KULØRT PAPIR TIL BOGBIND
|
|
- Margrethe Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KULØRT PAPIR TIL BOGBIND AF ANKER KYSTER I Almindelighed er Papir jo tødt hvidt, men man kan tarve den flydende Papirmasse, før den gaar i Maskinen. Derved bliver Produktet ensfarvet helt igennem, det kaldes simpelthen farvet, medens man ved kulørt Papir forstaar det, som kun er malet, mønstret eller marmoreret paa den ene Side og beregnet til ved Paaklæbning at dække et andet Materiale. Her skal kun omtales det Papir, som egner sig til Forsats og Overtræk paa Bogbind, en Artikel, der i Tidens Løb er otret meget Arbejde og stor Opfindsomhed paa. Vil man have nærmere Rede paa det kulørte Papir, er det nødvendigt at kende de, tidt lidt mystiske, Fremgangsmaader, man gennem de torskellige Tider har anvendt for at fremstille de mangtoldige brogede Mønstre. Renaissance- og Baroktidens Sans tor Guld og stærke Farver kender vi bl. a. gennem Østerlands og Europas Bogbind og Gyldenlæder. Til tarveligere Brug, hvor Holdbarhed var mindre vigtig, søgte man at efterligne Tapeterne i det saakaldte Gyldenpapir. Det brugtes hovedsagelig til Forsats i Skindbind og tryktes i Italien og Sydtyskland, hvilket vi véd, tordi Fabrikantens og Byens Navn ofte er trykt i Kanten at Arkene. Man
2 KULØRT PAPIR TIL BOGBIND strøg Papiret over med en Dækfarve, og med graverede og varme Metalplader trvktes Mønstret deretter med Bladguld eller uægte Metal. Det ældste havde Guldbund, hvori Ornamenterne stod i Reliet i Papirets Farvetone; senere gav man Papiret forskellige Farver før Trykningen, saaledes at t. Eks. ved regelmæssig kvadrerede Mønstre Farverne vekslede i Kvadraterne, og ved de meget yndede blomstrede fik man mønjerøde og brunlilla Blomster og irgrønne Blade trem paa Guldgrunden. I det 18. Aarhundrede finder man omvendt ofte selve Ornamenterne trykt i Guld paa den tarvestrøgne Flade, og de sidste Udløbere fra vor l id af den Art Papir indeholder Helgenbilleder, som omvandrende Tiggermunke i Tyrol klipper fra hverandre og forærer til Børnene. Gyldenpapiret, som egentlig var en Imitation, blev selv imiteret, idet man istedetfor Metal skar Træmodeller, trykte dem med en klæbrig Farve og overpudrede dem med Broncepulver. Det overflødige Pulver kunde Dagen efter drvsses af; men man behøvede jo hverken det skinnende og dyre Guld eller den matte Bronce; Farver alene var ogsaa godt. Det saa man i de saakaldte Kattuntrykkerier, som var oprettet i det 18. Aarhundrede, og som mønstrede de Bomuldsstofier, der brugtes til Kjoler, Gardiner eller Sengeomhæng. Mønstret blev skaaret i tykke Træplader,»Forme«, som ikke var større, end at de kunde fattes med én Haand, og ved at trykke den ene af ved Siden af den anden fyldtes det endeløse Kattunstof. Ogsaa Flertarvetryk anvendtes, idet den ene Forms Udskæring passede ind i den andens, og tor at trykke nøjagtigt var der en Stift i alle fire Hjørner, som angav, hvor den næste Form,
3 62 KULORT PAPIR TIL BOGBIND»Pasformen«, skulde sættes til. Til spinkle Mønstre slog man forskelligt formede Messingstifter i Træklodserne, gav dem et Pres, saa de alle stod lige højt op over Formen, og undgik derved de vaade Farvers gradvise Ødelæggelse af Træformene. Dette Arbejde kunde jo lige saa godt gøres paa Papir; det blev ogsaa gjort, naar Mønstret var gaaet af Mode eller Formen blev forslidt, og vi kalder det endnu Kattunpapir. Der er blomsterfyldte og vredne Rokokoformer, Strømønstre, stribede, krøllede og tærnede Louis seize i dæmpede Farver eller smaamønstrede i kraftige Farvemodsætninger. 1 Italien bruger man endnu denne Fremgangsmaade, og for c. 30 Aar siden dukkede en Mængde gamle venetianske Forme op i Miinchen, hvor de straks blev taget i Brug. Her i København har man trykt Kattunpapir paa stærktfarvet Bund til Katekismer og Skudsmaalsboger saa sent som i Treserne. Mange Forme er gaaet tabt, bl. a. er der fyret under Dampkedlerne med dem, da visse Farverier, forhenværende Kattuntrykkerier, gik over til Dampdrift; de endnu bevarede er næsten alle havnede i Nationalmuseet og flere Provinsmuseer, særlig den rekonstruerede Farvergaard i Aarhus. Selvfølgelig afløstes Haandtryk i det 19. Aarhundrede af Maskinen, hvori man indsatte en graveret Metalvalse og lod Arkene eller Papirrullen løbe igennem, én Gang for hver Farve. Som Regel var Valsetryk-Papiret ensfarvet og med smaamønstret, prikket, streget, geometrisk Tegning; man finder det paa Bagsiden af gamle Spillekort, klæbet som et Slags Skaft paa Grifler og i Bøger fra ; det virker dér med et hyggeligt gammeldags Præg. For et Hundrede Aar siden blev Stevtryk almindeligt; Tegningen ætses i Stenen, en Sten for hver Farve, og Aftrykkene
4 KULØRT PAPIR TIL BOGBIND faar en behagelig Blødhed, l yske Litografer har navnlig excelleret i deres»biedermeier«- og»jugend«-stil-, og mange Kunstnere har givet sig at med den Art Papirer, oftest med afpassede Mønstre til bestemte Værker. Der er Grund til at nævne, at Th. Bindesbøll har komponeret rigt varierede Flademønstre, og at transke saarede Kunstnere sluttede sig sammen efter Verdenskrigen og udførte gode Ting baade i gammel og ultramoderne Retning. Af og til er naturligvis ogsaa Zinkætsning brugt til Forsatstryk, ligeledes Farvetræsnit fra Japan med den velkendte, lidt stiliserede Naturalisme og smukke Farvevirkning. Nutiden har fundet Materialer, som er lettere at skære i end Metal og Træ, nemlig Linoleum og Gummi. Hvis Farven er tilstrækkelig lind, behøves der ikke nogen Maskine for at trykke det; Papiret lægges henover Linoleumet og stryges til med Haanden, eller det kan lægges om en Valse, som rulles over Papiret med sin egen Vægt og lidt Haandkratt. I Fag- og Kunstindustriskoler trives denne Teknik i udstrakt Maalestok, ligeledes Tryk med Skabeloner udskaarne i svært Papir. Alle de kulørte Papirer, som hidtil er nævnt, har det tilfælles, at der tørst og fremmest maa foreligge en Tegning, et dekorativt Flademønster maleriske og naturalistiske Motiver skulde helst undgaas og med dette Tapetmønster i smaat Format staar og falder deres Betydning som Kunstindustri. Farverne og Papirets Modtagelighed kan fremhæve eller ødelægge Tegningen, det er Trykkeren ansvarlig tor, men selve Trykningen fordrer kun Omtanke og Akkuratesse. Flelt anderledes ligger Sagen for det ægte marmorerede Papirs Vedkommende; her ar
5 64 KULØRT PAPIR TIL BOGBIND bejdes paa fri Haand, og her kan det ene Ark stadig blive anderledes end det foregaaende, ja, det maa nødvendigt blive det, selv om man søger at gøre dem ens. Tegningen fødes under Arbejdet, der behøves ingen Maskiner, kun lidt primitivt Værktøj, Friskhed, Fantasi og Haandelag. Den første simple Begyndelse var at stryge Arkene ensfarvet med Pensel, og paa gammelt haandgjort Papir virker det ofte smukt med mættede Dækfarver, det kaldes Glanspapir, selv om det er mat; ved at tage en anden Farve i Penslen og lade den svippe knappenaalsstore Farvestænk ned paa det tørrede ensfarvede Ark Hk man en ny Virkning frem, Sprængpapir. En yndet Sammenstilling var sorte Stænk paa brunlig Bund,»Vibeæg«, en lys og en mørk graalig,»granit«, o. s. v. Mens Stænkene endnu var vaade, kunde man stænke Papiret over med større Vanddraaber, holde det skraat, saa at Vandet rislede ned ad Arket og trak Farvedraaberne med sig i lange uregelmæssige Striber. Ved at bøje Papiret eller lægge det paa et ujævnt Underlag, dirigerede man Draaberne, saa de flød i bestemte Mønstre, i»træmarmor«kunde man med lidt god Vilje se et Træ med Stamme og Grene; større Farvestænk, eventuelt paa vaad Bundfarve eller tilsat forskellige Kemikalier, gav et helt andet Udseende og blev meget anvendt i forrige Aarhundrede under Betegnelser som»agat-«,»carrara-«og»gustavmarmor«. Man kan gisne paa, at Opfindelsen af det saakaldte Klistermarmor henimod Aar 1700 er sket ved, at to ensfarvede vaade Ark tilfældig har berørt hinanden. Ved at skille dem ad trækker Farven sig nemlig i et karakteristisk smaabuet-stribet Mønster. Blander man rigeligt med Klister i Farven, tegner fast med sin Negl
6 KULØRT PAPIR TIL BOGBIND 6 5 eller en Pind henover Bagsiden at saadanne to sammenlagte Ark og deretter trækker dem tra hinanden, staar Farven lys med ulden Kontur, hvor man har berørt Papiret. Smører man Klisterfarve paa et Ark, kan man ogsaa tegne direkte deri med Fingrene, en Pind tildannet som en Kam med taa Tænder eller paa anden Maade. tingrene eller Kammen tøres med glidende Tryk og skyder Farven til Side, mens den samtidig lægger sig i tykkere Lag langs Tegningen; derved bliver Konturen mørkere end Bunden, Tegningen lysere. Det gamle Klistermarmor, eller Hernhuterpapir, som det ogsaa kaldes, blev mest gjort med skraastribede bølgede Linjer og holdt i kraftige blaa, matrøde eller okkerbrune Farver, otte med alle Farver blandede paa samme Ark; det blev lavet at Bogbinderne og anvendt baade til Forsats og Overtræk. Det gik at Brug henimod Aar 1800; sporadisk har det holdt sig noget længere, som f Eks. i Flensborg; men det blev taget op igen i 1892 i en ung Bogbinders Værksted i København, nemlig hos Forfatteren af denne Artikel, og det blev dets Renaissance. Da det er et let lært og fornøjeligt Arbejde, tog først og fremmest andre Bogbindere fat, baade her og i Udlandet, men vore bedste Kunstnere, som Joakim Skovgaard og Tb. Bindeshøll, blev ogsaa ivrige og har udført baade tamasitulde og prægtige Arbejder. Der er ingen Ende paa Variationer og Paafund, med større og mindre Penselstrøg,Tryk med Gummibold, udskaarne Forme og Valser fra helt smalle til store, som spænder over hele Ark; hver gør det paa sin Vis. Det kgl. Bibliotek ejer en Stambog indbunden i persisk Guldbrokade og indeholdende østerlandsk Papir, paa hvilket der er s
7 66 KULØRT PAPIR TIL BOGBIND Optegnelser daterede Konstantinopel En Del Blade er marmorerede i den Art, vi nu kalder Bakkemarmor, en Teknik, som efter al Sandsynlighed er østerlandsk, og som over Tyskland naaede Paris c og Danmark henimod Aar Disse Stambogsblade er de ældste Prøver, vi kender, paa denne Opfindelse, som for første Gang er beskrevet 1689 at den ogsaa paa andre Omraader bekendte Kemiker Johannes Kunkel. Principet bestaar i, at man i en flad Bakke har en slimet, tykflydende Væske,»Grunden«, paa hvis Overflade Vandfarver bringes til at flyde og sprede sig. Ved at lægge et Ark Papir ovenpaa optages de svømmende Parver paa Arket, som deretter hænges til Tørring og eventuelt glittes mer eller mindre blankt, enten med en Flintesten ved Haandkratt eller i Maskine med Satinérvalse. Grunden kan være mættet med Gummi tragant. Afkog af Hørfrø eller Karagheen-Mos. De lintrevne Farver tilsættes Oksegalde, Sæbevand, Terpentin eller andre Væsker, som dels s^ør dem lette og dels forhindrer dem i at blandes indbyrdes. Farven stænkes paa med Pensel og breder sig ud over Fladen, næste Farves Draaber skafter sig Plads ved at skyde første Farves til Side, og Mønstret taar en stærk Lighed med aaret Marmor. Nu kan man med en Pind eller Naal, som trækkes gennem Væsken, forandre Tegningen, saa at den flyder ud i spinkle Farvetraade eller fintsvungne Flader ikke ulig de H- erurer, man kan danne 1 Øllebrød med Høde paa. 1 rækker man Væsken med Farvelaget i lige Striber, og føres en Kam paa tværs af Striberne, fremkommer det smaabuede»kammarmor«, og ved en roterende Bevægelse det spiralformede»sneglemarmor«. Dette er de klassiske Mønstre i blaalige, orange- og karminrøde
8 KULØRT PAPIR TIL BOGBIND 6 7 I oner, af og til med lidt sort eller grønt, men der findes mange andre. Enkelte Farvedraaber i Mønstret kan tegnes om til Blomster og Blade eller andre Figurer; det blev samtidig fundet paa af en tysk Kunstner og en dansk Bogbinder, uden at dog Resultaterne havde synderlig Lighed, kun Fremgangsmaaden stemmede overens. Efter lidt Mistro vakte det en Del Opsigt i Fagkredse, men ikke mindre forbavsende var det tor nogle Aar siden at opdage, at Metoden med alle dens Smaatriks fandtes anvendt paa tyrkiske Bind tra det 18. Aarhundrede i Universitetsbiblioteket. (Se: Vilh. Bruun, Det er dog en dansk Opfindelse. Anker Kysters marmorerede Papir. Tidsskrift for Kunstindustri 1898.) 1 det 17. og 18. Aarhundrede trivedes Hemmelighedskræmmeriet frodigt i alle Haandværkeres Værksteder, og naturligvis var I remstillingen af det farveglade Marmor-Forsatspapir en at de Operationer, som Mesteren eller en betroet Svend foretog bag Laas og Lukke. Enkelte Bogbindere har produceret saa meget, at de kunde sælge til deres Kolleger, og det var efterhaanden blevet en Salgsvare paa Leipzigermessen. Henimod Aar 1800 oprettedes Specialværksteder, de enkelte Bogbinderes ejendommelige Mønstre hørte op, og alle købte deres Forbrug, da de saa deres tordel derved. 1 det 19. Aarhundrede var Papiret teknisk set udadleligt, kunstnerisk set langt ned ad Bakke; det var blevet til slikkede, banale, blanke Forsatser, altid paa hvidt og daarligt Papir, saaledes som det i Reglen gaar med Fabriksarbejde. I tyske Fagbøger kan man læse om, hvilken Verdensartikel deres»buntpapier«er bleven, hvor mange Millioner der omsættes tor, og hvor mange Hundrede Mand der beskæftiges
9 68 KULØRT PAPIR TIL BOGBIND i disse Fabriker. Ligesom hos Glaspustere og Guldslagere gaar Børnene Faderen tilhaande, bliver med l iden opøvet og lærer alle geheime Kneb. Et pudsigt Uheld havde en af de største Fabriker for en Snes Aar siden, idet den ansatte en kunstnerisk Leder, en kendt Bogbinder, som viste sig at mangle Farvesans og hurtigt maatte bort igen. 1 Frankrig og Belgien arbejdes i mindre Stil, men med mere Smag; herhjemme blev der oprettet en Marmoréranstalt i Vi havde en kunstindustriel Opgangsperiode i Aarene etter Udstillingen i 1888, og da tog førnævnte Bogbinder Initiativet til selv at lave sit Bakkemarmor. Det var en ny Maade at særpræge Bogbindene paa, eftersom Papiret nu kunde passes til efter hver enkelt Bog med betydelig friere Farvevalg. Stødet kom samtidig med, at det moderne Klistermarmor tog Fart, og der eksperimenteredes paa mat haandgjort, japansk eller tarvet øo; ejodt Papir, med nye, mere enkle tarvevirkninger og ikke mindst med dristige Farver i bredtsvungne krattige Mønstre. Der er noget underligt opflammende og spændende ved at marmorere; man svælger til sidst i Farver og imønstre, man kan næsten ikke høre op, selv om det tekniske driller, og saa er det tidt det rent tilfældige, som giver de smukkeste og morsomste Resultater. Marmorérbacillen smittede andre Bogbinderier, den bredte si^ gennem Udstillinger og Besøg ud over vore Grænser. Udenlandske Museer købte nu Prøvesamlinger, Fagskolerne underviste deres Elever i Finesserne, selv Fabrikerne tog ved Lære, de optog den matte Overflade, Marmorering paa haandgjort eller farvet Papir og anstrengte sig med at lægge Produktionen om i den ny Retning. Flere Kunstnere har torsøgt at
10 KULORT PAPIR TIL BOGBIND 69 bringe nye brugelige Former ind i Bakkemarmoret, men det tordrer en Del Øvelse at bringe Harmoni mellem de levende Farver og den træge Grund, Arbejdet er ikke bleven ført igennem, hvad det nok fortjente. Sluttelig kan nævnes, at marmoreret Papir tillige er et Samlerobjekt; visse gamle Ark har temmelig høj Værdi, og selv om naturligvis Museerne har de største Samlinger, findes der dog ganske betydelige paa private Hænder; der har været en tilsalgs paa 11,500 Ark. Specialudstillinger har fundet Sted i Berlin, Prag, Danzig og nylig i det danske Kunstindustrimuseum. Vi har nu meddelt lidt om det kulørte Papir, fulgt det marmorerede fra dets Begyndelse hos de gamle Haandværkere, dets hundredaarigevandring gennem Fabrikerne og endelig set, hvorledes det delvis er vendt tilbage og har udviklet sig i sit gamle Hjem. Dér bør det ogsaa fremtidig vokse videre som Værkstedsarbejde med alle dettes Fortrin.
11 Gyldenpapir med mønjerøde, gule, blaagrønne, violette og lilla Figurer i Relief paa Guldbund. 18. Aarhundrede, Bayern. Broncetryk paa brunviolet Glanspapir. 18. Aarhundrede.
12 >^r 531. & VJhÉtrffa5\ t Kattunpapir fra det 18. Aarhundrede. Gult, rødt, grønt og blaagrønt paa hvid Bund. lw// Kattunpapir med karminrøde Blomster og grønne Blade. Tyskland, c
13 Japansk Farvetræsnit. Mørkeblaa Bund med graa og brunlige Fugle, c Dansk Klistermarmor fra det 18 Aarhundrede. Tegnet med to Fingre og en spaltet Pind.
14 Stentryk, rødt og sort paa grøn Bund, efter Tegning af Th. Bindesbøll, c Uansk Klistermarmor fra det 18. Aarhundrede. Tegnet med Fingre og Kam.
15 Tyrkisk Stambogsblad i gult, orange og graablaat. Udført før i^yss Bakkemarmor med blaagraa, røde og gule Stéenk. 18. Aarhundrede, Danmark
16 Blomstermarmor med røde Blomster og grønne Blade paa gullig Bund. 18. Aarhundrede, Tyrkiet. Kammarmor med Snegle, rødt, blaat, gult og grønt. 18. Aarhundrede, Danmark.
17 Kt n J'. Bakkemarnior,»gr;esk«Mønster, med gule, blaa, røde og sorte Aarer paa graagullig stribet Bund. Tyskland, c. Fransk Bakkemarmor, kæmmet i blaa, blaagraa, mørkerøde og brungule Farver. C. 1900
18 Marmor med røde Ornamenter paa orangefarvet Bund. Udført af Anker Kyster, c Olivengrønt Klistermarmor. Udført af Th. Bindesbøll, c
KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?
KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa
Læs mere'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-
O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereGjorde kinesere kunsten efter
Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde Gjorde kinesere kunsten efter Et knap 250 år gammelt håndmalet tapet er»genfødt«på Gammel Estrup Herregårdsmuseet på Djursland. En malermester har med små pensler
Læs mereStaalbuen teknisk set
Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige
Læs mereAFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT
AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,
Læs mereBrødrene Hartmann A/S - Lærervejledning
Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Brødrene Hartmann A/S (herefter Hartmann), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere
Læs mereFOR den, som vil studere Bøgernes ydre Dekoration, synes et overvældende
DANSKE BOGRYGGE HOVEDFORMER I DE SIDSTE HUNDREDE AAR Af ANKER KYSTER FOR den, som vil studere Bøgernes ydre Dekoration, synes et overvældende Materiale, i ypperlige Gengivelser og Beskrivelser, navnlig
Læs mereBILLEDER AF LORENZ FRØLICH
BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.
Læs mereKUNSTBOG SOM BOGKUNST
KUNSTBOG SOM BOGKUNST Nogle boghaandværksmæssige betragtninger om formater, reproduktionsteknik og papir, om nyere danske kunstbøger og udstillingskatalo'ger. KUNSTBØGER er som regel for store. De er vanskelige
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereNogle moderne franske luksusbind
Nogle moderne franske luksusbind Af BENT ANDRÉE Den blændende teknik, som de bedste blandt de franske bogbindere er i besiddelse af, kan først rigtig vurderes, når man står med et af deres bogbind i hånden
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereForblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereGAMLE DANSKE PAPIRBIND
GAMLE DANSKE PAPIRBIND AF HENRIK PARK Den, der dømmer sine Medmennesker efter den gamle Sentens»vis mig dine Bøger og jeg skal sige dig hvem du er«, vil unægtelig faa et mærkeligt Indtryk af undertegnedes
Læs mereHakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs merehurtige juleideer ı dekoration
hobby ı dekoration 10 hurtige juleideer Står du og mangler en hurtig venindegave? En dekoration til første søndag i advent? Eller har du glemt at købe kalenderlys? Læn dig tilbage, og lad dig inspirere
Læs mereI dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.
I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereen mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her
Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereAskepusteren og Ønskekvisten
Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun
Læs merelav dit eget minijuletræ
Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann lav dit eget minijuletræ miniature overdådig jul i Hvis du ikke har plads til et stort og flot juletræ, men gerne vil have den hyggelige stemning, er der heldigvis andre
Læs mereDoktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mere1. Find skulpturen. Danserindebrønden
1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mereMeddelelse om uregistrerede gravhøje formentlig bronzealderhøje på matrikel 2u, Ellede By, Raklev.
Meddelelse om uregistrerede gravhøje formentlig bronzealderhøje på matrikel 2u, Ellede By, Raklev. I forbindelse med detektorsøgning på matr. 2u, Ellede By, Raklev, der ejes af Niels Roer, Elledevej 37b,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet
Læs mereTællelyset. af H. C. Andersen
Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge
Læs mere4. Søndag efter Hellig 3 Konger
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDET DANSKE KUNSTINDUSTRI MUSEUMS UDSTILLINGER
185. s? DET DANSKE KUNSTINDUSTRI MUSEUMS UDSTILLINGER cxxvm UDSTILLINGEN AF BODIL MULLER's ILLUSTRATIONS ARBEJDER FOR KUNSTINDUSTRIMUSEET OG ANDRE INSTITUTIONER MARTS APRIL 1918 D ER er næppe to Museer
Læs mereHistorien om en Moder. Af H.C. Andersen
Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,
Læs mereForblad. Malerarbejde i Dag. Robert Rasmussen. Tidsskrifter. Arkitekten 1942, Ugehæfte
Forblad Malerarbejde i Dag Robert Rasmussen Tidsskrifter Arkitekten 1942, Ugehæfte 1942 Malerarbejde i Dag Af F01 manden foi De danske Maleres Forsøgsstation, Malermester Robe1 t Rasmussen Malerfaget er
Læs mereKREATIVT LYSVÆRKSTED
KREATIVT LYSVÆRKSTED Leg med voks gennem form, farve og forskellige materialer, fra et enkelt dyppelys til et større kunstværk. Der er ikke bare 2-3 forskellige teknikker eller muligheder for at fremstille
Læs mereRiv tæppet væk under dine gæster
.DK/PLUS Riv tæppet væk under dine gæster Hvor stort skal tæppet være? Hvor skal det ligge? Og hvordan skal tæppet placeres, hvis man ønsker at todele sit værelse? Følgende guide giver et overblik over
Læs mereI N D H O L D F O R O R D G R Ø N L A N D S K E S T R E G E R A N N E - B I R T H E H O V E S G R A F I S K E V Æ R K V Æ R K F O R T E G N E L S E
G R Ø N LA N D S K N 6 Y. R S G P T R A M F B I K R A 2 F 0 A 0 8 N N S T R G R 4. B I J R A T N H U A H R 2 O 0 V 0 9 I N D H O L D 3 4 6 7 8 10 14 18 20 20 20 22 F O R O R D G R Ø N L A N D S K S T R
Læs mereFaaborg Museum Indgangspartiet
Faaborg Museum Faaborg Museum er tegnet af arkitekt Carl Petersen (1874 1923) og blev åbnet i 1915. Museet blev bygget til at rumme konservesfabrikant og mæcen Mads Rasmussens samling af fynbokunst, da
Læs mereSprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923
Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de
Læs merePastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)
Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereFor Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereArk No 29/1878. Til Byraadet.
Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo
Læs mereUrkokken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereInspirationshæfte. Herlige og sjove tips til dig og dit kreative barn. Colorona er en del af
Inspirationshæfte Herlige og sjove tips til dig og dit kreative barn Colorona er en del af FESTLIGE RAM R SJOV MED PAP M L PÅ S SMYKKER FARVERIGE HÅNDAFTRYK FINURLIGE FIGURER FANTASTISK KUNST ANSIGTSMALING
Læs mereforekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord.
En forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. HaNB li,subon. Sirelven munder ud som en omtrent 4 km. lang fjord paa grænsen mellem Stavanger og Nedenes amt. 5 km. i ny. derfor gaar
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereSommersange for guitar. Mogens Sørensen
Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer
Læs mereÆblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.
Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.
Læs mereOpsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht
Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.
Læs mereLLZ DESIGN SKABELONER OG STENCILS
DANSK DESIGN LLZ DESIGN SKABELONER OG STENCILS Danmarks største katalog med skabeloner og stencils til din hobby. Til alt hyggeligt hobbybrug med farver og fornøjelser. Brug kataloget. Vær kreativ. Skabeloner
Læs mereAf: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill
5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har
Læs mereDen nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereSønderjyllands Prinsesse
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereSaa blæser det op igen
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereSociale Forskydninger og tekniske Fremskridt leder os stadig ad
MØBLERING Af Arkitekterne Fritz ScllZegel og Magnus Stepi1fmsen. Sociale Forskydninger og tekniske Fremskridt leder os stadig ad. nye Veje. Boligen afspejler den menneskelige Livsførelse, og dens Udformning
Læs mereHr. Norlev og hans Venner
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent
Læs mereDyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen
Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske
Læs mereFOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK
K A N O N FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK Flora Danica 2 Flora Danica er et middags- og dessertservice af porcelæn, udført på Den Kongelige Porcelainsfabrik 1790-1802. Det særlige ved Flora Danica-stellet
Læs mere2. Fagklasse / Dekorative teknikker
Udvendig kabine 1. Kabinen afrenses indtil cementfiberpladen, på begge sider. 2. Væggene klargøres 3. Opsæt konsulenttapet på væggene, både udvendigt og indvendigt, samt på udvendig side af dørpladen.
Læs mereDESIGNPRODUKTER AF HØJ KVALITET TIL BOLIGEN
DESIGNPRODUKTER AF HØJ KVALITET TIL BOLIGEN XO Living udvikler, producerer og sælger designprodukter af høj kvalitet til boligen. Alle produkter fra XO LIVING er boligtilbehør i høj kvalitet. Alle produkterne
Læs mereTHORVALDSEN OG MARMORET
THORVALDSEN OG MARMORET Der er skrevet og skrives stadig meget om Thorvaldsen. Han er ubetinget den danske Kunstner, der afføder mest Litteratur. Medens de fleste andre maa kaldes begunstigede, om der
Læs mereGravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen
Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske
Læs mereskoven NATUREN PÅ KROGERUP
skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereReparationskursus. I guld- og sølvsmedeteknikker
Reparationskursus I guld- og sølvsmedeteknikker 1 Kursus i mindre reparationer om trækning af perler med og uden knuder, montering af dupper og låse. Loddeprocesser ved mindre reparationsopgaver som f.eks.
Læs mereModul 1 (døren). Strygning, lakering, liste Dag 1 til 4
Modul 1 (døren). Strygning, lakering, liste Dag 1 til 4 Indeholder Dør med liste og spejl Påfør et eller to lag(vandbaseret primer grundmaling) som kræves før påføring af den valgte slut emalje. Slib,
Læs mereByggevejledning. Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset.
Parcelhusvej 1 og 3 Byggevejledning Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset. Huset du ser i vejledningen er Parcelhusvej 1, men fremgangsmåden er den samme til Parcelhusvej
Læs mereRetterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.
Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs mereJanus Gottfred Elleby
Janus Gottfred Elleby Fotograf og billedhugger Janus Gottfred Elleby * 03. Feb. 1865, Østermarie, Bornholm. 11. Oct. 1959, Rønne Sygehus, Bornholm. Søn: Oskar Heinrich Arthur Elleby. * 02. Feb. 1892.??
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mere83 Odense Bys Museer nr. 1979/95 Hjemsted: Drejø Beskrivelse: Korsklæde, snip. Det består af en trekant af fint lærred, dertil er syet et 10 cm bredt stykke fint mønstret bomuld med en 5 cm bred kant af
Læs mereTjekket jul hos lydmanden og blomsterpigen
Tjekket jul hos lydmanden og blomsterpigen Af Lise & Kristian Septimius Krogh Mandag 13. december 2010 Juletræet er svensk og står med kogler og glitrende harpiks. På vegan till here Jens Thomson s hjemmekreerede
Læs mereEn død Bogs levende Tale
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereNIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november 2004-9. januar 2005. Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7.
NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING 6. november 2004-9. januar 2005 Sansernes Sansernes Labyrint Labyrint Margrete Sørensen og Torben Ebbesen M å lgruppe: 1.-7. klasse S K O L E T J E N E S T E N / N I K O L A
Læs merePrædiken til Kristi Himmelfart
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917
Læs mereForblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte
Forblad Staalrørssituationen - Tidsskrifter Arkitekten 1943, Ugehæfte 1943 Staalrørssituationen Fra "Staalrørsudvalget af 1943", som er en Fællesrepræsentation \ for Elektricitetsbranchens, Ingeniørernes
Læs merePinnacle Studio Titler
Pinnacle Studio Titler En enkel titel Du kan starte med at oprette en titel, så skal du blot klikke på "T"-ikonet i venstre side af medie vinduet og dine indsatte medieklip vil blive erstattet af et udvalg
Læs mereKlokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)
Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en
Læs mereMorgensang i Vejen Kirke,
Morgensang i Vejen Kirke, fredag d. 29. januar, kl. 9.00 Hermed links til salmetekster og inspirationsmateriale/idéer til arbejdet med salmerne. Materialet består af: 1) Salmeteksterne dels på papir dels
Læs mere1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereKUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012
BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:
Læs merebekæmpes med Arbejde! Arbejdsløsheden af, hvorledes Arbejdet kan gives til de Arbejds- Vi skal alle være Arbejdsgivere, der finder ud
Det gælder en Samling af alle Landets levende Kræfter om den Opgave at opbygge vor Fremtid Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse Om dette Navn har Kvinder og Mænd fra alle Kredse dannet en Forening
Læs mereJydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAllehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mere