BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
|
|
- Ejnar Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
2 DETALJERET REDEGØRELSE FOR REGISTERANALYSER Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F
3 1 BILAG 3 DETALJERET REDEGØRELSE FOR REGISTERANALYSER Hvordan undersøges effekten af de nationale test? Som udgangspunkt er det meget vanskeligt at undersøge effekten af de nationale test. Data fra det nationale testsystem kan vise, hvordan eleverne har klaret testene over tid, men som udgangspunkt er det ikke til at sige, om en eventuel fremgang er en effekt af testene eller en effekt af andre forhold. Udfordringen er, at vi ikke har nogen at sammenligne med. Alle eleverne i testsystemet har taget testene, og vi ved derfor ikke, hvordan de ville have klaret sig, hvis de ikke havde taget en test. For at imødegå disse vanskeligheder med at undersøge effekten af de nationale test i sig selv, har evaluator til denne evaluering anvendt to metoder. Til effekter på elev- og skoleniveau benytter vi os af et sammenbrud i it-systemet i 2010, der gjorde, at ikke alle elever blev testet det år. Til effekter på landsplan undersøger vi forskelle mellem årgange lige før og lige efter testenes indførelse. Til førstnævnte analyse af elev- og skoleniveau udnytter vi, at it-systemet brød sammen i en periode på ni dage fra den 2. til 10. marts Det betød, at halvdelen af de elever, der skulle have gennemført en test på det tidspunkt, slet ikke fik nogen test. 1 Ved at sammenligne disse elevers resultater ved efterfølgende nationale test med resultaterne for tilsvarende elever, der gennemførte testen i 2010, kan vi undersøge effekten af de nationale test. Denne analyse hviler på den antagelse, at det var tilfældigt hvilke elever, der blev ramt af nedbrud. Vi fokuserer på nedbrud i dansk, læsning i 2., 4. og 6. klasse i 2010 og ser på sammenhængen mellem, hvorvidt elever er blevet testet i 2010 og efterfølgende testresultater i dansk, læsning i 4., 6., og 8. klasse i Der er i alt elever, som deltog i den nationale test i dansk, læsning i 2012 på de nævnte klassetrin, og som enten har været udsat for nedbrud (21.697) eller er blevet testet som planlagt ( ) i dansk, læsning i Vi ser således bort fra de ca. 10 pct. af eleverne, som er blevet fritaget, som har været i udlandet eller på friskole og vendt tilbage, samt elever som uden en gyldig grund ikke er blevet testet i dansk, læsning. Dette skyldes, at det ikke kan forventes, at det er tilfældigt, om disse deltager eller ej. Vi ser ligeledes bort fra elever, som blev testet d marts, hvor systemet var meget ustabilt og elever, som blev testet d marts, hvor testdeltagelse blev gjort frivillig (10.286). I robusthedsanalyser ser vi også på andre fag for de relevante klassetrin. Vi benytter anonymiserede registerdata fra Danmarks Statistik til at sammenligne den sociale baggrund for de elever, der gennemførte testen som planlagt, med de elever, der var booket til testen i perioden med nedbrud. Tabel A.1 viser, at disse to grupper ligner hinanden meget på alle baggrundsforhold. I tabel A.2 tester vi, om der er statistisk signifikante forskelle mellem de to grupper. Denne analyse bekræfter, at der kun er få signifikante forskelle, hvilket tyder på, at det er en nogenlunde tilfældig gruppe elever, som er blevet påvirket af nedbruddet. Dette er en vigtig forudsætning for det valgte forskningsdesign. 1 Skolerne blev tilbudt mulighed for at booke en ny test, hvilket skete for halvdelen af de , der blev udsat for et nedbrud.
4 2 Tabel A.1 Gennemsnit og standardafvigelser for baggrundskarakteristika (1) (2) Testet Nedbrud Gns Std.afv. Gns Std.afv. Barns karakteristika: Dreng klasse klasse Tidligt i skole Sent i skole Etnisk dansker Etnisk europæer Enebarn Antal børn Mangler, antal børn Forældres uddannelse: Mor, gymnasial uddannelse eller mindre Mor, erhvervsuddannet Mor, kort videregående uddannelse Mor, mellemlang videregående uddannelse Mor, lang videregående uddannelse Mangler, mors uddannelse Far, gymnasial uddannelse eller mindre Far, erhvervsuddannet Far, kort videregående uddannelse Far, mellemlang videregående uddannelse Far, lang videregående uddannelse Mangler, fars uddannelse Arbejdsmarkedsstatus og forældres gns. indkomst: Mor, selvstændig Mor, under uddannelse Mor, ledig Mor, øvrig aktivitet Mangler, mors beskæftigelse Far, selvstændig Far, under uddannelse Far, ledig Far, øvrig aktivitet Mangler, fars beskæftigelse Gennemsnitsindkomst, m Gennemsnitsindkomst, m Gennemsnitsindkomst, o Mangler, gennemsnitsindkomst Mor, ledig m. 1-50% Mor, ledig o. 50% Far, ledig m. 1-50% Far, ledig o. 50% Antal observationer
5 3 Tabel A.2 Regression af nedbrud i dansk, læsning, på baggrundskarakteristika (1) Nedbrud, dansk, læsning 2010 Barns karakteristika: Dreng ( ) 4. klasse *** ( ) 6. klasse *** ( ) Tidligt i skole ( ) Sent i skole ( ) Etnisk dansker ** ( ) Etnisk europæer *** ( ) Enebarn ( ) Antal børn ** ( ) Forældres uddannelse: Mor, gymnasial uddannelse eller mindre ( ) Mor, erhvervsuddannelse ( ) Mor, kort videregående uddannelse ( ) Mor, mellemlang videregående uddannelse ( ) Mor, lang videregående uddannelse ** ( ) Far, gymnasial uddannelse eller mindre -3.42e-05 ( )
6 4 Tabel A.2 (fortsat) (1) Nedbrud, dansk, læsning 2010 Far, erhvervsuddannelse ( ) Far, kort videregående uddannelse ** ( ) Far, mellemlang videregående uddannelse ( ) Far, lang videregående uddannelse ( ) Arbejdsmarkedsstatus og forældres gns. indkomst: Mor, selvstændig ( ) Mor, under uddannelse (0.0107) Mor, Ledig ( ) Mor, øvrig aktivitet ( ) Far, selvstændig ( ) Far, under uddannelse (0.0243) Far, ledig ( ) Far, øvrig aktivitet ( ) Gennemsnitsindkomst, m ( ) Gennemsnitsindkomst, m ( ) Gennemsnitsindkomst, o ** ( ) Mor, ledig m. 1-50% ( ) Mor, ledig o. 50% ( ) Far, ledig m. 1-50% ( ) Far, ledig o. 50% ( ) Antal observationer 136,887 Note: Et konstant led og indikator variabler for manglende variabler er inkluderet. Std fejl i parenteser. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1.
7 5 Vi anvender en såkaldt 2SLS (two-stages-least-squares) regressionsmodel til at undersøge den samlede effekt. Metoden udnytter nedbruddet som et såkaldt naturligt eksperiment, som betød, at 10,899 elever ikke blev testet i dansk, læsning i 2010, og estimerer hvad effekten ville have været af at blive testet for netop disse elever. 2 Tabel A.3 viser resultatet af disse analyser både med og uden kontrol for de baggrundsvariable, der også blev anvendt i tabel A.1 og A.2. De afhængige variable er testscores ved de nationale test i dansk, læsning i 4., 6. og 8. klasse, både for det samlede resultat og opdelt på de tre profilområder. Testskalaen er oprindelig en Rasch-skala, der er blevet standardiseret til et gennemsnit på 0 og en standardafvigelse på 1. Model 1 viser resultatet for den samlede testscore uden brug af kontrolvariabler. Model 2-4 tilføjer gradvist flere kontrolvariabler. Det ses, at estimatet af effekten af at gennemføre en test, ikke påvirkes betydeligt af indførelsen af kontrolvariablerne, hvilket bestyrker, at sammenhængen ikke er drevet af, at det var elever med særlige forudsætninger, der blev ramt af nedbrud. I model 5-7 opdeles effekten på hvert af de tre profilområder, der er indeholdt i dansk, læsning. Det ses, at den mindste effekt stammer fra tekstforståelse. Tabel A.3 Hovedresultater, effekten af nedbrud i dansk, læsning 2010 på resultater i dansk, læsning i 2012 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) Total Score Total Score Total Score Total Score Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Test Score (2.trin) Testet ** ** *** *** *** *** *** (0.0310) (0.0311) (0.0222) (0.0218) (0.0231) (0.0211) (0.0209) Testet (1. trin) Nedbrud *** *** *** *** *** *** *** (0.0211) (0.0211) (0.0210) (0.0210) (0.0210) (0.0210) (0.0210) Nobs 136, , , , , , ,887 R-squared Kontrolvariable: Køn NEJ JA JA JA JA JA JA + klasseniveau NEJ JA JA JA JA JA JA + ung/gammel-for-klasse, immig.status NEJ NEJ JA JA JA JA JA + forældres uddannelse NEJ NEJ JA JA JA JA JA + familie struktur og søskende status NEJ NEJ NEJ JA JA JA JA + forældreindkomst og arbejdsmarkeds historik NEJ NEJ NEJ JA JA JA JA Note: Robuste standard fejl i parenteser. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1 I de følgende tabeller er effekten opdelt for hhv. drenge og piger, klassetrin, mors og fars uddannelsesbaggrund samt indvandrerbaggrund. Dette er gjort ved at indføje såkaldte interaktionsled i begge trin i modellen. De viser, om der er statistisk signifikant forskel mellem baggrundsvariablen og den pågældende sammenligningsgruppe. Der er kun få signifikante sammenhænge, hvilket betyder, at den positive effekt af at blive testet er cirka den samme for drenge og piger, højt og lavt uddannede forældres børn m.v. Dog er der den forskel, at effekten af at være blevet testet på 2. og 4. klassetrin er mindre end på 6. klassetrin, og det kan ikke afvises, at effekten af at være blevet testet på 4. klassetrin er nul. 2 Estimationen foregår i to trin: Det første trin er en regression af om eleven er blevet testet eller ej på om eleven var booket under nedbruddet eller ej samt baggrundskarakteristika. Herefter predikteres sandsynligheden for at eleven er blevet testet. Andet trin er en regression af test score på denne sandsynlighed samt baggrundskarakteristika. Metoden svarer omtrent til at beregne forskellen i test scores mellem elever udsat for nedbrud og elever ikke udsat for nedbrud, og tilskrive denne forskel til den halvdel af de nedbrudsramte, som endte med ikke at blive testet, fordi dette blev frivilligt.
8 6 Tabel A.4 Heterogene effekter, køn og klassetrin (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) Total score Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Total score Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Test Score (2.trin) Testet *** *** *** ** 0.159*** 0.119*** 0.176*** 0.113*** (0.0244) (0.0268) (0.0237) (0.0236) (0.0365) (0.0412) (0.0350) (0.0333) Testet * dreng (0.0282) (0.0286) (0.0288) (0.0279) Testet * 2.kl.(2010) ** (0.0470) (0.0494) (0.0460) (0.0448) Testet * 4.kl.(2010) *** *** ** (0.0510) (0.0607) (0.0497) (0.0457) Testet (1.trin) Nedbrud *** *** *** *** *** *** *** *** (0.0213) (0.0213) (0.0213) (0.0213) (0.0303) (0.0303) (0.0303) (0.0303) Nedbrud * dreng ( ) ( ) ( ) ( ) Nedbrud * 2.kl.(2010) (0.0361) (0.0361) (0.0361) (0.0361) Nedbrud * 4.kl.(2010) ** ** ** ** (0.0345) (0.0345) (0.0345) (0.0345) Nobs 136, , , , , , , ,887 R-squared Note: Alle kontrolvariable er medtaget, inklusiv de relevante main effects. Robuste standard fejl i parenteser. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1 Tabel A.5 Heterogene effekter, forældres uddannelse og indvandrerbaggrund (1) (2) (3) (4) (5) (6) Total score Total score Total score Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Test Score (2.trin) Testet *** *** *** *** 0.103*** *** (0.0219) (0.0253) (0.0245) (0.0266) (0.0239) (0.0230) Testet * Indvandrer (0.0587) Testet * Mor, videregående udd (0.0285) Testet * Far, videregående udd * (0.0304) (0.0314) (0.0303) (0.0328) Testet (1.trin) Nedbrud *** *** *** *** *** *** (0.0216) (0.0203) (0.0202) (0.0202) (0.0202) (0.0202) Nedbrud * Indvandrer (0.0266) Nedbrud * Mor, videregående udd (0.0165) Nedbrud * Far, videregående udd (0.0187) (0.0187) (0.0187) (0.0187) Nobs 136, , , , , ,887 R-squared Note: Alle kontrolvariable er medtaget, inklusiv de relevante main effects. Robuste standard fejl i parenteser. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1 Vi har også undersøgt, om der er forskel på, hvilke skoler der har haft effekt af de nationale test. Her grupperes skolerne efter deres karakterer ved afgangsprøverne i 2009, det vil sige inden indførelsen af de nationale test. Som det ses af tabel A.6 er der ikke signifikante forskelle.
9 7 Tabel A.6 Heterogene effekter, karaktergennemsnit på skolen i 2009 (1) (2) (3) (4) (5) Total score Total score Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Test Score (2.trin) Testet *** *** ** *** *** (0.0279) (0.0241) (0.0259) (0.0234) (0.0232) Testet * lavt scorende skole (<25%) (0.0732) Testet * højt scorende skole (>75%) (0.0483) Testet * meget lavt scorende skole (<10%) (0.151) (0.154) (0.159) (0.129) Testet * meget højt scorende skole (>90%) (0.0600) (0.0543) (0.0643) (0.0673) Testet (1.trin) Nedbrud *** *** *** *** *** (0.0280) (0.0240) (0.0240) (0.0240) (0.0240) Nedbrud * lavt scorende skole (<25%) (0.0572) Nedbrud * højt scorende skole (>75%) (0.0603) Nedbrud * meget lavt scorende skole (<10%) (0.0912) (0.0912) (0.0912) (0.0912) Nedbrud * meget højt scorende skole (>90%) (0.101) (0.101) (0.101) (0.101) Nobs 115, , , , ,815 R-squared Note: Alle kontrolvariable er medtaget, inkl. relevante main effects. Færre observationer, da ikke alle skoler har 9. kl. Robuste standard fejl i parenteser. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1 I tabel A.7 ser vi på, om elever som tager de frivillige test i dansk, læsning efter 2010 påvirkes mindre af at have været blevet testet i de obligatoriske test. Estimaterne tyder på, at betydningen af at være blevet testet i 2010 er mindre for elever, som har taget de frivillige test efterfølgende, men kun når det gælder afkodning og ikke for det samlede resultat. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at det ganske givet ikke er tilfældigt, hvilke lærere der efter at have været udsat for nedbruddet har valgt at lade en klasse deltage i de tilsvarende frivillige test. Dette ses også af resultaterne for første trin af estimationsproceduren, idet elever som har deltaget i de frivillige test er mere tilbøjelige til at være blevet genbooket efter at have været udsat for nedbrud.
10 8 Tabel A.7 Heterogene effekter, frivillige test (1) (2) (3) (4) Total score Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Test Score (2.trin) Testet *** ** 0.109*** ** (0.0263) (0.0289) (0.0256) (0.0241) Testet * frivillig test ** (0.0388) (0.0435) (0.0375) (0.0381) Testet (1.trin) Nedbrud *** *** *** *** (0.0247) (0.0247) (0.0247) (0.0247) Nedbrud * frivillig test ** ** ** ** (0.0302) (0.0302) (0.0302) (0.0302) Nobs 136, , , ,887 R-squared Note: Alle kontrolvariable er medtaget. Robuste standard fejl i parenteser. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1 Vi har undersøgt om nedbrud i ét fag har effekt på resultaterne i andre fag. Hvis det var tilfældet, ville det indikere, at effekten af de nationale test (til dels) skyldtes, at eleverne blev bedre til det at gennemføre en test generelt og ikke så meget blev dygtigere af den feedback, som testresultaterne giver. Resultaterne viser, at dette er tilfældet for 6. klasse, hvor effekten i forvejen er meget stor, men ikke for 2. og 4.klasse, se tabel A.8. Testning i dansk, læsning i 2. og 4. har ikke nogen statistisk signifikant effekt på resultaterne i matematik i 3. og i 6. klasse, men testning i dansk, læsning i 6. klasse ser ud til at have smittet af på test scores i fysik/kemi, biologi og geografi i 8. klasse. Disse resultater indikerer, at noget af effekten af de nationale test skyldes, at eleverne bliver dygtigere til at gennemføre test i det hele taget..
11 9 Tabel A.8 Effekter af nedbrud på tværs af fag (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) Matematik Læsning Læsning Matematik Læsning Fysik/Kemi Biologi Geografi 3. klasse 4. klasse 6. klasse 6. klasse 8.klasse 8.klasse 8.klasse 8.klasse Test Score (2.trin) Testet, 2.kl *** (0.0434) (0.0333) Testet, 4.kl (0.0371) (0.0489) Testet, 6.kl *** ** 0.102***0.145*** (0.0366) (0.0382) (0.0350) (0.0382) Testet (1.trin) Nedbrud, 2.kl *** *** (0.0285) (0.0285) Nedbrud, 4.kl *** *** (0.0285) (0.0285) Nedbrud, 6.kl *** ***-0.535***-0.535*** (0.0303) (0.0303) (0.0303) (0.0303) Nobs 46,890 46,294 46,250 46,178 44,343 43,360 43,368 43,304 R-squared Note: Alle kontrolvariable er medtaget. Robuste standard fejl i parenteser. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1 Til analyser af effekt på landsplan for de første årgange, der gennemførte nationale test i 8. klasse, har vi med en såkaldt difference-in-differences-analyse sammenlignet karaktererne ved afgangsprøverne i testfagene (dansk, læsning, fysik/kemi, geografi og biologi) med ikke-testfagene (matematik og engelsk). Den metode beregner ændringerne (differences) i henholdsvis testfagene og ikke-testfagene fra og 2010-afgangsprøverne til og 2012-afgangsprøverne for henholdsvis testfagene og ikke-fagene. Forskellen (difference) mellem disse ændringer (differences) benyttes som mål for effekten af at indføre de nationale test. Forklaringen er, at hvis der er en generel forskel mellem på den ene side og 2010-årgangene og på den anden side og 2012-årgangene (ud over hvad der kan kontrolleres for med de tilgængelige baggrundsvariabler), så opfanges denne forskel ved at sammenligne ikke-testfagene mellem de to første og de to efterfølgende årgange. Tilsvarende: Hvis der er en generel forskel i udgangspunktet mellem testfag og ikke-testfag, så opfanges den af forskellen mellem testfag og ikke-testfag i 2009 og Den forskel, der er tilbage, når man på den måde har fratrukket både forskellen mellem årgangene og forskellene mellem fagene i udgangspunktet, kan derfor benyttes som mål for effekten af at indføre de nationale test. Vi benytter to årgange før og to årgange efter testenes indførelse for at gøre analyserne mere robuste over for ikke-kontrollerede forskelle mellem årgangene. Da årgangen, der tog afgangsprøve i 2012, var blevet testet i engelsk i 7. klasse i 2010, foretages separat analyse, der inkluderer engelsk blandt prøvefagene. Det forstærker blot resultaterne en smule. Tilsvarende foretages en robusthedstest ved at ekskludere ordenskaraktererne i dansk, læsning fra prøvefagene, da orden ikke er en del af det, der testes ved prøverne i dansk, læsning. Det ændrer heller ikke substantielt ved resultaterne. I alle analyser kontrolleres for de samme kontrolvariable, der anvendes i tabel A.1 og A.2. Der anvendes en skoleårgangs fixed effects -model for også at kontrollere for nogle faktorer, der ellers ikke er data på. Der anvendes såkaldte klyngekorrigerede standardfejl som en mere forsigtig test, der tager højde for, at elever inden for en årgang på samme skole kan ligne hinanden mere end elever på forskellige skoler og årgange. Resultaterne er også robuste for disse modelspecifikationer.
12 10 Resultatet ses i tabel A.9. Resultatet viser, at testfagene havde en nettostigning i karaktererne, der var 0,5 karakterpoint (på 7-trinskalaen) højere end ændringen i ikke-testfagene. Tabel A.9 Differerences-in-difference analyse af effekten af nationale test på elevårgange (1) År ,4135*** (0,0308) Testfag -0,7050*** (0,0131) År *Testfag 0,4979*** (0,0175) Barns karakteristika: Dreng -0,3552*** (0,1340) Tidligt i skole 0,4405 (0,4689) Sent i skole -1,1690*** (0,1842) Etnisk dansker -0,3696* (0,2144) Etnisk europæer 0,0093 (0,3364) Enebarn 0,1514 (0,2630) Antal børn -0,1004 (0,0808) Forældres uddannelse: Mor, gymnasial uddannelse eller mindre 1,3623*** (0,4118) Mor, erhvervsuddannelse 0,9481*** (0,2082) Mor, kort videregående uddannelse 1,9557*** (0,4604) Mor, mellemlang videregående uddannelse 1,9031*** (0,2285) Mor, lang videregående uddannelse 2,1143*** (0,3543)
13 11 Tabel A.9 (fortsat) (1) Far, gymnasial uddannelse eller mindre 2,0867*** (0,3512) Far, erhvervsuddannelse 0,8542*** (0,1989) Far, kort videregående uddannelse 1,7746*** 0 (0,3343) Far, mellemlang videregående uddannelse 1,5616*** (0,2652) Far, lang videregående uddannelse 2,0637*** (0,2994) Arbejdsmarkedsstatus og forældres gns. indkomst: Mor, selvstændig -0,2413 (0,3530) Mor, under uddannelse 0,5762 (0,7134) Mor, Ledig -0,4717 (0,3849) Mor, øvrig aktivitet -0,5172** (0,2490) Far, selvstændig 0,4480* (0,2421) Far, under uddannelse 1,1771 (2,0249) Far, ledig 0,4639 (0,5434) Far, øvrig aktivitet -0,7261*** (0,2717) Gennemsnitsindkomst, m ,6677** (0,3383) Gennemsnitsindkomst, m ,4146 (0,3592) Gennemsnitsindkomst, o ,6544 (0,3997) Mor, ledig m. 1-50% -0,2995 (0,2387) Mor, ledig o. 50% -0,5859 (0,4166) Far, ledig m. 1-50% -0,5500** (0,2640) Far, ledig o. 50% -0,4263 (0,5446) Nobs
SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereDen socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner
Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereSocioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.
Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereKarakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereAnvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/
Læs mereAnvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Læs mereEfterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som
Læs mereTabel 1. BMI, kropsvægt, overvægt og fedme for voksne og børn fordelt på køn. BMI gennemsnit Kropsvægt Normalvægtig Overvægtig Fed Totalt % (N) Alle voksne 25,60 50 35 15 100% (1746) Kvinder 25,54 52 33
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereDen sociale afstand bliver den mindre?
Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereBilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader
Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader I tabel 1 findes parameterestimaterne for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellen for gennemsnittet af de bundne prøvefag. De viste estimater
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs mereModersmålsbaseret undervisning-
Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag a: Analysemodel og effekter Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel
Læs mereBilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund
Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund Det er kun i model (1) i artiklen, at den gennemsnitlige betydning af at have indvandrerbaggrund (α 1 ) direkte kan estimeres.
Læs mereVersion til offentliggørelse
Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereEn stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares
30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og
Læs mereSkolekundskaber og integration1
Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereBrug af testdata i børneforløbsundersøgelsen (BFU).
Juni/2. oktober 2009 Brug af testdata i børneforløbsundersøgelsen (BFU). Martin D. Munk og Peter Skov Olsen SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Centre for Mobility Research 1 Resumé Rapporten
Læs mereNational præstationsprofil dansk, læsning
National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen
Læs mereBILAG Kvalitetsrapport 2014/2015
BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereInstitution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole,, Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver 8,0 14 Kommune, gennemsnit 7,8 80 Land, gennemsnit
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereEkstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften
Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever
Læs mereNotat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:
Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med
Læs mereAnalyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A
Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni
Læs mereSocioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?
Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15
KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Læs mereKarakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...
Læs mereKvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15
Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.
Læs mereKvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...
Læs mereModersmålsbaseret undervisning
Modersmålsbaseret undervisning Rapport om klassebaserede indsatser Bilag a: Analysemetode og tabeller Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel
Læs mereStatistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov
Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata
Læs mereBilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereAnalyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereDecember 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 71 Offentligt December 2013 Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen 1. Indledning Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen
Læs mereREGISTERANALYSE OG VIDENSOPSAMLING
Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Dokument Rapport Dato September 215 REGISTERANALYSE OG VIDENSOPSAMLING SATSPULJEPROJEKTET, STYRKET FAGLIGHED BLANDT UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN LINE
Læs mereBrugervejledning til testsystemet for de nationale test
Brugervejledning til testsystemet for de nationale test frivillige test Booking Version: 1-1-1-1 23-9-2010 side 1 INDLEDNING... 3 OM DENNE VEJLEDNING... 4 MÅLGRUPPER FOR VEJLEDNINGEN... 5 SUPPORT... 5
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereKvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole
Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater
Læs mereIndledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning
US AARH Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning Rapport udarbejdet for Undervisningsministeriet Marts 2014 Simon Calmar Andersen Maria Humlum Anne Brink Nandrup Institut for Statskundskab
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen
Læs mereDe nationale test foråret National præstationsprofil
De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...
Læs mereKapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse
Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som
Læs mereNotat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater
Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet Forskellige metoder, forskellige resultater August 2011 1 Baggrund KREVI offentliggjorde i maj 2011 en analyse af folkeskolernes faglige
Læs mereNovember 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE
November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt
Læs mere- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx
Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015
Læs mereBaggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater
17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereMinisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune
KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi
METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge
Læs mereBaggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet
17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at
Læs mereKommunernes skolestruktur
Notat: Kommunernes skolestruktur - Analyse af udviklingen 2004-2011 November 2012 1 Resumé... 3 2 Baggrund og formål... 4 3 Data og metode... 5 4 Analyseresultater... 6 4.1 Elevtæthed... 6 4.2 Skolestruktur
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv.
BEK nr 1000 af 26/10/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 123.713.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 20 af
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereMETODEBILAG ANALYSE AF KOMMUNER- NES OG ERHVERVSSKOLER- NES PRAKSIS OG INDSATS TIL AT ØGE SØGNING OG GENNEMFØRSEL AF EUD REGISTERANALYSE
Til Finansministeriet og Undervisningsministeriet Dokumenttype Appendiks 3: Metodebilag Dato August 2018 METODEBILAG ANALYSE AF KOMMUNER- NES OG ERHVERVSSKOLER- NES PRAKSIS OG INDSATS TIL AT ØGE SØGNING
Læs mereRegion Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet
Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereNATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE
NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I ENGELSK Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereSprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater
Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Dorthe Bleses & Benedicte Donslund Vind Juni 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion... 3 2. Metode og design... 4 2.1
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereTest- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Booking
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Booking Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Styrelsen for It og Læring
Læs mereAnalyse 20. august 2015
Analyse 20. august 2015 Lukning af kaserner har ikke været forbundet med tab af lokale private eller offentlige arbejdspladser uden for forsvaret Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Edith Madsen
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mere