SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHEDER SAMARBEJDSAFTALEN
|
|
- Klaus Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHEDER SAMARBEJDSAFTALEN
2 FORORD Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Advokatsamfundet og Håndværksrådet. For Advokatsamfundet har følgende advokater deltaget i arbejdet efter udpegning af Advokatrådets Erhvervsudvalg: Advokat Oluf Hjortlund (næstformand i Advokatsamfundet) Advokat Martin André Dittmer Advokat Claus Bjørndal Advokat Martin Mosegaard Denne vejledning har til formål at få virksomheder, som har besluttet sig for at indgå i et samarbejde, til at gøre sig de nødvendige overvejelser om de forskellige juridiske spørgsmål og problemstillinger, der er forbundet med et samarbejde. Vejledningen følger op på pjecen Samarbejde mellem virksomheder - sådan har vi gjort og vejledningen Samarbejde mellem virksomheder - sådan kommer du selv i gang. Denne vejledning gennemgår de temaer og spørgsmål, parterne som minimum bør tage stilling til ved indgåelse af en samarbejdsaftale. Det er vigtigt, at samarbejdsaftalen i videst muligt omfang forebygger konflikter, og den bør derfor altid skræddersys til de konkrete parter og de konkrete forhold. Brug tjeklisten bagest i vejledningen som et redskab, når I sammen skal træffe beslutning om vilkårene for aftalen. Kontakt herefter en advokat med henblik på den endelige udformning af aftalen og eventuelle andre juridiske dokumenter. Advokater er trænede i at forudse mulige konflikter, og det kan derfor ikke betale sig at spare udgiften til advokatbistand, når aftalen skal formuleres. Advokatsamfundet og Håndværksrådet December
3 1. PRÆCISERING AF AFTALENS PARTER M.V Samarbejdsdeltagerne I aftalen skal det angives, hvilke virksomheder eller personer der deltager i samarbejdet. Det er vigtigt at præcisere virksomhedernes juridiske status. Hvis en virksomhed fx drives i selskabsform, skal det fremgå af aftalen, om det er selskabet eller den person, der driver selskabet, der er aftalepart. For god ordens skyld anføres parternes adresser, CVR-nr. m.m. samt eventuel kontaktperson Hvad samarbejdes der om Det er vigtigt, at aftalen udførligt beskriver, hvad samarbejdet vedrører. Derved får man også afgrænset samarbejdet i forhold til samarbejdsparternes egne virksomhedsområder, så samarbejdet kommer til at supplere virksomhederne i stedet for at konkurrere med en eller flere af parterne Hvor samarbejdes der Samarbejdets geografiske udstrækning bør også angives. Er det tanken, at samarbejdet skal foregå i et eller flere lokalområder, eller skal det være landsdækkende? Også her bør der tages højde for parternes egne virksomhedsområder Hvorfor samarbejder man Det er vigtigt at beskrive formålet med samarbejdet, da formålet lægger rammerne for parternes rettigheder og forpligtelser over for hinanden. 2. HVORDAN SKAL SAMARBEJDET INDRETTES 2.1. Økonomi Normalt vil etablering af et samarbejde være begrundet i et ønske om at øge indtjeningen i den virksomhed, man i forvejen driver. Samarbejdet kan fx give mulighed for at deltage i større udbud og licitationer eller mulighed for via fælles produktion, indkøb m.v. at opnå stordriftsfordele, der kan give besparelser eller fremskaffe kapital til udvikling og produktion af nye produkter osv. Et af de første punkter, der skal skabes klarhed over i forbindelse med etableringen af et samarbejde er derfor, om samarbejdet kan give en sådan økonomisk indtjening for parterne, at der er grundlag for at arbejde videre med projektet Budget Der skal fra begyndelsen arbejdes med og bruges en del kræfter på at udarbejde et godt og troværdigt budget - måske i første omgang i mere grove træk og senere mere detaljeret. Budgettet bør være en del af det materiale, der foreligger ved planlægningsmødet. Ved udarbejdelsen af budgettet bør man tage revisor, bankrådgiver m.fl. med på råd Finansiering Finansieringen sker ved, at parterne foretager et indskud (kontant og/eller aktiver). Størrelsen af indskuddet afhænger af, hvilken virksomhed der er tale om, og hvor stort finansieringsbehovet er. Hvis parterne stifter et fælles selskab, skal de i fællesskab som minimum indskyde kr. (ApS) eller kr. (A/S) som selskabskapital. Et indskud - også når der ikke er tale om et selskab - vil understrege parternes seriøsitet, og i forhold til pengeinstitutter og andre kreditgivere vil det ofte være påkrævet, at parterne selv har kunnet foretage et indskud. Indskuddet kan eventuelt kombineres med en sikkerhedsstillelse. Parterne behøver ikke at foretage lige store indskud. Hvis der er forskel på parternes indskud, vil det dog normalt få afsmittende virkning på fordelingen af et eventuelt overskud. 05
4 Fordeling af overskud og underskud Et overskud eller underskud fordeles mellem parterne efter aftale. Det kan aftales, at et overskud/underskud skal fordeles ligeligt, eller der kan aftales en anden fordeling Skattemæssige konsekvenser Skattemæssigt er der også forskel på, om man driver samarbejdet i et interessentskab eller i et aktie-/anpartsselskab. Hvis samarbejdet er etableret med henblik på at tage del i et konkret udbud eller licitation, kan det være afgørende, hvor stor en del af arbejdet hver part udfører i forbindelse med opfyldelsen af entreprisen, eller måske skal det også have betydning, hvor stor en avance, der er ved det arbejde, hver enkelt part udfører. Hvis samarbejdet etableres i et aktie- eller anpartsselskab, kan overskudsdelingen kun ske ved udlodning af udbytte, og her er det alene afgørende, hvor stor en del af aktie- eller anpartskapitalen hver part nominelt ejer. Hvis parternes virksomheder skal udføre arbejde for selskabet, bør der allerede i de indledende stadier træffes nærmere aftale omkring dette, i det mindste således at de overordnede rammer er klarlagt. Et interessentskab er ikke skattepligtigt. Skatten påhviler derimod de parter, der deltager i interessentskabet i henhold til den aftale, parterne har truffet om fordeling af overskud og underskud. Det resultat, der kommer ud af at deltage i interessentskabet, kommer således blot med i det regnskab, man har i den virksomhed, man driver i forvejen. Hvis interessentskabet derfor giver et underskud, kan man bruge dette underskud som fradrag i den virksomhed, man driver i forvejen. Hvis samarbejdet derimod er organiseret i et aktie-/anpartsselskab, kan et eventuelt underskud ikke bruges af de parter, der er anpartshavere eller aktionærer. Når der sker udlodning af udbytte fra et selskab, afhænger beskatningen af, om det er en fysisk person eller et selskab, der er aktionær/anpartshaver og dermed får udbetalt udbytte Eventuel stiftelse af aktie- eller anpartsselskab Et samarbejde vil typisk blive etableret i form af et interessentskab eller som et aktieeller anpartsselskab Hæftelsen En af de store forskelle på interessentskaber og aktie-/anpartsselskaber er hæftelsen over for samarbejdets kreditorer. Interessenterne i et interessentskab hæfter direkte over for kreditorerne, hvis kreditorerne ikke kan blive betalt med interessentskabets midler. Hvis en eller flere af de deltagende parter ikke kan betale sin andel, er kreditorerne berettiget til at kræve betaling hos de øvrige parter. Der er altså ikke nogen hæftelsesbegrænsning i interessentskaber. Det er afgørende, at parterne nøje overvejer de skattemæssige forhold, inden man beslutter sig for, om det er et interessentskab eller et aktie-/anpartsselskab, man ønsker at anvende. Hvis man starter med at anvende et interessentskab, kan man efterfølgende omdanne det til et aktie- eller anpartsselskab Ansvarsfordeling Et samarbejde kan indebære visse økonomiske risici for parterne. Disse risici adskiller sig ikke fra de risici, som parterne allerede hver for sig lever med i deres egne virksomheder, men ved at gå sammen i et tættere samarbejde kan parterne risikere at hæfte for de andres fejl og forsømmelser. Hertil kommer, at de økonomiske risici ofte bliver større, når opgaverne bliver større. Vælger man derimod at stifte et aktie- eller anpartsselskab, kan kreditorerne alene kræve fyldestgørelse i selskabets formue. Det pengeinstitut, der finansierer samarbejdet, vil dog ofte kræve kaution eller lignende, hvilket i et vist omfang sætter hæftelsesbegrænsningen ud af spil A/S og ApS Ansvaret udadtil kan begrænses, hvis samarbejdet etableres som et aktie- eller anpartsselskab. Parterne påtager sig således ikke nogen økonomisk risiko, bortset fra den indskudte kapital i selskabet. 07
5 I forbindelse med større opgaver eller projekter kan det være nødvendigt, at parterne tiltræder den indgåede aftale som selvskyldnerkautionister eller stiller anden sikkerhed for, at selskabet har de økonomiske rammer til at løse opgaven. I disse tilfælde må parterne nøje overveje, om - og i givet fald i hvilket omfang - de kan acceptere en sådan direkte hæftelse. I tilknytning til spørgsmålet om ansvarsfordeling bør parterne overveje, om de skal stille gensidig sikkerhed over for hinanden i form af bankgarantier eller lignende. En sådan gensidig sikkerhed skal sikre, at et eventuelt indbyrdes krav mellem parterne kan blive dækket, såfremt den misligholdende part er gået i betalingsstandsning eller lignende. Der bør udarbejdes en aktionær- eller anpartshaveroverenskomst, hvori parterne bl.a. fastlægger fordelingen af det indbyrdes ansvar, herunder om parterne kan pådrage sig et selvstændigt erstatningsansvar over for selskabet Ledelse Samarbejdet skal som minimum have en overordnet ledelse, hvor parterne deltager. Derudover kan det overvejes, om det er nødvendigt med en daglig ledelse Interessentskab Hvis parterne ikke etablerer et fælles driftsselskab, er det væsentligt, at ansvarsforholdene - såvel indbyrdes som udadtil over for kunder, leverandører m.v. - fastlægges i en samarbejdsaftale. I samarbejdsaftalen bør det aftales, hvorledes parterne indbyrdes er stillet over for hinanden, hvis en eller flere af parterne påfører samarbejdet et tab, eller hvis parterne i forbindelse med løsning af fælles opgaver og projekter pådrager samarbejdet et erstatningsansvar. I langt de fleste tilfælde vil det være oplagt, at parterne hver for sig i det indbyrdes forhold bærer ansvaret for egne fejl og forsømmelser, men en sådan fordeling forudsætter, at parternes ydelser kan adskilles fra hinanden. Når parterne senere gennem samarbejdet udfører opgaver m.v. for andre, bør parterne løbende overveje, hvorledes de i fællesskab - og hver for sig - skal være stillet over for leverandører, kunder m.v Eventuel gensidig sikkerhedsstillelse Når parterne gennem samarbejdet indgår kontrakter med leverandører, kunder m.v., bør man ved alle væsentlige kontrakter påse, at bestemmelserne om ansvarsfordeling, sikkerhedsstillelse m.v. i den pågældende kontrakt i videst muligt omfang er i overensstemmelse med samarbejdsaftalens tilsvarende bestemmelser herom Interessentskab Er samarbejdet etableret i et interessentskab eller på interessentskabslignende vis, deltager samtlige interessenter i den overordnede styring og beslutningstagning. Det kan anbefales, at parterne vedtager at mødes med passende mellemrum, fx hver tredje måned, med nogle faste punkter på dagsorden. Det kan være nødvendigt med en daglig styring af det arbejde, der foregår i samarbejdet. Parterne (interessenterne) kan antage en daglig ledelse, der kan bestå af en eller flere af interessenterne eller eventuelt en udefra. Det er væsentligt, at den daglige leder har en vis beslutningskompetence A/S og ApS Er samarbejdet etableret som et aktie- eller anpartsselskab, vil aktionærerne/anpartshaverne hvert år skulle afholde en ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen har den afgørende beslutningskompetence i selskabet. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse, som i de fleste tilfælde vil bestå af alle de parter, der er med i samarbejdet. Bestyrelsen kan eventuelt suppleres med eksterne medlemmer, som vurderes at have en gavnlig betydning for selskabets drift. Bestyrelsen mødes også med jævne mellemrum, fx hver tredje måned, og behandler punkter af betydning for driften af mere overordnet karakter. Bestyrelsen antager desuden en direktion, der står for den daglige drift af selskabet (samarbejdet). 09
6 2.5. Beslutninger og stemmevægt De fleste beslutninger vil normalt blive truffet med almindelig stemmeflerhed, men det er muligt at aftale, at visse væsentlige beslutninger alene kan tages, hvis alle parter stemmer for, eller hvis en større andel - fx 2/3 af parterne - stemmer for et forslag. Det kan fx være beslutning om optagelse af nye parter i samarbejdet, sammenlægning/ fusion med et andet foretagende, ændring af samarbejdets formål eller virksomhed eller påtagelse af større økonomiske forpligtelser m.v. I et interessentskab eller interessentskabslignende organ vil udgangspunktet være, at hver part har én stemme, men man kan aftale, at parterne skal have forskellig stemmevægt. I et aktie- eller anpartsselskab har man som udgangspunkt stemmer efter, hvor stor en nominel del af kapitalen man ejer Hemmeligholdelseserklæringer/-klausuler Det vil som regel være fornuftigt at indføre en hemmeligholdelsesklausul i samarbejdsaftalen. En hemmeligholdelsesklausul betyder, at parterne forpligter sig til at hemmeligholde dels eksistensen og indholdet af samarbejdet og dels de oplysninger, som parterne måtte få om hinanden i forbindelse med samarbejdet, oftest også efter samarbejdets ophør Konkurrenceafgrænsning i forhold til parternes egen virksomhed I samarbejdsaftalen bør der tages stilling til, om parternes adgang til at drive forretning på egen hånd skal begrænses, således at de ikke har adgang til at konkurrere med samarbejdet. Her skal man dog være opmærksom på konkurrencereglerne. Aftaler mellem konkurrenter om fælles bud på en opgave, som de ikke enkeltvis kunne løse, er ikke forbudt. Derimod kan konkurrenter ikke lovligt aftale, hvem der skal tildeles en kontrakt, eller hvad prisen skal være. Sådanne aftaler - kaldet mestergrise - er altid i strid med konkurrencereglerne Ændringer i samarbejdet Det vil ofte være nødvendigt, at det formaliserede samarbejde løbende kan tilpasses de aktuelle markedsforhold og parternes forhold. Der bør derfor træffes aftale om, i hvilket omfang det skal være muligt at ændre på samarbejdet, samt hvilke procedurer der skal følges for at gennemføre ændringer i samarbejdet. Det bør sikres, at samarbejdet på den ene side er tilstrækkelig fleksibelt og muliggør en løbende tilpasning. På den anden side kan parterne have et vist behov for, at samarbejdets overordnede rammer ligger forholdsvis fast fx ved, at en ændring kræver enstemmighed eller kvalificeret flertal. Det bør præciseres i samarbejdsaftalen, at ændring af aftalen kun kan ske skriftligt i form af et underskrevet tillæg til aftalen Betingelser for evt. optagelse af nye deltagere Samarbejdsaftalen bør indeholde retningslinjer for optagelse af nye deltagere. Fx bør det afklares, om optagelse af nye deltagere skal ske ved enstemmighed eller kvalificeret flertal, og om nye deltagere skal indskyde kapital eller stille anden sikkerhed. Herudover bør der tages stilling til, hvilken betydning optagelsen af nye deltagere har for samarbejdet, blandt andet mht. økonomi og medbestemmelse Misligholdelse - konsekvenser Samarbejdsaftalen bør regulere den situation, hvor en eller flere af parterne misligholder aftalen. Misligholdelse kan fx foreligge, hvis en part ikke leverer den aftalte arbejdsindsats eller misligholder efterfølgende aftaler indgået i samarbejdets regi. Det bør aftales, hvordan parterne skal forholde sig i sådanne situationer, herunder hvorledes samarbejdet med den misligholdende part kan bringes til ophør (ophæves). 11
7 Det kan eventuelt aftales, at den misligholdende part indrømmes en nærmere aftalt frist til at afhjælpe misligholdelsen, således at samarbejdet ikke kan ophæves, hvis misligholdelsen faktisk bringes til ophør inden fristens udløb. Desuden bør det fastlægges, hvilken betydning en enkelt parts opsigelse har for samarbejdet i øvrigt. Det vil i den forbindelse ofte være af betydning, om der er tale om et enkeltstående projekt eller et vedvarende, tidsubestemt samarbejde. Det bør i øvrigt overvejes, om der er behov for at fastsætte nærmere regler for, hvordan den misligholdende part skal udtræde af samarbejdet, herunder om de øvrige deltagende parter har krav på godtgørelse eller lignende i den anledning. Afhængig af samarbejdets omfang og karakter kan der være behov for at fastsætte en minimumgodtgørelse Økonomiske konsekvenser af udtræden/ophør af samarbejdet Det er ikke usædvanligt, at en af parterne i et længerevarende samarbejde ønsker at udtræde af samarbejdet. Der kan også være tale om, at den entreprise, man har været fælles om, er ophørt, eller at der blot ikke længere er grundlag for at fortsætte samarbejdet. 3. SAMARBEJDETS VARIGHED OG OPHØR 3.1. Samarbejdets varighed Hvor længe et samarbejde skal vare, afhænger af, om samarbejdet vedrører et enkeltstående projekt, et tidsbegrænset længere projekt eller et vedvarende tidsubestemt samarbejde. Ved fastlæggelsen af samarbejdets varighed bør det sikres, at der er tilstrækkelig tid til at opnå det tilsigtede mål. En tidshorisont af en vis varighed kan også være med til at sikre parternes engagement. På den anden side bør samarbejdsaftalen, fx hvor der gælder en konkurrencebegrænsning i forhold til parternes egen virksomhed, ikke gælde unødigt længe. Ved aftaler af længere varighed er det en god idé at indføre en bestemmelse i aftalen om, at aftalen tages op til revision efter fx 2 år Opsigelse af samarbejdet undervejs Et samarbejde vil ofte medføre, at parterne i en vis grad bliver afhængige af hinanden. Det er derfor væsentligt, at samarbejdsaftalen fastlægger, hvordan den enkelte deltager kan træde ud af samarbejdet, og hvordan samarbejdet i sin helhed kan afvikles. Der bør især fastsættes et passende varsel for udtræden. Varslet bør sikre, at de resterende parter har tilstrækkelig tid til at indrette sig på en parts udtræden, uden at adgangen til at forlade samarbejdet dog begrænses unødigt En parts udtræden Hvis en af parterne ønsker at udtræde, bør der være fastsat regler i aftalen for, hvordan den udtrædende part udløses økonomisk. En udtrædende part vil normalt som minimum skulle have udbetalt en forholdsmæssig andel af de bogførte værdier i interessentskabet eller i aktie- eller anpartsselskabet. Det skal på forhånd besluttes, om goodwill skal indregnes i prisen. Hvis en part udtræder af et samarbejde, der vedrører gennemførelse af en enkelt entreprise, er det tvivlsomt, om der overhovedet er nogen goodwill at udrede. Det kan derimod være relevant at betale for goodwill, når der er tale om et længerevarende samarbejde. Der findes adskillige metoder til beregning af goodwill. Det er derfor en god idé på forhånd at aftale, hvilken metode man vil anvende, hvis det bliver aktuelt Samarbejdet ophører Hvis samarbejdet ophører, skal aktiverne realiseres, eventuel gæld skal betales, og det resterende beløb skal udloddes til parterne i henhold til den aftale, man har om fordeling af overskud. Hvis der er tale om et aktie- eller anpartsselskab, skal pengene udloddes i henhold til parternes nominelle aktie-/anpartsbesiddelse. 13
8 3.4. Efterfølgende konkurrenceklausul Såfremt en udtrædende part må forventes at ville konkurrere med samarbejdet, vil der være behov for at indføre en konkurrenceklausul i samarbejdsaftalen. En stor geografisk adskillelse og fraværet af særlig ekspertise taler imod nødvendigheden af en konkurrenceklausul. Konkurrenceklausuler bruges til at imødegå lysten for andre deltagere i samarbejdet til at bryde ud og handle i strid med det aftalte. En konkurrenceklausul vil derfor oftest skulle kombineres med en bestemmelse om betaling af en bod for overtrædelse af klausulen. 4. KONFLIKTLØSNING Uanset at alle parter er optimistiske og positive ved samarbejdets begyndelse, er det vigtigt, at samarbejdsaftalen og/eller vedtægterne for et eventuelt aktie- eller anpartsselskab indeholder regler om, hvordan eventuelle konflikter mellem parterne skal løses Forligsforhandlinger I langt de fleste tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at parterne forpligter sig til i første omgang at forsøge at få løst uoverensstemmelser ved gensidige, loyale forligsforhandlinger, og at parterne først derefter (fx efter 30 dage) er berettigede til at udtage stævning ved de almindelige domstole eller til at indlede en voldgiftssag. Erfaringsmæssigt kan mange tvister løses ved loyale forhandlinger, eventuelt med deltagelse af en mediator (dvs. en uvildig sagkyndig person). Der er både fordele og ulemper ved at aftale, at eventuelle tvister skal løses ved voldgift. Udover at sagsbehandlingstiden ved domstolene kan være langvarig, indebærer retssager tillige ofte en uhensigtsmæssig offentlig omtale af tvisten. Mange foretrækker derfor, at tvister løses i voldgiftsregi, hvilket ofte indebærer en hurtigere sagsbehandling, en større sagkyndighed og at parterne i videre omfang kan fortsætte det igangværende samarbejde. Det skal dog tages med i overvejelserne, at det ofte er dyrere at gennemføre en voldgiftssag frem for en retssag ved de almindelige domstole. Hvis man aftaler voldgift, vil det ofte være tilstrækkeligt, at voldgiftsretten kun består af en teknisk dommer, der udmeldes af et uvildigt institut, fx Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, men med mulighed for udvidelse med yderligere to juridiske dommere, hvis én af parterne anmoder om det. Det er væsentligt, at de regler, der skal gælde for konfliktløsning, afpasses omfanget og karakteren af det konkrete samarbejde. Hvis samarbejdet fx vedrører ombygning af en kommunal skole, hvor entreprisekontrakten med kommunen indeholder en voldgiftsklausul (eventuelt med vedtagelse af AB 92 eller ABT 93), vil det være tidsog omkostningsbesparende, at eventuelle tvister mellem samarbejdsparterne løses under samme voldgiftsbehandling Lovvalg og værneting Bortset fra ved grænseoverskridende samarbejde vil eventuelle tvister skulle afgøres efter dansk ret. Værneting afhænger af, om parterne har aftalt voldgift eller almindelig domstolsbehandling. Hvis der er tale om et grænseoverskridende samarbejde, er det væsentligt, at parterne tager stilling til, efter hvilket lands regler eventuelle tvister skal afgøres (lovvalg), samt hvor retssagen/voldgiftssagen i givet fald skal føres (værneting) Voldgift eller de almindelige domstole Eventuelle tvister mellem parterne løses ved de almindelige domstole, medmindre parterne har aftalt voldgift. 15
9 TJEKLISTE FOR SAMARBEJDSAFTALER Denne tjekliste indeholder de emner, man som minimum bør tage stilling til ved indgåelse af en samarbejdsaftale. Emnerne drøftes og konklusionerne skrives ned undervejs. Herefter har man en råskitse til en samarbejdsaftale, som man bør forelægge for en advokat Samarbejdsdeltagerne Deltagerne i samarbejdet anføres (selskaber eller personer) 1.2. Hvad samarbejdes der om Samarbejdets indhold beskrives udførligt 2.3. Ansvarsfordeling og eventuel gensidig sikkerhedsstillelse Skal ansvaret over for tredjemand begrænses (A/S eller ApS)? Hvordan skal ansvaret fordeles i det indbyrdes forhold? Skal ansvarsfordelingen kunne ændres ved aftale ˆ og hvordan? Skal parterne stille sikkerhed over for hinanden for det indbyrdes ansvar? 2.4. Ledelse Hvem varetager den overordnede styring af samarbejdet? Hvem varetager den overordnede styring af samarbejdets opgaver? Skal der være en daglig ledelse (en af parterne eller en ansat medarbejder)? 1.3. Hvor samarbejdes der Samarbejdets geografiske udstrækning/marked præciseres 1.4. Hvorfor samarbejder man Samarbejdets formål og målsætning 2.1. Økonomi Skal parterne indskyde penge i samarbejdet? Hvor stort skal indskuddet være? Kontant indskud eller aktiver? Skal der stilles sikkerhed og i givet fald hvor stor? Hvordan skal indtægter og udgifter fordeles? 2.2. Eventuel stiftelse af aktie- eller anpartsselskab Ønsker parterne at begrænse deres ansvar over for tredjemand? Er parterne villige til at indskyde den nødvendige kapital i et selskab? Er det ud fra en skattemæssig synsvinkel mest hensigtsmæssigt for parterne at stifte et selskab? 2.5. Beslutninger og stemmevægt Skal almindelige beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed eller fx 2/3 flertal? Skal væsentlige beslutninger træffes ved fx 2/3 flertal eller enighed? Skal alle parter have samme stemmevægt, eller skal der være forskellig stemmevægt fx i forhold til indskud? 2.6. Hemmeligholdelseserklæring/-klausul Skal der indsættes en hemmeligholdelsesklausul i aftalen? 2.7. Konkurrenceafgrænsning i forhold til parternes egen virksomhed Skal parternes adgang til at drive virksomhed på egen hånd begrænses? Hvor vidtgående skal denne begrænsning i givet fald være? Skal man fx kunne give underhåndsbud til andre på samme opgave? 2.8. Ændringer i samarbejdet og/eller aftalen Skal det være muligt at ændre på samarbejdsaftalen? Hvordan skal ændringer besluttes? Skal der være forskel på, hvordan små og store ændringer besluttes (almindeligt flertal, kvalificeret flertal eller enstemmighed)? Ændringer bør aftales skriftligt 17
10 2.9. Betingelser for evt. optagelse af nye deltagere Skal der kunne optages nye deltagere i samarbejdet? Skal beslutning herom træffes ved enstemmighed, kvalificeret flertal eller almindeligt flertal? Skal nye medlemmer indskyde kapital? Skal nye medlemmer stille sikkerhed over for de andre/selskabet? Hvilke konsekvenser har optagelse af nye medlemmer for aftalens bestemmelser om beslutninger, stemmevægt, ansvarsfordeling m.v.? Misligholdelse - konsekvenser Hvornår foreligger der misligholdelse af aftalen? Hvilken type misligholdelse skal give de andre parter ret til at ophæve samarbejdet med den part, der misligholder aftalen? Skal den misligholdende part have en frist til at bringe misligholdelsen til ophør og derved undgå en ophævelse? Hvilke regler skal gælde for den misligholdende parts udtræden af samarbejdet? Skal den misligholdende part betale erstatning eller godtgørelse til de andre parter? 3.1. Samarbejdets varighed Vedrører samarbejdet et bestemt projekt, eller skal det være tidsubestemt? Skal samarbejdet eller aftalen genforhandles efter udløbet af et bestemt tidsrum? 3.3. Økonomiske konsekvenser ved udtræden/ophør af samarbejdet Hvordan skal en udtrædende part stilles økonomisk? Skal en udtrædende part fx have betaling for en andel af den goodwill, der eventuelt ligger i samarbejdet? Hvordan skal en eventuel goodwill beregnes? Hvordan skal parterne stilles økonomisk i forhold til hinanden i forbindelse med samarbejdets ophør? 3.4. Efterfølgende konkurrenceklausul Er det nødvendigt med en klausul om, at en part efter udtræden af samarbejdet ikke må konkurrere med samarbejdet? Hvor vidtgående skal klausulen i givet fald være (tidsmæssigt, geografisk og indholdsmæssigt)? Skal der gælde en godtgørelse for overtrædelse af konkurrenceklausulen? 4.1. Forligsforhandlinger Skal parterne forpligte sig til først at forsøge at løse uoverensstemmelser ved forligsforhandlinger? Hvilken frist skal der i givet fald gælde for denne forpligtelse? Skal der anvendes en mediator eller opmand? 4.2. Voldgift eller de almindelige domstole Skal konflikter løses ved voldgift eller ved de almindelige domstole? Hvis der vælges voldgift, skal der udformes en voldgiftsklausul 3.2. Opsigelse af samarbejdet undervejs Med hvilket varsel skal en part kunne træde ud af samarbejdet? Hvilken betydning skal en parts udtræden have for samarbejdet/aftalen i øvrigt? 4.3. Lovvalg og værneting Tvister bør afgøres efter dansk ret Værneting afhænger af, om der er valgt voldgift eller almindelig domstolsbehandling 19
11 Håndværksrådet Islands Brygge 26 postboks København S tlf.: fax: hvr@hvr.dk
BILAG 1 BILAG 2. til Aftale om tildeling af warrants, Aqualife A/S. til vedtægterne for Aqualife A/S, CVR-nr. 26 05 86 51
BILAG 1 til Aftale om tildeling af warrants, Aqualife A/S BILAG 2 til vedtægterne for Aqualife A/S, CVR-nr. 26 05 86 51 Warrantprogram vedrørende vilkår for warrants udstedt til selskabets direktør INDHOLD
Læs mereVedtægter. for. Aarhus Lufthavn A/S CVR-nr. 25 44 97 46
Vedtægter for Aarhus Lufthavn A/S CVR-nr. 25 44 97 46 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Aarhus Lufthavn A/S ( Selskabet ). 1.2 Selskabets binavn er Aarhus Airport Ltd. A/S (Aarhus
Læs merePartnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del
- 1 Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge blev omtalt fordele og ulemper knyttet til udøvelse af virksomhed i interessentskabsform,
Læs mereVedtægter Nejst Vindmøllelaug 2 I/S. Nejst Vindmøllelaug 2 I/S Vedtægter
Nejst Vindmøllelaug 2 I/S Vedtægter 1 VEDTÆGTER FOR NEJST VINDMØLLELAUG I/S 1. Navn 1.1 Interessentskabets navn er Nejst Vindmøllelaug 2 I/S. 2. Formål 2.1 Interessentskabets formål er at eje og drive
Læs mereEjer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS
Model 10 Ejerskifte af selskab hvor succession ikke er mulig V ejer virksomh eden i personligt regi omdanne r virksomh eden til et selskab gennemf ører en anpartso mbytning Ejer 2 49% 51% Ejer 2 gennemf
Læs mereVedtægt. Reno Djurs I/S
Vedtægt for Reno Djurs I/S Vedtægten er tiltrådt af 8 interessenter den 1. juli 1996 I 2001 er vedtægtens 9 ændret I 2005 er vedtægtens 14 ændret I 2006 er vedtægtens 1, 2, 6, 9 og 10 ændret I 2009 er
Læs mereDirektørkontrakt. med kommentarer. Maskinmestrenes Forening
Direktørkontrakt med kommentarer Maskinmestrenes Forening Denne direktørkontrakt er udarbejdet af Maskinmestrenes Forening med udgangspunkt i lov nr. 392 af 22. juni 1993 om arbejdsgivernes pligt til at
Læs mereVedtægter for. Center for Stålproduktion og Metalforarbejdning K/S. cvr.nr.:
Vedtægter for Center for Stålproduktion og Metalforarbejdning K/S cvr.nr.: 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Center for Stålproduktion og Metalforarbejdning K/S (herefter benævnt CSM eller Selskabet ). 2.0
Læs mereVEDTÆGTER for Udviklingsselskabet Fasterholt ApS cvr.nr. 26352363
MidtAdvokaterne A/S Advokat Martin Plum Juul Sieferts Plads 5 7430 Ikast TLF.: 97152233 FAX: 97250095 Sagsnr.: 13-19996-IK /TR Dato: 26. februar 2016 VEDTÆGTER for Udviklingsselskabet Fasterholt ApS cvr.nr.
Læs mereVedtægter for Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål
Vedtægter for Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden. Vedtaget på generalforsamligen 07.05.2013 Psykiatriforeningernes Fællesråd er oprettet den 26. april 2006 under navnet: Fællesrådet
Læs mereBILAG 3 TIL IC GROUP A/S' VEDTÆGTER
BILAG 3 TIL IC GROUP A/S' VEDTÆGTER 1. BESLUTNING 1.1 På den ordinære generalforsamling den 27. september 2010 blev bestyrelsen for IC Group A/S ("Selskabet") bemyndiget til at udstede warrants. Bestyrelsen
Læs mereVEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE
VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE Denne vejledning beskriver de forskellige former for kapitalnedsættelse UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen November 2011 Indholdsfortegnelse 1. De forskellige former for kapitalnedsættelse...
Læs mereV E D T Æ G T E R. for. Danmarks Skibskredit A/S. CVR-nr. 27 49 26 49
V E D T Æ G T E R for Danmarks Skibskredit A/S CVR-nr. 27 49 26 49 1 NAVN OG HJEMSTED 1.1 Selskabets navn er "Danmarks Skibskredit A/S". 1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under følgende binavne:
Læs mereVedtægter for H+H International A/S (CVR.-nr. 49 61 98 12)
Vedtægter for H+H International A/S (CVR.-nr. 49 61 98 12) Navn, hjemsted, formål 1. 1.1. Selskabets navn er H+H International A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: (a) (b) (c)
Læs mereUdbud - kørsel med affaldscontainere. Kontrakt
Udbud - kørsel med affaldscontainere Kontrakt Dato: 6. januar 2015 Udarbejdet af: OFD, PJH Kontrol: PJH Version: 1.0 Godkendt af: MEL side 2 af 9 Odense Renovation A/S Snapindvej 21 5200 Odense V info@odenserenovation.dk
Læs merevedtægter Vedtægter Mondo A/S Cvr nr. 27 09 42 95 Mondo A/S Selskabsmeddelelse nr. 11, 2009 København, 12.marts 2009
Selskabsmeddelelse nr. 11, 2009 København, 12.marts 2009 Vedtægter Mondo A/S vedtægter Mondo A/S Cvr nr. 27 09 42 95 12. marts 2009 Mondo A/S Vedtægter Mondo A/S. Side 1 af 8 1 navn 1.1 Selskabets navn
Læs mereFORENINGEN TIL INTEGRATION AF NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET VEDTÆGTER. for
VEDTÆGTER for Foreningen til Integration af Nydanskere på Arbejdsmarkedet Sankt Peders Stræde 28 C, 4. 1453 København K ---ooooo--- VEDTÆGTER for Foreningen til Integration af Nydanskere på Arbejdsmarkedet
Læs mereVEJLEDNING OM. selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF
VEJLEDNING OM selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereVedtægt for Skagen Taxa s Økonomiske Forenings bestillingskontor
Vedtægt for Skagen Taxa s Økonomiske Forenings bestillingskontor Skagen Taxa har i henhold til lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999 om taxikørsel m.v., samt Trafikministeriets bekendtgørelser nr.
Læs mereVEDTÆGTER. for. Andelsselskabet Hou Lystbådehavn A.m.b.A.
VEDTÆGTER for Andelsselskabet Hou Lystbådehavn A.m.b.A. Navn og hjemsted 1. Selskabets navn er Andelsselskabet Hou Lystbådehavn A.m.b.A eller i forkortet form, Hou Lystbådehavn. Selskabets hjemsted er
Læs mereInformation til ledige med selvstændig virksomhed
Indhold 1. Forord 2. Hvad er selvstændig virksomhed? 3. Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse 4. Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse 5. Kombinationsforsikring Forord Mange oplever på et
Læs mere18 SEP 2013 VEDTÆGTER FOR RC TRUCKTEAM. Vedtægter
Vedtægter 1. Foreningens navn Foreningens navn er RC TruckTeam 2. Hjemsted Foreningen har hjemsted i Roskilde Kommune. 3. Formål Foreningens formål er: At være samlingsstedet for børn og voksne, der har
Læs mereVedtægter for AURIGA INDUSTRIES A/S CVR-nr. 34629218. Side 1 af 7
Vedtægter for AURIGA INDUSTRIES A/S CVR-nr. 34629218 Side 1 af 7 Side 2 af 7 Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1. Selskabets navn er Auriga Industries A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed
Læs mereTilskud fra moder- til dattervirksomhed Tilskud fra datter- til modervirksomhed Tilskud fra én dattervirksomhed til en anden dattervirksomhed
28. april 2009 /jcn Sag 2008-16.095 Notat om selskabsretlig og regnskabsretlig regulering af tilskud indenfor en koncern Det er gennem de senere år blevet mere aktuelt at yde tilskud mellem virksomheder
Læs mereVedtægter. for TDC A/S
Vedtægter for TDC A/S Selskabets navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er TDC A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Tele Danmark Communications A/S (TDC A/S). 2 Selskabets hjemsted
Læs mereForsikringsbetingelser. for. Retshjælpsforsikring for Lystfartøjskasko
Betingelser nr. 950901 Forsikringsbetingelser for Retshjælpsforsikring for Lystfartøjskasko KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, Postboks 823, 2500 Valby Tlf 77 32 50 00, CVR-nr.: 25 79 25 64 Forsikringsbetingelser
Læs mereVedtægter for VP SECURITIES A/S
1. Navn 1.1. Selskabets navn er VP SECURITIES A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene VÆRDIPAPIRCENTRALEN A/S og VP A/S. 2. Formål Selskabets formål er at drive virksomhed som værdipapircentral
Læs mereVEDTÆGTER FOR SKAKO A/S
Advokatanpartsselskab J.nr. 18946 om/emn VEDTÆGTER FOR SKAKO A/S NAVN 1.1 Selskabets navn er SKAKO A/S. 1. 1.2 Selskabets binavne er VT Holding A/S og SKAKO Industries A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål
Læs mereSAMEJEAFTALE VEDR. EJENDOM TIL PSYKIATRIENS HUS
SAMEJEAFTALE VEDR. EJENDOM TIL PSYKIATRIENS HUS Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg (herefter kaldet kommunen ) og Region Midtjylland Skottenborg 26 8900 Viborg (herefter kaldet regionen ) har dags
Læs mereVedtægter for den selvejende institution. EFTERSKOLEN I BAKKERNE - TRY.
Vedtægter for den selvejende institution. EFTERSKOLEN I BAKKERNE - TRY. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. 1. Efterskolen i Bakkerne - Try er en uafhængig selvejende institution med hjemsted i Brønderslev
Læs mere900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum
900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag C: Beslutning om gennemførelse
Læs mereEksempel på I/S-kontrakt for interessentskab
Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab (Det anbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Interessenterne Aftalen indgås mellem underskrevne Deltagers navn Adresse Tlf.
Læs mereKontrakt Generalsekretær. Amnesty International Danmark Januar 2016
Kontrakt Generalsekretær Amnesty International Danmark Januar 2016 Parter Der er dags dato indgået ansættelsesaftale mellem: Amnesty International Danmark (i det følgende kaldet AIda) Gammeltorv 8, 1457
Læs mereERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.
ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 28. juli 2014 (J.nr. 2014-0036519) Ændring af vedtægter
Læs mereVEDTÆGTER FOR RINGKØBING-SKJERN ERHVERV A/S
VEDTÆGTER FOR RINGKØBING-SKJERN ERHVERV A/S 1. Navn 1.1 Selskabets navn er Ringkøbing-Skjern Erhverv A/S. 1.2 Selskabets hjemsted er Ringkøbing-Skjern Kommune. 2. Selskabets formål 2.1 Selskabets formål
Læs mereDanske Havne. Selskabsetablering
Danske Havne Selskabsetablering Rettidig omhu også ved selskabsetablering 2012 Deloitte Rettidig omhu også ved selskabsetablering Etableringstidspunktet År 3 År 5 2012 Deloitte Målet for dagens program
Læs mereForeningen kan anvende navnet Maasaichild i internationale sammenhænge. At indsamle midler til driften af børnehjemmet Lengasti Children Center.
Vedtægter 1. Navn, hjemsted og stiftelse Foreningens navn er Masaibarn. Foreningen kan anvende navnet Maasaichild i internationale sammenhænge. Foreningens hjemsted er formandens adresse. Foreningen er
Læs mereFORPAGTNINGSKONTRAKT NR. 43.2.
FORPAGTNINGSKONTRAKT NR. 43.2. Odder Kommune, Byggeri, (herefter benævnt udlejer) udlejer herved til: (Herefter benævnt lejer) det på vedhæftede oversigtskort med gul indramning viste areal, beliggende
Læs mereK O N T R A K T. vedrørende. Gennemførelse af Energispareaktiviteter Fast mængde energibesparelser
K O N T R A K T vedrørende Gennemførelse af Energispareaktiviteter Fast mængde energibesparelser 1. Parterne Imellem undertegnede, Net- eller Distributionsselskab: Virksomhed xx Adresse CVR-nr.: xx Kontaktperson:
Læs mereForretningsorden for selskabsbestyrelsen i Boligselskabet Sjælland
Kap. 1. Selskabsbestyrelsens beføjelser: 1. Selskabsbestyrelsens ansvar Selskabsbestyrelsen forestår den overordnede ledelse af boligselskabet. Den udøver de beføjelser og varetager de pligter, der tillægges
Læs mereVedtægter for Ejendomsforeningen Danmark
Vedtægter for Ejendomsforeningen Danmark Stiftet den 23. maj 1860 1 I 1 Navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Ejendomsforeningen Danmark. Foreningens navn forkortes ED. Foreningens binavne
Læs mereVedtægter for den selvejende institution ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE
5. november 2005 Vedtægter for den selvejende institution ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE 1: Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Andebølle Ungdomshøjskole er en uafhængig, selvejende institution med hjemsted
Læs mereFonden Bønnerup Fiskeri- og Lystbådehavn
V E D T Æ G T E R for Fonden Bønnerup Fiskeri- og Lystbådehavn 1. NAVN, HJEMSTED OG STIFTER 1.01 Fonden er en erhvervsdrivende fond, etableret i overensstemmelse med lov om erhvervsdrivende fonde. 1.02
Læs mereKøbenhavn, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner:
København, september 2015 Notat: Selskaber med begrænset hæftelse Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: Antallet af anpartsselskaber er steget fra ca. 77.700 selskaber i 2001 til ca. 199.500
Læs mereVedtægter for Alsvej Vindmøllelaug I/S
Vedtægter for Alsvej Vindmøllelaug I/S Navn 1 Interessentskabets navn er Alsvej Vindmøllelaug I/S. Hjemsted 2 Interessentskabets har hjemsted i Randers Kommune. Formål Interessentskabets formål er at skabe
Læs mereDet påhviler bestyrelsen at drage omsorg for, at interessentskabsfortegnelsen stedse er ajourført.
VedtægterforHunsebyVindmølelaugI/S 1Navn oghjemsted Interessentskabets navn er Hunseby Vindmøllelaug I/S. Interessentskabets hjemsted er Lolland Kommune. 2Formål Interessentskabets formål er at bidrage
Læs mereVEDTÆGTER FOR. AQUALIFE A/S (CVR nr. 26 05 86 51)
VEDTÆGTER FOR AQUALIFE A/S (CVR nr. 26 05 86 51) Bilag 1: Warrantprogram for Selskabets bestyrelsesformand Bilag 2: Warrantprogram for Selskabets direktør Side 2 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Aqualife
Læs mereVEDTÆGTER FOR I/S GJØL PRIVATE VANDVÆRK
VEDTÆGTER FOR I/S GJØL PRIVATE VANDVÆRK 1. Navn og hjemsted Selskabet, der er stiftet den 15. oktober 1986 er et interessentselskab, hvis navn er I/S GJØL PRIVATE VANDVÆRK Selskabet har hjemsted i Aabybro
Læs mereBekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler
(Gældende) Udskriftsdato: 18. november 2014 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 027.82K.271 Senere ændringer
Læs mereVedtægter for bestillingskontoret Grenaa Taxa
Vedtægter for bestillingskontoret Grenaa Taxa Grenaa Taxa s økonomiske forening har i henhold til Lovbekendtgørelse om taxikørsel m.v. nr. 107 af 30. januar 2013 og Bekendtgørelse nr. 405 af 8. maj 2012
Læs mereVedtægter. For. Grundejerforeningen Julsøvej af 2010
Vedtægter For Grundejerforeningen Julsøvej af 2010 Side 1 af 6 Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Julsøvej af 2010 og har hjemsted i området inden for lokalplan
Læs mereForeningen kan anvende navnet Maasaichild i internationale sammenhænge. Foreningen er stiftet den 16. september 2012.
Masaibarn c/o Kasper Birch Fredensgade 14,st,1 8000 Aarhus C Vedtægter gældende per 8. november 2015 info@masaibarn.dk www.masaibarn.dk MobilePay/Swipp 93 40 60 60 Registreringsnr. 5479 Kontonr. 2939077
Læs mere8. maj 2015 j.nr. ADB-031/cbh. Danske Forlag. Vedtægter
8. maj 2015 j.nr. ADB-031/cbh Danske Forlag Vedtægter Gyldige fra 8. maj 2015 I. Foreningens navn, hjemsted og formål Navn 1. Foreningens navn er Danske Forlag. Hjemsted 2. Foreningens hjemsted er København.
Læs mereEksempel på aftaleskabelon for eksterne samarbejder om forskning
Eksempel på aftaleskabelon for eksterne samarbejder om forskning Skabelonen er udformet mhp. at kunne fungere inspirerende for ledere, der indgår aftaler med eksterne partner om forskningssamarbejde. Som
Læs mereVEDTÆGTER FOR BESTILLINGSKONTORET. TAXI 4x27 (Aarhus)
VEDTÆGTER FOR (Aarhus) Udarbejdet i henhold til lov om taxikørsel og bekendtgørelse gældende pr. 29. august 2011. Udskrevet 6. maj 2015 Vedtaget 29. april 2015 VEDTÆGTER FOR (Aarhus) Foreningen Taxi 4x27
Læs mereVEDTÆGTER FOR RINGKØBING-SKJERN FORSYNING A/S
VEDTÆGTER FOR RINGKØBING-SKJERN FORSYNING A/S 1. Navn 1.1 Selskabets navn er Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S. 1.2 Selskabets hjemsted er Ringkøbing-Skjern Kommune. 2. Selskabets formål 2.1 Selskabets formål
Læs mereVedtægter 2015. F.E. Bording A/S
Vedtægter 2015 F.E. Bording A/S Vedtægter Som gældende pr. 23. april 2015 Selskabets navn, hjemsted og formål 1 Stk. 1: Selskabets navn er F.E. Bording A/S. Stk. 2: Selskabets hjemsted er Gladsaxe Kommune.
Læs mereUdpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi
Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi påkalder sig betydelig og berettiget interesse. Instituttet oplever, at der blandt
Læs mereSÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015
SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015 1. STANDSNING AF RENTETILSKRIVNING Basisbank kan til enhver tid vælge at standse rentetilskrivningen på misligholdte
Læs mereINTERESSENTSKABSKONTRAKT
Eksempel interessentskabskontrakt INTERESSENTSKABSKONTRAKT vedrørende 1. Interessenterne 1.1 Mellem undertegnede og og i det følgende benævnt interessenterne er der den truffet aftale om at etablere fælles
Læs mereKOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR. K/S Århus Bugt Linien
Advokatfirmaet Espersen Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn Tlf. 98 43 34 11 1202-0571 - LE/UJ KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR K/S Århus Bugt Linien 2 Mellem 3 er der d.d. indgået aftale om kommanditskab
Læs mereVEDTÆGTER. for. Tolne Skov ApS CVR-nr. 45 17 12 13
Advokatfirmaet Hjortlund & Partnere Nørresundby - Frederikshavn - Hjørring Sagsnr.: 403201 LFA/MHL Dato: 18. april 2011 Åstrupvej 9 DK-9800 Hjørring Telefon +45 9819 3800 Telefax +45 9892 7938 hjr@ahplaw.dk
Læs mereDANISH DESIGN ASSOCIATION. Vedtægter for Danish Design Association. Version 4.0
DANISH DESIGN ASSOCIATION Vedtægter for Danish Design Associion Version 4.0 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Danish Design Associion (DDA). Stk. 2. Danish Design Associions hjemsted er den kommune,
Læs mereVEDTÆGTER. Indholdsfortegnelse. Side.
1 Indholdsfortegnelse. Side. ' 01 Navn og hjemsted... 2 ' 02 Formål... 2 ' 03 Medlemmer... 2 ' 04 Medlemmernes rettigheder... 2 ' 05 Medlemmernes forpligtigelser.. 2 ' 06 Udtræden af selskabet... 3 ' 07
Læs mereADVOKATFIRMA VEDTÆGTER BISPEBJERG KOLLEGIET A/S
ADVOKATFIRMA VEDTÆGTER BISPEBJERG KOLLEGIET A/S VEDTÆGTER BISPEBJERG KOLLEGIET A/S (CVR-nr.: 19659038) 1 Selskabets navn er Bispebjerg Kollegiet A/S. Selskabets hjemsted er Københavns Kommune. 2 Selskabets
Læs mereVEDTÆGTER FOR FORENINGEN
KLOSTERGADE 28, 8100 ÅRHUS C TELEFON 86 19 64 00 TELEFAX 86 20 15 17 E-MAIL post@hoerlyck.com www.hoerlyck.com CVR-NR.: 26 82 27 42 DANSKE BANK KT. 3627 3627850034 H Ø R L Y C K & S T E F F E N S E N ADVOKATFIRMA
Læs mereVEDTÆGTER. for. Botilbud Utterslev Gamle Skole
VEDTÆGTER for Botilbud Utterslev Gamle Skole Cvr.nr. 32 80 44 89 Botilbud Utterslev Gamle Skole er en fond med hjemsted i Lolland Kommune. 1 2 Fondens formål er at drive socialpædagogisk virksomhed for
Læs mereStenhuggersektionen Vedtægter (ændret september 2013)
Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret september 2013) 1 Navn og hjemsted Laugets navn er Stenhuggerlauget og med binavnene Stenhuggerlauget i Danmark, Stenhuggersektionen og Stenhuggersektionen under Dansk
Læs mereForeningens internationale navn er Association of Danish Management Consulting Firms (ADMCF). Foreningens hjemsted er København.
VEDTÆGTER - MANAGEMENTRÅDGIVERNE (medlem af DI) 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er MANAGEMENTRÅDGIVERNE. Foreningens navn forkortes til MR. Foreningens internationale navn er Association of Danish
Læs mereVedtægter. for TDC A/S
Vedtægter for TDC A/S Selskabets navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er TDC A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene Tele Danmark Communications A/S (TDC A/S) TDC Totalløsninger
Læs mereVEDTÆGTER. for. (CVR-nr. 48 95 30 18) - 1 - PKK/169862/1380198-16
VEDTÆGTER for KRAKS FOND (CVR-nr. 48 95 30 18) - 1 - PKK/169862/1380198-16 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1 Fondens navn er Kraks Fond. 1.2 Fondens kontor og hjemsted er i Københavns Kommune. 2. STIFTELSE, SAMMENLÆGNING
Læs mereSamarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]
Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale
Læs mereOpstart af virksomhed
- 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål
Læs mereEFFEKTIV VOLDGIFT - IT-TVISTER AF CARSTEN RAASTEEN VOLDGIFTENS DAG 22. MARTS 2012
EFFEKTIV VOLDGIFT - IT-TVISTER AF CARSTEN RAASTEEN VOLDGIFTENS DAG 22. MARTS 2012 OVERSIGT Hvad er effektivitet inden for voldgift? Hvorfor voldgift? Kan voldgift være effektiv? Særligt om IT-sager Midler
Læs mereVedtægter. for Helsinge vandværk S.M.B.A.
Vedtægter for Helsinge vandværk S.M.B.A. Side 1 af 11 1. 1.1 Selskabets navn er Helsinge Vandværk s.m.b.a. 1.2 Selskabet er et selskab med begrænset ansvar. 2. 2.1 Selskabets hjemsted er Helsinge Kommune.
Læs mereVedtægter. Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82
Vedtægter Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82 Indholdsfortegnelse 1 Selskabets navn og formål 3 2 Selskabets kapital og aktier (kapitalandele) 3 3 Bemyndigelse til gennemførelse af kapitalforhøjelse
Læs mereRengøringsaftale. Side 1 af 8. Mellem Nukissiorfiit Hovedkontor Issortarfik 3 3900 Nuuk. I det følgende kaldet Kunde. XXXX
Rengøringsaftale Mellem Nukissiorfiit Hovedkontor Issortarfik 3 3900 Nuuk I det følgende kaldet Kunde. og XXXX I det følgende kaldet Leverandøren Side 1 af 8 1. Aftalens retlige grundlag:... 3 2. Rengøringsaftalens
Læs mereRegler for juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager
Regler for juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager 1 Disse regler for afgivelse af juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager gælder, når parterne enten ved allerede opståede eller i forbindelse med fremtidige
Læs mereVEDTÆGTER. For. Grundejerforeningen Rytterdamsparken. Navn og hjemsted: 1. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rytterdamsparken.
VEDTÆGTER For Grundejerforeningen Rytterdamsparken Navn og hjemsted: 1. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rytterdamsparken. 1.2. Foreningens hjemsted er Brøndby Kommune og adressen er den til
Læs mereADVOKAr AK~ESELSKAB ET [BORCHJ. Svendborg - Rudkøbing Tif. 62 21 01 01 post @ borch-advokater.dk. Stiftelsesdokument Langeland Spildevand ApS
ADVOKAr AK~ESELSKAB ET [BORCHJ Svendborg - Rudkøbing Tif. 62 21 01 01 post @ borch-advokater.dk 6653-0001 Stiftelsesdokument Langeland Spildevand ApS Undertegnede stifter Langeland Forsyning NS Vågebjergvej
Læs mereKONTRAKT. mellem. Guldborgsund Vand A/S CVR. nr. 32 55 99 80 Gaabensevej 116 4800 Nykøbing F. [Indsættes ved kontraktindgåelsen]
KONTRAKT mellem Guldborgsund Vand A/S CVR. nr. 32 55 99 80 Gaabensevej 116 4800 Nykøbing F. og [Indsættes ved kontraktindgåelsen] vedrørende "Pleje af grønne områder" 1 Guldborgsund Vand A/S CVR. nr. 32
Læs mereVedtægter for. Andelsselskabet Ejby Vandværk
Vedtægter for Andelsselskabet Ejby Vandværk 2 1. Selskabet, der er stiftet den 8. marts 1965, er et andelsselskab, hvis navn er Andelsselskabet Ejby Vandværk. Selskabet har hjemsted i Skovbo kommune. 2.
Læs merePartnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 1. del
- 1 Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 1. del Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) De fleste danske virksomheder inden for liberale erhverv, hvor der er mere end en ejer, drives som
Læs mereBNC Holding ApS Markskellet 4 Bønnerup Strand 8585 Glesborg CVR-nr.: 29 81 23 22
CVR-nr.: 29 81 23 22 ÅRSRAPPORT 1. juli 2014 til 30. juni 2015 (7. regnskabsår) Godkendt på selskabets generalforsamling, den 12. december 2015 Kirsten Kaagh Mogensen Dirigent Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger...
Læs mere1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er BUILDINGCONTROL DANMARK, efterfølgende kaldet Foreningen.
1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er BUILDINGCONTROL DANMARK, efterfølgende kaldet Foreningen. Foreningens hjemsted er København. 2 Foreningens formål Foreningen har det formål at udbrede
Læs mereVEDTÆGTER August 2008
VEDTÆGTER August 2008 For SCF Technologies A/S (CVR nr. 27 43 99 77) ( Selskabet ) 1. Navn 1.1 Selskabets navn er SCF Technologies A/S. 1.2 Selskabets binavn er SCF Holding A/S (SCF Technologies A/S).
Læs mereVejledning til standardansættelseskontrakt mellem en Pro/Golfklub og en Assistent
Vejledning til standardansættelseskontrakt mellem en Pro/Golfklub og en Assistent Denne vejledning omfatter generelle retningslinjer til den af PGA og DGU udarbejdede standardansættelseskontrakt for golftræner
Læs mereVEDTÆGTER. for. Assens Forsyning A/S 900985 13601 / 2750234
VEDTÆGTER for Assens Forsyning A/S 900985 13601 / 2750234 1 Selskabets navn, hjemsted og formål: 1.1 Selskabets navn er Assens Forsyning A/S. 1.2 Selskabets hjemstedskommune er Assens Kommune. 1.3 Selskabets
Læs mereAftale om Betalingsservice (Gælder fra den 1. november 2009 for både eksisterende og nye kunder)
Aftale om Betalingsservice (Gælder fra den 1. november 2009 for både eksisterende og nye kunder) Betingelser 1. SKANDINAVISKA ENSKILDA BANKEN må, om ønsket, gennemføre betalinger via PBS (Pengeinstitutternes
Læs mereVedtægter for. Fonden VisitAarhus
Vedtægter for Fonden VisitAarhus 1. Navn Fondens navn er Fonden VisitAarhus. Fondens hjemsted er Århus Kommune. Fonden er stiftet af: Erhverv Århus (oprindelig Aarhus Handels- og Industriforening) Århus
Læs mereVedtægter for Dansk Håndværks Garantiordning
Vedtægter for Dansk Håndværks Garantiordning Gældende fra 1. januar 2012 1. Formål Garantiordningens formål er at sikre og udbygge et tillidsfuldt forhold mellem forbrugere og entreprenør- og håndværksvirksomheder,
Læs mereAktionærerne i Comendo A/S, CVR-nr. 26 68 56 21 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling, der finder sted:
FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 107 4. oktober 2010 Til aktionærerne i Comendo A/S Aktionærerne i Comendo A/S, CVR-nr. 26 68 56 21 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling, der finder sted: tirsdag, den
Læs mereKontrakt. mellem Kunden V./ Rigspolitiet Koncernservice CVR-nr.17143611 Polititorvet 14 1780 København V. (herefter benævnt Kunden)
Kontrakt mellem Kunden V./ Rigspolitiet Koncernservice CVR-nr.17143611 Polititorvet 14 1780 København V (herefter benævnt Kunden) og Kunde CVR-nr. Adresse (herefter benævnt Leverandøren) (sammen benævnt
Læs mereBekendtgørelse om vedtægter for private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)
BEK nr 1043 af 08/11/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 027.82K.271
Læs mereTillægsaftale om Betalingsservice
Tillægsaftale om Betalingsservice 1. Debitorer i Betalingsservice 1.1 Kunden og GrønlandsBANKEN, Postboks 1033, 3900 Nuuk, banken@banken.gl har dags dato i henhold til Aftale om Netbank indgået følgende
Læs mereVedtægter for Forening for Gratis Internet via Vedvarende Energi
Vedtægter for Forening for Gratis Internet via Vedvarende Energi 1 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Forening for Gratis Internet via Vedvarende Energi Foreningen har hjemsted i Hvidovre Kommune 2 FORMÅL
Læs mereVedtægter. for. Vedtaget på den ordinære generalforsamling den 30. april 2014
Vedtægter for 2014 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den 30. april 2014 1 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Boghandlerforeningen. Dens hjemsted er Københavns kommune. 2 Formål m.v. 1 Foreningens
Læs mereVedtægter for Lyngby Delebil
Vedtægter for Lyngby Delebil 1 Navn og hjemsted 1.1. Foreningens navn er Lyngby Delebil FMBA. 1.2. Foreningens hjemsted er Lyngby-Taarbæk kommune. 2 Formål 2.1. Foreningens formål er at indkøbe, lease
Læs mereVedtægter for Skanderborg Junior Sejlklub
Vedtægter for Skanderborg Junior Sejlklub 1 Navn og hjemsted Foreningen Skanderborg Junior Sejlklub er stiftet den 17. marts 1981 og har hjemsted i Skanderborg Kommune. 2 Formål Foreningens formål er at
Læs mereStk. 3. Pensionskassens midler må ikke anvendes til andre formål end de i denne vedtægt nævnte.
Vedtægt for Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr. 71 97 15 11 Navn, hjemsted og formål 1. Pensionskassens navn og hjemsted Pensionskassens navn er Pensionskassen for Sygeplejersker
Læs mere