. juli december 2015 Før reformstart: - Alle påbegyndte forløb i perioden 1. juli december 2013 Varigheden af sygedagpengeforløb beregnes for sygedagpenge fra 1. fraværsdag til sidste fraværsdag på sygedagpenge/jobafklaringsforløb. 5
8 Effekternes størrelsesorden I vurderingen af betydningen af det fremrykkede revurderingstidspunkt er det væsentligt at holde sig for øje, at andre forhold end selve revurderingstidspunktet kan have påvirket størrelsesordenen af effekten på afgangsraten. For det første påvirker en stigende beskæftigelse såvel jobmulighederne som antallet af sygedagpengemodtagere og deres karakteristika. Beskæftigelsen har således været stigende efter sygedagpengereformen trådte i kraft. Et bedre jobmarked kan i sig selv medvirke til en højere afgangsrate fra sygedagpenge og jobafklaring. En stigende beskæftigelse vil dog samtidigt typisk indebære, at flere opnår ret til sygedagpenge. Dette kan betyde en større andel af sygedagpengemodtagere med en ringere arbejdsmarkedshistorik og med større risiko for længere sygedagpengeforløb. Dette trækker i retning af en lavere afgang til job og uddannelse. For det andet er der de seneste år gennemført en række reformer, der vedrører udsatte borgere, herunder reform af førtidspension og fleksjob, tilbagetrækningsreformen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen. Målgrupperne for reformerne er delvis overlappende, og reformerne påvirker derfor gensidigt hinanden. Det kan blandt andet betyde, at et fald i en gruppe ydelsesmodtagere medfører en stigning i en anden gruppe. Beregningerne bag Figur 1 korrigerer ikke direkte for konjunkturer og øvrige reformer. Det er dog vurderingen, at disse øvrige forhold, som konjunkturer, andre reformer mv. har mindre betydning. Dette underbygges af, at kurverne for afgangsraterne før og efter reformen stort set er sammenfaldende op mod det nye revurderingstidspunkt for de to perioder, jf. figur 1. Det peger på, at det er det fremrykkede revurderingstidspunkt er den primære årsag til den stigende afgangsrate. Sygedagpengereformen har modsatrettede adfærdsmæssige konsekvenser. Det fremrykkede revurderingspunkt øger isoleret set afgangen til beskæftigelse og uddannelse, hvilket forkorter sygefraværsforløbene. De ændrede forlængelsesregler samt muligheden for at modtage jobafklaring efter 52 uger trækker derimod i retning af længere sygefraværsforløb, da alternativet før reformen typisk var den almindelige kontanthjælp efter det tidligere revurderingstidspunkt. Den førstnævnte positive beskæftigelseseffekt er belyst i denne analyse, mens den sidstnævnte ikke er belyst, da datamaterialet ikke går langt nok frem. Højere beskæftigelsesandel efter det nye fremrykkede revurderingstidspunkt sammenlignet med før reformen Efter ikrafttrædelse af reformen er 29 pct. i beskæftigelse efter det nye revurderingstidspunkt, mens det gør sig gældende for 25 pct. før reformen. Dvs. en stigning på 15 pct. Dette er en konsekvens af den højere afgangsrate. Der er målt 4 uger efter den 30. sygefraværsuge, som er det seneste tidspunkt for sygedagpengeophør, såfremt borgeren ikke kan forlænges 1.44 pct. er på sygedagpenge, mens 11 pct. er på jobafklaringsforløb, ses det i forhold til før reformen var 61 pct. på sygedagpenge. Både for sygedagpengemodtagere før og efter reformen har omkring tre pct. status af at være selvforsørgede. Selvforsørgede er en sammensat gruppe af personer, som ikke er lønmodtagere og ikke er offentligt forsørgede. I gruppen indgår bl.a. personer, som ikke har ret til offentlig forsørgelse, men også selvstændige, der ikke udbetaler til løn til sig selv. Samlet set peger opgørelsen ikke på, at sygedagpengereformen skulle have ført til flere personer uden forsørgelse. 1 Status er for personer som har mere end 22 ugers sygefravær. 6
9 Figur 2. Status i 34. uge, sygedagpengeforløb med varigheder over 22 uger Før Efter Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Selvforsørgelse Dagpenge SU Beskæftigelse Andet Anm: Efter indeholder kun forløb, hvor det er muligt at se 34 uger frem. Dvs. 30 pct. af forløb efter reformstart ikke er inkluderet. Kilde: KMD s sygedagpengeregister, DREAM og egne beregninger Der er typisk tale om afgang til varig beskæftigelse 86 pct. af de borgere, som afgår op mod revurderingstidspunktet, er i beskæftigelse 3 måneder efter overgangen. Dette svarer til niveauet for de personer, der afgik på samme tidspunkt før reformen. Omkring 4 pct. er vendt tilbage til enten sygedagpenge eller jobafklaring 3 måneder efter, jf. Tabel 2Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Tabel 2. Forløb, over 22 uger, som afgår til beskæftigelse eller SU før 34. sygedagpengeuge. Status Før reform (pct.) Efter reform (pct.) Dagpenge 4 4 Sygedagpenge 4 3 Beskæftigelse Selvforsørgelse 1 2 Jobafklaringsforløb 0 1 Andet 4 4 I alt Anm: Indeholder forløb som overgår til beskæftigelse, hvor forløbet har varet mellem uger. Forløb efter indførelsen af reformen indeholder kun forløb, som er afgået til beskæftigelse eller SU fra uge i sygedagpengeperiode, hvor det er muligt at se 3 mdr. frem fra afgangstidspunktet. Det medfører, at der i kolonnen Før reform ses på fordelingen blandt forløb, mens der i kolonnen efter reform ses på fordelingen blandt ca forløb, da knap 45 pct. af forløbene ikke er inkluderet i opgørelsen efter reformstart. Pga. afrunding summer det ikke til 100,0 pct. Kilde: KMD s sygedagpengeregister, DREAM og egne beregninger 7
10 Fremrykkede revurderingstidspunkt og de nye forlængelsesregler Længerevarende sager revurderes typisk ved 26. uge af sygedagpengeforløbet, og 7 forlængelsesregler afgør, om der kan ske forlængelse af sygedagpengene. Et centralt element er det fremrykkede revurderingstidspunkt i brugen af forlængelsesregler. Forlængelsesreglen for livstruende, alvorlig sygdom kan nu forlænges uden nødvendigvis at være i terminalfasen. Ligeledes er der sket en udvidelse med 30 uger på to af forlængelsesreglerne. Dette har betydning for borgere, som forventes afklaret inden for 69 uger, hvor den tidligere var 39 uger, samt for borgere, som er under eller venter på lægeligbehandling, og ud fra en lægelig vurdering vurderes til at blive arbejdsdygtige inden for 134 uger, hvor det tidligere var 104 uger. Fremrykningen af revurderingstidspunktet har medført en markant stigning i anvendelsen af forlængelsesregler. Det skyldes, at der ved 26 uger er flere sygemeldte end ved 56 uger. Betydningen af fremrykningen undersøges, som hidtil, ved at sammenligne personer, som modtager sygedagpenge under de nye regler, med personer, som begyndte deres sygedagpengeforløb før de nye regler trådte i kraft. Påbegyndte forløb i perioden 1. juli december 2012 er således omfattet af reglerne før reformen, mens påbegyndte forløb i perioden 1. juli december 2014 omfattes af reglerne efter reformen. Kun forløb med varigheder over 52 uger før reformen og forløb over 22 uger er inkluderet. Det er gjort, da forlængelser givet på forløb, som ophører inden udløb af sygedagpenge, ikke bliver aktuelle. Både før og efter reformen har ca. halvdelen gjort brug af en forlængelse. Af ca forløb over 22 ugers sygefravær, er knap forlænget, mens det før reformen var ud af ca forløb med varighed over 52 uger. Forlængelsesreglen, Forventes rask, anvendes oftere som forlængelsesregel efter reformen Forlængelsesregel Forventes rask og forlængelsesregel Afklaring anvendes i langt størstedelen af tilfældene. Efter reformen er forlængelsesreglen Forventes rask den mest anvendte forlængelse, samt den forlængelse med den højeste procentvise stigning set i sammenhæng med før reformen. Dette skyldes formentligt, borgere, som forventes rask ved det fremrykkede revurderingstidspunkt, før i tiden typisk ville være afgået fra sygedagpenge inden revurderingstidspunktet på 52 uger. 8
11 Tabel 3 Antallet af forlængelsesregler, opgjort på før og efter reformstart. Forlængelsesårsagskode FØR reform EFTER reform SDPL, 27 stk. 1, nr. 1. Revalidering til ordinære arbejdsmarked 1. juli december juli december 2015 Antal Pct. Antal Pct SDPL, 27 stk. 1, nr. 2. Afklaring SDPL, 27 stk. 1, nr. 3. Forventes rask SDPL, 27 stk. 1, nr. 3. Under lægebehandling, efter ventetid. UDGÅR pr SDPL, 27 stk. 1, nr. 4. Afklaring til fleksjob/føp/ressourceforløb - NY pr SDPL, 27 stk. 2 Venter på behandling på offentlig. sygehus SDPL, 27 stk. 1, nr. 5. Livstruende, alvorlig lidelse SDPL, 27 stk. 1, nr. 6. Forlænget, arbejdsskade anmeldt SDPL, 27 stk. 1, nr. 7. Forlænget, pensionssag rejst SDPL 27 stk.1 nr.4. Afklaring til fleksjob/føp. UDGÅR pr I alt Anm.: Hvis et forløb er forlænget flere gange, er det kun den seneste forlængelse som er inkluderet. Indeholder både afsluttede og uafsluttede forløb. Forlængelser på uafsluttede forløb, registreres kun hvis forlængelsen ligger forud for censurering tidspunktet. Det er kun forløb med varigheder over hhv. 52/22 før/efter reformen som er inkluderet. Kilde: KMD sygedagpengedata. Forskel i sammensætningen på sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb Sammensætningen af karakteristika ændres en anelse, når der ses på forskellen på sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb. Andelen af kvinder stiger med 3 pct.-point i jobafklaringsforløb, mens andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande mere end fordobles og udgør 13 pct. af alle jobafklaringsforløb. Overordnet er fordelingen dog den samme på køn, alder, etnicitet, når der sammenlignes med sygedagpengemodtagere før reformen jf. Tabel 4. Der er dog sket en mindre stigning i andelen af kvinder. 9
12 Tabel 4 Sammensætning af karakteristika på sygedagpenge og jobafklaringsforløb, pct. Efter reform Sammensætning Før reform årige i hele be- Sygedagpengemodtagermodtagerringsforløb Sygedagpenge- Jobafkla- Karakteristika I alt folknin- gen Kvinder Mænd Under 30 år Mellem år år eller ældre Dansk Indvandrere fra vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Anm.: Andelene er baseret på sygefraværsforløb over 30 dage Etnicitet summer ikke til 100 pga. afrunding. I alt er et vægtet gennemsnit af sygedagpenge og jobafklaring. Befolkningsfordeling fra 2015, og fordelt personer i alderen 18 til 65 år. Kilde: KMD s sygedagpengeregister og egne beregninger, statistikbanken.dk. 10
Kvantitativ evaluering af sygedagpengereformen
Kvantitativ evaluering af sygedagpengereformen KVANTITATIV ANALYSE - opstartsevaluering In 26. januar 2016 Viden og Analyse Indhold Baggrund... 1 Sammenfatning... 3 Udvikling i sygedagpengemodtagere og
Læs mereHerunder ses der på andelen af sygedagpengemodtagere, som når til revurderingstidspunktet, og som derefter overgår til et jobafklaringsforløb.
Notat Delanalyse 1 Kommunernes anvendelse af forlængelsesregler 14-09-2017 J. Nr. VOA SEBP Indhold Delanalysen skal afdække, hvordan forlængelsesreglerne anvendes i forbindelse med revurderingstidspunktet,
Læs mereOrientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb
Punkt 9. Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb 2014-8194 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering om Aalborg Kommunes
Læs mereNotat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens
2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 2012k1 2012k2 2012k3 2012k4 2013k1 2013k2 2013k3 2013k4* Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Reform af sygedagpengesystemet
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge
Beslutningsforslag nr. B 95 Folketinget 2009-10 OMTRYK 2. omtryk: Tabel indsat på side 3 Fremsat den 17. december 2009 af Lennart Damsbo-Andersen (S), Torben Hansen (S), Eigil Andersen (SF), Karsten Hønge
Læs mereFlere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse
Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereKvartalsrapport 4. KVARTAL 2011
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereUdvikling sygedagpenge
Aktivitetsopfølgning Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning valgt at sætte fokus på sygedagpenge, hvor der ses en afvigelse i forhold til budgettet. Nedenfor gives en status i forhold til historik
Læs mereHvilke kommuner er bedst?
08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.
Læs mereAMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereLÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD-
8. oktober 2007 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD- Resumé: STØDNING Jo længere tid, man er væk fra arbejdspladsen på grund af sygdom, des sværere er
Læs mereResultatrapport 3/2015
November Resultatrapport 3/ Kvartalvis effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Hermed følger nummer tre af de kvartalvise effektopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet for. Resultatrapporten giver en status
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016
Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereNøgletalsrapport for
UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A
Læs mereEvaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt. Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt
Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt 6. oktober 2017 1 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Fem evalueringsspørgsmål 3 1.2 Fem selvstændige delanalyser 4 1.3 Læsevejledning 5 2 Resumé 6 2.1 Kommunernes
Læs mereSYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg
SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015
Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge
Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse
Læs mereAnalyse 11. december 2014
11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har
Læs mereNotat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør
Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen
Læs mereBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark
Læs mereT A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt T A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r Beskæftigelsesministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmål
Læs mereVarighedsbegrænsning på sygedagpenge
Varighedsbegrænsning på sygedagpenge I denne analyse undersøges de dynamiske effekter (adfærdsændringer) af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Formålet med analysen er at identificere
Læs mereAMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereAMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd 19-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mereNye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge
Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere
Læs mereAMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden
AMK-Øst 21. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden April 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,
Læs mereUDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.
Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge 17. august 2010 (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage
Læs mereAnalyser af langtidsledigheden
Analyser af langtidsledigheden Maj 21 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 2. UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 6 2.1. Knap 75.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning august 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereTil samtlige kommuner, a-kasser m.fl.
Til samtlige kommuner, a-kasser m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72 A DK-2300 København S T +45 72 14 20 00 E star@star.dk www.star.dk www.borger.dk 30. juni 2014 J.nr. 2014-0019696
Læs mereNye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 11, 16. maj 2011 Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling af rettidighed for samtaler med sygedagpengemodtagere,
Læs mereHvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?
29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev
Læs mereStatus på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland
Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus
Læs mereIMPLEMENTERINGSINDIKATORER SYGEDAGPENGEREFORM FAVRSKOV... 4
Hedensted Benchmark Hedensted og Favrskov sygedagpenge Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-6-16 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 4.5.2016 Indholdsfortegnelse SAMMENFATTENDE... 2 IMPLEMENTERINGSINDIKATORER SYGEDAGPENGEREFORM
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereReformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereReformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.
Læs mereFremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til
Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
Læs mereNotat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland
Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Juli 2018 Indledning Sygedagpengereformen trådte i kraft i sommeren 2014. Intentionerne med sygedagpengereformen er at sikre
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereResultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune
Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op
Læs mereFrom:Jane Knudsen To:Jane Knudsen Subject:VS: Invitation til opstartskonference om sygedagpengereformen
From:Jane Knudsen To:Jane Knudsen Subject:VS: Invitation til opstartskonference om sygedagpengereformen Fra: Ulla Christensen [mailto:uch@star.dk] På vegne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Sendt: 5.
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Oktober 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereDANMARKSREKORD I SYGEFRAVÆR
10. september 2007 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: DANMARKSREKORD I SYGEFRAVÆR Antallet af sygedagpengemodtagere er gennem det seneste år steget med omkring 13.000 personer svarende til
Læs mereResultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne
Læs mereEtnicitet og ledighed - unge under 30 år
og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn
Læs mereNotat vedr. reform af sygedagpengesystemet
Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har den 18. december 2013 indgået aftale om en reform af sygedagpengesystemet
Læs mereAnAlyse Af syge fraværet April 2008
Analyse af syge fraværet April 28 Analyse af sygefraværet April 28 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING 3 1.1. Indledning 3 1.2. Hvorfor analysere sygefraværet igen? 3 1.3. Sammenfatning af analyserapportens
Læs mereNy rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 10, 2. februar 2011 Ny rettidighedsmåling for modtagere af a-dagpenge og kontant- og starthjælp, side 1 Ny måling af lediges bevægelser mellem matchkategori,
Læs mereResultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs
Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs 1. Indledning Formål og indhold Datagrundlag og klynger Høring 2 2. Resume Resultat i forhold til de enkelte resultatmål Udviklingen i målgrupperne Besparelsespotentialet
Læs mereNotat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Beskæftigelsesudvalget Orientering Orientering om sygedagpengereformen og implementering i Aarhus Kommune 1. Baggrund Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereDet offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.
Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereStatus på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2015
Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereKommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet når:
Notat vedrørende borgere på sygedagpenge. Jobcenter Langeland Havnegade 118 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 62 80 Fax 63 51 60 01 E-mail: jobcenter@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Antallet af borgere
Læs mereSygedagpengereformen 2014
Sygedagpengereformen 2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Den 10. september 2014 v/teamleder Charlotte Palkinn, Fastholdelse og ressourceudvikling Regeringen siger: Regeringen vil føre en aktiv
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereDet lange sygefravær har bidt sig fast
Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,
Læs mereB) Understøttende resultatmål målrettet kompetencegrupper og medarbejdere, som understøtter benchmarking resultatmålene.
Notatark Sagsnr. 15.00.00-A00-11- 15 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 20.5.2015 Benchmarking mål for beskæftigelsesområdet 2016 Til de overordnede strategiske mål, som er formuleret i notat tilknyttet dagsorden
Læs mereNøgletalsrapport for
1. UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 2. kvartal 2008 Side 1 af 40 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereTR Temakursus 2014 Sygefravær og socialt kapitel
TR Temakursus 2014 Sygefravær og socialt kapitel Fastholdelse af medarbejdere Overenskomsten: Socialt kapitel med hjemmel til at indgå særlige aftaler for at beskæftige medarbejdere med nedsat arbejdsevne
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs mereOversigt over cases i forbindelse med budgetforslag
Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge
2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe
Læs mereResultatrevision 2011. Ishøj Kommune
Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...
Læs mereKønnede udfordringer for. beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland
Kønnede udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Specialfunktionen for ligestilling Oktober 2010 1 "Kønnede" udfordringer for beskæftigelsespolitikken i Beskæftigelsesregion Indledning...3
Læs mereFolketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 337 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen finn.s@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereFigur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK
3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt
Læs mereSygedagpengereformen - Hvad betyder den for virksomhederne?
Sygedagpengereformen - Hvad betyder den for virksomhederne? Anette Hansen, seniorkonsulent 11. November 2015 Anette Hansen Seniorkonsulent Mail: ah@cabiweb.dk Mobilnr. 40 38 54 74 Side 2 Det kan du få
Læs mereDagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet
Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen
Læs mereAnalyse 30. november 2014
. november Ca.. personer skønnes at opbruge deres dagpengeret i Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men vil antallet af dagpengemodtagere,
Læs mereFørtidspension på det foreliggende grundlag
Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015
Arbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015 Indhold Indsatsområde 1: Flere unge skal have uddannelse... 2 Indsatsområde 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
Læs mereAdministrationsgrundlag for sygedagpengeområdet
9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne
Læs mereSygedagpenge - månedsudvikling
Sygedagpenge - månedsudvikling I tabel 1-4 indgår data for sygedagpengemodtagere, der er registreret med et åbent kontaktforløb i sagsbehandlingssystemet Opera den sidste dag i måneden. Aktive sygedagpengeforløb
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereNOTAT. Antal sygedagpengemodtagere - helårspersoner. Udvikling på sygedagpengeområdet
NOTAT Dato Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Økonomi og Analyse Udvikling på sygedagpengeområdet Rådhus Torvet 1 4600 Udvikling i antal sygedagpengemodtagere Sygedagpengeområdet er ikke
Læs mereI arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.
Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første
Læs mereSygedagpengereformen Opstartsevaluering
Sygedagpengereformen Opstartsevaluering 12. april 2016 Evalueringsrapport Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Sygedagpengereformen 1 1.2 Evalueringstemaer 2 1.3 Datagrundlag for evalueringen 4 2. Resumé
Læs mereDen nuværende kategorisering ændres således at den fremrykkede varighedsbegrænsning understøttes bedre.
Bilag: Henvisninger og forløbsoversigt Den nuværende kategorisering ændres således at den fremrykkede varighedsbegrænsning understøttes bedre. - Kategori 1: o Før reformen: forventning om fuld raskmelding
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereSammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening
Sammenfatning December 1999 Dansk Arbejdsgiverforening Socialpolitikken & arbejdsmarkedet, sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer
Læs mere