Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner
|
|
|
- Trine Birthe Andersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner
2 Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen skal i løbet af deres skoletid gennemføre ti obligatoriske nationale test. Skoleledere og kommuner får adgang til skolens testresultater, ligesom de får oplyst en socioøkonomisk reference, der tager højde for forskelle i skolernes elevgrundlag. Denne pjece informerer om, hvordan skoler og kommuner kan aflæse og bruge den socioøkonomiske reference i vurderingen af en skoles testresultater. Indhold 2 Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test 3 Hvad er den socioøkonomiske reference? 4 Hvordan læses den socioøkonomiske reference? 5 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? 6 Statistisk usikkerhed 7 Vurder resultaterne i det store perspektiv 7 Bag om den socioøkonomiske reference side 2
3 Hvad er den socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede resultater. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår nogle udvalgte faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har indflydelse på. Mange undersøgelser viser, at elevernes faglige niveau ofte hænger sammen med deres sociale baggrund. På skoleniveau viser det sig ved, at skoler, der har mange elever fra ressourcestærke hjem, ofte har bedre gennemsnitsresultater i test og prøver end skoler, hvor eleverne kommer fra mindre ressourcestærke hjem. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og kan derfor være en hjælp i vurderingen af en skoles testresultater. side 3
4 Hvordan læses den socioøkonomiske reference? Skolelederen og kommunens repræsentant har via deres personlige UNI-login adgang til den socioøkonomiske reference på I testsystemet findes den socioøkonomiske reference ved at klikke på Årsresultater i venstremenuen. Først ses en tabel (tabel 1) med skolens årsresultater for hver test. I tabellen indgår der også et resultat for hele landet og for kommunernes vedkommende et resultat for hele kommunen. For at komme videre til den socioøkonomiske reference skal man klikke på Se mere til højre i tabellen. Tabel 1 Dansk, læsning, 6. klasse Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Samlet vurdering Antal Resultatfordeling Socioøkonomisk reference ABC Testskole Se grafik Se mere Hele kommunen Se grafik Hele landet Se grafik Resultaterne gives på en skala fra Tabel 2 Dansk, læsning, 6. klasse Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Samlet vurdering Antal ABC Testskole 8 årsresultater ABC Testskole 8 socioøkonomisk reference Forskel 11* Resultaterne gives på en skala fra Tabellen (tabel 2) viser tre tal for hvert profilområde og for testen samlet set: Årsresultater: Skolens gennemsnitsresultat (opgøres på en skala fra 1 til 100). Socioøkonomisk reference: Hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testen. Det opgøres også på en skala fra 1 til 100 og kan derfor sammenlignes med årsresultatet. Forskel: Forskellen mellem skolens årsresultater og den socioøkonomiske reference. Vær opmærksom på, at forskellen kun er statistisk sikker, hvis der er en stjerne (*) ud for tallet. side 4
5 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil skolens elever have klaret testen på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold (cirka procent af skolerne, afhængigt af profilområde). Hvis skolens årsresultat er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en stjerne (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret testen bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. (Forskellen er statistisk signifikant). Hvis skolens årsresultat er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en stjerne (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret testen ringere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. (Forskellen er statistisk signifikant). Hvis der er en forskel mellem skolens socioøkonomiske reference og årsresultatet, som der ikke er en stjerne (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret testen bedre eller ringere end andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Vær opmærksom på, at oplysninger om socioøkonomisk reference er fortrolige ligesom andre resultater fra de nationale test. Eksempel: Opfølgning fra kommunen på matematikniveauet i 3. klasse En kommune har lagt mærke til, at en af skolerne i området har et årsresultat på 45 og derfor ligger noget under landsgennemsnittet for matematik i 3. klasse, som i år er 51. Skolen mener selv, at det går godt, og lederen har haft særlig fokus på matematik i de små klasser med god feedback fra både lærere og forældre. Leder og kommune ser derfor sammen nærmere på den socioøkonomiske reference for at vurdere, om det relativt dårlige årsresultat kan hænge sammen med elevgrundlaget på skolen. Den socioøkonomiske reference for matematiktesten i 3. klasse viser sig at være 35, så forskellen fra årsresultatet er 10. Der er en stjerne (*) ved siden af tallet, så forskellen er statistisk sikker. Skolens elever har altså klaret testen bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Skolens fokus på matematik i de små klasser tyder altså på at have en positiv indflydelse på elevernes præstationer, men skolens årsresultat er stadig under landsgennemsnittet. side 5
6 Statistisk usikkerhed I beregningen af den socioøkonomiske reference vil der altid være en vis statistisk usikkerhed, og det vil der også være ved forskellen mellem referencen og skolens årsresultat. Usikkerheden opgøres som et interval for den socioøkonomiske reference (figur 1 markeret med en sort linje). Figur 1 Sprogforståelse Afkodning Årsresultat Socioøkonomisk reference Linjen angiver usikkerhedsintervallet for den socioøkonomiske reference *) Tekstforståelse Samlet vurdering Hvis skolens årsresultat ligger uden for intervallet for den socioøkonomiske reference, er forskellen sta tistisk signifikant, og det er markeret med en stjerne (*). Det betyder, at skolens elever med stor sandsynlighed har klaret sig bedre eller ringere end andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens årsresultat ligger inden for intervallet for den socioøkonomiske reference, er forskellen ikke statistisk signifikant. Det betyder, at skolens elever sandsynligvis har klaret testen ligesom andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold (cirka procent af skolerne, afhængigt af profilområde). Hvis forskellen på skolens resultat og den socioøkonomiske reference er signifikant, betyder det med andre ord, at forskellen med rimelig stor statistisk sikkerhed er reel og ikke blot et udtryk for tilfældig variation. Vær opmærksom på, at usikkerhedsintervallet kan være større eller mindre, afhængigt af hvor mange elever der går på skolen. For eksempel kan en forskel på 12 mellem årsresultatet og den socioøkonomiske reference være statistisk signifikant på en skole med mange elever, mens en tilsvarende forskel ikke nødvendigvis er statistisk signifikant på en skole med få elever. Det skyldes, at risikoen for tilfældig variation bliver større, jo færre elevers resultater der indgår i beregningerne. På figuren ovenfor er det således kun i sprogforståelse, at skolens årsresultat er statistisk signifikant bedre end andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. side 6
7 Vurder resultaterne i det store perspektiv En skoles testresultater kan variere fra år til år, og det samme gælder den socioøkonomiske reference. Derfor er det en god idé at holde øje med en skoles årsresultater og socioøkonomiske reference over en årrække for at få et mere nuanceret billede af skolens præstation på de områder, der bliver testet. Samtidig skal man være opmærksom på, at beregningen af den socioøkonomiske reference ikke tager højde for alle de forhold, som skolen ikke har indflydelse på. Der kan være andre forhold, der har betydning for elevernes resultater, men som ikke er statistisk målbare eller registrerede for eksempel en sygdom eller et handicap. Derfor kan en statistisk signifikant forskel på årsresultatet og den socioøkonomiske reference ikke altid kun tilskrives skolens indflydelse. Dette kan for eksempel vise sig på en specialskole for ordblinde. Her vil et årsresultat, som er lavere end den socioøkonomiske reference, kunne forekomme, uden at det er et udtryk for skolens indsats, da den socioøkonomiske reference ikke tager højde for eksempelvis ordblindhed. Bag om den socioøkonomiske reference En skoles socioøkonomiske reference bliver beregnet ved hjælp af en statistisk model. I modellen indgår der en række registerbaserede oplysninger på personniveau om elevernes baggrundsforhold. Oplysningerne hentes fra Danmarks Statistik. Baggrundsforholdene er: Køn Alder Etnicitet Oprindelsesland Forældrenes uddannelsesniveau Forældrenes arbejdsmarkedsstatus Forældrenes ledighedsgrad Forældrenes indkomst Familietype Antal børn i familien Placering i søskendeflokken I modellen analyseres sammenhængen mellem testresultaterne og de forskellige baggrundsfaktorer, som skolen ikke har indflydelse på. Det er kun de faktorer, der statistisk viser sig at hænge sammen med testresultaterne, som indgår i de endelige beregninger. På baggrund af analyserne beregnes skolens socioøkonomiske reference, som er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med lignende baggrundsforhold har klaret testene. Selve beregningerne foregår på elevniveau, men den socioøkonomiske reference præsenteres kun på skoleniveau. Modellen er udviklet af UNI C Statistik & Analyse i samarbejde med Skolestyrelsen og er baseret på forskningsbaserede og anerkendte metoder til statistisk korrektion. side 7
8 Kolofon Titel: Undertitel: Udgiver: Institution: Artikelredaktion: Produktion: Andre bidragydere: Emneord: Sprog: URL: Den elektroniske udgaves ISBN: Pris for den elektroniske udgave: 0 kroner Version: 1,0 Versionsdato: Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen (Skolestyrelsen) Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Stine Sønberg Madsen, Skolestyrelsen, Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet, Kommunikationssekretariatet Scanprint A/S (grafisk tilrettelæggelse) folkeskolen, nationale test, socioøkonomisk reference Dansk side 8
Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.
Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse
Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2. Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3
Den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer en læsevejledning Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3 Hvordan kan man bruge den
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/
Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper
Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Elevernes karakterer hænger sammen med mange forskellige forhold herunder deres socioøkonomiske
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde
DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde Indhold 3 Om denne publikation 4 Om de nationale test 5 Det tester de nationale test 5 Sådan kommer du i gang 6 Adgang
NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE
NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I BIOLOGI Den nationale test i biologi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden for centrale
BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE
NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I ENGELSK Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Indledning Teststatus Testresultater Årsresultater version 1 (januar 2015) Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning
NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE
NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I MATEMATIK De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER
De nationale test for elever med FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3
Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
De nationale test for. Svagsynede elever. udfordringer, anbefalinger og inspiration
De nationale test for Svagsynede elever udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre før testen 4 Støt eleverne
Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014
Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015
Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik
Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,
- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet
Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: [email protected] www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...
December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 71 Offentligt December 2013 Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen 1. Indledning Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
National præstationsprofil dansk, læsning
National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen 2010/2011 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Kick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics
Kick-off på Måling af elevernes faglige progression Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Baggrund Samfundsvidenskab Arbejde med forskning, statistik og analyse UvM og konsulentvirksomhed
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?
Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan
NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE
NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 Inspiration og vejledning Testen i matematik De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever
Store gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Booking
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Booking Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Styrelsen for It og Læring
SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE
NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE abcdef ijklmno rstuvxy æøå Inspiration og vejledning Testen i dansk, læsning De nationale test i dansk, læsning er it-baserede test, der tegner et billede
De nationale test foråret National præstationsprofil
De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...
Socioøkonomiske referencer - pr. institution
Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på
Brugervejledning til testsystemet for de nationale test
Brugervejledning til testsystemet for de nationale test frivillige test Booking Version: 1-1-1-1 23-9-2010 side 1 INDLEDNING... 3 OM DENNE VEJLEDNING... 4 MÅLGRUPPER FOR VEJLEDNINGEN... 5 SUPPORT... 5
De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene
Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail [email protected] De nationale test - status for udviklingen
NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE
NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is Inspiration og vejledning Testen i engelsk Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder
2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater
Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet Forskellige metoder, forskellige resultater August 2011 1 Baggrund KREVI offentliggjorde i maj 2011 en analyse af folkeskolernes faglige
Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1
Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret
Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1
Forside Vejledning om de nationale test til kommuner Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 De nationale test er et supplement 6 Fag og klassetrin for obligatoriske test
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
