Kvantitativ evaluering af sygedagpengereformen

Transkript

1 Kvantitativ evaluering af sygedagpengereformen KVANTITATIV ANALYSE - opstartsevaluering In 26. januar 2016 Viden og Analyse

2 Indhold Baggrund... 1 Sammenfatning... 3 Udvikling i sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb... 4 Antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge falder, mens antallet af fuldtidspersoner på jobafklaring stiger Hvem er sygedagpengemodtagere og personer på jobafklaringsforløb... 6 Størstedelen af sygedagpengemodtagere kommer fra beskæftigelse og afgår efterfølgende fra sygedagpenge til beskæftigelse... 6 Mindre forskel i sammensætningen på sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb.. 7 Visitation af sygedagpengemodtagere... 8 Langt hovedparten af de længere varende forløb visiteres til kategori Indsats for sygedagpengemodtagere... 9 Den gennemsnitlige indsatsgrad både før og efter reformen trådte i kraft Hvornår i forløbet anvendes redskaber inden for den aktive indsats Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Øget afgang til beskæftigelse og uddannelse som følge af sygedagpengereformen Sygedagpengereformen har ikke ført til en stigende andel i selvforsørgelse Hovedparten af dem, der overgår til beskæftigelse, er også i beskæftigelse tre måneder efter Fremrykket revurderingstidspunkt og de nye forlængelsesregler Forlængelsesreglen, Forventes rask, anvendes oftere som forlængelsesregel efter reformen Bilag... 19

3 Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i efteråret 2015 igangsat en opstartsevaluering af sygedagpengereformen. Evalueringen er inddelt i to spor en kvantitativ analyse til at belyse sygedagpengereformen samt en implementeringsevaluering baseret på en kombination af kvantitative og kvalitative data. Sidstnævnte gennemføres af Deloitte, mens afrapportering af den kvantitative del sker i indeværende rapport. Den kvantitative analyse afdækker udviklingen af sygedagpengemodtagere og udviklingen i personer i jobafklaringsforløb. I denne del beskrives sygedagpengemodtagerenes ydelse ved til- og afgangen af deres forløb og sygedagpengemodtagernes sammensætning af køn, alder og etnicitet. Derudover vises fordelingen på visitationskategorierne samt indsatsen på sygdagpengeområdet herunder aktiveringsgraden fordelt på redskaber. Analysen ser desuden på den seneste viden om det fremrykkede revurderingstidspunkt og forlængelsesregler samt seneste resultater for anvendelsen af delvise raskmeldinger. Reformen har til hensigt at sikre økonomisk tryghed for den sygemeldte under hele sygdomsforløbet. Som noget nyt kan borgere, som ikke bliver forlænget efter endt sygedagpengeperiode, komme i et jobafklaringsforløb med en ressourceforløbsydelse. De vigtigste elementer i reformen er nærmere beskrevet i Boks 1. Boks 1. Centrale elementer i reformren Med sygedagpengereformen er alle sygemeldte sikret et forsørgelsesgrundlag under hele sygdomsforløbet. Hovedelementer i reformen: - Fremrykket revurderingstidspunkt, dvs. afkortning af sygedagpengeperioden fra 52 til 22 uger - Økonomisk tryghed via jobafklaringsforløb. Jobafklaring er til sygemeldte, der ikke kan få forlænget perioden med sygedagpenge, men som fortsat er uarbejdsdygtige - Fokus på en tidligere og mere virksomhedsrettet indsats. Indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet - Tidlig inddragelse af sygemeldtes egen læge i sager med en varighed på over 8 uger. - Ny opfølgningsmodel med fast-track-løsning - Ny forlængelsesmulighed for personer med livstruende sygdom Den kvantitative del af rapporten er primært udarbejdet på baggrund af KMD s sygedagpengeregister. 1

4 Boks 2. Data på sygedagpengeområdet Data på sygedagpengemodtager kommer fra KMD s sygedagpengeregistrer, som føder ind i beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Særligt ved sygedagpengedata er et forholdsvis stort antal efterregistreringer, specielt den seneste måned, hvorfor de seneste tal anvendes med varsomhed. For 2015 er sygemeldte dagpengemodtagere, som modtager dagpenge de første 14 dage af sygefraværet og med samlet varighed herunder, ikke inkluderet. Det skønnes, at der er fuldtidspersoner, som modtager dagpenge under sygdom hver måned. Jobafklaringsforløb er behæftet med en mindre usikkerhed. Usikkerheden knytter sig til jobafklaringsforløb, hvor der samtidigt udbetales løn fra virksomheden. Selvom forløbene er medtaget i opgørelsen, er der fortsat en vis usikkerhed om omfanget af disse forløb. Forløbene er skønnet til at udgøre omkring 10 pct. af det samlede antal fuldtidspersoner i jobafklaring. 2

5 Sammenfatning Udviklingen af sygedagpengemodtager viser, at antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge falder, mens antallet af fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb stiger. I august 2015 er knap personer berørt af sygedagpenge, svarende til knap fuldtidspersoner, mens ca fuldtidspersoner var i jobafklaringsforløb. Størstedelen af sygedagpengemodtagere kommer fra beskæftigelse (77,5 pct.) og afgår efterfølgende fra sygedagpenge til beskæftigelse (69,7 pct.) Med den nye visitationsmodel visiteres ca. 1 pct. til visitationskategori 3, dvs. langt de fleste forløb efter 8. ugers samtalen visiteres til kategori 2. Den gennemsnitlige indsatsgrad, dvs. aktiv indsats samt andel sygemeldte i delvis raskmelding, blandt sygedagpengemodtagerne stiger med 5 pct. efter sygedagpengereformen blev indført d. 1. juli Stigningen er drevet af øget anvendelse af delvisraskmelding. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre indsatsgraden for personer i jobafklaring. Ift. redskaberne inden for den aktive indsats er der tendens til, at man får mere aktivering, jo længere tid man er på sygedagpenge. I starten af forløbet fylder vejledning og opkvalificering mest, mens den virksomhedsrettede indsats vokser igennem det meste af sygedagpengeforløbet. Efter indførelse af sygedagpengereformen er afgangen til beskæftigelse og uddannelse omkring det nye revurderingstidspunkt ved den 22. uge forøget med omkring 50 pct., svarende til omkring personer. Langt hovedparten af de personer, som afgår til beskæftigelse omkring det nye revurderingstidspunkt, er fortsat i beskæftigelse tre måneder efter. Forlængelsesreglerne anvendes oftere efter reformen, da antallet af sygedagpengemodtagere er større ved den 22. uge end ved 52. uge. For forløb med varigheder på 22 uger eller over, dvs. forløb som fortsat på sygedagpenge forud for revurderingen, registres ca. halvdelen med en forlængelse. Størstedelen af borgerne forlænges på SDPL, 27 stk. 1, nr. 3. Forventes rask (44 pct.) eller SDPL, 27 stk. 1, nr. 2. Afklaring (35 pct.). Et nedslag i 34. uge efter påbegyndt sygedagpengeforløb viser, at 44 pct. fortsat er på sygedagpenge, 11 pct. er overgået til jobafklaringsforløb, mens hele 29 pct. er registreret med beskæftigelse. Ca. 3 pct. afgår til selvforsørgelse ved revurderingstidspunktet efter reformen. Det svarer til niveauet før reformen - til trods for det fremrykkede revurderingstidspunkt. Der er dermed ikke tegn på, at sygedagpengereformen har ført til, at flere står uden offentlig forsørgelse ved det fremrykkede revurderingstidspunkt. 3

6 Antal personer Fuldtidspersoner Udvikling i sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb I denne del af rapporten beskrives den faktiske udvikling i antallet af sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb, hvorefter der ses på sammenhængen mellem konjunkturer og sygedagpengemodtagere. Afslutningsvis belyses til- og afgangen fra sygedagpenge samt sammensætningen af sygedagpengemodtagere. Antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge falder, mens antallet af fuldtidspersoner på jobafklaring stiger. Samlet set falder antallet af personer berørt af sygedagpenge gennem perioden. I august 2015 var knap personer berørt af sygedagpenge svarende til ca fuldtidspersoner. Opgjort i fuldtidspersoner er der sket et fald på små fuldtidspersoner fra august 2014 til august 2015 svarende til en reduktion på 9 pct. Som det også fremgår af Figur 1, er der betydelig sæsonvariation i antallet af sygedagpengemodtagere. Det skal bemærkes, at fra januar 2015 modtager sygemeldte fra ledighed, der er sygemeldt under 14 dage, dagpenge under sygdom frem for sygedagpenge. Denne gruppe er endnu ikke inkluderet i sygedagpengeopgørelsen. Figur 1. Sygedagpengemodtagere fordelt på antal personer og fuldtidspersoner Antal personer Antal fuldtidspersoner Anm.: Data vedr omfatter ikke sygemeldte dagpengemodtagere, som modtager dagpenge de første 14 dage af sygefraværet. Pga. efterregistreringer være nyeste data være behæftet med usikkerhed. Kilde: jobindsats.dk 4

7 Der har siden indførelsen af jobafklaringsforløb pr. 1. juli 2014 været en stigende tilgang til ordningen. I august måned 2014 var der 566 fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb, mens antallet i august 2015 var steget til fuldtidspersoner. Figur 2. Jobafklaringsforløb fordelt på antal personer og fuldtidspersoner Antal fuldtidspersoner Antal personer Anm.: Jobafklaringsforløb er behæftet med en mindre usikkerhed. Usikkerheden knytter sig til jobafklaringsforløb, hvor der samtidigt udbetales løn fra virksomheden. Forløbene udgør omkring 10 pct. af det samlede antal fuldtidspersoner i jobafklaring. Kilde: jobindsats.dk Samlet udvikling af både sygedagpengemodtagere og jobafklaring ift. arbejdsstyrken. Overordnet set påvirkes antallet af sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb af mange forskellige faktorer. Der har i en periode været stigende beskæftigelse som følge af en bedring af den økonomiske aktivitet. Højere beskæftigelse vil i sig selv kunne øge antallet af sygedagpengemodtagere, bl.a. fordi flere derved bliver berettiget til sygedagpenge ved sygdom. Andelen på sygedagpenge er vokset siden starten af Stigningen er formentligt undervurderet som følge af, at tallene ikke tager højde for sygemeldte fra A-kassen, der modtager dagpenge under de første 14 dages sygdom. Ved at sætte antallet af sygedagpengemodtagere i forhold til arbejdsstyrken er det muligt at undersøge den stigende beskæftigelses betydning for udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere. Andelen udgjorde ca. 2,8 pct. i september 2015, og er steget fra ca. 2,6 pct. i september 2014, jf. figur 3. Det fremgår, at der er et stærkt sæsonelement i andelen på sygedagpenge, hvor andelen er lavest om sommeren og højest om vinteren. 5

8 Jan 2005 Maj 2005 Sep 2005 Jan 2006 Maj 2006 Sep 2006 Jan 2007 Maj 2007 Sep 2007 Jan 2008 Maj 2008 Sep 2008 Jan 2009 Maj 2009 Sep 2009 Jan 2010 Maj 2010 Sep 2010 Jan 2011 Maj 2011 Sep 2011 Jan 2012 Maj 2012 Sep 2012 Jan 2013 Maj 2013 Sep 2013 Jan 2014 Maj 2014 Sep 2014 Jan 2015 Maj 2015 Sep 2015 Figur 3. Fuldtidspersoner på sygedagpenge inkl. jobafklaringsforløb 3,6 3,4 3,2 3,0 2,8 2,6 2,4 2,2 Sygedagpenge inkl. Jobafklaringsforløb i pct. af arbejdsstyrken Sæsonkorrigeret Anm.: Data vedr omfatter ikke sygemeldte dagpengemodtagere, som modtager dagpenge de første 14 dage af sygefraværet. Pga. efterregistreringer være nyeste data være behæftet med usikkerhed. Kilde: Jobindsats.dk Hvem er sygedagpengemodtagere og personer på jobafklaringsforløb Størstedelen af sygedagpengemodtagere kommer fra beskæftigelse og afgår efterfølgende fra sygedagpenge til beskæftigelse Hovedparten af forløb med varigheder over 4 uger tilgår sygedagpenge fra beskæftigelse (77,5 pct.) og forlader efterfølgende sygedagpenge til fordel for beskæftigelse (69,7 pct.), jf.tabel 1 1. Efter beskæftigelse er det dagpenge og selvforsørgelse som sygedagpengemodtagere til og afgår fra. Som forventet ses der en afgang til særligt jobafklaringsforløb, som 3,0 pct. afgår til. 1 Status før og efter er hhv. opgjort som et nedslag 4 uger før sygefraværet påbegynder og 4 uger efter sygefraværet er afsluttet. Et nyt forløb er defineret ved 4 uger uden sygedagpenge. Periodeafgrænsningen er for tilgangen afgrænset på forløbsstart, mens afgangen er afgrænset på forløbsafslutningen. 6

9 Tabel 1. Tilgang/ afgang af afsluttede forløb startet i perioden juli 14 - juni 15, pct. Tilgang Afgang Arbejdsmarkedsydelse 1,5 1,3 Beskæftigelse 70,0 63,0 Dagpenge 8,9 10,8 Efterløn 0,3 Fleksjob 9,4 9,3 Forrevalidering/Revalidering 0,1 0,2 Førtidspension 0,2 Jobafklaring 0,0 3,0 Kontanthjælp/Uddannelseshjælp 0,3 0,8 Ledighedsydelse 0,1 0,5 Selvforsørgende 7,0 7,2 SU VUS/SVU 1,3 1,4 Andet 1,4 2,1 Anm: Ser kun på forløb med varighed over 4 uger. Kategorien Ca forløb indgår i tabellen, uafsluttede forløb. ca er indgår ikke i opgørelsen på afgangsstatus. Andet indeholder særlig uddannelsesydelse, servicejob, voksenlærlinge, rotationsvikarer, overgangsydelse, fleksydelse, skånejob, barselsdagspenge, ikke bosiddende i Danmark, folkepension og død. Kilde: DREAM-registeret Mindre forskel i sammensætningen på sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb Generelt udgør kvinder en større andel på sygedagpenge end mænd og er dermed stærkt overepræsenteret ift. befolkningen, hvor de udgør 50 pct. Omkring halvdelen af de berørte personer er i alderen år og langt de fleste er af dansk oprindelse og er igen overrepræsenteret ift. til befolkningssammensætningen. Sammensætningen hhv. før og efter reformen ligner hinanden på køn, alder, etnicitet, jf. Tabel 2. Der er dog sket en mindre stigning i andelen af kvinder. Sammensætningen af karakteristika ændres en anelse, når der ses på forskellen på sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb. Andelen af kvinder stiger med 3 pct.-point i jobafklaringsforløb, mens andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande mere end fordobles og udgør 13 pct. af alle jobafklaringsforløb. 7

10 Tabel 2. Sammensætning af karakteristika på sygedagpenge og jobafklaringsforløb, pct. Sammensætning Før reform Efter reform årige Karakteristika folkningen Sygedagpengemodtagere Sygedagpengemodtagere Jobafklaringsforløb I alt i hele be- Kvinder Mænd Under 30 år Mellem år år eller ældre Dansk Indvandrere fra vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Anm.: Andelene er baseret på sygefraværsforløb over 30 dage Etnicitet summer ikke til 100 pga. afrunding. I alt er et vægtet gennemsnit af sygedagpenge og jobafklaring. Befolkningsfordeling fra 2015, og fordelt personer i alderen 18 til 65 år. Kilde: KMD s sygedagpengeregister og egne beregninger, statistikbanken.dk (Analyse: Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidpunkt, STAR) Visitation af sygedagpengemodtagere Visitationsmodellen skal være med til at sikre, at indsatsen målrettes den enkeltes behov. Med den nye visitationsmodel foregår visitationen ud fra tre kategorier: Boks 2 Visitationskategorierne Kategori 1: Sager, hvor der er en klar forventet raskmeldingsdato indenfor 8 uger fra første sygedag. Kategori 2: Sygemeldte, der forventes at have et længerevarende sygefravær på over 8 uger, skal visiteres til visitationskategori 2. Kategori 3: Sager, hvor sygefraværet forventes at overstige 8 uger, og den sygemeldte vurderes at have komplekse problemer. Det betyder, at den sygemeldte udover udfordringer af helbreds- og beskæftigelsesmæssig karakter også vurderes at have problemstillinger af social karakter. Kommunen skal samtidig vurdere, at den sygemeldte har behov for en tværfaglig indsats Langt hovedparten af de længere varende forløb visiteres til kategori 2. Den nye visitationsmodel trådte i kraft 1. januar Sygemeldte med et forventet fravær under 8 uger falder under visitationskategori 1, mens sygemeldte med et forventet fravær over 8 uger visiteres til kategori 2 eller 3. Visitation til kategori 2 og 3 sker ved første opfølgningssamtale, der afholdes senest efter 8 uger. Overordnet ligger fordelingen nogenlunde stabil over perioden, hvor visitationskategori 1 i gennemsnit udgør 53 pct., mens visitations- 8

11 kategori 2 udgør 44 pct. i gennemsnit. Visitationskategori 3 repræsenterer i gennemsnit kun 1 pct. af visitationskategorierne, mens de resterende 3 pct. er uoplyst. Kommunen visiterer til kategori 3, når sygefraværet forventes at overstige 8 uger, og den sygemeldte samtidig vurderes at have komplekse problemer, der skal håndteres gennem en tværfaglig indsats. I forbindelse med sygedagpengereformmen blev det forventet, at få blev visiteret til denne kategori. Figur 4 Visitationskategorier på sygedagpengeforløb, andele 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 Visitation 1: Raskmeldt indenfor 8 uger Visitation 3: Tværfaglig indsats Visitation 2: Virksomhedsrettet indsats Uoplyst Anm.: Data vedr omfatter ikke sygemeldte dagpengemodtagere, som modtager dagpenge de første 14 dage af sygefraværet. Pga. efterregistreringer være nyeste data være behæftet med usikkerhed. Afløb fra matchkategorier som endnu ikke er overgået til den nye visitionsmodel er ikke inkluderet i grafen. Personer med forløb under 8 uger sættes til kategori 1, hvis de ikke inden da har gennemgået visitering. Personer med forløb over 8 uger, som ikke er visiteret, sættes til uoplyst. Kilde: Jobindsats.dk Indsats for sygedagpengemodtagere Sygedagpengemodtagere deltager i forskellige former for indsatser, der skal bidrage til at understøtte, at de kan fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen for sygemeldte skal altid være tilpasset den enkeltes behov. Delvis raskmelding er det helt centrale redskab i forhold til at understøtte sygemeldte i tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Herudover anvendes en række andre indsatser i henhold til LAB lovens 10-12, herunder virksomhedspraktik, løntilskud samt vejledning- og opkvalificeringsforløb.. Betegnelsen indsats vil derfor dække over både redskaber i henhold til LAB-loven samt delvis raskmelding. Den gennemsnitlige indsatsgrad både før og efter reformen trådte i kraft. Den gennemsnitlige indsatsgrad fra 1. juli 2013 til 30. juni 2014 var 32,4 pct., mens den efter reformen, 1. juli juni 2015, var 34,0 pct. svarende til en stegning med 5 pct. 9

12 13-jul 13-aug 13-sep okt13 13-nov 13-dec 14-jan 14-feb 14-mar 14-apr maj14 14-jun 14-jul 14-aug 14-sep okt14 14-nov 14-dec 15-jan 15-feb 15-mar 15-apr maj15 15-jun Figur 5. Indsats-grad på tværs af måneder opdelt på redskaber, forløb mellem 5 og 26 uger 100% 80% 60% 40% 20% 0% Vejledning og opkvalificering Ordinær uddannelse Løntilskud, privat Løntilskud, offentlig Virksomhedspraktik, privat Virksomhedspraktik, offentlig Delvis raskmeldt Delvis passiv Passiv Anm.: Hver måned angiver et nedslag den 1. i måneden. for forløb med varigheder fra 5-26 uger i den pågældende måned, afbrydelseskriterie er 4 uger. Delvis raskmelding er særskilt koblet på fra et selvstændigt datasæt, som indeholder start/slut-dato er for den delvise raskmelding. Kun den første delvise raskmelding i forløbet er anvendt, og det er antaget, at den er gældende for resten af forløbet. Reformen er gradvis indfaset med overgangsregler, hvilket betyder, at fx nedslaget 1. august 2014, vil indeholde forløb som er omfattet af både det nye og gamle revurderingstidspunkt. Varigheden af forløbet er inklusiv arbejdsgiverperioden og uden hensynstagen til tidligere forløb inden for den gældende referenceperiode, (udenom de 4 ugers afbrydelseskriterie). Delvis raskmelding kan også anvendes som en delvis sygemelding, det er ikke muligt at skelne mellem disse. Antal forløb for hvert nedslag varierer fra ca til forløb. Kilde: DREAM-registeret og delvisraskmeldt datasættet. Stigningen er drevet af øget anvendelse af delvis raskmelding, som er det mest hyppigt anvendte redskab. En positiv tendens, som underbygges af tidligere analyse fra STAR, som sandsynliggjorde, at delvis raskmelding er positiv korreleret med hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet 2. Før reformen udgjorde delvis raskmelding i gennemsnit 78 pct. af den samlede indsats, mens den fra 1. juli 2014 til 30. juni 2015 har udgjort 84 pct., jf. Figur 6. Kun forløb under 26 uger er inkluderet, da der på nuværende tidspunkt ikke forelægger aktiveringsdata på jobafklaringsforløb, hvorfor disse ikke kan inkluderes. En relativ stor andel på ca. 40 pct. 3 raskmeldes delvist på et eller andet tidspunkt af sygedomsforløbet. For disse personer er det ikke muligt at se, hvorvidt de har deltaget i andre aktive tilbud udover delvis raskmelding - det gælder både før og efter, at reformen trådte i kraft. 2 Se: 3 Sammenlignet med andelen i analysen Brugen af delvise raskmeldinger, er andelen lavere, hvilket bl.a. kan tilskrives 4 ugers afbrydelseskriterie i stedet for 1, den udvalgte periode, samt at der ses på forløb mellem 5-26 uger, i stedet for forløb over 8 uger. Forløb, som delvist raskmeldes, registreres som delvist raskmeldt den dato, de første gang delvisraskmeldes og resten af forløbet, mens sygefravær forud for delvis raskmelding registreres som passiv delvisraskmeldt, som blot betyder sygemeldt, men endnu ikke delvis raskmeldt. Da kun den første delvis raskmelding anvendes, og det antages til at vare resten af sygefraværet, vil det overvurdere brugen af delvisraskmelding. Desuden er afgrænsningen gjort uden hensynstagen til antallet af timer den sygemeldte arbejder, 10

13 13-jul 13-aug 13-sep okt13 13-nov 13-dec 14-jan 14-feb 14-mar 14-apr maj14 14-jun 14-jul 14-aug 14-sep okt14 14-nov 14-dec 15-jan 15-feb 15-mar 15-apr maj15 15-jun Figur 6 Fordeling mellem anvendelsen af indsatser, forløb mellem 5 og 26 uger 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vejledning og opkvalificering Løntilskud, privat Virksomhedspraktik, privat Delvis raskmeldt Ordinær uddannelse Løntilskud, offentlig Virksomhedspraktik, offentlig Anm.: Jf. Figur 5. Kilde: DREAM-registeret og delvisraskmeldt datasættet. Da reformen fortsat er ny, er det svært at give et entydigt svar på, om indsatsgraden permanent har ændret sig, da der fortsat vil være afløb fra de helt lange forløb, som er påbegyndt før 1. juli 2014, mens andre initiativer først blev indført 1. januar Dertil har delvis raskmelding generelt været stigende, og udviklingen er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for ændringer pga. reformen, men den øgede brug af delvis raskmelding er i overensstemmelse med intentionerne bag sygedagpengereformen. Indsats-data for jobafklaringsforløb er endnu ikke tilgængelig, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne indsatser på de længere forløb på tværs af reformerne. Hvornår i forløbet anvendes redskaber inden for den aktive indsats Aktiveringsgraden (kun redskaber inden for den aktive indsats) er opadgående, som varigheden af sygedagpengeforløbet stiger, for forløb påbegyndt efter reformen og med varigheder på 20 uger eller længere. Aktiveringen intensiveres frem til ca. 4 måneder inde i forløbet, hvorefter den fortsat stiger, dog mere moderat. Når sygedagpengeforløbet opnår en varighed på et års tid, intensiveres den aktive indsat igen, jf. Figur 7. 11

14 Figur 7. Aktiveringsgrad for sygedagpengemodtagere på tværs af varigheden, forløb over 20 uger 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Aktiveringsgrad Uger Anm: Forløb med mindst 20 uger, påbegyndt i perioden 1. juli juni Antal forløb ca Kilde: DREAM-registeret samt egne beregninger Virksomhedspraktik er stigende på tværs af varigheden, med undtagelse af de helt lange varigheder. For vejledning og opkvalificering sker en kraftig stigning de første 4 måneder, hvorefter et mere stabilt niveau forekommer. Løntilskud og ordinær uddannelse udgør kun en lille andel af aktiveringsredskaberne, men det ser dog ud som om, at ordinær uddannelse stiger, når sygedomsforløbet nærmer sig med en varighed på snart et år, jf. Figur 8. Det fremrykkede revurderingstidspunkt vil for nyindplacerede forløb ligge mellem uge i sygedagpengeforløbet, hvorfor revurdering i realiteten kan forekomme før 30 uge. Fokuseres der imidlertid omkring dette spænd, sker der tilsyneladende et lille fald i vejledning og opkvalificering op til, mens virksomhedspraktik fortsætter med at stige. 12

15 Pct. Figur 8. Aktiveringsgrad opdelt på redskaber på tværs af varigheden, forløb over 20 uger Vejledning og Opkvalificering Uger Ordinær Uddannelse Løntilskud Virksomhedspraktik Anm: Forløb der har varighed på mindst 20 uger, forløb påbegyndt 1. juli juni 2015, Antal forløb ca Kilde: DREAM registeret samt egne beregninger I modsætning til Figur 5 og Figur 6, ser Figur 7 og Figur 8 kun på forløb, som er omfattet af det nye fremrykkede revurderingstidspunkt. Forløb påbegyndt tidligere, (hhv. juli 2012 juni 2013 og juli 2013 juni 2014) viser de samme overordnede linjer, jf. tabeller i bilag, hvor den første gruppe alle er omfattet af det gamle revurderingstidspunkt, mens forløb påbegyndt juli 2013 juni 2014 både vil indeholde forløb omfattet af det nye og gamle revurderingstidspunkt. Da flere elementer er ændret over tid, vil de små ændringer i aktiveringsgraden være svære at tilskrive netop det fremrykkede revurderingstidspunkt. 13

16 Pct. Pct. Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Øget afgang til beskæftigelse og uddannelse som følge af sygedagpengereformen Hvis man alene ser på andelen af sygedagpengemodtagere, der afgår til beskæftigelse og uddannelse, stiger afgangsraten til 4 pct. ved 30. uge, hvor den før reformen var på 2,7 pct. Det er en forøgelse på 50 pct. sammenlignet med før reformen, svarende til knap personer, jf. tidligere analyse vedrørende sygedagpengereformen 4. Den øgede afgang begynder lidt før 26 ugers fravær (typisk svarende til 22 uger på sygedagpenge, da arbejdsgiveren afholder udgifterne i de første 30 dages fravær), som er det tidligst mulige tidspunkt for revurdering, og topper ved 30 ugers fravær jf. Figur 9. Afgangen er næsten udelukkende til beskæftigelse, da mindre end 1 pct. afgår til uddannelse. Figur 9. Afgangskurve fra sygedagpenge inkl. jobafklaring til beskæftigelse og uddannelse Før reform -referenceperiode 18 mdr. Efter reform - referenceperiode 9 mdr. Anm.: Afgang er defineret ved afgang til beskæftigelse eller SU. Påbegyndte sygedagpengeforløb blev før reformen målt på baggrund af en referenceperiode på 18 måneder. Det indebærer, at alene borgere uden sygedagpengeforløb i de 18 måneder blev opfattet som nyindplacerede i sygedagpengesystemet. Dermed er sammenligningsgruppen fra før reformen kendetegnet ved i gennemsnit at have en kortere sygdomshistorik bag sig i forhold til de nyindplacerede efter reformen.før reformen: påbegyndte forløb 1. juli december Efter reformen: påbegyndte forløb 1.juli december Kilde: KMD s sygedagpengeregister og egne beregninger Der er tale om en umiddelbar sammenligning af situationen før og efter reformen. Det betyder, at sammenligningen ikke tager højde for ændringer i sammensætningen af sygedagpengemodtagere, som skyldes andre forhold end reformen. Det gælder bl.a. konjunkturændringer. Det er dog vurderingen, at dette har mindre betydning for størrelsesordenen af effekterne. Dertil kommer, at kriterierne for, hvornår der er tale om et nyt sygedagpengeforløb, også er ændret med reformen. De ændrede kriterier betyder isoleret set, at sygedagpengemodtagerne før reformen i gennemsnit er kendetegnet ved at have en kortere sygedagpengehistorik bag sig. Dette trækker i retning af, at effekterne på afgangen til beskæftigelse og uddannelse undervurderes. 4 Se: 14

17 Til at belyse sygedagpengemodtageres adfærd indhentes der oplysninger fra KMD s sygedagpengeregister. Da fokus er på det fremrykkede revurderingstidspunkt, indgår kun sygeforløb med en varighed over 4 uger. Kronikere og fleksjobordninger er desuden frasorteret, da disse borgere allerede er visiteret til enten et fleksjob eller har indgået en 56/ 58 a aftale pga. nedsat arbejdsevne. Sygedagpengereformen har ikke ført til en stigende andel i selvforsørgelse Efter ikrafttrædelse af reformen er 55 pct. på enten sygedagpenge eller på jobafklaringsforløb otte uger efter, at de har krydset 22 ugers grænsen (dvs. typisk efter 26 ugers fravær). Til sammenligning var det 61 pct. blandt dem, der krydsede 22 ugers grænsen før reformen. Både for sygedagpengemodtagere før og efter reformen har omkring tre pct. status af at være selvforsørgede. Der er dermed ikke tegn på, at sygedagpengereformen skulle have ført til, at flere står uden offentlig forsørgelse, da andelen, der overgår til selvforsørgelse, ikke er steget. Figur 10. Status ved den 34. uge, sygedagpengeforløb med varigheder over 22 uger Før Efter Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Selvforsørgelse Dagpenge SU Beskæftigelse Andet Anm: Kategorien andet indeholder bl.a. ledighedsydelse, kontanthjælp, særlig uddannelsesstøtte, revalidering, ressourceforløb, flexjob, skånejob, førtidspension, pension, efterløn, barsel, udrejst. Kilde: KMD s sygedagpengeregister, DREAM og egne beregninger Hovedparten af dem, der overgår til beskæftigelse, er også i beskæftigelse tre måneder efter Blandt personer, der afgår til beskæftigelse efter den 22. uge på sygedagpenge (typisk efter 26 ugers fravær), er det omkring 86 pct., som fortsat er i beskæftigelse tre måneder senere. Det er omtrent samme andel som før reformen blandt de personer, der afgik umiddelbart efter den 22. uge. At 86 pct. er i beskæftigelse tre mdr. efter at være trådt ud af sygedagpengesystemet, er en god indikation på, at størstedelen fastholdes på arbejdsmarkedet. 15

18 Tabel 3. Status tre måneder efter afgang til beskæftigelse eller uddannelse Status Før (pct.) Efter (pct.) Dagpenge 4 4 Sygedagpenge 4 3 Beskæftigelse Selvforsørgelse 1 2 Jobafklaringsforløb 0 1 Andet 4 4 I alt Anm: Indeholder forløb som overgår til beskæftigelse, hvor forløbet har varet mellem uger. Forløb efter indførelsen af reformen indeholder kun forløb, som er afgået til beskæftigelse eller SU fra sygedagpengeperiode, hvor det er muligt at se 3 mdr. frem fra afgangstidspunktet. Det medfører, at der i kolonnen Før reform ses på fordelingen blandt forløb, mens der i kolonnen efter reform ses på fordelingen blandt ca forløb, da knap 45 pct. af forløbene ikke er inkluderet i opgørelsen efter reformstart. Kilde: KMD s sygedagpengeregister, DREAM og egne beregninger Boks 3. Data og afgrænsning af sygedagpengeforløb Datakilder Data indhentes fra KMD s sygedagpengeregister. KMD s sygedagpengeregister indeholder oplysninger om alle sygedagpengemodtagere. Afgrænsning af data I indeværende analyse inkluderes udelukkende sygedagpengemodtagere med sygefravær over 30 dage, desuden er kronikere og fleksjobbere frasorteret. Afgrænsningen af kronikere og fleksjobbere er sket ved at ekskludere sagsarterne 14 (kronisk syge), 19 (kronisk syge selvstændige) samt 40 og 43 som er fleksjob. Udvælges af sygedagpengeforløb inkl. jobafklaringsforløb: Forløb defineres og udvælges ved, at: - Hvis en person har flere forløb, men der er mindre end 4 uger mellem dem, sammenkobles de til et langt forløb. Det gør sig gældende for både sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Perioder uden sygedagpenge eller jobafklaring bliver dog ikke indregnet i den samlede varighed af sygefraværsforløbet. - Kun nyindplacerede forløb udvælges. Nye forløb er defineret ved, at borgeren de forudgående 9 kalendermåneder ikke har haft et andet sygedagpengeforløb. - Det er uden tilbagelægning. Opsamlingsperioden 1. juli december 2014 gør, at det ikke er muligt at genindtræde med ren referenceperiode. Efter reformstart: - Alle påbegyndte forløb i perioden 1. juli december 2015 Før reformstart: - Alle påbegyndte forløb i perioden 1. juli december 2013 Varigheden af sygedagpengeforløb beregnes for sygedagpenge fra 1. fraværsdag til sidste fraværsdag på sygedagpenge/jobafklaringsforløb. 16

19 Fremrykkede revurderingstidspunkt og de nye forlængelsesregler Længerevarende sager revurderes typisk ved 26. uge af sygedagpengeforløbet, og 7 forlængelsesregler afgør, om der kan ske forlængelse af sygedagpengene. Et centralt element i forbindelse med det fremrykkede revurderingstidspunkt er derfor brugen af forlængelsesregler Forlængelsesreglen for livstruende, alvorlig sygdom kan nu anvendes uden den sygemeldte nødvendigvis er i terminalfasen. Ligeledes er der sket en udvidelse med 30 uger på to af forlængelsesreglerne. Dette har betydning for borgere, som forventes afklaret inden for 69 uger, hvor den tidligere var 39 uger, samt for borgere, som er under eller venter på lægeligbehandling og ud fra en lægelig vurdering vurderes til at blive arbejdsdygtige inden for 134 uger, hvor det tidligere var 104 uger. Fremrykningen af revurderingstidspunktet har medført en markant stigning i anvendelsen af forlængelsesregler. Det skyldes, at der ved 26 uger er flere sygemeldte end ved 56 uger. Betydningen af fremrykningen undersøges, som hidtil, ved at sammenligne personer, som modtager sygedagpenge under de nye regler, med personer, som begyndte deres sygedagpengeforløb før de nye regler trådte i kraft. Påbegyndte forløb i perioden 1. juli december 2012 er således omfattet af reglerne før reformen, mens påbegyndte forløb i perioden 1. juli december 2014 omfattes af reglerne efter reformen. Kun forløb med varigheder over 52 uger før reformen og forløb over 22 uger er inkluderet. Det er gjort, da forlængelser givet på forløb, som ophører inden udløb af sygedagpenge, ikke bliver aktuelle. Både før og efter reformen har ca. halvdelen gjort brug af en forlængelse. Af ca forløb over 22 ugers sygefravær, er knap forlænget, mens det før reformen var ud af ca forløb med varighed over 52 uger. Forlængelsesreglen, Forventes rask, anvendes oftere som forlængelsesregel efter reformen Forlængelsesregel Forventes rask og forlængelsesregel Afklaring anvendes i langt størstedelen af tilfældene, jf. Tabel 4. Efter reformen er forlængelsesreglen Forventes rask den mest anvendte forlængelse, samt den forlængelse med den højeste procentvise stigning set i sammenhæng med før reformen. Dette skyldes formentligt, at borgere, som forventes rask ved det fremrykkede revurderingstidspunkt, før i tiden typisk ville være afgået fra sygedagpenge inden revurderingstidspunktet på 52 uger. 17

20 Tabel 4. Antallet af forlængelsesregler, opgjort på før og efter reformstart. Forlængelsesårsagskode FØR reform EFTER reform SDPL, 27 stk. 1, nr. 1. Revalidering til ordinære arbejdsmarked 1. juli december juli december 2015 Antal Pct. Antal Pct SDPL, 27 stk. 1, nr. 2. Afklaring SDPL, 27 stk. 1, nr. 3. Forventes rask SDPL, 27 stk. 1, nr. 3. Under lægebehandling, efter ventetid. UDGÅR pr SDPL, 27 stk. 1, nr. 4. Afklaring til fleksjob/føp/ressourceforløb - NY pr SDPL, 27 stk. 2 Venter på behandling på offentlig. sygehus SDPL, 27 stk. 1, nr. 5. Livstruende, alvorlig lidelse SDPL, 27 stk. 1, nr. 6. Forlænget, arbejdsskade anmeldt SDPL, 27 stk. 1, nr. 7. Forlænget, pensionssag rejst SDPL 27 stk.1 nr.4. Afklaring til fleksjob/føp. UDGÅR pr I alt Anm.: Hvis et forløb er forlænget flere gange, er det kun den seneste forlængelse, som er inkluderet. Indeholder både afsluttede og uafsluttede forløb. Forlængelser på uafsluttede forløb registreres kun, hvis forlængelsen ligger forud for censurering tidspunktet. Det er kun forløb med varigheder over hhv. 52/22 før/efter reformen, som er inkluderet. Kilde: KMD sygedagpengedata. 18

21 Bilag Figur 11. Aktiveringsgrad for sygedagpengemodtagere på tværs af varigheden, forløb over 20 uger, forløb påbegyndt 1. juli juni % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Aktiveringgrad Uger Anm: Forløb med mindst 20 uger, påbegyndt i perioden 1. juli juni Antal forløb ca Kilde: DREAM-registeret samt egne beregninger Figur 12. Aktiveringsgrad for sygedagpengemodtagere på tværs af varigheden, forløb over 20 uger, forløb påbegyndt 1. juli juni % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Aktiveringsgrad Uger Anm: Forløb med mindst 20 uger, påbegyndt i perioden 1. juli juni Antal forløb ca Kilde: DREAM-registeret samt egne beregninger 19

22 Pct. Pct. Figur 13. Aktiveringsgrad opdelt på redskaber på tværs af varigheden, forløb over 20 uger, forløb påbegyndt 1. juli juni Vejledning og Opkvalificering Uger Ordinær Uddannelse Løntilskud Virksomhedspraktik Anm: Forløb med mindst 20 uger, påbegyndt i perioden 1. juli juni Antal forløb ca Kilde: DREAM-registeret samt egne beregninger Figur 14. Aktiveringsgrad opdelt på redskaber på tværs af varigheden, forløb over 20 uger, forløb påbegyndt 1. juli juni Uger Vejledning og Opkvalificering Løntilskud Ordinær Uddannelse Virksomhedspraktik Anm: Forløb med mindst 20 uger, påbegyndt i perioden 1. juli juni Antal forløb ca Kilde: DREAM-registeret samt egne beregninger 20