Trafik- og Byggestyrelsens. Årsrapport (36)

Transkript

1 Trafik- og Byggestyrelsens Årsrapport (36)

2 Indhold Trafik- og Byggestyrelsens... 1 Årsrapport Indhold... 2 Indledning... 3 Læsevejledning Påtegning Beretning Om Trafik- og Byggestyrelsen Trafik- og Byggestyrelsens økonomiske virksomhed Årets faglige resultater Årets økonomiske resultater Kerneopgaver og ressourcer Målrapportering Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse mv Balancen Egenkapitalen Likviditet og låneramme Opfølgning på lønsumsloftet Bevillingsregnskab Bilag Noter til balancen Gebyrfinansieret virksomhed (36)

3 Indledning Læsevejledning Trafik- og Byggestyrelsens årsrapport 2015 er struktureret i 2 hoveddele: Beretning og regnskab. Derudover indeholder årsrapporten påtegning og bilag. Efter påtegningsbladet (afsnit 2) følger beretningen (afsnit 3) og regnskabet (afsnit 4). Her præsenteres Trafik- og Byggestyrelsens økonomiske hovedtal, faglige resultater og regnskab. Herefter følger bilagene (afsnit 5) med angivelse af noter vedr. styrelsens regnskab m.m. 3 (36)

4 1. Påtegning Årsrapporten er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen. Årsrapporten omfatter alle de hovedkonti på finanslov 2015, som Trafik- og Byggestyrelsens virksomhed (CVR-nr ) er ansvarlige for, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Trafikstyrelsen (Driftsbev.) Betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen (Reservationsbev.) Udlånte tjenestemænd (Driftsbev.) Jernbanenævnet (Driftsbev.) Trafikstyrelsens tilskudspulje (Reservationsbev.) Administrative bødeforlæg i forbindelse med manglende syn eller godkendelse af køretøjer (Anden bev.) Investeringstilskud mv. vedrørende privatbanerne og Lille Nord (Anlægsbev.) Takstnedsættelse i den kollektive trafik (Reservationsbev.) Puljer til den kollektive trafik (Reservationsbev.) Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne (Anden bev.) Ungdomskort (Reservationsbev.) Puljer til den kollektive trafik mv. (Reservationsbev.) Nedsættelse af transportsektorens energiforbrug og CO2- udledning (Reservationsbev.) Luftfartstjeneste (Reservationsbev.) Tilskud til Odense og Sønderborg Lufthavne (Reservationsbev.) Lufthavnsdrift (Driftsbev.) Det tilkendegives hermed: 1. At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af den institution, der er omfattet af årsrapporten. København, den / København, den / Carsten Falk Hansen Direktør Jacob Heinsen Departementschef 4 (36)

5 2. Beretning 2.1 Om Trafik- og Byggestyrelsen Trafik- og Byggestyrelsen arbejder med mobilitet, trafiksikkerhed og grøn transport på vej, bane og i luften samt på post- og havneområdet. Styrelsen arbejder desuden med at sætte rammerne for dansk byggeri og fremtidens bygninger. Trafik- og Byggestyrelsen har i 2015 fået tilført nye ressortområder og opgaver. Økonomien for de ressortoverførte områder berøres ikke i styrelsens årsrapport for 2015, da økonomien først overføres til styrelsen pr Styrelsens ansvarsområde er blevet udvidet til at omfatte hele færdselsområdet, herunder sager vedrørende regulering af færdsel og færdselssikkerhed, generel færdsel, og køre- hviletidsområdet. Styrelsen har ligeledes overtaget byggeområdet, herunder bygningsreglementet, teknisk byggesagsbehandling, markedskontrol af byggevarer, AB-ordningen og sikkerhed i bygninger. I den forbindelse ændrede styrelsen navn fra Trafikstyrelsen til Trafik- og Byggestyrelsen. Styrelsens opgaveportefølje favner bredt. På transportområdet betyder det, at Trafik- og Byggestyrelsen både har en direkte og indirekte kontakt med mange transportvirksomheder 1 og deres medarbejdere samt den enkelte trafikant i Danmark. Sidstnævnte hvad enten det er som passager i tog, metro, taxa, bus eller fly, eller om man bevæger sig i trafikken som gående eller kørende. På Byggeområdet har Trafik- og Byggestyrelsen løbende kontakt til byggeriets forskellige parter. Styrelsen bidrager til et sikkert, sundt og effektivt byggeri i Danmark. Det er Trafik- og Byggestyrelsens mission at skabe attraktive rammer for byggeri samt transport på vej, bane og i luften. Det betyder, at Trafik- og Byggestyrelsen er sat i verden for at udvikle rammebetingelser, mens det er virksomhederne, der konkret leverer mobiliteten og bygningerne og har ansvar for sikkerheden i transport og bygninger. Trafik- og Byggestyrelsens vision er Sikkert og grønt fremad, Det betyder, at Trafik- og Byggestyrelsen arbejder for at fremme mobiliteten og byggeriet ved særligt at understøtte, at virksomhederne er: Effektive, dvs. tilbyder kunderne attraktive ydelser til konkurrencedygtige priser - eller leverer den mest hensigtsmæssige kollektive trafik for offentlige tilskudsmidler Innovative, dvs. skaber nye og bedre produkter og ydelser i takt med teknologiudviklingen og stigende international konkurrence 1 Med transportvirksomheder forstås selskaber, som uanset ejerforhold og juridisk form har direkte relationer til Trafik- og Byggestyrelsen: private virksomheder, statslige selskaber, trafikselskaber, infrastrukturforvaltere osv. 5 (36)

6 Sikre, dvs. kan tilbyde trafikanter og brugere af bygninger en høj sikkerhed Grønne, dvs. leverer mobilitet og byggeri for mindst mulig luft-, støj- og klimapåvirkning 2.2 Trafik- og Byggestyrelsens økonomiske virksomhed Trafik- og Byggestyrelsens økonomiske virksomhed omfatter ud over de omkostningsbaserede driftsbevillinger en række større udgiftsbaserede ordninger samt en mindre anlægsbevilling, jf. tabel 1. Tabel 1: Trafik- og Byggestyrelsens omfang fordelt på drift, adm. ordninger og anlæg Hovedkonto Mio. kr. Bevilling FL TB I alt Regnskab Overført/videreførsel ultimo Drift Administrerede ordninger Anlæg I alt Udgifter 414,0 10,2 424,2 401,3 Indtægter 281,2 0,0 281,2 306,8 Udgifter 1.179,2-190,4 988,8 821,0 Indtægter 117,8 0,0 117,8 147,5 Udgifter 107,8 0,0 107,8 106,8 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter 1.701,0-180, , ,1 Indtægter 399,0 0,0 399,0 454,3 126,3 401,5 0,0 527,8 Note: Regnskabstallet for udgifter på Drift afviger fra SKS tabellen idet denne tabel medtager nettoforbruget på reserverede bevillinger. Denne tabel stemmer med styrelsens samlede resultat. De efterfølgende tabeller viser de hovedkonti, som er indeholdt i de tre bevillingstyper. 6 (36)

7 Tabel 1A: Trafik- og Byggestyrelsens drift fordelt på hovedkonti Hovedkonto Mio. kr. Bevilling FL TB I alt Regnskab Overført overskud ultimo Trafik- og Byggestyrelsen Udlånte tjenestemænd Jernbanenævnet Lufthavnsdrift I alt Udgifter 371,6 10,4 382,0 358,1 Indtægter 265,7 0,0 265,7 287,9 Udgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter 4,0 0,3 4,3 3,9 Indtægter 4,0 0,0 4,0 3,2 Udgifter 38,4-0,5 37,9 39,2 Indtægter 11,5 0,0 11,5 15,6 Udgifter 414,0 10,2 424,2 401,3 Indtægter 281,2 0,0 281,2 306,8 111,6 0,0 2,0 12,6 126,3 Note: Regnskabstallet for udgifter på Drift afviger fra SKS tabellen idet denne tabel medtager nettoforbruget på reserverede bevillinger. Denne tabel stemmer med styrelsens samlede resultat. 7 (36)

8 Tabel 1B: Trafik- og Byggestyrelsens administrerede ordninger fordelt på hovedkonti Hovedkonto Mio. kr. Bevilling FL TB I alt Regnskab Videreførsel ultimo Betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen Trafik- og Byggestyrelsens tilskudspulje Administrative bøder Takstnedsættelse i den kollektive trafik Puljer til den kollektive trafik Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne Ungdomskort Puljer til den kollektive trafik Initiativer til nedsættelse af transportsektorens energiforbrug og CO2- udledning Lufttrafiktjeneste Tilskud til Odense og Sønderborg Lufthavne I alt Udgifter 27,5 0,0 27,5 22,7 Indtægter 27,5 0,0 27,5 22,7 Udgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter Udgifter Indtægter 20,0 0,0 20,0 39,5 Udgifter 446,6-74,6 372,0 310,9 Indtægter Udgifter 65,8-1,2 64,6 33,1 Indtægter Udgifter 26,1 0,0 26,1 23,7 Indtægter Udgifter 314,3-5,8 308,5 251,4 Indtægter Udgifter 194,0-108,2 85,8 85,8 Indtægter Udgifter 0,0 0,0 0,0-10,5 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter 99,5-0,1 99,4 98,7 Indtægter 70,3 0,0 70,3 85,3 Udgifter 5,4-0,5 4,9 5,1 Indtægter Udgifter 1.179,2-190,4 988,8 821,0 Indtægter 117,8 0,0 117,8 147,5 0,0 0,0 0,0 228,4 60,8 2,4 87,2 0,0 0,0 22,5 0,1 401,5 Tabel 1c: Trafik- og Byggestyrelsens anlægsbevillinger fordelt på hovedkonti Hovedkonto Mio. kr. Bevilling FL TB I alt Regnskab Videreførsel ultimo Investeringstilskud vedr. privatbanerne og Lille Nord Udgifter 107,8 0,0 107,8 106,8 Indtægter 0,0 8 (36)

9 2.3 Årets faglige resultater Trafik- og Byggestyrelsen vurderer, at alle målene i mål- og resultatplanen for 2015 er opfyldt, og at styrelsen i forhold til mål- or resultatplanen har opnået 95 point af 100 mulige. Trafik- og Byggestyrelsen finder resultatet særdeles tilfredsstillende. Trafik- og Byggestyrelsen har i 2015: Bidraget til at fastholde sikkerheden i trafikken Påvirket EU s lovgivningsproces proaktivt i samarbejde med departementet; det gælder bl.a. erhvervstransportområdet (social dumping og cabotage), det køretøjstekniske område og jernbaneområdet Udarbejdet en ny risikobaseret godkendelsesproces, Common Safety Methods (CSM), med integration af både luftfarts- og jernbaneområdet. Arbejdet med regelforenklingsinitiativer og inddraget interessenter blandt andet via initiativerne meld en sær regel Udført en række analyser til fremme af en velfungerende transportsektor. Desuden har 2015 budt på væsentlige begivenheder, der har haft indflydelse på styrelsens arbejde. Det drejer sig om ressortomlægningen efter folketingsvalget i juni, hvor Trafik- og Byggestyrelsen modtog opgaver og medarbejdere på byggeområdet og færdselsområdet. Videre er der blevet arbejdet med etablering af Færdselsstyrelsen i Ribe og Taksaktionssekretariatet i Viborg som følge af regeringens plan Bedre Balance. Ressortomlægning, integration og drift af byggeområdet og færdselsområdet Trafik- og Byggestyrelsen overtog opgaver på henholdsvis bygge- og færdselsområdet efter regeringsdannelsen i Trafik- og Byggestyrelsen arbejdede intensivt henover sommeren på bodelingsaftalerne med Energistyrelsen og Rigspolitiet. Ved bodeling fik Trafik- og Byggestyrelsen overført samlet ca. 65 årsværk, hvor af en del var ubesatte, samt betydelige sagspukler på færdselsområdet. Herudover skiftede en større gruppe medarbejdere fysisk arbejdsplads, og der blev udført et omfattende arbejde med at afklare og tilpasse arbejdsgange. Styrelsen har på den baggrund arbejdet intensivt med at sikre driften på de ressortoverførte områder. Integration af de nye ressortområder førte til organisatoriske ændringer i Trafik- og Byggestyrelsen. Både byggeområdet og færdselsområdet var ved udgang af 2015 integrerede der arbejdes på at reducerer de overførte sagspukler. Etablering af Færdselsstyrelsen og Taksationssekretariatet Som følge af regeringens plan Bedre balance har Trafik- og Byggestyrelsen i andet halvår af 2015 arbejdet med at oprette Færdselsstyrelsen og Taksaktionssekretariatet. Færdselsstyrelsen, som er en del af Trafik- og Byggestyrelsen, har hovedsæde i Ribe og var operationel fra 1. februar 2016 med 40 arbejdspladser i Ribe. Herudover var der 1. februar 2016 fortsat 30 arbejdspladser i Ørestaden og Greve. Disse funktioner forventes flyttet til Ribe i løbet af Trafik- og Byggestyrelsen har bestræbt sig på, at Færdselsstyrelsen skulle være klar til åbning den 1. februar 2016, og styrelsen har prioriteret etablering af arbejdspladser, flytning og re- 9 (36)

10 kruttering af medarbejder og chefer samt styringsmæssig konstituering og arbejdsdeling mellem Ørestaden og Ribe meget højt. Etableringen af Færdselsstyrelsen er lykkedes som resultat af en intensiv og fokuseret indsats, og Færdselsstyrelsen var klar til udflytning som den første styrelse i landet efter lanceringen af Bedre balance. Færdselsstyrelsen er åbnet i henhold til planen. Trafik- og Byggestyrelsen er tilfreds med resultatet. I løbet af 2016 etableres desuden Taksaktionssekretariatet med hovedsæde i Viborg. 10 (36)

11 2.4 Årets økonomiske resultater Tabel 2 Trafik- og Byggestyrelsens økonomiske hoved- og nøgletal Hovedtal Mio. kr Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -386,9-411,2-446,1 - Heraf indtægtsført bevilling -125,9-110,9-144,0 - Heraf eksterne indtægter -261,0-300,4-302,1 - Heraf øvrige indtægter 0,0 0,0 0,0 Ordinære driftsomkostninger 327,1 345,8 361,3 - Heraf løn 178,3 182,2 189,3 - Heraf afskrivninger 10,2 10,0 10,6 - Heraf øvrige omkostninger 138,6 153,6 161,4 Resultat af ordinære drift -59,7-65,4-84,8 Resultat før finansielle poster -11,8-33,9-51,5 Årets resultat -7,5-31,0-48,5 Balance Anlægsaktiver 73,4 71,6 88,6 Omsætningsaktiver 143,3 176,5 224,4 Egenkapital 68,0 99,1 147,6 Langfristet gæld 55,3 56,5 73,3 Kortfristet gæld 79,3 83,3 80,7 Lånerammen 81,2 81,2 96,2 Træk på lånerammen 58,8 57,0 74,0 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 72,5% 70,2% 77,0% Negativ udsvingsrate 3,7 5,8 8,7 Overskudsgrad 1,9% 7,5% 10,9% Bevillingsandel 32,5% 27,0% 32,3% Personaleoplysninger Antal årsværk Årsværkspris (hele t.kr.) Lønomkostningsandel 46,1% 44,3% 42,4% Lønsumsloft 188,1 188,4 197,6 Lønforbrug 174,9 177,1 188,0 Note: Årsværksprisen for Trafik- og Byggestyrelsen er kunstig lav, idet der er medregnet tilbageførte hensættelser på konto 18.76, hvor til udgiften på konto 44 ikke er medregnet Trafik- og Byggestyrelsen har i 2015 et overskud på 48,5 mio. kr. svarende til en overskudsgrad på 10,9 pct. Hovedparten af overskuddet videreføres som en del af Trafik- og Byggestyrelsens samlede opsparing, som ultimo 2015 udgør 126,3 mio. kr. Der sker dog et bortfald på 6,7 mio. kr., idet styrelsens overskydende bevilling til klimatiltag efter aftale med Finansministeriet og Transport- og Bygningsministeriets departement bortfalder i bevillingsafregningen. Overskuddene vedrørende de brugerfinansierede områder føres via kravet om balance i ordningerne tilbage til brugerne i de kommende år. For eksempel forventer Trafik- og Byggesty- 11 (36)

12 relsen i 2017, at tilbageføre et større beløb på Lufttrafiktjeneste Danmark ved at reducere serviceenhedsprisen for flyvninger i dansk luftrum. Ultimo 2015 har Trafik- og Byggestyrelsen en udnyttelse af lånerammen på 77,0 pct., hvilket er en stigning på 6,8 procentpoint i forhold til ultimo Det skyldes hovedsageligt, at Trafik- og Byggestyrelsen i 2015 renoverede landingsbanen på Bornholms Lufthavn, hvilket netto har opskrevet styrelsens anlægsmasse med 18,4 mio.kr. Trafik- og Byggestyrelsen fik kun opskrevet lånerammen med den samlede forventede udgift til landingsbanen, idet styrelsen tidligere har haft en lav udnyttelse af lånerammen. Trafik- og Byggestyrelsens bevillingsandel i 2015 udgør 32,3 pct., hvilket er en stigning på 5,3 procentpoint i forhold til 2014, hvorefter bevillingsandelen er tilbage på niveauet i Andelen var ekstraordinær lav i 2014 primært som følge af en overførsel af 12 mio. kr. til Vejdirektoratets vintertjeneste. Trafik- og Byggestyrelsens samlede årsværksforbrug i 2015 (inklusiv Jernbanenævnet og Bornholms Lufthavn) udgør 350, hvilket er 9,0 årsværk flere end i Heraf vedrører de 4,2 vedrører Bornholms Lufthavn, hvor der er ansat yderligere medarbejdere i 2015 som følge af en øget indsats på security og insourcing af bl.a. rengøring på lufthavnen. Derudover er der et fald i styrelsens refusioner på 1,2 årsværk, hvilket også afspejles i den modtagne refusion jf. tabel 6. Den gennemsnitlige årsværkspris i 2015 er beregnet til kr., hvilket i forhold til 2014 er en stigning på kr. Stigningen skyldes blandt andet, at Trafik- og Byggestyrelsen i 2015 hensætter beløb til fratrædelsesgodtgørelser og bonusordninger i forbindelse med udflytningen, som ikke medfører årsværksforbrug i Derudover var årsværksprisen i 2014 ekstraordinært lav som følge af hensættelser fra tidligere år. 12 (36)

13 2.5 Kerneopgaver og ressourcer I tabel 3 vises Trafik- og Byggestyrelsens ressourceforbrug fordelt på hhv. hovedopgaver på finansloven. Trafik- og Byggestyrelsen har fra finanslov 2015 ændret opbygningen af tabel 6 på finansloven, hvilket betyder, at der ikke kan sammenlignes med tidligere år. 2 Tabel 3: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver Opgave (beløb i kr.) Bevilling Øvrige Omkostninger Andel af årets (FL + indtægter i alt overskud TB) Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration -53,5-1,1 99,7 45,0 Almindelig virksomhed -61,1-3,6 64,7 0,0 Taksationskommissioner -1,3 0,0 2,4 1,0 Lufttrafiktjeneste Danmark 0,9-124,5 99,8-23,8 Gebyr, tilsyn med civil luftfart 1,5-100,4 55,2-43,7 Gebyr, opgaver på vejområdet 0,0-6,1 4,8-1,2 Gebyrfinansieret posttilsyn 0,0-2,3 0,8-1,5 Gebyr, opgaver med jernbaner 0,0-18,4 8,6-9,8 Tilsyn med syns- og omsynsvirksomheder 0,0-31,6 20,2-11,4 Analyser mv i regi af TogfondenDK -3,3 0,0 2,9-0,4 Beslutningsgrundlag ifm. Forbedringer af den kollektive trafik -0,5 0,0 0,3-0,2 Jernbanenævnet -0,3-3,2 3,9 0,4 Bornholms Lufthavn -26,4-15,6 39,2-2,8 I alt -144,0-306,8 402,4-48, Uddybende oplysninger Hovedopgavernes andel af årets overskud er forklaret i afsnit 3.7 bevillingsregnskabet og afsnit 4.2 gebyrfinansieret virksomhed. 2 For sammenligning se tabel 6 i Finanslov 2015 eller (36)

14 2.6 Målrapportering Dette afsnit indeholder en overordnet afrapportering på Trafik- og Byggestyrelsens Mål- og Resultatplan. Trafik- og Byggestyrelsens Mål- og Resultatplan for 2015 indeholder ti mål. Ni af ti mål er opfyldt mens et enkelt mål er delvist opfyldt. Vurdering af målopfyldelse finder sted på baggrund af målemetoderne beskrevet i Driftsdokument Tabel 4: Årets målopfyldelse Mål 2015 Max Målopfyldelse Tildelt point point Regulering 1. Effektiv og tidssvarende regulering Koordinering af og proaktiv indsats i EU-arbejdet Godkendelse og tilsyn 3. En risikobaseret og transparent godkendelsesproces på jernbanen 4. Tilsyn og sikkerhedsledelse Flerårige tilsynsstrategier Systematisk markedsovervågning i tilsynet Planlægning og markedsudvikling 7. Udvikling i transportsektorens markedsvilkår 8. En sammenhængende og velfungerende transportsektor 9. Viden og kompetencedeling om ad ministration af transportpuljer og forsøgsprojekter Koncernfælles mål 10. Ministerbetjening Sum total: Vurderinger af årets resultat Ni mål vurderes fuldt opfyldt, mens et mål vurderes delvist opfyldt. Trafik- og Byggestyrelsen er særdeles tilfreds med årets målopfyldelse. Andet halvår af 2015 har budt på to væsentlige uforudsete begivenheder, der har haft betydning for styrelsens drift: Integration og drift af nye ressortområder samt etablering af Færdselsstyrelsen og Taksaktionssekretariatet. Disse er beskrevet i afsnit 2.3. ovenfor. I det følgende afsnit behandles målopfyldelse på udvalgte væsentlige områder i uddybende analyser. 14 (36)

15 Analyse af mål 4, Tilsyn og sikkerhedsledelse Trafik- og Byggestyrelsen har i 2015 udviklet en tværgående modenhedsmodel for tilsyn med virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer på jernbane- og luftfartsområdet. Der er identificeret en lang række ligheder i struktur og organisering mellem luftfart og jernbane, og det er derfor naturligt at sikre, at Trafik- og Byggestyrelsens arbejde med tilsyn af virksomhederne og deres sikkerhedsledelsessystemer tager udgangspunkt i de samme principper og metoder, hvor dette er muligt. Formålet med modellen er at understøtte virksomheder med at håndtere egne risici og danne et fundament for en øget selvforvaltning. I modenhedsmodellen tages der blandt andet højde for virksomhedernes opstilling af egne sikkerhedsmål, virksomhedernes evne til at håndtere hændelser, evaluering i virksomhedens ledelse m.v. Det tværgående arbejde har været frugtbart, og projektet har resulteret i tre leverancer: Klarlæggelse af regelgrundlaget for krav om sikkerhedsledelse inden for henholdsvis luftfart og jernbane for at identificere forskelle og ligheder. Fastlægges af relevante kriterier for vurdering af virksomhedernes modenhedsniveau for sikkerhedsledelsessystemer inden for både luftfart og jernbane. Med baggrund i kortlægningen af regelgrundlag og kriterier for modenhed blev der efterfølgende foretaget en analyse af hvilke kompetencer inspektører, der fører tilsyn med virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer, bør have, og om disse kompetencer allerede er til stede. Trafik- og Byggestyrelsen vil implementere modellen og oplyse virksomhederne om deres konkrete score. Dette sker ved tilsyn i 2016 på begge områder. Målet er delvist opfyldt, da fristen for udarbejdelse af modellen blev overskredet. Analyse af mål 8, En sammenhængende og velfungerende transportsektor Trafik- og Byggestyrelsen udarbejdede i 2015 en række analyser med henblik på at understøtte den videre udvikling af en velfungerende og sammenhængende transportsektor. Trafik- og Byggestyrelsen vil særligt fremhæve arbejdet med Takst Sjælland. Det er lykkedes at udarbejde en model for takstharmonisering på Sjælland, den endelige rapport er fremsendt og godkendt. Arbejdet med analysen har resulteret i en række andre projekter der forventes gennemført i Trafik- og Byggestyrelsen har udarbejdet de prioriterede analyser i årets løb, og har desuden løftet nytilkomne analyseopgaver, den største af disse er arbejdet med luftfartsstrategien, hvor det forbedrende arbejde udførtes af Trafik- og Byggestyrelsen i andet halvår af Leverancer på alle projekter er foregået til de aftalte tidsfrister. Målet er opfyldt. 15 (36)

16 Analyse af Mål 10, Ministerbetjening Trafik- og Byggestyrelsen har i 2015 indført nye arbejdsgange for kvalitetssikring og registrering af ministerbetjening. Folketingsvalget i juni 2015 medførte et fald i antallet af ministersager i forhold til gennemsnittet for år uden folketingsvalg. Det gennemsnitlige antal sager pr. måned steg dog for månederne efter ressortomlægningen ultimo juni Samtidigt har ressortændringerne medført en stor mængde sager på de nye områder færdsel især kørekort og byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen har bestræbt sig på at sikre leverancerne på de nye områder samtidigt med, at styrelsen har integreret de nye områder og opbygget kompetencer på især færdselsområdet. Samarbejdet med departementet på området har i 2015 udmøntet sig i et sæt reviderede retningslinjer for ministerbetjening, Retningslinjer for ministerbetjening mellem departementet og Trafik- og Byggestyrelsen. fra 2. september Retningslinjerne beskriver arbejdsgangene for ministerbetjening og registrering, samt opsætter rammerne for gode samarbejdsrelationer. Trafik- og Byggestyrelsen er tilfreds med årets resultat. År Ministerbetjeningssager (antal sager og rettidighedsprocent) 434/98,2 pct. 439/96,8 pct. 520/ 97,5 pct. 419/ 97,1 pct. Målet er opfyldt. 16 (36)

17 2.7 Forventninger til de(t) kommende år Trafik- og Byggestyrelsens er kommet godt i gang med udflytningen af arbejdspladser til Ribe, og Viborg. Færdselsstyrelsen og Taksationssekretariatet vil dog i 2016 i høj grad være bemandet med nye medarbejdere. For Færdselsstyrelsen vedkommende er en lang række af de opgaver, der udflyttes, desuden blevet ressortoverdraget til Trafik- og Byggestyrelsen efter folketingsvalget i Det betyder, at Trafik- og Byggestyrelsen i 2016 vil sikre, at nye og udflyttede medarbejderne får opbygget den viden og erfaring, der er nødvendig for at sikre en stabil drift af områderne. En særlig indsats vil finde sted på køre-hviletidsområdet hvor styrelsen vil se på administrationen af reglerne. Trafik- og Byggestyrelsen har planlagt en række strategiske indsatsområder for de kommende år. Indsatsområderne går på tværs af styrelsens arbejde med mobilitet, sikkerhed og transport på vej, bane, og i luften. Tilsvarende vil styrelsen arbejde med indsatser for byggeriet samt på post- og havneområdet. Trafik- og Byggestyrelsen arbejder - i åben dialog med virksomheder og borgere - for, at styrelsens indsats har dokumenteret effekt Alle brugere og samarbejdspartnere skal opleve sikker drift, kvalitet, effektivitet og klar kommunikation i kontakten med Trafik- og Byggestyrelsen Trafik- og Byggestyrelsens regulering samt godkendelses- og tilsynsmetoder skal til stadighed udvikles, så de matcher den teknologiske og markedsmæssige udvikling på transport- og byggeområdet. Trafik- og Byggestyrelsen vil fortsat prioritere styrelsens kerneopgaver inden for regulering, godkendelse og tilsyn samt indsatser for at sikre velfungerende markeder. Hertil kommer indsatsområder for internationalt samarbejde, evaluering af indsatser og produktovervågning. 17 (36)

18 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis Trafik- og Byggestyrelsens regnskab er udarbejdet i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr om statens regnskabsvæsen og Finansministeriets Økonomisk administrative Vejledning ( Styrelsens bygninger på Bornholms Lufthavn afskrives over 30 år fremfor 50 år, som er standard i de statslige regler. Denne afvigelse fra de statslige regler blev godkendt i forbindelse med etableringen af den oprindelige åbningsbalance i forbindelse med overgangen til de omkostningsbaserede regnskaber. De 30 år er i overensstemmelse med ICAO s (FN s luftfartsorganisation) anbefalinger i forhold til afskrivningsperioder på lufthavne. Feriepengeforpligtigelse og hensættelse til merarbejde og fleks er beregnet på baggrund af medarbejdernes feriesaldi og opsparede merarbejdstimer i Trafik- og Byggestyrelsens tidsregistreringssystem og gennemsnitlig timepris for henholdsvis chefer og medarbejdere i styrelsens centre. Trafik- og Byggestyrelsen hensætter også beløb til den særlige feriegodtgørelse, som udbetales i det efterfølgende år. Trafik- og Byggestyrelsens regnskab indeholder en udgift til forventede tab på debitorer. Denne post er opgjort skønsmæssigt på baggrund af styrelsens erfaringsbaserede forventninger. Det forventede tab på debitorer er bogført på konto 2295 med en modpost på aktivsiden som en reduktion af styrelsens tilgodehavender. I forhold til ATM (Lufttrafiktjeneste, Danmark) fastlægges indtægterne i en costbase baseret på et forventet antal overflyvninger i dansk luftrum (såkaldte serviceenheder) og en pris pr. overflyvning (serviceenhedsraten). Hvis indtægterne afviger fra costbasen, som følge af flere eller færre serviceenheder, har Trafik- og Byggestyrelsen en forpligtigelse/ret til i det næstfølgende år (år N+2) at korrigere costbasen og derved reducere/øge serviceenhedsraten. Trafik- og Byggestyrelsens regnskab indeholder ikke en værdiansættelse af rettigheden/forpligtigelsen til i år N+2 at korrigere costbasen på ATM som følge af, at det faktiske antal serviceenheder afviger fra antallet i costbasen. 3.2 Resultatopgørelse mv Resultatopgørelse Trafik- og Byggestyrelsen havde i 2015 indtægter på i alt 450,8 mio. kr. og omkostninger på i alt 402,3 mio. kr., hvilket resulterer i et overskud på 48,5 mio. kr. jf. tabel 6. I 2014 havde Trafik- og Byggestyrelsen et overskud på 31,0 mio. kr. Indtægter I forhold til 2014 er Trafik- og Byggestyrelsens indtægter vokset med 35,1 mio. kr. svarende til 8,4 pct. Stigningen skyldes altovervejende en stigning i den indtægtsførte bevilling på 33,1 mio. kr., hvoraf de 28,4 mio. kr. vedrører den almindelige bevilling. Stigningen i bevillinger kan primært tilskrives 18 (36)

19 Mindre negativ bevilling (kalkulatoriske poster) vedr. Lufttrafiktjeneste, Danmark og Gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart 7,8 mio. kr. som følge af en regulering, idet den negative bevilling i en række år har været for høj Øgede bevillinger til klimatiltag 7,0 mio. kr. hvoraf hovedparten bortfalder i forbindelse med bevillingsafregning Øget bevilling til Bornholms Lufthavn 2,0 mio. kr. til finansiering af renter og afskrivninger på landingsbanen efter renoveringen i 2015 Dertil kommer, at bevillingen i 2014 var ekstraordinært lav som følge af en overførsel af 12,0 mio. kr. til Vejdirektoratets vintertjeneste. Omkostninger Trafik- og Byggestyrelsens omkostninger i 2015 er i forhold til 2014 steget med 17,7 mio. kr. svarende til 4,6 pct. Stigningen sker hovedsageligt på to områder: En stigning i personaleomkostninger (7,1 mio. kr.) som, når man ser bort fra udviklingen i de udlånte tjenestemænd, skyldes en stigning i udgifterne til løn og pension modregnet refusioner på 4,4 mio. kr. Stigningen skyldes, primært en stigning i antal medarbejdere kombineret med et fald i refusionerne. Dertil kommer en stigning i andre personaleomkostninger på 2,7 mio. kr., som blandt andet skyldes den hensættelse, som er foretaget i 2015 blandt andet til fastholdelse af og fratrædelsesgodtgørelser til medarbejdere i forbindelse med etablering af Færdselsstyrelsen i Ribe. En stigning i Andre ordinære driftsomkostninger på 6,4 mio. kr. skyldes flere forskellige forhold, hvor det største enkeltstående er omkostningerne til tab på debitorer, som var ekstraordinært lave i 2014., fordi der ultimo 2013 var hensat et for stort beløb, til tab på debitorer som blev tilbageført i Dette medfører en merudgift i 2015 på 2,3 mio. kr. 19 (36)

20 Tabel 6: Resultatopgørelse Note Resultatopgørelse (mio. kr.) Bevilling A. Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -114,6-143,0-188,3 Reserveret af indeværende års bevilling 6,6 2,5 Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger -2,8-3,5 Indtægtsført bevilling i alt -110,9-144,0-188,3 Salg af varer og tjenesteydelser -16,0-16,3-13,4 Tilskud til egen drift -0,4-0,9 Gebyrer -283,9-284,8-286,2 Ordinære driftsindtægter i alt -411,2-446,1-487,9 B. Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger Husleje 15,3 16,7 15,3 Forbrugsomkostninger i alt 15,3 16,7 15,3 Personaleomkostninger Lønninger 198,0 199,0 217,5 Pension 29,8 30,0 Lønrefusion -45,1-41,9 1 Andre personaleomkostninger -0,5 2,2 Personaleomkostninger i alt 182,2 189,3 217,5 Af- og nedskrivninger 10,0 10,6 11,9 Andre ordinære driftsomkostninger 138,3 144,7 159,8 Ordinære driftsomkostninger i alt 345,8 361,3 404,5 C. Resultat af ordinær drift (A+B) -65,4-84,8-83,4 D. Andre driftsposter Andre driftsindtægter -4,4-4,6-0,7 Andre driftsomkostninger 36,0 37,9 105,1 E. Resultat før finansielle poster (C+D) -33,9-51,5 21,0 F. Finansielle poster Finansielle indtægter 0,0-0,1 Finansielle omkostninger 2,9 3,2 2,9 G. Resultat før ekstraordinære poster(e+f) -31,0-48,5 23,9 H. Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,0 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,0 Årets resultat (G+H) -31,0-48,5 23,9 Note: Af lønrefusionerne i 2015 på 41,9 mio. kr. vedrører 38,2 mio. kr. udlånte tjenestemænd. I 2014 udgjorde refusionerne vedrørende udlånte tjenestemænd 41,0 mio. kr. af de samlede 45,1 mio. kr. Altså er Trafik- og Byggestyrelsens øvrige lønrefusioner faldet med 0,4 mio. kr Resultatdisponering Tabel 7: Resultatdisponering Resultatdisponering (mio. kr.) Disponeret til bortfald -6,7 Disponeret til udbytte til statskassen 0,0 Disponeret til overført overskud -41,8 Disponeringer i alt -48,5 Af ovenstående tabel ses, at årets resultat på 48,5 mio. kr. disponeres med 41,8 mio. kr. til overført overskud og 6,7 mio. kr. til bortfald, der vedrører overskydende bevilling til klimatiltag. 20 (36)

21 3.2.3 Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter Trafik- og Byggestyrelsen har ikke 2015 haft tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter med en resultatpåvirkning på mere end 0,1 mio. kr. 3.3 Balancen Trafik- og Byggestyrelsen har ved udgangen af 2015 aktiver og passiver for i alt 313 mio. kr. jf. tabel 8. Balancens værdi er i løbet af 2015 steget med 65,0 mio. kr. Tabel 8: Balancen Note Aktiver (mio. kr.) Note Passiver (mio. kr.) A. Anlægsaktiver A. Egenkapital 1 I. Immaterielle anlægsaktiver Startkapital 14,5 14,5 Færdiggjorte udviklingsprojekter 12,5 10,1 Opskrivninger 0,0 0,0 Erhvervede koncessioner, patenter, 0,7 0,3 Reserveret egenkapital 0,0 0,0 licenser mv. Bortfald af årets resultat 0,0 6,7 Udviklingsprojekter under opførelse 1,2 2,7 Overført overskud 84,5 126,3 Immaterielle anlægsaktiver i alt 14,4 13,1 Egenkapital i alt 99,1 147,6 2 II. Materielle anlægsaktiver B. Hensatte forpligtelser Grunde, arealer og bygninger 20,2 21,3 4 Hensatte forpligtelser i alt 9,1 11,5 Infrastruktur 7,2 24,8 C. Gæld Produktionsanlæg og maskiner 7,3 6,1 Transportmateriel 4,4 6,9 I. Langfristede gældsposter Inventar og IT udstyr 0,9 1,9 FF4 Langfristet gæld 56,5 73,3 Igangværende arbejder for egen 2,6 0,0 regning Donationer 0,0 0,0 Materielle anlægsaktiver i alt 42,6 60,9 Prioritetsgæld 0,0 0,0 III. Finansielle anlægsaktiver Anden langfristet gæld 0,0 0,0 Statsforskrivning 14,5 14,5 Langfristet gæld i alt 56,5 73,3 Finansielle anlægsaktiver i alt 14,5 14,5 Anlægsaktiver i alt (I+II+III) 71,6 88,6 II. Kortfristede gældsposter B. Omsætningsaktiver Leverandører af varer og I. Varebeholdninger i alt 0,0 0,0 tjenesteydelser 22,9 19,8 3 II. Tilgodehavender i alt 61,2 71,4 Anden kortfristet gæld 2,1 5,5 III. Periodeafgrænsningsposter 3,6 6,8 Skyldige feriepenge 24,0 23,1 IV. Værdipapirer i alt 0,0 0,0 Igangværende arbejder for 8,7 8,3 V. Likvide beholdninger fremmed regning FF5 Uforrentet konto 29,5 27,7 Reserveret bevilling 25,0 24,0 FF7 Finansieringskonto 82,2 118,6 Periodeafgrænsningsposter 0,7 0,0 Andre likvider 0,0 0,0 Kortfristet gæld i alt 83,3 80,7 Likvide beholdninger i alt 111,7 146,2 B. Omsætningsaktiver i alt (I+II+III+IV) 176,5 224,4 Gæld i alt (I+II) 139,9 154,0 Aktiver i alt (A + B) 248,0 313,0 Passiver i alt (A+B+C) 248,0 313,0 På aktivsiden er der tale om følgende større ændringer i forhold til ultimo 2014: En stigning i Trafik- og Byggestyrelsens omsætningsaktiver på 47,9 mio. kr., som hovedsageligt skyldes en stigning i de likvide beholdninger på 34,4 mio. kr. kombineret med en stigning i styrelsens tilgodehavender på 10,3 mio. kr. Heraf vedrører de 6,9 mio. kr. et nyt område i forhold til 2014; nemlig Trafik- og Byggestyrelsens opkrævning af passagergebyret for Rejsegarantifonden, som er startet op i Stigningen i de likvide beholdninger sker primært på Finansieringskontoen og kan hovedsagligt tilskrives årets resultat samt udviklingen i styrelsens tilgodehavender og gæld. En stigning i værdien af Trafik- og Byggestyrelsens materielle anlægsaktiver på 18,3 mio. kr., som primært skyldes renoveringen af landingsbanen på Bornholms Lufthavn. 21 (36)

22 På passivsiden er der tale om følgende større ændringer i forhold til ultimo 2014: En stigning i egenkapitalen svarende til årets resultat på 48,5 mio. kr., hvoraf de 41,8 er en stigning i de overførte overskud. En stigning i den langfristede gæld på 16,8 mio. kr. som skyldes investeringen i renoveringen af landingsbanen på Bornholms Lufthavn. 3.4 Egenkapitalen Trafik- og Byggestyrelsens egenkapital er i 2015 forøget med 48,5 mio. kr. svarende til årets resultat. Ultimo 2015 udgør Trafik- og Byggestyrelsens egenkapital 147,6 mio. kr. Tabel 9: Egenkapitalen Egenkapital primo året (mio. kr.) Reguleret egenkapital primo -14,5-14,5 +Ændring i reguleret egenkapital 0,0 Reguleret egenkapital ultimo -14,5-14,5 Opskrivninger primo 0,0 0,0 +Ændring i opskrivninger 0,0 0,0 Opskrivninger ultimo 0,0 0,0 Reserveret egenkapital primo 0,0 0,0 +Ændring i reserveret egenkapital 0,0 0,0 Reserveret egenkapital ultimo 0,0 0,0 Overført overskud primo -53,5-84,5 +Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse +Regulering af det overførte overskud 0,0 0,0 +Overført fra årets resultat -31,0-48,5 -Bortfald af årets resultat 0,0 6,7 -Udbytte til staten 0,0 0,0 Overført overskud ultimo -84,5-126,3 Egenkapital ultimo året -99,1-147,6 I forhold til tabel 9 skal der gøres opmærksom på, at forskellen mellem den samlede egenkapital og summen af den regulerede egenkapital og overført overskud skyldes bortfaldet af de 6,7 mio. kr., som regnskabsteknisk først afregnes i Ses der bort fra bortfaldet ville egenkapitalen udgøre 140,8 mio. kr. Afregningen medfører en tilsvarende nedskrivning på styrelsens finansieringskonto. Tabel 9a viser Trafik- og Byggestyrelsens egenkapital fordelt på startkapital, bundet opsparing og fri opsparing. 22 (36)

23 Tabel 9a: Fordeling af egenkapital Mio kr. Primo 2015 Primo 2016 Overført overskud i alt 99,1 126,3 - Heraf bundet opsparing i fx gebyrordninger: Overskud fra indtægter på Lufttrafiktjeneste DK /ATM 20,3 36, Overskud fra gebyrer på tilsyn med civil luftfart -0,6 10, Overskud fra gebyrer på vejområdet 8,8 8, Overskud fra gebyrer på posttilsyn 1,6 2, Overskud fra gebyrer på opgaver med jernbaner 6,7 10, Overskud fra gebyrer syn og omsyn af bilkøretøjer 9,5 10, Jernbanenævnet 2,4 2, Lufthavnsdrift 9,8 12,6 - Heraf overført overskud i øvrigt 40,5 33,7 Afsnit 5.3 om gebyrfinansieret virksomhed indeholder en opdeling af opsparingen på afgifter og gebyrer for relevante konti. 3.5 Likviditet og låneramme Trafik- og Byggestyrelsen har i 2015 en udnyttelsesgrad af lånerammen på 77 pct. Lånerammeudnyttelsen er steget med 6,8 procentpoint i forhold til Tabel 10: Udnyttelse af lånerammen Udnyttelse af låneramme (mio. kr.) 2015 Anlægsaktiver pr. 31. dec ,0 Låneramme på FL15 96,2 Udnyttelsesgrad i procent 77,0 Saldoen på FF4-kontoen (den langfristede gæld) udgør 73,3 mio. kr., mens værdien af anlægsaktiverne udgør 74,0 mio. kr. Forskellen på 0,7 mio. kr. skyldes anlægsposteringer, som er foretaget efter den 31. december Der er i januar 2016 flyttet likviditet i forhold til denne forskel. Den uforrentede FF5-konto, som skal svare til værdien af de hensatte forpligtigelser, omsætningsaktiverne og den kortfristede gæld, er primo 2016 opgjort på baggrund af balancen ultimo 2015, hvorefter saldoen skal udgøre 13,8 mio. kr. Der vil derfor blive flyttet 13,9 mio. kr. fra den uforrentede konto (FF5) til finansieringskontoen (FF7). 23 (36)

24 3.6 Opfølgning på lønsumsloftet Tabel 11 viser Trafik- og Byggestyrelsens lønsumsloft samt forbrug i Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft Hovedkonto/mio.kr (Trafikstyrelsens driftsbevilling) (Jernbanenævnet) (Lufthavnsdrift) I alt Lønsumsloft FL 177,0 3,0 12,3 192,3 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 182,7 3,0 11,9 197,6 Lønforbrug under lønsumsloft 171,0 2,5 14,5 188,0 Difference (mindreforbrug) 11,7 0,5-2,6 9,6 Akk. Uudnyttet lønsum ultimo 2014 Akk. uudnyttet lønsum ultimo ,7 2,0-0,1 125,6 135,4 2,5-2,7 135,2 Note: Afvigelse i forhold til SKS tabellen skyldes, at TBST i 2015 har bogført uudnyttet lønsumsloft vedrørende 2015 og ikke i 2016 som forventet i SKS rapporten. Ultimo 2015 har Trafik- og Byggestyrelsen akkumuleret uudnyttet lønsum på 135,2 mio. kr., som fordeler sig på hovedkontiene jf. tabel 11. Den uudnyttede lønsum videreføres til de kommende år. Der kan være underskud ved de enkelte konti, når blot der samlet set ikke er underskud. Fra 2016 er der ikke et selvstændigt lønsumsloft for Jernbanenævnet, idet der ikke længere er en selvstændig hovedkonto til dette område. Lønsumsloftet vil herefter være en del af lønsumsloftet på hovedkonto Trafik- og Byggestyrelsen forventer at nedbringe den akkumulerede uudnyttede lønsum, dels som følge af ressortændringer dels merbrug på Lufthavnsdrift. 24 (36)

25 3.7 Bevillingsregnskab Omkostningsbaserede hovedkonti Tabel 12: Bevillingsregnskab for Trafikstyrelsen, Udlånte tjenestemænd, Jernbanenævnet og Lufthavnsdrift Bevillingsregnskab (mio. kr.) Regnskab Budget 2015 Regnskab 2014 (FL+TB) 2015 Difference Budget Trafikstyrelsen Nettoudgiftsbevilling 89,6 116,3 116,3 0,0 161,9 Nettoforbrug af reservation -3,7 0,0 1,0-1,0 0,0 Indtægter 286,1 265,7 287,9-22,2 287,2 Udgifter 345,1 382,0 359,2 22,8 473,0 Årets resultat 26,9 0,0 46,1-46,1-23, Udlånte tjenestemænd Nettoudgiftsbevilling Nettoforbrug af reservation Indtægter Udgifter Årets resultat 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Jernbanenævn Nettoudgiftsbevilling 0,1 0,3 0,3 0,0 Nettoforbrug af reservation 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter 4,3 4,0 3,2 0,8 Udgifter 3,9 4,3 3,9 0,4 Årets resultat 0,5 0,0-0,4 0,4 0, Bornholm Nettoudgiftsbevilling 24,9 26,4 26,4 0,0 26,4 Nettoforbrug af reservation 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter 14,4 11,5 15,6-4,1 13,1 Udgifter 35,6 37,9 39,2-1,3 39,5 Årets resultat 3,7 0,0 2,8-2,8 0,0 Bemærk: Resultaterne på og er påvirket af en posteringsfejl mellem de to hovedkonti på 0,9 mio. kr. Resultatet på er 0,9 mio. kr. for lille, mens det på er 0,9 mio. kr. for stort. Trafik- og Byggestyrelsen vil via betaling af overhead fra udligne fejlen i er Trafik- og Byggestyrelsens driftsbevilling. Der var i 2015 et mindreforbrug i forhold til bevillingen på 46,1 mio. kr. Det har følgende større modsatrettede forklaringer: Merindtægter på 22,2 mio. kr. i forhold til bevillingen. Merindtægterne kan primært henføres til Safety bidraget på gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart, hvor der har været flere afrejsende passagerer end antaget i bevillingen samt ATM-indtægter på Lufttrafiktjeneste Danmark, der afhænger af de faktiske flyvninger i dansk luftrum. Trafik- og Byggestyrelsen har derfor i 2015 modtaget flere indtægter fra Eurocontrol end forudsat på bevillingen. Derudover er der merindtægter på bilsynsområdet og den almindelige virksomhed. Dette modsvares af mindreindtægter på gebyrfinansierede opgaver vedrørende jernbane. Mindreomkostninger på 12,6 mio. kr. i forhold til bevillingen. Mindreomkostningerne skyldes primært lavere omkostninger til almindelig virksomhed, Lufttrafiktjeneste Danmark samt til afgifts- og gebyrfinansierede opgaver vedrørende jernbane og posttilsyn i forhold til bevillingen. Dette modsvares af meromkostninger til gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart samt taksationsområdet. En nettoreservation på 1,0 mio. kr. som skyldes reservationer på en række ikkefærdiggjorte projekter jf. afsnit (36)

26 Jernbanenævnet har et merforbrug i forhold til bevillingen på 0,4 mio. kr., som skyldes mindreindtægter på 0,8 mio. kr. og mindreforbrug på omkostninger på 0,4 mio. kr. Mindreindtægterne skyldes primært en ekstraordinær tilbagebetaling af ordningens opsparing til brugerne i Bornholms Lufthavn har i 2015 et overskud i forhold til bevillingen på 2,8 mio. kr. Det skyldes dels merindtægter på 4,1 mio. kr. som følge af øget aktivitet i lufthavnen og dermed flere indtægter fra handling og øgede indtægter fra fly, der letter og lander uden for lufthavnens normale åbningstider. Derudover har der været mindreudgifter på 1,3 mio. kr. 26 (36)

27 3.7.2 Udgiftsbaserede hovedkonti I dette afsnit afgives regnskabsmæssige forklaringer vedrørende Trafik- og Byggestyrelsens udgiftsbaserede hovedkonti. Tabel 13 viser de udgiftsbaserede bevillinger på Finansloven, som Trafik- og Byggestyrelsen har ansvaret for. Tabel 13 Hovedkonto navn (og bevillingstype) Mio kr. Bevilling Regnskab Betalingsordning for lokomotivfører-uddannelsen (reservationsbev.) Udgifter 27,5 22,7 Indtægter 27,5 22, Administrative bødeforlæg i forbindelse med manglende syn eller godkendelse af køretøjer (anden bev.) Udgifter Indtægter 20,0 39, Investeringstilskud m.v. vedrørende Privatbanerne og Lille Nord (anlægsbev.) Udgifter 107,8 106,8 Indtægter Takstnedsættelse i den kollektive trafik (reservationsbev.) Udgifter 372,0 310,9 Indtægter Puljer til den kollektive trafik (reservationsbev.) Udgifter 64,6 33,1 Indtægter Rabatter til bestemte passagergrupper på fjernbusruterne (anden bev.) Udgifter 26,1 23,7 Indtægter - Udgifter 308,5 251, Ungdomskort (reservationsbev.) Indtægter - - Udgifter 85,8 85, Puljer til den kollektive trafik mv. (reservationsbev.) Indtægter Initiativer til nedsættelse af transportsektorens energiforbrug og CO2-udledning (reservationsbev.) Udgifter - -10,5 Indtægter Lufttrafiktjeneste (resevationsbev.) Udgifter 99,4 98,7 Indtægter 70,3 85, Tilskud til Odense og Sønderborg Lufthavne (reservationsbev.) Udgifter 4,9 5,1 Indtægter (36)

28 Administration af lokoføreruddannelsen For både indtægter og omkostninger er regnskabet 22,7 mio. kr., hvilket er 4,8 mio. kr. mindre end bevillingen på 27,5 mio. kr. Det skyldes, at der i 2015 er uddannet færre lokoførere end forudsat ved bevillingsfastsættelsen på finansloven Administrative bødeforlæg i forbindelse med manglende syn m.v. Regnskabet viser indtægter på 39,5 mio. kr., hvilket er 19,5 mio. kr. mere end bevillingen på 20,0 mio. kr. Dette skyldes, at flere bilejere end antaget ved bevillingsfastsættelsen er udeblevet fra syn og derfor har modtaget bødeforlæg. Det er også en stigning i forhold til antallet af bøder i 2014, hvor indtægterne udgjorde 32,9 mio. kr. Det skyldes bl.a., at Trafik- og Byggestyrelsen medio 2015 begyndte at udsende påmindelser om syn til e-boks. Det viste sig, at en række borgere og virksomheder ikke tjekkede deres e-boks, hvilket resulterede i flere udeblivelser. Pga. de mange udeblivelser er styrelsen begyndt at udsende fysiske breve, der minder borgere og virksomheder om at tjekke deres e-boks, når påmindelsen om syn udsendes. Årets indtægter er resultatet af udstedte bødeforlæg til en værdi af 99,9 mio. kr. fratrukket afskrivninger til en værdi af 60,4 mio. kr. Størstedelen af de afskrivninger skyldes, at sagerne er oversendt til politiet med henblik på, at bøden erkendes og efterfølgende inddrives. Bødeforlæg, der betales efter oversendelse til politiet, indgår ikke i Trafik- og Byggestyrelsens regnskab. Formålet med bødeforlægende er at reducere antallet af usynede biler på de danske veje. Til trods for, at der er udstedt flere bødeforlæg end forventet i forbindelse med fastlæggelsen af bevillingen, lever ordningen op til hensigten. Inden administrative bøder blev indført i 2013 fik ca. 7 pct. af bilejerne ikke synet deres biler efter indkaldelse og påmindelse. I perioden efter bødeordningen blev indført, havde kun 2-3 pct. ikke fået synet deres bil Investeringstilskud mv. vedrørende privatbanerne og Lille Nord (Anlægsbev.) Regnskabsresultatet er 106,8 mio. kr., hvilket er 1,0 mio. kr. mindre end bevillingen på 107,8 mio. kr. Det skyldes modregning af underskuddet i 2014, som fulgte af manglende plregulering af bevillingen i Takstnedsættelse i den kollektive trafik Regnskabet for 2015 viser et resultat på 310,9 mio. kr., hvilket svarer til et underforbrug på 61,1 mio. kr. i forhold til bevillingen. Dele af tilskuddet for 4. kvartal 2015 kan Trafik- og Byggestyrelsen først udbetale i februar/marts 2016 pga. tidsmæssig forskydning i modtagelsen af refusionsanmodninger fra trafikselskaberne. Der er derfor i regnskabet for 2015 optaget midler til den forventede udgift for 4. kvartal. 28 (36)

29 Afvigelsen i forhold til bevillingen kan henføres til underkonto 10 (Takstnedsættelser uden for myldretiden i lokaltrafikken). I starten af 2015 kunne rejsekortet bruges i hele Nordjylland, Sydjylland og på hele Sjælland på togrejser med DSB og Arriva. I Midtjylland er rejsekortet i løbet af 2015 fuldt udrullet. Salget af klippekort stopper dog først 15. august 2016 med mulighed for anvendelse frem til den 15. januar I hovedstaden ophørte salget af klippekort i februar 2015, mens klippekortet kunne anvendes indtil 1. juli Forventningen var, at udfasningen af klippekortet i hovedstaden ville øge udgifterne endnu mere, end hvad der har vist sig at være tilfældet. Det skyldes blandt andet, at kunderne i højere grad end forventet er skiftet fra udfasede klippekort til kontant- og SMS-billetter, som der ikke er off-peak-rabat på Puljer til den kollektive trafik Regnskabet viser et resultat på 33,1 mio. kr., hvilket svarer til et underforbrug på 31,5 mio. kr. i forhold til bevillingen på 64,6 mio. kr. Underforbruget på underkonto 10 og 20 (buspuljerne) er på hhv. 2,2 mio. kr. og 4,2 mio. kr. Dvs. at i alt 6,4 mio. kr. bortfalder ved bevillingsafregningen, da der er tale om annullerede tilsagn, der ikke blev genanvendt i Underforbruget på underkonto 30 (pulje til yderområder) er på 25,4 mio. kr. i forhold til bevillingen på 59,1 mio. kr. Underforbruget skyldes, at der har været forholdsvis få kvalificerede ansøgere til puljen. Det har betydet, at hele puljen ikke er blevet udmøntet. Dette underforbrug videreføres til Fjernbusser Regnskabet er på 23,7 mio. kr., hvilket svarer til et underforbrug på 2,4 mio. kr. i forhold til bevillingen på 26,1 mio. kr. Der har i 2015 været en markant stigning i antallet af passagerer i forhold til tidligere år. Konkurrencen på markedet er skærpet, og selskaberne har taget differentierede standardpriser i brug. Det har betydet, at den gennemsnitlige standardpris og dermed også kompensationen pr. passager er faldet. En del af udgiften for 4. kvartal 2015 kan Trafik- og Byggestyrelsen først udbetale, når refusionsanmodningerne er udarbejdet af fjernbusoperatørerne. Der er derfor i regnskabet for 2015 skønsmæssigt optaget midler til den forventede udgift for 4. kvartal Ungdomskort Regnskabet for ungdomskort viser et resultat på 251,4 mio. kr. Det svarer til et underforbrug på 57,1 mio. kr. i forhold til bevilling på 308,5 mio. kr. Med Ungdomskortet har trafikselskaberne ret til kompensation relateret til rejser til og fra studiet, kompensation for de studerenes rabatter for længere togrejser og kompensation for rejser, som de studerende foretager i fritiden. 29 (36)