BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER"

Transkript

1 Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

2 DETALJERET REDEGØRELSE FOR REGISTERANALYSER Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 1 BILAG 3 DETALJERET REDEGØRELSE FOR REGISTERANALYSER Hvordan undersøges effekten af de nationale test? Som udgangspunkt er det meget vanskeligt at undersøge effekten af de nationale test. Data fra det nationale testsystem kan vise, hvordan eleverne har klaret testene over tid, men som udgangspunkt er det ikke til at sige, om en eventuel fremgang er en effekt af testene eller en effekt af andre forhold. Udfordringen er, at vi ikke har nogen at sammenligne med. Alle eleverne i testsystemet har taget testene, og vi ved derfor ikke, hvordan de ville have klaret sig, hvis de ikke havde taget en test. For at imødegå disse vanskeligheder med at undersøge effekten af de nationale test i sig selv, har evaluator til denne evaluering anvendt to metoder. Til effekter på elev- og skoleniveau benytter vi os af et sammenbrud i it-systemet i 2010, der gjorde, at ikke alle elever blev testet det år. Til effekter på landsplan undersøger vi forskelle mellem årgange lige før og lige efter testenes indførelse. Til førstnævnte analyse af elev- og skoleniveau udnytter vi, at it-systemet brød sammen i en periode på ni dage fra den 2. til 10. marts Det betød, at halvdelen af de elever, der skulle have gennemført en test på det tidspunkt, slet ikke fik nogen test. 1 Ved at sammenligne disse elevers resultater ved efterfølgende nationale test med resultaterne for tilsvarende elever, der gennemførte testen i 2010, kan vi undersøge effekten af de nationale test. Denne analyse hviler på den antagelse, at det var tilfældigt hvilke elever, der blev ramt af nedbrud. Vi fokuserer på nedbrud i dansk, læsning i 2., 4. og 6. klasse i 2010 og ser på sammenhængen mellem, hvorvidt elever er blevet testet i 2010 og efterfølgende testresultater i dansk, læsning i 4., 6., og 8. klasse i Der er i alt elever, som deltog i den nationale test i dansk, læsning i 2012 på de nævnte klassetrin, og som enten har været udsat for nedbrud (21.697) eller er blevet testet som planlagt ( ) i dansk, læsning i Vi ser således bort fra de ca. 10 pct. af eleverne, som er blevet fritaget, som har været i udlandet eller på friskole og vendt tilbage, samt elever som uden en gyldig grund ikke er blevet testet i dansk, læsning. Dette skyldes, at det ikke kan forventes, at det er tilfældigt, om disse deltager eller ej. Vi ser ligeledes bort fra elever, som blev testet d marts, hvor systemet var meget ustabilt og elever, som blev testet d marts, hvor testdeltagelse blev gjort frivillig (10.286). I robusthedsanalyser ser vi også på andre fag for de relevante klassetrin. Vi benytter anonymiserede registerdata fra Danmarks Statistik til at sammenligne den sociale baggrund for de elever, der gennemførte testen som planlagt, med de elever, der var booket til testen i perioden med nedbrud. Tabel A.1 viser, at disse to grupper ligner hinanden meget på alle baggrundsforhold. I tabel A.2 tester vi, om der er statistisk signifikante forskelle mellem de to grupper. Denne analyse bekræfter, at der kun er få signifikante forskelle, hvilket tyder på, at det er en nogenlunde tilfældig gruppe elever, som er blevet påvirket af nedbruddet. Dette er en vigtig forudsætning for det valgte forskningsdesign. 1 Skolerne blev tilbudt mulighed for at booke en ny test, hvilket skete for halvdelen af de , der blev udsat for et nedbrud.

4 2 Tabel A.1 Gennemsnit og standardafvigelser for baggrundskarakteristika (1) (2) Testet Nedbrud Gns Std.afv. Gns Std.afv. Barns karakteristika: Dreng klasse klasse Tidligt i skole Sent i skole Etnisk dansker Etnisk europæer Enebarn Antal børn Mangler, antal børn Forældres uddannelse: Mor, gymnasial uddannelse eller mindre Mor, erhvervsuddannet Mor, kort videregående uddannelse Mor, mellemlang videregående uddannelse Mor, lang videregående uddannelse Mangler, mors uddannelse Far, gymnasial uddannelse eller mindre Far, erhvervsuddannet Far, kort videregående uddannelse Far, mellemlang videregående uddannelse Far, lang videregående uddannelse Mangler, fars uddannelse Arbejdsmarkedsstatus og forældres gns. indkomst: Mor, selvstændig Mor, under uddannelse Mor, ledig Mor, øvrig aktivitet Mangler, mors beskæftigelse Far, selvstændig Far, under uddannelse Far, ledig Far, øvrig aktivitet Mangler, fars beskæftigelse Gennemsnitsindkomst, m Gennemsnitsindkomst, m Gennemsnitsindkomst, o Mangler, gennemsnitsindkomst Mor, ledig m. 1-50% Mor, ledig o. 50% Far, ledig m. 1-50% Far, ledig o. 50% Antal observationer

5 3 Tabel A.2 Regression af nedbrud i dansk, læsning, på baggrundskarakteristika (1) Nedbrud, dansk, læsning 2010 Barns karakteristika: Dreng ( ) 4. klasse *** ( ) 6. klasse *** ( ) Tidligt i skole ( ) Sent i skole ( ) Etnisk dansker ** ( ) Etnisk europæer *** ( ) Enebarn ( ) Antal børn ** ( ) Forældres uddannelse: Mor, gymnasial uddannelse eller mindre ( ) Mor, erhvervsuddannelse ( ) Mor, kort videregående uddannelse ( ) Mor, mellemlang videregående uddannelse ( ) Mor, lang videregående uddannelse ** ( ) Far, gymnasial uddannelse eller mindre -3.42e-05 ( )

6 4 Tabel A.2 (fortsat) (1) Nedbrud, dansk, læsning 2010 Far, erhvervsuddannelse ( ) Far, kort videregående uddannelse ** ( ) Far, mellemlang videregående uddannelse ( ) Far, lang videregående uddannelse ( ) Arbejdsmarkedsstatus og forældres gns. indkomst: Mor, selvstændig ( ) Mor, under uddannelse (0.0107) Mor, Ledig ( ) Mor, øvrig aktivitet ( ) Far, selvstændig ( ) Far, under uddannelse (0.0243) Far, ledig ( ) Far, øvrig aktivitet ( ) Gennemsnitsindkomst, m ( ) Gennemsnitsindkomst, m ( ) Gennemsnitsindkomst, o ** ( ) Mor, ledig m. 1-50% ( ) Mor, ledig o. 50% ( ) Far, ledig m. 1-50% ( ) Far, ledig o. 50% ( ) Antal observationer 136,887 Note: Et konstant led og indikator variabler for manglende variabler er inkluderet. Std fejl i parenteser. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1.

7 5 Vi anvender en såkaldt 2SLS (two-stages-least-squares) regressionsmodel til at undersøge den samlede effekt. Metoden udnytter nedbruddet som et såkaldt naturligt eksperiment, som betød, at 10,899 elever ikke blev testet i dansk, læsning i 2010, og estimerer hvad effekten ville have været af at blive testet for netop disse elever. 2 Tabel A.3 viser resultatet af disse analyser både med og uden kontrol for de baggrundsvariable, der også blev anvendt i tabel A.1 og A.2. De afhængige variable er testscores ved de nationale test i dansk, læsning i 4., 6. og 8. klasse, både for det samlede resultat og opdelt på de tre profilområder. Testskalaen er oprindelig en Rasch-skala, der er blevet standardiseret til et gennemsnit på 0 og en standardafvigelse på 1. Model 1 viser resultatet for den samlede testscore uden brug af kontrolvariabler. Model 2-4 tilføjer gradvist flere kontrolvariabler. Det ses, at estimatet af effekten af at gennemføre en test, ikke påvirkes betydeligt af indførelsen af kontrolvariablerne, hvilket bestyrker, at sammenhængen ikke er drevet af, at det var elever med særlige forudsætninger, der blev ramt af nedbrud. I model 5-7 opdeles effekten på hvert af de tre profilområder, der er indeholdt i dansk, læsning. Det ses, at den mindste effekt stammer fra tekstforståelse. Tabel A.3 Hovedresultater, effekten af nedbrud i dansk, læsning 2010 på resultater i dansk, læsning i 2012 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) Total Score Total Score Total Score Total Score Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Test Score (2.trin) Testet ** ** *** *** *** *** *** (0.0310) (0.0311) (0.0222) (0.0218) (0.0231) (0.0211) (0.0209) Testet (1. trin) Nedbrud *** *** *** *** *** *** *** (0.0211) (0.0211) (0.0210) (0.0210) (0.0210) (0.0210) (0.0210) Nobs 136, , , , , , ,887 R-squared Kontrolvariable: Køn NEJ JA JA JA JA JA JA + klasseniveau NEJ JA JA JA JA JA JA + ung/gammel-for-klasse, immig.status NEJ NEJ JA JA JA JA JA + forældres uddannelse NEJ NEJ JA JA JA JA JA + familie struktur og søskende status NEJ NEJ NEJ JA JA JA JA + forældreindkomst og arbejdsmarkeds historik NEJ NEJ NEJ JA JA JA JA Note: Robuste standard fejl i parenteser. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1 I de følgende tabeller er effekten opdelt for hhv. drenge og piger, klassetrin, mors og fars uddannelsesbaggrund samt indvandrerbaggrund. Dette er gjort ved at indføje såkaldte interaktionsled i begge trin i modellen. De viser, om der er statistisk signifikant forskel mellem baggrundsvariablen og den pågældende sammenligningsgruppe. Der er kun få signifikante sammenhænge, hvilket betyder, at den positive effekt af at blive testet er cirka den samme for drenge og piger, højt og lavt uddannede forældres børn m.v. Dog er der den forskel, at effekten af at være blevet testet på 2. og 4. klassetrin er mindre end på 6. klassetrin, og det kan ikke afvises, at effekten af at være blevet testet på 4. klassetrin er nul. 2 Estimationen foregår i to trin: Det første trin er en regression af om eleven er blevet testet eller ej på om eleven var booket under nedbruddet eller ej samt baggrundskarakteristika. Herefter predikteres sandsynligheden for at eleven er blevet testet. Andet trin er en regression af test score på denne sandsynlighed samt baggrundskarakteristika. Metoden svarer omtrent til at beregne forskellen i test scores mellem elever udsat for nedbrud og elever ikke udsat for nedbrud, og tilskrive denne forskel til den halvdel af de nedbrudsramte, som endte med ikke at blive testet, fordi dette blev frivilligt.

8 6 Tabel A.4 Heterogene effekter, køn og klassetrin (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) Total score Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Total score Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Test Score (2.trin) Testet *** *** *** ** 0.159*** 0.119*** 0.176*** 0.113*** (0.0244) (0.0268) (0.0237) (0.0236) (0.0365) (0.0412) (0.0350) (0.0333) Testet * dreng (0.0282) (0.0286) (0.0288) (0.0279) Testet * 2.kl.(2010) ** (0.0470) (0.0494) (0.0460) (0.0448) Testet * 4.kl.(2010) *** *** ** (0.0510) (0.0607) (0.0497) (0.0457) Testet (1.trin) Nedbrud *** *** *** *** *** *** *** *** (0.0213) (0.0213) (0.0213) (0.0213) (0.0303) (0.0303) (0.0303) (0.0303) Nedbrud * dreng ( ) ( ) ( ) ( ) Nedbrud * 2.kl.(2010) (0.0361) (0.0361) (0.0361) (0.0361) Nedbrud * 4.kl.(2010) ** ** ** ** (0.0345) (0.0345) (0.0345) (0.0345) Nobs 136, , , , , , , ,887 R-squared Note: Alle kontrolvariable er medtaget, inklusiv de relevante main effects. Robuste standard fejl i parenteser. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1 Tabel A.5 Heterogene effekter, forældres uddannelse og indvandrerbaggrund (1) (2) (3) (4) (5) (6) Total score Total score Total score Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Test Score (2.trin) Testet *** *** *** *** 0.103*** *** (0.0219) (0.0253) (0.0245) (0.0266) (0.0239) (0.0230) Testet * Indvandrer (0.0587) Testet * Mor, videregående udd (0.0285) Testet * Far, videregående udd * (0.0304) (0.0314) (0.0303) (0.0328) Testet (1.trin) Nedbrud *** *** *** *** *** *** (0.0216) (0.0203) (0.0202) (0.0202) (0.0202) (0.0202) Nedbrud * Indvandrer (0.0266) Nedbrud * Mor, videregående udd (0.0165) Nedbrud * Far, videregående udd (0.0187) (0.0187) (0.0187) (0.0187) Nobs 136, , , , , ,887 R-squared Note: Alle kontrolvariable er medtaget, inklusiv de relevante main effects. Robuste standard fejl i parenteser. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1 Vi har også undersøgt, om der er forskel på, hvilke skoler der har haft effekt af de nationale test. Her grupperes skolerne efter deres karakterer ved afgangsprøverne i 2009, det vil sige inden indførelsen af de nationale test. Som det ses af tabel A.6 er der ikke signifikante forskelle.

9 7 Tabel A.6 Heterogene effekter, karaktergennemsnit på skolen i 2009 (1) (2) (3) (4) (5) Total score Total score Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Test Score (2.trin) Testet *** *** ** *** *** (0.0279) (0.0241) (0.0259) (0.0234) (0.0232) Testet * lavt scorende skole (<25%) (0.0732) Testet * højt scorende skole (>75%) (0.0483) Testet * meget lavt scorende skole (<10%) (0.151) (0.154) (0.159) (0.129) Testet * meget højt scorende skole (>90%) (0.0600) (0.0543) (0.0643) (0.0673) Testet (1.trin) Nedbrud *** *** *** *** *** (0.0280) (0.0240) (0.0240) (0.0240) (0.0240) Nedbrud * lavt scorende skole (<25%) (0.0572) Nedbrud * højt scorende skole (>75%) (0.0603) Nedbrud * meget lavt scorende skole (<10%) (0.0912) (0.0912) (0.0912) (0.0912) Nedbrud * meget højt scorende skole (>90%) (0.101) (0.101) (0.101) (0.101) Nobs 115, , , , ,815 R-squared Note: Alle kontrolvariable er medtaget, inkl. relevante main effects. Færre observationer, da ikke alle skoler har 9. kl. Robuste standard fejl i parenteser. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1 I tabel A.7 ser vi på, om elever som tager de frivillige test i dansk, læsning efter 2010 påvirkes mindre af at have været blevet testet i de obligatoriske test. Estimaterne tyder på, at betydningen af at være blevet testet i 2010 er mindre for elever, som har taget de frivillige test efterfølgende, men kun når det gælder afkodning og ikke for det samlede resultat. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at det ganske givet ikke er tilfældigt, hvilke lærere der efter at have været udsat for nedbruddet har valgt at lade en klasse deltage i de tilsvarende frivillige test. Dette ses også af resultaterne for første trin af estimationsproceduren, idet elever som har deltaget i de frivillige test er mere tilbøjelige til at være blevet genbooket efter at have været udsat for nedbrud.

10 8 Tabel A.7 Heterogene effekter, frivillige test (1) (2) (3) (4) Total score Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Test Score (2.trin) Testet *** ** 0.109*** ** (0.0263) (0.0289) (0.0256) (0.0241) Testet * frivillig test ** (0.0388) (0.0435) (0.0375) (0.0381) Testet (1.trin) Nedbrud *** *** *** *** (0.0247) (0.0247) (0.0247) (0.0247) Nedbrud * frivillig test ** ** ** ** (0.0302) (0.0302) (0.0302) (0.0302) Nobs 136, , , ,887 R-squared Note: Alle kontrolvariable er medtaget. Robuste standard fejl i parenteser. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1 Vi har undersøgt om nedbrud i ét fag har effekt på resultaterne i andre fag. Hvis det var tilfældet, ville det indikere, at effekten af de nationale test (til dels) skyldtes, at eleverne blev bedre til det at gennemføre en test generelt og ikke så meget blev dygtigere af den feedback, som testresultaterne giver. Resultaterne viser, at dette er tilfældet for 6. klasse, hvor effekten i forvejen er meget stor, men ikke for 2. og 4.klasse, se tabel A.8. Testning i dansk, læsning i 2. og 4. har ikke nogen statistisk signifikant effekt på resultaterne i matematik i 3. og i 6. klasse, men testning i dansk, læsning i 6. klasse ser ud til at have smittet af på test scores i fysik/kemi, biologi og geografi i 8. klasse. Disse resultater indikerer, at noget af effekten af de nationale test skyldes, at eleverne bliver dygtigere til at gennemføre test i det hele taget..

11 9 Tabel A.8 Effekter af nedbrud på tværs af fag (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) Matematik Læsning Læsning Matematik Læsning Fysik/Kemi Biologi Geografi 3. klasse 4. klasse 6. klasse 6. klasse 8.klasse 8.klasse 8.klasse 8.klasse Test Score (2.trin) Testet, 2.kl *** (0.0434) (0.0333) Testet, 4.kl (0.0371) (0.0489) Testet, 6.kl *** ** 0.102***0.145*** (0.0366) (0.0382) (0.0350) (0.0382) Testet (1.trin) Nedbrud, 2.kl *** *** (0.0285) (0.0285) Nedbrud, 4.kl *** *** (0.0285) (0.0285) Nedbrud, 6.kl *** ***-0.535***-0.535*** (0.0303) (0.0303) (0.0303) (0.0303) Nobs 46,890 46,294 46,250 46,178 44,343 43,360 43,368 43,304 R-squared Note: Alle kontrolvariable er medtaget. Robuste standard fejl i parenteser. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1 Til analyser af effekt på landsplan for de første årgange, der gennemførte nationale test i 8. klasse, har vi med en såkaldt difference-in-differences-analyse sammenlignet karaktererne ved afgangsprøverne i testfagene (dansk, læsning, fysik/kemi, geografi og biologi) med ikke-testfagene (matematik og engelsk). Den metode beregner ændringerne (differences) i henholdsvis testfagene og ikke-testfagene fra og 2010-afgangsprøverne til og 2012-afgangsprøverne for henholdsvis testfagene og ikke-fagene. Forskellen (difference) mellem disse ændringer (differences) benyttes som mål for effekten af at indføre de nationale test. Forklaringen er, at hvis der er en generel forskel mellem på den ene side og 2010-årgangene og på den anden side og 2012-årgangene (ud over hvad der kan kontrolleres for med de tilgængelige baggrundsvariabler), så opfanges denne forskel ved at sammenligne ikke-testfagene mellem de to første og de to efterfølgende årgange. Tilsvarende: Hvis der er en generel forskel i udgangspunktet mellem testfag og ikke-testfag, så opfanges den af forskellen mellem testfag og ikke-testfag i 2009 og Den forskel, der er tilbage, når man på den måde har fratrukket både forskellen mellem årgangene og forskellene mellem fagene i udgangspunktet, kan derfor benyttes som mål for effekten af at indføre de nationale test. Vi benytter to årgange før og to årgange efter testenes indførelse for at gøre analyserne mere robuste over for ikke-kontrollerede forskelle mellem årgangene. Da årgangen, der tog afgangsprøve i 2012, var blevet testet i engelsk i 7. klasse i 2010, foretages separat analyse, der inkluderer engelsk blandt prøvefagene. Det forstærker blot resultaterne en smule. Tilsvarende foretages en robusthedstest ved at ekskludere ordenskaraktererne i dansk, læsning fra prøvefagene, da orden ikke er en del af det, der testes ved prøverne i dansk, læsning. Det ændrer heller ikke substantielt ved resultaterne. I alle analyser kontrolleres for de samme kontrolvariable, der anvendes i tabel A.1 og A.2. Der anvendes en skoleårgangs fixed effects -model for også at kontrollere for nogle faktorer, der ellers ikke er data på. Der anvendes såkaldte klyngekorrigerede standardfejl som en mere forsigtig test, der tager højde for, at elever inden for en årgang på samme skole kan ligne hinanden mere end elever på forskellige skoler og årgange. Resultaterne er også robuste for disse modelspecifikationer.

12 10 Resultatet ses i tabel A.9. Resultatet viser, at testfagene havde en nettostigning i karaktererne, der var 0,5 karakterpoint (på 7-trinskalaen) højere end ændringen i ikke-testfagene. Tabel A.9 Differerences-in-difference analyse af effekten af nationale test på elevårgange (1) År ,4135*** (0,0308) Testfag -0,7050*** (0,0131) År *Testfag 0,4979*** (0,0175) Barns karakteristika: Dreng -0,3552*** (0,1340) Tidligt i skole 0,4405 (0,4689) Sent i skole -1,1690*** (0,1842) Etnisk dansker -0,3696* (0,2144) Etnisk europæer 0,0093 (0,3364) Enebarn 0,1514 (0,2630) Antal børn -0,1004 (0,0808) Forældres uddannelse: Mor, gymnasial uddannelse eller mindre 1,3623*** (0,4118) Mor, erhvervsuddannelse 0,9481*** (0,2082) Mor, kort videregående uddannelse 1,9557*** (0,4604) Mor, mellemlang videregående uddannelse 1,9031*** (0,2285) Mor, lang videregående uddannelse 2,1143*** (0,3543)

13 11 Tabel A.9 (fortsat) (1) Far, gymnasial uddannelse eller mindre 2,0867*** (0,3512) Far, erhvervsuddannelse 0,8542*** (0,1989) Far, kort videregående uddannelse 1,7746*** 0 (0,3343) Far, mellemlang videregående uddannelse 1,5616*** (0,2652) Far, lang videregående uddannelse 2,0637*** (0,2994) Arbejdsmarkedsstatus og forældres gns. indkomst: Mor, selvstændig -0,2413 (0,3530) Mor, under uddannelse 0,5762 (0,7134) Mor, Ledig -0,4717 (0,3849) Mor, øvrig aktivitet -0,5172** (0,2490) Far, selvstændig 0,4480* (0,2421) Far, under uddannelse 1,1771 (2,0249) Far, ledig 0,4639 (0,5434) Far, øvrig aktivitet -0,7261*** (0,2717) Gennemsnitsindkomst, m ,6677** (0,3383) Gennemsnitsindkomst, m ,4146 (0,3592) Gennemsnitsindkomst, o ,6544 (0,3997) Mor, ledig m. 1-50% -0,2995 (0,2387) Mor, ledig o. 50% -0,5859 (0,4166) Far, ledig m. 1-50% -0,5500** (0,2640) Far, ledig o. 50% -0,4263 (0,5446) Nobs

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som

Læs mere

Tabel 1. BMI, kropsvægt, overvægt og fedme for voksne og børn fordelt på køn. BMI gennemsnit Kropsvægt Normalvægtig Overvægtig Fed Totalt % (N) Alle voksne 25,60 50 35 15 100% (1746) Kvinder 25,54 52 33

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader

Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader I tabel 1 findes parameterestimaterne for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellen for gennemsnittet af de bundne prøvefag. De viste estimater

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Modersmålsbaseret undervisning-

Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag a: Analysemodel og effekter Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel

Læs mere

Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund

Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund Det er kun i model (1) i artiklen, at den gennemsnitlige betydning af at have indvandrerbaggrund (α 1 ) direkte kan estimeres.

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Brug af testdata i børneforløbsundersøgelsen (BFU).

Brug af testdata i børneforløbsundersøgelsen (BFU). Juni/2. oktober 2009 Brug af testdata i børneforløbsundersøgelsen (BFU). Martin D. Munk og Peter Skov Olsen SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Centre for Mobility Research 1 Resumé Rapporten

Læs mere

National præstationsprofil dansk, læsning

National præstationsprofil dansk, læsning National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80

Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole,, Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver 8,0 14 Kommune, gennemsnit 7,8 80 Land, gennemsnit

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Modersmålsbaseret undervisning

Modersmålsbaseret undervisning Modersmålsbaseret undervisning Rapport om klassebaserede indsatser Bilag a: Analysemetode og tabeller Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel

Læs mere

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata

Læs mere

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen

December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 71 Offentligt December 2013 Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen 1. Indledning Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen

Læs mere

REGISTERANALYSE OG VIDENSOPSAMLING

REGISTERANALYSE OG VIDENSOPSAMLING Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Dokument Rapport Dato September 215 REGISTERANALYSE OG VIDENSOPSAMLING SATSPULJEPROJEKTET, STYRKET FAGLIGHED BLANDT UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN LINE

Læs mere

Brugervejledning til testsystemet for de nationale test

Brugervejledning til testsystemet for de nationale test Brugervejledning til testsystemet for de nationale test frivillige test Booking Version: 1-1-1-1 23-9-2010 side 1 INDLEDNING... 3 OM DENNE VEJLEDNING... 4 MÅLGRUPPER FOR VEJLEDNINGEN... 5 SUPPORT... 5

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning

Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning US AARH Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning Rapport udarbejdet for Undervisningsministeriet Marts 2014 Simon Calmar Andersen Maria Humlum Anne Brink Nandrup Institut for Statskundskab

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som

Læs mere

Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater

Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet Forskellige metoder, forskellige resultater August 2011 1 Baggrund KREVI offentliggjorde i maj 2011 en analyse af folkeskolernes faglige

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at

Læs mere

Kommunernes skolestruktur

Kommunernes skolestruktur Notat: Kommunernes skolestruktur - Analyse af udviklingen 2004-2011 November 2012 1 Resumé... 3 2 Baggrund og formål... 4 3 Data og metode... 5 4 Analyseresultater... 6 4.1 Elevtæthed... 6 4.2 Skolestruktur

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv.

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv. BEK nr 1000 af 26/10/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 123.713.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 20 af

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

METODEBILAG ANALYSE AF KOMMUNER- NES OG ERHVERVSSKOLER- NES PRAKSIS OG INDSATS TIL AT ØGE SØGNING OG GENNEMFØRSEL AF EUD REGISTERANALYSE

METODEBILAG ANALYSE AF KOMMUNER- NES OG ERHVERVSSKOLER- NES PRAKSIS OG INDSATS TIL AT ØGE SØGNING OG GENNEMFØRSEL AF EUD REGISTERANALYSE Til Finansministeriet og Undervisningsministeriet Dokumenttype Appendiks 3: Metodebilag Dato August 2018 METODEBILAG ANALYSE AF KOMMUNER- NES OG ERHVERVSSKOLER- NES PRAKSIS OG INDSATS TIL AT ØGE SØGNING

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I ENGELSK Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater

Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Dorthe Bleses & Benedicte Donslund Vind Juni 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion... 3 2. Metode og design... 4 2.1

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Booking

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Booking Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Booking Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Styrelsen for It og Læring

Læs mere

Analyse 20. august 2015

Analyse 20. august 2015 Analyse 20. august 2015 Lukning af kaserner har ikke været forbundet med tab af lokale private eller offentlige arbejdspladser uden for forsvaret Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Edith Madsen

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere