Klimastrategi for Vordingborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimastrategi for Vordingborg Kommune"

Transkript

1 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Godkendt af kommunalbestyrelsen den 25. november 2010.

2 Indholdsfortegnelse Forord 1. Baggrund for klimaarbejdet 2. Vordingborg Kommune og klimaet 3. CO 2 -udledning i Vordingborg Kommune 4. Vision og ambitioner på klimaområdet 5. Strategiområder 5.1 Energi og energiplanlægning 5.2 Transport 5.3 Landbrug og arealanvendelse 5.4 Boliger 5.5 Erhverv 5.6 Kommunen som virksomhed 5.7 Hvordan skal klimastrategien gennemføres? 2

3 Forord Vordingborg Kommune ønsker at tage et medsvar for at reducere CO 2 udledningen samt arbejde for at klimaovervejelser bliver en naturlig del af dagligdagen i Vordingborg Kommune. Derfor er der igangsat et klimaprojekt, som skal munde ud i formuleringen af en klimastrategi og en klimahandleplan, som kommunen vil basere sin klimaindsats på. Til brug for projektet har Vordingborg Kommune formuleret en klimavision og indgået nogle klimaaftaler, som skal hjælpe med til at fremme den ønskede udvikling. Klimavisionen, de indgåede klimaaftaler og viden om den aktuelle CO 2 udledning i kommunen som geografisk område, vil danne grundlag for formuleringen af klimastrategien til reduktion af CO 2 udledningerne samt til at formulere klimamålsætningerne. Det er hensigten af klimastrategien skal benyttes til at sprede viden og øge bevidstheden om nødvendigheden af indførelse af klimaforbedrende tiltag. Klimastrategien skal tjene som inspiration for kommunens virksomheder og institutioner, borgere og ansatte i Vordingborg Kommune. Klimastrategien er blevet diskuteret på workshops med en række klimainteressenter i kommunen, og har dannet grundlaget for formuleringen af kommunens klimahandlingsplan. Handlemulighederne indeholder derfor både løsninger af generel karakter samt specifikke løsninger, som er fremsat på workshops. Denne klimastrategi vil udgøre Del 1 af kommunens klimaarbejde og vil ikke indeholde initiativer med hensyn til klimatilpasning og sikring mod oversvømmelser ved kyster og bebyggede områder, som planlægges at blive Del 2 i kommunens samlede klimastrategi. Henrik Holmer Borgmester 3

4 1. Baggrund for klimaarbejdet Vordingborg Kommune har tiltrådt Klimapagten (Covenant of Mayors) samt indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om reduktion af CO 2 udledningen. Vordingborg Kommune har desuden forpligtiget sig til at arbejde positivt med og inden for de rammer, som findes i den regionale klimastrategi udarbejdet af Kommunekontaktråd Sjælland (KKR) og Region Sjælland. De samlede rammer Vordingborg Kommune har indgået aftaler inden for er skematisk vist i nedenstående figur. 4

5 2. Vordingborg Kommune og klimaet Vordingborg Kommune er en kommune, der er sammensat af 16 lokalområder med Vordingborg, som det største byområde. Vordingborg by har næsten indbyggere. Ca. 2/3 af kommunens indbyggere bor i mindre byer i lokalområderne. Vordingborg Kommune påvirker som alle andre kommuner klimaet, men lokale forhold gør at kommunerne påvirker klimaet forskelligt. Vordingborg Kommune har et forholdsvis begrænset antal arbejdspladser, hvorfor mange borgere udfører et stort trafikarbejde, som især foretages med privatbiler. Transportsektoren er derfor en stor bidragsyder til udledningen af drivhusgasser i kommunen. Sammenlignet med andre sjællandske kommuner har Vordingborg Kommune et forholdsmæssigt stort landsbrugsareal og stort dyrehold, hvorfor landbrugssektoren ligeledes har betydelig indvirkning på udledningen af drivhusgasser. Private boliger er som i mange andre kommuner en af hovedkilderne til drivhusgasudledningen. Udledningen af drivhusgasser kommer især fra elforbruget og fra forbruget af olie og naturgas til individuel opvarmning i landdistrikterne. Fjernvarme, som findes i lokalområderne Vordingborg, Midtmøn og Præstø udgør derimod kun en meget lille del af CO 2 -udledningen i Vordingborg Kommune, idet størstedelen af fjernvarmen produceres af CO 2 neutral biomasse. De væsentligste enkeltkilder til påvirkning af klimaet i Vordingborg Kommune bliver derfor transportsektoren, landbrugssektoren og private boliger. De 3 sektorer hører da også til dem, som Energistyrelsen har givet højest prioritet. Dels fordi sektorerne i almindelighed er væsentlige dels fordi løsningerne også ser ud til at være udfordrende. Biler Bønder Boliger 5

6 3. CO2-udledning i Vordingborg Kommune De samlede udledninger af drivhusgasser i Vordingborg Kommune i referenceåret 2008 udgør ca ton CO 2 -ækvivalenter (fratrukket negativt bidrag fra produktionen af VE og arealanvendelse). CO 2 -udledningen i Vordingborg Kommune svarer til en udledning på ca. 8,9 ton CO 2 -ækvivalenter per borger (landsgennemsnittet for 2008 var ca. 12) og udgør ca. 0,6 % af den samlede danske udledning i Størsteparten af udledningerne skyldes transportsektoren, som udgør ca. 39 % af den samlede udledning i kommunen. Elforbrug og varme (korrigeret for VE produktionen) er de næststørste kilder til udledning af drivhusgasser med 32 %, mens landbrug og gartneri udgør 28 % af CO 2 udledningen. Transportsektoren, el- og varmeforbruget samt landbrugssektoren udgør tilsammen ca. 99 % af den samlede CO 2 udledning for Vordingborg Kommune som geografisk område. Kommunen som virksomhed er ansvarlig for ca. 2,4 % af den geografiske udledning. Udledningen af drivhusgasser kan opgøres på sektorer. Transportsektoren, landbrug og gartnerier samt private husholdningers forbrug af el og varme er de sektorer, der udleder mest CO 2.. Den største udfordring i kommunens klimastrategi og klimahandleplan bliver at finde de mest effektive og klimavenlige virkemidler indenfor sektorerne: transport, landbrug og private husholdninger. 200,000 CO2 udledninger fordelt på sektorer 150,000 ton CO2 100,000 50,000 Ikke energirelaterede Olie Naturgas Fjernvarme Elforbrug 0-50, ,000 Private husholdninger Kommunale ejendomme Forsyning Øvrige offentlig Erhverv og industri Landbrug og gartnerier VE elproduktion Transport Arealanvendelse Affald og spildevand Udledning af drivhusgasser fra sektorer og fordeling på energikilde. 6

7 4. Vision og ambitioner på klimaområdet Vordingborg Kommune har formuleret en vision som grundlag for formulering af klimastrategien og klimahandlingsplanen. Klimavision: Klimaproblematikken skal være en naturlig del af dagligdagen i Vordingborg kommune, og klimastrategien skal implementeres i alle planer og projekter med det formål at reducere CO 2 belastningen i kommunen. Målsætning for klimaindsatsen: Vordingborg Kommune vil fortsætte arbejdet med at reducere energiforbruget og især satse på udbygningen af vedvarende energikilder. Mål for klimaindsatsen: Vordingborg Kommune vil arbejde for at 1. Reducere CO 2 udledningen i kommunen som geografisk område med mere end 20 % inden 2020 samt gøre forberedelser til en mere ambitiøs CO 2 reduktion ved næste revision af klimastrategi og handlingsplan. 2. Gøre klimavenlig energi til en væsentlig del af kommunens energiforsyning, således at mere end 30 % af den samlede energimængde skal komme fra vedvarende energikilder inden 2020 samt gøre forberedelser til at VE kan udgøre end endnu større andel af kommunens energiforbrug ved næste revision af klimastrategi og handlingsplan. 3. Øge kommunens andel af vedvarende el fra 48 % til 100 % inden Reducere energiforbruget i de kommunale bygninger med mere end 20 % inden 2020 og at reducere udledningen af CO 2 med mere end 30 % i kommunen som virksomhed inden Vordingborg Kommune har gennemført en række analyser af effekten af forskellige realistiske virkemidler samt af, hvad der sker uden igangsættelse af klimainitiativer (baseline). De virkemidler, der arbejdes med fremgår af tabel 1 på side 12. Baseline forventes at give en CO 2 reduktion på 6,5 % i forhold til basisåret 2008 eller en CO 2 reduktion på ca tons om året i Det skyldes primært en forventning om mere VE-produceret el. 7

8 Reduktioner ift niveau Virkemidler CO 2 reduktioner i 2020 % CO 2 reduktioner i 2020 Procentvis reduktion ift 2008 inkl. baseline Ton CO2 % Baseline ,5 6,5 % 9,1 % Varmeplan ,5 15,1 % 16,9 % Vindmølleplan ,8 16,3 % 17,5 % Varmepumper ,7 8,2 % 10,9 % Transportscenarie ,8 7,3 % 9,8 % Landbrugsscenarie ,3 10,8 % 13,4 % Biogasscenarie ,2 7,7 % 10,3 % Alle scenarier Ca ,8 32,8 % 33,5 % Tabel 1. Den samlede teoretiske reduktion af udledningen af CO 2, som virkemidlerne giver anledning til udgør i alt ca. 32,8 % i forhold til 2008-niveauet. Dertil kan lægges effekten af de mange andre løsninger, som der ikke er regnet på. Etablering af vindmøller forventes at give det største reduktionsbidrag, forudsat at forslaget til vindmølleplan realiseres. Beregningerne viser tillige, at målet for reduktionen af CO 2 udledningen på mere end 20 % også kan nås, selv om vindmølleplanen ikke eller kun delvist gennemføres, men det vil kræve en større og vanskeligere indsats at gennemføre de øvrige scenarier fuldt ud. Hvis kun varmeplanen gennemføres, så vil det blive muligt at opnå en andel af vedvarende energi i 2020 på ca. 54 % af den samlede energimængde. 8

9 For at opnå de fastsatte mål på klimaområdet vil Vordingborg Kommune blandt andet: Prioritere vindenergi som et af de centrale elementer i elforsyningen Prioritere fjernvarme som et af de centrale elementer i varmeforsyningen og udbygge fjernvarmen i områder med mange boliger Satse på optimal udnyttelse af biomasse til produktion af vedvarende energi (varme og el) Arbejde for at landbrugets arealanvendelse bliver mere klimavenlig Arbejde for at kommunens CO 2 udledning fra transportsektoren reduceres ved blandt andet planlægning, initiativer og adfærdsregulerende initiativer Arbejde med klima på tværs af sektorer, kommunegrænser og skabe initiativer, der både involverer private og offentlige aktører Motivere private til at anvende alternative energiløsninger i boliger. Motivere erhvervslivet til at anvende alternative løsninger i produktion og transport Arbejde med interne adfærdsændringer i kommunen, der reducerer udledningen af drivhusgasser Sikre at nye byområder og omlægning af eksisterende områder tilpasses klimaændringerne og CO 2 -udledningen minimeres Synliggøre kommunens klimaarbejde Skabe interesse og motivation for CO 2 reduktionen i hele kommunen Informere og inddrage erhverv, borgere, institutioner og foreninger i diskussioner og valg af klimaløsninger og nye initiativer 9

10 5. Strategiområder Vordingborg Kommune har prioriteret en række indsatsområder, som centrale emner i kommunens klimaarbejde. Disse emner er udvalgt, fordi de hver for sig repræsenterer de væsentligste sektorer til udledningen af drivhusgasser (se afsnit 3 om CO 2 udledningen i kommunen). Det sidste indsatsområde er medtaget, fordi det også er vigtigt at beslutte, hvorledes klimastrategien skal gennemføres. De udvalgte klimaemner, hvoraf flere er indbyrdes afhængige af hinanden, listes nedenfor: 1. Energiproduktion, forsyning og energiplanlægning 2. Transport 3. Landbrug og arealanvendelse 4. Boliger 5. Erhverv 6. Kommunen som virksomhed 7. Hvordan skal klimastrategien gennemføres? Private boliger, erhverv og kommunen som virksomhed er f.eks. en delmængde af energiforbruget. Det samme forhold gør sig gældende med transporten. De centrale klimastrategiområder beskrives i de følgende afsnit med hensyn til, hvorfor emnet er vigtigt, hvilke udfordringer som imødeses indenfor området samt hvilke delmålsætninger og realistiske handlemuligheder, der med den eksisterende viden kan bringes i anvendelse. Principperne til reduktionen af udledningen af drivhusgasser kan findes indenfor 3 kategorier. Reduktion af energiforbruger Brugen af alternative energikilde Reduktion af ikke-energi relateret udledning De klimatiltag som Vordingborg Kommune som virksomhed allerede har taget eller forventer at tage i nær fremtid, er beskrevet i afsnittet om kommunen som virksomhed. 10

11 5.1. Energiproduktion, forsyning og energiplanlægning Hvorfor? Energiforbruget er en af de 3 største kilder til CO 2 udledning i Vordingborg Kommune og udgør godt 1/3-del af den samlede CO 2 udledning (produktionen af VE er ikke medregnet). Private boliger er ansvarlig for langt den største CO 2 udledning fra energiforbruget, hvilket skyldes at olie er den dominerende energikilde til opvarmning, mens naturgas udgør en mindre andel. Det samme billede ses inden for erhvervslivet, mens naturgas dominerer som energikilde inden for kommunale ejendomme. I dag udgør VE andelen 32 % af energiforsyningen i kommunen. Udfordringer? Såvel EU som folketinget har sat mål for reduktionen af udsendelsen af drivhusgasser fra energiforbruget og meget tyder på, at disse mål bliver skærpet i fremtiden. Udfordringerne bliver dels at fortsætte med at reducere forbruget så vedtagne forpligtigelser kan nås dels af få introduceret alternative og klimavenlige brændsler i stedet for især olie og naturgas som opvarmningskilde i individuelle olieog gasfyr. Der skal produceres mere alternativ energi i kommunen og energien skal kunne forsynes til de forbrugsområder, hvor erstatningsbehovet og mulighederne er størst. Boligejerne skal stimuleres til at investere i alternative energikilder til opvarmning af boligen. En strategisk energiplan vil kunne svare på de fleste af de problemstillinger, som vil opstå i forbindelse med at overvejelser af løsninger inden for varme- og elforsyningen. For yderligere at kunne skærpe målet for andelen af vedvarende energi i energiforsyningen i 2020 til f.eks %, er det nødvendigt at fortsætte udbygningen og brugen af vedvarende energikilder. Delmålsætning og mål Det er kommunens målsætning at udbygge fjernevarmeforsyningen i de tæt bebyggede områder omkring Vordingborg by at stimulere brugen af vedvarende energiløsninger i landdistrikterne at udarbejde og gennemføre en vindmølleplan. Det er et mål, at reducere CO 2 udledningen med 8,5 % eller ca tons om året i 2020 ved fjernvarmeløsninger og med 9,8 % eller ca tons ved implementering af en vindmølleplan. Det er et mål, at gøre kommunen selvforsynende med el i 2025 blandt andet ved implementering af en vindmølleplan. 11

12 Handlemuligheder? Handlemulighederne er blandt andet at: Udarbejde en strategisk energiplan, som udstikker de fremtidige rammer for kommunens el- og varmeforsyning. Udbygge fjernvarmeforsyningen, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt Stimulere tiltag til fremme af vedvarende energiløsninger i landdistrikterne Fremme udnyttelsen af varmepumper, jordvarmeanlæg, solceller, solpaneler, husstandsmøller og lignende vedvarende energiløsninger i private boliger og i kommunale ejendomme Implementere en vindmølleplan for at fremme opstillingen af vindmøller og øge produktionen af VE strøm. Stimulere erhvervslivet til fortsatte energibesparelser samt omstilling til brug af vedvarende energikilder, som f.eks. biomasse Udnytte dels det eksisterende biogaspotentiale i landbrugssektoren og dels udnytte anden biomasse til produktion af VE, så som slam fra renseanlæg, biogas fra lossepladser, haveaffald m.v. 12

13 5.2. Transport Hvorfor? Transportsektoren udgør den væsentligste enkeltkilde til udledning af drivhusgasser i kommunen. Udledningen stammer primært fra brugen af privatbiler (55 %). De øvrige betydende enkeltkilder er lastbiler (16,8 %), non-road kørsel i landbruget (6,2 %) samt kørsel med varebiler på (5,2 %). Disse kilder udgør tilsammen ca. 83 % af den samlede udledning af drivhusgasser fra transportsektoren i Vordingborg Kommune. Udfordringer? Danskerne kører mere og længere i privatbiler og mindre på cykel. Det er en stor udfordring at få forbedret trafik- og infrastrukturen og dermed få reduceret transportarbejdet og det fremtidige transportbehov. Der er behov for at finde transportløsninger, som er bæredygtige og transporteffektive. Udbygning af stationsbyerne med tætte kompakte boligområder og stationsnære arbejdspladser er en nogle af forudsætningerne for at kollektive transportløsninger kan fremmes. Elbiler forventes at blive en af løsningerne i fremtiden, men praktiske erfaringer mangler. Energistyrelsen støtter i perioden en forsøgsordning med elbiler, hvor blandt andet barrierer mod elbilers udbredelse undersøges. Delmålsætning og mål Vordingborg Kommune ønsker at fremme anvendelsen af den kollektive trafik og vil følge anbefalingerne for byudviklingen i Strukturbillede Sjælland ("Sjællandsprojektet") til fremme af den kollektive trafik. Det er kommunens mål, at CO 2 udledningen fra transportsektoren i 2020 er reduceret med ca tons per år i forhold til den almindelige udvikling. Handlemuligheder? Handlemulighederne inden for transportområdet er blandt andet: Ved planlægning at fremme udbygningen af stationsbyer med tæt bebyggelse og arbejdspladser. At tiltrække flere lokale stationsnære arbejdspladser 13

14 At analysere mulighederne for og løsningerne til at flytte flere personer over til den kollektiv trafik At nedsætte tværgående arbejdsgrupper som skal fremlægge forslag til de bedste klimaløsninger på transportområdet Fælleskommunalt samarbejde om at fremme anvendelsen af alternative brændstoffer i den offentlige busdrift (Movia) At arbejde for at styrke togbetjeningen i kommunen At arbejde for at optimere busbetjeningen i kommunen At fremme brugen af kollektiv trafik ved i kampagner at promovere samkørsel og anvendelse af delebiler Etablere et tilstrækkeligt antal parkeringspladser ved stationerne Stille krav i forbindelse med udbud til transportørers og busselskabers anvendelse af brændstoftyper 14

15 5.3. Landbrug og arealanvendelse Hvorfor? Landbrugssektoren i Danmark udleder store mængder drivhusgasser, og udgør således ca. 16 % af den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark i Udledningen stammer fra anvendelsen af landsbrugsjorden og fra husdyrhold. I Vordingborg Kommune bidrager landsbrugssektoren med ca. 28 % af den samlede geografiske udledning af drivhusgasser. Udfordringer? Den største udfordring i landbrugssektoren er en omlægning af landbrugsjordens anvendelse. Det er tillige en udfordring at få udnyttet det store potentiale for produktion af VE som landbrugets produktion af biomasse giver. Naturgas skal som et fossilt brændsel udfases, hvorfor biogas kan være et alternativ i ledningsnettet. Biogaspotentialet for landsbrugssektoren vurderes nationalt set at være teknisk interessant, mens økonomien er en udfordring. Der savnes den varslede tilskudsordning til fremme af blandt andet biogasløsninger. Betingelserne for anvendelse af biogas i naturgassystemet er ikke afklaret, idet emnet er under drøftelse såvel hos myndighederne som hos gasselskaberne. Hvorvidt biogas har en mulighed i Vordingborg Kommune afhænger af en række lokale forhold. Delmålsætning og mål Vordingborg Kommune ønsker i dialog med landbruget at finde brugbare løsninger til en reduktion af landbrugssektorens udledning af drivhusgasser. Løsninger kunne f.eks. være at motivere til at optimere anvendelsen af landsbrugsarealerne (ændrede dyrkningsformer og gødningsmønstre) eller til at fremme produktionen af VE fra biomasse, f.eks.til biogas eller biobrændsel og ved udnyttelse af varmeproduktionen i tætte bebyggelser. Det er målet, at ca. halvdelen af landbrugsarealet skal anvendes til vinter- eller efterafgrøder i 2020 og at ca. 40 % af husdyrgødningen bliver anvendt til produktion af biogas. Det vil resultere i en CO 2 reduktion på ca om året. 15

16 Handlemuligheder? Der findes i dag flere realistiske handlemuligheder inden for landbrugssektoren: Biogasanlæg Vinter-/efterafgrøder og energiafgrøder Ændret fodermønster og forbedrede gødningsmønstre Etablering af skov- og vådområder. Etablering af fora til diskussioner af udfordringer og løsninger 16

17 5.4 Boliger Hvorfor? Private boliger udgør en meget stor kilde til CO 2 udledninger. Ca. ¼-del af CO 2 udledningen i kommunen stammer fra private boligers brug af el og varme. Varmebehovet dækkes overvejende med olie, som er en "CO 2 -tung" energikilde. Reduktion af boligers bidrag til udledningen af drivhusgasser er en national prioritet og er det også i Vordingborg Kommune. Udfordringer? Det er en udfordring at motivere boligejere til at investere i renoveringer, som blandt andet skal forbedre bygningers isolering samt investere i energieffektivt udstyr og apparater. Den økonomiske situation har ikke forbedret muligheden for at sætte nye initiativer i gang. Delmålsætning og mål Vordingborg Kommune ønsker, at boligers energieffektivitet skal forbedres dels ved isoleringsløsninger, dels ved at vedvarende energiløsninger skal introduceres for at udfase olie og naturgas som brændsel for boligopvarmning. Målet for boligopvarmning er, at varmeforbruget skal reduceres med 20 % inden Handlemuligheder? Målet for boliger i landdistrikterne er, at ca. 20 % af varmebehovet skal erstattes med varmepumper eller anden opvarmning med biomasse, hvor der i dag anvendes olie til opvarmning. Det svarer til en CO 2 reduktion på ca tons per år. Handlemuligheder? Handlemulighederne inden for boligområdet er blandt andet at: Undersøge mulighederne for at udvikle og anvende incitamenter til husholdningers udskiftning af gamle olie- og gasfyr, tilslutning til fjernvarmesystemet, gennemførelse af energirenoveringer og bygninger af lavenergihuse Forbedre mulighederne for at etablere kollektive vedvarende energiløsninger Etablere partnerskaber og forbedre samarbejdet mellem interessenterne energirenovering og alternative energiløsninger. Igangsætte kampagner og få mere synlighed på klimaresultater ("barometre") 17

18 Fremme energirenoveringer, herunder bedre isolering af klimaskallen. Fremme fjernvarmebaseret varmeforsyning hvor det er muligt og hensigtsmæssigt Fremme anvendelse af vedvarende energikilder Udskifte olie- og gasfyr til f.eks. energieffektiv varmepumpe Fremme opførelse af lavenergi boliger Udlægge nye boligområder med krav til anvendelse af energiklasse I Gennemføre oplysningskampagner om energisparetiltag Anvende energiruder Genanvende varmen i udsugningsluft Tørre tøjet udendørs uden brug af tørretumler Udskifte el som opvarmningsform Udskifte ældre el-forbrugende artikler med lav energieffektivitet, såsom fryser, køleskab, vaskemaskine og tørretumbler med nye og energieffektive artikler Udskifte glødepærerne Slukke for stand-by strømme på el apparater Bruge el spareskinne Bruge energieffektive PC, TV m.v. 18

19 5.5. Erhverv Hvorfor? Erhverv og industrier udleder næsten 8 % af den samlede CO 2 udledning i kommunen, hvoraf ca. halvdelen stammer fra en fødevareproducerende virksomhed. De andre største brancher i kommunen er kemiske/plast industrier, fødevare samt og jern- og metalvirksomheder. Erhverv og industri anvender ca. 13 % af energiforbruget i kommunen, hvoraf den største andel primært udgøres af olie og i mindre udstrækning fjernvarme. Udfordringer? De største udfordringer med at få reduceret udledningen af drivhusgasser for erhverv og industri er at tilskynde til fortsatte energibesparelsen samt at få introduceret brugen af alternative brændsler. Biomasse, såsom træflis og halm, ser ud til også at blive attraktiv for denne sektor. Delmålsætning og mål Målet er, at erhverv og industrier skal motiveres til, at sektoren i 2020 skal opnå 20 % reduktionen af udledning af drivhusgasser via energibesparelser eller ved omstilling til brug af alternative energikilder. Handlemuligheder? Handlemulighederne i erhverv og industri er blandt andet: Promovering af initiativer til fremme af fortsatte energibesparelser Promovering af omstilling til anvendelse af alternative energiløsninger, såsom biomasse Fremme lukkede produktionsformer ved planlægning og design, således at affald fra en produktion bliver til råvarer for en anden (Vugge-til-Vugge og symbiose) Fremme partnerskabet mellem virksomheder, institutioner og landbrug om udnyttelse af biomasse som alternativ energikilde. En målrettet indsats for at de selvstændige forsyningsselskaber medvirker aktivt til at reducere udledningen af drivhusgasser fra deres aktiviteter. 19

20 5.6 Kommunen som virksomhed Hvorfor? Virksomheden Vordingborg Kommune er ansvarlig for ca. 2,4 % af den samlede udledning af CO 2 for kommunen som geografisk område. Vordingborg Kommune som virksomhed ønsker at gå forrest på klimaområdet, at være en seriøs og troværdig partner og kommunen som virksomhed er derfor allerede startet med "at feje for egen dør". Udfordringer? De største udfordringer for kommunen som virksomhed er dels at finde økonomiske midler til nye klimatiltag dels at vælge løsninger som både er energieffektive og veldokumenterede og som kan anvendes som små "fyrtårnsprojektet" på klimaområdet. Der er desuden en udfordring for kommunen at formulere procedurer til, hvorledes kommunen kan integrere klimadagsordenen i alle kommunens planer og projekter samt etablere strukturer som sikrer, at allerede opnåede klimagevinster kan opretholdes og udbygges. Delmålsætning og mål Kommunen som virksomhed vil reducere CO 2 udledningen i kommunale bygninger med mere end 30 % inden Det skal ske ved blandt andet at implementere alle emner i Handleplan for energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg. Kommunen vil synliggøre sit klimaarbejde udadtil. Indadtil vil kommunen etablere strukturer, som kan sikre fortsat fremdrift, vedligeholdelse og udbygninger af nye mål for klimaarbejdet. Handlemuligheder? Handlemulighederne for Vordingborg Kommune er blandt andet: At gennemføre Handleplan for energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg, som allerede har vist positive resultater og dernæst formulere end plan for den næste planperiode. Handleplan indeholder en række planlagte tiltag som vil reducere energiforbruget i kommunen som virksomhed. Kommunale bygninger skal blandt andet vedligeholdes for at fremme energieffektiviteten og der skal stilles krav til energieffektiviteten ved vedligeholdelse, renoveringer og nybyggeri. Der forventes en 9 % reduktion af CO 2 emissionen i handleplanens levetid. At kommunen vil arbejde for at omlægge til mere vedvarende energi i den kommunale energiforsyning. At kommunen fortsætter med at implementere principperne i indkøbspolitikken, således at der altid tages klima- og energihensyn ved større indkøb og at indkøbspolitikken løbende opdateres, når dette er nødvendigt. Anvendelse af køretøjer med alternative drivmidler vil blive fremmet ved kommunale indkøb. 20

21 At kommunen fortsat vil undersøge mulighederne for at indføre alternative energikilder, såsom solceller, solvarme, jordvarme, varmepumper, elbiler og lignende løsninger samt især arbejde for at udfase brugen af fossile brændsler. Kommunen vil udarbejde en plan for, hvorledes alternativ energi skal anvendes i kommunens ejendomme. At kommunen indkøber køretøjer med alternative klimavenlige drivmidler, såsom elbiler og køretøjer som kan anvende biodiesel 21

22 5.7 Hvordan skal klimastrategien gennemføres? Hvorfor? Løsninger på klimaproblemerne og deres implementering kommer ikke af sig selv. Derfor er det vigtigt at mobilisere alle klimaaktører i kommunen, således at alle kommunens borgere, virksomheder og institutioner spiller med. For mange løsninger gælder det at finansieringen af deres implementering skal findes blandt private aktører. Udfordringer? Det er en udfordring at finde metoder og systemer til at sikre at klimaproblematikken i fremtiden bliver en del af borgernes dagligdag samt at etablere systemer og strukturen, som skal sikre at klimaløsningerne bliver planlagt, implementeret og fulgt op på af de nødvendige aktører. Det vil også være en udfordring at foretage en prioritering af handlemulighederne og at prissætte initiativerne. Delmålsætninger og mål Det er målsætningen, at etablere fora og partnerskaber, som bedst muligt kan understøtte kommunens bestræbelser på, at klimaproblematikken skal omfatte hele lokalsamfundet og være en del af hverdagen hos alle klimaaktører. Der skal anvendes midler og metoder, som kan virke adfærdsregulerende på såvel borgere, erhvervsliv, institutioner, foreninger og ansatte i kommunen. Handlemuligheder? Handlemulighederne er blandt andet at: 1. Etablere partnerskaber og relevante fora mellem klimaaktører i kommunen 2. Tage initiativ til energiklyngesamarbejder omkring energirenovering og alternativ varmeforsyning. 3. At diskutere hvorledes klimaplanen skal implementeres og hvem der gør hvad? 4. Etablere en plan med ideer til, hvorledes kommunens mange klimaaktører bedst muligt kan mobiliseres for klimaarbejdet og hvorledes dette arrangement kan vedligeholdes. 5. Udarbejde en konkret handlingsplan med beskrivelse af indsatsen og økonomien. 6. Udarbejde en strategisk energiplan 7. Igangsætte adfærdsregulerende klimakampagner 22

Klimastrategi. for Vordingborg Kommune

Klimastrategi. for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Baggrund for klimaarbejdet 4 2. Vordingborg Kommune og klimaet 5 3. CO 2 -udledning i Vordingborg Kommune 6 4. Vision og ambitioner

Læs mere

Klimahandleplan for Vordingborg Kommune

Klimahandleplan for Vordingborg Kommune Klimahandleplan for Vordingborg Kommune -12 Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. januar Indholdsfortegnelse FORORD 3 1. KOMMUNENS VISION OG MÅLSÆTNINGER FOR KLIMAARBEJDET 4 KLIMAMÅL: 5 VIRKEMIDLER:

Læs mere

Indhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune

Indhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune Indhold Klimastrategi for Vordingborg Kommune Godkendt af kommunalbestyrelsen den 25. november 2010 1 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg

Læs mere

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012 Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. januar Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - 1. udgave, 1. oplag Vordingborg Kommune Miljø og Teknik Østergårdstræde

Læs mere

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012 Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. januar Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - 1. udgave, 1. oplag Vordingborg

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Grøn omstilling katalog over indsatser

Grøn omstilling katalog over indsatser Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................

Læs mere

Klimaregnskab for kommunen som helhed

Klimaregnskab for kommunen som helhed 123 Klimaregnskab for kommunen som helhed 2015 November 2018 Dokument nr. D2018-261283 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald: 1., som vedrører

Læs mere

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket Bilag 2. Forslag til Klimaplan 2030 Implementering af handlinger Flere af handlingsplanens indsatsområder er allerede igangsat. Det gælder bl.a. den løbende indsats for el- og varmebesparelser i kommunale

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 1 Forord... 3 Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 3 Målsætninger og mål... 5 - Klimaplanens overordnede mål:... 5 - Mål for kommunen som virksomhed:...

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen

Læs mere

UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

UDEN FOSSILE BRÆNDSLER MASTERPLAN SAMSØ 16 06 2011 Energiakademiet\BH Samsø går foran UDEN FOSSILE BRÆNDSLER EN RAMME FOR UDVIKLINGEN UDKAST TIL MASTERPLAN 2011 2021 2030 mod 2050 JUNI 2011 Dette notat giver Vision, mål og milepæle,

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019

HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019 . 0 HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019 Hvidovre Kommune Center for Plan og Miljø Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre www.hvidovre.dk pom@hvidovre.dk 3639 3580 1 HVIDOVRE KOMMUNES STRATEGISKE ENERGIPLAN

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Indholdsfortegnelse Målsætninger...4 Kommunen som virksomhed...6

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019

Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019 Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan 07 januar 2019. Hvad kan kommunen gøre for at understøtte den grønne omstilling? Overordnet skal en ny plan: Sikre en effektiv og målrettet klima og energiindsats

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken

Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Charlotte Vesterlund, Svendborg Kommune, klima og energikoordinator, charlotte.vesterlund@svendborg.dk Bæredygtighedsstrategi Skal udarbejdes

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces.

Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces. Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces. Workshop om strategisk energiplanlægning i FBBB den 1. marts 2012. Klimachef Bodil Ankjær Nielsen Baggrund 1: Klimaplan 2010 20 for EK som geografisk

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

STRATEGISK. Kort fortalt energiplan. Strategisk udvikling

STRATEGISK. Kort fortalt energiplan. Strategisk udvikling STRATEGISK 2020 Kort fortalt energiplan Strategisk udvikling 2 4 5 Forord Seks strategiske indsatsområder 6 Boliger 8 Fjernvarme 10 Virksomheder 12 Biogas 14 16 Transport CO 2 -neutral kommune 4 OL FORORD

Læs mere

Klimaplan 2030 Strategisk energiplan

Klimaplan 2030 Strategisk energiplan Klimaplan 2030 Strategisk energiplan Sammenfatning Randers Kommune 2009 2030 Befolkningstal 94.200 100.000+ Indbyggere i Randers by 60.000 70.000+ Areal 750 km 2 750 km 2 CO 2 udledning pr. indb. 5,8 tons

Læs mere