NOTAT. Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet

Transkript

1 Fakta om kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 27

2 NOTAT og mænd på arbejdsmarkedet 4. oktober 27 I notatet præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til arbejdsmarkedet. Notatet har til formål at foretage en bredere afdækning af kønsaspektet på arbejdsmarkedet, og analyserne viser at: J.nr SAC, analyseenheden CRT/LER7HOC Der er flere mænd end kvinder i arbejdsstyrken, og mænds erhvervsfrekvens er generelt højere end for kvinder uanset alder og herkomst pct. af de årige mænd er i arbejdsstyrken mod 73,4 pct. af kvinderne. Færre kvinder er i beskæftigelse end mænd. 1,31 millioner kvinder mod 1,45 millioner mænd er i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen er hhv. 7,2 pct. for kvinder og 76,9 pct. for mænd. s gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på 32,2 timer, mens mænd i gennemsnit arbejder 38,3 timer om ugen. tjener mere end kvinder, og lønforskellen skyldes bl.a. en ulige fordeling af mænd og kvinder på hhv. den private, statslige og kommunale sektor, og på arbejdsfunktion og brancher. I forbindelse med en fødsel holder kvinder i gennemsnit barselsorlov i 271 dage, mens mænd gennemsnitligt holder barselsorlov i 22 dage. s sygefraværsperiode er knap 2 uger længere end mændenes. Ledigheden er højere for kvinder 4,2 pct. mod 3, pct. for mænd. Enlige kvinder med børn er mere ledige end enlige kvinder uden børn. Der er flere langtidsledige kvinder end mænd. I ledighedsforløbets første to måneder kommer kvindelige dagpengemodtagere hurtigere ud af ledigheden end de mandlige dagpengemodtagere på kontanthjælp har en svag tendens til hurtigere at komme ud af ledighed end kvinder. Der er flest kvinder i marginal- og socialgruppen. I 4. kvt. 26 var der knap 15.5 kvinder og godt 8. mænd i AFaktivering. Kvindelige dagpengemodtagere har en højere aktiveringsgrad end mænd. Der er en kraftig motivationseffekt af aktivering for mænd, men ikke for kvinder. Der er flest kvindelige folke-, og førtidspensionister samt efterlønsmodtagere. trækker sig knap et år senere tilbage fra arbejdsmarkedet end kvinder. I notatets første afsnit beskrives befolkningsudviklingen i Danmark. Afsnit 2 sammenligner mænds og kvinders erhvervsdeltagelse. I afsnit 3 og 4 sammenlignes kvinders beskæftigelses- og ledighedssituation med mændenes. Afsnit 5 belyser forskelle i aktiveringsindsatsen blandt kønnene, mens afsnit 6 sammenligner forskelle i omfanget af personer uden for arbejdsstyrken. I afsnit 7 ses kort på arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og i afsnit 8 foretages forskellige internationale sammenligninger. Notatet afsluttes med et bilag med statistik for de enkelte hovedområder.

3 1. Befolkning...3 Befolkningsudviklingen...3 Befolkningsfremskrivning...4 Befolkningens uddannelse...4 Fertilitetsudviklingen Arbejdsstyrke...6 Personer i arbejdsstyrken...6 Erhvervsfrekvens Beskæftigelse...8 Personer i beskæftigelse...8 Lønudviklingen for mænd og kvinder...14 Barselsdagpenge...17 Sygefravær...18 Sygedagpenge Ledighed...2 Ledighed i pct. af arbejdsstyrken...2 Ledigheden blandt forsikrede forsørgere...21 Forsikrede ledige fordelt på ledighedsanciennitet...23 Varighed i dagpengesystemet...25 Varighed i kontanthjælpssystemet...26 Marginal- og socialgruppen...27 Marginalgruppen Socialgruppen Aktivering...3 Dagpengemodtagere i aktivering...3 Aktiveringsgraden for dagpengeledige...31 Effekten af aktiveringsindsatsen for forsikrede ledige Uden for arbejdsstyrken...34 Antal personer i tilbagetrækningsordninger...34 Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder Arbejdsulykker og erhvervssygdomme Internationale sammenligninger Bilag Litteraturliste

4 1. Befolkning Befolkningsudviklingen Der er flere kvinder end mænd i den danske befolkning. I 27 var den danske befolkning fordelt på godt 2,75 millioner kvinder mod knap 2,7 millioner mænd, jf. figur 1. Af den samlede befolkning udgør kvinder således 51 pct., hvilket har ligget konstant gennem flere år. Figur 1. Befolkningsudviklingen i Danmark fordelt på køn, personer personer Det højere antal kvinder i den danske befolkning skyldes, at kvinders middellevetid er længere end mændenes. I blev kvinder i gennemsnit 8,4 år, og mændene blev 75,9 år. I den danske befolkning er der flere kvinder over 6 år end mænd. Derimod er der flere mænd end kvinder under 6 år. Indenfor de fleste alderstrin i den erhvervsaktive alder (16-66 år) er der flest mænd, jf. figur 2. Figur 2. Befolkningen fordelt på erhvervsaktiv alder (16-66 år) og køn, Personer år 19 år 22 år 25 år 28 år 31 år 34 år 37 år 4 år 43 år 46 år 49 år 52 år 55 år 58 år 61 år 64 år Personer 3

5 Befolkningsfremskrivning Frem mod 25 forventes der færre mænd og kvinder i den erhvervsaktive alder. Det viser Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose. Fra 27 til 25 vil antallet af de årige mænd og kvinder falde med hhv og 144. personer. Det svarer til et fald på hhv. 8,5 pct. og 8, pct. i forhold til det nuværende antal af mænd og kvinder i alderen år. Der vil fortsat være flere mænd end kvinder mellem 16 og 66 år, jf. figur 3. I samme periode forventes antallet af mænd og kvinder over 66 år at stige, mens antallet af mænd og kvinder under 16 år vil falde. Figur 3. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for de årige fordelt på køn, Personer Det skal understreges, at befolkningsprognosen ikke er en forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning rent faktisk vil se ud i fremtiden. Det skyldes, at forudsætninger bag prognosen kan ændres. Blandt andet er der usikkerhed om den fremtidige udvikling i befolkningens levetid. Befolkningens uddannelse I 26 var der nogenlunde lige mange mænd og kvinder, der havde grundskole, erhvervsgymnasiale uddannelser eller bachelor som den højeste fuldførte uddannelse. Personer Der er flere kvinder end mænd med enten en almengymnasial uddannelse eller især mellemlang videregående uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse. Til gengæld er der flere mænd i forhold til kvinder med erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb, korte eller lange videregående uddannelser som den højeste fuldførte uddannelse, jf. tabel 1. Blandt de årige kvinder har 25,3 pct. en videregående uddannelse, mens det tilsvarende gælder for 21, pct. af mændene. Omvendt er 44,7 pct. af kvinder ufaglærte (inkl. uoplyst uddannelsesbaggrund), mens det kun gælder for 42,5 pct. af mændene. 4

6 Tabel 1. Befolkningens (15-69-årige) højeste fuldførte uddannelse fordelt på køn, 26 Pct. Pct. Grundskole ,5% ,6% Almengymnasial Uddannelse ,1% ,7% Erhvervsgymnasial Uddannelse ,5% ,3% Erhvervsuddannelser ,5% ,9% Korte Videregående Uddannelser ,8% ,% Mellemlange Videregående Uddannelser ,3% ,1% Bachelor ,3% ,6% Lange Videregående Uddannelser ,6% ,7% Uoplyst ,5% ,1% I alt ,% ,% Fertilitetsudviklingen I 26 ville en kvinde i løbet af den fødedygtige alder (15-49 år) i gennemsnit føde 1,85 børn. Fertiliteten var stigende i perioden fra 1983 til Efter en periode med stabil fertilitet fra 1994 til 22 er fertiliteten igen stigende, jf. figur 4. Fertilitetskvotienten er højest for de årige, hvor der fødes ca. 129 børn pr. 1. kvinde i de respektive aldersgrupper. Herefter følger de årige med godt 52 nyfødte børn pr. 1. kvinde. Gennemsnitsalderen for en 1. gangsfødende kvinde var i 25 på 28,9 år. Gennemsnitsalderen har været stigende over en længere periode, og er i forhold til 1986 steget med 3,2 år. Figur 4. Fertilitetsudviklingen i Danmark, Antal børn 2, 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 2, 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 Antal børn 1, 1,

7 2. Arbejdsstyrke Personer i arbejdsstyrken I 26 udgjorde arbejdsstyrken, der beskriver det samlede antal beskæftigede og ledige personer, 2,76 millioner fuldtidspersoner. Heraf var 1,31 millioner kvinder, hvilket svarer til 47,5 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Antallet af personer i arbejdsstyrken har været svagt faldende siden 22 for mænd, mens den for kvinder har været nogenlunde stabil, jf. figur 5. Figur 5. Arbejdsstyrken fordelt på køn, personer personer Erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen, typisk i alderen år, som indgår i arbejdsstyrken. s erhvervsdeltagelse er lavere end mænds. Fra 1997 til 26 har erhvervsfrekvensen for kvinder ligget stabilt omkring pct., hvorimod mændenes erhvervsfrekvens har ligget omkring 8 pct., jf. figur 6. I 26 var erhvervsfrekvenserne således 79,6 pct. for mænd og 73,4 pct. for kvinder. Figur 6. Erhvervsfrekvenser for de årige fordelt på køn,

8 Betragtes erhvervsfrekvensen fordelt på alder ses det, at kvinders erhvervsdeltagelse i alle aldersgrupper ligger under mændenes, undtagen for de yngste under 2 år. Den største forskel mellem mænd og kvinders erhvervsfrekvens er for de årige og de årige, jf. figur 7. Figur 7. Erhvervsfrekvens fordelt på køn og alder, år år 2-24 år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-64 år år Også blandt de forskellige herkomstgrupper er erhvervsfrekvensen for kvinderne lavere end mændenes, jf. figur 8. Blandt kvinderne har indvandrere fra ikke-vestlige lande den laveste erhvervsfrekvens, mens kvinder af dansk oprindelse efterfulgt af efterkommere fra vestlige lande har den højeste erhvervsdeltagelse. Figur 8. Erhvervsfrekvens for de årige fordelt på køn og herkomst, I alt Danskere Indv. fra vestlige lande Indv. fra ikkevestlige lande Efterk. fra vestlige lande Efterk. fra ikke-vestlige lande

9 3. Beskæftigelse Personer i beskæftigelse I 26 var der ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) 1,29 millioner kvinder i beskæftigelse, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 25. Der var 1,46 millioner mænd i beskæftigelse i 26, og det er ligeledes en lille stigning i forhold 25. Hermed er beskæftigelsesfrekvensen for mænd i 26 på 76,9 pct. Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en del af befolkningen, typisk de årige, som er i beskæftigelse. Til sammenligning var beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i 26 på 7,2 pct., jf. figur 9. Figur 9. Beskæftigelsesfrekvens for de årige fordelt på køn, I alle aldersgrupper er beskæftigelsen højere blandt mænd end blandt kvinder, jf. figur 1. Den relativt største forskel i mænd og kvinders beskæftigelse er for personer på 67 eller derover. I denne aldersgruppe er der knap tre gange flere mænd end kvinder beskæftiget. Blandt de årige er beskæftigelsesforskellen mellem mænd og kvinder relativt mindst. Figur 1. Beskæftigelsen (ifølge RAS) fordelt på køn og alder, personer personer -15 år år 2-24 år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-66 år 67+ år 8

10 Fordelt på alle aldersgrupper er mænds beskæftigelsesfrekvens højere end kvinders. Den største forskel er for de 6-64-årige, mens forskellen er mindst for de yngste under 2 år, jf. figur 11. Figur 11. Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn og alder, år år 2-24 år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-64 år år Lidt over halvdelen af de kvindelige lønmodtagere og godt 21 pct. af mændene er ansat i den offentlige sektor. En overvejende del af mændene er således ansat i den private sektor. I både den kommunale og amtslige sektor er der mere end tre gange så mange kvindelige som mandlige lønmodtagere beskæftiget. Til gengæld er der lidt flere mænd end kvinder ansat i den statslige sektor, jf. tabel 2. Tabe1 2. Beskæftigede lønmodtagere (ifølge RAS) fordelt på sektor, 26 Andel af samlet Andel af samlet Stat % % Sociale kasser og fonde 633,% 1.463,1% Amter % % Kommuner % % Offentlige selskaber mv % % Privat % % Udenlands sektoren 3,% 5,% I alt % % I den private og statslige sektor er der nogenlunde lige mange mænd og kvinder, som er deltidsansatte lønmodtagere. I den kommunale sektor er der flere kvinder end mænd, som er deltidsansat. Der er flest kvinder ansat indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser 1 efterfulgt af handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv. I modsætning til kvinder, hvor over halvdelen er ansat indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser, er mænds 1 Offentlige og personlige tjenesteydelser indeholder offentlig administration, undervisning, sundhedsvæsen, sociale institutioner, foreninger, kultur og renovation. 9

11 beskæftigelse fordelt mere ligeligt på flere brancher, jf. tabel 3. Der er dog også flest mænd ansat indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser. Blandt mændene er det kun knap hver femte, som er ansat i denne branche. Tabel 3. Beskæftigelsen (ifølge RAS) fordelt på køn og branche, 26 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding % % Industri % % Energi- og vandforsyning % 3.37 % Bygge- og anlægsvirksomhed % % Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv % % Transportvirksomhed, post og telekommunikation % % Finansieringsvirks. mv., forretningsservice % % Off. og personlige tjenesteydelser % % - Generel off. administration % % - Off sektoradm. bortset fra vedr. erhverv og infrastruktur mv % % - Forsvar, politi og retsvæsen % % - Folkeskoler % % - Gymnasier, erhvervsfaglige skoler % % - Videregående uddannelsesinstitutioner % % - Voksenundervisning mv % % - Hospitaler % % - Læger, tandlæger, dyrlæger mv % % - Sociale institutioner mv. for børn og unge % % - Sociale institutioner mv. for voksne % % - Renovationsvæsen % % - Organisationer og foreninger % % - Forlystelser, kultur og sport % % - Servicevirksomhed i øvrigt 6.51 % % Uoplyst erhverv % % I alt % % Anm.: Tallene er inklusiv selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Derfor er beskæftigelsen højere end i tabel 1, hvor der kun betragtes lønmodtagere. Det høje antal beskæftigede kvinder i offentlige og personlige tjenesteydelser medfører også, at den relative andel af beskæftigede kvinder i branchen er høj. I 26 var kvindeandelen i branchen på knap 69 pct., og det er den eneste branche, hvor der er beskæftiget flere kvinder end mænd. Med en kvindeandel på 9 pct. er bygge- og anlæg den branche, hvor der er beskæftiget relativt færrest kvinder, jf. figur 12. Figur 12. Kønsfordeling (ifølge RAS) i de enkelte brancher, Bygge- og anlæg Landbrug, fiskeri og råstofudv. Energi- og vandforsyning Transport, post og telekom. Industri Uoplyst erhverv Finans. mv., forr.serv. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Handel, hotel- og rest. mv. I alt Off. og pers. tjenesteydl

12 For både mænd og kvinder er der flest personer ansat som lønmodtagere på grundniveau 2. Mange kvinder er også ansat som lønmodtagere på mellemniveau eller som medarbejdende ægtefælle. Lønmodtagere på mellemniveau samt medarbejdende ægtefæller er de eneste socioøkonomiske grupper, hvor der er relativt flere kvinder ansat, jf. figur 13. Sammenlignet med kvinder er der relativt flest mænd ansat som selvstændig eller topledere. Figur 13. Kønsfordeling (ifølge RAS) fordelt på køn og socioøkonomisk status, Selvstændige Topledere Lønmodtagere u.n.a Andre lønmodtagere Lønmodtagere højeste niveau Lønmodtagere grundniveau Lønmodtager mellemniveau Medarbejdende ægtefælle I 1. kvt. 27 var der flere kvinder end mænd, som arbejdede under 37 timer om ugen. Til gengæld var der flere mænd end kvinder, som havde en ugentlig arbejdstid på 37 timer eller derover, jf. figur 14. I 26 var den gennemsnitligt ugentlig arbejdstid for kvinder på 32,2 timer, mens mænd i gennemsnit arbejdede 38,3 timer om ugen Lønmodtagere på grundniveau er bl.a. kontor-, salgs- og håndværkpræget arbejde. Herudover er det også arbejde indenfor landbrug og gartneri mv. samt proces- og maskinoperatørarbejde mv. 11

13 Figur 14. Beskæftigelse i 1. personer (ifølge AKU) fordelt på køn og ugentlig arbejdstid, 1. kvt personer personer 1 1 Under 15 timer timer 37 timer timer 49 timer og derover uoplyst Der er flere deltidsbeskæftigede kvinder end mænd. Der er mere end 4 gange så mange kvinder end mænd, der arbejder mellem 3 og 34 timer om ugen. For dem der arbejder mellem 2 og 29 timer ugentligt, er der knap 3 gange så mange kvinder end mænd. Figur 15. Beskæftigelse i 1. personer (ifølge OECD) fordelt på køn og ugentlig arbejdstid, personer personer Under 19 timer 2-29 timer 3-34 timer timer 4 timer og derover Kilde: OECD, Employment Outlook 27 En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) viser, at 16 og 19 pct. af hhv. de beskæftigede mænd og kvinder i 21 havde formel flekstid. Blandt personerne, som havde formel flekstid, benyttede ca. ni ud af ti muligheden for flekstid. 12

14 Knap hver tredje af de beskæftigede mænd og kvinder i 21 havde mulighed for at arbejde hjemme. Heraf var det godt fire ud af fem, der udnyttede muligheden for at arbejde hjemme, jf. tabel 4. Tabel 4. Formel flekstid og hjemmearbejde, og benyttelsen heraf for beskæftigede mænd og kvinder, pct., 21 Andel med formel flekstid 16,4 18,6 - heraf benytter formel flekstid 89,1 92,1 Andel med mulighed for mulighed 31,2 31,4 - heraf benytter hjemmearbejde 82,1 81,6 Kilde: SFI (22). Fra 21 til 26 har der været en nogenlunde konstant del af både mænd og kvinder, som regelmæssigt arbejdede hjemmefra, jf. figur 16. I samme periode har der været en stor stigning i antallet af mænd og kvinder, der af og til arbejdede hjemmefra. For mænd er antallet af personer steget fra 282. i 21 til 368. i 26, en stigning på godt 3 pct. Antallet af kvinder, der af og til arbejdede hjemmefra, er i samme periode steget fra 154. personer til 236. personer, en stigning på godt 53 pct. I hele perioden har der været flere mænd, der arbejdede hjemmefra. Andelen af kvinder, der af og til arbejde hjemmefra er fra 21 til 26 steget fra 35 pct. til 39 pct. Figur 16. Udviklingen i hjemmearbejde for mænd og kvinder, , af og til personer , af og til personer 1 5, regelmæssigt, regelmæssigt Nogenlunde lige mange mænd og kvinder havde i 21 normale arbejdstider. For både mænd og kvinder var det næsten syv ud af ti beskæftigede, som havde normale arbejdstider. Betragtes skæve arbejdstider er aftenarbejde samt arbejde om lørdagen de mest udbredte for både mænd og kvinder. Der er en tendens til at kvinder i højere grad en mænd arbejder om lørdagen, mens mænd i større omfang arbejder om natten, jf. tabel 5. 13

15 Tabel 5. Forskellige arbejdstider for beskæftigede mænd og kvinder, pct., 21 Normale arbejdstider 69,3 67,5 Skæve arbejdstider: - arbejder om aftenen 2,4 2,9 - arbejder om natten 1,8 7,1 - arbejder om lørdagen 2,8 24,5 - arbejder om søndagen 15,9 16,8 Kilde: SFI (22). Siden 1964 er mænds bruttoarbejdstid faldet, mens kvindernes bruttoarbejdstid er steget 3. I forhold til 1964 er mænds bruttoarbejdstid faldet med 1 time og 44 minutter til at i gennemsnit omfatte 5 timer og 2 minutter pr. dag i 21. I samme periode er kvinders bruttoarbejdstid steget med godt halvanden time og udgjorde i 21 i gennemsnit 3 timer og 53 minutter pr. dag. Sammenlignet med 1964 brugte mænd i 21 mere tid på husligt arbejde, hvorimod kvinder brugte mindre tid. I 21 brugte mænd knap 2 ½ time om dagen på husligt arbejde, hvilket er en stigning på næsten 2 timer i forhold til brugte i gennemsnit 3½ time pr. dag på husligt arbejde, hvilket er et fald på knap 1 time sammenlignet med 1964, jf. tabel 6. Tabel 6. Arbejdsfordeling blandt par i 1964, 1975, 1987 og 21 i gns. timer pr. dag Bruttoarbejdstid 6:46 2:12 5:4 2:38 4:45 3:18 5:2 3:53 Husligt arbejde :29 4:29 1:7 3:5 1:38 3:3 2:26 3:3 Kilde: SFI (23). Lønudviklingen for mænd og kvinder tjener i gennemsnit mere end kvinder. De rå lønforskelle er bl.a. udtryk for forskelle i de job, der udføres, hvilke brancher der arbejdes i, og forskelle i personlige karakteristika såsom uddannelsesniveau og erhvervserfaring. For privatansatte mænd var timefortjenesten (ekskl. genetillæg) pr. præsteret time på 236,7 kr. mod knap 22,8 kr. for kvinder i 25, jf. figur 17. Det svarer til en lønforskel på 16,7 pct. I 25 var timefortjenesten for mænd ansat i den kommunale sektor på 236,6 kr., jf. figur 18. Timefortjenesten for kvinder var på 214,3 kr., hvilket er 14,3 pct. lavere end mændene. ansat i den statslige sektor tjener i gennemsnit 248,6 kr. pr. præsteret time. Det er 8,3 pct. mere end kvinderne, hvis timefortjeneste i 25 var på 229,7 kr., jf. figur Bruttoarbejdstid indeholder betalt arbejde og deltagelse i kompetencegivende uddannelse, transport til og fra arbejde og studie. 14

16 Timefortjenesten (ekskl. genetillæg) angiver de samlede betalinger fra arbejdsgiver til arbejdstager. Således omfatter timefortjenesten løn under sygdom og barsel samt andet betalt fravær, feriepenge og søgnehelligdagsbetaling samt personalegoder. Figur 17. Lønforskelle (fortjeneste ekskl. genetillæg pr. præsteret time) for ansatte i den kommunale, statslige og private sektor fordelt på køn, % 25 14% 17 % 2 2 Kr Kr Kommunale sektor Statslige sektor Private sektor Den private sektor har det største løngab mellem mænd og kvinder. Fra 2 til 23 fald løngabet fra 16, pct. til 13,1 pct. Fra 23 til 25 steg løngabet i den private sektor til 14,3 pct. Løngabet i den kommunale sektor ligger tæt på den private. I perioden fra 2 til 25 er løngabet således faldet fra 13,5 pct. til 12,5 pct. I den statslige sektor er der den mindste forskel mellem lønnen for mænd og kvinder. Fra 2 til 25 er løngabet mellem mænd og kvinder i den statslige sektor faldet fra 9,2 pct. til 7,6 pct. Figur 18. Løngab mellem mænd og kvinder på baggrund af timefortjeneste (ekskl. genetillæg) for ansatte i den kommunale, statslige og private sektor, Privat Kommunalt Statslig Anm.: Løngabet er defineret som forskel i mænd og kvinders løn i forhold til mænds løn. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 15

17 I en rapport udarbejdet af SFI i 24 analyseres lønforskellene mellem mænd og kvinder i Danmark. Overordnede konkluderes det i rapporten, at lønforskellen for hele arbejdsmarkedet mellem mænd og kvinder i 1997 var mellem 12 og 17 pct. Forskellen var mellem 13 og 19 pct. i 21. Målt ved smalfortjenesten er lønforskellen i 21 på 18,6 pct., mens forskellen er 18 pct. og 13,3 pct. når lønnen opgøres efter hhv. fortjenesten pr. løntime og fortjenesten pr. præsteret arbejdstime. Danmark er dog blandt de lande, hvor lønforskellen er lavest. Lønforskellen skyldes bl.a. en ulige fordeling af mænd og kvinder på hhv. den private, statslige og kommunale sektor. Der er således en langt større andel af kvinder i forhold til mændene ansat i den offentlige sektor. Til gengæld opnår kvinderne i højere grad kompensation for fravær i den offentlige sektor, hvilket i nogen udstrækning opvejer lønforskellen, jf. SFI (24). SFI analyserer også lønforskellen inden for den private, statslige og kommunale sektor. Lønforskellen dekomponeres i 5 delkomponenter, hvilket er human kapital, branche, arbejdsfunktion, øvrige 4 samt en uforklaret del. Human kapital omfatter uddannelse og erhvervserfaringer. Den uforklarede del består af forskelle i lønningerne, som ikke kan forklares af den statistiske fremgangsmåde. Analysen er foretaget på baggrund af lønoplysninger fra 1997 til 21. Ifølge rapporten var lønforskellen i den private sektor i 21 mellem mænd og kvinder på 14,2 pct. 5 (14,4 pct. i 1997). Der er altså ingen ændring i forskellen fra 1997 til 21. I rapporten konkluderes det at ca. en tredjedel af lønforskellen i 21 skyldes, at mænd har en anden arbejdsfunktion. En vis andel af lønforskellen svarende til 8,5 procentpoint kan ikke forklares ved den statiske fremgangsmåde. Det svarer til over halvdelen af lønforskellen, jf. figur 19. I den statslige sektor var lønforskellen i 21 på 8,1 pct. (7,8 pct. i 1997). Forskellen har altså ikke ændret sig nævneværdigt fra 1997 til 21. Lønforskellen skyldes, at mænd har højere uddannelse og mere erhvervserfaring samt har end anden arbejdsfunktion end kvinder. Det er kun en mindre andel, der ikke kan forklares af den statistiske fremgangsmåde. Lønforskellen i den kommunale sektor var i 21 på 11,3 pct. (6,9 pct. i 1997). Der har altså været en stigning i lønforskellen fra 1997 til 21. På trods af denne stigning i lønforskel kan hele forskellen forklares af den statistiske fremgangsmåde. Det er hele femsjettedele af lønforskellen, som kan forklares af forskel i arbejdsfunktion. Når alle delkomponenter medregnes, viser det sig, at der er en overforklaring af lønforskellen på -3 pct. Det svarer altså til, at renset for forklarende delkomponenter tjener kvinderne faktisk lidt mere pr. præsteret time end mænd i den kommunale sektor. 4 Gruppen øvrige indeholder delkomponenterne: Enlig, børn, deltidsarbejde, uddannelsesorlov, børnepasningsorlov, sabbatorlov, amt samt fastlønnet uden overtidsbetaling. 5 For både den private samt statslige og kommunale sektor kigges der på forskellen mellem mænd og kvinder i fortjeneste pr. præsteret time. 16

18 Figur 19. Lønforskellen mellem mænd og kvinder fordelt på sektorer, Uforklaret Human Kapital Arbejdsfunktion Branche Øvrige 2 15,6 15 5,4 2, ,3 8,5,6 4,2 2,5,5 9, ,1 2,4 1, Private sektor Statslige sektor Kommunale sektor Anm: Gruppen øvrige indeholder delkomponenterne: Enlig, børn, deltidsarbejde, uddannelsesorlov, børnepasningsorlov, sabbatorlov, amt samt fastlønnet uden overtidsbetaling. Kilde:SFI (24). -5 Barselsdagpenge I 26 modtog i alt personer dagpenge i forbindelse med barsel 6. Heraf udgjorde kvinder 68,1 pct. modtog i gennemsnit dagpenge i forbindelse med fødsel i 27,2 uger i løbet af 26, mens mænd modtog barselsdagpenge i gennemsnitligt 3,7 uger, jf. tabel 7. Denne statistik viser ikke, hvor meget barsel der i alt afholdes forbindelse med fødsel, men hvad den gennemsnitlige modtagelse er inden for et enkelt år. For mange kvinder vil den samlede orlov strække sig hen over et årsskifte. Tabel 7. Dagpenge i alt ved fødsel mv Samlet antal uger s andel, pct. 94,5 94,9 94,5 94,1 94, Personer s andel, pct. 63,8 68,3 68,4 68,2 68,1 Gennemsnitligt antal uger: - 23,2 27,5 26,9 27, 27,2-2,4 3,2 3,7 3,6 3,7 - I alt 15,6 19,8 19,4 19,6 19,7 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 6 I nogle tilfælde får personen løn betalt af arbejdsgiver ved fravær i forbindelse med fødsel. I det tilfælde udbetales dagpengene til arbejdsgiveren. 17

19 Tallene dækker over den orlov der holdes i de konkrete år, dvs. både orlov for børn født i det specifikke år og orlov for børn der er født tidligere. Orlov for børn født tidligere år angår specielt kvinderne, da de generelt holder længere orlov. Hvis der i stedet kun ses på orloven pr. barn opgjort i fødselsåret og året efter ses det, at fædrene tager en stadig stigende andel af den samlede barselsorlov. I 25 er faderens andel således 7,5 pct. og moderens 92,5 pct., jf. tabel 8. Tabel 8. Orlovsdage pr. barn Antal dage pr. barn af det samlede antal dage Faderens Moderens Faderens andel af Moderens andel orlov orlov orloven af orloven ,4 93, ,21 93, ,51 92,49 Anm.: Den samlede orlov pr. barn er opgjort i fødselsåret og i året efter. Hermed dækkes hovedparten af orloven selv om lovgivningen giver mulighed for at udskyde en del helt til barnet fylder 9 år. Pga. manglende oplysninger har et mindre antal orlovssager måttet udelades. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Sygefravær Det samlede sygefravær skønnes at svare til ca helårspersoner i 21. Det korte sygefravær (under 2 uger) udgør ca. halvdelen af det samlede sygefravær, jf. Beskæftigelsesministeriet (23). Det korte sygefravær betales i hovedreglen af arbejdsgiveren. Såfremt en person er sygemeldt over to uger får arbejdsgiveren dækket dele af sine lønudgifteri form af sygedagpenge. Sygedagpenge udbetales af kommunen, men staten refunderer en del af udgifterne. har et højere sygefravær end mænd. Når der korrigeres for faktorer af betydning såsom alder, børn og region samt virksomhedsspecifikke forhold (branche, arbejdsfunktion og størrelse) er det korte sygefravær stadig højere for kvinder end for mænd, jf. Beskæftigelsesministeriet (23). Der findes ingen nationalt dækkende fraværsstatistik for gravide i Danmark. Flere forskellige kilder skønner dog, at 3-5 pct. af de gravide fraværsmeldes i løbet af graviditeten. I forskellige undersøgelser findes det, at det gennemsnitlige sygefravær blandt de gravide er 1-15 uger. Det udgør ca. 3-5 pct. af perioden fra graviditetens start til begyndelsen af barselorloven, jf. Beskæftigelsesministeriet (23) Regnes der med 65. graviditeter om året med 4 pct. fraværsmeldinger af ca. 12 ugers varighed i gennemsnit svarer det til, at 6. helårspersoner fraværsmeldes i løbet graviditeten, jf. Beskæftigelsesministeriet (23) Sygedagpenge I 26 var kvindernes modtagelse af sygedagpenge 1,6 uger længere end mændenes. I gennemsnit er kvindernes fraværsperiode på 1,1 uger mod 8,5 uger for mændene. 18

20 Af det samlede antal sygedagpengesager, dvs. sygefravær over 2 uger, vedrører 58 pct. mænd, mens kvinderne udgør 42 pct. af sygedagpengesagerne, jf. tabel 8. s højere andel af det samlede sygedagpengesager hænger bl.a. sammen med, at der er flere mænd end kvinder i arbejdsstyrken. Tabel 8. Andel sygedagpengesager samt gennemsnitlig varighed pr. fraværsperiode fordelt på køn, 26 Andel Varighed,58 8,5,42 1,1 Anm.: Der er kun tale om sygedagpengesager, dvs. sygefravær over 2 uger. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen (jobindsats.dk). 19

21 4. Ledighed Ledighed i pct. af arbejdsstyrken har generelt en højere ledighed end mænd. Udviklingen i mænd og kvinders ledighed følger dog samme mønstre, jf. figur 2. Ledigheden for både mænd og kvinder har stort set været faldende siden december 23. I august 27 var ledighedsprocenten blandt kvinder på 3,9 pct., mens 2,7 pct. af mændene i arbejdsstyrken var ledige. Figur 2. Ledighed i pct. af arbejdsstyrken fordelt på køn, sæsonkorrigeret, jan august jan-96 jul-96 jan-97 jul-97 jan-98 jul-98 jan-99 jul-99 jan- jul- jan-1 jul-1 jan-2 jul-2 jan-3 jul-3 jan-4 jul-4 jan-5 jul-5 jan-6 jul-6 jan-7 jul-7 Blandt stort set samtlige a-kasser er ledighedsprocenten for kvinder højere end mænds. Blandt kvinderne har sygeplejerskernes a-kasse den laveste faktiske ledighed, hvorimod magistre har de højeste ledighedsprocenter for kvinder. For mændene er det el-faget samt sygeplejerskernes a-kasse, som har den laveste ledighed. Blandt mændene har a-kassen for magistre i juni 27 den højeste ledighed. 4 2 Figur 21. Den faktiske ledighedsprocent fordelt på køn og a-kasser, pct., juni Sygeplejesker El-faget Malerfaget og Maritime Ledere Lærere Ingeniører Offentligt Ansatte IT-faget og Merkonomer Børne- og Ungdomspædagoger Frie Funktionærer Selvstændige Funktionærer og Tjenestemænd Socialpædagoger Stats- og Teleansatte Økonomer Akademikere Selvstændige Erhvervsdrivende Danske Lønmodtagere Business Funktionærer og Servicefag I alt HK Træ-Industri-Byg Metal Kristelig a-kasse Journalistik, Komm. og Sprog NNF Teknikere 3F Magistre

22 Den største procentvise forskel mellem mænd og kvinder er for el-faget, hvor ledighedsprocenten er,5 pct. for mænd og 1,5 pct. for kvinder. Det giver et ledighedsgab på 2 pct. Den mindste forskel findes indenfor a-kasserne for lærere, børne- og ungdomspædagoger samt akademikere. Det er kun inden for sygeplejersker, malerfaget og maritime samt offentlige ansatte, at kvinder har en nævneværdig lavere ledighed end mænd, jf. figur 22. Figur 22. Ledighedsgabet mellem mænd og kvinder fordelt på a-kasser, pct., juni Sygeplejesker Malerfaget og Maritime Offentligt Ansatte IT-faget og Merkonomer Børne- og Ungdomspædagoger Akademikere Lærere HK Økonomer Funktionærer og Servicefag Journalistik, Komm. og Sprog Funktionærer og Tjenestemænd Socialpædagoger Frie Funktionærer Magistre Selvstændige I alt Danske Lønmodtagere Ingeniører Ledere Stats- og Teleansatte Kristelig a-kasse Business 3F NNF Selvstændige Erhvervsdrivende Teknikere Træ-Industri-Byg Metal El-faget Anm.: Ledighedsgabet er defineret som forskellen i mænd og kvinders ledighed i forhold til mænds ledighed. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Ledigheden blandt forsikrede forsørgere I det følgende beskrives ledigheden blandt forsikrede forsørgere. Der betragtes gennemsnittet af de ugentlige ledighedsgrader. Ledighedsgraden er antallet af ledige timer i forhold til antallet af forsikrede timer i ugen. Tallene er beregnet på baggrund af en stikprøve og er derfor behæftet med usikkerhed. Ledighedsgraden for enlige kvinder med børn er for de fleste aldersgrupper højere end ledighedsgraden for enlige mænd med børn. Enlige kvinder med børn har således ofte en højere ledighed end enlige mænd med børn. For nogle aldersgrupper er forskellen dog ikke så stor, jf. figur

23 Figur 23. Ledighedsgrad for enlige kvinder med børn og enlige mænd med børn i alderen 18-4 år, Alder Kilde: Udtræk fra Lovmodellen, baseret på en Sammenlignes ledighedsgraden for enlige kvinder med børn med tilsvarende for enlige kvinder uden børn, ses det, at enlige kvinder med børn er mere ledige end enlige kvinder uden børn. For samtlige aldersgrupper (18-4 år) er ledighedsgraden for enlige kvinder med børn således højest, jf. figur 24. Figur 24. Ledighedsgrad for enlige kvinder med børn og enlige kvinder uden børn i alderen 18-4 år, Enlige kvinder med børn Enlige kvinder uden børn Alder Kilde: Udtræk fra Lovmodellen. Figur 25 viser ledighedsgraden for enlige kvinder med børn samt for kvinder i parforhold hhv. med og uden børn sat i forhold til ledighedsgraden for enlige kvinder uden børn. Det ses, at enlige kvinder med børn for samtlige aldersgrupper (18-4 år) er mere ledige end enlige kvinder uden børn årige kvinder i parforhold med børn er 22

24 mere ledige end enlige kvinder uden børn i samme aldersgruppe, men for de årige kvinder er det omvendt. For stort set samtlige aldersgrupper er kvinder i et parforhold uden børn mindre ledige end enlige kvinder uden børn, jf. figur 24. Figur 25. Ledighedsgraden for enlige kvinder uden børn og par med og uden børn sat i forhold til ledighedsgraden enlige kvinder uden børn i alderen 2-4 år, Enlige kvinder m. børn i par med børn i par uden børn 35 3 Forskel i procentpoint Forskel i procentpoint Alder Anm.: Ledighedsgraden for enlige kvinder uden børn og par med og uden børn er sat i forhold til ledighedsgraden for enlige kvinder uden børn. Kilde: Udtræk fra Lovmodellen. -2 Forsikrede ledige fordelt på ledighedsanciennitet Ledighedsancienniteten angiver, hvor længe en person har modtaget dagpenge, dvs. hvor meget der på opgørelsestidspunktet var forbrugt af den samlede periode med ret til dagpenge. Godt 3 ud af 1 dagpengeforsikrede bruttoledige, som i 26 var berørt af ledighed, havde en ledighedsanciennitet på under et halvt år. Knap 18 pct. af de forsikrede bruttoledige havde en ledighedsanciennitet på mellem ½ - 1 år. Halvdelen af de forsikrede bruttoledige er langtidsledige, dvs. har en ledighedsanciennitet på over et år. Af de forsikrede bruttoledige har knap hver fjerde forsikrede bruttoledige en ledighedsanciennitet mellem 1-2 år. Der er godt 15 pct. af de forsikrede bruttoledige med en ledighedsanciennitet mellem 2-3 år, mens hver ottende forsikrede bruttoledige har modtaget dagpenge over tre år, jf. figur

25 Figur 26. Andel af forsikrede bruttoledige fordelt på ledighedsanciennitet og køn, uger uger 1-2 år 2-3 år 3-4 år Over 4 år Kilde: Beskæftigelsesministeriet forløbsdatabase, DREAM. udgør knap 56 pct. af de kortvarige ledige personer med en ledighedsanciennitet på under et halvt år. Af de forsikrede bruttoledige med en ledighedsanciennitet mellem ½-1 år er knap 6 pct. kvinder. Fordelt på anciennitetsgrupper over 1 år er andelen af kvinder på omkring pct., jf. figur 26. I forhold til 25 er der sket et større fald i ledigheden for mænd end for kvinder, hvilket får andelen af kvinder i alle anciennitetsgrupper til at stige med et par procent. Figur 27. Andel af mænd og kvinder fordelt på ledighedsanciennitet i dagpengesystemet, uger uger 1-2 år 2-3 år 3-4 år Over 4 år Kilde: Beskæftigelsesministeriet forløbsdatabase, DREAM. ne udgør 6,5 pct. af det samlede antal langtidsledige i dagpengesystemet. Fordelt på aldersgrupper er der flere langtidsledige kvinder blandt de årige, mens der er flest mandlige langtidsledige blandt ledige over 6 år. Blandt de 24

26 langtidsledige under 25 år er der nogenlunde lige mange mænd og kvinder. Der er flest langtidsledige i aldersgruppen 3-39 år efterfulgt af de årige, jf. figur 28. Figur 28. Andel langtidsledige i dagpengesystemet fordelt på alder og køn, Under 25 år år 3-39 år 4-49 år 5-54 år år over 6 år Anm.: Langtidsledighed er defineret som mindst 1 års ledighedsanciennitet i dagpengesystemet. Kilde: Beskæftigelsesministeriet forløbsdatabase, DREAM. Varighed i dagpengesystemet Figur 29 viser, hvor lang tid der går, før hhv. mænd og kvinder forlader dagpengesystemet. Eksempelvis ses det, at halvdelen af både mænd og kvinder efter syv til otte uger har forladt systemet. Figur 29. Varighed på dagpenge for nyledige i Uger Anm.: Nyledige er defineret som personer, som ikke har været ledig i et år før ledighedens påbegyndelse. En person anses for afgået fra ledighed, hvis personen i fire sammenhængende uger ikke har modtaget dagpenge. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM og egne beregninger. er i starten af ledighedsforløbet lidt hurtigere til at komme ud af dagpengesystemet. Efter ca. syv uger er det derimod mænd, som hurtigere forlader 25

27 ledighed. Efter et år har ca. 96 pct. af de nyledige forladt dagpengesystemet igen, det gælder både mænd og kvinder. Af de personer der forlader dagpengesystemet inden for det første år, overgår 88,7 pct. af kvinderne og 93,1 pct. af mændene til beskæftigelse 7. 3,5 pct. af kvinderne overgår til barsel. Der er 3,5 pct. kvinder og 2,7 pct. mænd der overgår til sygedagpenge. 2,1 pct. af både mænd og kvinder overgår til SU. Når der ses på de personer, der overgår til beskæftigelse, er det 86,9 pct. af kvinderne og 9,7 pct. af mændene, der forbliver i beskæftigelse i mindst en måned. Tabel 9. Overgang fra dagpengesystemet i pct. i 25 Beskæftigelse Sygedagpenge SU Barsel Overgangsydelse 88,7 3,5 2,1 3,5 1,1 93,1 2,7 2,1,2 1, Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM og egne beregninger. Varighed i kontanthjælpssystemet Afgangen fra ledighed for kontanthjælpsmodtagere er frem til 13. ledighedsuge stort set ens blandt mænd og kvinder. Imellem den 13. og 14. uge er halvdelen af mænd og kvinder afgået fra kontanthjælp. Fra 14. uge i ledighedsforløbet er en lidt større andel kvinder stadig ledige, jf. figur 3. Efter et år har ca. 9 pct. af de nyledige forladt kontanthjælpssystemet igen. Figur 3. Varighed på kontanthjælp for nyledige i Uger Anm.: En person anses for afgået fra ledighed, hvis personen i fire sammenhængende uger ikke har modtaget kontanthjælp. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, AMANDA. For de personer, der forlader kontanthjælpssystemet inden for det første år er 57,7 pct. af kvinderne og 81,9 pct. af mændene overgået til beskæftigelse. Der er 18,1 pct. af kvinderne og 14, pct. af mændene som overgår til SU. Der er en lille andel på 1,8 pct. af kvinderne og,8 pct. af mændene, der overgår til almindelige dagpenge. 7 Det anses at en person er i beskæftigelse, såfremt personen ikke har modtaget nogen form for offentlig overførsel den uge. Der er altså tale om selvforsørgelse. 26

28 Når der ses på de personer, der overgår til beskæftigelse, er det 92,6 pct. af kvinderne og 94,9 pct. af mændene, der forbliver i beskæftigelse i en måned eller mere. Tabel 1. Overgang fra kontanthjælpssystemet i pct. i 25 Beskæftigelse SU Dagpenge 75,7 18,1 1,8 81,9 14,,8 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM og egne beregninger. Marginal- og socialgruppen Personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres ved hhv. marginal- og socialgruppen. Fælles for dem begge er, at man skal have modtaget offentlige ydelser i en overvejende grad over en længere periode for at tilhøre en af kategorierne. Marginalgruppen omfatter ledige a-kasseforsikrede og ikke-forsikrede ledige tilmeldt AF, som har været ledige, i aktivering eller på uddannelsesorlov i mindst 8 pct. af tiden de seneste tre år. Socialgruppen består af personer, der har modtaget kontanthjælp, introduktionsydelse, starthjælp, sygedagpenge, været ledige, i revalidering eller aktivering eller på uddannelsesorlov i mindst 8 pct. af tiden de seneste 3 år. Marginalgruppen Det er flere kvinder end mænd i marginalgruppen. Det samlede antal personer i marginalgruppen var 25.8 i 2. kvt. 27. Heraf var 14.3 kvinder, hvilket svarer til 57,6 pct. af marginalgruppen. Fordelt på aldersgrupper udgør de årige med 8.6 personer det største antal i marginalgruppen. Blandt de årige i marginalgruppen er 57,5 pct. kvinder. nes andel er større for alle aldersgrupper og varierer mellem 54 og 6 pct. Figur 31. Antal personer i marginalgruppen fordelt på alder og køn, 2. kvt Personer Personer Under 25 år år 3-39 år 4-49 år 5-54 år år Over 6 år Anm.: Marginalgruppen udgør personer, der har været forsikrede og ikke-forsikrede ledige, der er tilmeldt AF og som har været ledig, i aktivering eller på uddannelsesorlov i mere end 8 pct. af tiden over de sidste tre år. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM. 27

29 På trods af at der er flest personer med dansk oprindelse i marginalgruppen, udgør de en mindre del af befolkningen sammenlignet med indvandrere. Ses det i forhold til befolkningen er 1,2 og 1,1 pct. af hhv. de kvindelige og mandlige indvandrere i befolkningen i marginalgruppen. Til sammenligning er ca.,3-,5 pct. af danskerne og ca.,2 pct. af efterkommerne i marginalgruppen, jf. figur 32. Figur 32. Personer i marginalgruppen i forhold til befolkningen, 2. kvt. 27 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, Danskere Efterkommere Indvandrere Anm. Befolkningstal for 1. januar 27. Kilde: Danmarks Statistik, DREAM., Socialgruppen Der er flest kvinder i socialgruppen. Antallet af personer i socialgruppen udgjorde knap 11. i 2. kvt. 27, hvoraf kvinder udgør 59,3 pct. Opdeles antallet af personer på aldersgrupper ses det, at der er flest kvinder under 5 år i socialgruppen. Blandt personerne på 5 år eller derover er der nogenlunde ligelig fordeling af kvinder og mænd i socialgruppen, jf. figur 33. Fordelt på alder findes det største antal af personer i socialgruppen for de 3-39-årige, hvor antallet udgjorde knap 32.4 personer. Heraf var 63,8 pct. kvinder. 28

30 Figur 33. Antal personer i socialgruppen fordelt på alder og køn, 2. kvt Personer Personer Under 25 år år 3-39 år 4-49 år 5-54 år år over 6 år Anm. Socialgruppen består af ikke-forsikrede personer, der har været i kontanthjælp, introduktionsydelse, starthjælp, sygedagpenge, revalidering og i aktivering, dog må tiden med ledighed, aktivering og på uddannelsesorlov ikke overstige 8 pct. over de seneste tre år. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM. Ligesom i marginalgruppen er der også flest personer med dansk oprindelse i socialgruppen. Når der ses i forhold til befolkningen er der en overrepræsentation af indvandrere i socialgruppen. 11,5 pct. af de kvindelige indvandrere i befolkningen er i socialgruppen, mens 7,2 pct. af de mandlige indvandrere i befolkningen er i socialgruppen, jf. figur 34. Til sammenligning er hhv. 1,5 og 1, pct. af personerne med dansk oprindelse og efterkommerne i befolkningen i socialgruppen. Forskellen mellem figur 32 og figur 34 fortæller bl.a. noget om, i hvilken grad de forskellige grupper er repræsenteret i henholdsvis dagpenge- og kontanthjælpssystemet. Figur 34. Personer i socialgruppen i forhold til befolkningsgruppen, 4. kvt , 12, 14, 12, 1, 1, 8, 6, 8, 6, 4, 4, 2, 2,, Danskere Efterkommere Indvandrere Anm. Befolkningstal for 1. januar 27. Kilde: Danmarks Statistik og DREAM., 29

31 5. Aktivering Dagpengemodtagere i aktivering Der er flere kvinder end mænd i aktivering. Dette hænger til dels sammen med en større ledighed blandt kvinder. Relativt til antallet af ledige er der dog stadig flere kvinder i aktivering end mænd. I 4. kvt. 26 var der godt 23.5 fuldtidspersoner i aktivering i AF-regi. Heraf var knap 15.5 kvinder mod godt 8. mænd. Andelen af kvinder i AF-aktivering i 4. kvt. 26 er således knap 66 pct. af det samlede antal fuldtidspersoner i AF-aktivering. Andelen af kvinder har ligget nogenlunde konstant omkring 6 pct. gennem flere år. Blandt de årige er der flest kvinder i aktivering i dagpengesystemet, mens antallet af mænd og kvinder blandt de årige og 6-66-årige stort set er ens, jf. figur 35. Figur 35. Antal fuldtidspersoner i AF-aktivering fordelt på køn og alder, 4. kvt Antal Antal år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-62 år år år Kilde: Danmarks Statistik (AMFORA-statistikken). er lidt oftere i uddannelsesaktivering, mens mænd lidt oftere end kvinder er ansat med løntilskud. I 4. kvt. 26 var 53 pct. af kvinderne og 42,5 pct. af mændene i AF-aktivering i form af ordinær uddannelse. 45 pct. af mændene mod 37 pct. af kvinderne er ansat med løntilskud. Ca. ni ud af ti af både mændene og kvinderne er således enten i ordinær uddannelse eller i ansættelse med løntilskud. I forhold til 4. kvt. i 25 er denne redskabssammensætning stort set uændret med en tendens til, at lidt flere kommer i korte vejlednings- og afklaringsforløb, jf. figur 36. 3

32 Figur 36. Andel af fuldtidspersoner i AF-aktivering fordelt på køn, 4. kvt. 25 og 4. kvt , 4. kvt. 25, 4. kvt. 26, 4. kvt. 25, 4. kvt. 26 Ansættelse m. løntilskud Ordinær uddannelse Særligt tilrettelagte udd.forløb Korte vejlednings- og afklaringsforløb Virksomhedspraktik Aktiveringsgraden for dagpengeledige Aktiveringsgraden er højere for kvinder sammenlignet med mænd. I 26 var aktiveringsgraden for kvinder i dagpengesystemet på 23,3 pct. mod 17,4 pct. for mænd. Gennem de seneste år (24 til 26) har aktiveringsgraden for kvinder været højere end for mændene i dagpengesystemet, jf. figur 37. Aktiveringsgraden er forholdet mellem antal aktiverede og antallet af forsikrede bruttoledige (summen af ledige samt AF-aktiverede). Figur 37. Aktiveringsgrad for ledige i dagpengesystemet fordelt på køn, 24 til procent Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. 31

33 Effekten af aktiveringsindsatsen for forsikrede ledige Aktivering kan have mange effekter, hvoraf nogle er mere målbare end andre. I dette afsnit fokuseres på tre hovedeffekter motivationseffekten, fastholdelseseffekten og opkvalificeringseffekten. Motivationseffekten betegnes som det forhold, at den ledige ved udsigten til aktivering bliver mere motiveret til at finde beskæftigelse, og derfor hurtigere kommer i job. Under deltagelse i aktivering vil ledige typisk søge mindre intensivt efter arbejde og fokusere på deltagelsen i aktiveringen. Det vil isoleret set mindske sandsynligheden for at komme tilbage i job dette kaldes fastholdelseseffekten. Efter deltagelsen i aktivering kan den ledige have opnået nye kvalifikationer der gør vedkommende i stand til at tage et job f.eks. i en anden branche eller til en højere løn. Dette kaldes opkvalificeringseffekten. I det følgende gennemgås hovedkonklusionerne fra et udvalg af rapporter, hvor effekterne af aktiveringsindsatsen analyseres. Rosholm & Svarer (23) finder en ret kraftig motivationseffekt af aktivering for mænd, mens der i data ikke kan dokumenteres nogen motivationseffekt for kvinder. Udsigten til aktivering er således med til at motivere mænd til hurtigere at finde beskæftigelse. Endvidere finder Rosholm & Svarer (23), at når der tages højde for motivationseffekten, er alle aktiveringstyper med til at reducere ledighedens varighed for mænd. For kvinder finder Rosholm & Svarer (23) finder derimod, at alle typer af aktivering gennemsnitligt bidrager til at forlænge ledighedens varighed. Artiklens analyseperiode er fra 1997 til 1. halvår 22, og der betragtes forsikrede ledige mellem år. I Vismandsrapporten fra efteråret 22 (DØR, 22) analyseres effekterne af aktivering for forsikrede ledige i perioden 1995 til 2. I rapporten konkluderes det, at offentlig jobtræning og anden aktivering for både mænd forlænger varigheden af ledighedsperioden. Under aktivering har privat jobtræning for begge køn en positiv effekt på afgangen fra ledighed til beskæftigelse. Den er således ingen fastholdelseseffekt. Det kan skyldes, at en del aktiverede opnår ordinær beskæftigelse hos den pågældende arbejdsgiver, hvor de er i jobtræning. Efter aktiveringsforløbet er opkvalificeringseffekten negativ. Det betyder, at hvis de ledige ikke finder beskæftigelse direkte efter privat jobtræning, er personen dårligere stillet i forhold til, hvis personen ikke havde deltaget i privat jobtræning. Både for mænd og kvinder er der en negativ fastholdelseseffekt af uddannelsesaktivering. Efter et aktiveringsforløb med uddannelse har dette øget overgangen fra ledighed til beskæftigelse for kvinder, men ikke for mænd. Dvs. at uddannelse virker opkvalificerende for kvinder modsat mænd. 32

34 Tabel 7 viser effekterne af aktivering på overgangen fra ledighed til beskæftigelse for de fire ovennævnte redskaber. Et plus angiver at aktivering har en positiv effekt på afgangen fra ledighed til beskæftigelse, hvorimod et minus viser at effekten er negativ. Tabel 11. Effekter af aktivering på afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse, Privat jobtræning Off. jobtræning Uddannelse Anden aktivering Under Efter Under Efter Under Efter Under Efter Kilde: Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRS),

35 6. Uden for arbejdsstyrken Antal personer i tilbagetrækningsordninger Det samlede antal personer på tilbagetrækningsordninger (førtidspension, overgangsydelse, efterløn og folkepension) har været svagt stigende siden 21. I 26 var det samlede antal personer i tilbagetrækningsordningerne på knap 1,2 mio. personer. Det er en stigning på 4,4 pct. sammenlignet med 21. ne udgør i 26 57,1 pct. af folkepensionisterne. ne udgør ligeledes 57,1 pct. af efterlønsmodtagerne i 26, mens de kun udgør 54,5 pct. af førtidspensionisterne, jf. figur 38. Figur 38. Udvikling i antallet af personer på tilbagetrækningsordninger, fordelt på køn og tilbagetrækningsordning, personer personer Efterløn Folkepension Førtidspension s andel af tilbagetrækning i alt udgjorde 56,6 pct. i 26, hvilket er et fald på 1,9 procentpoint i forhold til Faldet i kvindernes andel skyldes et fald i andelen af kvinder på førtids- og folkepension. Samtidig har andelen af kvinder på efterløn dog været stigende, jf. figur 39. I 26 er 54,5 pct. af alle førtidspensionister kvinder, mens andelen af kvindelige folkepensionister er 57,1 pct. I denne forbindelse skal det nævnes, at kvinder udgør 57 pct. af befolkningen i alderen fra 65 år og op. I 1996 var under halvdelen af alle efterlønsmodtagere kvinder. Siden er kvinders andel steget og udgjorde knap 56 pct. i

36 Figur 39. Udvikling i kvinders andele af tilbagetrækningsordninger, Overgangsydelse Førtidspension Folkepension Efterløn Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder trækker sig generelt knap et år senere tilbage fra arbejdsmarkedet end kvinder. Således er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder 8 højere for mænd sammenlignet med kvinder. Tilbagetrækningsmønsteret for begge køn har dog fulgt stort set samme udvikling, jf. figur 4. I 25 var den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for mænd på 61,8 år og er således faldet med,4 år i forhold til 23. Tilbagetrækningsalderen for kvinder er også faldet fra 23 til 25. I forhold til 23 er tilbagetrækningsalderen for kvinder faldet med,4 år til 6,8 år. Som følge af, at tilgangen til overgangsydelsen blev stoppet i 1995 (dog med mulighed for tilgang ind i 1996), valgte mange at overgå til ordningen inden den blev stoppet. Dette medførte, at tilbagetrækningsalderen for begge køn var forholdsvis lav i Ses på udviklingen over hele perioden fra 1992 til nu fås, at tilbagetrækningsalderen er relativt stabil over perioden, med tendens til at være svagt faldende. På nær det markante fald i 1995 svinger den mellem 58,1 og 61,6 år for kvinder samt mellem 6,2 og 62,7 år for mænd. Der er en lille stigning fra 24 til 25, hvorved niveauet for begge køn kommer tilbage til samme niveau som i Stigningen i det sidste år er på godt,3 år for mænd og knapt,2 år for kvinder. 8 Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er beregnet som den gennemsnitlige alder for de 5-67-årige, som (netto) forlader arbejdsstyrken i et givent år. 35

37 Figur 4 Udvikling i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fordelt på køn, År Anm. Udviklingen er i tilbagetrækningsalderen for de 5-67-årige og gælder for alle ordninger. Der er dermed ikke kun tale om tilbagetrækning til efterløn. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger År 36

38 7. Arbejdsulykker og erhvervssygdomme Der har de sidste par år været en mindre stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker. Der anmeldes langt flere arbejdsulykker for mænd end for kvinder. Samtidig med, at der er flere anmeldelser for mænd, er der også en større andel anerkendelser af arbejdsulykker for mænd. En arbejdsulykke er defineret som en pludselig og uventet hændelse, der påvirker helbredet. Figur 41. Arbejdsulykker for kvinder, 2-26 Figur 42. Arbejdsulykker for mænd, Anmeldte arbejdsulykker Anerkendte arbejdsulykker Anmeldte arbejdsulykker Anerkendte arbejdsulykker Kilde: Arbejdsskadestyrelsen. Kilde: Arbejdsskadestyrelsen. Der anmeldes til gengæld flere erhvervssygdomme for kvinder end for mænd. Det er specielt de sidste par år at anmeldelserne for kvinder er steget. Der er dog langt flere sager, der bliver anerkendt for mænd. I de seneste år er der en mere end dobbelt så høj anerkendelsesprocent for mænd som for kvinder. Når der ses tilbage på de sidste syv år, så er anerkendelsesprocenten for kvinder lavest i 26, mens mænds anerkendelsesprocent i 26 er den næsthøjeste i perioden. En erhvervssygdom skal skyldes længerevarende negative forhold i arbejdsmiljøet, der påvirker helbredet. Figur 43. Erhvervssygdomme for kvinder, Anmeldte erhvervssygdomme Anerkendte erhvervssygdomme 12. Figur 44. Erhvervssygdomme for mænd, Anmeldte erhvervssygdomme Anerkendte erhvervssygdomme Kilde: Arbejdsskadestyrelsen. Kilde: Arbejdsskadestyrelsen. 37

39 8. Internationale sammenligninger Danske kvinder har den højeste beskæftigelsesgrad blandt europæiske kvinder på 73, 4 pct. De skandinaviske lande, Finland, England og Tyskland ligger alle i top 1, når der ses på beskæftigelsesgraden for kvinder. I den lavere ende er lande som Rumænien, Ungarn, Polen, Grækenland og Italien. Helt i bund er Tyrkiet med kun knapt 24 pct. af kvinderne i beskæftigelse. Det er langt under gennemsnittet for EU- 27 på 57,2 pct. Det fremgår af figur 45. Beskæftigelsesgraden udtrykker, hvor stor en andel af befolkningen, der er i arbejde. Befolkningen er hos Eurostat defineret som alle i alderen En person er registreret som værende i arbejde blot de har udført mindst én times betalt arbejde i løbet af den uge, hvor de er blevet spurgt eller de normalt er i fast arbejde, men blot er midlertidigt fraværende. Figur 45. Beskæftigelsesgrader, kvinder, år EU DK NO CH SE NL FI US UK AT DE PT JP FR CZ BG BE ES RO HU PL GR IT TR Kilde: Eurostat, 2 Ses på beskæftigelsesgraden for europæiske mænd, har Danmark den næsthøjeste beskæftigelsesgrad kun overgået af Schweiz. De skandinaviske lande og England ligger alle i top 1, når der ses på beskæftigelsesgraden for mænd. Tyskland derimod ligger kun lige over EU-27 gennemsnittet på knapt 72 pct., mens Finland ligger lige under gennemsnittet. I den lavere ende er lande som Rumænien, Ungarn, Bulgarien og Polen placeret. Tyrkiet er også her under gennemsnittet, men som det fremgår af figur 46, har de en beskæftigelsesgrad på omkring 68 pct. 38

40 Figur 46. Beskæftigelsesgrader, mænd, år EU CH DK JP NL NO US UK AT ES SE GR PT CZ DE FI IT FR TR BE RO HU BG PL Kilde: Eurostat, 2 Tilbagetrækningsalderen for danske kvinder ligger lige over gennemsnittet for EU. Danske kvinder trækker sig således tilbage når de er 6,7 år, mens EU gennemsnittet er 6,4, jf. figur 47. Figur 47. Tilbagetrækningsalder kvinder, EU PT NO SE ES CH UK FI RO NL GR DK BE AT CZ FR IT HU BU PL Kilde: Eurostat, 56 I Norge og Sverige har de en noget højere tilbagetrækningsalder på godt 63, mens hollandske og finske kvinder, kun er lidt ældre end de danske kvinder, når de træder ud af arbejdsmarkedet. Ungarn, Bulgarien og Polen har de laveste tilbagetrækningsaldre på mellem 57 og 58 år. Hvor danske kvinders tilbagetrækningsalder ligger lige over EU gennemsnittet, så ligger mændenes under gennemsnittet. Danske mænd trækker sig således tilbage i en alder af 61,2 år det er lidt tidligere end finnerne, belgierne og hollænderne. Disse landes tilbagetrækningsalder er tæt på hinanden for både mænd og kvinder. Ligesom 39

41 for kvinderne har svenske, norske og engelske mænd en noget højere tilbagetrækningsalder på omkring 64 år. Italien, Østrig og Frankrig har de tidligste tilbagetrækningsaldre, på knapt. 62, 6 og 59 år. Figur 48. Tilbagetrækningsalder mænd, EU RO SE UK NO CH GR BG PT CZ ES PL FI BE NL DK HU IT AT FR Kilde: Eurostat, 56 Norge har den laveste arbejdsløshed, når der kun ses på arbejdsløsheden blandt kvinder. Ledigheden for norske kvinder er på 3,4 pct., mens den er lidt højere for danske kvinder med 4,5 pct. Finland, Sverige og England ligger alle under EU gennemsnittet, der er på 8,8 pct. Den højeste arbejdsløshed for kvinderne er i Polen, hvor 14,9 pct. er ledige, mens Tysklands arbejdsløshed blandt kvinderne ligger lige over EU gennemsnittet med 9,2 pct. Figur 49. Arbejdsløshed kvinder, EU PL GR ES FR BE BU DE PT CZ IT TR FI HU SE RO AT UK US DK NL JP NO 2 Anm.: Internationalt anvendes standardiserede ledighedstal baseret på spørgeskemaundersøgelser. Kilde: Eurostat, 4

42 Ses på arbejdsløsheden blandt de europæiske mænd er fordelingen cirka den samme som for kvinderne. Polen har langt den højeste arbejdsløshed med 13 pct., der er noget over gennemsnittet for EU på 7,2 pct. Også her er Tyskland lige over gennemsnittet med 7,7 pct., hvilket også er gældende for Finland på 7,4 pct. Sverige, England, Norge og Danmark ligger alle under gennemsnittet. Norge, Holland og Danmark har de laveste ledighedsprocenter, der er under 3,6 pct. Figur 5. Arbejdsløshed mænd, EU PL FR BU TR RO DE BE FI HU SE PT ES CZ UK GR IT US AT JP NO NL DK Anm.: Internationalt anvendes standardiserede ledighedstal baseret på spørgeskemaundersøgelser. Kilde: Eurostat,

43 8. Bilag Tabel b1. Udvalgte nøgletal for arbejdsmarkedet mv. fordelt på køn Periode Befolkning Befolkning i den erhvervsaktive alder (16-66 år) Arbejdsstyrke Erhvervsfrekvens 26 79,6 73,4 Beskæftigelsesfrekvens 26 76,9 76,9 Beskæftigede personer (ifølge RAS) Landbrug, fiskeri og råstofudv Industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv Transport, post og telekom Finans. mv., forr.serv Offentlige og personlige tjenesteydl Uoplyst erhverv Gns. antal uger med dagpenge ifbm. fødsel 26 3,7 27,2 Gns. varighed pr. sygefraværsperiode 26 8,5 1,1 Sæsonkorrigeret ledighed aug Sæsonkorrigeret ledighedsprocent aug-7 2,7 pct. 3,9 pct. Personer i marginalgruppen 2. kvt Under 25 år 2. kvt år 2. kvt år 2. kvt år 2. kvt år 2. kvt år 2. kvt over 6 år 2. kvt Personer i socialgruppen 2. kvt Under 25 år 2. kvt år 2. kvt år 2. kvt år 2. kvt år 2. kvt år 2. kvt over 6 år 2. kvt Personer i AF-aktivering 4. kvt Personer på folkepension Personer på førtidspension Personer på overgangsydelse Personer på efterløn Gennemsnitlige tilbagetrækningsalder* 25 61,8 6,8 * Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er den gennemsnitlige alder for de 5-67-årige, som (netto) forlader arbejdsstyrken i et givent år. 42

44 9. Litteraturliste Rosholm, Michael & Svarer, Michael (23). Estimation af motivations-, fastlåsnings- og heterogene program effekter af den aktive arbejdsmarkeds politik. Beskæftigelsesministeriet (23). Analyse af det danske sygefravær. port_sygefravaer.pdf Det Økonomiske Råds sekretariat (22). Aktiveringsindsatsen for forsikrede ledige. Dansk Økonomi efterår 22. Socialforskningsinstituttet (24). s og kvinders løn. Socialforskningsinstituttet (22). Tid og velfærd. Socialforskningsinstituttet (23). Hvad kvinder og mænd bruger tiden til. 43

45 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K Telefon Telefax